Efterskolerne 11-2021

efterskolerne

MAGASINET EFTERSKOLE R NE NR . 1 1 — AUGU ST 2021

Drop drømmen om det perfekte efterskoleår / SIdE 50

Ny efterskole på vej på Ærø / SIdE 32

Væk med mobilen?

Fællesskabet styrkes, når telefonerne er gemt væk.

Men skal efterskolen være mobilfri zone, eller skal det være op til eleverne selv? / SIdE 38

Syng, spis og snak i hele Danmark Se programmet på hojskolesangbogen.dk/syng-spis-og-snak

Gram Højskole

Ladelund Efterskole

Scenekunsthøjskolen

BGI Akademiet

Grejs Friskole

Liselund Højskole

Snoghøj

Boddum-Udby Friskole

Grundtvigs Højskole

Livsstilshøjskolen Gudum

Stepping Friskole

Bornholms Højskole

Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Musikefterskolen i Humble

Suhrs Højskole

Brandbjerg Højskole

Hestlund Efterskole

Nordfyns Højskole

Sundeved Efterskole

Brejninggaard Efterskole

Hobro Friskole

Nørgaards Højskole

Sæby Friskole

Dejbjerglund Efterskole

Holstebro Friskole

Regnbueskolen

Tommerup Efterskole

Den Rytmiske Højskole

Højskolen Skærgården

Ryslinge Højskole

Uldum Højskole

Efterskolen Smededal

Idrætshøjskolen Bosei

Rødding Højskole

Vejle Idrætshøjskole

Egmont Højskolen

Idrætshøjskolen i Sønderborg

Rønde Højskole

VerdensBørn Grundskole

Egå Ungdoms-Højskole

Idrætshøjskolen Aarhus

Skibelund Gymnastik-

Vestjyllands Højskole

Frijsenborg Efterskole

Jyderup Højskole

& Idrætsefterskole

Viborg Idrætshøjskole

Gerlev Idrætshøjskole

Kalø Højskole

Skanderup Efterskole

Vrå Højskole

Aarhus Efterskole

5

Der skal bygges stærkere broer TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

For en del år siden fik en flok efterskoleelever mulighed for at deltage i et hovedbestyrelsesmøde i en arbejdsgiverforening for at komme med deres bud på grunden til, at så få unge vælger en erhvervsuddannelse. Der var en god og lang diskussion, indtil Maja fra 10. klasse rakte sine hænder frem mod bestyrelsesmedlemmerne med ordene: “Hvordan skulle jeg vide, om jeg kan tage en erhvervsuddannelse, når jeg ikke har brugt mine hænder i skolen siden 4. klasse.” Så blev der stille.

“Vi skal til alle tider sikre den optimale vejledning af ­elevernes videre færd ud i ungdoms­uddannelserne” — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Det er præcis her, vores samfundsudfordring ligger, når det handler om, at for få unge vælger erhvervsuddannelse.

Der er flere steder et ønske om, at udskolingen skal ’fixe’ problemet og allerhelst i 10. klasse. Men det kommer ikke til at ske, hvis der ikke igennem hele grundskolen er et naturligt fokus på håndværksmæssige færdigheder. Hvis der gennem hele grundskolen var det fokus, ville vi på efterskolerne møde elever, der efterspørger håndværksfag og

EFTERSKOLERNE

faglokaler – ikke som de så ud i 80’erne, men med den teknologi, der tegner fremtidens håndsværkskultur.

Vi skal til alle tider sikre den optimale vejledning af elevernes videre færd ud i ungdomsuddannelserne, og her er det vores opgave at bygge de stærkeste broer mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Derfor har vi sammen med erhvervsskolerne startet en dialog om, hvordan vi styrker brobygningen mellem vores skoleformer. Vi tror, at vi har et lille guldæg i Efterskolernes brobygningsprojekt E2E, fordi projektet appellerer til samarbejde og ikke kun til besøg. E2E appellerer til handling, som både erhvervsskoler og efterskoler har mange generationers erfaring med. Fokus skal være på bedre brobygning, der styrker interessen og respekten for både teoretisk og praktisk håndværk. Og gerne gennem konkrete projekter. Det fortjener vores elever, og det fortjener vores samfund.

indhold

Redaktøren guider Bestyrelsesformand på Skals Efterskole, Jens Lykke, inviterer i klummen (s. 66) til debat om, hvordan efterskoler sikrer tilknytningen til lokalsamfundet.

Hans indlæg er startskuddet til et nyt skoleår, hvor vi dedikerer klummen til bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Det er et af resultaterne af de mange gode input, som I kom med i medlemsundersøgelsen af magasinet.

I løbet af efteråret vil I også kunne se andet nyt indhold i Magasinet Efterskolerne, som fremover desuden udkommer seks gange årligt.

ILLUSTRATION Gosia Herba

I dette nummer kan I bl.a. læse om unge, der føler sig utilstrækkelige på efterskolen (s. 50), om tre skolers forskellige mobilpolitik (s. 38) og få fingrene helt ned i brobygning og prak­ sisfaglighed (s. 10).

