Fra 2 til 3 hjem

Dårlig samvittighed er en følelse, som mange skilsmissebørn går rundt med på efterskolen, fordi de ikke kan være tre steder på én gang. Pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole giver gode råd til, hvordan du kan støtte dit barn.

For alle efterskoleelever bliver efterskolen et helt nyt hjem, de skal forholde sig til, men for de unge, der i forvejen har været vant til at pendle imellem to forældre, bliver efterskolen pludselig et tredje hjem.

Det kan være dilemmafyldt for mange skilsmissebørn, oplever pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole, Margrethe Brunsbjerg. Hun har samtalegrupper for skilsmissebørn på efterskolen, og hvert år oplever hun stor tilslutning til grupperne.

“Det er blevet så almindeligt at være skilsmissebarn, at vi glemmer at tale om det. Men for efterskoleelever kan det fylde rigtig meget at gå fra at have to hjem til pludselig at have tre. Der er mange dilemmaer i det for de unge, fordi de gerne vil tilgodese begge forældre, samtidig med at de også har lyst til at blive på efterskolen i weekenderne,” siger hun.

En følelse af dårlig samvittighed Margrethe Brunsbjerg fremhæver, at efterskolen også kan være en omvæltning for dig som skilsmisseforælder. Hvis du i forvejen har været vant til at have et delebarn, skal du pludselig vænne dig til at se endnu mindre til dit barn i løbet af efterskoleåret.

Men ifølge Margrethe Brunsbjerg er det netop den dårlige samvittighed over for forældrene, der fylder allermest hos de unge, når hun har samtalegrupper på Brøruphus Efterskole.

“I de weekender, hvor de unge enten bliver på efterskolen eller tager hjem til den ene forælder, oplever mange, at den anden forælder spørger: ’Kommer du ikke snart hjem til mig?’. Det skaber en enorm dårlig samvittighed hos dem,” siger hun.

Hun oplever dog, at langt de fleste forældre er gode til at opfordre deres barn til at blive på efterskolen i weekenderne. Men dermed kan der hurtigt gå flere måneder, inden barnet får set den ene af sine forældre. Ofte er det den forælder, hvor barnet har haft sin primære base, og hvor vennerne bor i nærheden, som barnet tager hjem til i weekenderne for at slappe af.

Det vigtigste, du kan gøre som forælder, er ifølge Margrethe Brunsbjerg at vise forståelse for, at dit barn har sin base på efterskolen og samtidig sætte forventningerne ned i forhold til, hvor meget du ser dit barn i løbet af efterskoleåret.

“Det er naturligt at savne sit barn, mens barnet er på efterskole. Men det kan være svært for den unge, som gerne vil nå hele vejen rundt i løbet af året og både nå at være sammen med efterskolevennerne, vennerne hjemmefra og begge sine forældre. Der kan hurtigt snige sig en følelse af dårlig samvittighed ind, hvis barnet føler, at den ene forælder er skuffet og føler sig overset,” siger hun.

Vigtigt at tale om det, der bøvler Hvis I er blevet skilt for nylig, kan det stadig være svært og sorgfuldt for den unge, mens mange af de unge, hvis forældre blev skilt for længe siden, ser det som en del af hverdagen.

Uanset hvor den unge er i processen, bliver efterskolen en helt ny base, hvor den unges rutiner bliver grundlæggende forandret. Netop derfor holder Margrethe Brunsbjerg samtalegrupper for skilsmissebørn. Hun mener, at det er vigtigt også at tale om det, der kan være svært ved at gå på efterskole, så efterskoleåret ikke bliver et glansbillede.

“Mange unge holder igen med at tale om det, der er svært, fordi de har forventninger om, at efterskolen skal være det bedste år i deres liv. Når jeg har samtalegrupper, oplever jeg ofte, at reaktionerne er: ’Gud, der er jo mange andre, der har det ligesom mig!’ Det er vigtigt også at tale om de ting, der bøvler, mens man går på efterskole,” siger hun. 0

“Da jeg startede på efterskole, havde jeg rigtig mange bekymringer i forhold til, om jeg kunne være lige meget ved begge mine forældre i weekenderne. Jeg havde ikke lyst til at svigte nogen af dem. Samtidig var det svært at komme hjem og skulle være to steder på én gang, især når jeg var så drænet og træt i weekenderne. Jeg blev på efterskolen hver anden weekend, og i de andre weekender endte det med, at lige meget hvem af mine forældre, jeg var hjemme hos, hentede den anden mig fra efterskolen, kom på besøg eller mødtes med mig inde i byen. Jeg så derfor altid begge mine forældre i hjemmeweekenderne, og jeg kunne mærke, at mine forældre gjorde meget for at få det til at passe med mit skema. Det var rart, at de forstod, at jeg gerne ville nå at se dem begge, og at jeg ikke altid havde så lang tid sammen med dem hver især. Jeg sætter rigtig meget pris på, at de viste, at de var der for mig.” 0

