Efterskolen 11-2016

Page 1

23. juni 2016

Nr. 11

Tillidsfulde og aktive Tidligere elever tager aktivt del i samfundslivet og er tillidsfulde over for andre. 14

Egne prøver Sydfynsk efterskole designer selv prøverne. 24

Nej til gammeldags lønkamp Efterskoleforeningen tager til genmæle. 34


Indhold

Efterskolen 23. juni 2016 Nr. 11 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 48. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier

4

Nyt fra efterskolerne 99 Andreas Vind stopper Og bliver forstander. 10

Vigtigt opfølgning

Gode råd til, hvordan skoleudvikling lykkes fra Trine Juul Røttig.

ISSN: 0109-8535

12

Elever indtog Folkemødet 12

Unge og gamle mødes 16

Demokratisk Iværksætter

Projekt afsluttet med manér på Christiansborg.

22

Socialt charter

Nu skal alle skoler i gang med handling. 24

Egne prøver

Prøverne skal ikke styre undervisningen. Derfor laver Ollerup Efterskole selv afgangsprøverne. 28

Debat: Boglige fag nedprioriteres 30

Debat: Hjemsendelse 34

Nej til gammeldags lønkamp


Nyheder

Replik

Hvad angår behovet for at få flere elever på erhvervsuddannelserne, er reformen et kæmpe stort skridt i den rigtige retning. Ellen Trane Nørby til altinget.dk om gymnasiereformen

Halvdannelse ”Det regeringen vil, er ikke dannelse, det er halvdannelse. Det drejer sig kun om det studieforberedende. Men de unge skal forberedes til hele livet – ikke kun til videregående uddannelser og erhvervslivet.” Sådan siger filosof Peter Kemp i bladet Gymnasieskolen, hvor han understreger, at det at have kompetencer og stor faglig viden naturligvis også er en del af det at være almendannet. »Selvfølgelig skal gymnasiet gøre eleverne så fagligt dygtige som muligt. Men gymnasiet skal også opdrage til medborgerskab. Derfor er det et problem, når man fjerner det etiske og samfundsmæssige aspekt. Når der ingen ligevægt er mellem studieforberedelse og almendannelse, og det kun er den viden, der kan skabe dygtige medarbejdere og økonomisk vækst, der efterspørges.” Peter Kemp er bekymret, når dannelse beskrives som kompetencer.

Flygtninge fodbold En weekenden først i maj samledes mere end 200 unge mennesker på Flakkebjerg Efterskole. Næsten halvdelen af dem er flygtet til Danmark fra verdens forskellige brændpunkter, og de var i et samarbejde mellem Flakkebjerg og DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom - blevet inviteret til et landsdækkende fodboldstævne, der strakte sig fra lørdag morgen til søndag eftermiddag. Ud af de i alt 13 hold var efterskolen repræsenteret med tre. Mere end 100 unge kom i kamp i en turnering, der til sidst blev vundet af DFUNKs hold fra Aalborg. I løbet af weekenden var der rig mulighed for, at de unge flygtninge og de unge danskere kunne lære hinanden at kende Der blev blandt afholdt en stor fest lørdag aften,

hvor de mange unge mennesker udvekslede dansestile fra hele verden. Alt i alt var weekenden præget af en fantastisk stemning. Den enkeltes historie, baggrund og evner på en fodboldbane blev sat i parentes, mens der blev grinet, danset og tacklet igennem. Et unikt samarbejde blev skabt da Flakkebjerg Efterskole med deres gæstfrihed og åbensind gik forrest i hvad der kan være en af løsningerne på, hvordan unge flygtninge kan blive integreret i Danmark. Næste års turnering er allerede i støbeskeen, og det lader til, at Dansk Flygtningehjælp Ungdom skal på besøg på den globalt orienterede efterskole i mange år fremadrettet.

”Det skriger til himlen. Tag det med de globale kompetencer. Det handler ikke om at være en god samfundsborger. Om at lære at leve sammen med andre mennesker. Om tolerance, ligeværd og kulturforståelse. Det handler om at kunne klare sig i den globale konkurrence.”

Efterskolen · 23. juni 2016

3


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

FreakOut festival 2016 Der var fuld fart på og nok at tage sig til da 300 deltagere fra Karise efterskole og STU kariseuddannelsen lukkede op for årets FreakOut festival. Der var flippet cirkusforestilling med udgangspunkt i Shrek. Der var teater koncert og mere klassisk teater, og så var der det vågede og lidt farlige ”Walk on ice”. Derudover kunne deltagerne køre på skøre og skæve cykler og se et meget skørt og sjovt Dragshow, som Vesterbro dragudlejnings service bragede af på scenen. Vejret var med dem og stemningen var høj da festivalen sluttede kl 16.

Øse Festival blev fyret godt af Øse Festival 2016 løb af stablen torsdag d. 19. maj på efterskolen i Øse. Trods skyer kom der ingen regn. Vejret var godt og der var bestilt sommerlig varme. Elever fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, Askov Efterskole og Skovlund Efterskole nød vejret udenfor i haven foran scenen på Øse Efterskole. Alle var inviteret til en dag i efterskoleåndens- og musikkens tegn. Det tog heller ikke lang tid, før der blev danset, hujet og klappet i stor stil. På scenen spillede efterskolernes bands koncerter for hinanden. Alle var tændte på at vise hinanden, hvor gode de er. Derfor var der også høj intensitet på scenen, og der var nerver på ude bagved.

Alle ville gøre deres bedste. Man må da også sige, at der i sandhed blev startet noget af en musikfest op efterskolen. Der var rock, pop, blues, metal, tværfløjte, korarrangementer og ikke mindst det legendariske Guitar Battle. »Det er tydeligt at se, hvordan musikken kan samle de unge mennesker på en dag som den her. De kender ikke hinanden fra de forskellige skoler, når de ankommer, men de bliver alle hurtigt fælles om at skabe den gode oplevelse. Man vil hinanden, og på den måde kan det kun blive en succesoplevelse,« udtaler lærer på Film, Animation & IT linjen på Øse Efterskole, Stefan Laustsen.

700 deltagere havde sat hinanden stævne til årets musikfestival på Klintebjerg Efterskole. Musikfestivalen er en tilbagevendende tradition, hvor eleverne fra syv efterskoler, der alle underviser elever med særlige behov, mødes, hører hinandens musik og konkurrerer i en række sports discipliner. Alle skoler har en bod på festivalen, hvor der foregår forskellige aktiviteter og sælges forfriskninger med mere. Som afslutning på festivalen giver et lærerband, – sammensat af lærere fra alle skoler, – en koncert og et kæmpe fyrværkeri rundede festivalen af. 4

Efterskolen · 23. juni 2016

»Vores elever profiterer rigtig meget af at arbejde med drama og performance. Her er Freakout festival en fantastisk mulighed for at vise, hvad der er arbejdet med hele året, derudover er det fedt at se, hvordan deltagerne udefra og vores egne elever skaber relationer og oplever en ungdomskultur på samme måde, som unge der ikke har særlige læringsforudsætninger, som vi siger. Alt i alt har det været en helt igennem fantastisk dag, hvor elever og gæster har festet, danset, set og spillet teater,« siger Jeppe Busk.


Korinth laver POP-UP restaurant På Korinth Efterskole afsluttes linjefaget Gourmet hvert år med, at eleverne laver deres egen fysiske restaurant med rigtig mad og med rigtige gæster. I år inviterede eleverne indenfor i deres POP-UP restaurant først i juni. Eleverne oplever, hvordan det er at drive en restaurant i virkeligheden, og de er med til at beslutte menuen, dække bord, lave blomsterdekorationer, lave råvarerne om til velsmagende mad, tage imod bestillinger og snakke med gæster. De er ansvarlige for restauranten fra start til slut. Gourmetholdet på Korinth Efterskole får i løbet af et efterskoleår undervisning i både Klassisk Dansk Gastronomi, eksperimenterer med Molekylær Gastronomi og lærer at lave lækker, nærende og velsmagende mad på SU-budget.

Dansk gymnastikkultur i Kroatien Eleverne i 10. klasse på Brejninggaard Efterskole rejser igen I år til Kroatien. Rejsen er afslutningen på det fag, der hedder GymCulture. Det overordnede tema for turen er gymnastik, som fylder en stor del af elevernes hverdag på efterskolen. På selve rejsen er det den danske gymnastikkultur, der er omdrejningspunktet. Gymnastikdelen indeholder en gymnastikopvisning og derefter gymnastiske workshops, hvor eleverne i praksis arbejder med børn, unge og ældre i rytmisk gymnastik og spring. I år skal efterskolen besøge en Kroatisk folkeskole, et gymnasium, et børnehjem og flere lokale torv med lokale

og turister. Og ifølge de kroatiske medier, glæder befolkningen sig allerede til at se Brejninggaard igen. I de forskellige besøg bliver gymnastikken brugt som en icebreaker i et tværkulturelt møde mellem de unge mennesker fra Brejninggaard Efterskole og alle de mennesker, skolen besøger ude i verden. Rejsen og GymCulture søger at åbne elevernes øjne for de menneskelige dannelsesværdier. Dannelsesværdier der er vigtige for elevens selvtillid og det gensidige medmenneskelige overskud, der skal til for, at hver elev kan favne verden omkring sig.

Rejsegilde på ny hestestald Vestfyns Efterskole skal have ny hestestald og byggeriet er nu så langt fremme, at der er blevet afholdt rejsegilde. Lærer Thomas Gentsch har stået for byggeriet, og skolens elever har været med i byggeprocessen. »Vi gør meget ud af, at eleverne skal være med i så meget af det praktiske arbejde som overhovedet muligt. Derfor var det også naturligt, at eleverne selv tømrede spærene til den nye stald sammen. Det tager lidt længere tid, når eleverne er med, men det er en rigtig god lærerproces for de unge,« siger forstander Marie Klit. Efterskolen · 23. juni 2016

5


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Pumptrack er både til action, teknik og hygge

Foto: Filtenborg Fotografi

15 afgangsforestillinger

Flere hundrede gæster havde fundet vej til Efterskolen for Scenekunst i Maling den 28 maj. Eleverne opførte 15 afgangsforestillinger, hvor de blandede dans, teater og musik til en række helt nye forestillinger. Afgangsforestillingerne var kulminationen på et helt års undervisning i teater, musik og dans og elevernes helt eget bud på forestillinger. »Vi har bygget dagen op som en festival, hvor hver enkelt forestilling vises 3-4 gange, og så kan gæsterne selv vælge, hvad de vil se i løbet af dagen,« siger Le Kondrup, som underviser i bl.a. dans på Efterskolen for Scenekunst. På Efterskolen for Scenekunst er der mange elever, der primært har en interesse for teater, musik og dans, og mange fortsætter efter efterskolen på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Som noget nyt er der dog de seneste år sket det, at nogle elever vælger en faglig uddannelse indenfor lyd/lys efter efterskoleopholdet. Interessen for dette område er vakt i løbet af efterskoleåret, 6

Efterskolen · 23. juni 2016

ofte til både elevens og deres forældres store overraskelse. »Jeg havde aldrig arbejdet med sceneteknik før, men under arbejdet med vores turné med efterskolen, opdagede jeg sceneteknikken. På baggrund af min nye interesse for sceneteknik, som jeg har udviklet her på efterskolen, starter jeg efter sommerferien på Aarhus Tech, teater,- event- og udstillingsteknikker,« siger Kirstine Marie Krog. »På langt de fleste studier og arbejdspladser er der et stort behov for at kunne samarbejde og styre processer. Vi synes, det er vigtigt at et efterskoleophold, - ud over den boglige del i form af 9. – og 10. klasse, - også udfordrer vores elever i kreative processer. Dette gør vi selvfølgelig i de boglige fag, men altså også i høj grad når vi laver vores forestillinger i løbet af året,« siger viceforstander Anders Iburg Andersen. »Der er altså ’ej blot til lyst’, men også for viden og dannelse, at vi har disse uger hen over året.« slutter Anders Iburg Andersen.

Der er fuldt skrald på drengene, der racer rundt på puklerne på pumptracket bagved Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole. Og det til trods for, at ingen af dem træder i pedalerne. »Det er et spørgsmål om teknik. Hvis man pumper med benene, når man kører over puklerne, så kan man accelerere cyklen op i fart. Det tager lidt tid at lære, men det er helt vildt fedt, når man får styr på det,« forklarer Gustav Grefstad, der går i 10. klasse. Styr på det har gruppen af drenge på skolens mountainbike-linje helt tydeligt. Der accelereres og køres næsten liggende rundt i svingene hen imod afslutningen, der er et hop af anseelig størrelse. Pumptracket er et af blot cirka ti af sin slags i Danmark. Eleverne har selv været med til at bygge det under kyndig ledelse af MTB-linjens ansvarlige lærer, Klaus Hockerup og et par af landets dygtigste dirt jumpere, der tog turen ud til Gl. Rye for at give en hånd med. »Det har været en fin proces at have alle drenge med til at hjælpe. Man får et andet forhold til tingene, når man har været med til at lave det selv, og de synes også det var ret fedt at hænge ud med de to dirt jumpere Jeppe Bertelsen og Frederik Leth, der også lærte dem en masse tips og tricks,« fortæller Klaus Hockerup og inviterer alle, der har lyst til at komme og prøve tracket. Man skal blot kontakte skolen for en aftale.


Elever fra 8. og 9. blandes På efterskolen ved Skamling handler hverdagen ikke kun om design og idræt ­ den handler i høj grad også om at gøre unge mennesker klar til deres fremtid og deres uddannelse. Derfor tænker efterskolen nu ud af boksen – og ud af klassen. Fra næste skoleår styrker de bogligheden på alle niveauer ved at blande 8. og 9. klasse. »Vi tror, vi kan lave bedre undervisning på den måde, for vi har ofte store niveauspring i klasserne. Vi går tæt på den enkelte elev og er ikke bange for at træde nogen over tæerne ­vi tager fat, der hvor der er brug for det,« fortæller forstander Brian Vittrup om det nye tiltag. Efterskolen gør i forvejen et stort nummer ud af at finde frem til den enkelte elevs særlige potentialer, men der bliver også taget hånd om de svage sider. Året igennem er der personlige samtaler lærere og elever imellem, og uddannelsesvejledningen er et evigt tilbagevendende tema.

Designelever undervises i Gambia Et hold danske elever fra Højer Design Efterskole har været i Banjul for at besøge og arbejde sammen med gambianske elever på Benevolent Technical Senior Secondary School . De skal lære om kulturen, følge undervisningen der blandt andet indebærer sy og batik indfarvnings teknikker, der er et alment

håndværk i Gambia. Besøget er en del af Semesterprojekt på Design & Innovationsholdet. Omvendt får Designskolerne i Højer besøg af Gambianske elever efter sommerferien. De skal lære noget om vores danske kultur og vores design fagligheder, som de kan tage med hjem og formidle.

Overvældende møde med indisk kultur

»Det er et særdeles vigtigt mål for os, at hver eneste elev bliver klogere på, hvad fremtiden - efter Skamling - skal bruges på,« siger Brian Vittrup. Niveaudelingen på tværs af årgange træder i kraft fra august 2016.

Den indiske kultur skal ifølge tre piger fra Eisbjerghus Internationale Efterskole opleves på egen krop, før man forstår den. Og det var, hvad de gjorde, da de trods grundige forberedelser blev overvældede af mødet med den fremmede kultur. På Eisbjerghus Internationale Efterskole er der fokus på at give eleverne stor viden og information om den verden, de lever i, så de bliver klædt på til fremtidens udfordringer. Pigernes møde med det

indiske var en del af skolens udvekslingsrejser. En af de mange gode oplevelser fra turen var, da pigerne besøgte et lokalt marked ved hjælp af deres indiske udvekslingsskole TRINS. Turen og ikke mindst indernes imødekommenhed har sat tankerne i gang hos pigerne, så da inderne kom til Danmark på udveksling, gjorde de alt for at gøre gengæld for den oplevelse for livet, som de fik i Indien.

Efterskolen · 23. juni 2016

7


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Fordommene blev udfordret Eleverne i 8. klasse på Kragelund Efterskole var betænkelige, da de indledte et samarbejde med Jelling Asylcenter, hvor de skulle møde jævnaldrende flygtninge. ”Har de ikke sygdomme?”, ”Når de kommer, her skal vi huske at låse alt inde” var nogle af de udsagn, de danske elever kom

med inden mødet. Men piben havde en helt anden lyd efter besøget og genbesøget var gennemført. Der blev krammet og givet high five i stor stil, da de unge flygtninge kørte fra skolen, og i den efterfølgende evaluering havde de danske elever glemt deres forbehold

og udtrykte et stort ønske om at gentage arrangementet og gerne med overnatning Skolen ønskede med undervisningsforløbet at give eleverne et mere nuanceret billede af flygtninge og asylansøgere, end det man møder i medierne. Og det lykkedes langt over ud forventningerne.

Det er muligt at gøre en forskel

22.550 kroner har eleverne fra Hørby Efterskole indsamlet. Pengene donerer eleverne til OmSorg, der er en afdeling under Kræftens Bekæmpelse. Afdelingen hjælper børn og unge, der enten er kræftramte eller er pårørende til kræftramte. De mange penger er samlet ind via flaskepant og sponsorløb, hvor hver elev fandt en sponsor der betalte et beløb for hver kilimet eleven løb. Pengene blev overrakt til Line Thoft Carlsen fra OmSorg ved et stort velgørenhedsaften på Hørby Efterskole, som eleverne også selv havde arrangeret.

8

Efterskolen · 23. juni 2016

Jeg var meget forudindtaget, og nu ved jeg, at det var dumt, for jeg endte med at se disse mennesker med anderledes øjne. De gav mig muligheden for at opleve, hvordan de er og lever, og behandlede mig så godt. Matilde, årgang 14-15 på Haarby Efterskole i forbindelse med udvekslingsrejse

21 elever fra Frijsenborg Efterskole har netop deltaget i European Youth Event i Strasbourg, Der er et politisk event for unge primært fra EU lande. Eventet foregår over to dage i Europa-Parlamentet i Strasbourg, og omkring 7500 unge deltog. Ideen med eventet er i at diskutere alverdens politiske emner med andre unge. De unge danskere stod blandt andet for workshoppen, ”Think globally act locally”. Et par efterskoleelever forklarede deltagerne, som blandt andet kom fra England, Italien og Litauen, hvad en efterskole er, og hvordan tillid og fællesskab er kerneværdier for skolens unge. Derefter diskuterede man emner som flygtninge, arbejdsløshed og miljø. »For os var hele eventet en øjenåbner: Man kan rent faktisk gøre en forskel, hvis man engagerer sig i omverdenen og deltager i samtaler med andre mennesker. Det er en fed oplevelse at have fået med i bagagen.« fortæller Stine Taanquist Hansen og Thit Bendix Peitersen, som begge er elever på den østjyske efterskole.


Rundt om folk

Andreas Vind, 30, bliver ny forstander på Brøruphus Efterskole i Østjylland. Han kommer fra en stilling som lærer på Flemming Efterskole, hvor han siden 2012 har undervist i blandt andet matematik, samfundsfag og historie. Han har været stærkt involveret i arbejdet med skolens kommunikation og udvikling af nye pædagogiske tiltag, herunder ny prøvefri 10. klasse. Mange vil kende Andres Vind fra sit virke i Efterskoleforeningens bestyrelsen siden 2015, hvor han også har været formand for Kommunikationsenheden. Han træder nu ud af bestyrelsen for at kunne varetage forstanderjobbet på fuld tid. Det betyder samtidig, at suppleant Mette Thesbjerg, sekretær på Den danske Design- og Håndværksefterskole, træder ind i foreningens bestyrelse.

Efter 30 års ansættelse på Mejlby Efterskole har Anne Marie Svendsen valgt at gå på efterløn med udgangen af dette skoleår. Anne Marie har gennem sit ansættelsesforløb haft mange tillidsposter på skolen. De sidste mange år har

hun været uddannelsesvejleder og ydet en stort arbejde for at hjælpe skolens elever videre med uddannelses og erhvervsvalg. Ud over den boglige undervisning har Anne Marie været initiativtager til skolens hestehold.

Ole Borgå, konsulent i Efterskoleforeningen siden 2002, er gået på pension. Ole Borgå var før sin ansættelse i Efterskoleforeningen leder af sekretariatet for Den fri Ungdomsuddannelse og har tidligere haft jobs i Højskoleforeningen og som højskolelærer.

Lars Tegen, tidligere forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole har fået nyt job som leder på Fredericia Friskole.

Lone Holme Jensen, 55, er tiltrådt som forstander på Langelands Efterskole. Hun har været lærer på skolen siden 2003 og har undervist i linjefaget teater, samt i dansk og fransk. I perioden fra marts 2015 frem til 30. april 2016 har hun virket som konstitueret forstander.

Den 16-årig efterskoleelev Timo Zeeb Jeremiassen går mod strømmen og vil udbrede det urgamle nordiske køkken. Derfor lægger han lige nu sidste hånd på ”Timos grønlandske kartofler” - en kogebog fuld af gamle grønlandske opskrifter. Han kommer fra Upernavik i Grønland, men går i 10. klasse på Hestlund Efterskole. »Jeg elsker at lave mad, og jeg elsker grønlandsk mad. Jeg kan se, at mange unge i Grønland mere og mere spiser ikke-grønlandske retter, herunder masser af færdigmad. Blandt andet derfor vil jeg gerne sætte fokus på de gode, traditionelle retter fra Grønland,« forklarer den unge kogebogsforfatter.

Flemming West tiltræder som forstander på Kongensgaard Efterskole i Nørre Nissum. Her afløser han Carsten Jensen, der stopper efter 12 år på posten. 44-årige Flemming West er uddannet lærer og har blandt andet arbejdet på idrætsskolerne i Ikast i otte år og været leder på skolens efterskoleafdeling i seks et halvt år, inden han i 2014 blev forstander på Thylands Idrætsefterskole, som dog gik konkurs i februar i år.

Vind Året der gik 2015 Vi trækker lod om en præmie blandt de bedste navnenyheder, som sendes til redaktionen. Næste gang kan du vinde Året der gik 2015, som er udloddet af www.tjeckshop.dk. Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 23. juni 2016

9


9. klasse

5 hurtige

Følg op og lad det ?: Hvad var det første, du bed mærke i ved mødet med efterskolerne

Trine Juul Røttig leder Efterskoleforeningens udviklingsarbejde, “9. klasse på efterskole”, hvor 12 efterskoler på forskellig vis arbejder med at løfte kvaliteten i efterskolens 9. klasse. Hun er lærer, cand.mag. i voksenpædagogik og organisationspsykologi og proceskonsulent i eget firma, EDUnaut. Hvor hun arbejder med skoleudvikling og læring med lærere, pædagoger og ledere.

På alle skolerne i projektet mødte jeg meget engagerede lærere med en kæmpe glæde ved lærerfaget og selve opgaven med at være sammen med, udvikle, støtte og få de unge til at trives. Desuden var det slående, at efterskolerne er små og smidige organisationer, som hurtigt kan omstille sig. I en skoleudviklingssammenhæng er det en stor fordel. Det er faktisk muligt at få ledelsesmæssig retning på skolens udvikling og samtidigt sikre en reel medinddragelse af medarbejderne, og det hænger sammen med den lille organisation.

?: Kan en organisation blive for lille

I en lille organisation kan der være en fare for, at ledere og lærere bliver blandet sammen hierarkisk. At det bliver utydeligt, hvem der sætter retning. I den lille organisation bliver de roller, medarbejdere og ledere har, meget let ens på en række områder. Der kan således være en risiko for, at skoleudviklingen løber i alle mulige retninger. Her skal ledelsen på banen. Det er vigtigt, at nogen tør tage ansvaret for at skabe den fælles retning, en fælles videndeling og en fælles opmærksomhed på opfølgning.

?: Hvordan sikrer man, at skoleudvikling bliver kvalitetsudviklende

I forbindelse med hushandler taler man altid om beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. I skoleudvikling handler det om opfølgning, opfølgning og opfølgning. Systematisk og vedholdende opfølgning.

10

Efterskolen · 23. juni 2016


særlige blive synligt i praksis De 12 efterskoler i projektet er meget forskellige, har arbejdet med forskellige indsatser og på meget forskellig vis, men alle steder har arbejdet været med til at løfte kvaliteten, og for mig at se hænger det sammen med, at der alle steder har været et systematisk og vedholdende fokus, som løfter kvaliteten i langt højere grad end en specifik metode gør. Det er det vedholdende arbejde, hvor man ud fra mål, intentioner og ønskede resultater løbende evaluerer på det, man gør, afgør hvad der duer, hvad man skal have mere af, og hvad der ikke giver den store mening at fortsætte med, som skaber forandringen.

?: Er der bredt set overensstemmelse mellem idealer og praksis på efterskolerne

Jeg tror, alle skoler og uddannelser til stadighed skal fastholde fokus på, at deres værdier viser sig i den praktiske undervisning. Det skal efterskoler også. Øvelsen er at holde fast i det særlige, man gerne vil være, og så få det vist i dagligdagen. De skoler, jeg mødte, var meget forskellige, og i starten var flere skoler i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre at profitere af et samarbejde med andre skoler, der var så anderledes. Min oplevelse var, at forskellene i høj grad lå på det visions- og værdimæssige, og at der i praksis var en række udfordringer, som skolerne alle stod med. Man kan derfor med rette spørge, om det med idealerne og værdierne er til at få øje på i praksis, og nogle gange viser det sig, at der er forskel på ideal og didaktik. Men det er afgørende at holde vedvarende fokus på sammenhængen mellem værdier og praksis. Og jeg er ikke i tvivl om, at

de 12 efterskoler har haft kæmpe gavn af at sætte sprog på deres praksis og dele deres viden og ideer, også i forhold til skoler som har andre idealer end dem selv. Det har jeg talt med mange af lederne og lærerne om.

?: Er det lettere for frie skoler at finde det særlige, og udnytter efterskolerne mulighederne som frie skoler Det har blandt andet været spændende at arbejde med efterskolerne, fordi de er frie skoler. De kan frit vælge indsatsområder og måder at arbejde på. Og det at arbejde med uddannelseseksperimenter, som vi jo har gjort, har været særlig givtigt og enkelt, fordi skolerne har retten til frit at vurdere, hvordan de vil udvikle deres skole. Det er en kæmpe fordel for skolerne, som de skal udnytte. Skolerne siger selv, at de sagtens kan udvikle det frie rum i langt højere grad end de gør, og jeg er på linje med dem. Alene på det didaktiske område er der noget at løfte. Den fri undervisning, som ikke er bundet af snærende skemaer, klokketimer, prøver og lignende, kunne godt få en mere fremtrædende plads på skolerne. Men jeg synes, at vi er nået langt med det her projekt. Selvfølgelig er vi ikke i mål, og det kommer man nok heller aldrig. Der er altid noget, som skal justeres. Skolerne er med rette stolte af det, de har nået, men de er også klar over, at der er ting, der stadig skal udvikles. Skoleudvikling og læring er jo benhårdt, og det bliver man aldrig færdig med. Men de 12 eksperimenterende skoler har virkelig givet den en skalle og rykket ved deres skolepraksis. ●

Efterskolen · 23. juni 2016

11


Nuhed

Demokrati

Eleverne indtog scenen på folkemødet Politikere og meningsdannere løsner slipseknuden. Smøger skjorteærmerne op og giver sig en smule mere til kende i debatterne på folkemødet på Bornholm. Men ofte er det stadig de samme ansigter, som er centrale i årets øvrige debatter. Efterskoleforeningen gik i år nye veje i præsentationen af skoleformen på folkemødet og overlod derfor i høj grad scenen til en række efterskoler og cirka 250 elever. De præsenterede synspunkter gennem debatter, happenings og politisk teater. En af de deltagende efterskoler, var Efterskolen Ådalen: »Målet med at tage eleverne med til Bornholm er, at de bidrager til det samfund, de er en del af, og derfor stod de selv for arrangementet på Bornholm,« fortæller Thomas Friis Kjeldgaard, der er lærer på Efterskolen Ådalen. Publikum skulle løbende flytte sig mellem en ja- og en nej-side i teltet for at tilkendegive deres meninger. Også elever fra Tølløse Slots Efterskole, Baunehøj Efterskole, Frøslevlejrens Efterskole, Askov Efterskole og Faxehus Efterskole havde taget turen til Bornholm i sidste uge.

»Vi ønskede at skifte de traditionelle konference- og mødeborde, hvor voksne har ordet, ud til fordel for eleverne. Hvis ikke vores skoleform skulle overlade scenen til næste generation, hvem skal så,« spørger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. 12

Efterskolen · 23. juni 2016

Unge og gamle skaber fællesskaber sammen Ældresagen

Troels Borring og direktør Bjarne Lundager mødtes for nylig med blandt andre Ældresagens direktør Bjarne Hastrup til en samtale om organisationernes fælles interesse for at skabe fællesskaber lokalt.

Aldersmæssigt er der et par generationer til forskel. Alligevel har de mange udfordringer til fælles. De unge og de gamle. Derfor har Efterskoleforeningen for nylig haft det første indledende møde med Ældresagen, der ellers er mere kendt som interessevaretager for de ældste i landet. I første omgang var det ledelserne i de to foreninger, der holdt møde sammen, men fremover vil der komme samarbejdsinitiativer, som berører langt flere. »Som et eksempel ved vi, at der er mange ensomme børn og unge, og der er mange ensomme blandt de ældre. Det er en konkret udfordring, som vi i fællesskab kan gøre noget ved,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring, som forventer, at de to organisationer fremover kommer med fælles initiativer. »Vi kan understøtte, at ældre og unge mødes og gør noget sammen. Eftersko-

lerne har lokaler i 248 lokalsamfund, så det er ret nemt at invitere de ældre med til arrangementer eller spis sammen dage. Det er fantasien, der sætter begrænsningen,« siger Troels Borring. Allerede i dag er der flere steder rundt om i landet samarbejde mellem enkelte efterskoler og lokalforeninger under Ældresagen. Det kan udbygges fremover. Et helt konkret initiativ er begivenheden ”Danmark spiser sammen”, hvor efterskoler har lagt køkken og spisestue til et måltid og samvær. Aabæk Efterskole i Sønderjylland er en blandt flere, som har deltaget i arrangementet. »De unge ser til deres overraskelse, at de ældre mellem 60-90 år også kan være sjove og fysisk aktive, og vi kan se, at der bliver skabt venskaber på tværs af aldersgrænser,« udtaler Kaj Asmussen, der er underviser på efterskolen. ●


Idrætsfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale Prøv gratis

En håndsrækning til din årsplanlægning – årsplaner til 2016/2017, der dækker Fælles Mål

Idrætsfaget Udskoling er en interaktiv læringsportal, der giver dig alt, hvad du behøver til din undervisning – skræddersyet efter Fælles Mål for 7.-10. klasse. Find både traditionelle og nytænkende forløb til din årsplan, og forbered dine elever optimalt til prøven i idræt med dybdegående prøveforløb og tematekster.

Prøv gratis i 30 dage på Idrætsfaget.dk


Samfund

Efterskoler skaber tillidsfulde og aktive unge Ny undersøgelse viser, at unge, der har gået på efterskole, deltager mere aktivt i samfundslivet end andre unge. Tilliden til andre er også større

Demokrati

Foto: Colourbox

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Ofte hører man, at fællesskabet er under pres, at de unge har nok i sig selv og kun deltager i samfundslivet, hvis de selv kan profitere af det. Foreninger taler om vigende medlemstal, og frivillig arbejdskraft bliver sværere og sværere at skaffe. Men noget tyder på, at et efterskoleophold kan være med til at rette op på den udvikling. I hvert fald viser en ny

undersøgelse fra Epinion, at unge fem år efter, de har gået på efterskole, er mere aktive end de kammerater, der ikke har haft et efterskoleophold. Ifølge undersøgelsen, som Epinion har gennemført for Efterskoleforeningen, er tidligere efterskoleelever i højere grad medlem og/eller aktive i foreninger vedrørende sport og fritid samt

kulturelle- og religiøse foreninger, og 49 procent af de tidligere efterskoleelever udfører frivilligt arbejde. Til sammenligning er det kun 35 procent af de unge, der ikke har været på efterskole, som gør det. Tallene tyder således på, at et efterskoleophold har en varig effekt på de unges aktive deltagelse i foreningslivet.

På efterskolen lærer de unge at tage ansvar, at man skal deltage og have respekt for det fællesskab, man indgår i. Det er jo værdier, der også står tydeligt i foreningslivet. Kasper Sand Kjær 14

Efterskolen · 23. juni 2016


På efterskolen bliver man mødt med en høj grad af tillid. Tillid til at man selv kan træffe valg og selv tage initiativer til at ændre på ting. Jeg tror, at det gør, at man også selv bliver mere tillidsfuld. Martin Thing

Ansvar for det fælles »Det kommer ikke bag på mig, at efterskolen gør de unge mere aktive og deltagende i foreningslivet,« siger formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, og peger på, at netop fællesskabet, og det at tage ansvar for det fælles er en væsentlig del af et efterskoleophold.

at et efterskoleophold har en positiv betydning for unges tillid til andre senere i livet. 56 procent af de tidligere efterskoleelever giver således udtryk for, at de stoler på andre mennesker, mens tallet er 41 procent for dem, der ikke har et efterskoleophold bag sig. 61 procent af dem med efterskoleerfaring stoler på mennesker med en anden nationalitet,

kan træffe valg og selv tage initiativer til at ændre på ting. Jeg tror, at det gør, at man også selv bliver mere tillidsfuld,« siger han og fortæller, at efterskolen på flere planer har haft stor betydning for hans udvikling.

»De unge lærer at tage ansvar, at man skal deltage og have respekt for det fællesskab, man indgår i. Det er jo værdier, der også står tydeligt i foreningslivet,« siger han og tilføjer, at der også er en sammenhæng mellem deltagelse i foreningslivet og tilliden til andre mennesker. »Når vi måler generelt, kan vi se, at unge, der er aktive i foreningslivet, har større tillid til andre. Aktivitet giver tilsyneladende tillid,« siger han.

mod 52 procent i kontrolgruppen. Og 59 procent af de tidligere efterskoleelever giver udtryk for, at de stoler på mennesker med en anden religion. Her er kontrolgruppens tal 52 procent.

re uddannelsesforløb, men efterskolen fik mig også i høj grad til at tænke over, hvad der er vigtigt for mig, og hvad jeg vil med mit liv,« siger Martin Thing, som på efterskolen opdagede, at man kan få indflydelse og være med til at rykke ting, man ikke synes er optimale. Men at det ofte kræver, at man er flere om det. »Jeg opdagede, at det giver mening at arbejde sammen om det, man gerne vil have ændret, og på den måde har det været med til at præge mig og været med til at vække mit politiske engagement,« siger han. ●

Højere tillid til andre Undersøgelsen fra Epinion viser også,

Tillid avler tillid Kommende formand for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Thing har selv gået på efterskole, og for ham giver det særdeles god mening, at man får større tillid til andre gennem et efterskoleophold. »På efterskolen bliver man mødt med en høj grad af tillid. Tillid til at man selv

Indflydelse sammen med andre »Jeg blev afklaret i forhold til mit vide-

Efterskolen · 23. juni 2016

15


EfetrskoleLIV

Demokratisk Iværksætter

Efterskoleelever skaber lokal forandring gennem handling Projektet Demokratisk Iværksætter blev afsluttet på Christiansborg og i gården ved Vartov, hvor eleverne fra de ti deltagende skoler gav eksempler på deres projekter. Engagement og innovation har skabt forandringer lokalt, og har lært de deltagende elever, at handling fører til forvandling Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Fællessalen på Christiansborg var inden grundlovsændringen i 1953 det sted, hvor folketinget og det nedlagte landsting mødtes. En sal opført i begyndelsen af forrige århundrede til demokrati. Gigantiske lysekroner, smukke marmorsøjler og imposante vægmalerier er denne torsdag sidst i maj rammen om en mere ungdommelig og moderne udgave af demokratiet. Elever fra de ti skoler, der har deltaget i projektet Demokratisk Iværksætter, har sat hinanden stævne for at fortælle om de projekter, de har været dybt engageret i det seneste års tid. Og engagementet er til at få øje på, da eleverne fra de forskellige sko-

16

Efterskolen · 23. juni 2016

ler beretter om gratis psykologhjælp, nordisk idefestival, bæredygtig mad, levende museer, sansehaver for plejehjemsbeboere, samtalesalon, musikalsk samarbejde med lokale kunstnere og en række andre projekter, eleverne har udtænkt og sat i værk. »Hvis man vil noget her i verden, så finder man nogle, der vil det samme, og så gør man det,« sagde Marianne Jelved (RV) i sin åbningstale og gav eksempler på, hvordan unge i mange sammenhænge handler, tager ansvar og engagerer sig sammen med andre unge. »Jeg vil gerne takke for, at I netop har taget fat i den proces, hvor I skaber noget sammen. Det er der brug for,« sagde hun.

En gruppe piger på Vostrup Efterskole har i samarbejde med den lokale forening for Bedre Psykiatri fået fremstillet armbånd til støtte for gratis psykologhjælp til unge. Det er lykkedes dem at komme meget bredt ud med deres budskab, og de har blandt andet været i landsdækkende TV.

Innovationsagenter Ideen til Demokratisk Iværksætter blev født på et folkemøde på Bornholm og er blevet realiseret i samarbejde mellem Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd. Målet har været at se på, hvordan entreprenørskab og samarbejde på det lokale plan kan medvirke til at engagere de unge og gøre dem til aktive medborgere. Det har desuden været målet at kvalificere samarbejdet mellem efterskolen og det lokale samfund til gavn for begge parter. »Erfaringerne fra projektet viser, at når elever udvikler ideer og skaber værdi for en partner i lokalsamfundet, opnås der rigtig gode resultater. Eleverne bliver meget engagerede og motiverede i deres projekter, og de får øjnene op for, at de også kan skabe udvikling, der hvor de bor,« siger Karin Skjøth, der er projektleder for Demokratisk Iværksætter. »Projektet er tydeligvis en succes for eleverne og efterskolerne, men også for lokalområderne,« sagde formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Han opfatter eleverne som en form for innovationsagenter i forhold til at skabe aktivitet og nytænkning i det lokale. »Jeg ved, at det her har betydet rigtig meget for dem, I har arbejdet sammen med, og jeg tror, at efterskolerne gen-


Projektet synliggør, at innovation, iværksætteri og demokrati handler om at deltage i nogle fællesskaber og forsøge at forme dem. Paul Natorp

Fra scenen i Vartovs gård viste de medvirkende skoler eksempler på deres arbejde. Nogle spillede teater, andre afholdt talkshows og nogle spillede musik. Det var tydeligt at projektet har været grebet an på meget forskellig vis på efterskolerne.

nem innovative projekter som det her kan drive en ny udvikling frem,« sagde han. Form fællesskaberne Også Paul Natorp fra ”Sager der Samler” var begejstret for elevernes arbejde. Han var den ene deltager i et panel, der satte de unges projekter i perspektiv. »Det her projekt, som er et meget sympatisk og vigtigt projekt, gør det, som vi måske nok ved, men ikke altid praktiserer. Det synliggør, at innovation, iværksætteri og demokrati handler om at deltage i nogle fællesskaber og forsøge at forme dem,« sagde han og forklarede at både demokrati og ivæksætteri drejer sig om at være opfindsom, om at gå i dialog og investere en god portion arbejde i det. Men også om at skabe empati for projektet og etablere de relationer, der er nødvendige for at tingene kan flytte sig. »Man tager det på sig, og det bliver en del af ens liv, og det synes jeg i meget høj grad de unges projekter er gode eksempler på,« sagde han og opfordrede de unge til at holde fast i drømmene om, at noget kan være anderledes.

I fællessalen på Christiansborg fremførte elever fra Musikefterskolen i Humble en selvkomponeret komposition, som var blevet til i samarbejde med en lokal billedkunstner.

• Efterskolen · 23. juni 2016

17


EfetrskoleLIV

Demokratisk Iværksætter

»Hvis man drømmer om en bedre verden, skal man skabe et billede af drømmen, som den ser ud i det nære. Vise den og invitere andre til at blive en del af den,« sagde han. Tager det med videre På Skanderup Efterskole var det blandt andet det lokale plejehjem, der nød godt af efterskoleelevernes ideer. Lisa fra 10 klasse fortalte om projekterne, og om hvad man som elev havde fået med sig. »Vi har ikke kun fået mulighed for at tænke anderledes og innovativt. Vi har også taget en masse med os videre i livet,« sagde hun og var sikker på, at den innovative og kreative tankegang vil være en fordel i et kommende studie- og arbejdsliv. »Flere af os har fået blod på tanden og vil være åbne og nysgerrige overfor samarbejdsmulighederne i det lokalsamfund, vi vender tilbage til,« sagde hun inden de deltagende efterskoleelever forlod Christiansborg og gik til Vartov. Smagen af bæredygtighed I gården på Vartov var flere elever kommet til, og omkring 400 sultne unge var parat til at spise en middag, som Baunehøj Efterskole stod for. Skolen har i samarbejde med Svanholm Gods arbejdet med økologisk og bæredygtig madproduktion og madlavning. Sammen med en kokkeklasse fra Københavns Tekniske Skole serverede eleverne et velsmagende måltid for de mange fremmødte. På scenen viste eleverne, hvad de har arbejdet med i projektet, og inden døre blev de film, der er produceret i forbindelse med projektet, vist, og der blev holdt oplæg om, hvordan lærerne og skolerne har arbejdet.

Elever fra Baunehøj Efterskole og fra teknisk skole i København havde sammen kreeret en middag til de mere end 400 gæster, der mødte op til Demokratisk Iværksætter Gadeparlament i gården på Vartov.

18

Efterskolen · 23. juni 2016

Pjece til andre skoler Karin Skjøth fortalte blandt andet om, hvordan skolerne har arbejdet med at få skabt de nødvendige lokale kontakter. Et arbejde der er foregået på meget forskellig vis. »Som vi også hørte på Christiansborg i formiddag, så handler det jo bare om at gå i gang, og det gør det bestemt også,


Fedt at møde de andre Philip Ravn Toft fra 10. klasse på Halvorsminde Efterskole var også begejstret for det store fælles afslutningsarrangement. »Det har været fedt at møde andre unge, der også har arbejdet med det her. Høre hvor forskelligt det kan gøres, men også vide at man er flere, der tænker på samme vis,« sagde han og fortalte, at det for hans egen personlige udvikling havde betydet utroligt meget at være med i projektet. »Jeg startede som en genert elev på efterskolen, men det har ændret sig. Fremover vil jeg helt sikkert arbejde aktivt for at få ting til at ske også lokalt og arbejde med mennesker, der gerne vil noget af det samme, som jeg vil,« sagde han. ●

I gården ved Vartov skrev eleverne som en form for evaluering små sedler og satte dem op på en opslagstavle.

men vi har alligevel lavet en vejledning, som måske kan hjælpe nye interesserede skoler på vej,« sagde hun og håber, at der vil være skoler ud over de deltagende, der vil tage handsken op og arbejde med ideerne i projektet. »Og det behøver ikke at være et tidskrævende arbejde, man kan passe det ind i hverdagen, som man vil,« sagde hun. Demokratisk Iværksætter 2.0 Der var bred enighed om, at projektet har været en succes, som andre skoler med held kan profitere af. Formanden for Efterskoleforeningen ville da også meget gerne være med til at fortsætte samarbejdet, og formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard foreslog, at man allerede på det kommende Folkemøde sætter sig og overvejer, hvordan en fortsættelse skal se ud. »Vi vil meget gerne være med til at udvikle en Demokratisk Iværksætter 2.0 og håber, at rigtig mange skoler vil melde sig,« sagde han og var meget begejstret for det afsluttende arrangement på Christiansborg og i gården ved Vartov. »Man bliver meget opløftet af at høre eleverne fortælle om deres projekter,« sagde han.

Hvis man vil noget her i verden, så finder man nogle, der vil det samme, og så gør man det. Marianne Jelved Halvorsminde Efterskole stod for en gymnastikopvisning, der på pladsen foran Vartov afsluttede dagens arrangement.

Efterskolen · 23. juni 2016

19


Løst og fast

Frikvarter

Ny online undervisningsportal:

Handicappedes rettigheder i udviklingslande I anledning af FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling har Spedalskheds Kommissionen i Danmark designet en undervisningsportal om handicappedes rettigheder i udviklingslande. Portalen henvender sig blandt andet til efterskoler. Med udgangspunkt i et konkret projekt blandt handicappede i Bangladesh har portalen fokus på læringsmål som: Principper i mikrokreditter, handicappedes rettigheder, Danidas civilsamfundspolitik samt mål for projektet og dets organisering.

Den der skriver "d" i gjort

Læringsmålene understøttes af forslag til undervisningsaktiviteter, herunder rollespil, powerpoint præsentation og tilbud om besøg fra Spedalskhedsmissionen. Se mere: spedalsk.dk/undervisning

Debatter den sociale udfordring på

UDDANNELSESDEBATTEN 2016 – et folkemøde om uddannelse

Den 9. og 10. september i skolebyen Nørre Nissum - Mød politikere, meningsdannere og debattører og giv din mening til kende - Gratis deltagelse til oplæg, debatter og underholdning PROGRAM

Hvordan står det egentligt til? Hvad er det der er så svært – og hvorfor? Ny bog, som udkommer i august, er dansklærerens redskab til forståelse af, hvorfor nogle ord er svære at stave, mens andre ikke volder problemer. Bogen beskriver resultaterne af en stor undersøgelse af stavefærdighed, og der sættes tal på omfanget af stavefejl nu sammenlignet med 1978. Undersøgelsen beskriver fejl og fejltyper hos gode, mellemgode og svage stavere og viser, at der er forskel på pigers og drenges stavefærdighed. Bogen udgives af Dansk Sprognævn og forfatterne er Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Schack.

Fokusemne 2016: Den sociale udfordring – hvordan får vi alle med?

Fredag den 9. september

Lørdag den 10. september

Ungdomsuddannelserne ͳ Fastholdelse versus frafald ͳ De ikke-uddannelsesparate ͳ Inklusion ͳ Studiemiljø

Daginstitutionerne ͳ Tidlig indsats, lige muligheder, det starter i daginstitutionerne

De videregående uddannelser ͳ Danmark i (u)balance ͳ Fastholdelse versus frafald ͳ Studerende med særlige udfordringer

Program og info på uddannelsesdebatten.dk Efterskolen · 23. juni 2016 20 Med støtte fra:

Folke- og friskolen ͳ Inklusion, lærerflugt, krav og udfordringer i hverdagen ͳ Integration, modtageklasser Efterskolen ͳ Hele Danmarks efterskole ͳ Nultolerancepolitikken ͳ Integration

Øget frygt for at ytre sig Ny undersøgelse foretaget af FTF blandt 4800 ansatte i både det private og offentlige viser, at 60 procent af de adspurgte er bange for offentligt at komme med negative udtalelser om forhold på deres arbejdsplads. For fire år siden var det 50 procent, der holdt igen med at ytre sig. Blandt dem, der frygter sanktioner, er 47 procent bange for deres ansættelse. Derudover frygter de ansatte bl.a. kammeratlige samtaler, advarsler eller at blive betragtet som illoyale af chefen.


62 procent mener, at skoledagene er for lange, og mere end halvdelen af danske skoleelever mangler energi og koncentration hver dag eller flere gange om ugen. Trivselsundersøgelse lavet for Børns Vilkår

Læringskort til friluftsliv

Friluftsrådet udvikler ca. 109 læringskort inddelt i 7 kategorier målrettet grundskolen. De 7 kategorier er: orienteringsløb, friluftstur, kano, klatring, teambuilding, friluftsliv på hjul og vinterfriluftsliv. Læringskortene forventes at være klar 1. august 2016. Friluftsrådets mål med læringskortene er at demonstrere nogle af alle de muligheder, som friluftsliv kan bidrage med til undervisningen, og hvordan du som lærer kan løfte undervisningen ved hjælp af friluftsliv. Læringskortene lever op til Forenklede Fælles Mål for idræt, men er også velegnet til andre fag i grundskolen, ikke mindst den understøttende undervisning. Læringskortene er opbygget, så læreren eller pædagogen nemt kan komme i gang med undervisning i friluftsliv, uden at have nogen forudsætninger for emnet. I hver kategori er der ca. 20 kort, som er udviklet af specialister inden for aktiviteten. De 20 kort er udviklet, så der er en progression i aktiviteterne fra kort 01 til kort 20. Kortene kan bestilles på: www.friluftsraadet.dk/indhold/ uddannelse-og-formidling

”Stå nu fast! Lærings- og vidensmål er elevernes sikkerhed for en helhedsorienteret læring i alle folkeskolens fag”. - direktør og tidligere lærer Ethel Hansen i en mail til alle lands- og byrådspolitikere .

