Efterskolen 7-2019 by Efterskoleforeningen

18. februar 2019

Nr. 7

Kulturmøde:

Fordomme kontra forståelse Efterskolerne kan få mere ud af den globale dannelse ved et mere intenst kulturarbejde hjemme på skolerne.

Foto fra efterskoleelevers kulturmøde i Nepal/Ranum Efterskole. Foto: Erik Bjerre.

Kampvalg afblæst Ny formand og bestyrelsesmedlemmer valgt inden årsmødet.

Skærpet tilsyn Ny lov er spild af tid, mener Efterskoleforeningen.

Kamp mod frafald Efterskole lykkes med at fastholde elever.

Indhold

Efterskolen februar 2019 Nr. 7 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Redaktion Torben Elsig-Pedersen, ansvarshavende redaktør Tlf. 40945740, torben@magasinhuset.dk Ole Wisler, journalist Tlf. 40287888 , ole@magasinhuset.dk. Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk

Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 9

Årsmøde uden kampvalg Ny formand og bestyrelsesmedlemmer valgt inden årsmødet. 10

Skærpet tilsyn

Ny tilsynspakke er spild af tid, mener formanden for Efterskoleforeningen. 12

Global dannelse YK

Internationale volontører og etniske elever giver global dannelse. 1 G N R . 54

Hvorfor går det godt?

Grundtvigsk Forum sætter spot på ny forskning om, hvorfor det går godt for efterskoleeleverne.

Frikvarter 22

Gødvad bekæmper frafald

Kulturforandring reducerer frafald fra 25 procent til under fem. 28

Kurser 30

Dengang sang var vigtig

I skoleloven i 1814 var det en vigtigt kompetence, at eleverne lærte at synge. 43

Efterspil

Nyheder

Replik

Uddannelsessystemet skal være indrettet efter de unge og ikke omvendt. Derfor skal vi gøre det nemmere at give de unge, der har brug for det, en hestesko videre for eksempel fra gymnasiet til en erhvervsuddannelse. Vi skal gøre det lettere og ikke sværere for de unge at finde den uddannelsesvej, der passer dem bedst. Undervisningsminister Merete Riisager, som har inviteret partierne til drøftelser om en ny ungereform.

IT-boost med kæmpestore touchskærme til Dejbjerglund Efterskole Med en investering på næsten 500.000 kr har Dejbjerglund Efterskole fået en kraftfuld, digital ansigtsløftning. En superhurtig, ny fiberforbindelse og nyt hardware fremtidssikrer skolen. Alle elever får adgang til online mapper, hvor de kan gemme alt deres skolearbejde, og på den måde sikres deres arbejde mod computernedbrud og virus. Samtidigt er skolens smartboards skiftet ud med 85” touchskærme. De nye skærme giver en fantastisk visuel oplevelse, og er med til at

styrke den daglige undervisning: »Med de nye skærme har jeg skåret meget spildtid væk. Både elever og jeg spejler computerskærme op på den store skærm. Det er smidigt, og giver en mere sammenhængende undervisning,« fortæller lærer Nicholas Nørgaard. Det er skolens ambition, at den store IT-investering skal bidrage til, at eleverne bliver digitalt dannede og forstår den nyeste teknologi.

Læringsmål var ikke baseret på forskning Mine analyser viser, at der er sket en på flere måder uhensigtsmæssig opblanding af politik og videnskab, skriver Keld Skovmand i hans nye bog ”Folkeskolen - efter læringsmålstyringen. Emnet for bogen er læringsmålstyret undervisning. Med opblødningen af målene og nye retningslinjer fra rådgivningsgruppen for Fælles Mål er læringsmålstyringen af mange erklæret afgået ved døden, men Keld Skovmand mener, at det er langt fra sandheden. Til folkeskolen.dk siger han: »Jeg er klar over, at begrebet er afskaffet. Men jeg sætter spørgsmålstegn ved, om ønsket om at styre skolen på en bestemt måde er afskaffet. Skønt færdigheds- og vidensmålene er blevet gjort vejledende, så har vi jo stadig den samme type af mål, og de vejledende måls status er uafklaret. Der er stadig tale om en styringsmagt, der blandt andet viser sig gennem læringsplatformene. Derudover mener jeg, at det er vigtigt at vise, at det ikke passede, at læringsmålstyret undervisning var baseret på evidens, som det flere gange er blevet hævdet.« Keld Skovmand siger videre at såvel teksterne som den forskningsmæssige understøtning af begrebet om ”læringsmålstyret undervisning” er så ringe, at både politikere, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen burde have afvist denne form for styring af undervisningen i folkeskolen på stedet.

Efterskolen · 18. februar 2019

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Kalundborg ændrer regler for ordblinde på efterskole

Rønde Efterskole rykker tættere sammen efter storbrand En fredag sidst i januar brændte det meste af overetagen på Rønde Efterskoles hovedbygning ned i en voldsom brand, men allerede nu har dagligdagen indfundet sig igen, og der er også ved at komme styr på fremtiden. »Vi er i samarbejde med vores arkitekt påbegyndt en proces, der skal sikre, at vi får genopført vores gamle hovedbygning, så den er nutidig i sit udtryk og kan rumme efterskolen med de krav og ønsker, vi har«, siger forstander Gorm Skovsgaard. Samtidig skal man nu i gang med at banke på hos fonde for at søge samarbejde for at få genopført den gamle hovedbygning. Rønde Efterskole har 133 elever. Heraf boede 58 elever i den gamle hovedbygning. De er nu indkvarteret på 2-mandsværelser i beboelsesvogne. Dertil er der lavet ny midlertidig administrationskontor

99%

- af alle eleverne på Gylling Efterskole, der er ordblindeefterskole, kommer videre på en ungdomsuddannelse. »Det er rigtigt godt. Også taget i be4

Efterskolen · 18. februar 2019

Velhavende familier kommer til at skulle betale mere, hvis de vil sende deres børn på ordblindeefterskole, mens familier med lavere indkomster fortsat vil kunne få betalt et efterskoleophold. »Vi har besluttet, at børn, der skal på ordblindeefterskole i skoleåret 2019/2020, vil få tilskud efter de nuværende regler, mens der derefter vil blive givet et fast tilskud på 39.000 kroner per år«, siger borgmester Martin Damm (V) til NordvestNyt og fortsætter:

og to klasselokaler, da hele hovedbygningen er lukket ned. Den løsning skal køre frem til sommerferien. Heldigvis kom ingen kom til skade i den tragiske brand, skolens beredskabsplan fungerede, som den skulle, og det hele har i dag bare fået efterskolen til at rykke tættere sammen. »Eleverne gør, som de altid gør på efterskolen: Rykker sammen og finder styrke i det fællesskab, vi har. Der ligger mange ressourcer i fællesskabet, som vi alle trækker på for at normalisere vores hverdag«, fortæller Gorm Skovsgaard. Han og skolen er allerede nu klar til byde de kommende elevhold velkommen, når de besøger skolen den 8. marts. »Vi er klar, og glæder os allerede til det kommende skoleår«, siger han fortrøstningsfuldt.

tragtning af, det er en ordblindeefterskole, og eleverne kommer med en særlig, faglig baggrund, når de begynder på efterskolen,« siger Kathrine Rud til Horsens Folkeblad. Hun er ungechef i UU Odder & Skanderborg. I Skanderborg Kommune begynder 90,1 procent af eleverne på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse, i Odder er tallet 86,9 procent. Det sætter tallet fra Gylling Efterskole lidt i relief.

»Jo lavere indkomst en familie har, jo større tilskud får de fra staten til et efterskoleophold. De 39.000 kroner svarer præcis til, hvad man har i egenbetaling i en lavtlønnet familie. På den måde vil familier med lave indkomster få dækket deres udgifter, mens familier, som har højere indtægter, vil skulle betale mere for at sende deres børn på efterskole.« Tidligere har Kalundborg Kommune betalt hele efterskoleopholdet for alle ordblinde børn uanset familiens indtægter, men den ordning blev så populær, at det belastede kommunekassen.

Danmarks bedste til e-sport Gamingmagasinet har kåret Rydhave Slots Efterskole som Danmarks bedste e-sports efterskole. For bare få år siden var efterskolen truet på eksistensen, men i dag er elevtallet stigende. »Vi er ovenud lykkelige for, at vi er blevet kåret som den bedste e-sports efterskole. Det er virkelig en blåstempling af det, som vi gør herude«, siger forstander Kåre Heide-Ottosen til Folkebladet Lemvig. Udover at eleverne bliver undervist på efterskolen, har de også igangsat et samarbejde med fodboldklubben AGF’s e-sportshold. »De første elever, som var en del af AGF’s professionelle e-sporthold, kom alle sammen fra vores efterskole, så det er helt klart noget, vi er meget stolte af. Vores nye profil og ambitioner har uden tvivl været med til at tiltrække nye elever«, siger Kåre Heide-Ottosen.

ENGELSK I EFTERSKOLEN

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

Stifinderen som videoanimation

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgået i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition. Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo. Vælg selv mellem danske eller latinske betegnelser. Klasselicens: 595 kr. for et skoleår, 395 kr for ½ skoleår.

Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger gratis skolelicens af videoerne resten af skoleåret. (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

Efterskolen · 18. februar 2019

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Foto: Colourbox.

Vil lave skolehjem på Bornholms Efterskole

Hver fjerde på Ryslinge er vegetar 35 elever ud af 150 elever på Ryslinge Efterskole er skrevet på vegetarlisten, og der kommer flere til. »For mig handler det om, at kødproduktion udleder rigtig meget CO2. Så det bedste, jeg kunne gøre for at passe på klimaet, var at droppe kødet. Sådan tror jeg,

de fleste har det«, siger 16-årige Bertram Leander, der er elev på skolen. En landsdækkende undersøgelse fra 2018 viser, at cirka 2,4 % af alle danskere betegner sig selv som vegetar eller veganer, men i aldersgruppen fra 15-34 år er tallet 5,5 %.

Bornholms Efterskole samarbejder med Campus Bornholm om at tilbyde skolehjemspladser til erhvervsskoleelever. I første omgang arbejder man frem mod 10-12 pladser og senere er det planen, der skal være plads til 16. »I praksis, er der ikke nogen øvre grænse. Så længe der ikke har fyldt op med efterskoleelever, kan vi lave skolehjemspladser«, siger Rasmus Kvist til Bornholms Tidende. Behovet for et bornholmsk skolehjem er opstået, fordi der i stigende grad er erhvervsskoleelever, som går på en erhvervsskole et andet sted i landet, men har behov for et sted at bo, mens de er i praktik på en bornholmsk virksomhed.

Håndens og åndens efterskole i Haslev Efter mange og vedvarende protester mod at oprette lejligheder i den historiske og smukke, gamle Haandværkerhøjskolebygning i Haslev, er der nu politisk velvilje fra borgmesteren i Haslev. Han vil gerne se nærmere på muligheden for at opføre en helt ny efterskole der. Det skal være en efterskole for ”kloge hænder” og ”praktiske hjerner”, lyder det fra initiativgruppen omkring efterskolen. Målet er, at det første elevhold på omkring 60 elever skal kunne begynde i august 2020, og så kan der holdes 100-års 6

Efterskolen · 18. februar 2019

jubilæum to år senere, hvor man vil satse på at være fuldt optaget med 150 elever. Til den tid skal der være etableret 50 nye elevværelser og måske et væksthus i parken og flere faglokaler er indrettet. Efterskolen skal optage elever på 10. klassetrin, så vidt muligt lige mange drenge og piger. På efterskolen møder eleverne de almene fag og den håndværksmæssige faglige praksis. Håndværkets historie og kultur vil indgå som forståelsesramme for nutidens faglige praksis og fremtidsvisioner for håndens arbejde.

Sker der noget på din efterskole? Send tekst og billede til redaktionen@magasinhuset.dk

OVERVEJER DU HF? HF & VUC Nordsjælland har også plads til dig Tag en 2-årig gymnasial uddannelse på Nordsjællands mest rummelige skole. Så har du en direkte vej til en verden af uddannelse. Med UNI-pakken kan du være klar til universitetet på bare 2 år. Tilmelding også efter 1. marts. Vi opretter klasser løbende.

Milnersvej 40 Hillerød Gurrevej 90 Helsingør vucns.dk

r dig, o f F H FO er vejs. r H e ? d D n LIN te u ORDB ekstra støt å vucns.dk for re p e g u m r b s Læ r har

SUPER STRETCH JAKKE

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

til efterskolens elever og lærere

150.000

- dejlige sponsorkroner til Sportsefterskolen Sjælsølunds fodboldhold, som skal til VM i Serbien Det er surt at kvalificere sig til VM, hvis økonomien ikke rækker til at deltage, men Sportsefterskolen Sjælsølunds fodbolddrenge har heldigvis sikret sig et tiltrængt sponsorat fra byggevirksomheden Skou Gruppen på 150.000 kr. Pengene dækker drengenes udgifter til VM i Serbien, så nu kan holdet koncentrere sig om træningen og glæde sig til deres livs største oplevelse.

