2 minute read

6 gode råd, hvis du er ramt af ’empty nest’

Psykolog Heidi Agerkvist giver gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du mærker tomhed eller tristhed, efter du har afleveret dit barn på efterskolen.

En livsovergang, som skal æres

Ifølge Heidi Agerkvist er vi i vores del af verden ikke ret gode til at ære de store overgange i livet. I dag er forældre blevet bedre til at ære den tid, hvor barnet kommer til verden, men den fase, hvor barnet forlader familien igen, er også en livsovergang, som vi glemmer at ære og give plads til.

“Den ene dag flytter barnet hjemmefra, og den næste dag går vi på arbejde og laver en PowerPointpræsentation. Vi glemmer, at det også er en livsovergang, som for nogle kan være en livskrise. Det kan føles som at stå på en vaklende tømmerflåde uden at vide, hvilken retning den driver i. Det, der før gav mening, giver ikke mening længere, og man skal til at finde ud af, hvordan hverdagen så skal se ud. Det kan godt tage noget tid,” siger hun.

Ifølge Heidi Agerkvist er første skridt at tale med andre om, hvordan man har det, så det ikke bliver en ensom proces.

“Hvis man ikke snakker om det, kan man tro, man er den eneste i verden, der har det sådan her. Livskriser kan vække gamle kriser, så det er vigtigt at give følelsen plads, så den ikke ender med at bide sig fast og vokse sig større,” siger hun. 0

1. Stå ved, hvordan du har det

Uden at dyrke sorgen skal du give den plads og sige: ’Ja, jeg er faktisk ked af det og forvirret, og nu tillader jeg mig selv at være det!’.

2. Tal med andre efterskoleforældre

Tal med nogen, som selv har eller har haft et barn på efterskole, og som forstår, hvad du går igennem. Vend dig mod nogen, som kan rumme, at du har det svært, og som lytter frem for at give gode råd.

3. Dyrk dit netværk

Giv plads til andre relationer i dit liv. Brug f.eks. mere tid med venner eller søskende og invitér dem på middag, så du skaber liv i hjemmet.

4. Undgå store beslutninger

Giv dig selv tid til at lande i den nye hverdag. Ofte er det i krisetider, at man får lyst til at sælge huset, skifte job eller blive skilt, men lige nu er du i forvejen midt i en stor livsomvæltning.

5. Giv alle følelser plads

Tillad dig selv at have det på flere måder på én gang. Øv dig i at rumme alle dine følelser, og at det er okay at være glad over noget og ked af det eller vred over noget andet.

6. Tag plads i eget liv

Se det som en begyndende mulighed for at tage plads i eget liv. Mærk i højere grad efter, hvad du har lyst til, og tillad dig selv ikke at komme, lige så snart nogen kalder. Øv dig i at sige: ’Jeg kan ikke hente dig dér, for der er jeg ude at løbe, men jeg kan komme en halv time efter!’. 0

Leder- og medarbejderudvikling med naturen som samtalerum

Sparrings- og coachingforløb for ledere på alle niveauer, der:

• er nye i ledelse

• står overfor større organisationsændringer og udviklingsopgaver

• har behov for udvikling af eget personlige lederskab

• er overbelastede og har tegn på stress

Udvikling af lederteams

Karrierevejledning

Mental trivsel på arbejdspladsen

Lederrekruttering

“Anettes tilgang til ledercoaching i naturens rum kan noget særligt. Hun formår at skabe refleksion hos dig som leder, som du kan trække længe på.”

Jesper, forstander

Jeg bistår også bestyrelser med professionel lederrekruttering tilpasset jeres behov

Tlf.: 30 57 99

This article is from: