Efterskolen 3-2018 by Efterskoleforeningen

3. oktober 2018

Nr. 3

DEBATOPLÆG OM MEDLEMSDEMOKRATI Midt i magasinet

Tilde Mette Juul vil have de unges stemme frem 10. klasse gør klar til uddannelse Farligt at målrette mod erhvervsuddannelse.

Mit efterskoleår Følg to elever gennem skoleåret.

Konference for vejledere Rekordstort fremmøde.

Politikere, lærere og vejledere snakker om de unge. Nyt ph.d.-projekt ”Det sikre valg i en uvis fremtid” lytter til de unge. 24

Indhold

Efterskolen oktober 2018 Nr. 3 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Marie Enevoldsen. marie@magasinhuset.dk. Tlf. 51526104 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586

annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

1 G N R . 54

Nyt fra efterskolerne 10

10. klasse gør klar til uddannelse

Unge bruger 10. klasse efter hensigten, viser ny undersøgelse fra EVA. 12

Mit efterskoleår

Følg to elever gennem skoleåret. 16

De unges stemme

Nyt ph.d.-projekt, ”Det sikre valg i en uvis fremtid”, lytter til de unge. 18

Konference for vejledere Rekordstort fremmøde. 20

Autoritetstabet

Søren Østergaard, leder på Center for Ungdomsstudier, giver et billede af nutidens unge.

34 25

Medlemsdemokrati

Debatoplæg fra Efterskoleforeningen. 30

Meninger om medlemsdemokrati 34

Ny metode hjælper sårbare 38

Digital dannelse 42

Efterskoler og sang 43

Kurser 51

Efterspil

Nyheder

Replik

Smartphones er en del af verden i dag, men det er vigtigt, at vi får en snak om, hvad de betyder for os. Alene i den samtale ligger der en digital dannelse. Har vi egentlig lyst til at have en mobiltelefon i hånden alle døgnets timer og i socialt samvær? Er det mig, der styrer telefonen, eller omvendt? Kristian Damgaard, viceforstander, Baunehøj Efterskole

Ny linje med sociale medier Rydhave Slots Efterskole vælger at omfavne de unges evner for online kommunikation og har netop oprettet en linje for sociale medier, der skal ruste eleverne til at kommunikere på blandt andet Instagram, Facebook, Snapchat, Youtube. »Undervisningen handler ikke om de unge som forbrugere af sociale medier, men som formidlere,« understreger Kåre Heide-Ottosen, der er forstander. Den nye linje er et pilotprojekt, der er skabt sammen med det digitale reklamebureau Konxion. Her ser Lars Granat Jensen, medejer og kreativ direktør i bureauet, et

stort potentiale hos de unge som professionelle kommunikatører. »Da jeg var ung, drømte alle om at blive fodboldspillere. Det er anderledes i dag. Jeg har selv to knægte derhjemme. Den ene vil være gamer, og den anden vil være youtuber, når de bliver store,« fortæller Lars Granat Jensen, der sender efterskoleeleverne ud og arbejde med de sociale medier, når grundlaget er på plads. Der undervises i etik, sikkerhed, adfærd og kildekritik på nettet, og eleverne lærer også om markedsføring, personlig branding, lovgivning, nyhedskriterier og vinkling af indhold.

Eksperter skal se på 10. klasse Et nyt ekspertudvalg skal ifølge regeringens udspil om erhvervsskoler ”Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden” inden udgangen af 2019 komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse skal rettes mod erhvervsuddannelse og i større omfang end i dag placeres på erhvervsskolerne. I regeringens udspil fremgår det dog, at der tages højde for særlige skoleformer, herunder efterskolerne. Ifølge udspillet skal 10. klasse erhvervsrettes, ”så skoleåret i højere grad bliver starten på en erhvervsuddannelse frem for afslutningen på grundskolen.” I udspillet står der både, at 10. klasse skal inspirere til og vise mulighederne i en erhvervsuddannelse og rumme relevante udfordringer for elever, der primært orienterer sig mod de gymnasiale uddannelser. »Det er umiddelbart betryggende, at der i udspillet tages hensyn til vores skoleform. Men vi kommer fortsat til at kæmpe for vores frihed til at udbyde en mangfoldig 10. klasse,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen. Efterskoleforeningen arbejder målrettet på at få en eller flere pladser i ekspertudvalget for at få indflydelse på indholdet.

Efterskolen · 3. oktober 2018

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Store efterskoler samarbejder om øget trivsel for eleverne

Initiativgruppen i 1983. Fra venstre: Henning Mortensen, Helle J. Kristensen, Poul Erik Nørregård og Karen Birgit Christensen.

Farvel efter 35 år med Koldingegnens Idrætsefterskole Poul Erik Nørregaard forlader nu Koldingegnens Idrætsefterskole efter 35 år. Han var som 27-årig nyuddannet lærer med til at oprette idrætsefterskolen tilbage i 1983. »Dengang kunne alt lade sig gøre. Man skulle bare kaste sig ud i det. Min kone og medinitiativtager, Karen Birgit Christensen, har ofte givet dette bud:” Det var nok et udslag af ungdommelig overmod”,« siger Poul Erik Nørregaard. Han er den sidste initiativtager, der forlader efterskolen. Han er stolt af, at KIE har været én lang succeshistorie. Skolen er kendt for sin unikke beliggenhed ned til Kolding Fjord, for dens overskuelighed med 100 elever, for de gode lærer- og elevforhold og dens breddeidrætsprofil. Og Poul Erik Nørregaard er derfor ikke trist og vemodig ved sit farvel. »Egentlig er jeg bare stolt over af at have været med til at oprette noget, der rækker ud over mig selv. KIE er i den grad sat på efterskolelandkortet, og vil eksistere langt ud over min tid,« siger Poul Erik Nørregaard.

Efterskolen · 3. oktober 2018

Tre af landets store efterskoler – Efterskolerne BGI Akademiet, Glamsdalens Idrætsefterskole og Vejstrup Efterskole – satte den hårde konkurrence om at få fat i nye elever på pause, og mødtes midt i september til en fælles pædagogisk dag, hvor elevernes dannelse, trivsel og læring blev sat i fokus. Det er første gang, samarbejdet finder sted, og det nye initiativ bliver modtaget med glæde.

»Intet er vigtigere for os end elevernes læring og trivsel, så det er enormt positivt, at vi kan mødes på tværs og udvikle det.« siger Thomas Madsen, der er forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole. Arrangementet blev afholdt på Vejstrup Efterskole, hvor der dagen igennem var oplæg og workshops i alt fra aktionslæring, formativ evaluering i idrætsundervisningen, kollegavejledning og målsætningsarbejde med eleverne.

Levring Efterskole vil inkludere hele byen Levring Efterskole ønsker at lave en større ombygning for at gøre skolen mere tidssvarende og på samme tid positionere sig som drivkraft for lokale og attraktive aktiviteter. Det skal være med til at skal give hele omegnen et kulturelt løft. De nye lokaler skal kunne facilitere arrangementer, som kan samle beboere i Levring, Kjellerup og byerne omkring. Tegningerne ligger klar, og projektet om en mere moderne og lokal-inkluderende efterskole er så småt allerede skudt i gang. Flere politikere har forholdt sig positivt

til projektet, men det vurderes, at det er svært at realisere uden kommunal velvilje, så projektet står nu standby, mens dialogen er i gang med byrådspolitikerne i Silkeborg kommune. Og mens skolen venter på politikerne har de netop haft Levring by inviteret til fællesspisning på skolen til arrangementet ”fed fredag”. Her kan byens børn og forældre lave fri leg i skolens hal og springcenter under supervision af skolens personale og elever.

Nak og æd – en høne i Ejstrupholm »Vi vil gerne vise eleverne, at vores mad ikke kommer henne fra køledisken i Spar,« siger Jesper Lumholt, der er lærer på Midtjysk Efterskole, mens otte intetanende høns pikker lykkelige rundt i en indhegning. De ved ikke, at de skal lade livet og ende på middagsbordet på Midtjysk Efterskole. Det samme gælder de 20 ørreder, som svømmer rundt i et stort kar. Også de skal nakkes og ædes. 75 elever har valgt at blive weekenden over, og de står klar med skærpede knive og tunge økser for at aflive høns og fisk, partere dem og gøre dem klar til at spise. Man skal nemlig nakke, før man kan æde, og Midtjysk Efterskole har lavet sin egen version af det kendte TV-koncept. »Vi håber, vi kan sætte nogle tanker i gang om vores mad, og hvor den kommer fra. Men også gerne om, hvordan vi tager livet af dyrene, hvilke opvækstbetingelser, de har haft, og hvordan vi tilbereder dem,« siger Jesper Lumholt.

SKRIV & TEGN OVERALT

NE MI ANKER ERSKOLET EFT

ET MIG OG LIV EN BOG OM Michael Høj

NAVN:

lund Larsen

BOGEN HANDLE R OM DIG, OG HVORDAN DU GOD TIL AT BLIVER LEVE ET LIV, SOM DU KAN STOLT AF OG VÆRE TAKNEMMELI G OVER. JO BRUGER BOGEN MERE DU , JO KLOGER E BLIVER DU VIGTIGE SP PÅ LIVETS ØRGSMÅL SO M FX: HVEM ER JE G? HVAD ER VI GTIGT I LI VET? HVORDAN BØR JEG LEV E MIT LIV? HVILKEN BE TYDNING HAR FÆLLESS HVORDAN KABER? KAN JEG ØV E MIG I AT LEVE ET GO DT LIV?

ÅRGANG: EFTERSKOLE:

EN DANNELSE S- OG MIND EHÅNDBOG

9 788793 485 037

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

BGI akademiet køber ejendom på Hjarnø Der vil fortsat være en efterskole på Hjarnø i Horsens Fjord. Efterskolen BGI akademiet har netop overtaget den ejendom, der tidligere tilhørte Phønix Efterskole. Skolen lukkede i august efter otte år som aktiv efterskole. Der har tidligere været plads til 50 elever og ejendommen ligger på en 20.000 m2 stor grund. »Vi ser frem til at overtage det nye område og få sat gang i en udviklingsproces. Vi har allerede flere ideer i spil. Vi glæder os også til at lære øen og dets beboere

bedre at kende,« siger Troels Ross Petersen, leder af BGI akademiet. I løbet af efteråret vil der blive udarbejdet en tidsplan, der blandt andet omfatter en plan for en omfattende renovering. Hvornår der kommer til at bo efterskoleelever fast på Hjarnø er endnu ikke besluttet, men stedet vil allerede fra dette skoleår blive anvendt til forskellige arrangementer for eleverne på BGI akademiet.

Tyve stjal mobiltelefoner på efterskole Eleverne på Sportsefterskolen Sine i Løgumkloster har fået besked på at låse deres værelser efter der for nyligt var tyve på skolen. Seks elever har fået stjålet deres mobiltelefoner fra værelserne. »Nogle elever observerede hen på eftermiddagen to lyshårede kvinder på omkring 30 år gå væk fra elevernes gange, men før nogen nåede at tage affære, var de to kvinder forsvundet,« fortæller politikommissær Jens Peter Rudbeck fra Syd- og Sønderjyllands Politi. På Sportsefterskolen Sine er forstander Peter Bruhn Jepsen ærgerlig over indbruddet. »Det har vi ikke oplevet før. Vi ved, at folk udefra stjæler blandt andet cykler på organiseret vis på andre efterskoler. I forhold til vores skole, så skal det her lige bundfælde sig, før vi finder ud af, hvad vi skal gøre fremadrettet,« siger Peter Bruhn Jepsen.

Haarby Efterskole fejrer 20 år

Her hos os kan man få lov til at være nørd, uden at der bliver set skævt til det. Man kan få lov til at være klog og dygtig. Det kan man ikke nødvendigvis mange andre steder. Rune Madsen, forstander, Nordborg Slots Efterskole, til Jysk Fynske Medier

Efterskolen · 3. oktober 2018

Haarby Efterskole kunne den 20. september fejre 20 års fødselsdag. Efterskolen blev i 1998 indviet af Uffe Ellemann-Jensen. Dagen blev festligt markeret med Haarby Efterskoles fødselsdagsløb, hvor eleverne løb en 2 km runde om Haarby Hallerne for at rejse penge fra sponsorer til nye idrætsfaciliter på skolen. Derefter var der åbent hus med traktement, taler og musik til byens borgere, samarbejdspartnere, forældre samt tidligere ansatte.

Skrædd ersyet til 10. k lasse

På danskportalen får du nyt gods til undervisningen i 10. klasse. Materialet møder eleverne i øjenhøjde og har fokus på det, der er særligt for faget i 10. klasse. Med det brede tekstudvalg kommer du godt omkring i mange forskellige genrer og teksttyper – fra dokumentar- og reklamefilm til podcast og youtube-produktioner. Eleverne får redskaber til at repetere deres viden, og de støttes i deres forberedelse frem mod prøverne. Alt det – og meget mere til dig, der underviser i 10. klasse – på dansk.gyldendal.dk

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ønsker tilskud til ghettobørn på efterskole

Efterskole kæmper for lokal brugs

Enhedslisten i Horsens har foreslået, at kommunen skal betale 80% af forældrenes udgift til efterskoleophold – vel at mærke til de unge der bor i de udsatte områder Sundparken og Sønderbro. Enhedslisten i Horsens mener nemlig, at den bedste integration for unge er et ophold på efterskole, hvor de kan møde andre unge på tværs af kulturer og klasseskel. »I dag handler debatten om de såkaldte ghetto-områder mest om straf. Man forbyder folk at bosætte sig i områderne og lovgiver om adgangen til daginstitutionerne. Vi synes, der er behov for positive tiltag for at gavne integrationen. Med det her forslag vil familier med en lav indkomst og anden etnisk baggrund få mulighed for at sende deres børn på efterskole,« siger byrådsmedlem Lisbeth Torfing fra Enhedslisten til Horsens Folkeblad. Hun måtte desværre efterfølgende konstatere, at der ikke kunne mønstres et flertal bag forslaget i byrådet ved de netop overståede 2019-budgetforhandlinger for Horsens Kommune.

Bøvling Idrætsefterskole har lagt sig ind i kampen for byens lokale Dagli’ Brugsen, efter den har sendt et opråb ud til byens borgere om at lægge flere af deres indkøb i forretningen. »Det er vigtigt både for os som skole, men også som lokalsamfund, at der en brugs, som vi også gerne skal bakke op om. Det er stedet, hvor man mødes, og det bringer liv til by,« siger forstander Martin Højbjerg Wiborg til dagbladet Holstebro-Struer Skolen lægger selv en del af sine indkøb af fødevarer i forretningen, og man har i flere omgange været med til at bakke op om Brugsen. »Da Brugsen ikke længere ville køre varer ud søgte både vi og friskolen søgte efter frivillige, der ville bringe varer ud, og inden for kort tid havde vi fundet personer, der kunne stå for opgaven,« siger Martin Højbjerg Wiborg. Skolen elever støtter også den lokale brugs »Vores elever gør i hvert fald deres til at støtte op om forretningen, men det er ikke nødvendigvis i frugt- og grøntafdelingen, de gør deres indkøb,« siger Martin Højbjerg Wiborg med et smil på læben.

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

DE STORE LÆSER 24.-25. januar 2019 Helnan Marselis Hotel, Aarhus

Hør bl.a. om læse-, fremstillings-, fortolkningsog kommunikationskompetencer samt om itfagdidaktik og prøverne i dansk. Mød Johannes Fibiger, Ayoe Quist Henkel, Pernille Tjellesen, Charlotte Rytter og Sebastian Dorset m.fl. viacfu.dk/destorelaeser

Efterskolen · 3. oktober 2018

8789 - jyst - 08.18

Temadage om danskfagets kerneområder

Rundt om folk

Efterskole laver sommerhøjskole Næste sommer inviterer Hardsyssel Efterskole for første gang familier på sommerhøjskole. Om sommeren står skolen nemlig tom og det vil man nu lave om på. »Vi glæder os meget til at fylde skolen med mindre børn, teenagere, forældre og bedsteforældre. Vi tror på, det bliver en fantastisk uge,« siger Rolf Sanderhoff, der er forstander på Hardsyssel Efterskole. Han vil sørge for, at Sommerhøjskolen bliver fyldt med aktiviteter på skolen, men der skal også indbygges ture væk fra skolen.

Falster Efterskole på tvangsauktion Den godt 1.250 kvadratmeter store Falster Efterskole sælges som konkursbo midt i oktober med alt, hvad der hører til af storkøkken, elevværelser, forstanderbolig og fællesrum. Ifølge salgsopstillingen på itvang.dk er efterskolen fortsat fuldt funktionsdygtig med plads til cirka 62 elever – der kan fordeles ud i de 31 dobbeltværelser. Dertil kommer blandt andet en forstanderbolig på 215 kvadratmeter, et par tjenesteboliger til lærere, kontorer, opholdsrum, gangkøkkener, toiletter og baderum. Ejendomsvurderingen er på 8.150.000 kroner.