/32

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Brobygning skal forbedres /10 Brobygningen til ungdomsuddannelser skal give mere mening for eleverne og vise andre veje end til gymnasiet, mener Efterskolerne og Danske Erhvervsskoler.

“Det er nemmere at lære matematik, mens man passer dyrene” /22 På landbrug- og gartnerilinjen på Gødvad Efterskole bliver eleverne undervist i boglige fag, samtidig med at de passer dyr og planter.

7 gode råd til at bruge naturen /28 Afstanden mellem mennesket og naturen er blevet for stor, lyder det i en ny bog om naturdannelse. Få gode råd til ture, som bringer eleverne tættere på naturen.

/22 6

7

efterskolerne

Ny efterskole på vej på Ærø /32 Ærø Efterskole åbner til næste skoleår med en helt ny profil og medarbejderstab. Tidligere forstander på Horne Efterskole Mogens D. Jensen er ansat til at stå i spidsen for den ellers lukningstruede efterskole.

Tema: 3 skoler: Sådan er vores mobilpolitik

AUGUST 2021 — NR. 11 REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk I REDAKTIONEN Louise Wethke Buch UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 2. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik, Apple JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Trine Bukh

/38

Tre efterskoler fortæller, hvordan de griber mobiltelefoner an på deres skole. Få også ekspertråd til at skabe sunde digitale forhold på efterskolen.

Efterskolekærlighed /48 Ernst var kæreste med Marianns roomie, og Mariann var kæreste med Ernsts ven, da de gik på efterskole sammen. Find ud af, hvordan de to 27 år senere endte med at blive kærester.

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Tendens: Det (u)perfekte efterskoleår /50 Livet på efterskolen er fedt, men også fyldt med idealer, forventninger og pres. Det kan gøre unge bekymrede for, at de ikke kan leve op til idealet, mener fire tidligere efterskoleelever.

Navne /60 Mød Mogens Damm, der skiftede fra jobbet som organist til efterskolelærer midt under coronanedlukningen. Der er også sket flere lederskift på efterskolerne siden sidst.

Klumme: Er rødderne stærke nok? /66 Det kan være svært at vedligeholde en aktiv skolekreds over tid, mener bestyrelsesformand på Skals Efterskole Jens Lykke.

/50 EFTERSKOLERNE

Landet rundt

Ordblinde efterskoleelever udgiver novellesamling En gruppe ordblinde elever, der gik på Nislevgård Efterskole sidste skoleår, har udgivet en novellesamling med temaet ungdom. Nislevgård er en efterskole for ordblinde med læse- og skrivevan­s keligheder. At udkomme med en fysisk novellesamling er et kvan­tespring for eleverne, da de hver især har trodset alle de udfordringer, de har stået over for i hele deres skolegang, lyder det fra Claus Lohman. Han

er for­fatter og tilknyttet Nislevgård Efterskole som underviser på skolens forfatter­skolehold. Novellesamlingen ’Forbandede ungdom – og andre noveller’ er en udløber af et forløb, eleverne gik på skolens forfatterskolehold, hvor de blev undervist i skriveteknikker, form og indhold. Novellesamlingen er blevet til i samarbejde med Otterup Bibliotek, hvor den også kan lånes, og er udgivet vedlagsfrit af forlaget Proportion.

FOTO Nislevgård Efterskole

“I dag har vi måske fem efterskoler, som har kønsneutrale værelser, men når vi kigger et par år ud i fremtiden, tror jeg, vi vil se mange flere” — TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLERNE, UNDER EFTERSKOLERNES DEBAT OM UNGE OG KØNSIDENTITET PÅ FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM I JUNI LÆS MERE efterskolerne.dk/Folkemoede_koen

Drenge får lavere karakterer end piger Siden 2002 har piger fået et 0,5-0,9 karakterpoint højere karaktersnit ved 9. klasses afgangsprøverne i dansk og matematik end drengene. Dykker man ned i tallene, viser det sig, at mange flere drenge end piger får meget lave karakterer. I den modsatte ende af skalaen udgør drenge f.eks. kun omkring hver tredje af eleverne med de 10 pct. højeste karaktersnit.

Det viser en ny rapport fra Tænketanken DEA, som også ser nærmere på, hvordan kønsforskellene i eksamensresultaterne fra grundskolen er koblet sammen med, hvor mange drenge og piger, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

KILDE ’Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer’, Tænketanken DEA, 2021

FOTO Lars Skaaning

8

9

Frie Skolers Lærerforening skal have ny formand Uffe Rostrup har været formand for lærerne på de frie skoler siden 2011. Men når Frie Skolers Lærerforenings (FSL) repræsentantskab mødes til november, genopstiller han ikke. Uffe Rostrup fortæller, at han har været glad for formandsposten, men at det også “tærer på én at have ansvaret for så mange”, og at han mener, at tiden er inde til nye udfordringer: “Jeg er 57. Hvis jeg tager endnu en periode som formand, vil jeg være 61, og så tror jeg, at det bliver svært for mig at finde et nyt og spændende job,” siger han i en pressemeddelelse. Uffe Rostrup har læst gymnastik og geografi på Københavns Universitet og har bl.a. en fortid som lærer på Osted Fri- og Ef terskole. Uffe Rostrups formandskab slutter 5. november 2021, når repræsentantskabet vælger hans afløser.