Hovedbrud Der var stor jubel, da skolens fodbolddrenge i november kvalificerede sig til at repræsentere de rød-hvide farver til VM for fodboldakademier og idrætsefterskoler i Serbien. Den nyvundne titel har dog siden givet forstander Jens Nissen en del hovedbrud: »Det var kæmpestort for drengene og vores skole at vinde, men på samme tid var det en økonomisk udfordring, fordi vi ikke har penge til sådan en tur i vores årlige budget. Det er en stor udgift at sende 18 drenge og tre lærere til Serbien i ni dage,« siger han og fortsætter: »Jeg tabte både næse og mund, da Skou Gruppen fortalte os, at de gerne ville sponsere vores VM-tur. Det er helt fantastisk, og jeg er ufattelig glad. Nu kan drengene komme af sted og få den oplevelse for livet, som de fortjener.« Træner fysikken hårdt Der venter 23 andre landshold, når de 18 spillere og efterskolens trænere den 6.-14. april rejser til Beograd i Serbien for at spille finaleturneringen i ISF-Cup (International Schoolsport Federation, red). »Vi arbejder på at komme i endnu bedre form og tænker over, hvad vi spiser, fordi der er ældre hold med. Vi går virkelig til den, når vi træner, så vi ikke bliver slået på fysikken,« forklarer 16-årige Andreas Fabricius, der er midterforsvarer, og tilføjer: ”Udover kampene glæder jeg mig til det sociale ved at tage af sted sammen til sådan en stor oplevelse, fordi vi har et rigtig godt sammenhold.”

Åndbar 5.000 g/m²/24h, vind- og vandtæt 5.000mm. Fåes i navy og sort. De 18 fodbolddrenge og trænere har nu råd til at deltage i ISF-Cup den 6.-14. april i Beograd i Serbien. Nu kan de koncentrere sig om at gå hele vejen.

Kontakt Image Kompagniet for nærmeste forhandler på info@imagekompagniet.dk eller tlf. 7585 8493

Rundt om folk

Vesterdal klar til ny idrætshal Vesterdal Efterskole står klar med omkring 10 millioner kroner til en ny idrætshal, hvis lokalplanen falder på plads. I dag lejer skolen sig ind i blandt andet Lillebæltshallerne og andre steder, hvor der bruges meget tid på transport.

Torben Vind Rasmussen

Ulrik Goos Iversen

Anne-Mette Pinderup

Mogens Dalager Jensen

Kampvalget afblæst

»Transporttiden går fra undervisningen, og det vil vi gerne undgå med den nye investering. Hallen vil samtidig betyde, at vi kan bruge vores nuværende lille gymnastiksal til dramasal. Hallen kommer dermed mange elever til gode«, siger Peter Aagaard Johnsen til Fyens Stiftstidende. Med en normal sagsbehandlingstid og byggetid forventer han, at den nye hal kan stå klar i efteråret 2020.

Allerede inden årsmødeweekenden i Efterskoleforeningen er spændingen udløst om, hvem der er den nye formand i foreningen. Kun en kandidat har nemlig meldt sig på banen inden for tidsfristen. Dermed er der lagt op til en kåring af Torben Vind Rasmussen som ny formand for foreningen. Han afløser Troels Borring, der har valgt ikke at genopstille på grund af sygdom. Torben Vind Rasmussen har det seneste år været valgt som næstformand, og har i det meste Af året været fungerende formand.

Spændingen udebliver ligeledes, når tre ledige stole i den øvrige bestyrelse skal besættes, idet der kun er tre bejlere til posterne. Dermed er forstander Ulrik Goos Iversen sikker på genvalg, mens nye i bestyrelsen bliver lærer Anne-Mette Pinderup fra Flemming Efterskole og forstander Mogens Dalager Jensen: fra Horne Efterskole. Læs omtale af kandidaterne i Årsmødehæftet, som udsendes sammen med dette nummer.

Efter 10 år som leder af Sofie Rifbjerg Efterskole på Falster stopper Dorte Bondo. Hun har sammen med sin mand valgt at træde ud af arbejdsmarkedet for at betræde nye stier i livet. I første omgang tager de et halvt sabbatår. Ny forstander bliver Malene Frank, der er skolens nuværende viceforstander. Som ny viceforstander er ansat Camilla Stilling. Der er reception på skolen i forbindelse med vagtskiftet torsdag 28. februar klokken 11 til 13.

diætist. Hun kommer fra en stilling som daglig leder for Vital Ceres ved Horsens Kommune, hvor hun har arbejdet med rehabilitering af borgere med kronisk sygdom og ledige fra jobcentret. Det nye skoletilbud på Hjarnø ventes at tage imod de første elever 1. august i år.

39- årige Line Stausgaard Hansen er ansat som afdelingsleder for BGI Akademiets nye skoleafdeling på Hjarnø i Horsens Fjord. Skolen vil henvende sig til unge med overvægt og andre livsstilsproblemer. Hun har selv haft overvægt inde på livet og blev fulgt af TV2-programmet ”Livet er fedt” for 18 år siden, da hun gik på Ubberup Højskole. Line Stausgaard Hansen har en bachelor i økonomi og er desuden uddannet klinisk

Når klokken ringer ind til første time for elevholdet 2019/2020, er det første i 26 år ikke forstanderparret Anne Nyhus og Ole Kirk, der byder velkommen. For 1. august overtager Søren Haubjerg ansvaret. 47-årige Søren Haubjerg kommer fra en stilling som forstander på Onsild Idrætsefterskole. Han har tidligere været skoleleder på Odense Skole, sales manager i PE redskaber og lærer på Bjergsnæs Efterskole.

Efterskolen · 18. februar 2019

Politik

Tilsyn

Der bådes strammes og løsnes i ny aftale Ny tilsynspakke er spild af tid, mener formanden for Efterskoleforeningen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Foto: Peter Klode

CHRISTIANSBORG

Efterskolen · 18. februar 2019

En ny politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti ændrer på rammerne for at drive og oprette frie skoler. Tilsynet strammes og der indføres forbud mod, at skolerne modtager donationer over 20.000 kroner fra lande uden for EU/EØS. Målet er at sikre, at skolerne ikke er styret af udefra kommende interesser. Men partierne bag aftalen lancerer aftalen vidt forskelligt. Nogle som en frihedspakke til skolerne, andre som en stramning. Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen siger:

»Jeg har længe arbejdet for at stramme op på mulighederne for inden- og udenlandske donationer til de frie skoler mm. Det er dejligt, at det er lykkedes, samtidig med at vi udvider tilsynet med øvrige frie skoler, så vi gør det mindre sandsynligt, at ekstreme bevægelser kan udnytte vore frihedsrettigheder til at sprede deres ideologier. Overfor dette står Venstres børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen med et bud på, at aftalen gør det lettere at være fri skole: »Aftalen sikrer de frie skoler endnu mere frihed. Særligt er jeg glad for, at de

frie grundskoler og private gymnasier (herunder kombinerede fri- og efterskoler, red.) nu får mulighed for at oprette afdelinger. Det skal bidrage til at skabe lokale skoletilbud i lokalsamfundet. Og det er bare en af de bindinger, som vi løsner med aftalen.« Ingen brug for tilsynspakke I Efterskoleforeningen modtager formand Troels Borring udspillet fra Christiansborg med hovedrysten. »Vi har overhovedet ikke brug for en ny tilsynspakke. Det er spild af alle gode kræfter at bruge tid på at begrænse vo-

res udfoldelsesmuligheder. Hvis Christiansborg ville noget godt, så brugte politikerne deres kræfter på at fjerne omprioriteringsbidraget og i det hele taget sørge for, at der var højt til loftet. Det her er udtryk for det modsatte.« Troels Borring minder om, at efterskolerne har et tilsyn, der fungerer. Desuden bygger hele hovedsigtet på demokratisk dannelse, og det sættes i spil på hver eneste efterskole dag ud og dag i mødet mellem elever og medarbejdere. •

Aftale om bedre rammer for og styrket tilsyn med de frie skoler indeholder tre pakker med i alt 11 initiativer: Frihedspakken for frie grundskoler (og delvist) private gymnasier: 1. Mulighed for at etablere afdelinger af frie grundskoler og private gymnasier 2. Mulighed for fælles varetagelse af administrative opgaver for frie grundskoler 3. Mulighed for at oprette klubtilbud for elever fra 4. klasse på frie grundskoler Donationspakken for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier: 4. Forklar eller afvis-modellen for donationer til frie skoler 5. Totalforbud mod anonyme donationer til frie skoler 6. Forbudsmodel for udenlandske donationer til frie skoler Tilsynspakken for efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier: 7. Indførelse af frihed og folkestyrekrav for efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier 8. Vurdering af personkredsen ved oprettelse af nye skoler 9. Tilsynet kan deltage som observatør på møder på skolen 10. Styrket tilsyn med skolens leje af bygninger 11. Etablering af whistleblower-ordning Initiativerne i frihedspakken er en del af regeringens afbureaukratiseringsreform på undervisningsområdet. Efterskolen · 18. februar 2019

Udsyn

Dannelse

Det er vigtigere at kigge ud, end at rejse ud, nĂĽr det handler om at skabe global dannelse blandt eleverne. Iben Jensen, professor

Efterskolen Âˇ 18. februar 2019

Foto fra efterskoleelevers kulturmĂ¸de i Nepal/Ranum Efterskole. Foto: Erik Bjerre.

Udsyn

Dannelse

Man behøver ikke rejse for at opnå global dannelse Internationale volontører og etniske minoriteter kan åbne elevernes øjne for verden i lige så høj grad som efterskolernes mange rejser, mener professor Iben Jensen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Skolerejserne fylder meget i mange efterskolers markedsføring og i selvbevidstheden om at gøre eleverne til verdensborgere. Men interkulturel kompetence – eller global dannelse – som professor Iben Jensen, Aalborg universitet, foretrækker at kalde det, kan ligeså vel komme til udtryk i skolens hverdag på dansk grund. »På mange efterskoler fylder rejserne meget i bevidstheden, men der er mange andre måder at arbejde med global dannelse på. Eleverne kan for eksempel få lige så kvalificeret input om verden ved

Efterskolen · 18. februar 2019

at møde internationale volontører eller etniske elever som en del af elevholdet. Så der er er mange måder at arbejde med den globale dannelse på,« siger Iben Jensen, der er ved at lægge sidste hånd på bogen Global dannelse, som bygger på et større forskningsprojekt på efterskolerne. »Det er vigtigere at kigge ud, end at rejse ud, når det handler om at skabe global dannelse blandt eleverne,« siger hun. For nogle gange kan en rejse blot bekræfte fordommene, mens et kulturmøde hjemme på skolen i langt højere grad kan skabe forståelse. Derfor handler evnen til at skabe global dannelse i høj

grad også mere om skolens indstilling, end om i hvilket omfang den arrangerer rejser. Brug for et bredt begreb Iben Jensen har i over et år fulgt 13 efterskoler, to af skolerne er fulgt i to år, for at få indblik i deres arbejde på at bidrage til elevernes interkulturelle kompetence. Feltarbejdet har bestået af observationer, kulturinterviews, workshops med mere. Undervejs har Iben Jensen ændret begrebet interkulturel kompetence til nu i højere grad at tale om global dannelse i relation til efterskolerne. »Interkulturel kompetence er et for snævert kompetencebegreb, der kommer fra managementforskningen, og det harmonerer ikke så godt med det langt bredere dannelsesarbejde, der foregår på efterskolerne. Derfor er jeg endt med at synes bedre om begrebet global dannelse i efterskolekonteksten,« fortæller hun. Men dannelsesbegrebet er selvsagt også svært at få styr på. For de mange input, som eleverne får gennem rejser og kulturelt møde hjemme på efterskolen lader sig ikke sådan lige sætte ind på en fast formel, hvor man kan se, hvornår eleverne har opnået en bestemt kompetence.

Interkulturel kompetence er et for snævert kompetencebegreb, der kommer fra managementforskningen, og det harmonerer ikke så godt med det langt bredere dannelsesarbejde, der foregår på efterskolerne.

