stille

Den dag, Nina Tanges datter startede på efterskole, føltes det, som om navlestrengen blev klippet over. Hun skulle pludselig vænne sig til at være mor på afstand.

FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION

“Okay. Nu er vi kun tre. Hvordan bliver hverdagen så for os?”

Sådan lød snakken på vej hjem i bilen, da Nina Tange, hendes mand Jonas Løvstad og deres yngste datter Sara Tange havde afleveret Anna Tange på Odsherreds Efterskole første skoledag i august 2020.

I hjemmet i Virum plejede aftensmaden at være samlingspunktet for familien, og Anna snakkede højest ved bordet, når de hver især delte de bedste oplevelser fra dagen. Nu var den fjerde stol tom, og den yngste datter Sara begyndte at bruge mere tid på værelset bag en lukket dør.

“Den hverdag, vi havde den ene dag, var fuldstændig forandret den næste. Jeg forestiller mig, at de børn, der tager direkte videre fra folkeskole til en ungdomsuddannelse, frigør sig stille og roligt fra forældrene. Men da vi afleverede Anna på efterskolen, blev navlestrengen klippet meget brat,” siger Nina Tange.

På Annas efterskole måtte de ikke have deres telefoner de første uger, og efterfølgende hørte Nina Tange ikke meget fra datteren, som nød at være i sin efterskoleboble. Normalt betroede Anna sig til og søgte støtte hos sin mor, men nu var de nære samtaler og den daglige kontakt sat på pause.

“Anna og jeg har et meget tæt forhold, og fra den ene dag til den anden skulle jeg give slip. Det, hun plejede at bruge mig til, begyndte hun at bruge sin roommate og vennerne på efterskolen til. På mange punkter var hun også nødt til selv at finde ud af nogle ting, hun før ville have sparret med mig om. Det var et kæmpesavn for mig, men jeg vidste jo også, at intet nyt var godt nyt,” siger Nina Tange.

Tid til at være andet end mor I weekenderne plejede Nina Tange at køre Anna til basket og se kampene på sidelinjen. Nu var Anna på efterskolen de fleste weekender, og når hun endelig var hjemme, var hun så træt, at hun sov det meste af tiden.

“Samtidig med at vi var glade for, at Anna havde lyst til at blive på efterskolen, skulle vi også til at finde ud af, hvad vi nu skulle fylde weekenderne med. Huset føltes pludselig meget tomt,” siger hun.

Nina Tange havde glædet sig til et år, hvor hendes yngste datter, Sara, kunne være i centrum, men hun oplevede, at Sara havde brug for at finde sin egen plads og ikke trivedes i den nye rolle som ’enebarn’. Meget af den tid, som

Nina Tange før havde brugt på at være mor for Anna, skulle hun nu finde ud af at bruge på noget andet.

“Det vigtigste var, at Anna havde det godt, og når jeg så stod tilbage med en sorg eller udækkede behov, måtte jeg selv finde ud af at deale med det,” siger hun.

Kan bedre lide sin rolle nu

Da Anna kom hjem fra efterskolen, skulle Nina Tange igen finde ud af, hvordan hun skulle agere som mor. Anna var blevet meget mere selvstændig, så Nina Tange skulle ikke længere hjælpe med at holde styr på hendes kalender, smøre madpakker eller huske hende på at lave lektier.

“Jeg kan bedre lide den rolle, jeg har nu, hvor vi stadig har den samme tætte relation, men alle de trælse koordineringsopgaver er væk. Det er faktisk blevet både nemmere og sjovere for mig at være mor for hende,” siger hun.

Hvor Nina Tange før skulle være en støtte for sin datter, oplever hun nu, at Anna også er en støtte for hende i mange sammenhænge.

“Hun er gået fra at være et barn til at være voksen. På efterskolen lærte hun både at håndtere sine egne problemer og at være en støtte for de andre. Selvom jeg savnede hende det år, hun var afsted, har efterskoleåret været til gavn for både Anna og mig,” siger hun.

I dag går Anna på gymnasiet, og når hun er færdig næste år, starter hendes lillesøster Sara på efterskole.

“Til den tid står vi måske uden børn i hjemmet. Men nu ved jeg, at sorgen og tomheden følger med, og at den selvfølgelig skal have plads. Men jeg har lært, hvilke muligheder det også kan give,” siger hun. 0

Nina Tange er mor til Anna Tange, som gik i 9. klasse på Odsherreds Efterskole i 2020/21.