11

efterskoler og i alt 30 kortfilm dystede i foråret om at vinde 11 priser til Dolly Awards.

Dolly Awards er en årligt tilbagevendende filmfestival for alle efterskoler, som Lunderskov Efterskole står bag. Lunderskov Efterskoles egne elever løb i år med fire af priserne. Filmen 'Smykker' vandt f.eks. ‘Juryens Specialpris’. Kortfilmen handler om en pige, der har det svært og ikke passer ind, da hun ikke har smykker, ligesom resten af klassen. Hovedprisen ‘Bedste Film’ gik i år til eleverne fra Hardsyssel Efterskole og filmen ‘Pitchen’. Juryen i år bestod af instruktør Jonas Risvig, instruktør Tanne Sommer og skuespiller Nicolaj Kopernikus.

Dolly Awards 2022 bliver afholdt d. 28.-30. januar 2022.

LÆS MERE dollyawards.dk

FOTO PR-foto

Efterskoleelever tager junglebogen til nye højder “Det var den vildeste og mest professionelle ungdomsmusical, jeg nogensinde har oplevet (...) I leverede det store eventyrlige narrativ koblet med temaer som genbrug, klimakrise, pandemi, sexisme, køn og drags, opdragelse og meget mere.” Sådan skrev en af publikummerne efter at have set Viby Efterskoles musical ’Junglebogen – et storbyeventyr’ opført af elevholdet fra 2020/21. Hvert år beskæftiger alle på skolen sig i ugevis med årets store projekt, musicalen. Alle elever deltager på og bag scenen som enten skuespiller, danser, i orkester, ved lydmixeren eller som lysdesigner, som kostumier, sminkør eller scenetekniker, og hele lærergruppen er involveret.

FOTO Lars Skaaning

EFTERSKOLERNE

Landet rundt

Sæt energi og bæredygtighed på skoleskemaet op til DGI Landsstævne ’Verden er vores’ er navnet på et nyt, gratis undervisningsmateriale, som skal være med til at sætte fokus på energi og bæredygtighed op til DGI Landsstævne i Svendborg i sommeren 2022, hvor der som noget nyt også vil være en klimafestival. Elever kan vha. materialet lære om energi, klima og bæredygtighed inden for naturvidenskabelige fag, dansk, samfundsfag, håndværk og design samt andre kreative fag. Alt materialet er formidlet digitalt, og derudover kan skoler gratis låne kasser med klassesæt af demonstrationsvindmøller, solceller, brændselsceller, termiske kameraer osv. På denne måde kan eleverne selv undersøge og erfare, hvordan man laver energi ud af solens stråler eller vindens susen.

LÆS MERE verdenervores.dk

FOTO PR-foto

Fra bæredygtig til væredygtig Væredygtig er et nyt dansk begreb, der så småt er ved at vinde indpas. Formålet med begrebet er at få os til at reflektere over, hvordan vi som individer indgår i verden og dermed bidrager til en bæredygtig udvikling – og til at nå FN’s 17 Verdensmål. I en ny bog ’Væredygtighed – Indersiden af bæredygtighed’ fra Center for Væredygtighed belyser en række forskere, praktikere og undervisere begrebet fra forskellige

FOTO PR-foto

10

perspektiver. I bogen findes også Center for Væredygtigheds ’9 Væredygtighedsmål’, som er en slags personlig tilføjelse til FN’s 17 Verdensmål. De 9 Væredygtighedsmål er et fint sted at starte, hvis man vil undersøge, hvor man – sammen med sine elever eller alene – kan komme i gang med at leve mere væredygtigt.

KILDE ’Væredygtighed – Indersiden af bæredygtighed’, Center for Væredygtighed (red.), Dafolo, 2021

Venskaber Muligheder Sammenhold

VI GØR DIN VERDEN STØRRE

EFTERSKOLEKLASSER FREDERIKSBERG HF

Perspektiv

Efterskolerne og Danske Erhvervsskoler vil sikre bedre brobygning Den traditionelle brobygning klæder ikke unge godt nok på til deres valg af ungdoms­ uddannelse. Det mener Efterskolerne og Danske Erhvervs­skoler, som indgår samarbejde om at løfte kvaliteten i brobygningen.