Læringen kommer efterhånden »På den første rejse virker det måske ikke som om, du har lært noget særligt. Men læring foregår i nogle bløde former, hvor man får nogle input, og senere viser det sig, at man kan bruge de erfaringer man har fået. Næste gang man rejser ud, viser det sig måske, at man har lært at håndtere nogle særlige situationer, men det bliver først gjort bevidst, når man står i situationen igen,« siger Iben Jensen, der på holder oplæg i forbindelse med Efterskoleforeningens årsmødeweekend i marts. »Den dannelse eleverne får med fra rejser og kulturelle aktiviteter kan måske minde lidt om de mange pip, eleverne får med fra morgensamlinger igennem et helt skoleår. Man forstår ikke verden eller indholdet af fællessangen efter én morgensamling, men i løbet af skoleåret sker en dannelse, som bliver

en del af elevens opfattelse af verden. Og af elevens måde at være i verden på.« Forskningsprojektet viser, at efterskolerne har mange forskellige tilgange til arbejdet på at skabe verdensborgere eller global dannelse blandt eleverne. Ofte lægger efterskoler med en international profil vægt på rejserne, og at eleverne kommer ud at se verden. Opfattelsen er, at eleverne får udsyn, når

Det behøver ikke altid være lyshårede piger på rejse på billederne. For det sender et signal om, at efterskolen er meget dansk.

de møder verden. Disse skoler bygger også ofte på, at internationaliseringen gør eleverne bedre i stand til at klare sig i en global konkurrence og på arbejdsmarkedet. Andre efterskoler taler i højere grad om elevernes modning og dannelse. Meget kan foregå hjemme I Iben Jensens optik ligger der meget store potentialer i at arbejde med global dannelse hjemme på skolen, hvis man sørger for at have etniske minoriteter, grønlandske elever og internationale volontører på skolen. »Der ligger et stort dannelsesaspekt i bevidst at organisere et fællesskab, hvor danske elever bor på værelse med en fra et andet land eller med en anden kulturel baggrund. Vi kan høre at eleverne reflekterer over, hvor forskellige man kan være, men de er også meget løsningsori- •

Efterskolen · 18. februar 2019

Udsyn

Dannelse

enterede og får tingene til at fungere. Har de en fælles opgave, og dem er der mange af på en efterskole, så lærer eleverne også, at man kan fungere sammen med nogle, der er forskellige fra en selv, og det giver en global dannelse, som på mange måder sætter sig lige så stærkt som på skolerejserne,« siger Iben Jensen. Hun peger på en række punkter, som efterskolerne bør reflektere over i forhold til, om de gør det godt nok i forhold til at skabe de retter rammer for alle elever. De danske elever kommer med en klar fortælling fra familie og kammerater om, at det er fedt at gå på efterskole. Det betyder, at når de møder modstand, så gør de alt for at få det hele til at lykkes. For de bærer på en historie om, at det er lykken at gå på efterskole. Så det skal også lykkes for dem. Den samme historie har de grønlandske eller etniske minoriteter ikke på samme måde. »Bagsiden af historien om den lykkelige efterskole er, at det for nogle elever er meget hårdt, og de har ikke de samme historier om efterskolen med hjemme

Iben Jensen forsker i efterskolens globale dannelse. Mød hende på Efterskoleforeningens årsmøde.

Efterskolen · 18. februar 2019

Skoler med mange rejser har ofte et stramt program. Derfor bruges ikke den nødvendige tid på refleksion og efterbearbejdning.

fra. Derfor skal efterskolerne i højere grad arbejde på at bygge en anden historie op for disse elever, så der er færre af dem, der går der fra med en negativ oplevelse.« Send nogle andre signaler Iben Jensen mener, at de etniske minoriteter ikke støttes godt nok og derfor ender mange med at droppe ud igen. »Jeg tror det også handler om, at efterskoler skal være mere bevidste om de signaler, de sender i blandt andet markedsføringen. Det behøver ikke altid på billederne være lyshårede piger på rejse i Nepal. For det sender et signal om at efterskolen er meget dansk. Vi ved også, at mad er en vigtig identifikationsfaktor. Så hvis man vil have f.eks. grønlandske elever til at få en hjemmefølelse skal menuen måske ikke består af så meget salat, for de er vant til mere kød. Det er disse mange små ting, som kan gøre en forskel for, hvordan efterskolen bedre inkluderer flere typer elever, og dermed i sidste ende lykkes bedre med den globale dannelse,« siger Iben Jensen.

En interessant observation fra forskningen er dog, at flere af efterskoler med en meget klar international profil ikke har så mange etniske minoriteter blandt eleverne. »Disse skoler rejser meget og det smitter af på prisen. Ofte hører de til blandt de dyreste efterskoler, og dermed har de svært ved at tiltrække unge fra de etniske minoriteter,« siger Iben Jensen. Bedre rejser Når efterskolen vælger at rejse, er det afgørende at arbejde mere med både forberedelse og efterbearbejdning. Iben Jensen ser et potentiale i at arbejde mere med elevernes refleksion også under rejserne. »Men skoler med mange rejser har ofte et stramt program, og lærerne oplever at man er bagud med skolepensum, når de kommer hjem efter 14 dages rejse. Derfor bruges ikke den nødvendige tid på refleksion og efterbearbejdning, og det er en skam, for der ligger et meget stort dannelsespotentiale i den del,« mener Iben Jensen.

Refleksionen kan blandt andet bruges på at trænge lidt dybere ned i, hvad eleverne møder ude i verden. »Nogle gange ser jeg, at kulturmødet på rejsen bliver en måde, hvor eleven skaber en identifikation af sig selv som moden elev, fordi de måske møder nogle lidt generte og barnlige unge i for eksempel Kina. På en måde ender det ikke i et ligeværdigt kulturmøde, men minder i højere grad om et gammelt kolonialt møde, hvor den hvide, modne og udviklede person møder de barnlige sjæle fra øst. Men hvis der gives mere tid til mødet, holder den fordom jo ikke,« siger Iben Jensen som begrundelse for, hvorfor hun i så høj grad peger på blandt andet større brug af internationale volontører, unge fra andre lande, som en del af elevflokken i en del af året. Kulturmødet sker på værelset For når elever møder en indisk eller kinesisk udvekslingselev, som bor på ef-

terskolen, er der bedre tid til en kontakt igennem længere tid. Desuden er disse elever ofte ældre end de danske elever. »At få flere udvekslingselever, etniske minoriteter og grønlandske unge ind på efterskolerne er en af de lavt hængende frugter, som jeg synes efterskolerne kan benytte sig meget mere af for at skabe global dannelse.« Men Iben Jensen peger også på, at efterskolerne så skal være meget bevidste om tilgangen. »Udgangspunktet skal være, at vi kan lære af de elever, der repræsenterer en anden kultur. Målet skal ikke være at gøre dem til danske, for så opstår der en underlig form for underkastelse, hvor de etniske elever arbejder på at gøre sig umage for at være gode nok til den danske efterskole. Målet må være systematisk at arbejde med, hvordan alle elevers ressourcer, fortællinger og kulturer kommer til udtryk i undervisningen og i pædagogikken,« lyder det fra Iben Jensen. • Nogle gange ser jeg, at kulturmødet på rejsen bliver en måde, hvor eleven skaber en identifikation af sig selv, siger Iben Jensen i denne artikel.

Konklusioner fra bogen Global dannelse • At grønlandske elever har meget til fælles med internationale elever, men hvor de internationale elever mødes som et internationalt positivt spændende bidrag mødes de grønlandske elever med andre elevernes negative forforståelser om grønlændere, som ikke klarer sig godt i samfundet. • At udbyttet af en rejse kan blive langt større ved bedre forberedelse, bedre debriefing mens man rejser og ved bedre efterbehandling • At der er stort udbytte af udvekslingsophold, men at eleverne i situationen glemmer kulturmødet og tolker ud fra egne normer og værdier • At unge skaber identitet i mødet med andre. Når de mødet udvekslingselever positionerer de dem som umodne og sig selv som mega-modne. • At eleverne tilbydes rejser, hvor deres primære oplevelser bliver, at de føler sig heldige over at komme fra et velfærdssamfund. De lærer, hvor godt de har det. Men de lærer ikke, hvordan man på trods af dårlig levestandard kan leve hårde, men meningsfulde liv. • At eleverne tilbydes rejser, hvor de lærer at give, men ikke lærer at modtage. Iben Jensens bog Global dannelse udkommer i løbet af de kommende måender.

Efterskolen · 18. februar 2019

Grundtvigsk Forum

Dannelse

Igennem de næste tre år vil Grundtvigske Forum hvert år være vært for et stort seminar under temaet "dannelse og folkeoplysning for en ny tid".

Ny forskning på vej:

Hvorfor klarer efterskolens elever sig bedre Kom og bliv klog på hvorfor unge, der har gået på efterskole, rent faktisk klarer sig bedre end deres jævnaldrende, når Grundtvigsk Forum til april løfter sløret for den nyeste forskning på området Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

KONFERENCE

Stefan Ting Graf og hans kollega Ulla Højmark vandt sidste år en stor forskningsopgave udskrevet af Efterskoleforeningen. Foreningen ønsker nemlig at finde årsagerne til, at unge, der har gået efterskole, sidenhen klarer sig generelt bedre end deres jævnaldrende – både socialt og fagligt. Igennem 2018 år har seks forskere beskæftiget med den empiriske forskning, og du kan få de foreløbige resultater i forskningsprojektet præsenteret af Stefan Ting Graf, docent ved UCL Er18

Efterskolen · 18. februar 2019

hvervsakademi og Professionshøjskole, på seminaret der afvikles på Skærum Mølle ved Holstebro den 27. april. Selvtillid, selvværd og selvagtelse »Det spændende forskningsprojekt bygger på en formodning om, at efterskolen styrker de unges almene dannelsesproces. En af årsagerne kan være, at de gode fællesskaber, som skolerne tilbyder, styrker deres selvtillid, selvværd og selvagtelse,« fortæller Michael Böss, der selv er forsker, forfatter og styrelsesmedlem i Grundtvigsk Forum. Han opfordrer efterskolelærere- og forstandere til at komme og blive klogere på dannelsessubstansen i den danske efterskole. »Forskningsprojektet har også under-

søgt andre mulige årsager. Man har for eksempel set på efterskolernes læringsmiljøer, studieture, foredragsaftener, brobygningsaktiviteter, det tætte forældresamarbejde samt det tætte forhold mellem eleverne og mellem eleverne og lærerne,« fortæller Michael Böss. Fællessangen er genoplivet Seminaret på Skærum Mølle indeholder også to andre foredrag, der er relevante for lærerne i både efterskolerne, folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. I det ene foredrag fortæller lederen af Den Jyske Sangskole, Sangens Hus og Herning Kirkes Drengekor, organist Mads Bille, om sin tanker om fællessangens betydning for unges personlige dannelse.

»Indtil 1970'erne var sang en helt selvfølgelig del af skolens almendannende opgave. Siden er det gået ned ad bakke med fællessangen i skolerne, bl.a. fordi visse skolefolk anså den for at repræsentere en ”borgerlig” værdi. En mærkelig opfattelse eftersom der er en lang og stærk tradition for at synge i såvel arbejderklassen som i idræts- og ungdomsforeningerne,« mener Michael Böss. Han er glad for, at sangtraditionen har levet videre på de fleste efterskoler. »I dag, hvor fællessangen er ved at blive genoplivet, i alt fra offentlige og private arbejdspladser over til foreningslivet, har efterskolerne nogle erfaringer, der er værd at få med ind i dannelsesdebatten,« siger Michael Böss Hvem er vi På dagens sidste foredrag vil deltagerne komme med på en rejse ind i en forståelse for, hvorfor forhistorien kan fortælle

os, hvem vi er som mennesker. Det er Jeanette Varberg, der har modtaget den fornemme formidlerpris ’Rosenkjærprisen’, som kommer og fortæller. Hun er også kendt fra DR’s ’Historien om Danmark’ og hun er ansvarlig for den aktuelle udstilling: ’Mød Vikingerne’ på Nationalmuseet. »Jeg vil finde ud af, hvem mit ophav er, ikke bare én generation bagud, men 500 generationer bagud. Det er jo kun det sidste sekund af menneskets udvikling, vi oplever lige nu, så for at forstå os selv skal vi længere væk end 1864. Vi har brug for en forståelse for den dybere historie,« siger Jeanette Varberg. Hun mener, at viden om fortiden er afgørende for, at vi kan forholde os til nutidens udfordringer, blandt andet klimakrisen. Hun mener, vi måske er vi på vej tilbage til den form for klima, som fandtes i Danmark i Bronzealderen. Og at give børn, unge og voksne historiebe-

vidsthed er altså både en dannelses- og oplysningsopgave. Første seminar af tre Igennem de næste tre år vil Grundtvigsk Forum hvert år være vært for et stort seminar i under temaet ”dannelse og folkeoplysning for en ny tid”. I år afvikles seminaret den 27. april i samarbejde med Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle i Vemb vest for Holstebro. Det forbindende tema er ”dannelse og folkeoplysning for en ny tid”, og hvert år vil der være tre foredrag, som vil have interesse for både folk fra skoleverdenen og den almindelige offentlighed. »Emnet til næste år vil formentlig handle om FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Det er nogle mål, som vi i høj grad har brug for at blive oplyst om og dannet til, men vi skal lige have det endeligt vedtaget i udvalget,« slutter Michael Böss. •

berigelse af din undervisning digitalt udstyr bøger e-bøger tv-udsendelser spillefilm materialesæt vejledninger til dig

Mød CFU i Bella Center den 13.-14. marts 2019

Efterskolen · 18. februar 2019

Løst og fast

Frikvarter

HistorieLab dykker ned i køn og seksualitet

PET Polyethylenterephthalat

Hver dag møder du plasttypen PET i forskellige former og størrelser. Det er nemlig den mest

PET er en forkortelse af navnet polyethylenterephthalat. I PLAST LAB kan du i

anvendte i den europæiske emballageindustri. Det skyldes først og fremmest, at plasten har rigtig gode egenskaber i sin rene form – altså

bøtten med PET se plasttypen i sin oprindelige farve – den klare. Det er denne type, der bliver brugt til de føromtalte produkter, men der findes

polymeren uden tilsatte additiver.

flere typer i PET familien.

Plastik

Mange andre plasttyper tilsættes ingredienser, der forbedrer deres egenskaber, men hvis du kan bruge den uden disse er den også lettere

Du kan således også støde på navnet APET. Det er en mere specifik betegnelse for den samme klare plasttype, hvor A betyder amorf. Støder

at genbruge. PET har en styrke og stivhed, der gør, at den kan tåle højt tryk og modstå slag samtidig med, at den er varmestabil.

du derimod på navnet CPET, er der tale om en delkrystallinsk PET i en uigennemsigtig eller mælkelignende farve, og som afviger fra APET ved at kunne tåle højere temperaturer. Og støder du på RPET, så er der tale om genanvendt PET. Krystallinitet er et vigtig begreb i polymerkemi for at forstå mange af plastens fysiske egenskaber som du kan læse mere om på internettet.

Andre Eks: ABS

dukttyper, fx ny emballage, fleecetøj, fiberfyld til soveposer, puder og dynejakker, dele til biler og meget andet.

7 Andre (ABS)

På de forrige sider har du fået viden om de seks standardplasttyper, der hver især har sit eget nummer i genanvendelsessystemet: PET, HDPE,

• •

PI, der er anvendt til visirer og andet i rumindustrien PA, der bruges til erstatning af mange

•

metaller PLA, der er en meget udbredt biobaseret plast

PVC, LDPE, PP og PS.

ABS til en plasttype, der er særdeles velegnet til eksempelvis LEGO® elementer, som skal kunne tåle samling og adskillelse mange gange. GENANVENDELSE Fra LEGO® til 3D print filament

Den syvende og sidste typebetegnelse eller kategori er ”andet”, som bruges til alle de andre plasttyper, der findes udover de seks standardplasttyper.

På side X i hæftet kan du se ’plastpyramiden’ hvor disse typer er indtegnet. Brug den som udgangspunkt til at undersøge disse fantastiske materialer yderligere.

Plasttyper under den syvende kategori, udgør mindst en fjerdedel af det samlede forbrug og

Et eksempel på en kategori 7 plast er

anvendes til vidt forskellige produkter. Som nævnt indledningsvist er de seks standardplasttyper netop det: standard.

materialet ABS. De fleste danskere kender denne plast fra legetøjet LEGO®. Men ABS er også meget udbredt i husholdningsartikler,

Genanvendelse af ABS sker i visse industrier som ’closed loop’. Det betyder, at producenter tager deres egne udtjente apparater tilbage og anvender plasten til fremstilling af nye. Eksempler på dette findes inden for computer hardware, kaffemaskiner og støvsugere, hvor dele til nye kabinetter laves af de indsamlede.

Vi har efterhånden vænnet os til at se kunst, kultur og dannelse som midler, der kan optimere nationens økonomi. Under typebetegnelsen ’andet’ findes typer, der er alt andet end standard, men snarere ofte højt egenskaber.

Eksempler kan være: • •

PTFE, der er kendt som teflon og slip-let belægning på stegepander PEEK, der er anvendt i implantater

forbrugerelektronik eksempelvis keyboards til computere og i bilindustrien. Plasten er, i

En anden interessant anvendelse af ABS er som filament i 3D print. Her omdannes indsamlet og renset ABS plast til den tråd, også kaldet

modsætning til de seks andre typer, en såkaldt terpolymer, der er sammensat af tre forskellige monomerer: akrylonitril, butadien og styren.

filament, der anvendes til at printe produkter med i 3D printere. hardware, hvor dele til nye kabinetter laves af det indsamlede. En anden

Formålet er at kombinere styrenens flotte overfladeglans med sejheden og slagstyrken fra butadien – der er også kendt fra gummi.

interessant anvendelse af ABS er som filament i 3D print. Her omdannes indsamlet og renset ABS plast til den tråd, også kaldet filament,

Nitrilenens rolle er at levere kemisk resistens og binde det hele sammen. Dette gør samlet set

der anvendes til at printe produkter med i 3D

Svend Brinkmann, i dagbladet Politiken

Efterskolen · 18. februar 2019

PET er mange steder den mest genanvendte plast. Plasten kan anvendes til talrige nye pro-

specialiserede og ind i mellem med ekstreme

GENANVENDELSE Fra sodavandflaske til brudkjole

Vi hører ofte om miljøudfordringen med stigende mængder plast i naturen. Nu har Plastindustrien i Danmark lanceret et gratis undervisningsmateriale PLASTLAB, der er en materialesamling, der skal lære elever om plast og dets muligheder. Materialet er primært målrettet undervisere, der gerne vil gøre det lettere at formidle viden plast til sine elever og studerende. For eksempel ved at vise at der findes mange forskellige slags plast. Et andet vigtigt budskab og fællestræk for plasttyperne er, at plasten kan genanvendes. Undervisningsmaterialet kan bestilles ganske gratis www.plast.dk/plastlab/ Vigtigst for dens anvendelse er dog dens gode barriereegenskaber, hvilket betyder, at den holder aroma og fx CO2 inde og atmosfærens ilt ude. Det er vigtigt både for flasker, kødbakker og transparent salatemballage.

Selvom #metoo og puttefester er moderne fænomener, er diskussionen om menneskets seksualitet og køn ikke ny. Tværtimod giver HistorieLabs nye kildebank-emne rettet mod udskolingen ”Kærlighed, køn og seksualitet” et indblik i, hvordan samfundets syn på emnet løbende har udviklet sig siden Middelalderen og frem til i dag. Med mere end 50 didaktiserede kilder, gør den nye kildebank det muligt for elever at arbejde problemorienteret med forskellige tiders syn på de værdier og holdninger, som de selv dagligt må forholde sig til. Gennem malerier, fotografier og tekstuddrag fra sange og bøger kommer emnet bl.a. omkring høvisk kærlighed, sædelighedsfejden, prostitution, censur, frigivelse af porno, fri abort, kvindekamp og kærlighedssange med kilder dateret helt fra Middelalderen og frem til i dag. En forståelse for samfundets opfattelse af kærlighed, køn og seksualitet gennem historien, er væsentlig for elever, der dagligt må forholde sig til kønsroller og seksualitet. Prøv kildebanken her: www.historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/ koen-og-seksualitet/

1 PET

printere.

En af de unge, som både er presset og har lav livstilfredshed, beskriver her, hvordan hun har det: ”Jeg ville ønske, at jeg ikke var så ked af det hele tiden, og at jeg bare kunne finde ud af at acceptere mig selv.”

LIVSTILFREDSHED BLANDT DE PRESSEDE UNGE

Livstilfredshed er et vigtigt led i følelsen af, at man En anden pige, som ofte er presset og har lav livshar et godt mentalt helbred og trives i hverdagen, tilfredshed, fortæller, at hun for nyligt er blevet diagdet afspejler enkeltes af velbenosticeret og adresserer Kunidet 10-26 pct. af den pigerne ogoplevelse 17-39 pct. af drengene på 11-17 år lever direkte op til et ønske om mere findende (Due et al, 2014). anbefalingerne om en times fysisk aktivitet hver hjælp: dag. ”Jeg ville ønske, at min angst og autisme ikke først var blevet opdaget, da jeg var 14, men tidligere, Blandt de unge, som ofte eller hele tiden føler sig og at der var en skolepsykolog, jeg kunne tale med Kilde: Active Healthy Kids-DK pressede, er der særligt mange med lav livstilfredsnu. Jeg vil også gerne føle mig mindre presset og hed. Som figur 1 illustrerer er det 43 pct. af de mest stresset.”

Frem med talenterne

FIGUR 1: SAMMENHÆNGEN MELLEM PRES OG LIVSTILFREDSHED

Lav livstilfredshed

Ofte/hele tiden presset

En national talentenhed, et digitalt talentunivers, indsamling af viden og internationalt samarbejde er nogle af initiativerne i regeringens nye talentindsats, som skal være med til at udvikle og udfordre de dygtigste elever. »Talentindsatsen i dag er ofte tilfældig og baseret på nogle få ildsjæle på de enkelte institutioner. Det må aldrig være tilfældigheder, der afgør, om man kan udfolde sit talent. Alle børn og unge med et særligt talent fortjener at blive mødt af en målrettet, strategisk talentindsats, som giver dem blod på tanden til at dyrke deres talent. Med indsatsen skal vi skabe en kultur, hvor det er lige så ’sejt’ at være dygtig til et fag som til fodbold,« siger undervisningsminister Merete Riisager. Indsatsen kommer, efter at den seneste PISA-undersøgelse viste, at Danmark har færre elever med topniveau i naturfag og læsning sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Det selv om Danmark ligger signifikant over det samlede OECD-gennemsnit i både naturfag, læsning og matematik. Samtidig peger to nye rapporter blandt andet på, at: En udtalt talentkultur er særlig vigtig i en dansk skolemæssig kontekst, da vi ikke i samme grad som andre lande har kutyme for at dyrke de dygtigste elever.

Moderat livstilfredshed

43%

En gang imellem presset

46%

15%

10%

11%

64%

21%

Aldrig presset 11% UNGE TRIVES DÅRLIGERE 50% END ANDRE UNGE ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE 0%

Høj livstilfredshed

20%

30%

40%

50%

60%

39% BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 4 70%

80%

90%

100%

Antal svar: Antal svar: 2561 2561 Figuren illustrerer et kryds mellem spørgsmålet: Føler DU dig nogen gange presset?, spørgsFiguren illustrerer et kryds mellem spørgsmålet: Føler DU dig nogen gange presset?, og spørgsmålet Her er en skala, hvorog 10 betyder ’det bedst mulige foren dig’, og 0 betyder mulige’det liv forbedst dig’. Hvor på skalaen du selv,og du0erbetyder for tiden? Svarene er herefter inddelt målet Herliver skala, hvor’det 10værst betyder mulige livsynes for dig’, ’det værst mulige efter en skala, som er beskrevet i metodeafsnittet. liv for dig’. Hvor på skalaen synes du selv, du er for tiden? Svarene er herefter inddelt efter en skala, som er beskrevet i metodeafsnittet.

SYMPTOMER PÅ MISTRIVSEL HOS DE PRESSEDE UNGE

De otte symptomer på mistrivsel i Børnerådets undersøgelse:

Børnerådet ønsker færre prøver

Hver tredje af de unge, som ofte eller hele tiden er pressede, oplever mange fysiske og psykiske symptomer, der indikerer, at de ikke har det godt. Blandt de mest pressede piger er det 39 pct. Til sammenligning gælder dette kun for mellem 5 og 6 pct. af de unge, som aldrig eller kun en gang imellem føler sig pressede. Lav mistrivsel vil sige, at de ugentligt eller oftere oplever mellem fem og otte af de psykiske og fysiske symptomer på mistrivsel, som vi har spurgt til i undersøgelsen: hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, ked af det, irritabel/i dårligt humør, nervøs, sværtpå Børnerådet vil lette presset ved at falde i søvn, svimmel.

de unge ved at minimere brugen af prøver Mange børnog ogtests. unge vil opleve et eller flere af disse symptomer en gang imellem, men når de unge »Vi bør nedtone karakterernes hyppigt og over længere tid oplever flere af sympbetydning ogindikation bruge på, andre metoder tomerne, er det en at de har det skidt og i deres dagligdag et al, 2014). har tilmistrives at vurdere, hvad(Dueeleverne lært,af og hvordan lærer bedre,« Nogle de unge i Børne- ogde Ungepanelet, som både har angivet, at de er pressede og har mange Mette sympsiger rådets nye formand

• • • • • • • •

Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Ked af det Irritabel/i dårligt humør Nervøs Svært ved at falde i søvn Svimmel

I metodeafsnittet bagerst With Hagensen, deri Børneindblikket er tidligere foruddybes, hvordan vi har spurgt ind til mand for organisationen Skole og mistrivselssymptomerne. Forældre. Hun ønsker også, at uddannelsesparathedsvurderingen tomer på mistrivsel, sætter ord på, hvordan kigges de har det. Kommentarerne giver indtryk af, at de unge, et efter i sømmene, så den bliver som er fælles om at være pressede, derudover tumler konstruktivt til gavn for de med flere forskellige værktøj problemer, som også bidrager til mistrivslen. unge og deres videre uddannelse.

FIGUR 2: SAMMENHÆNGEN MELLEM PRES OG MISTRIVSEL Få symptomer på mistrivsel

Ofte/hele tiden presset

67%

33%

En gang imellem presset

94%

Aldrig presset

95%

Foto: Colourbox.

Mange symptomer på mistrivsel

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Antal svar: 2549 2549 Antal svar: Figuren illustrerer et kryds mellem spørgsmålet: Føler DU dig nogle gange presset? ennogle mistrivselsvariabel, som er beskrevet i metodeFiguren illustrerer et kryds mellem spørgsmålet: Føler DU og dig gange presset? og en mistrivafsnittet.

selsvariabel, som er beskrevet i metode-afsnittet.

Du kan læse hele rapporten her: https://w w w.boerneraadet.dk/media/227929/BRD_Boerneindblik _ Nr2_2018_Jeg_ville_oenske_at_jeg_var_mere_glad.pdf

Efterskolen · 18. februar 2019

EfterskoleLIV

Frafald

Gødvad reducerer frafaldet På Gødvad Efterskole nyder man nu forandringens frugt, og eleverne blomstrer, alt imens frafaldet er reduceret fra næsten 25 procent til under fem procent i dag – og det på bare fire år

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

FASTHOLDELSE

Skolen forandres. Lærere forandres. Elever forandres. Man kunne forledes til at tro, de havde slugt forandringskugler hos Gødvad Efterskole, der igennem de seneste 3-4 år har gennemgået en omfattende ydre og indre forandring. Skolens fysiske rum er netop blevet renoveret og ført up-to-date efter et stort byggeprojekt, men vigtigst af alt: Kulturen på skolen er blevet forandret. På Gødvad har de set udfordringerne med frafald direkte i øjnene, og gjort noget ved det. Det har ikke været gratis, og det har kostet penge og tid, men det har også forandret kulturen og trivslen vildt meget, at der nu er indført en ny narrativ, pædagogisk praksis på hele skolen. Og det har været det hele værd!

Efterskolen · 18. februar 2019

Eleven der ikke kom tilbage For blot fire år siden var frafaldet på Gødvad Efterskole helt oppe, tæt på de 25 procent. Det gjorde ondt. Og det, der gjorde mest ondt, var, at man ikke rigtigt vidste, hvad der var galt og hvad man skulle gøre ved det. Det var jo ligesom bare blevet en præmis, at der var et vist frafald på en specialskole med elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder og særlige behov. »Vi havde faktisk siden 2012 arbejdet med at mindske frafaldet, fordi det var for højt, og i 13/14 lå det helt oppe på omkring 25 procent. Vi stod magtesløse overfor nogle elever, der ikke udviklede sig eller fulgte skolens regler, som vi gerne ville,« fortæller Jacob Thorning, der kom til som forstander på Gødvad Efterskole i 2011. Han fortæller, at specielt én episode satte gang i den forandringskur som skolen har undergået igennem de seneste år. »Det hele sættes for alvor på spidsen en mandag tilbage i 2013, hvor der er en dreng, som ikke kommer tilbage efter weekenden. Vi stod tilbage og

Kulturforandringen på Gødved har været en fantastisk god investering, og forstander Jacob Thorning er meget tilfreds.

Mads Gadkjaer Gärtner, 16 år, fra Skanderborg »Jeg har i den grad forandret mig her på Gødvad. Jeg kan godt lide at være til timerne her, det kunne jeg ikke tidligere.«

anede simpelthen ikke, hvad der var sket. Hvorfor kom han ikke? Det gjorde os lidt forskrækkede, at vi ikke forstod, hvorfor han havde forladt os,« fortæller Jacob Thorning. Den oplevelse blev starten på en endnu mere fokuseret indsats i forhold til frafaldet. Der blev sat fokus på; lærerrollen og det, at få eleverne godt i gang på efterskolen, på forældresamarbejdet og på, hvordan trivslen kunne øges. Det blev alt sammen beskrevet i nogle fokuspunkter, som man skulle være opmærksomme på. »Vi ansætter så en idrætslærer i sommeren 2014. Til samtalen fortæller hun, at hun også har en uddannelse i noget med samtaler. Inden da havde vi på skolen faktisk snakket om, at finde en pædagogisk model, KRAP eller noget lignende, som kunne give os nogle redskaber til at komme endnu mere og bedre rundt om eleverne,« fortæller Jacob Thorning. Han ansatte idrætslæreren, der så introduce-

rede hele skolen for det systemisk narrative univers, som hun havde læst på DISPUK. »Hun holdt en pædagogisk dag for os, hvor hun fortalte om grundideerne i det. Og det blev vi dybt optagede af,« husker Jacob Thorning. Forandringens kunst Næste step for forstanderen på Gødvad var så, at få forankret en fælles indsats igennem en fælles kultur og et fælles sprog. Der blev til perioden 2015-216 søgt penge til et målrettet uddannelsesprojekt; ”Kommunikation, trivsel og læring” med udgangspunkt i den narrative samtalepraksis. Pengene – der blev tildelt omkring 100.000 kr til projektet – var nok til at dække honoraret plus materialer og det løse for seks undervisningsforløb fordelt udover et helt skoleår, så der ind imellem var tid til både refleksion og praksisimplementering. Det hele blev tilrettelagt og leveret i samarbejde •

Foto: Colourbox.

Hvordan oplevede du folkeskolen? Jeg gik ikke meget i Folkeskolen, fordi jeg var mentalt dårlig i skolen. På min første skole blev jeg moppet ud af, så jeg har måttet skiftet skole et par gange. Jeg kunne ikke finde ud af det samme som de andre kunne og havde svært ved at sidde stille. Mit sidste år i Folkeskolen var jeg der kun to timer om dagen, hvor jeg havde en speciallærer. Det var lidt træls. Jeg snakkede ikke rigtigt med nogen, og sad bare foran fjernsynet det meste af dagen, alene. Hvorfor kom du på Gødvad og hvordan har det været? Det var min kontaktlærers skyld, og mine forældre troede også på, at efterskolen ville være godt for mig. Det var lidt mærkeligt pludseligt at skulle bo og sove her, og jeg havde noget hjemvé til at begynde med. Som dagene gik, snakkede jeg med flere og flere og fik hurtigt gode venner her. Sådan var det ikke tidligere. Der var ingen, der kunne lide mig. Jeg kan godt lide Kristine, min trivlseslærer, og Knud, der er min kontaktlærer. De er gode at snakke med, hvis man har problemer. Og de svigter mig ikke. Jeg har haft et par problemer, og de har hjulpet mig. Jeg knytter mig ikke særligt nemt til folk, men jeg har knyttet mig til dem. Jeg har i den grad forandret mig her på Gødvad, og kan godt lide at være til timerne her. Det kunne jeg ikke tidligere. Vi er også sammen på alle tider, og vi bor sammen. Det kan jeg godt lide. Måske skal jeg senere på en idrætshøjskole, da jeg elsker at bevæge mig. Efterskolen · 18. februar 2019

EfterskoleLIV

Frafald

Jeanine Søndermark Steinicke, 16 år, fra Mørke »Lærerne har hjulpet mig til at forstå, at man skal komme videre ellers kommer man ingen vegne…« Hvordan oplevede du folkeskolen? Jeg kunne ikke lide den skole, jeg gik på. Nogle var søde nok, men det var nok den måde, vi skulle lære på. Jeg har det sådan, at jeg hader at sidde stille. Jeg gad ikke komme i skolen. Det startede i 7 klasse, og jeg havde næsten ikke været i skole igennem de sidste to år. Kun lidt engang imellem, hvor jeg så fik noget andet at lave end de andre, da de jo var meget længere i forløbet end jeg. Og ellers var jeg for det meste bare hjemme ved PC’en eller med mobilen. Hvorfor kom du på Gødvad og hvordan har det været? Jeg spurgte min kontaktperson, om jeg ikke kunne prøve at komme på efterskole, for når du er på en efterskole, kan du ikke pjække særligt meget. Du er der altid, og der vil altid være en lærer. Så det synes jeg, ville være godt for mig, for jeg pjækkede jo ret meget. Min kusine fortalte mig rigtigt meget godt om Gødvad, og jeg kom så op og synes godt om det. Her skal du ikke bare sidde i et klasseværelse hele tiden. Der lærer du meget mere ved at være ude ved køerne eller grisene. Det var rigtigt svært for mig i starten, for jeg havde så meget hjemvé. Jeg savnede min familie, men de er så gode her, og nu er det min anden familie. Lærerne er der altid for en, hvis man har brug for det og kammeraterne også. Lærerne har hjulpet mig til at forstå, at man skal komme videre ellers kommer man ingen vegne … Og når jeg er færdig her på Gødvad, skal jeg arbejde et år, inden jeg så skal på Havredal Praktiske Uddannelser, for jeg har fundet ud af, jeg rigtigt godt kan lide at arbejde med dyr. 24

Efterskolen · 18. februar 2019

med psykolog Benedicte Schilling, der er specialist i børneog familiepsykologi. »Hun (Benedicte Schilling, red) talte for et værdisyn, som ligger lige til højrebenet for efterskolernes dannelsesproces, synes jeg. Og hun ramte lige på sømmet, hvad det var, vi stod i. Og hvordan vi skulle håndtere det,« husker Jacob Thorning. Benedicte Schilling påpegede overfor ham, at relationen er vigtig, og at det er læreren eller pædagogen, der har ansvaret. Det er ikke elevens ansvar. Du skal være nysgerrig og komme rundt om eleven og se efter om der andre vinkler, så man kan få en samtale i gang. Noget som for mange lyder banalt, men det er også

processen i at forandre kulturen, sætte den narrative, pædagogiske praksis sammen med en systemisk måde at gøre tingene på, og gøre det i fælleskab, der er kunsten. »Vi forankrede de narrative metodikker og sprog i den struktur, vi har på skolen. Altså en teamstruktur omkring eleverne i husene. Og vi var bevidste om, at forankre det i et samarbejde, der bygger på en gensidig åbenhed og nysgerrighed. Det samarbejde havde vi nemlig allerede lært os, de vi lavede vores nye linjer, for da skulle man pludselig arbejde sammen fire personer i stedet for at arbejde alene,« fortæller Jacob Thorning og understreger, at forankring og forandring hænger uløseligt sammen. Man skal kunne se og mærke, det giver mening i samarbejdsformen. »Og det kan vi i den narrative pædagogiske kultur. Nu bruger vi alle det samme sprog og metodikker. Både i det korte møde ude på gangen eller den lan- •

der skal afregnes høstede grøntsager fra vores køkkenhave. Vi smeder knive i smedjen og så ligger historiefortællingen i den proces. De unge på Gødvad skal lære med hele kroppen gennem nærværende, konkret og meningsfyldt undervisning. Det skal give mening for vores elever, når de skal lave noget. De skal tro på, det kan bruges til noget. Derfor tager vi udgangspunkt i den enkeltes elev formåen,« siger Jacob Thorning. Hans mantra er også, at Gødvad Efterskole blot er en efterskole som alle andre, men med en særlig viden omkring det at lave god efterskole for unge med særlige behov. Gødvad – en helt ”almindelig” efterskole Gødvad Efterskole ligger i Silkeborg, og er en specialefterskole for 100 elever med forskellige, kognitive udfordringer; det kan være generelle indlæringsvanskeligheder, eller diagnoser som autisme og ADHD. »Vi har elever, der igennem flere år har haft nedsat skolegang. Det er hele eller halve år, hvor de unge ikke har været i skole eller kun sporadisk i skole,« fortæller forstander Jacob Thorning. Efterskolen er derfor også en prøvefri efterskole, der er meget praktisk anlagt. »Meget foregår i vores værksteder, og eksempelvis flytter vores matematik ud i virkeligheden, når

»Vores elever oplever de samme glæder og udfordringer, som alle andre efterskoleelever. Jeg plejer at sige til mine elever: ”Der går 30.000 elever på efterskole. De 100 går her!” Men hos os koster det bare en anden tilgang til tingene, og her har den narrative, systemiske model givet skolen et godt værktøj til at åbne eleverne og få dem til at blive agenter i eget liv og fungere i et fællesskab. Og det er ikke en proces, der kun tilhører specialefterskolen. Det er alle Danmarks efterskolers fornemste proces: At gøre eleverne til agenter i deres eget liv,« understreger Jacob Thorning. Derfor stiller Gødvad også gerne sine erfaringer og viden til rådighed for alle de efterskoler, der kan mangle værktøjer til at gøre efterskoleåret til det bedste for de frafaldstruede elever, der hvert år vil komme med lige netop deres udfordring.

det er vigtigt for os at bryde den onde, negative spiral i et ungt menneskes liv.

Efterskolen · 18. februar 2019

EfterskoleLIV

Frafald

ge samtale, hvis der virkelig er noget, der fylder hos eleven,« siger Jacob Thorning engageret. Fortællingens kunst Elin Aas Kjær, er læreruddannet fra Silkeborg Seminarium. Hun har været ansat som lærer igennem 25 år på Gødvad Efterskole, og så er hun i dag også ansat som trivselslærer.

Vi lytter til problemfortællingen og får det ´eksternaliseret´, så eleven oplever, at det ikke er eleven selv, der er problemet, men at det er problemet, der er problemet,« siger Elin Aas Kjær.

»Jeg var med i de seks sessions med Benedicte Schilling i 2015, og har derefter fortsat i en uddannelse omkring de narrative metodikker. Jeg er ’samtalepraktiker’, det vil sige jeg har det første år på uddannelsen, og er nu i gang med 3. år hvorefter jeg bliver terapeut,« fortæller Elin Aas Kjær.

Efterskolen · 18. februar 2019

Trivselslærerne eller kollegaerne i skolens husteams, der har deltaget i forløbet med Benedicte Schilling, har så via interne kurser introduceret de elementære sproglige elementer og tilgange omkring den narrative metode, til resten af skolens personale. Og det har været en gensidig gevinst for alle. »For mig er der sket det, at vi har fået et godt ståsted med et fælles sprog her på skolen. Det var ikke så godt forankret tidligere. Jeg synes virkelig, at vi har fået lagt nogle solide interne sten at træde på. Det er fedt, at det er hele personalet, som i alle, der er med i det. Det gør, at vi i fællesskab får et andet syn på eleverne,« fortæller Elin Aas Kjær glad, og påpeger, hun i høj grad føler sig bedre fagligt rustet til hverdagen på skolen. »Fagligt har jeg nu fået redskaber, der gør, at jeg er på mere sikker grund, og at jeg har noget på hjerte. Nu kan jeg få etableret en meningsskabende samtale med eleven, hvor vi hurtigt kan komme til at snakke ud fra værdier,« fortæller Alin Aas Kjær. Hun er Trivselslæreren, der er der for de elever, som har det rigtigt svært. Og det er hende, der skal hjælpe kontaktlæreren med at tage de samtaler, som kræver mere tid. Mange af skolens elever kommer med en dominerende fortælling om, at; ”jeg er ikke god til det her, jeg kan ikke det der, jeg kan ikke finde ud af at gå i skole og jeg har det svært …” Så hvad er det lige den narrative samtale gør, og hvordan er det lige, den forløber?

»Dér går vi sammen ind og finder ’sprækkerne’ og den alternative fortælling. Vi lytter til problemfortællingen og får det ´eksternaliseret´, så eleven oplever, at det ikke er eleven selv, der er problemet, men at det er problemet, der er problemet,« fortæller Elin Aas Kjær, der med den proces, får banet vejen for, at eleven kan få den ’alternative fortælling’ styrket, og dermed får en forståelse for den eller de bagvedliggende problemstillinger, og hvad eleven selv vil gøre for at blive ’agent i eget liv’ og dermed kunne mestre sit eget liv Cool cash i kassen og trivselsgevinst Det har kostet tid, og penge, at nå frem til i dag, hvor Gødvad Skole har reduceret frafaldet med næsten 20 procent og nu ligger med under fem procent i frafald. Men det er en investering, der har mange fordele. Skolens pengekasse har det bedre, personalets trivsel har det bedre og mest og bedst af alt: Eleverne har det bedre. »Det har været den bedste investering, man kunne foretage sig - overhovedet! Hvis man går fra at være 100 elever til at være 90, så bon’er det altså ud i årsregnskabet,« fortæller forstander Jacob Thorning, der slet ikke er i tvivl om, at det har været en god investering. Han har endda haft mulighed for at ansætte både lærer nummer 20 og 21, fordi man nu fastholder flere elever. »Men det har, og det er mindst ligeså vigtigt, så sandelig også været en trivselsinvestering. Det smitter simpelthen så positivt af på vores interne samarbejde og trivsel blandt personalet på skolen,« siger Jacob Thorning med et stort smil, mens han i forlængelse af det påpeger det nok allervigtigste; nemlig hvor essentielt, det er for den enkelte elev at sejre og opleve,

det som langt de fleste efterskoleelever oplever: At det er så fedt og givende at gå et år på efterskole. »Det er en ka-ta-stro-fe for den elev, der selv vælger at gå ud eller bortvises fra skolen. Også selvom eleven måske umiddelbart synes, det er godt at komme væk, så er det blot endnu et nederlag i en lang række. Og det er vigtigt for os at bryde den onde, negative spiral i et ungt menneskes liv. I det hele taget en stor trivselsgevinst ved at mindske frafaldet – også for de andre elever på skolen, der undgår den negative oplevelse af, at en skolekammerat forlader skolen. Det smitter nemlig, når vi er nødt til at fortælle, at en elev har måttet forlade efterskolen,« siger Jacob Thorning, mens der kortvaring er en alvorlig mine at spore, inden han igen finder vindersmilet frem. »Som leder har jeg to briller på: Trivselsbriller og økonomibriller. Og i begge optikker ser det bare rigtigt godt ud!« •.

Sprækker Lede efter sprækker til den dominerende fortælling, så man sammen med eleven kan udforske en alternativ fortælling.

Gødvads nye ordbog

Alternative fortælling Ved at flytte fokus kan en anden fortælling ’fortykkes’ så det i stedet bliver; ”de andre vil mig godt”, ”jeg kan godt lære” og så videre.

På Gødvad Efterskole er alle ansatte i dag klædt på, til at kunne forstå og arbejde med eleverne i et narrativ pædagogisk univers. Der bruges nogle elementære begreber og tilgange til elever, som alle personaler på skolen – lige fra pedellen over køkkenpersonalet til lærere og forstander - kender til og forstår.

Positionering Om at være fleksibel i mødet med eleven og at kunne flytte sig og eksempelvis skifte position og se nye sider af eleven i forhold til konteksten. Være nysgerrig på, hvad elevens intention er. Hvad kan, ved og vil eleven?

Relationer Gode relationer er afgørende. Det er altid os, der har ansvaret for relationen. Ikke eleven.

Domæner Vi kan bevæge os mellem forskellige ”domæner”. Refleksionsdomænet hvor vi sammen med eleven er nysgerrig på, hvorfor det ser ud, som det gør. Produktionsdomænet: Vi kan ikke altid samtalen. Der er også undervisning, opvask eller andre produktionspraktiske ting, vi skal have klaret.

Den dominerende fortælling Den fortælling en elev kan komme med: ”Jeg er sådan en der ikke kan… ex. lære, læse, have venner, koncentrere mig” Eksternalisering Eleven er ikke problemet. Det er problemet, der er problemet! Navngivning af problemet. Eksempler kan være: Vreden. Savnet. Humøret. Skænderierne. Ulykken med flere.

Agenthed Eleven bliver bedre til at mestre sit eget liv.

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Efterskolen · 18. februar 2019

Kalender

Kurser

Inklusion med IT - Elever med læse- og skrivevanskeligheder skal løftes endnu mere For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder. Tid: 28. februar kl. 10:00- 14:30 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Arbejdsmiljøuddannelse - den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler. Tid: 12. marts - 14. marts Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Friluftskonference for friluftslærere I dette døgn får undervisere i friluftsliv/ adventure inspiration og ny viden til undervisning og aktiviteter. Temaerne i workshopperne vil være sikkerhed i friluftsliv, friluftsdidaktik og teamtankegang, overnatning og turplanlægning samt vild mad. Tid: 6. maj kl. 12:00 - 7. maj 12:00 Sted: Brejning Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 29. april, 2019

Se alle kurser på www.efterskoleforeningen.dk 28

Efterskolen · 18. februar 2019

PD De frie skoler i en global verden - lærerens interkulturelle kompetencer Bliv opgraderet på alle fronter i forhold til skolens internationale dimension og lærernes arbejde med at skabe rum for elevernes tilegnelse af interkulturelle kompetencer Tid: 11. september - 15. januar Arrangør: Den frie Lærerskole og UC-Lillebælt Tilmeldingsfrist: 20. maj, 2019

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2019/2020? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder ”14 dage på efterskole” for sydslesvigske unge i 2019/20 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig. Tid: 26. september - 27. september Sted: Jaruplund Højskole ved Flensborg Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen

De såkaldt udfordrende og udfordrede unge - hvordan håndterer vi dem? Dette kursus handler om unge, som er de såkaldte udfordrende og udfordrede elever som ikke kun har faglige problemer, men også de unge som er udfordret på det personlige plan og i deres følelsesmæssige og sociale relationer til kammerater og voksne. Kurset består af 2 gange internat den 28. - 30. oktober og den 2. - 4.. december 2019 samt opsamlingsdag den 16. marts 2020. Tid: 28. oktober - 30. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2019

Hands on international cooperation Kvalificer skolens internationale fokus, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Fire dages seminar om den internationale dimension - heraf to dages kontaktseminar sammen med lærere fra hele Europa. Tid: 12. november - 15. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2019

Studietur til Sydkorea

Kursus for nye lærere i efterskolen

Studieturen giver deltagerne en forståelse for sydkoreanske skoletraditioner samt den meget store interesse for danske skoler, som sydkoreanerne har vist de senere år Tid: 23. oktober - 30. oktober Sted: Sydkorea Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. juni, 2019

Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra. Programmet er under udarbejdelse, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen. Tid: 25. november kl. 12:00 - 26. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

Kronik

Højskolesang

Skolelov fra 1814 lagde vægt på, at børnene lærte at synge Fællessang er stadig populær på efterskolerne. Men sangen har ikke samme central plads i lovgivningen, som skoleloven fra 1814, hvor det lød, at ”skolelærerne bør veilede Børnene til ordentlig Sang.” Morgensang var dengang et uomgængeligt indslag i alle skoler, indtil ungdomsoprørets tider varslede andre samværsformer, også i skolen Tekst: Bodil Christensen, Horne, 9850 Hirtshals

Nummer 329 i 18. udgave af Højskolesangbogen er Piet Heins ”Sommerens Ø”. En sang fyldt med sommer og drivende skyer, sol og lunerigt sommervejr. Første strofe lyder: ”Hver gang en sommer igen kommer dragende, dvælende, farende hen, er det som kom man i dybet af dagene, hjem til sin hjemegn igen.” Melodien er af Mogens Jermiin-Nissen fra 1954, teksten er fra 1937, men den er helt i nutid. Og så bliver den hvert år i juni sunget til dimissionsfesten for de nye lærere. Indholdet er ren sommerbeskrivelse, og når det er juni, syrenerne blomstrer, sommeren er på vej, og der er afslutning, ferie og fremtid for dimittenderne og os andre, så er det indbegrebet af sommerfest. Højskolesangbogen har en sang til enhver lejlighed. Der er sange til dimissionsfesten på seminariet, hverdagens morgensang samme sted (eller på folkeskolen, efterskolen, arbejdspladsen), der er sange til lejrbål, folkeoplysningsarrangementer og lange bilture, og så er der sange til de særlige dage i livet, glædelige eller sørgelige. Højskolesangbogen har en spændvidde, der er stor. ”Højskolesangbogen” har haft en tilgængelig plads i min boghylde siden jeg fik den, da jeg kom på Idrætshøjskolen i 30

Efterskolen · 18. februar 2019

Århus i 1976/77. Det var 16. udgave, (og nu er de på vej med 19. udgave), der blev sunget fra. Mine forældre havde ældre udgaver (14. og 15. udgave), men her var min, og det var den, alle højskolekammerater skrev autografer og hilsener i på de helt særligt valgte sider, da højskoleopholdet var slut. Det er den bog, der har størst betydning for mig – blandt de (mener andre) alt for mange bøger, der fylder mine boghylder. Højskolesangbogen fulgte med, da jeg valgte læreruddannelsen. På seminariet begyndte alle dansktimer med en sang (Tak for det, Sten Abrahams), og jeg blev efterskolelærer med utallige morgensange, fællestimer og festdage med sang. Sådan er Højskolesangbogen en hverdagsbog, men det er også en lyriksamling med de mange historiske sange: ”Skipper Klements morgensang”, der er nationalsange som Helge Rodes ”Som en rejselysten flåde, ankret op ved Jyllands bro”, det er hjemstavnssange af Aakjær som ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” og ”Jeg lagde min gård i den stridige blæst”. Det er også julens sange med gran, lys og ”Blomstre som en rosengård”, det er morgensange fra ”I østen stiger solen op” til ”Se hvilken morgenstund” med Benny Andersens underfundige sprogleg. Det er også her salmerne til begravelser findes. Her har digterne sat ord på det, man ikke magter selv at sige. ”Du som har tændt millioner af stjerner” og ”Hil dig frelser

og forsoner” finder man her med ord til de svære dage. Endelig er der Inger Christensens usyngelige digte: ”Et samfund kan være så stenet” og Grethe Risbjerg Thomsen ”Vær lidt varsom denne ene morgen”. Der er Idas Sommervise fra Lindgrens Emil-film, det er ”Joanna” af Kim Larsen og Per Krøis Kjærgaard med ”Linedanser” , der i mange år har været de lærerstuderendes favorit til morgensangen. Det er i det hele taget den helt rigtige blanding af litteraturhistoriske tekster, fællessange og tekster til dagen og vejen. Tiderne skifter Højskolesangbogens indhold skifter med hver udgave. I de tidlige udgaver (til og med 15. udgave) kunne man finde digtet: ”Derfor kaldes vi lutheranere” i indholdsfortegnelsen. Det er Grundtvig, det er en forkortet udgave af et længere digt, og første strofe lyder: ”I Wittenberg i Sachsenland, der er en Grav til Skue; Der hviler sig en from Gudsmand Alt under Kirkebue; Hvad her han hed, det ved enhver, Som har sin Gud og Bibel kjær; Men hvad han hedder nu hos Gud, Skal Engle for os sjunge ud, Naar vi med ham forsamles.!” Fra dette digt stammer min viden om Luther og reformationen. Lidt er måske

