1 minute read
Støtter stadig hinanden i at være ordblind
“Katrine og jeg snakkede ikke rigtigt sammen i starten af efterskoleåret, men da vi skulle flytte værelser, kom vi til at bo sammen, og så udviklede det sig derfra. Vi gik på en efterskole for ordblinde, og det har betydet helt vildt meget, at vi har kunnet læne os op ad hinanden og støtte hinanden i at være ordblind, også efter efterskolen. Vi gik på forskellige gymnasier efter følgende, men vi hjalp hin anden, hvis der var noget i skolen, vi havde svært ved, og støttede hinanden i, at vi godt kunne klare det. Nu er vi også blevet en del af hinandens familier og er med på ture eller holder spil aftener sammen. I dag bor Katrine i Odense, og jeg bor i Aalborg, men vi ses så ofte, vi kan komme til det. Vi har jo boet sammen et år på efterskolen og levet i en boble sammen. Det kan være svært for dem derhjemme at forstå, men det gør bare, at vi har noget helt særligt sammen.”