12

13

For nogle efterskoler fungerer den obligatoriske brobygning i 10. klasse godt, men ikke alle har den oplevelse. Nogle steder bliver brobygningen reduceret til det, Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen kalder ’sodavandsbesøg’ på ungdomsuddannelserne. “Én gang om året mødes grundskolen og ungdomsuddannelserne til et sodavandsbesøg, hvor eleverne i værste fald får alt for lidt med sig hjem. Vi oplever, at brobygningen er for dårlig i den form, den har nu, og vi vil gerne udvikle den fra overfladiske besøg til reelle læringssituationer for eleverne,” siger han.

Det har Efterskolerne ifølge Torben Vind Rasmussen gjort Folketinget og skiftende regeringer opmærksomme på i de omkring 15 år, den obligatoriske brobygning har eksisteret. Indtil videre uden held.

“Jeg oplever en politisk interesse for at styrke unges valg på et kvalificeret og oplyst grundlag, underforstået at flere vælger andre veje end den traditionelle gymnasievej. Men desværre oplever jeg ikke, at man politisk handler på det ved f.eks. at ville forbedre brobygningen,” siger han.

Torben Vind Rasmussen mener derfor, at tiden er inde til at handle nedefra og op, og det er formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG) Ole Heinager enig i.

Ole Heinager repræsenterer en lang række af de ungdomsuddannelser, som oplever, at den nuværende brobygningsmodel langt fra virker for alle.

I 2014 blev der indgået en bred politisk aftale med et mål om, at mindst 25 procent i 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at andelen skulle op på mindst 30 procent i 2025.

Sidste år viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at kun 20 procent i 2020 valgte at søge ind på en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen viste samtidig, at 72 procent søgte ind på en gymnasial uddannelse.

“Vi må erkende, at politikernes mål om at skaffe flere elever til erhvervsuddannelserne ikke er lykkedes. Den traditionelle brobygning får ikke flere unges øjne op for, hvad en erhvervsuddannelse er,” siger Ole Heinager.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Vil skabe bedre brobygning sammen Den manglende politiske vilje til at forbedre den nuværende brobygningsmodel gør, at Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Efterskolerne kort før sommerferien besluttede at indgå i et samarbejde for sammen at løfte kvaliteten af brobygningen.

“Det, at vi nu går i front sammen, er ikke ud fra et ønske om at få mere brobygning. Det handler om, at vi vil skabe bedre kvalitet,” siger Torben Vind Rasmussen.

“I grundskolen er der masser af unge menne­ skers talent, som ikke bliver foldet ud, fordi de aldrig får lov til at bruge deres hænder” — OLE HEINAGER, FORMAND FOR DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER – LEDERNE (DEG)

Bagom brobygning • A lle elever i 10. klasse skal deltage i brobygning til ungdomsuddannelser. Formålet er at gøre den unge mere afklaret i forhold til uddannelses- og erhvervsønsker • D en obligatoriske brobygning tilbydes i forløb på op til fem dages varighed.

Brobygningen skal omfatte mindst en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse ­ KILDE uvm.dk

Undersøgelser viser, at en kropslig og aktiv tilgang til undervisningen styrker elevernes læring.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Unge skal have lov til at bruge deres hænder og kreative evner meget mere aktivt i brobygningen, mener Efterskolerne og DEG.

På trods af politiske intentioner om også at styrke prakungdomsuddannelserne og grundskolen, og at vi skal sisfagligheden i grundskolen, konkretiseret i en bred give de unge lov til at bruge både deres hænder og hopolitisk aftale i juni 2018, oplever Ole Heinager ikke, at ved og prøve ting som iværksætteri og innovation af,” det har rykket sig væsentligt de seneste år. siger Torben Vind Rasmussen.

“Vi skal væk fra det klichéagtige billede af, at gymnasiet er den eneste rigtige vej. I grundskolen er E2E er forbilledet der masser af unge menneskers talent, som ikke bliver En række efterskoler og erhvervsskoler har de seneste foldet ud, fordi de aldrig får lov til at bruge deres hænder. år været med i Efterskolernes alternative brobygningsVi har brug for at få praksisfagligheden mere ind i grundprojekt ’E2E med verdensmålene i hænderne’. Både skolen igen. Som samfund har vi ikke råd til at spilde al Torben Vind Rasmussen og Ole Heinager fremhæver det talent,” siger Ole Heinager.

Han er selvfølgelig optaget af at få unge til at vælge en af de over 100 erhvervsuddannelser eller en af de to erhvervsgymnasier HHX og HTX, han repræsenterer, men samtidig understreger han, at DEG lige så meget går ind i samarbejdet med Efterskolerne ud fra et ønske om “at give alle unge mulighed for at vælge ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag.”

Det skal bl.a. ske ved tættere samarbejde.

“Vi tror på, at der skal meget tættere integration mellem — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

“Vi vil se på, hvordan vi ved at trække på hinandens viden kan sikre, at eleverne reelt kommer ud i lærings­ situationer under brobygningen, som gør dem nysgerrige og klogere på deres videre vej efter efterskolen” 14

15

E2E som en mere meningsfuld måde at brobygge på.