kommet til senere, men på en cykelBetydning for de unge som er ramt af cancer, så at se ham med Mette Lykke (efterskolelærer, - en af det yngste barnebarn i armene giver for tur langs Elben for flere år siden, var mine ”gamle” studerende) skrev til mig, mig stof til eftertanke, da det er usanddet sangen her, der gav anledning til et da jeg spurgte om Højskolesangbogen længere stop i Wittenberg, hvor Luther synligt, at min far fx kommer til at se betød noget for unge: ”Til afslutningsi 1517 slog sine 95 teser op på døren. Jeg hende blive konfirmeret.” kan kun første vers udenad, min mor Karina Lyng Sørensen: ”Det er et fest på Bjergsnæs Efterskole i fredags kunne (også da hun yndigt land” bringer var fyldt 90) citere hofællesskab og samvedparten af versene. menhold især i sådan Det havde de lært, da en VM-fodboldtid. Fra hun var på højskole (i kirken kan jeg godt Horne, hvor ellers?) lide ”Det er så yndigt for mange år siden. at følges ad.” og ”Fyldt Sange kan huskes, i af glæde over livets modsætning til meget under”. Det giver festaf den viden, man elstemning. ”Du som har tændt millioner lers får præsenteret. af stjerner” synes jeg Sange huskes med sin er rigtig rigtig smuk, helt særlige del af hjerden bruges ganske vist nen, og her er der (for mest til begravelser, nogle af os) åbenbart men det synes jeg ikke, rigtig god plads. Det jeg kommer til at tænhar sin store fordel, når bogstaverne er for ke på.” små i sangbogen, men Louise Korsgaard det giver også en (måKlit : ”Om lidt bliver her stille, om lidt er det ske noget fragmenforbi! Fik du set det du teret) vidensbank, at ville? Fik du hørt din man husker KoreakriHvilken bog har haft særlig betydning for dig? Sådan blev Bodil Christensen, seminarielærer melodi? Den er og kan gen (1949 – eller cirka med en fortid i efterskolen, spurgt. Og svaret lå lige for: Højskolesangbogen. Selv har hun en bare noget. Den minderomkring), at Skipfin lille samling af forskellige udgaver. Og de vidner om, at de er blevet flittigt brugt. per Klement sloges der om, at man skal mod Rantzau (og en værdsætte livet. del andre), og at solen står op i øst. Det Inge Bak Nielsen: Helt klart ”Livstræsatte vi os i en stor rundkreds om natten er dog ikke det væsentligste med viden, og sang fællessang. De kulørte lamper et” Jeg bliver altid en smule rørt, når det er stemningen, der skabes, og som blinkede, røgmaskinen blev sat i gang verset med “Der er så mange uden venkan genfindes, det er minder, der duklige inden sidste vers af ”Stenen slår ner” bliver sunget, tænk sig, at jeg har smut”, og i hånden var der portvin, Moværet så heldig og være en del af et samker op fra gode dage, og det er forfattere, der kan sætte ord på det, der er for stort, kai eller Abehjerne. Vi blev rørstrømske menhold uden sammenligning, det år for svært og for sørgeligt eller smukt. hele bundtet.” Det er sangenes store jeg gik på efterskolen. En af de nye sange i Højskolesangstyrke: De kan understøtte stemningen Eva Strange Kjær Bak: Jeg vil også og skabe fællesskab herom. nævne ”Livstræet”. Den minder mig om bogen er af Søren Eppler: ”Stenen slår Andre ”gamle efterskoleelever” forefterskoletiden. Om alt det vi skulle ud smut.” og opleve, om os selv og om andre. Hvor tæller her, hvilke sange, der betyder novigtigt ens mindset er, i forhold til hvor”Stenen slår smut på et verdensvand get for dem. smidt af en levende hånd. Lene Salling: Gasolin "Som et strejf af dan ens liv bliver. Ringene rammer et verdensland en dråbe, fik vi lov til at håbe, på de ting Endelig skriver Line Mikkelsen, der Derfra hvor stenen kom som skal komme, før end livet er omme.” nu selv er efterskolelærer: Allerførst er Går som søstre mod øst Det er en meget kort sang, men skaber så det "Se nu stiger solen", som jeg lærte Går som brødre mod vest, megen refleksion. Sidste gang jeg tænkden på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Mens bølgerne danser.” Her sang vi den ofte til morgensamte på den sang, var da jeg så min far sidde med min niece i sine arme, efter hun var lingerne, hvor der i foredragssalen hænblevet døbt. Min far er endnu en af dem, ger et kæmpe maleri, hvor solen stiger • Efterskolen · 18. februar 2019

Kronik

Højskolesang

op. Senere hen blev den sunget til min mormors begravelse. Men mange af de sange der betyder noget fra Højskolesangbogen sætter jeg pris på, fordi de minder mig om en god til på uddannelsen. Og så er er jo også ”Min Marie”, ”Kringsat av fiender”, ”Let it be”, ”Sensommervise”, ”Stenen slår smut på det danske vand”, ”Noget om helte”, ”Kære linedanser”, ”Hvor du sætter din fod”, og mange flere. Skal lære at synge i skolen I den første skolelov fra 1814 står der: ”Der skal i Skolerne undervises i Religion, Skrivning og Regning samt Læsning; og saa bør Skolelærerne veilede Børnene til ordentlig Sang.” Morgensang var et uomgængeligt indslag i alle skoler, indtil ungdomsoprørets tider varslede andre samværsformer, også i skolen. Efter en afviklingsfase gennem mere end 30 år ser det nu ud til, at der sker en genetablering af den rammesatte fællessang i skolen. Nordjyske skoler har for manges vedkommende gået videre gennem 1970’erne og 1980’erne med fast morgensang. På Horne Skole, hvor jeg selv gik i 1960’erne, har morgensangen fastholdt sin placering som indledning til skoledagen. Sangvalget sker oftest i en balancegang. der forsøger at tilgodese såvel dannelsesaspektet som den demokratisk medbestemmelse. Højskolesangbogen rummer hele spektret. Nu arbejdes der på en ny og 19. udgave. Som altid giver det masser af diskussion, - netop fordi det betyder noget, at den fælles kulturarv formidles og forvaltes. Også her har Piet Hein sagt hvad sangen kan, - og han gør det skarpere og smukkere end jeg: ”Her mellem havet og himlen og stenene nynnende en langelig sang. Samlende alt som har været forenende, alt som skal være engang.” •

Efterskolen · 18. februar 2019

Diplomuddannelse om frie skoler i en global verden Den frie Lærerskole udbyder i efteråret en diplomuddannelse som sætter fokus på interkulturelle kompetencer. Uddannelsen er målrettet lærere og ledere, der ønsker ny viden til arbejdet med skolens internationale dimension. Underviser på uddannelsen er blandt andre professor Iben Jensen og Jakob Clausager Jensen, international konsulent i Efterskoleforeningen. Se mere her: www.dfl-ollerup.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

nuar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

Efterskolen · 18. februar 2019

Annoncer

Forstander Ryslinge Høj- og Efterskole

Ryslinge Vi vil lidt mere

I forventning om at skolens nuværende forstander bliver valgt som ny formand for efterskoleforeningen den 2. marts 2019, søger vi hermed hans afløser.

Skolens kommende forstander forventes at være parat til at bo i lokalområdet og involvere sig med det omkringliggende samfund. Vi forventer derfor, at du som forstander:

Ryslinge Høj- og Efterskole er en af regionens bærende kulturinstitutioner og har igennem mere end 150 år drevet skole og folkeoplysning med afsæt i Grundtvig og Kolds skoletanker. Det gør vi (45 medarbejdere) stadig – både med højskole (40 elever), med efterskole (150 elever), med udlejning og med andre aktiviteter i et nært samarbejde med andre.

• Bevarer og udbygger skolens kultur og traditioner.

Skolens kommende forstander har baggrund i efterskole og/eller højskole og/eller de øvrige frie skoler og mestrer dialogbaseret ledelse i både pædagogisk og strategisk perspektiv. Han/hun har indsigt i økonomistyring. Forstanderen tegner skolen udadtil, ligesom han/hun er drevet af en stor lyst til at understøtte videreudviklingen af skolen sammen med den øvrige ledelse og medarbejderstaben.

Vi behandler løbende ansøgninger frem til 2. marts, og stillingen forventes besat med tiltrædelse senest 1. maj.

• Har det overordnede ansvar for Høj- og Efterskolens pædagogiske og økonomiske grundlag og retning. Han/hun er parat til at træde ind i skolernes forskellige ledelsesog driftsrum.

Ansøgning sendes elektronisk til forstander@ryslinge-efterskole.dk Du kan læse meget mere om stillingen og skolen på www.ryslinge.nu

For yderligere informationer kontakt: Bestyrelsens næstformand Forstander Forretningsfører

R R

Efterskolen · 18. februar 2019

Søren Hvarregaard Torben Vind Rasmusse Erik Kjærsgaard

2142 1577 2028 1006 3026 1298

Forstander

Idrætsefterskolen Klintsøgaard Visionær og ambitiøs – jordnær og nærværende Er du klar til at påtage dig et spændende, men også krævende ledelsesansvar, og evner du at bringe dine kompetencer i spil og levere resultater? Har du lederevner og lyst til at stå i spidsen for en velfunderet og økonomisk sund idrætsefterskole med stærke værdier? Så er du måske den nye forstander til Idrætsefterskolen Klintsøgaard, der ligger 200 meter fra Kattegat – mellem Sjællands Odde og Nykøbing Sj.

Videreudvikling og aktiv profilering af en moderne skole

Med reference til bestyrelsen står du i spidsen for at videreudvikle og drive en moderne skole med fokus på fællesskab, høj faglighed, bevægelse og sund kost. Du driver en udadvendt og aktiv profilering af skolen – herunder markedsføring og branding, der understøtter visioner og værdier. Som en aktiv netværksperson skaber du opbakning til skolen. Du er synlig på skolen – en aktiv person i skolens dagligdag og et naturligt samlingspunkt for elever og medarbejdere. Du har naturligt fokus på at skabe trygge og ligeværdige rammer, så elever og medarbejdere trives og udvikler sig. Du vil have direkte personaleledelsesansvar for medarbejderstaben, der tæller 26 engagerede medarbejdere (lærere og teknisk administrativt personale). Du skaber sammenhængskraft og fælles fokus hos medarbejderstaben. Med afsæt i løbende evaluering af tilfredshed blandt medarbejdere, elever og forældre skaber du en kultur, hvor forbedringer i dagligdagen får et naturligt fokus.

Demokratisk og åben ledelsesstil

Du har solid erfaring med pædagogisk ledelse og med dagligdagen på en efterskole. Du er visionær og har et strategisk mindset, ligesom du har økonomisk indsigt. Du har væsentlig interesse for idrætten. Samtidig praktiserer du en demokratisk og åben ledelsesstil og har en god evne til at håndtere medarbejdersta-

bens forskelligheder, mange idéer og gode input. Ligeledes er du god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi ser gerne en uddannelse på bachelorniveau, evt. kombineret med relevant efteruddannelse. Jobbet fordrer, at du er robust, har gennemslagskraft og udviser tydelighed i din adfærd og visioner på en måde, som skaber ejerskab og respekt – både hos medarbejdere, elever, forældregruppen og omverdenen. Samtidig med at du fremstår nærværende, jordnær og uhøjtidelig.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst, organisationsaftale og arbejdstidsaftale for ledere ved efterskoler indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Løn: Forhandles i intervallet DKK 490.000-570.000 (excl. pension) årligt + resultatløn. Fritliggende, nyrenoveret tjenestebolig på 162 m2 stilles til rådighed. Som udgangspunkt er der bopælspligt i tjenesteboligen.

Ansøgning og cv

Har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Michael Madsen fra Bestyrelsen på tlf. 22 67 11 12 eller Konst. Forstander Gitte Qwist på tlf. 40 50 99 22. Send din ansøgning og CV til Michael Madsen fra bestyrelsen på mail mamd@regionsjaelland.dk mrk. ”Forstander” i emnefeltet. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgningsfrist: Søndag d. 24. marts 2019. Ansættelsestidspunkt: 1. august 2019.