Mikkel Blønd Vestergaard er ansat som viceforstander på Frøslevlejrens Efterskole. Der er tale om en nyoprettet stilling på baggrund af en positiv elevtalsudvikling, hvor der er behov for øget ledelse. Mikkel Blønd Vestergaard er 46 år og bor i Augustenborg sammen med sin familie. Han kommer fra en administrativ stilling i Landbrugsstyrelsen, og har gennem en årrække arbejdet som projektleder og udviklingskonsulent i bl.a. Sønderborg kommune. Derudover er Mikkel Blønd Vestergaard et musisk menneske, er udøvende musiker og passer dermed rigtig godt ind i skolens profil.

Ved den første Ollerup Friluftslivsfestival er den første Friluftspris blevet uddelt til naturvejleder Lars Borch Jensen, der igennem mange år har arbejdet med udvikling af pædagogisk frluftsliv for Efterskoleforeningen og Ungdomsringen. Lars Borch Jensen har været drivkraft i udviklingen af ensartede standarder for f.eks. uddannelsen af kano- og kajakinstruktører i Danmark. Han har uddannet et utal af lærere og naturvejledere, og har bidraget med både at bringe naturvejledningen ind i friluftslivet, samt friluftslivet ind i naturvejledningen.

Alle navnenyheder har vores interesse. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Langelands Efterskole har ansat Preben Birkeholm, Svendborg, som viceforstander til aflastning af forstander Lone Holme Jensen. Preben Birkeholm har igennem en årrække stået bag opbygningen af og den daglige ledelse af Svendborg B&U-teater. Han er 52 år og uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole og har desuden en master i drama- og teaterpædagogik.

Tom Ebbe Jakobsen er fra første oktober 2018 ansat som forretningsfører på Rønde Højskole og Efterskole. Han er 60 år og har en baggrund som revisoruddannet og erfaring fra stillinger som økonomi- og administrationschef på uddannelsesinstitutioner, og han har desuden været direktør for Studenterhusfonden. Tom Ebbe Jakobsen afløser forretningsfører Steen Victor Christensen, der nu går på pension, efter at han i en 4 årig periode har varetaget økonomien og udviklet administrationen.

Højer Efterskole sætter ekstra skub under skolens japansklinje, som i dette skoleår har 24 elever, med ansættelsen af 31-årige Anton Yamato Radmer, der har japanske rødder. Med til Højer har han sin japanske hustru, og eleverne på efterskolens japansklinje får rig mulighed for komme helt tæt på både sprog og kultur i undervisningen.

Efterskolen · 3. oktober 2018

10. klasse

Danmarks Evalueringsinstitut

Unge vælger 10. klasse for at blive klar til uddannelse Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

UDDANNELSESVALG

Unge bruger 10. klasse helt efter hensigten. Nemlig til at forberede sig på en ungdomsuddannelse. Men de færreste i 10. klasse ønsker at gå videre på en erhvervsuddannelse, viser ny undersøgelse

Efterskolen · 3. oktober 2018

Når unge vælger 10. klasse skyldes det i høj ønsket om at blive mere klar til at tage en ungdomsuddannelse, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet. Undersøgelsen konkluderer, at unge, der vælger 10. klasse generelt oplever flere udfordringer i forhold til at gå i skole og er mere usikre over at skulle vælge ungdomsuddannelse, end deres jævnaldrende, som går direkte i gymnasiet efter 9. klasse. Fælles for de unge, der har søgt 10. klasse er, at skoletræthed er hyppigt forekommende, ligesom de generelt vurderer deres karrierekompetencer dårligere end øvrige unge. Desuden er de kendetegnede ved en lavere faglig selvtillid end den store gruppe af unge, der går direkte i gymnasiet efter 9. klasse. Valget af 10. klasse er ofte velovervejet, fortæller områdechef Camilla Hutters fra EVA: »Mange unge betragter 10. klasse som en mulighed for at forberede sig fagligt eller personligt og for eksempel dygtiggøre sig eller blive modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse. De unge forventer, at 10. klasse kan gøre dem ’mere klar’, og især de unge, der skal i 10. klasse på en efterskole, ser efterskolen som et sted, hvor de kan dyrke interesser og afprøve nye sider af sig selv.« Politisk er der fokus på 10. klasses rolle i forhold til at få flere til at vælge erhvervsuddannelse. Blandt andet i regeringens udspil ”Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden”.

Hvad skal der blive af de unge? »Der vil være et dilemma i at erhvervsrette 10. klasse mod erhvervsskolerne, for langt hovedparten af dem, der vælger 10. klasse i dag, har ikke som mål at tage en erhvervsuddannelse,« siger Camilla Hutters. Ændrer man på 10. klasse i en mere erhvervsrettet retning, eksempelvis som et skoleår der udbydes på erhvervsskolerne, så er det ikke sikkert, at den store gruppe af unge, der i dag bruger 10. klasse på at blive klar til en gymnasial uddannelse, kan se sig selv i tilbuddet. »Spørgsmålet er, hvor de unge vil søge hen, hvis man ændrer på formålet og indholdet af 10. klasse. I dag kan vi se, at mange unge bruger året på at blive fagligt og socialt klar til at komme i gymnasiet, men hvis 10. klasse bliver meget erhvervsrettet vil nogle af disse unge måske søge andre steder hen eller gå ud af 9. klasse for at tage et arbejde,« siger Camilla Hutters. Hun peger på, at de unge har nogle klare grunde til at vælge 10. klasse. De vil styrke sig fagligt, socialt og personligt og prøve at gå i skole på en anden måde. Det ligger helt i forlængelse af det nuværende formål med 10. klasse, som et tilbud for unge med behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. »De unge oplever selv, at de har brug for det 10. skoleår til at blive klar til ungdomsuddannelsen. Hvis formålet med den kommunale 10. klasse ændres, så

Mange unge betragter 10. klasse som en mulighed for at forberede sig fagligt eller personligt og fx dygtiggøre sig eller blive modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse. Camilla Hutters, områdechef i EVA

vil en række af disse unge blive henvist til efterskolerne. Men en del unge har af forskellige grunde ikke mulighed for at tage et år på efterskole, og hvad skal der så blive af disse unge,« spørger Camilla Hutters. Hun mener, at EVA’s nye undersøgelse er vigtig viden i den kommende tid, når man i kølvandet på regeringens EUD-udspil skal diskutere, hvordan vi får skabt et 10. klasses-tilbud, som både får flere til at overveje EUD, men som samtidig er relevant for de unge. De fleste vil videre i gymnasiet Langt de fleste af de unge, der har søgt i 10. klasse, regner med, at de skal videre i gymnasiet. Det siger 68 % af de unge, at de vil. Og især blandt de unge, som går i 10. klasse på efterskole, ligger vejen mod gymnasiet klar.

Derimod er det kun 15 % af de unge, der har søgt ind i 10. klasse, som ønsker at søge ind på en erhvervsuddannelse bagefter. »Der er ikke ret mange unge, der tænker 10. klasse som starten på en erhvervsuddannelse, men altså snarere som en mulighed for at forberede sig fagligt og personligt på gymnasiet og få en pause fra den skole, som mange er lidt trætte af,« siger Camilla Hutters. Erhvervskendskab i grundskolen Meget tyder på, at der skal sættes ind langt tidligere end 10. klasse, hvis flere unge skal have øjnene op for muligheden i en erhvervsuddannelse. Camilla Hutters siger, at det kræver en langt større diskussion end et isoleret spørgsmål om 10. klasses rolle. »Det handler om at styrke kendskabet til erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet allerede i grundskolen og få mere praksisfaglighed ind i skolen. Men samtidig er det vigtigt at påpege, at det ikke kun handler om manglende kendskab til erhvervsuddannelserne, når mange unge vælger gymnasiet. Det er også et spørgsmål om, at det er svært at træffe et erhvervsvalg i en så tidlig alder, og at mange oplever, at gymnasiet er en bredere uddannelse med kendte fagniveauer, som de bedre kan bygge videre på senere, sådan at de ikke låser sig ikke fast i nogle bestemte retninger,« siger Camilla Hutters. •

Velovervejet valg af 10. klasse Interviews med de unge viser, at valget af 10. klasse er velovervejet. Mange unge har en følelse af endnu ikke at være klar til at skulle videre i uddannelsessystemet og vil derfor benytte 10. klasse til at blive personligt og fagligt klar. De oplever, at 10. klasse er en pause fra det traditionelle uddannelsessystem, de vil prøve noget nyt i et andet miljø, der er præget af mindre pres. Fælles for gruppen af unge, der har søgt 10. klasse er, at skoletræthed er hyppigt forekommende (54%, der søger ordinær 10. klasse og 57% der søger efterskole. Til sammenligning er det 44% af dem, der søger gymnasiet efter 9. klasse.) Lav faglig selvtillid: Kun 12% af unge der søger ordinær 10. klasse og 21%, der søger 10. klasse på efterskole vurderer, at de har høj faglig selvtillid (32% der søger gymnasial uddannelse vurderer at de har høj faglig selvtillid). 69% af de unge, der søger 10. klasse på efterskole, vil gerne have mulighed for at dyrke en interesse, for eksempel sport og musik. Derudover fremhæver mange, at de vil blive mere afklaret på uddannelse og arbejde, mere modne og bedre til sociale ting. Kilde: Uddrag af rapporten ”Valget af 10. Klasse”, udgivet af EVA, Danmarks evalueringsinstitut, september 2018. www.eva.dk

Efterskolen · 3. oktober 2018

Elever

Årets gang

Mit efterskoleår:

Begyndelsen I august mødte mere end 29.000 nye efterskoleelever op til første skoledag. Vi har fulgt to af dem i den første tid Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

til efterskolen været forskellige. Mens Linnea i mange år har været klar over, at hun ville på Kastanievej Efterskole, så det anderledes ud for Andreas. »Jeg troede egentlig, at jeg skulle på gymnasiet, og jeg var i gang med at kigge på forskellige skoler. Men så sagde både min far og nogle andre nære familiemedlemmer, at efterskole, det er fedt! Dem, der havde prøvet det, anbefalede det – og dem, der ikke selv havde været på efterskole, sagde, at de ærgrede sig over det. Så jeg tænkte okay, lad mig give det en chance,« forklarer Andreas, som først i foråret 2018 søgte om optagelse på efterskolen. »Heldigvis var der plads til flere drenge,« tilføjer han. Derfor kunne han sammen med Linnea og de andre elever starte på efterskolen den 12. august.

Søndag den 12. august cyklede 16-årige Gry Linnea Nielsen mod Kastanievej Efterskole på Frederiksberg. Ved sin side havde hun sin mor på en Christianiacykel, tæt pakket med datterens bagage. I to år havde Gry Linnea – i daglig tale blot kaldet Linnea – ventet på lige netop denne dag. »Jeg var så klar på at begynde. Jeg har været skrevet op længe, og jeg havde siddet og ventet hele sommerferien, efter jeg havde afsluttet min 9. klasse. Så jeg 12

Efterskolen · 3. oktober 2018

glædede mig ekstremt meget til at møde min roommate og min kontaktgruppe,« fortæller Linnea. Vi møder hende ti dage efter første skoledag sammen med klassekammeraten Andreas Hvidberg, også 16 år. De to har sagt ja til, at vi må følge dem i årets op- og nedture på efterskolen. Hvorfor efterskole? Selvom de to nu er havnet på samme skole, i samme 10. klasse, har deres veje

Hej roommate Når man spørger de to klassekammerater, hvad de især husker fra den første dag, svarer de entydigt: Mødet med deres roommate. »Det var lidt nerve-wrecking, for man ved jo ikke, hvem der kommer ind af døren. Min roommate kommer fra Færøerne, så hun var der heller ikke på nye elevers dag, så jeg havde aldrig mødt hende før. Først var det akavet, og det var mest vores forældre, der talte på den der meget mor-agtige måde. Men vi fandt på plads, fandt vores skabe og begyndte at ind-

Mit efterskoleår I dette skoleår følger vi to elevers efterskolerejse fra start til slut. Og her i første afsnit af serien fortæller de to elever, Albert og Linnea, om den første tid og de følelser, der følger med.

Det var fedt hver eneste gang, du mødte en ny person, hvilket var hele tiden, for alle var jo nogen, du ikke havde mødt før. Andreas Hvidberg

rette os og tale lidt. Og så det var faktisk rigtig rart at finde ud af, hvem jeg skulle bo sammen med. Det var det første skridt mod at flytte rigtigt ind,« siger Linnea. På Andreas’ værelse gik det også godt, faktisk mener han selv, at det første møde "kørte super glat". Snakken gik nemlig fint, og mødet med den nye roommate gav ro i maven. »Han havde orden i sit udseende, så jeg tænkte: Han har styr på sig selv, så det kan umuligt være helt galt, lige me-

get hvor forskellige eller ikke forskellige vi er,« fortæller han. Stor omvæltning Mødet med værelseskammeraten var kun et af mange nye møder på efterskolen, men selvom Andreas og Linnea husker den første tid som hektisk og lidt overvældende, nød de begge introugen. »Det var fedt hver eneste gang, du mødte en ny person, hvilket var hele tiden, for alle var jo nogen, du ikke havde • Efterskolen · 3. oktober 2018

Elever

Årets gang

Først var det akavet, og det var mest vores forældre, der talte på den der meget mor-agtige måde. Gry Linnea Nielsen

mødt før. Det var helt vildt at møde så mange nye mennesker på så kort tid. På den her halvanden uge har jeg lært godt 70 mennesker at kende. Og de fleste er virkelig rare, interessante og søde,« siger Andreas, som bakkes op af Linnea: »Det overraskede mig, hvor hurtigt man kommer tæt på folk. Man er sammen hele tiden så intenst, så efter halvanden uge har man allerede fundet mennesker, man er tryg ved og tæt på.« Introugen på Kastanievej bød på flere aktiviteter, blandt andet skulle hele skolen til Pride om lørdagen, hvilket de to klassekammerater husker som en dejlig oplevelse. Derudover fik de lov at prøve kræfter med deres linjefag. »Det startede om onsdagen, og så havde vi onsdag og torsdag til at lave et projekt, som vi skulle fremvise fredag aften,« forklarer Linnea. Især Andreas nød den travle opstart. Han var nemlig træt af den lidt kedelige hverdag derhjemme. »Da jeg gik i folkeskolen, var undervisningen generelt – for mig i hvert fald – meget tung, og så havde du din fritid, hvor du skulle finde på et eller andet at fylde den ud med. Men her sker der en hel masse. Det sker bare bum-bumbum, den ene spontane ting fører til den anden, og når dét ikke sker, er der et eller

Efterskolen · 3. oktober 2018

andet stillet op, som skolen har fundet på i forvejen,« fortæller han. En ny hverdag Kort inde i efterskoleopholdet er det da også tydeligt for begge elever, at det bliver en helt anden oplevelse at gå i skole her på Kastanievej, ikke mindst fordi undervisningen er anderledes. »Selv de boglige fag – man kan tydeligt mærke, at man er på en kreativ skole. I danskfaget skal vi ud og gå tur og sanse. Man kommer jo også tæt på lærerne, så

Han havde orden i sit udseende, så jeg tænkte: han har styr på sig selv, så det kan umuligt være helt galt. Andreas Hvidberg

det bliver meget federe at have undervisning,« siger Linnea, som desuden er meget lettet over, at det har været så nemt at komme ind på de andre elever. »Der kan hurtigt komme de der teenagegrupperinger, men det synes jeg faktisk overhovedet ikke, at der er her. Det er også fedt, at du har kontaktgruppen, hvor du ved, at du passer ind, og du kan være hjemme og tryg i,« understreger hun. Selvom introugen var fed, er både hun og Andreas dog glade for, at hverdagen så småt er i gang. »Man vil jo gerne være den bedste version af sig selv – 24 timer i døgnet. Og det er rigtig svært at gå ind og lægge sig, for du kan høre, at der sker noget alle steder på skolen, og folk bliver bedste venner. Så man tænker, hvis jeg går ind og lægger mig en halv time, går jeg glip af noget,« siger Linnea og griner. »Men det er ret sjovt at se, hvordan energiniveauet er skiftet. Fra den søndag, hvor folk kom, til nu,« påpeger Andreas. Høj energi eller ej, så er de to elever enige om, at efterskolen er alt, hvad de drømte om, og mere til. »Det overgår enhver fantasi. Det er meget federe, end jeg kunne forestille mig – på alle punkter,« siger Andreas. •

SYNG S P I S OG SNAK KALENDER EFTERÅRET 2018 Åbne arrangementer for alle

23. august Nørgaards Højskole 8. september Ry Højskole 8. september SeniorHøjskolen Nørre Nissum 18. september Brandbjerg Højskole 18. september Børkop Højskole 20. september Den Rytmiske Højskole 20. september Grundtvigs Højskole 3. oktober Suhrs Højskole 8. oktober Ryslinge Højskole 11. oktober Rødding Højskole 18. oktober Nordfyns Højskole 24. oktober Vrå Højskole 25. oktober Gymnastikhøjsk. i Ollerup 31. oktober Rønde Højskole

100 SAN

SA OL E ØJSK RA H

Erik

SSS + 100 sange 172x227.indd 1

NG B

1. november Højskolen Skærgården 12. november Børkop Højskole 13. november Ry Højskole 14. november Suhrs Højskole 15. november Nordfyns Højskole 21. november Rønde Højskole 26. november Ryslinge Højskole 28. november Egmont Højskolen 28. november Gymnastikhøjsk. i Ollerup 28. november Nørgaards Højskole 29. november Højskolen Skærgården 4. december Den Rytmiske Højskole 4. december Grundtvigs Højskole 5. december Rødding Højskole 5. december Vrå Højskole 6. december Brandbjerg Højskole Se mere på www.hojskolesangbogen.dk

100 sange Klaverakkompagnement til 100 fællessange Cd‑boxsæt 250,- kan købes på webshop.hojskolerne.dk, OGE

ng llessa l, t til fæ Moesbø orring er nemen ov B mpag anas, Jesp asmus Sk fm rakko R Klave Stig Kau gaard og ter: der Pianis Dan Søn er, Somm

iTunes 129,App 149,Stream via din musiktjeneste* *søg på Højskolesangbogen som kunstnernavn.