Den konstruktive debat støttes med 3, 9 millioner Efterskolerne, friskolerne, og højskolerne er gået sammen om initiativet Frirummet, der skal styrke den demokratiske debat. Initiativet har fået 3,9 millioner kr. i støtte af TrygFonden. I både traditionelle medier og på de sociale medier har den nuancerede debat trange kår. For i højere grad at sikre nuancerne og anvise mulige handlingsrum for borgeren, har tre frie skoleformer sammen skabt initiativet Frirummet. Trygfonden har støttes projektet med 3.9 millioner kroner, som led i deres mål om at flere kan indgå i positive sociale fællesskaber. De frie skoler ønsker en debatkultur, hvor konflikt

ikke er det bærende element. En debatkultur hvor modsætninger mødes i en fri debat. Hvor alle trygt kan ytre sig, og hvor der er plads til tvivl. I Frirummet behøver man ikke være enige, i stedet er man optaget af at bygge bro mellem modsætningerne. Frirummet udspringer lokalt, og de enkelte skoler vil arbejde på at samle mennesker i lokalområdet i nye fællesskaber. Ambitionen er, at frirumsdebatterne sikrer, at der bliver plads i medierne også til mennesker med ukontroversielle budskaber samt sikrer plads til nuancerne i debatten.

Flugt ender i indsamling

”Manglende gennemsigtighed omkring hvornår elever bliver bedømt og ikke bedømt, kan efterlade elever i den tro, at de er under konstant bedømmelse.” Sådan siger Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelserne hos EVA, efter det er kommet frem, at gymnasieelever er usikre på, hvad de bliver bedømt på.

Eleverne på Idrætsefterskolen Klintsøgaard oplevede sidste år, hvordan det kan være at flygte. I undervisningen gjorde lærerne brug af Red Barnets undervisningsmateriale om børn på flugt og havde besøg af et par flygtninge. Eleverne legede flygtninge for en dag, levede af nødhjælpsforplejning og blev kørt væk fra skoen for selv at finde tilbage, og der skulle søge om asyl. »Det var en øjenåbner for eleverne,« siger lærer Julie Kongstad Larsen. Eleverne sluttede forløbet med at samle ind til Red Bar-

nets Landsindsamling, hvor overskuddet går til børn i katastrofer. I det kommende år gentager skolen succesen. Andre skoler kan også benytte undervisningstilbuddet. Ønsker man at deltage i indsamlingen, der løber af stablen 4. September 2016 kan man melde sig på landsindsamling@redbarnet.dk. Efterskolen · 23. juni 2016

21


Socialt charter

Skoler med stærke elever kan også tage socialt ansvar Udmøntningen af det sociale charter er nu i gang. Brøruphus Efterskole har holdt pædagogisk dag med socialt ansvar som tema, og Efterskoleforeningen er på vej med gode råd til processen Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolerne bakkede på årsmødet i marts op om, at alle skal tage et større socialt ansvar og dermed have en bredere mangfoldighed i de elever, som søger efterskolerne. Det lægger op til, at medarbejdere og bestyrelser på hver enkelt efterskole drøfter, hvad man kan gøre lokalt, og Efterskoleforeningen lancerer nu også en række initiativer, som kan støtte processen. På Brøruphus Efterskole i Østjylland har medarbejderstaben allerede været i arbejdstøjet med det sociale charter for øje på en pædagogisk dag. »Vi har en god drift og økonomi, så samtidig med at vi bevarer en veldrevet skole, er vi også enig om, at vi gerne vil optage nye grupper af elever, så vi kan bidrage til, at skoleformen bliver Hele Danmarks Efterskole. Altså at flere sårbare elever får mulighed for at blive en del af efterskolefællesskabet,« siger efterskolelærer og vejleder Lotte Mathiesen, der var en af initiativtagerne til at sætte det sociale ansvar på dagsordenen. De første skridt på Brøruphus Efterskole er at sætte fokus på at udvikle medarbejderkompetencerne, så skolen kan rumme flere elever med diagnoser. 22

Efterskolen · 23. juni 2016

Samtidig uddannes en række medarbejdere til at varetage samtaler med elever, der har det svært. På den pædagogiske dag besluttede medarbejderne desuden at igangsætte et arbejde omkring flygtninge og indvandrerelever. »Vi har mange stærke elever, hvilket vi ser som et godt udgangspunkt for, at vi også rummer andre typer af elever, men der skal være en balance. For nuværende elever vil det også være en styrke, at de møder elever, der er forskellige fra dem selv og elever, der har andre udfordringer, så vi ser et øget socialt ansvar som en fordel for alle parter. Men det er klart, at det er en udfordring for alle, at skulle ændre på det nuværende skoletilbud,« siger Lotte Mathiesen. Ved den

pædagogiske dag fik Brøruphus Efterskole hjælp til processtyring fra Efterskoleforeningen. Hjælp til processen Netop i Efterskoleforeningen er konsulent Mette Hjort-Madsen i færd med at danne sig et overblik over, hvilken form for input, skolerne har brug for i arbejdet med at tage et større socialt ansvar. I forbindelse med elevstøtteindberetningen i oktober vil der således også være en række spørgsmål, som skal give et billede af, hvilket kendskab efterskolerne har til det sociale charter, og hvor langt man er kommet med at udmønte det i praksis. Desuden oprettes en sektion på efter-

Vi har mange stærke elever, hvilket vi ser som et godt udgangspunkt for, at vi også rummer andre typer af elever, men der skal være en balance. Lotte Mathiesen, efterskolelærer og vejleder


Illustration: Frits Ahlefeldt.

skoleforeningen.dk med en række anbefalinger og et refleksionsværktøj, som skolerne kan bruge, når man skal drøfte socialt ansvar. Der bliver både et forslag til en proces, som kan køre i bestyrelsen og en proces, der vil egne sig til en pædagogisk dag blandt medarbejderne. »Hensigten er, at man på den enkelte efterskole kan stille skarpt på, hvilke muligheder man har og samtidig afdække, hvad der motiverer til at tage et større socialt ansvar. Alle skoler skal ikke gøre det samme, for efterskolerne er forskellige, har forskelligt værdigrundlag og et forskelligt udgangspunkt. Det vigtige er, at man tager fat på arbejdet ud fra egen motivation, og ikke fordi man er bange for eventuelle politiske konsekvenser i fremtiden. Det sidste er et alt for defensivt udgangspunkt for arbejdet,« siger Mette Hjort-Madsen. Skoleudvikling Processen hen i mod en større social mangfoldighed er også at drøfte, hvad der fungerer godt på den enkelte skole

og således tage stilling til, hvad man fortsat vil gøre, hvad man vil forny, og hvad man vil afskaffe for at forandre. »På den måde er der i høj grad også skoleudvikling og forandringsprojekt i at arbejde med det sociale ansvar. Det vigtige er, at efterskolerne gør det af fri vilje og lyst, for så tror vi, det giver flere og bedre resultater på sigt,« siger Mette Hjort-Madsen. Det er tidligere i analysearbejdet for tænketanken Hele Danmarks Efterskole afdækket, at især en stor andel af de mellemstore og store efterskoler gennemsnitlig har færre elever fra familier med de mindste indkomster. Derfor er der blandt disse efterskoler et særligt potentiale, hvis skoleformen skal lykkes med samlet at repræsentere en endnu større mangfoldighed i elevgruppen. I sidste ende handler det om, at efterskolerne reelt bliver et tilbud som frekventeres af alle grupper af unge i Danmark. Netop Brøruphus Efterskole tilhører den gruppe af skoler. »Vi har som en række andre eftersko-

ler haft en ressourcestærk elevgruppe i en årrække. På den måde har vi skummet fløden ved at have en flot profil, der tiltrak disse elever. Derfor synes jeg også, det er på tide, at vi i skoleformen fik det sociale charter og dermed forpligter hinanden på, at alle skoler skal løfte opgaven. Hidtil har vi ladet den sociale opgave ligge på nogle bestemte efterskoler, men jeg tror, at vi alle kan bidrage,« siger Lotte Mathiesen, som ser frem til, at flere efterskoler går ind i arbejdet med det sociale charter. De kommende år vil Efterskoleforeningen også arbejde på at udvikle målrettede kurser i forhold til skolernes udfordringer med at udvide mangfoldigheden i elevgruppen og holde på eleverne. Det kan være kurser omhandlede elever med forskellige diagnoser, udsatte unge, konflikthåndtering og meget mere. Se mere på efterskoleforeningen.dk, hvor du kan læse det sociale charter, finde nyttig viden og se refleksionsværktøjet. ● Efterskolen · 23. juni 2016

23


Udvikling

9. klasse

Egne prøver skaber sammenhæng Ollerup Efterskole har fravalgt Folkeskolens Afgangsprøve. Nu skal eleverne i 9. klasse i stedet til prøve i alle fag. Prøverne, der er meget forskellige, har skolen selv lavet. Målet er at skabe større sammenhæng mellem prøverne, og det der foregår i undervisningen samt sikre en større sammenhæng til det, eleverne møder i deres videre uddannelsesforløb. Studiegrupper spiller en central rolle i projektet, som er en del af Efterskoleforeningens udviklingsprojekt for 9. Klasse. Målt på de hidtidige erfaringer ser projektet ud til at være en succes. Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

På Ollerup Efterskole synes man bestemt, at eleverne skal kunne stave korrekt, og man er opmærksom på, at tilegnelsen af færdigheder er væsentligt for elevernes udvikling, men man tror ikke retstavning og andre færdigheder bedst læres ved at arbejde med det som løsrevne discipliner. »Prøverne og dermed også undervisningen er alt for disciplinstyret. Vi ønsker, at prøverne skal afspejle det, der foregår i undervisningen, hvor vi er optagede af at skabe sammenhæng og sætte det lærte ind i en kontekst,« siger lærer Irene Olsen. Som en konsekvens har skolen afskaffet Folkeskolens Afgangsprøve. I stedet har man lavet nye prøver i alle fagene. »I dansk har vi for eksempel taget livet af retstavning og læsning i forhold 24

Efterskolen · 23. juni 2016

til prøverne. Vi tjekker selvfølgelig eleverne for at finde ud af, om de har styr på det, og vi arbejder med det, de ikke kan, men vi prøver dem ikke i noget, vi ikke underviser i, og retstavningen som den foregår til prøverne indgår ikke i undervisningen,« siger hun og fortæller, at afskaffelsen af prøverne er noget, der har været på vej gennem længere tid. Udnytter friheden »På et tidspunkt havde jeg både dansk, kristendom og historie i min 9. klasse, og jeg synes, det var lidt svært at nå omkring alt det, vi skulle,« siger Irene Olsen. Hun begyndte derfor at koordinere arbejdet i fagene. Organiserede undervisningen i emner og lod være at undervise i det samme i flere fag. »Jeg undrede mig over, hvorfor man

ikke bare gjorde det hele tiden. Det samme gjorde min kollega Rie Koefoed, og så begyndte vi at koordinere vores undervisning sammen,« siger Irene Olsen. Eleverne profiterede af lærernes koordinering, som var med til at skabe større sammenhæng i det, de lærte, og langsomt blev det tydeligt, at der også manglede sammenhæng mellem undervisningen og prøverne. »Samtidigt var vi med i Damvads undersøgelse af, hvordan 9. klasserne klarer sig på efterskole, og i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten blev vi præsenteret for Efterskoleforeningens udviklingsarbejde ”9. klasse på Efterskole”. »Det lød rigtig godt. En fantastisk mulighed for at få støtte til at ændre prøverne. Vi meldte os under det fo-


Eleverne bliver prøvet i historie, kristendom og samfundsfag i en kulturfagseksamen. Projektopgaven er en del af prøven, hvor eleverne har en uge til at fremstille et produkt.

kuspunkt, som handler om at udnytte efterskolernes muligheder som frie skole,« siger hun, og et af resultaterne er, at årets 9. klasse er oppe i alle fag, at der er sammenhæng mellem undervisning og prøve, og at prøverne er udarbejdet af skolens lærere. Det store skridt »Det store skridt var, da vi for et år siden kiggede hinanden i øjnene og besluttede, at vi ikke ville sende dette års elever til afgangsprøven, det var grænseoverskridende« siger lærer og uddannelsesvejleder Rie Koefoed. Beslutningen gav da også en række udfordringer; hvad skulle der sættes i stedet, hvordan ville eleverne reagere, og hvad med forældrene. »Det er klart, at mange forældre kunne være nervøse for, om deres børn blev stillet dårligere ved vores måde at gøre det på,« siger hun og forklarer, at da der er karakterkrav på erhvervsskolerne, har de elever, der søger om optagelse

Det store skridt var, da vi for et år siden kiggede hinanden i øjnene og besluttede, at vi ikke ville sende dette års elever til afgangsprøven, det var grænseoverskridende. Rie Koefoed

der, været til en optagelsesprøve. For dem, der søger gymnasiet, er det uddannelsesparathedsvurderingen, der er afgørende for, om de optages. »Med den nye gymnasiereform og karakterkravet er det muligt, at vores elever fremover også skal til en optagelsesprøve der,« siger hun og tilføjer, at skolen har været i kontakt med de aktuelle gymnasier og forklaret om de nye prøver og meget grundigt har informeret forældrene. Grundig information til forældre »Det er klart, at forældrene, der overlader deres børn til os, kan være bekymrede for, om deres børn nu stilles ringere. Derfor har vi været meget grundige i vores informationen til dem,« siger viceforstander Poul Stenum, som synes, forældrene har taget godt imod projektet. Han har da heller ikke mødt elever eller forældre, der har valgt skolen fra på grund af de anderledes prøver. • Efterskolen · 23. juni 2016

25


Udvikling

9. klasse

»Vi har gerne villet sikre en sammenhæng mellem det, der sker her på skolen, og så det eleverne møder i deres kommende uddannelsesforløb. Det er jo skørt, at man har en prøveform i 9. en anden i 10. og så en helt ny, hvis man går i gymnasiet. Studiegrupperne er også tænkt som en forberedelse til det senere studieliv,« siger Irene Olsen.

»Det har også været vigtigt, at hverken forældre eller elever får en opfattelse af at være forsøgskaniner. Derfor har vi gjort rigtig meget for at sikre kvaliteten i både undervisningen og prøverne,« siger han og forklarer, at prøverne er meget forskellige fra fag til fag, da de jo afspejler undervisningen. Forskellige prøver Undervisningen er semesteropdelt for blandt andet at råde bod på fagmylderet. Der har således været prøver i januar og igen her i juni. Prøverne er forskellige fra fag til fag, nogle steder er de individuelle, andre gange er det gruppeeksamener. Der er en 24 timers prøve, hvor eleverne trækker en problemstilling og så skal fremlægge et døgn senere. Og en kulturfagseksamen samler fagene historie, kristendom og samfundsfag og kombinerer dem med projektopgaven »Eleverne har ved kulturfagseksamen en uge til at lave et produkt, som for de fleste har skriftlig karakter, og i forbindelse med denne eksamen har vi specielt fokus på, hvordan man laver en god problemformulering og arbejder med kildekritik,« siger Irene Olsen og er glad for, at eleverne nu skal prøves i alle fag. Prøver i alle fag »Vi tager på en måde elevernes udbytte af undervisningen mere alvorligt end ministeriet, fordi vi lader dem gå op i 26

Efterskolen · 23. juni 2016

alle fag,« siger Poul Stenum, som er sikker på, at kvaliteten i undervisningen løftes med en prøve, når den afspejler det, der sker i den daglige undervisning. »Det mindsker desuden forvirringen hos eleverne, når de ved, hvad de skal til prøve i og ikke er afhængige af, at faget udtrækkes,« siger Rie Koefoed. Hun synes også, det er lettere for lærerne, at man ved, hvad eleverne skal prøves i. »Man vil jo altid klæde eleverne på til prøverne, men før kunne det godt være lidt spild af tid, fordi man så underviste i visse discipliner udelukkende for at sikre eleverne til prøven,« siger hun og tilføjer, at de nye prøveformer også øger lærersamarbejdet. Undervisningen koordineres Den nye måde at arbejde på kræver, at lærerne samarbejder omkring planlægningen af arbejdet i de enkelte fag. »Vi arbejder jo ikke projektorganiseret. Vi har valgt at holde fast i fagene for at sikre den faglige kvalitet, men vi koordinerer arbejdet, så eleverne ikke undervises i det samme i flere fag,« siger Irene Olsen. Det har givet læreren et øget indblik i hinandens fag og metoder. »Vi inspireres af hinandens undervisning, men frem for alt har det givet en god energi i lærergruppen. »Det har været sjovt at arbejde hen mod en prøve, man vidste kom, og det har været fedt at gøre det sammen,« si-

ger hun og er sikker på, at eleverne også har profiteret af det. Tid til fordybelse Nicolaj Pellegrini, der går i 9. klasse, har været rigtig glad for undervisningen. »Det har været fedt med semesteropdelingen, fordi man så har haft flere timer i sammenhæng,« siger han. Det har givet en mulighed for at fordybe sig i fagene, hvilket han har sat stor pris på. »Og så har vi undgået det der med at høre om det samme i flere fag, det har været dejligt og også givet tid til at gå lidt dybere ind i stoffet,« siger han og fortæller, at han jo ikke har været til prøver før og derfor ikke har noget at sammenligne med. »Men det har været en god oplevelse med de prøver, vi hidtil har haft, man har følt sig godt klædt på til prøverne,« siger han og synes også, at studiegrupperne har fungeret godt.