“Hvis vi siger til de unge, at vi mangler faglært arbejdskraft, bliver de tunge i blikket, men hvis vi som med E2E sætter verdensmål på, inviterer dem ind på erhvervsskolerne og giver dem lov til at være kreative, sanse, føle og bruge deres hænder, får de på en helt anden måde øjnene op for, at der er mange flere veje at gå,” siger Ole Heinager.

Torben Vind Rasmussen er enig: “E2E er et lille guldæg, fordi det projekt appellerer til samarbejde og ikke kun til besøg. E2E appellerer til handling og problemløsning, hvilket både erhvervsskolerne og efterskolerne har mange generationers erfaring med. Fokus skal være på bedre brobygning igennem konkrete projekter.

Det styrker elevernes respekt og interesse for håndværksfagligheden,” siger han.

Han understreger samtidig, at E2E blot er én vej at gå, og at efterskolerne og erhvervsskolerne nu vil forpligte hinanden på at gå flere veje for at undersøge, hvordan de kan skabe den bedst mulige brobygning for de unge.

“Vi har aftalt med DEG, at vi skal prøve at se på andre værktøjer og metoder. Det vigtige er, at brobygningen skal skabe handling, og at vi skal væk fra, at skoleformerne kun mødes kort en gang om året. Vi vil se på, hvordan vi ved at trække på hinandens viden kan sikre, at eleverne reelt kommer ud i læringssituationer under brobygningen, som gør dem nysgerrige og klogere på deres videre vej efter efterskolen.

4 argumenter for at skrue op for praksisfaglig undervisning 1. En kropslig og aktiv tilgang til undervisningen styrker elevernes læring 2. Problembasering og anvendelsesorientering fremmer elevernes forståelse af teori 3. Fremstilling af produkter fremmer elevernes motivation for læring 4. Erfaring med forskellige måder at lære på styrker elevernes uddannelsesvalg ­ KILDE ’Praksisfaglighed i skolen – En forundersøgelse’, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), 2019

Bagom praksisfaglighed Når en elev i grundskolen præsenteres for praksisfaglighed, er der ikke tale om, at eleven skal oplæres til at mestre et konkret håndværk, men snarere at involvere eleverne i forskellige måder at lære på, så de får erfaringer med mange forskellige typer læreprocesser og en bedre mulighed for at udvikle sig fagligt i bred forstand. ­ KILDE ’Praksisfaglighed i skolen – En forundersøgelse’, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), 2019

Mange unge aner ikke, at man kan lære alt fra avancerede svejseteknikker til konstruktion af solfangere og programmering på erhvervsskoler.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

De lærer noget, de ikke kan læse sig til Da elever fra Farsø Efterskole var med i Efter­ skolernes brobygningsprojekt E2E opdagede de, at de med deres hænder og idéer kan skabe ting, som verden har brug for.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik

16

17

På en varm sommerdag kan en landmand let komme til at slæbe rundt på litervis af vand til køerne og kæmpe med stempelpumpen, som kan være hård at trykke i bund. Det ved Asger Lund Jensen alt om, for han kommer selv fra en landbrugsfamilie. Og hans viden kom pludselig ham og efterskolekammeraten Mikkel Hyttel Pedersen til gavn, da de som elever på Farsø Efterskole var med i brobygningsforløbet ’E2E med — JENS CHR. JENSEN, LÆRER PÅ FARSØ EFTERSKOLE verdensmålene i hænderne’.

Som en del af E2E skal eleverne lave en Innovations-Brobygnings-Opgave (IBO), hvor de selv skal finde et problem, de gerne vil hjælpe en virksomhed eller et erde virksomheder, de udvikler dem til. Og alle vokser af at hverv med at løse. De skal selv kontakte virksomheden, lære at arbejde med et projekt på den måde,” siger han. og undervejs i arbejdet fra idé til løsning får de hjælp Hans kollega Anne Gam Svenningsen er enig. Hun af deres egne lærere og undervisere fra en eller flere husker, hvordan nogle elever i begyndelsen oplevede erhvervsskoler. det som grænseoverskridende selv at skulle ringe til Med Asger Lund Jensens viden om landen virksomhed, men også hvordan der kom mod og fart brug og Mikkel Hyttel Pedersens store evner i et på, da de skulle finde ud af, om der på en af erhvervsværksted udviklede de to elever sammen en skolerne måske var en, der havde forstand på jordbrug, vogn med en pumpe, så landmanden undgår robotteknologi, svejseteknikker eller sundhedspleje til at slæbe rundt på vandet og ikke skal bruge så deres projekter. mange kræfter på at pumpe det op.