Efterskolen · 3. oktober 30-08-2018 2018 1515:01:34

Præstationernes bjerg

r ge in en M e tig

e sR

Rig Vejledning Det dybe vand De

Oplevelsernes Ø

Lovgivningen (Bjergpas)

ra kt

Bortforklaringernes Bugt Inno

v at i

one

kild

Udsynets Tinde

rd Fo

nes

ﬂod

De søgendes Ø

Usikkerhedens mose

orklaringernes Bugt

Bortf

a sK

Ansøg ningernes skov

se rv at

Ambitionernes Ø

Begejstrian

Vildfarelsens Skov

G LÆDENS

DET GENNEMSNITLIGE PLATEAU

HAV

Den største vejlederkonference D e Ku ld se

Individets ånde h u l

jl e d e

P la n e

Meningernes Ø k t e r ræ

set

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

V LO

De Prøvefries Ø Selvtilstrækkelighedens sump

Reﬂ e

ksio n

erne s

jergkæde) rne (B abe ssk lle

kyst

De Rigtige Meningers Dyb

De mange deltagere kunne rejse rundt fra kyst til kyst i et hav af aktuelle oplæg, dialog- og netværksmøder, men der var også rum og tid til at mødes med alle kollegaerne i de to dage konferencen kørte.

Niels Skov Lærer og vejleder på Aabæk Efterskole ved Åbenraa Fjord Der har indenfor de sidste 8 år kun været eet år, hvor der ikke er lavet om i lovgivningen, som påvirker vejlederfaget. Hvorfor er du på vejlederkonferencen? Jeg er med som Netværksleder for Vejledningsnetværk Sønderjylland og for det landsdækkende netværk for specialundervisning. Og så er jeg medlem af vejlederudvalget, hvor jeg har været med til arrangere noget af konferencen. Jeg er naturligvis også med for at få nye input. Der har indenfor de sidste 8 år kun været ét år, hvor der ikke er lavet om i lovgivningen, som påvirker vejlederfaget. Jeg kommer for at få det nyeste indenfor optagelse.dk, hvad sker der for vores optagelsesområder og hvad sker der omkring den nye FGU. Og så selvfølgelig for at møde alle de andre specialvejledere, som sidder med de samme udfordringer som jeg. Efterskolen · 3. oktober 2018

Vurderingens Hul

Næs hedens rrig sge Ny

Årets vejlederkonference, som EfterEN M M skoleforeningen afviklede i Vingsted Ø R ST ved Vejle sidst i september, blev et tilløbsstykke med næsten 400 deltagere. Dermed kom der 50 flere end sidste års rekordår. I alt var der 176 efterskoler repræsenteret, hvilket udgør næsten 75% af landets efterskoler.

tio

rs K a n al

Ka r a

Hvad glæder du dig mest til? Jeg glæder mig meget til lejrbålssamtalerne. Jeg synes, det er meget fedt , og jeg sidder selv som tovholder på en af dem. Det er spændende at prøve af, og måske tager vi ideen med hjem og bruger i forhold til vores pædagogiske dage eller i forbindelse med noget gruppevejledning på skolen. Det kunne være skægt. Så glæder jeg til at møde alle de nye, der er kommet ind omkring vores specialskolenetværk. Vi mødes nemlig også her på vejlederkonferencen.

OSO OPGAVERNES OCEAN Beslutningens tinde

Vovemodets skrænt

Forandringens Ø

AN GST E N S

HAV

D ET

L I V S D U EL I GE

Modets bjerg

Opgavesumpen

d For

d s ﬂo

vig

Frafaldet

D E

STOR E

DR ØMME S

ets

Ungdommens Ø

Jeg kan somTerminerne ny vejleder mærke, man skal være oppe på dupperne for at fange, hvad der sker af nye tiltag.

T E R R I TOR I U M

Hvorfor er du på vejlederkonferencen? Det har mine erfarne vejlederkollegaer anbefalet mig. Jeg vil suge til mig, alt hvad jeg kan. Der er mange nye ting i spil hele tiden. Jeg kan som ny vejleder mærke, man skal være oppe på dupperne for at fange, hvad der sker at nye tiltag, så jeg er her for at komme ind i gamet.

Overgangens Ø sky ste n

Praksis bugten

Konkurrenceklippen

Triv sel

Diciplinerne

Pensum-pen

Mindernes mo se

Lærer og ny vejleder på Flemming Efterskole ved Horsens

Langmodighedens lagune

H A

Mismodets næs

Mette Riis Holm

Forv entn inge rnes

Systemernes mose

(aktiv)

Dannelsesbadet

De Vildfarendes Ø

inget

GLÆDESUDBRUDDET

en ed ldr Vi

Dilemmaernes Ø Sp r

s en

Hvad glæder du dig mest til? Jeg ser frem til at blive en lille smule klogere på, hvad det vil sige at være vejleder. Og få nogle pejlemærker på, hvad der lige nu er aktuelt i vejlederuniverset. Jeg har blandt andet været til et modul for nye vejledere, og jeg synes, jeg er ved at få mere styr på min dagligdag som vejleder. Det glæder mig, at jeg allerede føler, jeg kan snakke med, når mine erfarne vejlederkollegaer snakker. Om lidt skal jeg ind og høre om UPV’en. Det glæder jeg mig til, for her er sikkert også noget nyt for mig.

Camilla Gubi

Lærer og vejleder på Design- og Idrætsefterskolen Skamling ved Kolding

Det skræmmer mig lidt i forhold til måden de unge er sammen på, og så det jeg ser som den gode måde at være sammen på. Hvorfor er du på vejlederkonferencen? Det er det perfekte sted at blive opdateret på det, der sker indenfor den her megaspændende vejlederverden. Jeg synes det er en kæmpegave at være vejleder og at blive sat i nogle situationer, hvor man får nogle vildt gode snakke med de unge mennesker; om deres fremtid, deres fortid og hvad der præger deres valg. Hvad glæder du dig mest til? Højdespringeren var helt klart Søren Østergaard. Han har bare totalt fingeren på pulsen, og så er han jo en god formidler. Det var meget interessant med det store generationsskel, der

jo bare er mellem os og de unge. Det skræmmer mig lidt i forhold til måden de unge er sammen på, og så det jeg ser som den gode måde at være sammen på. Jeg kan godt blive bekymret på mine egne børn vegne. Men ellers glæder jeg mig til at få fyldt viden på, men det er også ligeså meget fællesskabet med alle de andre, der er i vejlederverdenen til daglig. Det føles godt, at blive bekræftet i, at det man gør, er det rigtige, men også at få nye ideer til den daglige praksis. Jeg ved godt, vi i hverdagen kan kommunikere på andre måder, og steder, med andre vejledere i det regionale netværk, men det giver altså bare meget mere at være sammen her. Efterskolen · 3. oktober 2018

Præstationernes bjerg

se rv at

Ambitionernes Ø

Oplevelsernes Ø

Lovgivningen (Bjergpas)

Vejledning

ig eR 5Dhurtige Det dybe vand

Ansøg ningernes skov

r ge in en M e tig

e sR

Inno

v at i

one

kild

Udsynets Tinde

nes

ﬂod

De søgendes Ø Begejstrian

Vildfarelsens Skov

Individets ånde h u l

Meningernes Ø Ka r a

k t e r ræ

G LÆDENS

DET GENNEMSNITLIGE PLATEAU

D e Ku ld se

set

jl e d e

P la n e

Usikkerhedens mose

rd Fo

orklaringernes Bugt

a sK

Bortf

Forsker formidler de unges stemme F

M RØ ST

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Efterskolen · 3. oktober 2018

tio

jergkæde) rne (B abe ssk lle

De Prøvefries Ø

Reﬂ e

ksio n

erne s

kyst

?: D u har nyligt afsluttet dit ph.d projekt ”Det sikre valg i en uvis fremtid”. Hvad driver dig i sådant et projekt

Tilde Mette Juul er ekspert i de unges uddannelsesvalg, og ønsker at præsentere de unges stemme i en debat, der er styret alt for meget af voksne med forskellige dagsordener. Hun har nyligt forsvaret sit ph.d projekt ”Det sikre valg i en uvis fremtid”. Vi mødte Tilde Mette Juul på den store Vejlederkonference til en snak om hendes arbejde og udfordringerne omkring de unges uddannelsesvalg.

Vurderingens Hul

Næs hedens rrig sge Ny

Selvtilstrækkelighedens sump

HAV

rs K a n al

V LO

Bortforklaringernes Bugt

Det lå meget godt i tråd med min baggrund – både det jeg kender fra folkeskolen som lærer og også min baggrund i den pædagogiske sociologi. For mig er det ungeperspektivet, og det at få de unges stemme frem, der er vigtigt. Det ligger naturligvis i DNA’et hos Center for Ungdomsforskning, men jeg har altid været optaget af retfærdighed og få belyst, der også er nogle konsekvenser ved den uddannelsespolitik, der bliver ført. Det er meget ofte de voksne; politikere, lærere og forældre, der taler om de unge, og skaber myter om, hvordan de unge er. Derfor synes jeg, det er interessant at få de unges perspektiv ført frem.

?: D u har været langt omkring i din empiri for at tegne et billede af de unges valgproces. Hvorfor?

Dels er der hele ungeperspektivet og min ambition om at løfte deres stemme frem, men forældre, vejledere og lærere er også interessante, fordi man herfra kan skabe en metodetriangulering i materialet, hvor du både kan få be- og afkræftet nogle af de ting, som ligger i de unges perspektiver. Forældrene er eksempelvis interessante i den sammenhæng, for her kan man også høre de diskurser forældrene taler ind i omkring børnene, og de diskurser som samfundet påvirker forældrene med. Der kan også være børn og unge, som er svære at komme ind på,

De Rigtige Meningers Dyb

fordi de fremstår ureflekterede eller har mindre selvbevidsthed. Her er det interessant også at have vejlederens eller lærerens blik på den unge for at kunne tegne et mere sammensat billede.

?: K ogt lidt ned definerer du i dit projekt 4 valgprocesser hos de unge: Den ubekymrede, den fokuserede, den tvivlende og den usikre. Hvis man skulle prioritere sparsomme vejleder-ressourcer, hvem er det så, der skal have hjælp, og hvem skal måske ikke have så meget hjælp?

Jeg tænker ikke, vi behøver bruge så meget individuel vejledningskrudt på gruppen af unge med en relativ ubekymret valgproces. De udgør omkring 40% af de unge. Og gruppen af elever i den usikre valgproces – omkring 15% - er den, som oftest får individuelle vejledningstilbud og opmærksomhed, da de er kendetegnet ved i løbet af processen ikke at være uddannelsesparate. Enten fordi de ikke lever op til de snævre vurderingskriterier eller fordi de er uafklarede omkring deres valg. Blandt de sidstnævnte, har nogle af dem drømme og ambitioner, som de voksne oplever som urealistiske, hvorfor de ofte bliver bedt om at have en plan B. Jeg tænker, at den gruppe, jeg kalder den tvivlende valgproces, ikke får tilstrækkelig vejledning i dag og at de bør have noget mere. Den udgør omkring 30% af de unge, og de har rigtigt meget brug for at få prøvet en masse af.

OSO OPGAVERNES OCEAN Beslutningens tinde

Vovemodets skrænt

Forandringens Ø

HAV

(aktiv)

Langmodighedens lagune

Diciplinerne

Modets bjerg

vig

d For

Opgavesumpen

Udfordringen i vejledningssammenhænge er, at man ikke må sige til børnene, hvad de skal. Forv entn inge rnes

Systemernes mose

GLÆDESUDBRUDDET

D ET

ets

Frafaldet

d s ﬂo

STOR E

DR ØMME S

Pensum-pen

Ungdommens Ø

Overgangens Ø

T E R R I TOR I U M

sky ste n

Praksis bugten

Konkurrenceklippen

Tilde Mette Juul, ph.d, Center for Ungdomsforskning

Og også unge, der ligger i den fokuserede valgproces (15% red), er underlagt et stort pres, selv om de faktisk er nogle af de elever, der klarer sig godt. De har måske mere brug for en mere autoritativ vejleder, der siger til dem: ”Det er godt nok, det, du har tænkt dig at vælge. Du behøver ikke være bekymret og du kan godt skifte mening!” De har faktisk brug for, der er nogen, der tør være normative!

?: H vorfor mangler det normative i vejledningen af de unge?

Udfordringen i vejledningssammenhænge er, at man ikke må sige til børnene, hvad de skal. Det skal ligesom komme fra dem selv. Nogen gange kunne det give mindre kompleksitet, hvis voksne også turde sige, hvad man egentlig synes, den unge skal og bør gøre. Medierne kritiserer også forældre for at blande sig for meget, og man anklager dem for, at de bare vil have deres børn i gymnasiet. Og det kan naturligvis også være et problem, hvis det er noget, den unge ikke kan klare eller har lyst til. Men for rigtigt mange unge er det bare et fint valg. Jeg synes, det er fint nok, at forældrenes vejledning er mere normativ. Der er stor forskel på vejledere og lærere i den her sammenhæng. Lærere er meget mere normative. På læreruddannelsen lærer man, at man skal vise vejen, være en rollemodel og vise man har en mening. Hvis læreren ikke synes, eleven skal gå den en ønsket uddannelsesvej, så siger han det.

H A

Mismodets næs

Mindernes mo se

Terminerne

D E

L I V S D U EL I GE

Dannelsesbadet

De Vildfarendes Ø

inget

en ed ldr Vi

Dilemmaernes Ø Sp r

Triv sel

AN GST E N S

s en

Vejlederne er derimod skolede i, at man ikke må sige, hvad de unge skal. Der skal man tage udgangspunkt i alle mulige samtalemåder, og man må ikke sige til eleven, at man virkelig synes, det er en dårlig idé. Og så er vejlederne også underlagt politiske målsætninger, hvor man gerne vil have de unge over på erhvervsuddannelserne. Så der er i hvert fald ikke nogen vejleder, der siger til en elev, som vil på en erhvervsuddannelse: ”Det skal du i hvert fald ikke. Du skal hellere tage gymnasiet!” Det kan læreren godt sige, men ikke vejlederen, fordi de har fået strenge krav om, at vi skal have flere på erhvervsuddannelserne. Og det kan faktisk være afgørende for, om vejledningen får tildelt ressourcer. Man vil nemlig fra politisk hold se, at de ressourcer, man poster i vejledningen, har en betydning.

?: P olitikerne har forsøgt at speede hastigheden op i både valg- og uddannelsesprocessen, og de har ligeledes søgt at flytte de unges valg, så man når en ønsket søgning på 30% til erhvervsuddannelserne. Du har tidligere været inviteret ind hos UVM som forsker og rådgiver. Hvad har du fortalt Undervisningsministeriet i den sammenhæng?

Det påvirker eleverne helt ned i folkeskolen, og presset på de unge får faktisk den modsatte effekt af det, man uddannelsespolitisk vil. Og så har jeg snakket med dem om erhvervsuddannelserne. Alene det store politiske fokus på det, gør i sig selv, at de unge ikke vil vælge en erhvervsuddannelse. De unge får faktisk en oplevelse af, der er noget galt med erhvervsuddannelserne, siden alle forsøger at manipulere dem til at vælge det. Jeg har derfor plæderet for, at man fjerner fokus fra, at det kun er unge, der skal vælge en erhvervsuddannelse. Det kan også de, der allerede er blevet studenter eller voksne ufaglærte. Og så i stedet bruge ressourcerne på at skabe nogle gode erhvervsuddannelser. Altså en rigtig god kvalitet i erhvervsuddannelserne, så man får nogle fortællinger ud at køre om, at erhvervsuddannelser faktisk er gode. Det er på erhvervsuddannelserne, der er flest, der falder fra, så kan man fastholde flere, så vil man jo have løst en stor del af de udfordringer, vi står med. Jeg synes, de lyttede, og jeg noterer mig med tilfredshed udspillet fra Tommy Ahlers omkring universitetsuddannelserne, der vil være med til at fjerne noget af det hårde tids- og præstationspres på de studerende. •

Jeg har fortalt dem, det er et problem. Dels det, at man taler om det rigtige valg og unge skal afklares. Og jeg har også fortalt dem, at uddannelsesloftet udgør et problem, idet man ikke kan vælge om. Efterskolen · 3. oktober 2018

Præstationernes bjerg

r ge in en M e tig

e sR

Rig Vejledning Det dybe vand De

Oplevelsernes Ø

Lovgivningen (Bjergpas)

ra kt

Bortforklaringernes Bugt Inno

v at i

one

kild

Udsynets Tinde

rd Fo

nes

ﬂod

Tiltideværelse er en konstant, typisk digital og rumlig uafhængig, De søgendes Ø Usikkerhedens mose tilgængelighed og synkronisme, hvor hastighed er vigtigt. l

orklaringernes Bugt

Bortf

a sK

Ansøg ningernes skov

se rv at

Ambitionernes Ø

Begejstrian

Vildfarelsens Skov

G LÆDENS

DET GENNEMSNITLIGE PLATEAU

HAV

AUTORITETSTABET D e Ku ld se

Individets ånde h u l

jl e d e

P la n e

Meningernes Ø Ka r a

k t e r ræ

set

tio

rs K a n al

Vurderingens Hul

Næs hedens rrig sge Ny

jergkæde) rne (B abe ssk lle

Prøvefries Ø Nutidens voksne har tabt autoriteten overfor de unge, menDeden kan genskabes i eksempelvis efterskolens situide fællesskabssamfund, hvor tiltideværelsen erstattes af tilstedeværelsen Selvtilstrækkelighedens sump

V LO

M RØ ST

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

De unge lever i dag i en tiltideværelse fremfor en tilstedeværelse. De er ikke afhængige af rum som rammen om nærvær. Det digitale rum er nemlig allestedsnærværende via mobilen, der til gengæld forpligter de unge på tid. »Hvor mange af jer ved, hvad streaks er?« Søren Østergaard spørger de mange deltagere på den store Vejlederkonference. Han er til daglig leder på Center for Ungdomsstudier, der er tilknyttet professionskolen Metropol, og han er her for at give et billede af nutidens unge. Der er stille i salen. Et godt billede på den forskel, der er på generation Z – de digitale indfødte – og så vores tids voksne. Søren Østergaard svarer derfor selv, og fortæller om to piger, der har haft et streak på Snapchat kørende over lang tid. Deres streak indeholder mere end 1.000 små beskeder frem og tilbage. Du skal mindst sende ét Snap hver dag med en besked, et emoji bål og nummer. Typisk er det blot små kærlige hilsener til hinanden, og det er alt om at gøre at holde den kørende for de to piger, som faktisk kun har mødt hinanden én gang i livet rent fysisk. Ellers er deres relation baseret på det digitale venskab og den tiltideværelse, de lever i. »Alle er på mobilen, og de snakker med venner, der typisk er som dem selv. Det er faktisk kun omkring 10% af de unge, der er sammen med andre ude i det fysiske rum,« fortæller Søren Østergaard, der præsenterer en slags tilstandsrapport baseret på en undersøgelse af 1.500 unge. 20

Efterskolen · 3. oktober 2018

Reﬂ e

ksio n

erne s

kyst

Autoritetstabet Mange unge fra generation Z er i dag slet ikke vant til at bruge voksne som hjælp. De finder svar på deres spørgsmål om livet online og via deres venner i det digitale rum. »Man kan faktisk tale om, der er sket i autoritetstab. Vi er faktisk helt nede på kun 1/3, der taler med voksne om deres problemer og spørgsmål« siger Søren Østergaard og opfordrer dagens voksne til at erkende, at vi ikke ved alt om den favre nye verden, og at vi skal åbne de unge ved at spørge ind til deres verden. »Vi skal ikke spørge, hvordan det gik til fodbold i dag. Vi skal spørge: Hey, hvordan gik det egentligt på Instagram i dag?« siger Søren Østergaard, og fortæller, at rigtigt meget af autoritetstabet handler om, at der er rigtigt meget, vi voksne slet ikke ved, og som vi er nødt til at spørge vores børn om. Åbne op »Udviklingen er faktisk sket relativt hurtigt, og der er rigtigt mange forældre og lærere, som vælger at lade være med at spørge: Hvad er et streak? Eller måske laver bare Inderen og siger ja, selvom de ikke ved, hvad det handler om alligevel,« griner Søren Østergaard. Han oplever, at mange forældre er bekymrede for at deres børn spiller eksempelvis rigtigt meget Counterstrike eller Forthnite. »Når jeg spørger forældre, om de ved, hvad det handler om, svarer de nej. Men det bekymrer dem, alligevel?!« fortæller Søren Østergaard spørgende og fortsætter: »Vi er nødt til at komme væk fra at være bekymrede og have berørings-

De Rigtige Meningers Dyb

angst. Det er det samme for de unge, der er bange for det nye. Men ligeså snart vi signalerer, at vi godt tør gå ind på nogle enemærker, som vi ikke har været på før, så modellerer vi faktisk vores børn og unge til en forståelse af, at det dør man ikke af. Også selvom man ser ud som en total novice i starten.« At lære at lære Samtidig med at de unge vokser op i en digitaliseret verden, så oplever de også en mangfoldighed i muligheder og at virkeligheden skrives andre steder. Derude. I fremtiden. »Det buldrer derudaf, og det er en fælles udfordring, at vi ikke ved, hvilken verden vi uddanner os til. Derfor er det vigtigt, at dannelsesprojektet handler meget mere om det, der er tilbage i os, når verden er blevet forældet i morgen,« siger Søren Østergaard og opfordrer til, at vi giver vores unge forudsætningerne for at lære at lære. Og at flytte deres tiltideværelse til en tilstedeværelse. Det kræver, at vi voksne får åbnet op og viser, vi er nysgerrige på de unge. »De unge efterspørger nysgerrige voksne, som stiller spørgsmål, udfordrer og giver ansvar. De vil også gerne møde fagligt dygtigt voksne, som de kan lære noget af, og så holder de af voksne, som de har en historie med og at deres samtale er knyttet til konkrete aktiviteter – det sidste gælder især for drenge,« fortæller Søren Østergaard. Robusthed i fælleskabet De unge er pressede, men samtidigt giver de udtryk for optimisme og tro på fremtiden. Faktisk så hører danske

OSO OPGAVERNES OCEAN Beslutningens tinde

Vovemodets skrænt

Forandringens Ø

HAV

(aktiv)

Modets bjerg

vig

Frafaldet

Derfor er det vigtigt, at dannelsesprojektet handler meget mere om det, der er tilbage i os, når verden er blevet forældet i morgen … Mi

Langmodighedens lagune

Diciplinerne

ets

Terminerne

D E

STOR E

DR ØMME S

D ET

L I V S D U EL I GE

T E R R I TOR I U M

Søren Østergaard, daglig leder på Center for Ungdomstudier

Mindernes mo se

ene

d s ﬂo

H A

Mismodets næs

do For optimistiske i Europa. unge til de mest Det ændrer dog ikke ved, at tidens præPensum-pen stationskultur presser de unge, og især piger har problemer med deres livstilfredshed. Ungdommens Ø «Faktisk så lå tallet på oppe på 30%Overgangens i Ø 2002, men i 2014 var det kun 19% af de Konkurrenceklippen 15-årige piger, der havde en høj livstilPraksis bugten fredshed. For drengene var det faldet fra 38 til 25%. Og mere end 30% føler sig indimellem alene og ensomme,« fortæller Søren Østergaard. Han fremhæver Poul Lundgaard Bak, der er overlæge og forsker i robusthed ved Århus Universitet. Han tydeliggør nemlig, at det er vigtigt at facilitere de unge med et trygt rum, som et robust fællesskab netop er. I det robuste fælleskab er det okay at tale om det, der er bekymrende og svært, uden at man risikerer at få hovedet hugget af.

sky ste n

Forv entn inge rnes

Opgavesumpen

Systemernes mose

GLÆDESUDBRUDDET

Dannelsesbadet

De Vildfarendes Ø

inget

en ed ldr Vi

Dilemmaernes Ø Sp r

Triv sel

AN GST E N S

s en

Efterskolen er svaret Selvom der er tryk på i dag, så indeholder efterskolen nogle af de ting, der er helt centrale for den læring, som efterlyses: At turde bevæge sig ud, bevæge sig i nye relationer og kunne tænke kreativt og innovativt. Søren Østergaard er overbevidst om, at netop efterskolen kan flytte de unges tiltideværelse tilbage til tilstedeværelsen. Og at de i efterskolens minisamfund kan lære at gå fra at være et individ til at være situide, fordi efterskolens livsfællesskab skaber et reflekterende rum, der gør rigtigt meget ved deres selvforståelse. »Vi kan alligevel ikke leve af at konkurrere med kineserne. Det taber vi på. Det er noget helt andet, der er på spil,« siger Søren Østergaard, og henviser til de helt elementære ting, som de unge kan finde hos efterskolen: Mod til at prøve nyt, flytte komfortzonen, pirre deres nysgerrighed, skabe udvikling og gøre det sammen – i et fælleskab. »Det er altså vigtigt, hvilken attitude, giver vores drenge og piger. Vi skal give dem redskaberne til at navigere. Så når man er færdig på efterskolen, så siger man: Vauw! Det her, det kan jeg godt!« slutter Søren Østergaard. • Efterskolen · 3. oktober 2018

Løst og fast

Frikvarter

Stav korrekt med RO+

Dansk Sprognævn har gjort Retskrivningsordbogen tilgængelig på mobilen gennem appen Retskrivningsordbogen Plus, også kaldet RO+. Appen er gratis og kan hentes både til iPhone og Android. RO+ fungerer både online og offline så eleverne altid kan slå op i den nyeste udgave af den officielle danske retskrivningsordbog.

Tror ikke på egne evner En ny analyse af 300. 000 elever viser, at 10 pct. mangler tro på egne evner – og det går ud over trivslen, viser en analyse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Elever, der får én dansktime mere om ugen i hele deres skoletid, vil klare sig bedre til eksamen i 9. klasse. I gennemsnit hæves karakteren med 0,21 karakterpoint, hvis han eller hun har fået én time mere om ugen hvert år. Kilde: VIVE og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Fotos: Colourbox

Efterskolen · 3. oktober 2018

Mange børn går ikke i skole Andelen af børn, der går i grundskole på verdensplan lå i 2016 på 70 procent mod 63 procent i 2010. Kun 41 procent af børnene syd for Sahara går i skole. 647 mio. børn og unge i skolealderen har ikke opnået minimumsfærdigheder i at læse og regne. Dette fremgår af et oplæg til FN’s generalforsamling.

Konservative vil niveaudele

Der skal meget mere niveaudeling i folkeskolernes ældste klasser i fag som dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk, lyder det fra de Konservative. Tesen er, at niveauinddeling giver alle mulighed for at modtage undervisning tilpasset deres eget niveau og kan derfor være med til at sikre, at alle elever lærer mere.

Sikker opbevaring af mobiltelefoner Mobilhoteller fra Hold On styrker det vigtige nærvær Hold On har produceret en serie mobilholdere specielt designet til uddannelsesinstitutioner. De er praktiske og lette at flytte rundt på.

Men det holder slet ikke i praksis, siger professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Niels Egelund til Altinget Uddannelse: »Det virker ærlig talt, som om de Konservative ikke aner, hvad der foregår inde i et klasselokale,« siger han, og henviser til, at der er meget solid evidens for, at niveauinddeling er dårligt for de svage elevers resultater og indlæring. »Og så har det ingen positiv effekt på de stærke elevers resultater. Når man niveauopdeler, mister man ’den positive klassekammerat-effekt’. I en god klasse er der brug for kvikke elever, der kan hive niveauet i klassen op og sætte gang i en god debat,« siger Niels Egelund.

Hold On skræddersyr også produkter, der opfylder dine behov. Hold On - giver rigtig god mening og mere ro i klasserne.

Når reformer er så overpromoverede, er det bl.a. fordi, de skal løse et problem, der er blevet fremstillet som en krise. Og så overdriver man den potentielle succes, man kan opnå med en reform. Larry Cuban, professor emeritus fra Stanford University

Bestil via www.holdon.dk eller på telefon: 2763 9508 Efterskolen · 3. oktober 2018

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

Efterskolen · 3. oktober 2018

Hvordan styrker vi MEDLEMSDEMOKRATIET? Læs oplægget på de følgende sider.

Efterskolen · 3. oktober 2018

Hvor vil vi hen med vores forening? På tre medlemsmøder i november inviteres medlemmerne til at præge fremtiden for foreningens demokrati, når bestyrelsen præsenterer sine forslag til ændringer i Efterskoleforeningens vedtægter Tekst: Arbejdsgruppen om medlemsdemokrati

På årsmødet 2018 fik bestyrelsen opbakning fra generalforsamlingen til at arbejde videre med udvikling af foreningens medlemsdemokrati. Vi præsenterede første bud på relevante temaer på en række medlemsmøder i foråret. Målet er, at den nye runde medlemsmøder i november klæder os på til at formulere de endelige forslag, som vil blive præsenteret for generalforsamlingen 2019. Bestyrelsen har arbejdet med 5 temaer under overskriften medlemsdemokrati, som præsenteres nedenfor: Medlemsbegrebet, beslutningskompetence og afstemningsregler, repræsentation i foreningens bestyrelse, kontingentstruktur og endelig regionernes rolle. Medlemsbegrebet § 3. Medlemmer Som medlem kan optages: • Alle efterskoler, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at modtage tilskud. • En godkendt efterskoles bestyrelse og skolens ansatte. • Enkeltpersoner, som kan tilslutte sig foreningens formål. Både skoler og enkeltpersoner, dvs. bestyrelser, ledere, medarbejdere og enkeltpersoner uden ansættelse på en skole, kan i dag være medlemmer af foreningen. Det mener bestyrelsen er en stor styrke, fordi vi på den måde, som forening for hele efterskolebevægelsen, formår at mobilisere folkeligt bredt og repræsentere forskellige synspunkter og tilgange til efterskolens hovedsigte. I praksis har foreningen udmøntet medlemskabet for ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved at ansatte og bestyrelsesmedlemmer automatisk fx får bladet Efterskolen tilsendt og har mulighed for at deltage i faglige netværk, kursustilbud og arrangementer, mv. Hvis denne mulighed forsvinder, er der en risiko for, at foreningens mobiliseringsevne og folkelige sammenhængskraft udhules.

Efterskolen · 3. oktober 2018

Bestyrelsen foreslår, at den nuværende brede ”skoleforms” medlemsdefinition fastholdes, men at det i vedtægternes § 3 præciseres, at en medlemsskole ved urafstemninger er repræsenteret ved bestyrelsen. Beslutningskompetence og afstemningsregler Det brede medlemskab er en styrke, men det er også en væsentlig del af årsagen til, at nogle medlemmer oplever foreningens demokrati som sårbart. Bekymringen går på, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem de, der er stemmeberettigede på generalforsamlingen og de, der skal håndtere konsekvenserne af beslutningerne efterfølgende. Senest var bekymringen aktuel i forbindelse med foreningens forslag til ændring af tilskudsmodellen, der blev vedtaget på generalforsamlingen i 2018 og senere godkendt af et flertal af alle medlemsskoler ved en urafstemning. Urafstemningen var en del af bestyrelsens forslag om ændret tilskudsmodel og kunne kun gennemføres, hvis et flertal på generalforsamlingen stemte for det. I de gældende vedtægter er det kun kontingentfastsættelsen, der altid skal sendes til urafstemning. På medlemsmøderne i maj 2018 blev det klart, at mange repræsentanter fra skolernes bestyrelser ønsker en udvidet mulighed for, at et mindretal af skoler kan forlange, at beslutningsforslag fremsat på generalforsamlingen skal kunne sendes i urafstemning blandt skolernes bestyrelser. Dette vil sikre, at de medlemmer, der sidder med det økonomiske ansvar ude på skolerne, får en selvstændig mulighed for at tage stilling til generalforsamlingsbeslutninger, der har væsentlige økonomiske konsekvenser for skolerne. Bestyrelsen ønsker at komme denne bekymring i møde ved at give mulighed for, at et mindretal af skoler kan forlange et forslag i urafstemning, hvis det vurderes, at forslaget har væsentlige økonomiske konsekvenser for skolerne. Bestyrelsen foreslår, at det indskrives i vedtægterne, at et mindretal af medlemsskoler (fx 10 % af det aktuelle antal medlemsskoler) kan forlange et forslag til urafstemning, såfremt forslaget har væsentlige økonomiske konsekvenser for skolerne. Og forudsat, at forslaget vedtages af generalforsamlingen. Krav om urafstemning skal fremsættes på generalforsamlingen.(vedr. §§ 4 og 7, stk. 1) Repræsentation i foreningens bestyrelse Mangfoldighed i bestyrelsens sammensætning er en vigtig forudsætning for bestyrelsens legitimitet og beslutningsdygtighed, og vi mener, at bestyrelsen bør afspejle sammensætningen af medlemmerne. I dag sker valg til

bestyrelsen alene på baggrund af kandidaternes valgprogram, to minutters mundtlig fremlæggelse på årsmødet og eventuelt rækkevidden af kandidaternes personlige netværk. Det sikrer, at valget sker med udgangspunkt i kandidaternes personlige engagement og gennemslagskraft – men det sikrer ikke nødvendigvis en tilstrækkelig repræsentation af de forskellige faggrupper i medlemskredsen; medarbejdere, ledere og bestyrelser. Det er alene overladt til generalforsamlingens fælles vilje, hvordan bestyrelsen sammensættes. Det anerkender bestyrelsen, at der kan være en sårbarhed i. Samtidig ønsker vi ikke at ændre på, at medlemmerne af bestyrelsen bør repræsentere hele skoleformens interesser og derfor bør vælges direkte af alle medlemmer på generalforsamlingen. Bestyrelsen er således fortsat ikke helt afklaret i forhold til, hvor indgribende en evt. ny repræsentationsmodel bør være. Bestyrelsen ønsker, at to mulige modeller drøftes på medlemsmøderne: Model 1: Hensigtserklæring i vedtægterne om, at ”generalforsamlingen ved sammensætning af bestyrelsen bør tilstræbe så bred en repræsentation af foreningens medlemsgrupper som muligt.” Model 2: En formel repræsentationsmodel, der sikrer, at både bestyrelser, ledere og medarbejdere til alle tider er repræsenteret i bestyrelsen: ”Foreningen ledes af en formand og 8 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 2 vælges blandt skolernes bestyrelser, 2 blandt skolernes ledelse, 2 blandt skolernes øvrige ansatte og 2 blandt alle valgbare medlemmer. Alle kandidater vælges direkte af alle stemmeberettigede på generalforsamlingen”. Endvidere foreslår bestyrelsen, at prioriteringsvalgmetoden afløses af almindeligt flertalsvalg. (Vedr. § 7 stk. 8-9) Kontingent Kontingent til foreningen betales i dag som et beløb pr. årselev. Denne fordeling har været genstand for kritik blandt andet ved medlemsmøderne i maj. Utilfredsheden skyldes en opfattelse af, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem den enkelte skoles betaling til foreningen og træk på foreningens ydelser. Det er for så vidt korrekt, at der ikke er en 1:1-sammenhæng mellem en skoles aktive brug af foreningen og kontingentbetalingen. Bestyrelsen fastholder imidlertid, at vores kontingentstruktur er retfærdig, idet alle skoler har samme mulighed for at bruge foreningens ydelser og foreningens politiske arbejde kommer alle skoler lige meget til gode.

Kontingentbetalingen er i dag stort set proportional med skolernes indtægter fra forældrebetaling og statstilskud. Modargumentet er, at statstilskuddet falder i et grundtilskud og et taxametertilskud pr. årselev, hvorfor det kun er rimeligt, at kontingentet fordeles på en lignende måde. Vi har derfor drøftet en todelt kontingentstruktur, hvor alle skoler betaler et grundkontingent om året samt et kontingent pr. årselev oveni. Næsten uanset hvordan betalingen fordeles på de to elementer, vil omlægningen betyde, at mindre skoler kommer til at betale mere, mens større skoler vil betale mindre end i dag. Et grundkontingent på 25.000 kr. vil fx betyde, at alle skoler under 118 årselever vil skulle betale mere end i dag. En væsentlig ulempe ved modellen er, at grundkontingentets størrelse altid vil være vilkårligt besluttet. Bestyrelsen oplever den nuværende kontingentmodel som fornuftig og retfærdig, men er også åben over for en todelt kontingentstruktur, hvis det er et ønske hos medlemmerne. Bestyrelsen foreslår derfor, at vi åbent drøfter fordele og ulemper ved den todelte kontingentmodel på de tre medlemsmøder i november, inden vi tager endeligt stilling til, om vi vil fremsætte forslag til en ændret kontingentmodel. På foreningens hjemmeside ligger et regneark, hvor konsekvensen af den todelte kontingentmodel er illustreret. Regionernes rolle i foreningens demokratiske struktur Regionernes rolle i foreningens demokratiske liv har historisk været genstand for megen velvilje og begejstring. Men i det daglige arbejde mellem årsmøderne glider hensigterne reelt i baggrunden, og regionerne kan opleves som afkoblede fra det øvrige foreningsarbejde. Bestyrelsen mener, at der er et demokratisk potentiale i en styrkelse af regionerne, og at de bør involveres og engageres mere direkte i foreningens arbejde og beslutningsprocesser. Bestyrelsen foreslår, at vi på medlemsmøderne drøfter, om regionernes betydning og rolle kan omformuleres i foreningens vedtægter og i regionernes standardvedtægter. Det handler om at uddybe og beskrive regionens rolle som omdrejningspunkt i foreningens decentrale struktur. Bestyrelsen foreslår konkret, at der etableres et Strategisk Forum, hvor regionerne inviteres til at drøfte aktuelle emner af politisk karakter med bestyrelsen 1-2 gange årligt.

Efterskolen · 3. oktober 2018

ARBEJDSGRUPPE Arbejdsgruppen om medlemsdemokrati består af følgende bestyrelsesmedlemmer i Efterskoleforeningen: Ulrik Goos Iversen (formand), Esben Jensen og Mette Thesbjerg.

MEDLEMSMØDER Efterskoleforeningen inviterer til dialogmøder i efteråret, hvor oplægget omkring medlemsdemokrati kan drøftes. Mødernes holdes disse datoer (invitation udsendes til medlemmer i den kommende tid) 12. november: Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole (Jylland) 13. november: Osted Fri- og Efterskole (Sjælland) 14. november: Oure Efterskole (Fyn) Alle møder er fra 16-18.

Efterskolen · 3. oktober 2018

Fire nye udgivelser, fire vigtige fagområder

FIKTIONSKOMPETENCER · DIGITAL KOMMUNIKATION · NYHEDSFORMIDLING · MUNDTLIGHED

UDKOMMER 12. NOVEMBER

PRISERNE ER EKSKL. MOMS.

Pssst!

Fake news ERIK MAY & TRINE MAY, FRED

DANS KLÆR ERFO

60% medlemsrabat

JONATAN MAY

AG RENI NGEN S FORL

Læs mere om udgivelserne, og bestil på dansklf.dk dansklf.dk/bogpakke

Bestil senest 5. november og få rabatten

Meninger

Medlemsdemokrati

Reaktioner på nyt medlemsoplæg

” Vi skal hæve os op i et metaperspektiv i forhold til den samlede skoleform” Anne Louise Haaber Hassing, viceskoleleder, Efterskolen Flyvesandet

MEDLEMSBEGREB Det er helt centralt at bevare det brede medlemsbegreb. Men når det handler om beslutninger, om skolernes økonomiske forhold, er det vigtigt, at dem med mest kvalificeret viden har det sidste ord i en urafstemning. Derfor bakker jeg op om, at det er bestyrelserne, der får disse beslutninger til urafstemning. Det er fint med en bred debat, hvor alle kan ytre sig på et årsmøde, men det er også vigtigt, at det ikke bliver en folkestemning og følelser i en debat på Nyborg Strand, der er afgørende i de økonomiske beslutninger.

BESTYRELSESVALG Som udgangspunkt er det godt med den åbne model, men det er vigtigt at have alle forskellige videns- og erfaringsniveauer med fra forskellige grupper af medarbejder- og bestyrelsesgrupper. Der er så mange kvalificerede, at jeg tror, vi godt kan få valgt en god bestyrelse med en repræsentativ model.

Nogle små skoler bærer en lidt større social byrde, og det er en vigtig opgave for den samlede opbakning rent politisk til vores skoleform. Det må de større skoler acceptere og betale lidt ekstra kontingentkroner for. Jeg har selv arbejdet på både små og store efterskoler, og kan se at de hver for sig løser væsentlige opgaver.

KONTINGENT Vi skal hæve os op i et metaperspektiv i forhold til at den samlede skoleform løser en opgave for alle unge. Derfor er det for snævert at fokusere på, at små skoler måske trækker lidt mere på ressourcerne i forhold til deres størrelse og betaling til foreningen.

REGIONER Vi skal bevare de åbne dialogmøder for alle medlemmer, men det vil også være fint med et årligt møde, hvor regionsbestyrelserne og foreningens bestyrelse sammen kan prøve ideer af i et nyt forum.

Medlemsdemokratiet skal drøftes og bestyrelsen har en række forslag til forandringer: MEDLEMSBEGREB: Bred medlemsdefinition fastholdes. Men præcision af, at det er bestyrelsen som repræsenterer skolen ved urafstemninger. Et mindretal på fx 10 pct. af skolerne kan kræve forslag til urafstemning. BESTYRELSESVALG: Drøftelse af, hvordan forskellige medlemsgrupper får repræsentation i bestyrelsen. KONTINGENT: Forslag om en ændret kontingentmodel med et grundkontingent. REGIONERNES ROLLE: Forslag om, at regioner og foreningens bestyrelse årligt drøfter politik i et nyt Strategisk Forum.

Efterskolen · 3. oktober 2018

”Svært at se et demokratisk underskud” Johannes Fomsgaard Pedersen, forstander, Hestlund Efterskole

MEDLEMSBEGREB God ide at bevare alles ret til at deltage i debatten på årsmødet, det giver energi og gejst. Men fint at præcisere, at det er bestyrelserne, der tager stilling i en urafstemning i spørgsmål om skolernes økonomi. BESTYRELSESVALG Kan man nøjes med at tilstræbe og sigte imod en bred repræsentation i bestyrel-

sen, er det fint. Historisk set er det som regel lykkedes at lande uden regler. Skal vi have meget firkantede regler for valg til bestyrelsen, bliver det en meget omstændelige proces, for så skal man også vælge en række suppleanter specifikt til de enkelte pladser. Jeg foretrækker, at vi vælger dem ind med størst energi og gejst. KONTINGENT Selvom jeg repræsenterer en lille skole, synes jeg, det er fair at lave et grundkontingent, også selvom det vil koste os lidt mere.

REGIONER Det vil være godt at få regionerne tættere på foreningen, men regionerne skal så også være indstillet på at lave et arbejde, der gør, at de kan bruges i mere politiske drøftelser. Det er dog ikke min opfattelse, at vi hidtil ikke er blevet hørt, så jeg har svært ved at se, hvor det demokratiske underskud er i foreningen. Rejser man en dagsorden, kan man også i dag få indflydelse.

”Et repræsentantskab er at foretrække” Christian Andersen, formand, Gunslevholm Idrætsefterskole

MEDLEMSBEGREB Jeg ser hellere et repræsentantskab, der aktivt deltager i generalforsamlingen og ligevægtigt repræsenterer bestyrelse, ledere og øvrige ansatte. Der er en stor majoritet af øvrige ansatte på generalforsamlingen i dag, der sætter den politiske dagsorden for Efterskoleforeningen, desuagtet at det i sidste ende er skolernes bestyrelser, der skal stå til ansvar overfor skolekreds og ministeriet for indholdet på den enkelte skole. Jeg har det fint med 10% regel i forhold til at forlange en urafstemning, hvis

man fastholder nuværende medlemsdefinition. BESTYRELSESVALG Jeg er helt klart til en repræsentationsmodel, som lægger sig op ad den musketér ed, der tidligere var i foreningen. 3 fra bestyrelse, 3 fra ledere og 3 fra øvrige ansatte. KONTINGENT Jeg synes klart, der skal være et grundkontingent ligeså vel som vi har et grundtilskud. Hvor stort det skal være skal da helt klart afspejle de ressourcer foreningen reelt bruger på hver enkelt skole, hvad enten det er 75.000 kr. eller 25.000 kr. Det vigtige er, at foreningen kan fremvise tal, der viser det reelle for-

brug. Der er ingen tvivl om, at den nuværende kontingentmodel er uhensigtsmæssig i forhold til træk på foreningens ydelser og indflydelse. REGIONER Jeg tænker, at de kunne stå for valget af repræsentantskabet og sagtens være det fora, hvor politiske emner debatteres. Vi må jo erkende, at det er de samme kendte ansigter, der indtager talerstolen hvert eneste år til generalforsamlingen. Jeg er ikke i tvivl om, at den store forsamling på over 1000 deltagere er overvældende for mange og gør, at mange holder deres bidrag tilbage til skade for vores medlemsdemokrati.

Efterskolen · 3. oktober 2018

Meninger

Medlemsdemokrati

”Omfordeling bør tage afsæt i socialt charter” Torben Østergaard, forstander, ISI (Idrætsskolerne Ikast)

MEDLEMSBEGREBET Enig i at urafstemninger ved bestyrelserne demokratisk set er det mest rigtige, fordi hele ånden i vores skoleform er skabt og forankret i et demokratisk bagland. De vigtigste spørgsmål skal ikke lægges ud til afstemning ved den årlige generalforsamling, hvor der dels er stor forskel på fremmødet pr. skole, og dels fordi ca. 25% af efterskolerne ikke kommer til den årlige generalforsamling.

BESTYRELSESVALG Her findes ingen perfekte løsninger, og jeg er egentligt modstander af kvoter, men bestyrelsens forslag er en mulig vej. Hovedsagen er, at vi får en bredt funderet bestyrelse, hvor alle de nævnte grupper er repræsenteret. KONTINGENT Jeg er grundlæggende modstander af, at vi har den økonomiske omfordelingsdebat, vi har internt i disse år. Jeg er tilhænger af, at vi beskytter skoleformens frihed, men hvis vi endelig skal se på noget i denne retning, så bør det være det

sociale chartre, så vi alle sammen hjælper hinanden med at skabe en økonomisk mulighed for, at der kan følge ressourcer med, når en efterskole påtager sig et særligt socialt ansvar. Vi er alle interesseret i, at vi bliver “hele Danmarks efterskole”, også for elever med særlige behov. Og det er altså helt uafhængigt af skolens størrelse på elevtal. REGIONERNE Det mener jeg, at bestyrelsen selv skal finde ud af. Deres opgave er at komme rundt til os alle, men de bestemmer selv formen.

”Bedste mand eller kvinde på opgaven” Katrine Svane Christiansen, formand, Sundved Efterskole ning, for alle har jo allerede mulighed for at få forslag diskuteret på årsmøde. Det er vidtrækkende også, at kunne få det sendt til urafstemning. MEDLEMSBEGREB En urafstemning blandt bestyrelserne giver god mening. Det er jo bestyrelserne, der har det økonomiske ansvar. Jeg er dog imod for meget detailstyring, og vi skal passe på, vi ikke kommer til at styre for meget ude på skolerne. Så i stedet for at sige, hvem der på skolen skal beslutte i en urafstemning, er jeg mere til, at hver enkelt bestyrelse selv tager den på sig. Det er måske langt at gå at sikre 10 pct. af skolerne ret til at kræve en urafstem-

Efterskolen · 3. oktober 2018

BESTYRELSESVALG En repræsentationsmodel svarer lidt til, at man skal have kvoter for kvinder og mænd. Jeg synes, det skal være dem der er bedst kvalificeret. Bedste mand eller kvinde på opgaven er altid at foretrække. Synes ikke vi skal have regler for repræsentation. KONTINGENT Vi har en forståelse af, at dem der betaler mest også er dem, der får mindst i

fx skattespørgsmål, fordi vi vil have et velfærdssamfund. På samme vis er det vigtigt, at vi har en mangfoldig gruppe af skoler. Vi må ikke som forening medvirke til, at det kan være svært at være lille skole. REGIONER Godt tænkt. Det er jo virkelig medlemsdemokrati, at man vil inddrage regionerne. Kunne også afføde, at regionerne var en vej til at skabe rekrutteregrundlag til bestyrelsen, ved at flere får lov til at snuse mere til bestyrelsesarbejdet og det politiske arbejde.