Skolen ligger i naturskønne omgivelser og har plads til 120 elever. Foruden idrætshal med alle moderne faciliteter og egen kunstgræsbane findes der spisesal, undervisningslokaler og hyggelige opholdsrum. For yderligere info se mere på: www.klintsoegaard.dk

Annoncer

Skrivende redaktør til nyt magasin Er du en dygtig skribent? Har du masser af gode idéer og et stærkt drive? Kan du sætte et spændende magasin sammen? Brænder du for unge mennesker og uddannelse? Kan du svare ja til det hele, er du måske vores nye skrivende redaktør fra 1. maj 2019. I Efterskoleforeningen er vi i gang med at udvikle vores kommunikationsstrategi, herunder et ambitiøst printmagasin med helt nyt design og koncept, der skal udkomme fem gange årligt. Målgruppen er vores medlemmer, alle med interesse for uddannelse og ungdomsliv, politikere og debattører. Vi udgiver det første magasin i september. Kort forinden får vi også ny hjemmeside. Vi forventer: • Du er uddannet journalist eller lignende • Du kan skrive alt fra noter til longreads, og du overholder deadlines • Du kan omsætte tal og statistik til klart og læsevenligt indhold • Du er vant til at arbejde med journalistik til alle platforme, og du er god til at skabe synergi mellem dem • Du er ikke bange for at tage ansvar og træffe beslutninger • Du har erfaring fra en politisk organisation eller med uddannelsesjournalistik Vi tilbyder et ambitiøst job med fleksible arbejdsforhold og stort ansvar: • Du leder redaktionsmøderne • Du ”bærer” magasinet hele vejen fra idé til trykkeri. • Du har ansvar for at finde og udvælge relevant indhold til magasinet • Du skriver mange af artiklerne selv og sætter journalister i gang samt coacher dem • Du har kontakten til ekstern grafiker og annoncesælger • Du har ansvar for, at vores indhold bliver markedsført og delt på alle platforme I Efterskoleforeningen får du ca. 25 kolleger, der beskæftiger sig med alt fra kommunikation til grønlandske unge, politisk interessevaretagelse, rådgivning om jura og ansættelsesforhold, forskningsprojekter om dannelse og oplysning til forældre om efterskolevalg. Vi har samtidig en aktiv bestyrelse af medlemmer - lærere, forstandere, bestyrelsesmedlemmer og administrative medarbejdere på landets efterskoler. Fælles for os er, at vi alle er begejstrede for at arbejde både med og for unge mennesker på efterskole. Vi har vores egen redaktion i kommunikationsafdelingen, hvor der er ansat flere journalister, ligesom vi har tilknyttet freelancejournalister samt designer og grafiker. Jobbet er på fuld tid med gode løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsstedet er Vartov i indre København, men en del af tiden vil du også være rundt i landet og besøge efterskoler. Yderligere oplysninger om jobbet fås hos Søs Lykke Sloth, tlf.: 2266 9872. Ansøgning med relevante bilag, cv og tre eksempler på journalistisk arbejde - inkl. en længere artikel - sendes til Hanne Skøtt på mail: job@efterskoleforeningen.dk senest 24. februar 2019. Første samtale foregår den 4. marts 2019 og eventuel anden samtale den 13. marts 2019. Det er et krav for ansættelse, at du kan starte i jobbet den 1. maj 2019.

FORSTANDER SØGES Da vores forstander gennem mere end 12 år har valgt at gå på pension, søger vi en forstander eller et forstanderpar pr. 1 august 2019, som kan og vil stå i spidsen for en veldrevet skole. Nøvlingskov Efterskole bygger på det kristne livs- og menneskesyn, som vi møder det i den danske folkekirke. Vi tror på hvert enkelt menneskes værdi, og forventer, at alle er med til at bidrage til det stærke fællesskab, som Nøvlingskov Efterskole er kendt for. Vores kommende forstander skal være med til at videreudvikle skolen, stå i spidsen for den pædagogiske udvikling, have evnen til at lede og motivere skolens ansatte og være i øjenhøjde med eleverne. Nøvlingskov er en velrenommeret efterskole med god elevtilgang, en sund økonomi og en meget engageret og kompetent medarbejderstab. Læs det fulde stillingsopslag på www.noevlingskov.dk.

Udgivelsesplan

Magasinet Efterskolen Blad nr.

Udgivelsesdato

Annoncefrist 4. marts

13. marts

23. april

8. april

22. maj

13. maj

19. juni

7. juni

Efterskoleforeningen er interesseorganisation for landets 240 efterskoler, medlemsorganisation og folkelig bevægelse. Vi vil både danne og uddanne unge mennesker.

Annonceadministration Hanne Skøtt annonce@efterskoleforeningen.dk | Tlf. 3317 9586

Efterskolen · 18. februar 2019

G A L S P O N E G R E D N A FORST

TILTR ÆDELSE

TO RSDAG DEN

1. AU GUST 20 19

Læs mere om processen og stillingsprof ilen på: W W W.A AG AA RD EF TERSKO LE .D K/ JO B/FO RS TAND ER

R VI LEDER EF TE ST ID EV ET VÆRDIB VIL ER D , MENNESKE ... AT F HOLDE A

Gymnastik & fællesskab

stå i spidsen for en

samarbejde med personale og bestyrelse med afsæt i følgende ledelsessyn:

· veldrevet, · udviklingsorienteret og · traditionsbevidst efterskole og føre den videre ind i fremtiden sammen med skolens nyudnævnte viceforstander, der gennem sit mangeårige virke som lærer og afdelingsleder har indgående kendskab til skolens hverdag og ånd.

God efterskoleledelse skaber en tydelig ramme. Inden for denne ramme er der udstrakt tillid, samt rum til at meninger kan brydes i gensidig respekt. Væsentligt er desuden oprigtig interesse for den enkelte, en opsøgende tilgang og synlig involvering i dagligdagen.

Kontak t vicefor stander Lene Balle på tlf. 2620 1208 eller bestyrelsesfo rmand Birgit Munk på tlf. 4033 6549 , for yderligere informationer og af tale om besøg. Der er til stillin gen knyt tet en bolig, som de n kommende forstander forv entes at bebo . Ansættelse sk er i henhold til overenskom st mellem Finansministe riet og Lærernes Cent ralorganisation . Aflønning sker i inter vallet kr. 490.305 – 568.218 (oktober 2018 ).

inspirere til videreudvikling af en skole, der er baseret på · et tydeligt arbejde med de unges dannelse · et bredt fagtilbud, der ses som en del af skolens profil · gymnastik og sang som centrale, fælles elementer · undervisning, fysiske rammer og faciliteter af høj kvalitet. Vi er vedholdende omkring skolens værdier, men vi vil samtidig gerne udfordres og bringes nye steder hen i vores pædagogiske praksis.

ANSØGNINGSF

M ODTAGE T SE

NE ST DEN 10.

RIST

M AR TS 2019.

ANSØGNINGEN SENDES NY FORSTANDER @AAGA ARDEFT TIL ER SKOLE.DK – SOM ÉN SA ML ET PDF!

Efterskolen · 18. februar 2019

Annoncer

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Få en lærer på krogen Magasinet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i forbindelse med stillingsopslag. Så indryk din jobannonce i Efterskolen nr. 9 og få kontakt med de lærere, som snart er nyuddannede. Efterskolen nr. 9 udkommer 23. april og sendes til læreruddannelserne i ekstra oplag. Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 8. april.

Se mere annonceinformation www.efterskoleforeningen.dk

Annonceadministration

Hanne Skøtt annonce@efterskoleforeningen.dk | Tlf. 3317 9586

Efterskolen · 18. februar 2019

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor g in d il u b m a e t & action

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Skræddersyede,billige studieture til Berlin Berlin Særpris med afrejse fra Aarhus Med Fly | 4 dg/3 nt. ....... kr. 765 Pris er inkl. transport i fly ekskl. bagage, 3 nt. på hostel inkl. morgenmad

665 1.195 785

Berlin | Rutebus | 5 dage/4 nætter

1.695 1.598 2.495 4.645

Rom | Fly| 5 dage/4 nætter

Berlin | Fly | 4 dage/3 nætter

995 1.095

Andre studierejsemål:

London | Fly | 5 dage/4 nætter Barcelona | Fly | 5 dage/4 nætter Reykjavik | Fly | 5 dage/4 nætter* New York | Fly | 7 dage/5 nætter*

Paris | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Boston | Fly | 7 dage/5 nætter*

1.915 1.695 2.545 5.478

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. * New York, Boston og Reykjavik er eksklusive morgenmad.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

STUDIEREJSER FRA KUN 698,-

VI SKRÆDDERSYR REJSEN TIL JERES TEMA

FLEKSIBILITET VED ÆNDRINGER

MANGE INDKVARTERINGSMULIGHEDER

FÅ DE BEDSTE MULIGHEDER OG FLEKSIBILITET Book jeres studietur i god tid før ønsket afrejse! Jo før I er ude med jeres booking, jo større mulighed har vi for at opfylde jeres ønsker. Det gælder fx valgfrihed mht. rejsedatoer, udvalg af indkvartering samt de laveste priser. Fleksibiliteten er altid en del af vores service! Vi tilpasser rejsen 100% til jeres ønsker! Har jeres efterskole et særligt tema - fx kunst, idræt, landbrug, adventure e.lign.? Vi har masser af gode idéer til at sammensætning af rejsen, så indholdet imødekommer jeres tema.

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Skolerejser med bus

once tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

once tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. Reparation af trafik skader. Udskiftning af ruder. Maling og foliearbejde. Montering og rensning af partikelfilter. Hjælp med finansiering. Evt. services aftale. Eftermontering af sikkerhedsseler. Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted. Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 18. februar 2019

OPLEVELSER – LÆRING - FÆLLESSKAB

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER

Hvad er den gode studietur? Det er et stort ansvar og en krævende opgave at være tovholder på en studietur. Hvor skal man tage hen, hvordan får man engageret eleverne og samtidig sikret et godt fagligt indhold? Hvilke muligheder er der hvor og hvilke regler og krav er der til dig som ansvarlig lærer for turen?

Hent gratis guide til planlægning af turen her: grupperejsebureauet.dk Guide:

Sådan p lanlægg du den er pe studietu rfekte r til lær

eren, de r ska arrange re en stu l die

tur

Med 20 års erfaring i at arrangere studieture tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Troværdighed og fleksibilitet gennem hele planlægningen • Samme rejsekonsulent fra start til slut • Stort fagligt program i alle byer • 24 timers vagttelefon, når I er ude at rejse • Altid konkurrencedygtige priser

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Frit og stramt Vi vil alle gerne være frie, men friheden opleves først, når der er rammer, værdier, aftaler, forpligtelser og strukturer, man er bundet til. Ellers ender det nemt i en frit svævende utilfredshed, uden mål og med. Frie skoler kender ganske udmærket rammerne. Både de bløde, hvor de skal stå mål med folkeskolen, og de mere håndfaste, hvor Tvindloven fra 1990’erne satte snærende hegn omkring muligheden for skoledriften, herunder muligheden for at have afdelinger på flere matrikler. Forskrækkelsen over Tvindimperiet er aftagende på Christianborg, og derfor er der slækket på kravene ved de seneste lovændringer. I dag er det ikke så meget Amdi Petersen, der er årsag til politikernes lovændringer, men derimod frygten for påvirkning fra andre samfundsopfattelser end den danske. Derfor ser vi stadig stramninger af lovgivningen omkring de frie skoler. Senest har regeringen og Dansk Folkeparti med klare signaler om, at skolerne skal kunne drives efter egne værdier og idealer i et demokratisk samfund, sendt nye stramninger i de frie skolers retning. På den ene side slækker Christiansborg på rammerne ved at tillade administrative fællesskaber, på den anden side strammes tøjlerne for at forhindre udefrakommende interesser i at modarbejde frihed og folkestyre, i at påvirke og udnytte den frie skoletradition.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Derfor slipper aftalepartnerne af sted med at lancere udspillet både som et værn om friheden og som en regulær stramning. For efterskolerne vil især en ny tilsynspakke få betydning. For det første kommer der til at stå i efterskoleloven, at skolerne skal uddanne til frihed og folkestyre. Det vil i praksis ikke få den store betydning, for det er, hvad der almindeligvis ligger til grund for enhver efterskole. Derimod kommer der nye krav, som kan minde om sindelagskontrol. Nemlig at der skal være en vurdering af personkredsen ved oprettelse af nye skoler, at tilsynet kan deltage som observatør på skolen og at der skal indføres en whistleblowerordning. Nogle vil sige, at disse indgreb er uskyldige som et overvågningskamera. Nemlig, at den, der intet gør forkert, intet har at frygte. Men at skulle have observatører med på møder på skolen, er dog et redskab, vi normalt ikke forbinder med et frit, demokratisk samfund, hvor man både har ret til at tale frit, til at oprette foreninger og frie skoler. Er det kommet så vidt, at det almindelige tilsyn har spillet fallit? Er der tale om politisk spin eller har efterskolerne, frie fagskoler og private gymnasier reelle antidemokratiske problemer, som ikke fanges af det nuværende tilsyn? Næppe.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ă&#x2020;ndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Efterskolen Âˇ 18. februar 2019