“De fik hurtigt øjnene op for, at der er nogle virkelig “Det er så skønt at se elever som Asger fede fagpersoner på erhvervsskolerne, som har viden og Mikkel opdage, at de kan noget, som andre om alt muligt, de havde brug for. Undervejs blev de mohar brug for. De ved jo godt, de er gode hjemme dige, målrettede og virkelig gode til at søge viden. De på gården, men de blev helt høje af, at deres vielever, der var med, var meget voksne, da de kom hjem,” den faktisk kunne bruges af andre, og at andre siger hun. voksne end deres egne lærere tog dem alvorFarsø Efterskole er en ordblindeefterskole, hvor ligt og lyttede til dem,” siger Jens Chr. Jensen, omkring halvdelen af eleverne normalt går videre i gymder er vejleder og en af seks lærere fra Farsø nasiet, og den anden halvdel tager en erhvervsuddanEfterskole, som sidste skoleår deltog i E2E samnelse. Skolen har gennem årerne været godt tilfreds men med 50 elever fra skolens 10. klasser. med den traditionelle brobygning. Alligevel valgte de sidste skoleår at deltage i IBO-forløbet, fordi de ville prøve noget nyt, og fordi det tiltalte dem, at der er et Alle vokser af projektet meget tæt samarbejde med ungdomsuddannelser Det var første gang, Farsø Efterskole var med i E2E, men bestemt ikke sidste. Jens Chr. Jensen og erhvervsliv. fremhæver, at både elever og lærere har lært en masse af forløbet, og at FN’s 17 Verdensmål er Lærerne lærer også af forløbet en god ramme, som gør det konkret og spænJens Chr. Jensen fremhæver, at det i IBO ikke kun er skodende for eleverne. lens vejledere, der har kontakt til og kommer med ud på “Den innovative tilgang gør, at de opleungdomsuddannelserne. ver at blive anerkendt. Nogle får virkelig gode “Vi har jo i mange år arbejdet med integreret idéer, som måske viser sig at kunne bruges af vejledning, hvor ikke kun vejlederne, men alle skolens lærere skal hjælpe eleverne med valget af ungdomsuddannelse. Når lærerne så rent faktisk selv deltager i Det var nogle mere målrettede, brobygningen sammen med eleverne, kan vi gøre det modige og selvsikre elever, der ifølge på et mere kvalificeret grundlag,” siger Jens Chr. Jensen. deres lærere kom hjem efter at have deltaget i brobygningsforløbet ’E2E Han er ikke bange for, at erhvervsretning eller erhvervsmed verdensmålene i hænderne’. skoler kommer til at fylde for meget. Tværtimod mener

“Alle har godt af at få noget praktisk i hænderne og at lære at arbejde problemorienteret med en stor opgave”

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

han og kollegerne, at alle unge kan få glæde af det: “Alle har godt af at få noget praktisk i hænderne og at lære at arbejde problemorienteret med en stor opgave. Uanset om de vælger en erhvervsskole eller et gymnasium bagefter, lærer de en masse af det her forløb.”

Anne Gam Svenningsen supplerer: “De lærer noget, de ikke kan læse sig til!”

erhvervsuddannelse, men at der ingen tvivl er om, at det har det været en øjenåbner.

“IBO giver mening for eleverne, fordi det er så konkret og giver dem et mere nuanceret billede af de mange forskellige muligheder, der er. Det betyder, at de kan tage et mere bevidst og oplyst valg,” siger hun.

Rykker ved fordomme om erhvervsskoler IBO og det tætte samarbejde med erhvervsskolerne er også med til at ruske op i nogle fordomme, mener de.

“Eleverne opdager, at der foregår meget andet end undervisning i traditionelle håndværksfag på erhvervsskolerne. De opdager, at man også kan lære om robotteknologi og app-udvikling, og flere får et mere nuanceret billede af, hvad det f.eks. vil sige at uddanne sig til social- og sundhedsassistent,” fortæller Anne Gam Svenningsen.

Hun understreger, at Farsø Efterskole endnu ikke ved, om forløbet får flere af de unge til at vælge en

Farsø Efterskoles 3 fif til at komme godt i gang med IBO og E2E 1. Deltag i IBO Basiskursus. Alle lærere, som skal være med i E2E, bør deltage i IBO Basiskursus.

Når du første gang hører om brobygningsforløbet ’E2E med verdensmålene i hænderne’, kan det virke lidt overvældende. Der ligger et godt men meget omfangsrigt materiale på projektets hjemmeside ibo-modellen.dk. På kurset føres deltagerne gennem et forløb, som gør det meget lettere at forstå og anvende materialet, når du til sin tid skal undervise dine egne elever

Anne Gam Svenningsen og Jens Chr. Jensen oplever, at eleverne i løbet af brobygningen får et meget mere nuanceret billede af de muligheder, der er, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