”Vi skal sikre repræsentation af alle slags efterskolefolk” Ulla Visbech, bestyrelsesmedlem, Design- og Idrætsefterskolen Skamling

MEDLEMSBEGREB Godt forslag. Der er en stor værdi i den brede medlemsdefinition og i, at vi er en forening, der rummer alle dele af efterskolen. Personligt synes jeg, at vores årsmøder er meget berigende at deltage i, netop fordi det er for alle slags efterskolefolk. Men vi bliver også nødt til at forholde os til, at der i sager om økonomi kan være interessekonflikter imellem medarbejdere og bestyrelser og mellem store og små skoler. Derfor er det vigtigt, at der er et klart mandat om de beslutninger, der bliver taget vedrørende økonomi. Når vi vælger, at alle deltagere på generalforsamlingen har stemmeret, kan det være svært at se, om en beslutning har et flertal af skoler bag sig, eller blot et flertal af deltagere på generalforsamlingen. Med dette forslag vil det blive tydeligt, hvor mange skoler der er for eller imod et forslag, og så er det vel meget naturligt, at dem, der har ansvar for økonomien, også tager stilling til spørgsmål, der vedrører dette. BESTYRELSESVALG Jeg synes helt klart, at vi skal have en formel repræsentationsmodel. Efterskoleforeningens bestyrelse skal afspejle den brede medlemsdefinition, og derfor skal vi sikre, at der er repræsentation fra alle slags efterskolefolk. Jeg er mere usikker på, om den foreslåede fordeling er den rigtige. Det binder meget, at man skal finde to af hver kategori. Mit forslag ville være at der skulle være en plads til skolernes bestyrelser, en plads til skolernes ledelser, en plads til undervisere, en plads til TAP'ere og så at de øvrige var frie pladser. På den måde bliver det mere fleksibelt. Jeg

synes, det er utrolig vigtigt også at sikre en plads til TAP’erne. Det har jo vist sig, at det er meget svært for denne gruppe at få repræsentation i bestyrelsen. KONTINGENT Et kontingent, der er koblet op på antal årselever, skal fastholdes. Vores forz ening er et fællesskab, der har til for-

mål at arbejde for skoleformens frie idégrundlag og for at skabe gode vilkår for skoleformens udvikling. Et formål der betyder, at vores forening har mange forskellige aktiviteter. Det er et godt princip, at alle bidrager forholdsvist til fællesskabet. Hvis vi begynder at differentiere i dette, piller vi også ved, hvad vi er fælles om.

www.pe5sportstours.com

Tilbyder kvalitets fodboldrejser for efterskoler og fodboldklubber + Udenlandske fodboldrejser + Premier League Match Day oplevelser + Træning med professionelle trænere + Kampe imod lokale modstandere + Kulturelle oplevelser + Stadionrundvisninger Kontakt PE5 Sports Tours for at drøfte den perfekte rejse for Jer i næste sæson PE5 SPORTS TOURS

+44 (0) 131 564 1950 | info@pe5sportstours.com

PE5 udbyder nu følgende sportsgrene: FOOTBALL

BASKETBALL

DANCE

RUGBY

NETBALL

HOCKEY

Efterskolen · 3. oktober 2018

Analysemodel

Sårbare unge

NMN-modellen kort fortalt Modellen er tænkt som et konkret redskab, der kan bruges til at forstå og afhjælpe problemer for sårbare unge. Det teoretiske grundlag for analysen er præget af forskellige pædagogiske tilgange, som du kan læse mere om på konsulenthuset-braaby. dk/nmn-model. 1.fase: Problemoplevelse Arbejdet starter med at notere observationer, altså hvad vi ser, den unge gør. Her noterets både de ting, der går godt, og det ting, der skaber problemer, fx at en ung ikke vil spise, eller at han eller hun dasker til sine kammerater. I denne fase skal man ikke analysere på bevæggrunde – det kommer senere. 2.fase: Problemforståelse Her begynder analysen. I denne fase skal man nemlig som fagpersoner tale om, hvorfor den unge handler, som han eller hun gør. Alle bud noteres. 3.fase: Problemreducering I denne fase skal der konkrete løsningsforslag på bordet, og her er det vigtigt, at man ikke søger løsninger, der sætter en stopper for nogle af de ting, der går godt for den unge. 4.fase: Aftaler Her afslutter man med at lave konkrete aftaler for, hvordan problemet løses.

Læs mere om NMN-modellen på konsulenthuset-braaby.dk

Efterskolen · 3. oktober 2018

Flakkebjerg bag ny metode til at hjælpe sårbare elever I samarbejde med Konsulenthuset Bråby har Flakkebjerg Efterskole udviklet en ny analysemodel, som målretter arbejdet med skolens sårbare elever. Tekst: Marie Enevoldsen, journalist marie@magasinhuset.dk

For tre år siden stod Flakkebjerg Efterskole overfor en stor udfordring. Frafaldsprocenten lå på næsten 22, og skolens personale savnede metoder til at håndtere de mest sårbare elever. Derfor tog viceforstander Lennart Lykke Nielsen initiativ til, at skolen skulle strukturere sin indsats overfor gruppen af udfordrede og – ikke mindst – udfordrende elever. Det blev starten på et toårigt projekt med overskriften ’Dialog om og med sårbare unge i efterskolen’. Ny model skaber struktur I samarbejde med to eksperter i specialpædagogik fra Konsulenthuset Bråby satte skolen sig – med Lennart Lykke Nielsen i front – for at udvikle et nyt pædagogisk værktøj. »Vi udarbejdede således en model, som vi har valgt at kalde NMN-modellen. Det hænger sammen med, at vi integrerer det Neuroaffektive, det Mentaliserende og det Narrative perspektiv,« skriver arbejdsgruppen om modellen, som er blevet udviklet og testet på udvalgte elever på Flakkebjerg Efterskole. Selvom det lyder lidt langhåret, er der en mening med både M’et og de to N’er. De tre perspektiver åbner nemlig op for

en bedre forståelse af eleven og hans eller hendes handlinger. Ifølge konsulent på projektet Johnny Kristensen har det stor betydning, hvordan vi taler om og til de sårbare unge, og derfor er det vigtigt, at man i personalegruppen prøver at forstå elevens bevæggrunde ved hjælp af bestemte pædagogiske tilgange. Og her kommer teorier fra blandt andet neurovidenskaben i spil. Krybdyrshjernen er på spil Når man arbejder i det Neuroaffektive og Mentaliserende perspektiv tænker man nemlig hjernen som såkaldt treenig. Det vil sige, at den består af tre lag: sansehjernen – også kaldet krybdyrshjernen – følehjernen og tænkehjernen. Pointen er, at vi som mennesker lader os styre af forskellige lag på forskellige tidspunkter, og derfor er det vigtigt, at man som fagperson taler til den del af elevens hjerne, der er styrende på det givne tidspunkt. »I praksis skal vi i dette perspektiv være opmærksomme på, hvordan vi opfattes af de unge. Vi bruger ganske få sekunder på at afkode hinanden! Tonefald, kropsholdning, tempo og vejrtrækning er elementer i dette perspektiv, som alle tillægges værdi,« skriver Lennart og kollegaerne om metoden. Samtidig gør modellen brug af det Narrative perspektiv. Det bygger nemlig på tanken om, at vores identitet ska-

Vi integrerer det Neuroaffektive, det Mentaliserende og det Narrative perspektiv Arbejdsgruppen om modellen

bes gennem fortællinger – altså de fortællinger, vi har om os selv, og dem, der bliver fortalt om os. Ved at bringe dette perspektiv ind i arbejdet kan man som fagperson hjælpe eleven med at styrke et positivt selvbillede. Frafaldsprocent nedsat De tre pædagogiske tilgange, som lægger navn til den nye model, er efterhånden indprentet hos lærerne på Flakke-

bjerg. Her har man desuden nedsat et udvalg, som aktivt bruger modellen til at forstå sårbare elevers situation og hjælpe dem videre. Modellen er opdelt i fire faser, der starter med at kortlægge de problemfyldte oplevelser, man har med eleven, og slutter med konkrete aftaler, der skal afhjælpe problemet. I den sidste del af arbejdet gør teamet desuden brug af tankerne fra teorier

fra miljø- og konsekvenspædagogik. De nye pædagogiske perspektiver har givet lærerstaben på Flakkebjerg et fælles sprog, og skolen er ikke i tvivl om, at det målrettede arbejde har båret frugt. De oplever en bedre arbejdsgang, når problemer skal løses, og når der skal tages hånd om elever, som mistrives. Samtidig er frafaldsprocenten faldet, så den nu ligger i omegnen af landsgennemsnittet på 12 procent. •

Fredag den 21. september afholdt Flakkebjerg Efterskole en konference om deres projektarbejde, hvor de fortalte om den nyudviklede NMN-model, som er et konkret analyseredskab, der kan strukturere arbejdet med sårbare unge.

Efterskolen · 3. oktober 2018

Analysemodel

Sårbare unge

Det mener ... Hvorfor synes du og dine kollegaer, at det er vigtigt at strukturere jeres arbejde med sårbare elever?

Vi lever i et præstationssamfund, og det er vi nødt til at forholde os til. Så selvom vi har kaldt vores projekt for ’Dialog om og med sårbare unge’, så har det handlet ligeså meget om resten af flokken. For de ting, vi arbejder med, for eksempel det narrative perspektiv og mentalisering, er noget, vi kan bruge på alle vores elever. Vores projekt har også handlet rigtig meget om lærernes arbejdsmiljø, for sårbare elever kan nogle gange give sårbare lærere. Så man har brug for nogle måder at håndtere det på internt på efterskolen.

Idémanden bag projektet: Viceforstander på Flakkebjerg, Lennart Lykke Nielsen

Efterskolen · 3. oktober 2018

Hvad er I blevet bedre til i løbet af projektet?

Vi er blevet bedre til at se om bag ved elevernes handlinger. Som lærergruppe er vi blevet bedre til at adskille, det vi ser, med det vi forstår. Før i tiden så vi noget og lavede med det samme en konklusion. Så vi er blevet bedre til at trække vejret og sige: Nå, okay, måske er det ikke for at forstyrre og ødelægge tingene, at han handler, som han gør – måske er der et eller andet, der trigger ham i den her situation. Før i tiden var vi mere tilbøjelige til at korrekse adfærden.

Hvad har I ellers fået ud af det?

Der er også noget økonomi i det. Vores frafald er faldet fra over 20 procent i 14/15 til at ligge omkring landsgennemsnittet nu. Det har været en måde at få hold på nogle flere elever, som vi før i tiden har mistet, fordi vi ikke har været gode nok til at få talt med dem om de ting, der gjorde det svært for dem.

Hvad er så det allervigtigste, I har lært?

Når vi har elever med den her sårbarhed, så er vi blevet bedre til at finde ud af, hvad vi reelt kan gøre. Vi lader os ikke på samme måde gå på af elever, der udfordrer os. Hvis der eksempelvis er en drengegruppe, som er meget dominerende i starten af året, så i stedet for hurtigt at få lavet en fortælling om, at de ikke vil skolen, kan vi bedre se, at det nok skyldes en usikkerhed.

Hvordan vil I fortsætte?

Vi har et møde hver uge i vores trivselsudvalg. Den ene uge mødes tre af skolens klasselærere, og ugen efter mødes de tre andre. Det er med til at holde dagsordenen, hvor vi før i tiden havde en masse specialpersoner på skolen, som var gode til hver deres, men det blev sjældent koordineret. Så det kunne godt være lidt tilfældigt at få det organiseret, men nu er der en struktur, som fastholder os.

Eksperten: Sociolog og lektor ved AAU, Anders Petersen

Mange efterskoler oplever, at flere elever mistrives. Hvordan kan det være, tror du?

Jeg ved dog, at du er lidt bekymret for, at man bruger betegnelser som ’sårbare elever’ – hvorfor?

Men hvis det er et større samfundsproblem, kan efterskolerne så overhovedet gøre en forskel?

Er der andre faldgruber?

Vi ser desværre, at statistikker og undersøgelser peger på, at der er en nedadgående kurve, hvad angår psykisk trivsel. Vi har et samfund, der uafbrudt kræver, at vi skal præstere på samtlige af de sociale arenaer, vi er på. Og det er der tydeligvis flere og flere, der knækker nakken på. Folk har i stigende grad følelsen af at være angste og deprimerede. Så det er interessant, at den logik også har sat sig i vores institutionelle sammenhænge – det vil sige, at det er noget, vi bliver trænet og skolet til, og det er noget, vi så at sige får ind med den institutionelle modersmælk, og som efterskolerne jo også møder effekten af.

Efterskolerne skal selvfølgelig sørge for at gøre det, de kan. Derfor synes jeg også, at det er rigtig fint, at det her bliver taget op på den måde, som Flakkebjerg har gjort. Det er et fantastisk initiativ, som vi sådan set kun kan bede om mere af. Det er jo også det, der er et af efterskolernes primære formål: At de skal afspejle det samfund, som vi er en del af – og dermed også, at de skal være med til at håndtere nogle af de samfundsmæssige problemer, som vi står overfor.

Selvom det er fint, at man gør noget – og at man gør det så systematisk som her – så skal man være opmærksom på, hvilken terminologi man bruger. Hvis vi beskriver en gruppe som værende de sårbare, så er det meget svært at forestille sig, at det begreb ikke også kommer til at virke ekskluderende, selvom det er det modsatte, man vil. For det er jo ikke en positiv etikette at være sårbar. Så med den her type af etiketter ved vi historisk og ud fra talrige undersøgelser, at man risikerer, at der kommer nogle følgevirkninger. Jeg siger ikke, at det sker per definition, men det er godt at være opmærksom på, at det ikke sker.

Vi skal jo hele tiden være opmærksomme på, at når vi iværksætter den her slags tiltag, så har vi – i hvert fald historisk set – haft en tendens til at gøre løsninger til individuelle løsninger, som de unge mennesker selv skal bakse med. Det vil sige, at man lægger op til et individuelt forløb, der lægger nogle vægte på vedkommendes skuldre, som i forvejen er tyngede. Det, at man har det dårligt, må ikke blive gjort til en byrde på den her elevs skuldre. I stedet skal man hjælpe med at tage nogle af byrderne væk – uden at man selvfølgelig tager ansvaret fuldstændig fra det her unge menneske. Det er en hårfin balance.

Efterskolen · 3. oktober 2018

Kronik

Digital dannelse

DIGITALT FÆLLESSKAB

Der er en vis ’sutte- kluds-effekt’ i mobilen. Så vil man være mobilfri er det værd at overveje, hvilke alternativer man kan give eleverne.

Pitstop i elevernes digitale Dannelsesbegrebets analoge udtryk trænger til en digital opdatering. Ågård Efterskole har gennem et længere projekt arbejdet på en version 2.0 med et mere nutidigt udtryk og en tydeligere forholden sig til den parallelverden, som udspiller sig i det digitale univers Tekst: David Sommer, lærer på Ågård Efterskole

I efterskoleverdenen er dannelsesbegrebet den åre, der løber i undergrunden, og som fortløbende er vores fælles reference i arbejdet med de unge. Indskrevet i værdigrundlag, love og formålsparagraffer har dannelsen levet et beskyttet liv med forvisning om et langt og virksomt liv på jord. Dannelsesbegrebets analoge udtryk trænger dog til en digital opdatering. En version 2.0 med et mere nutidigt udtryk og en tydeligere forholden sig til den parallelverden, som udspiller sig i det digitale univers, og som er med til at 38

Efterskolen · 3. oktober 2018

udvande det mellemmenneskelige nærvær, der er grundstenen i vores retning mod livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Projektet: digital dannelse På den baggrund valgte vi på Ågård Efterskole at ansøge Efterskoleforeningens pulje med forsøgs- og udviklingsmidler om at gennemføre et forløb, der skulle gøre os klogere på, hvordan vi fremadrettet kan indtænke den digitale udvikling i vores dannelsesarbejde på efterskolen. Formålet er at skabe viden om og indsigt i, hvordan de digitale medier er med til at skabe og ændre betingelserne for

samvær og kommunikation i såvel efterskolens undervisningsrum som i det frie rum, samt at gøre både elever og voksne i stand til at træffe valg og handle i forhold til de muligheder, det digitale univers byder på. Desuden at skabe kritisk refleksion i forhold til sprog og indhold i den digitale kommunikation. På Ågård Efterskole sætter vi en dyd i at skabe strukturer og rammer, der tilsammen skaber tydelighed for vores fælles projekt. Elevernes brug af telefoner, computere og andre devices er tilpasset vores regelsæt, der siger, at eleven kan benytte mobiltelefon, når hun eller han er alene og har fri på sit eget værelse eller udendørs - dog ikke i stilletimen

ANALOGT FÆLLESSKAB

Vores elever har udviklet et naturligt, mobilfrit fællesskab.

dannelsesrejse... eller efter kl. 22.00, hvor mobiltelefonen skal være slukket. Formålet med reglen er at give vores unge mulighed for at reflektere over sig selv og de fællesskaber, de er en del af. Vi er vedholdende i vores håndhævelse af regelsættet, og som personalegruppe har vi et stærkt forankret fælles fodslag, hvilket blandt andet betyder, at når vi sætter et eksperiment som dette i gang, er der fuld opbakning. Vi har op til eksperimentet defineret begrebet ”digital dannelse” som det, der kræves for at kunne udfolde sig og begå sig i det digitale samfund på en etisk og social ansvarlig måde. Desuden en udvikling af både færdigheder, viden og kompetencer på området. Med andre ord en dannelsesproces, hvorigennem eleverne formes til at være aktive og reflekterende borgere i det digitale samfund. Og med det var vi klar til at søsætte forløbet.