Nicolaj Pellegrini fra 9. klasse har været glad for undervisningen, og for den mulighed semesteropdelingen har givet for at fordybe sig i stoffet. Han har sat pris på, at man ikke har hørt det samme i flere forskellige fag, og fordybelsen har gjort, at han har fået et nyt syn på nogle fag, han tidligere ikke brød sig om.


Succesfulde studiegrupper Arbejdet med studiegrupper har haft en meget central plads i projektet. Grupperne er dannet flere gange i løbet af året, og arbejdet er hver gang blevet mere systematiseret og bevidst. »De seneste grupper har vi blandt andet dannet på baggrund af elevprofiler, og vi har brugt megen tid på at udarbejde disse,« siger Rie Kofoed og forklarer, at der i grupperne, som er på mellem fire og seks elever, for eksempel er taget hensyn til faglige styrker og svagheder,

hun har lært meget i studiegrupperne. »Jeg har virkelig lært noget om det gode samarbejde, og specielt i forhold til gruppeeksamen har det været godt med studiegruppen,« siger hun og peger på, at det var rigtig godt, at der var mange forskellige kompetencer til stede i den enkelte gruppe. »Og så har vi jo alle skulle forholde os til de mange roller, der er i en sådan gruppe, det har virkelig gjort, at man har følt et ansvar for gruppen, og det har været helt naturligt at vi har hjulpet hinan-

Prøverne og dermed også let undervisningen er alt for disciplinstyret, og vi ønsker, at prøverne skal afspejle det, der foregår i undervisningen, hvor vi er optagede af at skabe sammenhæng og sætte det lærte ind i en kontekst. Irene Olsen til elevernes evne til at sætte ting i gang, til at samle op og tage referat og til deres samarbejdsevner. »Vi har ønsket, at eleverne tog ejerskab i forhold til grupperne, og det er lykkedes. De har været utroligt ansvarlige, og arbejdet i grupperne har været præget af stor energi,« siger hun og fortæller, at studiegrupperne blandt andet har hjulpet mange af de elever, der traditionelt klarer sig dårligt i skolen. »Vi har jo også inklusionselever i klassen, og de har klart profiteret af studiegrupperne. En elev, der overraskende for ham selv fik en god karakter til prøven, udtrykte sin begejstring for studiegrupperne, da han sagde, at han aldrig før havde oplevet, at så mange havde hørt på, hvad han havde at sige,« siger Rie Koefoed og ser gerne, at man næste år hurtigere når frem til at danne studiegrupperne på baggrund af elevprofiler, så samarbejdet i grupperne hurtige når et højt niveau. Ansvarlig for gruppen Natasha Ahlefeldt fra 9. klasse synes, at

den,« siger hun og tilføjer, at hun generelt har været glad for sit 9. klasse skoleår og er sikker på, at skolens projekt har været med til at øge kvaliteten af det. Håber på godkendelse fra ministeriet »Vi oplever det her projekt som en succes,« siger Irene Olsen og fortæller, at hvis man måler på de resultater, eleverne har fået ved prøverne, er det helt indiskutabelt en succes. »De har klaret sig rigtig godt til prøverne, men de giver også udtryk for, at det har været et godt og lærerigt skoleår,« siger hun og er sikker på, at projektet har skabt en større sammenhæng til det studieliv, der møder de unge, når de går videre i uddannelsessystemet. »Og så håber vi, at ministeriet vil give en dispensation og godkende vores prøver,« siger hun, men slår samtidigt fast, at hvis ikke det sker, vil det ikke ændre noget. »Så gør vi bare som vi har gjort i år,« siger hun. ●

9. klasse på efterskole Efterskoleforeningen ønsker at udvikle og styrke 9. klasse på efterskoler med henblik på at forbedre 9. klasseelevernes overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelse. 9. klassesprojektet skal på den baggrund dels skabe vidensgrundlag om efterskolernes aktuelle rammer og tiltag i arbejdet med 9. klasse og dels igangsætte et antal uddannelseseksperimenter med henblik på at skabe og vurdere nye tiltag og pædagogiske handlemuligheder i arbejdet med 9. klasse på efterskolerne. 12 efterskoler deltager i udviklingsarbejdet, der har fokus på fem områder: • Efterskolernes udnyttelse af sin status som fri skole • Udvikling af lærer-elev relationen • Udvikling af fællesskaber • Unge med særlige udfordringer • Overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse De 12 deltagende efterskoler er: Askov Efterskole, Brejninggaard Efterskole, Ollerup Efterskole, Osted Fri- og Efterskole, Faarevejle Fri- og Efterskole, Faaborgegnens Efterskole, Ladelund Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole, Ågaard Efterskole, Vandel Efterskole, Vesterdal Efterskole og Bjergsnæs Efterskole.

Efterskolen · 23. juni 2016

27


Debat

Profil

Er den boglige undervisning i efterskolen kedelig, profilløs og uinteressant? De boglige fag nedprioriteres til fordel for profilfag i musik, idræt og adventure. Men efterskolerne burde i stedet satse på almene fag og faglig fordybelse

Ole Vistisen, forælder og efterskolelærer

Jeg tror, alle er enige om, at skolernes kerneydelse er undervisning. Så kan man måske være i tvivl om, hvad undervisning er. Jeg har set forældre pege på, at det vigtigste er, at deres børn udvikler lysten til at lære. Danmarks lærerforening siger om kerneydelse, at det er: At fremme læreprocesser, der giver eleverne viden og færdigheder og tilgodeser deres personlige og faglige udvikling... Grundtvig beskriver ifølge Knud Bjarne Gjesing skolens opgave: Gennem skolegangen skulle barnet på ingen måde” drages op.” Skolens opgave er tværtimod at kaste opklarende lys ud over den rigdom af dunkle erfaringer, følelser og forestillinger, som barnet allerede kender til fra sit øvrige liv, og som det bringer med sig til skolen. Ud fra de ovenstående statement, ser jeg ikke, at efterskolens undervisningstilbud kan være baseret på idrætslige eller adventurelignende tilbud. Nu skal det ikke opfattes som om, disse tilbud ikke kan benyttes i efterskolen, bestemt ikke. Disse fag er også med til at give eleverne en fællesskabsfølelse, sammenhold, det der er med til at gøre efterskolen anderledes og unik. Men når jeg taler med erhvervsledere, forældre, rektorer og undervisere fra ungdomsuddannelser, specielt fra gymnasieskolerne, har jeg aldrig hørt dem sige: ”Hvor er det godt, I dyrker så meget boldspil på jeres skole. Fantastisk at man kan dyrke skiløb og golf, samtidig med at man går på efterskole.” Jeg hører derimod, at efterskolerne skal passe på, at eleverne kun bruger året som et sabbatår, og kun beskæftiger med interessefag. Det er vigtigt,

de får en god faglig viden og bibeholder motivationen til læring. Modsat hører jeg heller ikke forstandere og efterskolefolk sige blandt erhvervsfolk og rektorer, hvor god deres efterskole er til at spille tennis, badminton og håndbold. De fortæller derimod vidt og bredt, hvor gode eleverne bliver gennem et år på efterskole, hvor de bliver studieegnede, mere modne, selvstændige, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, socialt bevidste osv. Alle områder jeg er fuldstændig enig i. Efterskolen gør et godt arbejde for rigtig mange elever. Men bliver eleverne studieegnede og gode samfundsborgere, fordi de dyrker så meget sport? Eller er det fordi vi er efterskole? Det er som om, mange efterskoler har sport som et mantra, og ikke kan forestille sig en skole uden sporten som hovedområde. Skal efterskolen have sin berettigelse i fremtiden, bliver man nødt til at sadle om.

Efterskolerne profilerer sig på en skærpet, elitær idrætslig profil, hvor flest er tabere og få vindere.

28

Efterskolen · 23. juni 2016

Grundtvig vender tilbage Kan man forestille sig, at efterskolen igen bliver den oplysende og almendannende skole for alle, med Grundtvig hængende på væggen lige indenfor døren? Jeg håber efterskolen kan blive og være en skole for alle. Det skal helst ikke være politikerne, der skal diktere, hvordan de frie skoler skal være, men sker der ikke noget indenfor vores skoleområde, bliver det ikke os, der bestemmer, ligesom i de muslimske friskoler, hvor der nu bliver overvåning af demokratiundervisning på skolerne. Nogle mener


Foto: Colourbox

når en elev bliver læge, forfatter, ingeniør, forsker eller bare får lært at læse og skrive. Måske ikke så præstigefyldt for skolerne, men jeg ser det faktisk sådan, at elever der får en uddannelse de kan bruge, være tilfredse med og have et godt liv med, er utrolig vigtigt for mig. Jeg ved, der er mange, der drømmer om, at vinde den store gevinst i lotto, de fleste ved også, at det ikke er noget, man skal basere sit liv på.

det er godt, men alligevel retningspåvirkning fra regeringen. Elitær profil på flere skoler Gennem de sidste 10 år har jeg oplevet, at efterskolerne har profileret sig og mange med en skærpet, elitær idrætslig profil. En profil, hvor jeg ser flest tabere og utrolig få vindere. En profil, hvor ordet efterskole virker lidt hult og tomt. Ellers ser jeg profileringen, som en del af mangfoldigheden i Efterskoleverdenen. Der skal selvfølgelig være skoler med idræt, musik, teater o.l., men fagene skal være en del af det almene undervisningstilbud. Vi skal være tro ved vores kerneydelse. Er det rigtigt, at skolen kun er ”Sjov”, når man har en bold i hånden og de boglige fag er en pestilens? Af de elever jeg underviser til daglig fortsætter 95 % i gymnasiet efter opholdet. Når jeg igen møder dem efter et år eller mere, taler de meget begejstret om gymnasiet. De oplever mange af gymnasiets fag som faktiske og interessante. Kan det virkelig passe, at efterskolen ikke kan gøre undervisningen interessant? Et stort nej, men det bliver ofte en kamp med tiden bare at nå pensum. En undervisning der ikke animerer nogen som helst til en dybdegående og spændende undervisning. Jeg oplever ofte, at eleverne er medlevende, interesserede og gerne vil gøre meget mere, men bliver bremset af tiden. Nu er tid faktisk noget, vi har rigtig meget af på efterskolerne, men vi vil også rigtig meget, og her ser vi, at nogle profilfag overtager fokus fra de boglige fag. Har man f.eks. en håndboldlinje på skolen er idéen, at man spiller håndbold også med andre skoler. I en storby er der ofte mulighed for at spille med andre i samme hal eller lokalområde, men når man er på efterskole, skal man køre i bus. Dyre profilfag En aften hvor håndbold skal af sted, skal eleverne spise lidt før, så køkkenet skal

lave mad lidt tidligere. Bussen kører, og elever er spændte på, hvordan naboskolen klarer sig i denne træningskamp. Sidste gang vandt de, så nu skal de have tæv. De kommer lidt slukørede hjem, nederlag igen. Der er elever der har rengøring, andre er ved at gå i seng. Håndboldholdet har spillet kamp og skal lige have et bad. De er for resten også sultne efter en hård aften og skal også lige have noget mad. Der er lidt larm på gangen, en kæreste skal lige sige godnat, og andre er trætte af nederlaget. Pris for sådan en træningskamp er: en bus 5000 kr. + 5 timer til en lærer. Det svarer nogenlunde til den pris et kristendomshold koster for et halvt års undervisning. Nu skal jeg ikke gøre faget kristendom til noget helligt, men selvom det er et lille fag, tror jeg, det giver mere almendannelse end en træningskamp i håndbold. Det er fantastisk, når en skole har en elev, der kommer på et divisionshold i fodbold eller håndbold, men hvor tit sker det? Skolen opstiller en buste og inviterer hvert år eleven til at holde foredrag om det at være professionel, og derefter kan man røre ved personen. Er det problematisk for efterskolerne,

Hvad kan efterskolen så gøre anderledes? Efterskolen har nok de mest enestående muligheder for studiegrupper, en arbejdsform ungdomsuddannelser og videregående uddannelser praktiserer i stort omfang. En mulighed for faglig fordybelse med ligesindede unge mennesker og for faglig indspark af deres faglærer, som også er der om aftenen, i hvert tilfælde i deres vagter. Mange faglokaler står gabende tomme om aftenen. Hvorfor ikke gøre dem aktive, det er oven i købet en god forretning. Studiegrupper kræver selvfølgelig en gruppe, der har tid til at mødes. Der har efterskolerne en kæmpe force. Elever på efterskole skal ikke: Skubbe indkøbsvogne i Føtex, gå med reklamer om onsdagen, bruge en time på bus, deltage i familiens daglige gøremål osv. Altså har efterskolen muligheder som gymnasiet og højere læreranstalter ikke har. De har tid til fordybelse, hvis vi er i stand til at opildne dem i det faglige. Mange af vores stille elever har det rigtig godt i timerne, men nogle gange har de svært ved af få aftenen til at gå, og lukker sig inde på deres værelse. En situation studiegrupper og faglige forløb kunne være med til at modvirke. Lektielæsning er noget efterskolerne har nedprioriteret de seneste år. Det er som om jo mindre lektielæsning desto bedre efterskoleophold. Som før nævnt, kan boglige fag ikke være interessante? Kan man ikke være efterskoleelev, hvis man godt kan lide at fordybe sig og lave lektier? Er det først på ungdomsuddannelsen og de videregående uddannelser, man må det? ● Efterskolen · 23. juni 2016

29


Debat

Hjemsendelse

Ude af syne, ude af sind Om efterskolernes pædagogiske ansvar i forbindelse med hjemsendelse

Anders Pedersen forælder til en hjemsendt efterskoleelev og efterskolelærer

30

Efterskolen · 23. juni 2016

Når en skole vælger at afbryde samarbejdet med en elev, har det større konsekvenser, end mange måske lige er klar over. Som både forælder og efterskolelærer, har denne erkendelse indlejret sig hos undertegnede på smertefuld måde.” I normal efterskolepraksis afbrydes ophold i de fleste tilfælde som følge af direkte regelovertrædelser, men i langt de fleste tilfælde opererer man også med “cases” og “synderegistre” osv., hvor den enkelte elev vurderes af et lærerråd, og den endelige beslutning derefter træffes af ledelsen på den enkelte skole. Denne proces kan være flerfaset, og det unge menneskes skæbne kan groft sagt hvile i hænderne på læreres individuelle opfattelser og oplevelser med den pågældende. Der vil være lærere, der er tilhængere af sort/hvid tænkning, af at statuere et eksempel i elevflokken og er bekymrede om lærergruppens autoritet fremadrettet. Man hører argumenter som; “de (eleverne red.) kender jo godt skolens regler og konsekvenserne”. Herved hævder man vel egentlig, at de unge agerer som beregnende manipulatorer, der er startet på efterskole for at obstruere? Hvis man ender i denne grøft, er det nærliggende at

trække trumfen og hjemsende eleven. Skolen har sit på det tørre og livet går videre – skolen er reddet og den besværlige elev elimineret. Rigtigt eller forkert? Er dette den rigtige metode til at navigere i noget, der har med menneskeskæbner at gøre - et direkte indgreb i det unge menneskes verdensbillede, håbet og ønskerne for fremtiden? Jeg tror, vi skal passe på med at negligere dette med prædikatet, “det er jo ikke verdens undergang”, for det er lige præcis, hvad det er for den unge! Den måde vi selv som efterskoleverden værdisætter og understreger vigtigheden af de fællesskaber, vi er med til at skabe rammerne om, har altså en betydning. Det betyder noget, at vi med et slag fjerner dette fra den unge. Der vil også være lærere, der indtænker etiske aspekter; hvordan man hjælper dette unge menneske bedst muligt, og hvad sender vi den unge hjem til. Dette vil jeg kalde “det pædagogiske ansvar”. Kan vi svare ja til spørgsmålet, om vi har hjulpet det unge menneske bedst muligt, og er alle sten vendt i sagen? Rundt om på efterskolerne er der ingen pejling eller rettesnor for denne proces - vi kan egentlig bare håbe og tro


Kan vi svare ja til spørgsmålet, om vi har hjulpet det unge menneske bedst muligt, og er alle sten vendt i sagen?