2. Alle bør deltage i forberedelsen. Det er vigtigt, at alle på skolen, der er involveret i brobygningsforløbet, deltager i planlægningsmøderne op til og i samtalerne om, hvordan I vil arbejde med IBO med jeres elever. Det giver et fælles sprog og en god start, at alle lærere ved lige meget 3. Tilpas projektet til jeres elever. Eleverne på Farsø Efterskole er ordblinde. Det gjorde det nødvendigt for lærerne at se på materialet med de briller, og de så hurtigt, at det ville blive for uoverskueligt for deres elever. Anne Gam Svenningsen oprettede i tæt samarbejde med kollegerne et google-site, hvor lærerne lagde de tekster over, som, de vurderede, var de mest relevante for deres elever. De valgte også at illustrere alle projektets faser. Derudover udviklede lærer Karina Risager en fiktiv case som gik ud på at skabe bedre livskvalitet for ældre. Hun tog på ’virksomhedsbesøg’ hos sin bedstefar, som pga. sin alder har fået svært ved at flytte på stilladser, når han skal renovere bygninger. Hun gennemgik alle projektforløbets faser i sin case, og da hun fremlagde det for eleverne, optog en af kollegerne fremlæggelsen på video. Videoen endte med at blive et af de redskaber, de brugte allermest undervejs i forløbet. Hver gang nogle elever f.eks. gik i stå eller havde brug for at få overblik over, hvilken fase de var nået til, kunne de bruge videoen som en meget konkret visualisering af projektets faser og delopgaver KILDER Anne Gam Svenningsen og Jens Chr. Jensen, lærere på Farsø Efterskole

18

19

“Flere skal synes, det er fedt at bruge deres hænder” For få år siden eksisterede IBO og ’E2E med verdensmålene i hænderne’ ikke, i år deltager 37 efterskoler og 41 erhvervsskoler. Projektleder Karin Skjøth giver sit bud på, hvorfor der er brug for det alternative brobygningsprojekt.

“IBO-forløbet har givet os gennem løsning af disse problemstillinger, at de opdager mulighed for at være kredet, de ikke vidste, var spændende. Det er det, IBO kan,” siger hun. ative og innovative i vores forsøg på at udvikle bæredygtige idéer.” Sådan svarer Det understøttes i evalueringen af IBO og E2E, hvor elever og lærere fra syv efterskoler og seks eren efterskoleelev fra Ranum Efterskole College på spørgsmålet om, hvad der var det bedste ved at delhvervsskoler har deltaget. tage i Efterskolernes brobygningsforløb. Det fremgår af en ny evaluering af IBO og E2E, som Via University Lærer at idéudvikle og samarbejde College har stået for.

I gennemsnit oplever 25 procent af eleverne, at de i høj Kombinationen af projektets praksisfaglige tilgrad eller meget høj grad har lært noget nyt af at være gang og verdensmål gør det både spændende og med i IBO, mens 51 procent har svaret, at de i nogen grad brugbart for eleverne, mener Karin Skjøth, der er prohar lært noget nyt. jektleder på E2E, og som i sin tid selv har udviklet IBO. Et flertal af eleverne oplever også, at de lærer me“Når unge får praksisfaglige kompetencer, styrget af IBO-opgaven og fremhæver især idéudvikling, kes de i at kunne mestre genbrug, ombygge, producere, samarbejde og sparring med både virksomheder og komponere og styrke det lokale. De lærer at forstå samerhvervsskoler som lærerigt. menhænge i materialer og styrke selvforsyningstanken og dermed den grønne omstilling,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at projektet handler om at få de unges øjne op for bredden af uddannelsesmuligheder.

“Vores fornemmeste opgave er at præsentere dem for noget nyt, at flytte dem. De unge skal ud på virksomheden, hvor de gennem en nysgerrig og undrende tilgang får — KARIN SKJØTH, PROJEKTLEDER PÅ EFTERSKOLERNES BROBYGNINGSPROJEKT E2E øje på problemstillinger, og det er TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

“Når unge får praksisfaglige kompe­ tencer, styrkes de i at kunne mestre genbrug, ombygge, producere, komponere og styrke det lokale”

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

Som Karin Skjøth ser det, er nogle af styrkerne ved denne form for brobygning præcis, at eleverne får lov til at lære at arbejde praksisnært.

“For mange er skolen det at sidde stille og lytte. Vi præsenterer dem for en meget mere dynamisk måde at lære på. Vi skal have flere til at synes, det er fedt at bruge deres hænder og arbejde med problemløsning. Det er vigtigt for den grønne omstilling og ikke mindst for de unges identitetsfølelse og udvikling,” siger hun.

Hun oplever også, at mange får øjnene op for, at erhvervsuddannelser handler om meget mere end bare hammer og sav.

“På mange erhvervsuddannelser er teknologien i dag meget mere avanceret. Du kan lære om alt fra avancerede svejseteknikker til konstruktion af solfangere og programmering. Men det aner mange af de unge ikke,” siger hun.

Bagom ’E2E med verdensmålene i hænderne’ Starten på ’E2E med verdensmålene i hænderne’ var IBO, som i 2016-17 var et projekt støttet med Forsøgs- og Udviklingsmidler fra Efterskolerne og Børne- og Undervisningsministeriet. I 2017-19 indgik IBO i projekt til ’E2E – fra Efterskole til Erhvervsskole’, som blev finansieret af Uddan­nelsespuljen i Region Syddanmark. Fra 2019 til nu har projektet med den nuværende titel ’E2E med verdensmålene i hænderne’ været finansieret af Nordea-fonden.