SLUK og tænd I slutningen af oktober 2017, havde vi besøg af Imran Rashid, forfatteren bag bogen ”SLUK”, som er et af de steder, hvorfra vi har hentet megen viden og næring til vores forløb. Hans inputs skulle fungere som afsæt og inspirationskilde til vores projekt samt give os et fælles sprog i arbejdet. Skolens elever og deres forældre var inviteret med til et tankevækkende og relevant oplæg om blandt andet informationsoverflowet og det, det gør ved hjernen, om her-og-nu-hjernen, der styres af dopamin og afhængighedsskabende apps, for ikke at tale om de store techfirmaers kamp om vores tid. Efterfølgende var der samtaler og refleksionsrunder, hvor både lærere, elever og forældre fik mulighed for at give udtryk for, hvad de hver især fik ud af foredraget. Igennem samtalen forsøgte vi at skabe refleksion i forhold til de vaner og uvaner, der af og til styrer os.

I et forsøg på at nuancere forløbet og give skolens elever et medansvar i processen, valgte vi at invitere én elev fra hver boenhed med i udformningen af de eksperimenter, som vi i samarbejde med proceskonsulenten skulle udtænke og gennemføre. Vi nedsatte et antal grupper med speciel interesse i at føre et eksperiment ud i livet. Disse grupper arbejdede med at udfolde ideen og organisere i detaljer ud fra en fælles indsatsteori. Eleverne fik ansvaret for at videreformidle eksperimentet samt at præcisere succeskriterierne for kammeraterne. Med udgangspunkt i den nedsatte elevgruppes arbejde søsatte vi to eksperimenter med arbejdstitlerne; nul mobil og fuld mobil. Og som navnene antyder, drejede første eksperiment sig om at kigge på effekten af, at alle, såvel elever som personale, i en given periode var uden mobil, computer og andre devices. • Efterskolen · 3. oktober 2018

Kronik

Digital dannelse

Det andet eksperiments formål var at undersøge, hvad der ville ske, hvis alle tilsidesatte skolens mobil- og computerregler. Skærpet fokus Da dagen oprandt for nul mobil-eksperimentet, var det med bævende hænder og afskedsscener, som vi ellers kun kender fra sidste skoledag, at alle vores telefoner og computere blev lagt i en kasse og låst forsvarligt af vejen. Og da de første, umiddelbare spontanreaktioner havde lagt sig, og den nye virkelighed begyndte at indfinde sig, kunne vi så begynde at kigge på nogle af de tegn, der skulle være vores empiri til det videre arbejde. De mest markante forskelle sås i undervisningen, hvor lærerne alle var nødsaget til at gøre sig nye og analoge, didaktiske overvejelser i forhold til at gennemføre undervisningen uden de digitale platforme og læringsportaler, der ellers er en naturlig integreret del af vores daglige undervisning. Eleverne ytrede sig positivt om en ny type undervisning, men vigtigst var, at flere af eleverne uopfordret kunne fortælle om, at deres fokus i undervisningen havde været skærpet. Undervisningen bar præg af færre forstyrrelser, og elevernes computere, både egne og sidekammeraternes, havde ikke tilranet sig unødvendig opmærksomhed fra undervisningen. De færre forstyrrelser havde skabt et bedre flow. Efterrationalet fra lærerne pegede i samme retning.

Både lærere og elever bemærker, at de computerfri dage gjorde det nemmere at holde fokus i undervisningen.

Efterskolen · 3. oktober 2018

Mobilfrit fællesskab I det frie efterskoleliv sås ændringer, men som tidligere nævnt har vores elever allerede udviklet et naturligt, mobilfrit fællesskab, hvilket gjorde det svært at skelne mellem eksperimentets effekt og resultatet af skolens allerede eksisterende mobilregler. Dog gav flere elever udtryk for, at samtalerne på værelserne om aftenen havde fået et nyt liv, og at dette var med til at styrke værelsesrelationerne. En anden elev kunne sætte ord på, at samtalerne havde fået en anden karakter, indholdet var anderledes og der var flere med i samtalerne. Fuld mobil Eksperimentet "fuld mobil", var tydeligere i sin effekt. Da nyhedsværdien havde lagt sig, blev mange mobiler alligevel pakket væk, glemt til fordel for det fællesskab, som de fleste af vores elever helst vil være en del af. Dog gav det mulighed for de af vores elever, der har haft sværest ved at finde ind i en gruppe, for at, om ikke andet, så i hvert fald se ud som om, at også de var en del af et fællesskab. Disse perifere elever havde stor gavn af den ’sutte- kluds-effekt’, mobilen kan give én, hvis man ikke har fået placeret sig i en gruppe. Af samme grund er det også væsentligt at tage med i overvejelserne, hvilke alternativer man kan give eleverne, såfremt man vælger at tage noget fra dem. Betydningen af gode rollemodeller blev tydelig i forbindelse med dette eksperiment. Det gav dønninger i flokken, når de i vores personalegruppe, som eleverne nemmest kan relatere til, pludselig brød vores ellers stærke mobilpolitik for at tjekke Snapchat, alt imens maden blev præsenteret, eller når en morgensang pludselig blev forstyrret af en hidsig, polyfonisk ringetone.

Andre eksperimenter Den nedsatte elevgruppe gennemførte ligeledes eksperimenter, der drejede sig om mobilbrug i forbindelse med busture. Her blev det afprøvet, hvilken effekt slukkede telefoner har på fællesskabet i en bus, når man ikke på samme måde kan gemme sig bag eller underholde sig ved en mobil. Disse eksperimenter strakte sig over en længere periode, hvor eleverne ofte var på bustur i forbindelse med turné samt en Østrigstur. Ydermere blev der udarbejdet et eksperiment, hvor elevernes mobiler kom på hotel og kun kunne tilgås, hvis man aktivt valgte at bevæge sig op til hotellet. Og endelig et eksperiment, hvor elevernes mobiler blev låst væk om natten, for at undersøge hvordan søvnen blev påvirket.

Formålet med reglen om mobilfrihed er at give vores unge mulighed for at reflektere over sig selv og de fællesskaber, de er en del af.

Alle eksperimenterne har haft en reference til det vi lærte af Imran Rashid. Det har givet en sammenhængskraft, som vi også har prøvet at understøtte ved så vidt muligt at benytte os af et fælles sprog. Når eleverne har hørt ordet eksperiment har de vidst, hvad det drejede sig om. Og når afsenderen har været DigiDan-udvalget, har det stået tydeligt for dem, hvem det var. Ord som dopamin, quickfix, algoritme og her-ognu-hjernen er blevet brugt hyppigt og høres nu som en integreret del af elevernes sprog.

Note

Et tvivlsspørgsmål, der har fyldt, går på, om eleverne er rustede til at tage deres nye erfaringer med sig videre. Det kan være svært at møde op første dag efter sommerferien i en ny klasse med en anderledes digital dannelseskultur. Resultater Efter hvert gennemført eksperiment har vi evalueret, ligesom det store forløb er blevet evalueret kvantitativt og kvalitativt igennem anonyme spørgeskemaer blandt både personale og elever samt udvalgte fokusgruppesamtaler. Elevernes udsagn bærer præg af, at de har lært noget af forløbet. De føler, at der har været mange øjenåbnere, der tilsammen har været med til at nuancere deres brug af både mobiler, computere samt sociale medier. Flere bemærker dog, at skolens mobilregler har givet eksperimenterne et andet afsæt, da mange allerede har ændret mobilvaner markant i deres tid på skolen. Det er tydeligt, at eleverne er positive over at være med til at sætte præg på eksperimenterne, og en del af succesen ved projektet skal findes i, at eleverne har oplevet ejerskab til disse. Herudover finder vi det interessant, at det er mange af de samme områder, som personale og elever får øje på i evalueringen, hvilket bekræfter os i den stærke sammenhængskraft, vi har haft fokus på. Både lærere og elever bemærker, at de computerfri dage gjorde det nemmere at holde fokus i undervisningen, ligesom begge grupper har øje for vigtigheden af gode rollemodeller.

I udvalget har vi med glæde konstateret, at formålene med projektet er blevet opfyldt. Specielt de, der drejer sig om indsigt og refleksion, mener vi, har været i spil på en god måde. Eleverne er blevet udfordret og har turdet lade sig udfordre, også når de ikke har været enige i vores eksperimenter. Dette har givet dem fin indsigt og viden, og eleverne har haft nogle reelle erfaringer at reflektere over. I forbindelse med netop en anonym spørgeskemaundersøgelse, satte en elev meget fint ord på dette: ”Jeg har virkelig opdaget, hvor meget den fylder i hverdagen og bruger den langt mindre. Har næsten udviklet sådan en lille stemme, der siger ”lav noget andet, læg den fra dig”. Derudover har jeg også unfollowed rigtig mange på diverse sociale medier. Alle dem, hvor jeg nemt kunne blive lidt provokeret eller misundelig. Simpelthen for at skabe et bedre miljø for mig selv online, men også for at mindske mængden af feed i dagligdagen.” Refleksioner Men vi er heller ikke blinde for, at noget kunne gøres anderledes. Et tvivlsspørgsmål, der har fyldt, går på, om eleverne er rustede til at tage deres nye erfaringer med sig videre. Det kan være svært at møde op første dag efter sommerferien i en ny klasse med en anderledes digital dannelseskultur, end den de selv repræsenterer, og så rent faktisk fastholde sig selv i det, man har lært, og endda være med til at definere en anden kultur. Den digitale dannelse er en gren af den almene dannelse, som vi som efterskole har som hovedsigte, og derfor kan det kun gå for langsomt med at gøre den digitale dannelse til en del af efterskolens dannelsesprojekt! •

Skal skolen være med i Rejsegarantifonden? Ændringer i pakkerejseloven betyder, at der er opstået tvivl om skoler fremover enten skal være medlem af Rejsegarantifonden eller købe rejserne gennem et rejsebureau. Af Efterskoleforeningens hjemmeside fremgår det imidlertid, at sagen ikke er fuldt afklaret. Efterskoleforeningen har sammen med Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark rettet henvendelse til Rejsegarantifonden med påstand om, at fordi en skole arrangerer en eller flere studieture som en del af undervisningen på de lange kurser, betyder det ikke, at de fremstår som en rejsearrangør i kommerciel forstand. Rejsegarantifondens ledelse har lovet at tage spørgsmålet op på et bestyrelsesmøde i oktober for at få afklaret tolkningen af de nye regler. Arrangerer efterskolen blot en enkelt eller to rejser om året skal de stadig ikke være medlem af Rejsegarantifonden, men flere efterskoler har både fælles- og linjeture og dermed flere rejser om året, hvorfor spørgsmålet kan blive relevant for disse skoler. Er skolen i gang med at planlægge skoleårets rejser kan det være klogt at tage de nye regler i betragtning, indtil der foreligger en endelig afklaring.

Efterskolen · 3. oktober 2018

Replik

Sang

Hvilke sange skal vi synge? Tekst: Torben Vind Rasmussen, Konstitueret formand for Efterskoleforeningen

EFTERSKOLETUR

TIL LONDON

5 DAGE/4 NÆTTER, FRA KR. 1.905,Vi tilbyder også skolerejser til Krakow, Prag, Dublin, Berlin og mange flere destinationer...

98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk 42

Efterskolen · 3. oktober 2018

I sidste nummer af Efterskolen blev Efterskolesangbogen beskrevet i bladet. Og det var ikke helt tydeligt, hvem der står bag sangbogen. Det gør KFUM og KFUK, og Efterskoleforeningen har intet med sangbogen at gøre. Til gengæld har vi valgt at lægge vores kræfter i at sætte et ungt aftryk på Højskolesangbogens næste udgave, der udkommer i 2020. Højskolesangbogen er Danmarks mest solgte bog, og den er en naturlig og ufravigelig del af vores sangtradition. Vi har i Efterskoleforeningen haft møde med sangbogsudvalget, og vi påtænker flere tiltag for en bedre og mere ungdommelig udgave af Højskolesangbogen. Blandt andet en undersøgelse, hvor vi beder jer medlemmer om at fortælle os, hvilke sange, I mener skal bevares i Højskolesangbogen fremover. I vil få en mail med oversigt over alle 572 eksisterende sange, hvor vi beder jer om at krydse af. Undersøgelsen vil også blive sendt ud med Efterskolelandskabet. Der er svarfrist den 1. oktober. Undersøgelsen vil vi sende til sangbogsudvalget i håb om at kunne påvirke næste udgave af sangbogen. I Efterskoleforeningen har vi ikke planer om at udgive vores egen sangbog, som højskolerne, friskolerne, DGI og flere kirkelige organisationer gør. Om vi på længere sigt skal gøre det, tager vi stilling til, når vi ser, om den nye højskolesangbog favner de sange, vi synger på efterskolerne. •

Kalender

Kurser

The Power of Belonging

Det synlige køkken

Arbejdsmiljøuddannelse

- The second togetherness conference The 1st Togetherness Conference explored 'Togetherness as Motivation' and discussed whether this might be thought of as a 21st century skill. In this, our second international conference, we shall look at the power of belonging in an educational context, at what it means to belong, at integrating individual fulfilment with collective action and social responsibility, at developing a sense of interdependence and a future in which all can belong. Tid: 11. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

- kursus for køkkenledere og forstandere Hvordan arbejder vi bedst med køkkenbudgettet? Hvordan finder vi pengene til forandringer. Og hvordan skaber vi et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø i køkkenet så vi kan klare enhver situation? Tid: 4. december - 5. december Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. november, 2018

- den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler. Tid. 29. oktober - 31. oktober Sted: Odense Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Kursus for nye lærere i efterskolen Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra. Tid: 26. november kl. 12:00 - 28. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 28. oktober, 2018

Miniuddannelsen i undervisning i dansk som andetsprog Kurset har til formål at kvalificere den sprogpædagogiske indsats og styrke fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på efterskolerne. Kurset foregår over 5 dage, den 14. - 16.11.18 og den 24. - 25.1.19. Tid: 14. november kl. 09:30 - 16. november 15:30 Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. oktober, 2018

Inklusion med IT Elever med læse- og skrivevanskeligheder skal løftes endnu mere For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder. Tid: 31. oktober kl. 10:00- 14:30 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Når angsten tager over Verden ind i efterskolen Efterskoleforeningens internationale udvalg ønsker med kurset at sætte fokus på Iben Jensens forskningsprojekt om den internationale dimension på efterskolerne samt Efterskoleforeningens visioner for verdensborger-skab Tid: 4. december kl. 09:00- 16:00 Sted: Vejle Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 26. november, 2018

- hvordan håndterer vi unge med angst på efterskolerne Målet med kurset er at klæde efterskolelærere på til at kunne støtte og hjælpe elever med angst. Tid: 12. november Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 21. oktober, 2018

Se alle kurser på www.efterskoleforeningen.dk

Efterskolen · 3. oktober 2018

Annoncer

Sydøstsjællands Idrætsefterskole SØGER FORSTANDER

til at udvikle vores boglige profil og højne vores sportslige niveau.

SØS er en idrætsefterskole beliggende i Haslev med 155 elever i 10. klasse, hvor vi har fagligt fokus og højt niveau på vores idrætslinjer: fodbold, håndbold, bas ketball og gymnastik/dans. Skolen er en særdeles veldrevet efterskole med sund økonomi og gode faciliteter. Som skolens forstander vil du få ansvaret for den daglige drift samt faglig, pædagogisk og økono misk ledelse. Du vil i samarbejde med viceforstand er, sekretær, 16 lærere og 12 praktiske medarbejdere skulle føre skolen sikkert ind i fremtiden. Vi forestiller os, at du har stor interesse for efterskoleverdenen, og at du vil vægte skolens arbejdsmiljø højt. VI TILBYDER: • en velfungerende idrætsefterskole med sund økonomi og stor elevtilgang • en engageret medarbejderstab, der brænder for efterskolelivet • en arbejdsplads med ambitioner, hvor idræt, faglighed, humor og trivsel er nøgleord • en afvekslende dagligdag med højt aktivitetsniveau, muligheder og udfordringer • et job med ledelses- og udviklingsmuligheder VI FORVENTER: • gode lederegenskaber og gerne erfaring fra lignende stilling • pædagogisk erfaring • kompetencer og indsigt i administration, økonomistyring og praktisk skoledrift • en dygtig kommunikator og konfliktløser i forhold til elever, forældre og medarbejdere • videreudvikling af skolen med respekt for vores traditioner og inddragelse af medarbejderne • tydelighed, mod og masser af drive

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolens formand. VEDR. STILLINGEN OG ANSØGNINGSPROCEDURE: • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation • Aflønning i intervallet kr. 490.305 – 568.218 (oktober 2018) • Tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter aftale • Ansættelsessamtaler: Første runde d. 5. november, anden runde d. 8. november 2018. Der vil mellem de to runder blive gennemført en personprofilanalyse (PPA).

