Er blevet hinandens livsvidner

“Vi var ikke en samlet gruppe på efterskolen, men var veninder på kryds og tværs. Da vi stoppede, boede alle bortset fra én på Fyn, så vi aftalte at arrangere en reunion for hele efterskolen. Det var fællesskabet omkring det, der knyttede os sammen som gruppe. I dag er de mine bedste veninder og min anden familie. Vi bor forskellige steder, men vi besøger hinanden, rejser meget sammen eller tager på sommerhusture sammen. Vi er megaforskellige, men vi har også udviklet os sammen. Vi tog alle seks på efterskole, fordi vi gerne ville starte på en frisk og bryde ud af vores roller fra folkeskolen, og på en eller anden måde er vi blevet til noget sammen. Vi er blevet hinandens livsvidner, fordi vi havde en hverdag sammen på efterskolen. Vi kunne jo ikke bare tage hjem, hvis vi var kede af det, så vi var der for hinanden, og det fællesskab har styrket vores venskab i dag. Det er meget specielt at møde hinanden i sådan en sårbar alder. I dag ville jeg aldrig kunne undvære de piger.” 0