på, at de mennesker, hvis opgave det er at vende tommelfingeren op eller ned i disse sager, er kompetente til at træffe den “rigtige” afgørelse. Er det en ung, der vil samarbejde og knokle for at rette op, eller er det skønne spildte kræfter? Skolens ansvar – et fælles ansvar Det er altid svært at være sikker på, hvad den rette beslutning er. Lærerne kan ikke sætte sig i forældrenes og den unges sted. Men det burde vi måske. For hvad sendes de unge hjem til? Jeg har selv som forælder oplevet at få et detroniseret og slagent ungt menneske hjem, uden vilje og motivation til at tage livtag med livet. Faserne af chok, gråd og vrede gennemgås på klods hold, men det er kun lidt, man som forælder kan gøre for at lindre. Man er tvunget til blot at se til, mens de førhen spirende venskaber og fællesskaber skrumper ind og den udsmidte reduceres til en usynlig “has been”. Et ikke eksisterende element. Ude af øje og ude af sind. Jeg er mere end nogensinde før ble-

vet bevidst om vigtigheden af ”rettidig omhu” i forbindelse med disse sager. Jeg kan nu se, hvor stor en rolle fælleskab og venskaber spiller for de unge, og mærker nu i mit eget personlige liv konsekvensen ved hjemsendelse. Derfor forpligter denne kolossale magt, man har som dømmende instans, og det er vigtigt, at hver eneste sten vendes og alle muligheder tages til overvejelse i enhver hjemsendelsessituation. Mange bøvlede elever bliver sandsynligvis ofret i en større sags tjeneste, som statuerede eksempler, der skal vise vejen for resten af elevflokken. Arbejdet med disse elever giver på den korte bane mere arbejde til den enkelte skoles ledelse og lærerkollegium, men på længere sigt lever vi op til den forpligtelse, vi har til at hjælpe de til tider forvirrede unge, der træder ved siden af. Vi må ALDRIG undervurdere det sociale og pædagogiske ansvar, som jeg mener, vi er forpligtet til at tage på os som efterskole – så bør vi også stå ved og leve op til det. ●

Efterskolen · 23. juni 2016

31


Debat

Løn

Brug vores ringe lønsystem

Uffe Rostrup formand for Frie Skolers Lærerforening

32

Efterskolen · 23. juni 2016

Vi har et dårligt lønsystem i staten, men det fritager os ikke for at bruge det! Så kort kunne svaret på Kirsten Bruun (KB) og Jan Coermann (JC) frustrationsbrev i sidste nummer af Efterskolebladet lyde. Skribenternes frustrationer bygger på et forkert grundlag, og når FSL bruger mange ressourcer på at køre en lønkampagne, så er det, fordi vi må erkende, at vi helt alene og uden megen hjælp fra Efterskoleforeningen, siden 1999 har forsøgt at få skolerne til at bruge systemet, men det er bare ikke lykkedes. Indtil 2011 havde de frie skoler en udmøntningsgaranti på de decentrale midler. Ingen andre på det statslige område havde en sådan garanti, for de fandt ud af at forhandle decentral løn. Men ikke de frie skoler og allermindst efterskolerne. Selvom udmøntningsgarantien er blevet afskaffet, så er der desværre ikke tegn på, at udmøntningen af decentral løn er blevet bedre – faktisk snarere tværtimod. Efterskolelærerne har således de suverænt laveste lærerlønninger på grundskoleområdet. FSL vil gerne have et andet lønsystem. Et system, som sikrer, at skolerne udbetaler en fair lærerløn – det har vi faktisk plæderet for i årevis. Det ville være dejligt, hvis Efterskoleforeningen gjorde det samme. Efterskolerne og de andre frie skoler fortjener at have de dygtigste lærere, man kan få. Derfor er det et problem, at

der er ved at blive massive forskelle på lønniveauerne rundt omkring i landet. Det er et problem, fordi skolerne er i intern konkurrence med hinanden, og i dette spil er lave lærerlønninger skolernes mulighed for at generere flere penge til at lave skole for. FSL siger ikke, at alle skoler skal betale det samme i lærerløn. Vi siger heller ikke, at alle lærere skal tjene det samme. Men vi mener, at den gennemsnitlige løn på det frie skoleområde skal matche lønnen i folkeskolen. Vi underviser de samme elever. Vi fører op til de samme prøver. Vi forbereder dem til ungdomsuddannelserne. Vi får et anseeligt statsligt tilskud. Derfor er det også rimeligt, at vi får en sammenlignelig løn. Et af argumenterne i artiklen er, at der er for mange lønkroner gemt i de decentrale løntillæg, når man kommer op på 11-12 procent af lønsummen. Derfor mener skribenterne, at det i stedet burde være de centrale parter, som forhandlede lønnen på plads. Indtil vi får et nyt lønsystem, så er det bare ikke præmissen. Og hvad er egentlig forskellen for skolerne? Hvis I faktisk mener, at efterskolelærere er lige så meget værd som folkeskolelærer, hvorfor afsætter I så ikke 11-12 procent til lærerløn lokalt? Det er jo det, der er meningen med systemet. Og indtil vi får et andet, må vi bruge, hvad vi har – og det kræver i dag gennemsnitlige decentrale lønudmøntninger på op mod 12 % af lærerlønnen. ●


Ferieklar?

Rigtig god sommerferie Vi sidder klar til at hjælpe dig med din skolerejse, når du er tilbage igen

Invitation til Danmarks største vejfest den 10. sep. 2016 I anledning af åbningen af den sidste etape af Silkeborgmotorvejen inviterer vi lærere og forstandere fra landets efterskoler og ungdomsskoler til et festligt arrangement i vores hjemby, Silkeborg.

Arrangementet løber af stablen lørdag den 10. sep. 2016. Løb, hyg og få en snak med lærere fra andre skoler og medarbejdere fra Unitas Rejser, mens du nyder en kold fadøl og får noget lækkert til ganen.

Du og en kollega er meget velkommen til at deltage i et af de mange løb... på rulleskøjter, i løb eller en gåtur.

Se www.unitasrejser.dk/skolerejser/ eller ring 8723 1245 for mere information og tilmelding - senest 1. juli 2016.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk


Samtale

Løn

Ingen har interesse i gammeldags lønkamp Efterskoleforeningens formand Troels Borring og bestyrelsesmedlem Stine Marie Aaby ser gerne en mere central aflønningsform i efterskolen. Incitamentssystemet giver ikke den udvikling, Finansministeriet tror.

Efterskolelærere har en tendens til at være ekstremt engagerede, og derfor vil vi se, at vi skal rigtig langt ned i løn, før de skifter til folkeskolen. Stine Marie Aaby

Et nyt lønsystem på efterskolerne skal tage udgangspunkt i at få mennesker til at vokse, ikke i misundelse over lønnen i folkeskolen. Sådan lyder det i dette interview med formand og et bestyrelsesmedlem fra Efterskoleforeningen, som samtidig lægger afstand til FSL’s lønkampagne. Den skader mere end den gavner Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

34

Efterskolen · 23. juni 2016


Det gavner ingen, når FSL i øjeblikket kører en lønkampagne om fair lærerløn på busreklamer og hjemmesider. Tværtimod udstiller den en række efterskoler i en offentlig gabestok. Det mener bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen og lærer Stine Marie Aaby og formand Troels Borring, som har sat sig sammen til en samtale om løn i efterskoleformen. Troels: Det er ikke godt med en kampagne i den stil, for FSL kommer – undskyld udtrykket – til at skide i sin egen rede, når man går ud med de budskaber i offentligheden. Stine: Enig. Jeg har svært ved at se hovedformålet. Er det forstandere og ledere, man vil lægge pres på, er det den helt forkerte måde. Det er uklart, hvad man vil opnå. Kan man sige, at det ligner en offentligt gabestok, når FSL på hjemmesiden udstiller skoler som røde og grønne i forhold til deres lønniveau? Troels: Ja, det er en god pointe. Jeg synes, det er en mærkelig måde at snakke om sig selv på. Om man er rød eller grøn. Fagforeningen skal naturligvis kæmpe for den sag, men jeg synes tilgangen er helt forkert, når man deler skoler op på den måde. Betaler skoler ikke i henhold til overenskomsten, skal de have påbud om at få bragt tingene i orden. Men det er en helt anden dagsorden, de sætter. De går ud og antyder noget, som ikke er rimelig og ret. Stine: Hvis intentionen er at fortælle, at lønudviklingen går i modsat retning

I en sektor, hvor det handler om at få mennesker til at vokse, må det ikke handle om at presse lønnen mest muligt. Man skal huske at vores midler kommer fra staten og forældrene. Troels Borring

af folkeskolen, så har de en pointe, men jeg kunne tænke mig, at de ville sige det på en anden måde. For som lærer i efterskolen ønsker jeg ikke at stå på modsatte side af min forstander. Det har jeg som lærer ingen interesse i. For det er min skole, det er min forstanders skole, det er elevernes og bestyrelsens skole. Vi har ingen som helst interesse i at komme til at stå på hver vores side i en gammeldags lønkamp. Men jeg synes, det er problematisk, hvis vi har en lønudvikling, hvor folkeskolen og de frie skoler går i hver sin retning. Når der er lokal løndannelse, så kommer man vel til at stå på hver sin side, for så er der en, der er arbejdsgiver, og en der er lønmodtager? Stine: Selvfølgelig gør man det, men det plejer at kunne ordnes i mindelighed ved, at vi laver aftaler ud fra, hvad der er råd til at investere i løn. Men i kampag-

nen lægges op til en mere krads tilgang, og den er jeg ikke meget for. Troels: Jeg tror selve kampagnen får modsat effekt. I sidste nummer af Efterskolen udlægger forstander og tillidsrepræsentant fra Flakkebjerg Efterskole det sådan, at alle sind er i kog bortset fra mit og Efterskoleforeningens. FSL får altså det ud af kampagnen, at der skabes nye billeder af hvem, der er fjender og hvem, der er venner. Det er meget forsimplet. Det eneste de jagter er lønsammenlignelighed i forhold til folkeskolen. Det anser de som det ypperste, når vi taler om løn. Stine: Det er svært at sidde på min skole, når forstanderen foreslår, at vi skal lave en ny linje eller bygge til. For det har vi også lyst til som lærere, fordi vi kan se, at det vil bringe skolen og os alle sammen godt ind i fremtiden. Men der er lige det problem, at det er en investering, som betyder, at enten skal vi tage tre elever mere ind i klassen og altså slække på kvaliteten, eller også bliver der ikke råd til lønstigninger. Problemet lokalt er, at hvis lærerne skal have mere i løn, så skal jeg gå op imod min egen skole og dens interesse for at udvikle sig. Derfor kan det være svært at forhandle løn decentralt. For vi spiller hinanden ud. Det ville være bedre med en central løn, så mindre skulle forhandles. FSL’s formand siger jo, at der ikke har været megen hjælp fra Efterskoleforeningen i det her spørgsmål. Så han siger vel direkte, at Efterskoleforeningen har siddet på hænderne? •

Efterskolen · 23. juni 2016

35


Samtale

Løn

Troels: Ja, og det kan da ikke være mere forkert. Vi agerer ind i den overenskomst, der gør sig gældende. Vi vil også gerne spille en aktiv rolle, og vi frasiger os ikke noget ansvar. Men det er noget af en opgave at arbejde op i mod Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen. Det er klart, at vi kan køre hårdere på den bane. Men at anklage os for at ligge på den lade side er så billigt, at jeg har svært ved at tage det alvorligt. Det er altså FSL selv, der sidder med ved forhandlingsbordet, så de har selv alle muligheder for at forandre forholdene. Stine: Jeg synes, vi som Efterskoleforening skal passe meget på med at blive en aktiv spiller i løndannelsen. Vi skal erkende, at løn ikke kun er et spørgsmål om, hvad vi får i forhold til folkeskolelærerne, for det er uambitiøst. Løn handler om anerkendelse. Mange lærere i efterskolen føler, at de laver Danmarks bedste skole. Og det

synes jeg også, de gør. Vi laver megagode skoler, vores elever klarer sig godt, de går ud og tager ansvar og påvirker samfundet. Vi har kæmpe succes, forældrene er supergalde. Når man sidder på sådan en virksomhed, der har sådan en succes, er det også naturligt, at man får del af kagen. Det skal skolerne huske at honorere. Men naturligvis har FSL en pointe, når de påpeger det urimelige i, at lønnen går hver sin vej i folkeskolen og i efterskolen. Vi skal ikke acceptere en skæv lønudvikling i forhold til en folkeskole, hvor arbejdsglæden er gået ned, for så accepterer vi jo, at lærerne i efterskolen betaler i princippet for, at de er glade for at gå på arbejde, og at de er del af en succes. Så du siger, at i folkeskolen giver man løn for, at lærerne har dårlige arbejdsvilkår, men at man også kunne give løn for, at man i efterskolen laver skoler, der er stor tilfredshed med? Stine: Ja. Hvis man kigger på McDonald’s og Noma, så er det jo ikke på McDonald’s, man får de højeste lønninger. Troels: Er der noget vi har stået på mål for, så er det, at man bruger den decentrale lønpulje, og derfor er jeg da glad for at se, at den bliver brugt i stigende grad. Men vi har aldrig sagt, at det er et genialt lønsystem. Vi har taget afstand fra lønsystemet fra første dag. For det giver ingen mening at tænke, at man får mennesker til at vokse af et belønningssystem, som bygger på at alt bliver bedre, hvis nogle medarbejdere får 500

kroner mere i løn. Det er en finansministeriel tankegang. Den holder ikke i vores virkelighed ude på skolerne. Så et system med mindre decentral løn ville være bedre? Troels: Helt afgjort. Og det har vi sagt hele tiden. Hvis vi skal snakke om ansvar, og det vil FSL jo gerne, så synes jeg, at Uffe Rostrup (formand for Frie Skolers Lærerforening) skal se at få løftet ansvaret op på sine egne skuldre. For det er da FSL, der er forhandlingspart, og det har de i det her lys ikke gjort særlig godt. Men jeg bryder mig sådan set ikke om, at vi skal hænge hinanden ud. For vi ved, at vi har en fælles interesse i at tale om gode ansættelsesvilkår, som

Problemet lokalt er, at hvis lærerne skal have mere i løn, så skal jeg gå op imod min egen skole og dens interesse for at udvikle sig. Som lærere har vi også en interesse i at investere i skolen. Stine Marie Aaby

36

Efterskolen · 23. juni 2016


I stedet for at investere i en bygning, var det måske bedre at investere i løn, så skolen kan fastholde to elever mere. Troels Borring

en forudsætning for at lave gode skoler. Så ligger skismaet i, om det er altafgørende, om lønnen absolut skal matche en folkeskolelærer eller om man også kan have gode vilkår, hvis man er i overensstemmelse med en gymnasielærer eller en højskolelærer eller en helt tredje gruppe. Mange lærere er godt tilfredse med deres aftaler. De er så tilfredse, at de slet ikke overvejer at søge hen i folkeskolen. Men jeg synes, det er betænkeligt, når man trykker lønnen helt i bund, det synes jeg er usmageligt. Men jeg respekterer den frihed, som skolerne har. Stine: Moderniseringsstyrelsen vil nok sige, at så længe, der ikke mangler arbejdskraft, er lønnen god nok. Efterskolelærere har en tendens til at være ekstremt engagerede, og derfor vil vi se, at vi skal rigtig langt ned i løn, før de skifter til folkeskolen. Troels: Jeg forstår ikke, når både en

forstander og tillidsrepræsentant i bladet bemærker, at der er megen uro rundt omkring. For så kan de sammen med deres bestyrelse sætte sig ned og lave en lønpolitik, som de kan være tilfreds med. De har selv muligheden. Der er elementer i det her, man beder Efterskoleforeningen om at løse, men hvor det slet ikke er vores bord. Indtil vi får et mere centralt lønsystem, er det lokalt, man kan få lønsystemet til at fungere. Og så vil jeg bare bemærke, at når man skeler til de opgaver, en efterskolelærer løser og med de resultater, det skaber, synes jeg at indsatsen i lønkroner er mere værd end i mange folkeskoler. Derfor stiller jeg spørgsmålstegn ved om sammenligningen til folkeskolen er så relevant. Stine: Jeg bliver bekymret, hvis vi slipper folkeskolens lønninger som pejlemærke. For det kan betyde, at vi slækker på lønniveauet i efterskolen, selvom vi har andre intentioner. I princippet burde vi ligge på samme niveau som folkeskolelærere plus kostskoletillægget. Men i dag får vi det samme eller mindre, selv hvis man regner kostskoletillægget med. Så vi er bagefter i løn.

at der hvor opgaven er mest krævende, og så er de steder, hvor det er svært at få god harmoni mellem indtægter og udgifter, fordi man har en elevgruppe, der kræver noget mere og falder fra. Det betyder, at lønnen ikke nødvendigvis er i top de steder. Det kunne et andet tilskudssystem rette op på. Stine: Hvis der følger flere penge med til en tung elev, så foreslår du altså, at man konverterer nogle af de penge til en højere løn. Troels: Ja, for jeg kan se, at det der får en elev til at blomstre er en relation til en voksen. Har vi en såkaldt sårbare ung, hvor relationer skal bygges op på en kvalificeret og stærk måde, kræver det, at vi har kvalificerede voksne, der brænder igennem. Dem må vi godt honorere med en ordentlig gage. Jeg synes, vi har et uretfærdigt tilskudssystem skolerne imellem, og det smitter nogle gange af på den måde, man udmønter lønnen på. ●

I taler i princippet for højere lærerlønninger. Men hvad er løsningen? Troels: Det hænger sammen med vores tilskudssystem til skolerne. Det bør ændres, for i dag belønner man ikke skolerne for de opgaver de løser, eller for hvor svært det er at håndtere elevgruppen. Jeg tror desværre billedet er sådan,

Efterskolen · 23. juni 2016

37


Valgmodul

Uddannelse

Valgmodul i efterskolepædagogik hitter blandt de studerende På VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum har de stor succes med et valgmodul i efterskolepædagogik. I seks uger specialiserer de studerende sig i livet på en efterskole. Allerede nu har 70 studerende tilmeldt sig valgmodulet til efteråret Tekst: Hanne Duus, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Pædagogik

»Det er bare sådan et fedt modul. Her får du virkelig fat i kernen af, hvad det vil sige at arbejde på en efterskole. Det handler i høj grad om fællesskab, samvær – om dannelse.« Sådan siger 27-årige Sussie Kristensen, der går på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum. Sammen med 37 andre studerende har hun taget et valgmodul i efterskolepædagogik i 2015. Et seks ugers modul over tre intervaller. To uger med en

teoretisk indføring, to ugers feltstudie, hvor de studerende er i praktik på en efterskole, og to ugers opsamling, evaluering og opgaveskrivning. Den teoretiske undervisning handler både om relationsarbejde, efterskoledidaktik og om efterskoleidéerne fra Kold og Grundtvig. Alle underviserne på modulet har selv været efterskolelærere, og desuden er der en del praktiserende efterskolelærere som gæstelærere.

De lærerstuderende på VIA i Nørre Nissum har nu mulighed for at vægle et efterskolemodul. Det kan Susssie Kristensen varmt anbefale.

38

Efterskolen · 23. juni 2016


Med det her modul er der mulighed for at vise sider af livet på en efterskole, langt fra de store byer. Gøre det attraktivt at flytte langt vestpå. Anders Boll Mikkelsen, efterskoleforstander

Indblik i livet på en efterskole »Det var godt, at alle underviserne havde et praktisk kendskab til efterskolelivet. De gav et billede af arbejdsforholdene og mulighederne som efterskolelærer. Et billede af det utrolige landskab af efterskoler, vi har i Danmark,« siger Sussie. Hun var rigtig glad for valgmodulet, og opholdet på Staby Efterskole, hvor hun var i praktik i 14 dage, var prikken over i’et. »Selvom det ikke var længere tid, og vi ikke var en rigtig del af efterskolen, så var det helt fantastisk. Der var en piv-god stemning. Og vi oplevede bare at være så velkomne. Det var ligesom at være en del af en stor familie,« siger Sussie Kristensen. God platform for rekruttering af lærere Ifølge Anders Boll Mikkelsen, forstander på Staby Efterskole, er der ingen tvivl om, at det nye valgmodul er rigtig godt for efterskolerne. I Staby har de haft to studerende fra det første valgmodul i praktik. »Vi havde mange gode og fælles refleksioner og samtaler om det helt særlige liv på en efterskole. Om at møde eleverne på alle tider af døgnet. Så arbejdet med relationer, og hvordan det spiller sammen med læringsmiljøet, var i fokus. Nu har de to studerende selv gået på efter-

Praktik

Kan jeg nu holde dem ud? 54-årige Ole Nyegaard, netstuderende på læreruddannelsen i Nørre Nissum, har taget et valgmodul i Efterskolepædagogik. Han var i praktik på Femmøller Efterskole, hvor han boede i 14 dage. Forløbet lå i september måned, så eleverne var endnu ikke dannet som en samlet flok. »Inden jeg skulle 14 dage på efterskole, var jeg usikker på, om jeg kunne holde ud at være sammen med de unge mennesker 24-7. Men det var overhovedet ikke noget problem. Tværtimod. Det var en fantastisk oplevelse, hvor jeg fik lov til at komme helt tæt på de fantastiske unge mennesker,« siger Ole. Fokus på anderledeshed I sin praktik valgte han at fokusere på elever, der på en eller anden måde var anderledes. Det kunne være ele-

ver med anden etnicitet, seksualitet, eller lignende. Han satte spot på, hvad et efterskoleophold gør ved elevernes selvopfattelse. I løbet af de første dage med observationer i elevflokken, valgte han at sætte fokus på tre drenge fra et andet land. En flok, der opholdt sig lidt i periferien af elevflokken. Opfattede Ole – indtil han fik undersøgt det nærmere. »Jeg brugte tid på at observere, hvordan drengene opførte sig. Både når de bare var de tre sammen, og når de deltog i fællesskab med de andre elever. Og her kom efterskolelivet med musik, humor og nærvær virkelig til sin ret. For i løbet af de 14 dage jeg boede på efterskolen, oplevede jeg, hvordan efterskoleformen skabte en ramme, hvor de kunne føle sig trygge,« siger han.

• Efterskolen · 23. juni 2016

39


Valgmodul

Uddannelse

skole, så vi kunne komme dybt ned i de faglige samtaler og både få og give interessante perspektiver til hinanden,« siger Anders Boll Mikkelsen. Han fortæller, at valgmodulet også er en god platform, der kan bruges til at åbne øjnene for efterskoleerhvervet hos de yngre studerende. Ifølge ham kan det nemlig ind imellem være svært at få de nyuddannede og yngre lærere til at vælge Vestjylland som arbejdssted. »Med det her modul er der mulighed for at vise sider af livet på en efterskole, langt fra de store byer. Gøre det attraktivt at flytte langt vestpå,« siger Anders Boll Mikkelsen. Han satser på, at der kommer flere studerende i løbet af de næste moduler. »Det er rigtig godt for både efterskolerne og for de studerende. De får et godt indblik i livet på en efterskole og vi kommer tættere på undervisningen og forholdene på læreruddannelsen,« siger han og understreger, at i Staby melder de sig helt klart under fanerne som vært for studieophold, når valgmodulet udbydes næste gang i august-september 2016. Feltstudie er vigtigt På Efterskolevalgmodulet er der fokus på pædagogiske og didaktiske udfordringer i arbejdet med unge mellem 14 og 18 år. De studerende lærer om efterskolen som skoleform, dens grundlag, historie og udvikling. Desuden lægges

40

Efterskolen · 23. juni 2016

der vægt på idéen, mulighederne og udfordringerne ved livet på en efterskole. Ifølge Sussie Kristensen er det netop koblingen mellem teori og praksis, der er styrken ved modulet. »Det ville være et meget fladt modul, hvis ikke vi var ude i praksis og prøve teorierne af. Det er helt afgørende, at vi hele tiden har en fod i virkeligheden og afprøver det, vi lærer i undervisningen,« siger Sussie. Hun fortæller, at valgmodulet har givet hende en god viden om og fornemmelse for lærerens plads i efterskolelivet. Mit professionelle jeg »Jeg kendte jo godt til elevernes liv fra min egen tid på efterskolen. Derfor har det været fagligt inspirerende også at opleve det fra den anden side af katederet. Jeg har altid vidst, at jeg var interesseret i undervisningen på en efterskole, men med det her valgmodul har jeg fundet mit professionelle jeg,« siger hun. Og fortsætter: »På efterskolen er du på 24-7. Det er helt specielt. For du møder elever i undervisningen, ligesom i folkeskolen. Men på efterskolen møder du dem også, når de børster tænder, når de ikke vil i seng, eller når de har kærestesorger. Og det er andre typer af relationer, du skal arbejde med,« siger Sussie, der slet ikke er i tvivl. Hun anbefaler varmt modulet til andre studerende. ●

Valgmodulet i efterskolepædagogik • Efterskolepædagogik-valgmodulet hører til gruppen af valgmoduler, som VIA kalder det ’Åbne vindue’. Det betydet, at samtlige lærerstuderende fra VIA, kan vælge modulet. Hvad enten de læser i Nørre Nissum, Skive, Silkeborg eller i Aarhus. • I Efterskolepædagogik-valgmodulet skal de studerende arbejde med pædagogiske og didaktiske udfordringer i relation til gruppen af unge i alderen 14-18 år. • Modulet sætter fokus på efterskolen som skoleform, dens grundlag, historie og udvikling, samt dens idé, muligheder og udfordringer. • I løbet af modulet skal de studerende undersøge, hvad rammerne på en efterskole betyder for elevernes læring. Og hvordan kostskoleformen kan bidrage til elevernes faglige, sociale og personlige dannelse, læring og udvikling.

Vil I være praktiksted? Hvis I er interesseret i at være vært for et to ugers studieophold i uge 36 og 37 for en eller flere studerende på valgmodulet, er I velkomne til at kontakte os og høre mere om mulighederne. Kontakt Peer Daugbjerg, VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum. T: 87 55 32 82. E: pd@via.dk


Det blå sanghæfte 17 nye høj- og efterskolesange

TILBUD

10 sanghæfter + 1 CD

kr. 299,Buste

r

& 44

C

Mel.:

Nan

ing , le nd ing

,p

nce

eP rod

a rm rfo pe

uc er an d

ic

th

/D

l ub

e

served. Unauthorised ced re copy ing, hir

© All r ights

ing of this recording pro hibite dcast broa d.

of t h

and

DBS2 01

6

© FF

Det blå sanghæfter, kr. 25,CD med melodierne til fællessang, kr. 99,-

Tekst og

C(“4)

na Lü ders œ œ œ G(“4) Stil - le œ œ œ , stil G œ - le, st œ il - le n œ œ C u står œ Œ Œ so & ‰ j Dœ EœT œ œF C C/G - len op, B œ œ nat-te G SAN s tro L Å 5 l œ œ™ j GnH E‹ ÆA‹FTde er for - svun - d œ Œ ‰ œj & œ œ et. E œ Den E‹ œ œ œ sid - st A‹ œ e fløj b œ 7Klave œ o rt r œ ak©ko D/F i en mp œ Œ Œ kaf & Pia‰nist: Rasamgnement tilD7 fe - ko j us Skov fællessa p G œ œ œ Bœorring ng œ œ og bli œ 9 ™ 'r nok al - d ‰ j C œ œ rig fu n œ C(“4) & œ /D det. œ œ œ G(“4) Det œ hy - le œ œ œ r og G 11 tu œ œ C der i det œ œ œ Œ fjer & ‰ j F ne n C u, œ œ œ C/G œ œ ver - d G œ en drø 13 œ ™ œ j n E‹ er has - tigt œ Œ ‰ œj vid' A‹ & œ re. œ œ Men F œ œ œ klov-n er - ne Klaverakkompagnement til fællessang œ œ œ œ 15 dan - ser D œ œ Œ Pianist: Rasmus Skov Borring og fo Œ lk & ‰ dør af j grin, G (“4) œ œ œ #œ œ og fu œ œ œ™ g - le j G F/G ne œ Œ de kv nœ œ id rer. rodu rep ork ew f th ro 3 ne ow

D’s Fo rlag

“Der ligger et stærkt dannelsesideal i at møde både ældre og nyere sange i Højskolesangbogen. Det skaber et kulturelt fundament.”

DET BLÅ SANGHÆFTE

Åh

Rasmus Skov Borring, pianist og komponist til bl.a.“Gi’ os lyset tilbage”

HÆFTER OG CD KAN KØBES PÅ:

webshop.hojskolerne.dk


Kalender

Kurser og møder

Klar til at undervise flygtningebørn

Konference - Kreativitet og dannelse

Den professionelle underretning

I samarbejde med Røde Kors udbyder foreningerne på det frie skoleområde et todagskursus, som klæder dig på til den særlige pædagogiske opgave, det er at undervise flygtninge på de frie skoler. Tid: 29. august - 1. oktober Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør Frie Skolers Lærerforening Tilmeldingsfrist: 22. august, 2016

VIDEN, VÆRDIER og VOVEMOD Manifest for Det Kreative Skolenetværk.I skole og (ud-)dannelsesprocesser vil vi arbejde for at optimere betingelser for udvikling af kreative processer og tanker. Tid: 29. september kl. 09:30- 15:30 Sted: Vartov, København K Arrangør: Det Kreative Skolenetværk

På dette kursus får du et bedre overblik over, hvornår og hvordan du skal underrette. Du får også viden om diverse §§ i lovgivningen omkring underretning, ligesom vi kommer ind på hvad tavshedspligt betyder, samt på hvad din opgave som lærer er, og hvad kommunens opgave er. Vi prøver også at lave en handleplan ud fra cases. Alt dette for at gøre dig mere professionel. Tid: 10. oktober kl. 09:30- 16:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 8. september, 2016

Spot på efterskolens 9. klasse – conference

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde

Praktisk inklusion af alle unge på efterskole

Kom til konferencen og hør om 12 efterskolers eksperimenter med fag, fællesskaber og organisering, om tiltag der kan gøre en positiv forskel for arbejdet med 9. klasse i efterskolen. Tid: 31. august kl. 10:00- 16:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 14. august, 2016

Klar til at modtage en eller flere gæster fra Sydslesvig i foråret 2017? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og aftaler med samarbejdsskoler. Tid: 6. oktober - 7. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Skoleforeningen for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2016

- hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Kurset består af 2 gange internat den 24. -26 oktober og den 28. - 30. november samt opsamlingsdag den 13. marts 2017 Tid: 24. oktober - 26. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 6. september, 2016

Grundkursus for bestyrelsesmedlemmer

Inklusion med IT

Kursus for nye efterskolelærere

Kurset er både henvendt til det nye bestyrelsesmedlem samt til det mere erfarne medlem, der gerne vil have en grundlæggende indføring i bestyrelsens opgaver og ansvar. Tid: 3. september kl. 09:30- 16:00 Sted: Efterskolen for Scenekunst Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. august, 2016

42

Efterskolen · 23. juni 2016

Alle elever skal inkluderes i en positiv læringsproces, også dem med læsestavevanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prøveklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervisningplatforme. For undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Tid: 6. september kl. 10:00- 14:30 Sted: Holte-Hus Efterskole, Holte Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde og Efterskoleforeningen

Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra. Tid: 14. november kl. 11:00 - 16. november 13:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 9. oktober, 2016


International conference:

Togetherness as motivation - a 21st century skill? With speakers like Yuri Belfali from OECD and the famous professor of pedagogy Thomas Ziehe, and many others, the conference will address the topic ”togetherness” in a Danish and an international context, and discuss how togetherness can be used as a potential source of inspiration for learning. Deadline for signup: July 1st. Tid: 24. november kl. 08:30- 17:00

Vejlederkonference 2016 Vejlederkonferencen er det årlige 2 dages-møde for efterskolernes vejledere og ledelser. Tid: 19. september - 20. september Sted: Vingsted hotel & konferencecenter Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 21. august, 2016

Kursus for sekretærer

Lederkonference 2016

Kurset giver dig ny viden om revision, skat, moms og persondata og udvikler dit faglige netværk med andre administrative medarbejdere på andre efterskoler. Tid: 28. november kl. 09:30 - 29. november 15:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 10. oktober, 2016

Vi fokuserer på spændingsfeltet mellem praktisk og teoretisk ledelse af moderne dannelsesinstitutioner - herunder foredrag, diskussioner og besøg ude i byen! Vi sigter mod, at der skal være stort fagligt input, noget humor til hjertet og noget godt for øjet. Tid: 8. november - 10. november Sted: Hotel Kolding Fjord Arrangør: Efterskoleforeningen

Miniuddannelsen i undervisning i dansk som andetsprog - for de frie skoler Kvalificer den sprogpædagogiske indsats og styrk fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på Fri- og Efterskoler. Et særligt fokus er på flygtningebørn- og unge. Kurset indeholder 2 moduler, 2. modul afholdes 24. -25. januar 2017. Tid: 7. december kl. 09:30 - 9. december 15:30 Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og FSL

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

Efterskolen · 23. juni 2016

43


Debat

Indspark

Af Lone Ross Nylandsted, læge, phd.

Generation præstation vender, kan vi give de unge nogle konkrete redskaber. I dag oplever vi i grundskolen et stort fokus på synlig Med øvelser i mindfulness er det muligt at komme i læring og på, at enhver elev skal blive så dygtig, som kontakt med alt det, der er inden under den ydre uro han eller hun kan blive. Der er gode intentioner her, og flugten fra det ubehagelige. I mødet med sig selv vil men der er også en pris, som lige nu bliver tydelig hos man opdage, hvad det er for nogle tankemønstre, vi mange unge. Ved hele tiden at have fokus på nye mål, måske ubevidst lader os styre af. Her er ingen præstaer det aldrig godt nok, der hvor man er lige nu. Selv når tioner og bedømmelser og derfor heller ingen konkurman har nået ét mål, sættes det næste mål op. Ingen rence. Der er bare det, der er lige nu - og erkendelsen må stagnere eller gå i stå. På den måde drives de unge af, at alt er i forandring. Det gør det lettere at tage rastløst videre. Hele tiden er der mere at lære, mere at skridt, der ikke er styret af angst men af oprigtig ingøre, andre steder, der måske er bedre at være, andre teresse. I fraværet af konkurrence og bedømmelser mennesker, der måske bringer én videre. vil samhørigheden pludselig føles stærk, og fraværet Unge uden større ressourcer eller opbakning i af angst vil bane vej for tillid. baglandet må kæmpe hårdt Det lyder jo alt sammen for at klare sig, men også meget godt men er naturunge med ressourcestærke ligvis ikke et mirakel, der forældre kan føle sig presstraks vil indfinde sig. Selv sede. Disse unge kan føle, at om det er en længere vej, vil omstændighederne skaber selv små skridt i den skitsesucces, mens et eventuelt rede retning ofte føles som nederlag i tilsvarende højere en fantastisk lettelse. Det er gad er deres egen fejl. Hvis de også vigtigt at anerkende, at unge skal have lige så stor elder kan være flere veje hertil. ler større succes job- og udIndenfor mindfulness dannelsesmæssigt som deer der helt konkrete øvelser, res forældre, er der et meget hvilket gør det håndgribeligt lille råderum. at arbejde med. Men fællesDen angst vi, der var unge skaber, der bygger på oveni 80’erne, følte for kold krig, nævnte værdier af accept, AIDS og ungdomsarbejdsikke-dømmende nysgerrigløshed, har vi finpudset i det hed og frihed fra konkurrensamfund, dagens unge vokce vil føre i samme retning. ser op i. Her lyder det: ’KliLone Ross Nylandsted Blot er det vigtigt at fortælle maændringer vil gøre store de unge i vores senmoderne dele af kloden ubeboelig, individualiserede præstationssamfund, at der er en kineserne vil tage fremtidige jobs, og indvandringen anden vej. At livet ikke behøver at handle om præstavil afmontere vores velfærdssystem, så du skal ikke tioner, branding, image og alt det ydre. At der er plads regne med, at nogen hjælper dig. Hvordan vil du sikre til dem uanset hvad. At de er ønskede uanset hvad. dig en tryg fremtid?’ At de ikke behøver at knokle så hårdt for at gøre sig Ikke underligt, at mange unge præsterer, som gjaldt fortjent til at være her. Følelsen af at være fastlåst eldet livet. Mens nogle spurter afsted, sætter andre sig ler fanget kan her afløses af en fornemmelse af større helt opgivne tilbage. De ved, at de aldrig vinder den frihed. Og i fornemmelsen af frihed blomstrer kreatikamp og magter ikke at kaste sig ind i kapløbet. viteten – som måske er den egenskab vi får allermest Hvordan hjælper man de unge, der føler den urobrug for? lige rastløshed, har bekymringer for fremtiden og eget værd, og måske endda rammes af angst eller deLone Ross Nylandsted er forfatter til bogen Generapression? Her er tale om nogle helt nødvendige struktion præstation, udgivet på Dansk Psykologisk Forlag. turelle ændringer. Mens vi venter på, at disse vinde 44

Efterskolen · 23. juni 2016


Få bedre styr på teknikken Dorado Technique Trainer Ny mini trampolin med fokus på træning af teknik. Dorado Technique Trainer er monteret med 16 specialfjedre, som er inddelt i zoner. Specialfjedrene bevirker, at trampolinen kan benyttes af både mindre og knap så stærke gymnaster, samt større og stærkere gymnaster, fordi trampolinen ændrer karakter og bliver hårdere og hurtigere i nogle af dens arbejdsområder. Leveres med 36 og 40 fjedre. I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk Varierende hårdhed på fjedre

Tilpasser sig gymnastens styrke

Træning af afsætsteknik

Mød os på

musikbygning • • • •

176 m² med 2 musiklokaler og 1 lydstudie lyse lokaler med store vinduer til gulv opfylder nyeste bygningsreglement ledig til leje eller køb pr. 1. september 2016

Kontakt os på salg@flexmodul.dk eller 9744 2333 for konkret købs- eller lejetilbud

w ww.flexmodul.dk SE VORES LØSNINGER I MODULBYGGERI

Efterskolen · 23. juni 2016

45


Annoncer

Ser dine elever langt efter nye medier?

Diplom i formidling af kunst og kultur for børn og unge

www.scenekunstskolen-efteruddannelsen.dk Vil du skabe et kreativt skabende og engagerende omdrejningspunkt for din undervisning? - så tag et diplom-modul i brugerdreven filmproduktion. Ring og hør mere Tlf: 59 93 10 09

Bladet Efterskolen holder sommerferie Men jobannoncer kan både indrykkes på hjemmesiden www.efterskoleforeningen.dk og i det elektroniske nyhedsbrev ”Efterskolelandskabet”. Se deadline og priser på www.efterskoleforeningen.dk under annoncering. Annoncer til hjemmesiden lægges på løbende. Send jobteksten til annonce@efterskoleforeningen.dk God sommer

46

Efterskolen · 23. juni 2016


Vi søger viceforstander

– bliv en del af et helt nyt lederteam fra 1. august 2016

Vi søger pr. 1. august 2016 en viceforstander til at indgå i et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med skolens nyansatte forstander. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor der ikke mindst lægges vægt på stærke kompetencer inden for web og markedsføring. Vi forventer, at vores nye viceforstander har kendskab til efterskolens klassiske værdier og har erfaring med inklusion. Desuden lægger vi vægt på en person med et skematisk overblik, evne til at koordinere og en struktureret tilgang til opgaverne. Der er lagt op til en ligelig fordeling mellem administrative og undervisningsmæssige opgaver, herunder deltagelse i vagtordning.

Læs om Han Herred Efterskole og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Åge Nielsen på telefon 22 88 17 34 eller bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger og aftale om et besøg. Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest mandag 25. juli 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på gabel.nielsen@mail.dk Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev • Tlf. 98 21 17 75

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE Forstander søges til Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er en selvejende institution, som drives Forstander søges til til lov om Produktionsunder tilsyn af Ministeriet for Børn og Undervisning i henhold skoler. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er blandt Danmarks største produktionsskoler. Skolen har en god økonomi grundet en enestående udvikling med god styret Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er en ære selvejende institution, som drives under vækst og stærke værdier, hvor der sættes i at skabe gode resultater under tilsyn aftrygge Ministeriet forLedelsen Børn og giver Undervisning i henhold til lov om forhold. medarbejderne mulighed forProduktionsskoler. personlig udvikling og uddannelse ii et godt og arbejdsklima. Produktionsskolen Greve Høje-Taastrup er blandt Danmarks største produktionsskoler. SkolenSom har afløser en godfor økonomi grundet forstander en enestående medtiltræder god styret den nuværende der gårudvikling på pension, denvækst nye og stærke værdier, hvor der sættes en ære i at skabe gode resultater under trygge forhold. forstander efter sommerferien pr. 1. september eller snarest derefter. Ledelsen giver medarbejderne mulighed for personlig udvikling og uddannelse i et godt arbejdsklima.

Vi forventer at du: • Kanforvaretage den daglige overordnede styring af tiltræder produktionsskolens Som afløser den nuværende forstander der går på pension, den nye forstander efter sommerferien pr. 1. september eller snarest derefter. drift og økonomi • Har forståelse for drift og videreføre produktionsskolen hvor elevernes udvikling er i centrum Vi forventer at drive du: en veldrevet skole videre frem i en verden af forandringer • Kan stor indsigt er god tiloverordnede at sætte sig ind i nyeaflovgivninger og regler drift og • •KanHar varetage denogdaglige styring produktionsskolens •økonomi Har forståelse og respekt for produktionsskolens idé- og værdigrundlag •

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen. Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet. Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9

Har forståelse for drift og videreføre produktionsskolen hvor elevernes udvikling er i

Vi tilbyder: centrum • •KanEn drive eni veldrevet skole videre frem i og en et verden af forandringer skole vækst, med en god økonomi positivt image • Har stor indsigt og er god til at sætte sig ind i nye lovgivninger og regler • En dygtig, engageret og loyal medarbejderstab, der udviser begejstring for skolen • Har forståelse og respekt for produktionsskolens idé- og værdigrundlag • En uhøjtidelig humoristisk hverdag Vi tilbyder: • En skole som indeholder mange muligheder for en fortsat spændende udvikling • Få Enyderligere skole i vækst, med en god positivt image informationer omøkonomi stillingenog hosetBøgetorp på www.bogetorp.com eller • ved En dygtig, engageret og loyal medarbejderstab, der udviser begejstring for 00 skolen at kontakte Associeret Partner Dennis B. Ellebæk på telefon +45 20 53 65 • En uhøjtidelig humoristisk hverdag eller Partner Leo Bøgeholm Madsen på telefon +45 21 45 07 27. • En skole som indeholder mange muligheder for en fortsat spændende udvikling

Send ansøgning, CV og relevante bilag til job1601@bogetorp.com senest den 10. juli 2016.

Få yderligere informationer om stillingen hos Bøgetorp på www.bogetorp.com eller ved at kontakte Associeret Partner Dennis B. Ellebæk på telefon +45 20 53 00 65 eller Partner Leo Bøgeholm Madsen på telefon +45 21 45 07 27. Send ansøgning, CV og relevante bilag til job1601@bogetorp.com senest den 10. juli 2016.

h

Search & Selection

Efterskolen · 23. juni 2016

47


Annoncer

Vibygårdsvej 50 - 4130 Viby Sjælland - 46 19 32 44

Engageret skoleleder til Viby Friskole Vores dygtige skoleleder gennem 8 år har desværre valgt at søge nye udfordringer i Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Vi søger derfor en ny skoleleder til Viby Friskole. Viby Friskole er en velfungerende grundtvig-koldsk friskole grundlagt i 1953. Vi har vægt på høj faglighed og en stærk musisk/kreativ profil. Vi har en engageret og medlevende medarbejder- og forældregruppe. Skolen har til huse i rummelige og flotte lokaler og har dejlige udenomsarealer samt en ambition om at opføre en multihal. Derudover er vi udvalgt til projekt `Udvikling af Udeskole’. Vi værner om samvær og det forpligtende fællesskab, og søger en ny skoleleder til at skabe de rammer der gør, at skolen fortsat udvikler sig. Vi ønsker at opretholde fokus på det værdisæt, skolen er bygget op omkring - med tydelige rammer og retning i en dagligdag præget af frihed og ansvar. Læringsmæssigt udmøntes vores værdier gennem tværfaglighed, morgensang, lejrskoler, kreativitet, anerkendelse, pædagogisk udvikling, relationskompetencer og en spændende dagligdag. Vi lægger vægt på det fællesskabsdannende gennem værdier som ligeværd, demokrati, omsorg, tryghed og gensidig respekt. Værdierne skal afspejles i undervisning og fritid såvel hos børn som voksne. Fællesskabet indeholder en stærk tro på, at dannelse af hele mennesker også sker ved at opleve andre kulturer, hvorfor den internationale dimension er et vigtigt element i skolens profil. Det ses både i den daglige undervisning og i skolens lejrskoleaktiviteter, der starter i 3. klasse og omfatter udlandsrejser og udvekslingsophold fra 6. klasse. Viby Friskole er et-sporet og har ca. 200 elever fra 0. til 9. klasse samt SFO og klub. Vi oplever stor søgning til skolen og har allerede nu venteliste til 0. klasse i 2017. Er du den som kan samle alle disse områder i en åben og værdibaseret lederstil? Hvis du kan se dig selv i denne rolle og i dette fællesskab, så læs jobannoncen i sin helhed på vores hjemmeside, www.vibyfriskole.dk.

48

Efterskolen · 23. juni 2016


BLIV KLOG PÅ

Barcelona er en af de mest levende og spændende storbyer i Europa. På et og samme sted får I mulighed for at opleve nogle af de største kunstneres mesterværker, lækre tapas og mulighed for at være aktiv både til lands, til vands og i luften.

BARCELONA

BARCELONA 5 dage/ 4 nætter fra kun kr. 2.298,- pr. person VI ANBEFALER.... • Gaudis fantastiske La Sagrada Familia & Park Güell • Udflugt til Montserrat Klosteret • Udflugt til Penedes vinområdet • Canoying, vandaktiviteter og klatring • Udflugt til Penedes vinområdet • Se Barcelona “by night” - Ghost Tour • Barcelona by bike - kom hele vejen rundt

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870

OPLEV GAUDIS MESTERVÆRKER FRA KUN

2.298,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterskolen_Skirejser.indd 1

6/8/2016 11:23:17 AM

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer. 03/11/14 13.57 Efterskolen · 23. juni 2016

49


185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar 2010

pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

STUDIEREJSER EUROPA UDSYN MED INDSIGT

BERLIN..............fra kr. 995 KRAKOW..........fra kr. 1395 PRAG.................fra kr. 1285 HAMBORG.......fra kr. 1295 BRUXELLES.....fra kr. 1550 BUDAPEST.......fra kr. 1395 AMSTERDAM...fra kr. 1485

KRAKOW fra kr.

tlf. 4494 6090 | 50

Efterskolen · 23. juni 2016

1395

mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk


Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Ordentlige mennesker Man møder mange forskellige mennesker på sin vej. Og danner hurtigt billeder af, hvem de er. Nogle gange holder billederne ikke ved nærmere bekendtskab. For nogle dage siden observerede jeg på en tankstation en flot og sporty mand sidst i 30’erne. Med en meget klar udstråling af overskud. Da han steg ud af en spritny Mercedes CLS med en startpris omkring halvanden million, fik jeg en fornemmelse af en mand med talent, styr på tingene og fod på livet. Det var faktisk nogle positive billeder, jeg dannede i tankene. Da han ti minutter senere kørte bag mig på landevejen, ændrede billederne sig totalt, da han rullede vinduet ned og lod en bunke papiraffald ryge ud ad vinduet. Mere styr havde han så heller ikke på sig selv, og på det ansvar, som hører med til at være et ordentligt menneske. Nemlig at man både tager hensyn til natur, miljø og hinanden. Måske er han fagligt dygtig eller har et helt særligt handelstalent. Vi ved det ikke. Måske har han de kompetencer, der skal til for at være soldat i konkurrencestatens kamp mod kineserne. Men i hans øvrige adfærd ser vi tydeligt, at vi ikke kan bygge et samfund ensidigt op på konkurrencestatens krav om faglighed og effektivitet.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Aktuelt har vi været vidner til, at politikere og meningsdannere i bl.a. gymnasieforhandlingerne har været ganske uenige om definitionen af dannelse. Er dannelse en kompetence? Det er en farlig vej, hvis dannelse bliver et spørgsmål om faglige kompetencer. Der er ikke noget i vejen med faglighed, men man kan ikke bygge et samfund kun på faglighed eller specifikke kompetencer. I dette nummer præsenterer vi blandt andet en ny Epinion-undersøgelse, som viser, at efterskoleeleverne fem år efter deres ophold i højere grad end andre unge har en samfundsmæssig deltagelse i foreninger og frivilligt arbejde. De har tillid til andre og de tager ansvar for, at vi kan være her sammen. Når man har de værdier under huden, håber og tror jeg ikke, at man smider en bunke papir ud ad vinduet. Almendannelse handler om at opføre sig så ordentligt, at man er til at holde ud at være sammen med. Det er sådanne egenskaber, der er brug for, hvis vi skal skabe et godt samfund. Først derefter kommer, om man har fagligt talent og kompetence til at få råd til at køre i en Mercedes CLS.

God sommer – pas på hinanden.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENE SKOLEREJSER I TJEKKIET

Holtum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg. Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen. De grænseoverskridende udfordringer udfordrer alle deltagers mod. I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

RING TIL OS

Få råd og vejledning af erfarendee konsulenter. konsulenter De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen. Fx ved turnering mod lokal sportsforening.

Tlf.: 75 72 22 00

Vedelsgade 85A • 7100 Vejle www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk Rejsegarantifond: 2661

Vi glæder os til at høre fra Jer!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.