Efterskolen · 3. oktober 2018

Ansøgning med CV sendes til skolens bestyrelsesformand, Claus H. Larsen, chl@lyngkilde.dk, som også kan kontaktes for yderligere oplysninger på mail eller på 40 30 41 71

ANSØGNINGSFRIST

Fredag d. 26. oktober 2018 Læs mere på soes-idraet.dk

EFTERSKOLELÆRER til Aarhus Efterskole Aarhus Efterskole søger vikar fra 1.1.19 til 1.7.19 Du skal kunne undervise i matematik og naturfag samt gerne i linjefaget Outdoor – og desuden have lyst til at indgå i efterskolelivet med eleverne. Aarhus Efterskole er en almendannende skole i en grundtvigsk tradition med tilknytning til Den danske Folkekirke. Det er en velfungerende skole med 142 elever, en dygtig og engageret medarbejderstab og et mangfoldigt fagtilbud til eleverne. Du kan læse mere om skolen på www.aarhusefterskole.dk. Ansøgningsfristen er søndag d. 28. oktober. Ansøgningen sendes til info@aarhusefterskole.dk Der vil være samtaler tirsdag d. 30. oktober Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Himmerlandscentrets Idrætsefterskole søger

lærer til drengegymnastik

Vores gymnastiklærer har valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger vi en dygtig og engageret lærer pr. 1. november 2018 eller snarest derefter. Det er en forventning, at du kan varetage undervisningen i rytmisk gymnastik for drenge, springtimerne samt ét eller flere boglige fag. Har du derudover andre idéer til valgfag, vil vi gerne høre mere om det. Eleverne tager ud til 15-16 gymnastikopvisninger i løbet af foråret, og du får ansvaret for, sammen med 4 kolleger, at tilrettelægge såvel gymnastikundervisningen samt programmet til opvisningerne. Du skal have en solid faglighed og erfaring med springmodtagning, så undervisningen kan foregå på en sikker og forsvarlig måde. I de boglige fag vil du også komme til at arbejde i lærerteams i et eller flere af vores 3 boglige spor.

Vi søger en lærer, der kan bidrage med energi, inspiration og nytænkning. Én der, der brænder for det at være efterskolelærer, og som er god til at motivere og skabe relationer til unge mennesker. I forbindelse med arbejdet er der tilsynsopgaver i form af aften og weekendarbejde. Der vil desuden være en række planlægningsopgaver, som du bliver ansvarlig for.

HCI er en attraktiv arbejdsplads, hvor vejen fra idé til handling er meget kort. Du vil blive del af en engageret medarbejderflok, hvor vi har det godt med hinanden, og hvor der er højt til loftet. Vi er en boglig efterskole, der lægger stor vægt på boldspil og gymnastik. Vi er ikke en linjefagsskole, men vægter i stedet, at eleverne kommer til at opleve mangfoldigheden og får muligheden for at udfordre sig selv på nye måder. Vi har i de seneste år fået opgraderet vores faciliteter, så eleverne har rig mulighed for at udfolde sig både med boldspil og gymnastik.

HCI er en værdistyret efterskole, og vi har forpligtiget os til at løse dagligdagens udfordringer gennem samtalen med de unge mennesker og med hinanden. Er du interesseret i at høre mere eller besøge skolen, er du velkommen til at kontakte forstander Jens Grønhøj på telefon 20 585 588 for yderligere oplysninger. Ansøgningen sendes til forstander Jens Brix Grønhøj på mail groenhoej@hci.dk Ansøgningsfristen er onsdag d. 24. oktober kl. 12.00. Samtaler afholdes i begyndelsen af uge 44. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Du kan læse mere om HCI på www.hci.dk

Himmerlandscentrets Idrætsefterskole Jyllandsgade 10, 9610 Nørager

Håndværker med flair for undervisning søges Brænder du for at give unge gode fysiske rammer at være i og for at være sammen med dem? Kan du forudse og løse forefaldende reparationsopgaver selvstændigt, godt og effektivt? Kan du styre renoveringsog byggeprocesser? Har du lyst til at undervise? Så er du måske vores nye håndværker. Vi står overfor en række spændende og større renoveringsog udviklingsprojekter i de kommende år. Derfor søger vi en håndværker, der først og fremmest kan stå for daglig drift og vedligehold af skolens bygninger, og som kan overskue og lede bygge- og renoveringsprocesser i tæt samarbejde med forstanderen. Vi søger også en håndværker, der har lyst og energi til at engagere sig aktivt i efterskolelivet. Det sker igennem undervisning i blandt andet håndværksfag, tilsyn og derudover samarbejde med alle skolens medarbejdere og elever.

Vi er 113 elever og 23 medarbejdere. Vi er en boglig og praktisk/kreativ efterskole. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. Vi arbejder ud fra et bredt og imødekommende kristent livs- og menneskesyn og ønsker derigennem at give unge styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. Erfaring fra det frivillige børne- og ungdomsarbejde vil være en fordel. Vores kommende håndværker ansættes på lærervilkår, og ansættelsen sker derfor i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC.

Vi har mulighed for at tilbyde en medarbejderbolig. Ansøgningsfrist: søndag den 21. oktober 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 43. Ansættelse sker med virkning fra den 1. december 2018. Ansøgninger sendes pr. mail til cj@mse.dk Du er meget velkommen til at kontakte os for at få mere at vide om skolen, ligesom der kan være mulighed for at besøge os. Se vores hjemmeside for mere information om skolen: www.mse.dk Henvendelse til forstander Christian Hougaard-Jakobsen 27 63 16 33 / cj@mse.dk

Efterskolen · 3. oktober 2018

Genopslag:

Kertemindeegnens Friskole søger skoleleder Kertemindeegnens Friskole er en af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler. Da vores nuværende skoleleder flytter til København, søger vi en inspirerende leder, der med respekt for skolens traditioner og særlige ånd kan lede skolen som en tidssvarende friskole.

FAKTA KERTEMINDEEGNENS FRISKOLE • • • • • • •

155 års erfaring med at lave skole 237 skønne elever 32 engagerede medarbejdere aktive og deltagende forældre egen musik-, billed- og dramaskole en placering i naturskønt område gode faciliteter ude og inde

OM KERTEMINDEEGNENS FRISKOLE

VI FORESTILLER OS, AT DU

Kertemindeegnens Friskole er en velfungerende friskole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om at udvikle elevernes sociale dannelse og faglige kompetencer for derved at give dem et grundlag for fremtidig livsduelighed. Vi stimulerer børns lyst til at opleve, lære og udvikle sig som hele mennesker med mod på livet, med rum til forskellighed, sans for fællesskabets nødvendighed og med ansvar for hinanden som kommende medborgere. Skolen lægger vægt på fortælling, morgensang og de kreative/musiske fag. Samtidig sættes barren højt for det faglige niveau i de obligatoriske fag. I vores SFO er leg og kreativitet i fokus både inde og ude på skolens naturskønne område.

• er rundet af det Grundtvig-Koldske og kan formidle vores skolesyn og skolens værdier både indadtil og udadtil

Har du passion for og holdninger til skolelivet og en drøm om at være med til at videreudvikle vores skole med fokus på undervisning og trivsel, så kan du være den rette person til stillingen. Ledelseserfaring samt indsigt i økonomi kan være en fordel.

• er pædagogisk velfunderet

Vi vil med glæde vise dig vores skole og ser frem til at høre din fortælling.

• går forrest i det forpligtende fællesskab med engagement og glæde, er den synlige kulturbærer og lederskikkelse

Se mere om skolen, dens formål, historie og virke på www.kertfri.dk

• formår at delegere opgaver og ansvar mens overblikket bevares

Ansøgning sendes til: skoleleder2018@kertfri.dk

• har sans for dialog og en anerkendende tilgang til børn, forældre og medarbejdere • vil tage ansvar for den daglige morgensang og kan være en aktiv del af skolens tradition for fortælling • kan omsætte visioner i fælles handling



Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen, kontakt bestyrelsesformand Rikke Pode Madsen på tlf. 51 77 73 68. Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 431.813 – 517.755 (april 2018). Ansøgninger behandles i fuld diskretion. Deadline for ansøgning er den 21. oktober.

MOMENTO TRAVEL

STUDIEREJSER, AKTIVREJSER OG SKIREJSER Vores studierejser er specielt tilrettet skoler og tilpasses jeres ønsker. Momento Travel har gode kontakter i hele Europa på hoteller, guider, oplevelser mm. VI KAN EKSEMPELVIS TILBYDE:

Prag og Mala Skala - 6 dages busrejse

Vi kombinerer kulturen i Tjekkiets hovedstad med aktiviteter i Mala Skala, f.eks. rappelling og riverrafting i sikre omgivelser. Pris pr. person i flersengsværelser, ved minimum 35 personer fra..................

kr. 2.560,-

Berlin – 4 dages busrejse

Tysklands hovedstad bugner af historiske seværdigheder og er ideel til studietur. Ophold i flersengsværelser på centralt hostel. Pris pr. person i flersengsværelser, ved minimum 40 personer fra..................

kr. 1.395,-

Skirejse til Norge, Sverige og Østrig – ring/skriv efter tilbud

MOMENTO TRAVEL

Ahlgade 7 · 4300 Holbæk · Tlf. 5943 1141

info@momentotravel.dk www.momentotravel.dk

Efterskolen · 3. oktober 2018

Afrejser fra hele Danmark

628 1.335 1.598 1.698 2.550 1.748 1.398

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Rom | Fly| 5 dage/4 nætter Beijing | Fly | 7 dage/5 nætter Firenze | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Bus | 6 dage/3 nætter Boston | Fly | 7 dage/5 nætter*

Alle priser er FRA-pris i kr. pr. person inkl. transport, overnatning og morgenmad. * Ekskl. morgenmad i New York, Boston og Reykjavik.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

4.116 2.199 4.995 1.897 2.199 1.775 5.398

Annoncer

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

E R U T E I D U T S pa o r u E f a e t s e m - til det

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad

 Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Efterskolen · 3. oktober 2018

tornvigs.dk

r, e js e ir k s , e js e r Storby ilding u b m a e t & n io t ac

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Toscana

Færøerne

Beograd

Normandiet

ANDERLEDES OPLEVELSER PÅ SKOLEREJSEN Det behøver IKKE at være mere besværligt at planlægge en studietur til et af de rejsemål, som ikke ligger lige til højrebenet. Når du arbejder sammen med os, betyder geografien ikke det store! Vi fører dig sikkert gennem planlægningen - uanset om rejsen går til Berlin eller Beograd. Overvej Normandiet som alternativ til Paris Tag os med på råd, når du vil give dine elever en anderledes oplevelse. Vores rejsekonsulenter sidder med den nyeste ekspertviden og skræddersyer rejser, der kan give dine efterskoleelever helt unikke kulturelle og faglige oplevelser - fx på den franske invasionskyst.

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Annoncer

STUDIEREJSER - rejser med karakter

SKOLEREJSER der gør en forskel

Berlin

Bus

3 dage/2 nætter

kr.

628

Prag

Bus

6 dage/3 nætter

kr.

1.258

Budapest Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.498

London

Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.798

Rom

Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.998

Barcelona Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.998

Alle priser er FRA-priser inkl. transport, overnatning og morgenmad

SKOLEREJSEN DER UDFORDRER ELEVERNE En aktiv skolerejse sikrer, at alle elever får en oplevelse for livet. I Harrachov i Tjekkiet kan I prøve kræfter med • Cave-Expedition og Kickbike • Mountainbike og Zipline • Klatring og Rapelling • Bjergvandring m. overnatning • ...

A+ Studierejser • Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8646 1060

grupper@aplus-studierejser.dk • aplus-studierejser.dk

“

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN

Vi har haft alletiders tur til Tjekkiet. Eleverne fik i den grad prøvet deres grænser af

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen. Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Kim Clausen Lærer på Bornholm Efterskole

Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApS FOKUS PÅ DETALJERNE I skal altid have den bedste rejseoplevelse. Hos os får I et bureau, som har fokus på: • Tryghed • Fleksibilitet • Personlig service Ring for et møde om jeres tur.

AktivFerie.dk Jernbanegade 44 | 6000 Kolding Læs mere på www.aktivferie.dk

Efterskolen · 3. oktober 2018

KONTAKT OS Få et skræddersyet tilbud med program og aktiviteter, der matcher jeres ønsker, behov og budget. Tlf.: 82 303 909 Mail@aktivferie.dk

V/ Morten Marquard Tlf. 3098 1370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

10. klasse – igen Et politisk smertensbarn, der dukker op i alle dede, men alle kan godt belave sig på, at 10. klasse ikke vil være det samme bagefter. Sådan går det traditionelt batter i de her år, er, hvorfor de unge ikke gør, som der i kølvandet på ekspertudvalg, som bruges som løftebliver sagt. Altså hvorfor så få vælger en erhvervsuddannelse, når nu alle ved, at der kommer til at mangle stang for politiske ønsker. faglært arbejdskraft, når vi ved at virksomheder taber Og alt behøver heller ikke være status quo. Håbet omsætning, hvis de ikke kan ansætte medarbejdere må dog blot være, at anbefalingerne tager udgangsmed de rette kvalifikationer. Og punkt i de unge, i højere grad end de trods en erhvervsskolereform for et politiske ønsker, som man vil tvinge par år siden og en konstant medieigennem. En ny undersøgelse fra EVA viser, mæssig fokus på problemet, så går Hvis ikke det er at hovedparten af de unge i 10. klasdet faktisk stadig den forkerte vej. relevant for den Færre vælger erhvervsuddannelser. se slet ikke har en ambition om at enkelte unge Oven i kan man møde historier tage en erhvervsuddannelse. De har at vælge en fra forældre til børn i 8. klasse, som behov for social, faglig og personlig erhvervsuddannelse, fortæller, at det snart er umuligt at modning. De har behov for at prøve så tror jeg, vi få vejledning om gymnasierne, fordi sig selv af. Tvang virker ikke på de nærmest kan alt er fokuseret på erhvervsuddanunge. foie-gras-stoppe Tværtimod føler mange af dem nelserne. argumenter ned i pres nok i forvejen. Børnerådet kom Men de unge og deres forældre halsen på dem, uden i forsommeren med en undersøgelse lytter ikke. Måske fordi kampagdet har nogen som af eleverne i 8. klasse. Den viser, at nerne ikke virker. Måske fordi trahelst virkning. mange i alarmerende grad bekymditioner står i vejen. Måske fordi de unge ikke er klar til et afgørende rer sig om fremtiden. Presset komerhvervsvalg i 8.-9.-10. klasse. Måske fordi man ikke mer fra skolen og samfundet. Trefjerdedele af eleverpolitisk kan tvinge en udvikling igennem. Finansmine i 8. klasse føler sig pressede enten hele tiden eller en gang imellem. nister Kristian Jensen har sådan set meget rammende Rådets formand Per Larsen sagde således om undersagt det således: »Hvis ikke det er relevant for den enkelte unge at søgelsen: »Vi er i gang med at nedbryde den nye genevælge en erhvervsuddannelse, så tror jeg, vi nærmest ration med forventninger og præstationspres. Det er kan foie-gras-stoppe argumenter ned i halsen på dem, foruroligende, at vi har skabt et samfund, hvor alt for uden det har nogen som helst virkning.« mange oplever ungdomslivet som et individuelt udRegeringen gør dog nu et nyt forsøg med udspilskillelsesforløb.« Politikere og ekspertudvalg må lytte til de unge og let ”Fra folkeskole til faglært…” Og i den forbindelse til den viden, der faktisk er tilgængelig om udfordrinkommer 10. klasse atter i spil, idet der nedsættes et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til, gerne ved et ungdomsliv. Alternativt risikerer man hvordan 10. klasse skal rettes mod erhvervsuddannelendnu engang, gennem pres og barrierer for de unge, at skabe endnu større problemer. Og det løser hverken se og i større omfang end i dag placeres på erhvervsnoget for erhvervsskolerne eller virksomhederne. skolerne. Efterskolerne får en særlig status i det arbej-

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring (sygemeldt) Torben Vind Rasmussen, fung. formand

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Vi driver din IT, så du kan fokusere på dine elevers læring Netværk og gæsteportal er skolens digitale rygrad. Med Scanditek IT Solutions i ryggen får jeres skole et gennemført og højtydende trådløst netværk, der forankrer undervisning, læring og projektforløb. Scanditek IT solutions leverer og installerer det ITudstyr, din skole har brug for. Hverken mere eller mindre. Samtidig tager vi hånd om alle processer i implementeringen af vores IT-løsninger. Du slipper altså helt for at skulle spekulere på IT, så du i stedet kan bruge din tid og energi på indlæringen. Skolefaglig rådgivning, kommunikation i øjenhøjde og øjeblikkelig support står øverst på vores prioritetsliste. Bestil et uforpligtende inspirations- eller løsningsmøde ved at kontakte Cean Lystrup på cl@scanditek.dk eller på telefon 87 42 52 00, hvis du vil sikre, at lige netop din skole er med på fremtidens netværk!

Scanditek Vest Eriksvej 24, 8960 Randers Sø

Wi-Fi fra Aruba og Aruba Clearpass sørger for digital gæstfrihed og læring, samtidig med, at de sætter de digitale regler for takt og tone for alle skolens aktører. Høj driftsikkerhed og oppetid. Samspil med UNI-Cs produkter og skolens internetudbyder Særlig brug af internettet i forbindelse med eksamener Sikker regulering af BYOD - elevernes ønske om at kunne bruge deres private mobile enheder på skolen Sikrer forskellige adgangsmuligheder for medarbejderne på skolens netværk. Scanditek Øst Smedeland 36 2600 Glostrup