“Jeg syntes, at det var træls ikke altid at vide på forhånd, hvem jeg skulle hjem til i weekenderne og i ferierne, og hvem der hentede mig på efterskolen. Jeg kunne for det meste selv være med til at bestemme, hvor jeg ville være i weekenderne, men nogle gange skulle en af mine forældre noget andet. Jeg kunne godt have tænkt mig, at jeg var blevet mere inkluderet, og at det var blevet planlagt i lidt bedre tid, hvor jeg skulle være. Man kan godt føle sig lidt glemt i det hele, når man går på efterskole og først får at vide et par uger inden jul, hvor man skal holde jul og nytår.” 0

4 Gode R D Til At St Tte Dit Barn

1. Sæt dit barn fri.

2. Send positiv energi ved at vise, at du glæder dig over, at dit barn har lyst til at blive på efterskolen. Send f.eks. en pakke afsted med et kort, hvor der står: ’Hvor er det dejligt, at du skal være på efterskolen – her er lidt guf til weekenden’.

3. Forsøg at være fleksibel og åben over for, at de aftaler, I plejer at have, kommer til at ændre sig, mens dit barn går på efterskole.

4. I stedet for at spørge, hvornår dit barn kommer hjem til dig, kan du spørge, om du må komme på besøg på efterskolen med en kage og gå en tur sammen dit barn.

Snus/Nikotin - ung formidler

Mit navn er Frederik Vestbjerg og jeg er en 20-årig dreng med en mission. Jeg vil eliminere brugen af snus blandt unge, eller i hvert fald gøre et stort og ihærdigt forsøg. Jeg gør dette gennem mine foredrag på 30-35 minutter og igennem spørgsmål fra publikum. I mit fore drag kommer jeg ind på, hvordan snus har påvirket mit liv både fysisk, økonomisk såvel som psykisk. Jeg har igennem hele min ungdom fået at vide, at jeg aldrig måtte ryge eller tage snus. Hverken mine forældre eller venner tog snus, da jeg begyndte. Grunden til jeg alligevel startede på snus skyldtes simpelthen, at jeg syntes det var sejt. Selv om kommunens søde ældre rygestopvejleder kom og holdt foredrag, trængte det ikke igennem.

Set i bakspejlet vil jeg tro, at en ung relaterbar fyr ville have gjort en verden til forskel for mig og andre unge i samme situation som jeg var i. Så den måde jeg vil formindske de unges brug af snus er ved at latterliggøre snus, ikke blot fortælle at det giver kræft. Jeg vil komme med sjove og uhyggelige anekdoter fra mit personlige liv, og her vil jeg bruge humor for at formidle det absurde ved snusforbrug.

Hvis du tror dette foredrag, kunne være noget din efterskole ville være interreseret i. Så tøv ikke, kontakt os for pris.

Kontakt:

Mail: Frederik@snusforedrag.com – Telefon: 23 36 43 14

Hjemmeside: Snusforedrag.com

Anbefalinger

(Martin Diget Aamand – Forstander Vesterbølle Efterskole): “Foredrag d. 16. november 2022: “Frederik har i dag været her påVester- bølle Efterskole og holde et super foredrag for vores elever om snus. Han er virkelig på øjenhøjde med eleverne og har på en humoristisk måde, fortalt eleverne om de problemer snus medfører ud fra egne erfaringer. Han når eleverne på en måde vi som medarbejdere slet ikke kan. Eleverne var MEGET begejstrede for oplægget. Det foregik uden at vi medarbejdere var til stede, hvilket gav en anderledes fortrolig dialog mellem Frederik og eleverne. – Vi kan varmt anbefale Frederik som et indspark i snus-snakken på andre skoler!”

(Niels Skak Nielsen – Forstander Gørlev idrætsefterskole):

“Vi vil meget gerne anbefale Frederik Vestbjerg, til at tale med unge mennesker om nikotin.

På Gørlev Idrætsefterskole har vi brugt Frederik Vestbjerg til at tale med vores elever om brug af nikotinprodukter.

I udgangspunktet er det lidt utrygt at slippe en ung foredragsholder fri sammen med skolens elever, uden at nogle af skolens medarbejdere deltog i arrangementet. Jeg er meget glad for at vi gjorde det! Elevernes tilbagemeldinger efter foredraget bekræfter, at Frederik Vestbjerg har gjort det godt.

Eleverne påpeger, at Frederik har mødt dem i øjenhøjde og at Frederiks form har været særdeles relaterbar for tilhørerne. Ifølge eleverne, har det ikke været den sædvanlige omgang, hvor man blev slået i hovedet med fakta om nikotinens fortrædeligheder. Ved hjælp af humor og komik, har Frederik formået holde de unge menneskers opmærksomhed fast. Eleverne fortæller at han har brugt lidt atypiske referencer. Særligt pointer omkring økonomien i forbindelse med nikotinforbruget har sat sig fast. – På Gørlev Idrætsefterskole inviterer vi meget gerne Frederik indenfor igen. Og vil være helt trygge ved, at han er et godt indspark til kampen mod at få nikotin ud af de unge kroppe.”