Projekt ’E2E med verdensmålene i hænderne’ indeholder to indsatser, der handler om sam­arbejde mellem efterskole, virksomheder og erhvervsskoler om brobygning med et bære­dygtigt perspektiv:

Mere mening, men ingen mirakelkur Evalueringen af IBO og E2E viser dog, at det alternative brobygningsforløb ikke er nogen mirakelkur – i hvert fald ikke når man udelukkende ser på optagelsesprocenter.

På spørgsmålet om, hvorvidt forløbet får betydning for elevernes valg af ungdomsuddannelse, svarer 61 procent slet ikke, mens 41 procent svarer, at forløbet i nogen eller høj grad har en betydning.

“Det er jo ikke sådan, at det giver et kæmpe boost til erhvervsuddannelserne. Der er ikke en hob af elever, der pludselig skifter valg af ungdomsuddannelse, men der er nogle bevægelser. Det er en vigtig del af forløbet, at deres valg bliver mere velbegrundede og oplyste,” siger Line Asp Hansen, der er adjunkt fra Via University College og en af dem, der har stået bag undersøgelsen.

Karin Skjøth glæder sig over, at efterskolerne og erhvervsskolerne med IBO og E2E sammen er med til at få elevernes øjne op for, at de med verdensmålene i hænderne selv kan være med til at ændre på noget i verden: “Et enkelt brobygningsprojekt flytter jo ikke alt.

Men det, jeg hører fra efterskolerne, er, at IBO giver virkelig god mening for eleverne, fordi brobygningsforløbet handler om, at de kan bruge erhvervsskolernes faglighed til at forbedre de løsninger, de selv udvikler til virksomhederne.”

1. Eleverne skal løse en Innovations-Brobyg­ningsOpgave (IBO), som er verdensmål, Ob­ligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO), erhvervs­praktik og brobygning i én og samme opgave på en måde, så eleverne involveres. IBO-forlø­bet erstatter den traditionelle brobygning og OSO 2. Efterskolerne kan derudover lade eleverne deltage i praksisfaglige fællesskaber. Det kan være valgfag eller andre forløb, som har fokus på, at de unge gennem håndens arbejde kan styrke identitetsdannelsen, oplevelsen af at kunne noget og på den måde styrke den enkelte i et fagligt fællesskab med andre. Forløbene skal også indgå i et samarbejde om frivillig brobygning med erhvervsskoler ­ LÆS MERE efterskolerne.dk/e2e, ibo-modellen.dk

20

21

3 elever om det bedste ved IBO-opgaven TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

“Vi snakkede med et plejehjem.

At komme ud og snakke med nogle fra det virkelige liv var meget fedt, fordi det faktisk var aktuelle problemer, som rigtige mennesker oplevede” — ELEV, BJERGSNÆS EFTERSKOLE

“Det bedste ved IBO var, at man har kunnet komme med en idé, som måske vil kunne gøre en forskel for verden”

Bagom evalueringen af IBO og E2E

— ELEV, NØVLINGSKOV EFTERSKOLE

• E lever og lærere fra syv efterskoler og seks erhvervsskoler, som har været med i brobyg-ningsprojektet IBO og E2E, har deltaget i evalueringen • U ndersøgelsen blev udført i starten af 2021, hvor elever fra de syv efterskoler deltog i en spørgeskemaundersøgelse, som blev suppleret med en række fokusgruppeinterview med nogle af eleverne og lærerne fra efterskolerne. Derudover blev der foretaget fokusgruppeinterview med lærere fra seks erhvervsskoler • D et er adjunkt Line Asp Hansen og lektor Birgitte Helbæk Marcussen fra Via University Col-lege, som har foretaget undersøgelsen for Efterskolerne ­

“Efter IBO har jeg tænkt meget over mit valg af uddannelse. Jeg har haft svært ved at beslutte min fremtid, og IBO har gjort denne beslutning mere overskuelig”

KILDE ’Midtvejsstatus – Evalueringen af projekt E2E/IBO’, foretaget for Efterskolerne af adjunkt Line Asp Hansen og lektor Birgitte Helbæk Marcussen, Via University College, 2021

— ELEV, RANUM EFTERSKOLE COLLEGE

EFTERSKOLERNE

Få seneste nyt fra efterskole­ verdenen Tilmeld dig nyhedsbrevet Efterskolelandskabet, og få nyheder, aktuelle begivenheder og historier fra efterskoleverdenen direkte i din indbakke. Du kan tilmelde dig nederst på siden på efterskolerne.dk

efterskolerne

Kreativitet med mening Vær på forkant med planerne for næste skoleår og giv dine elever et forløb med udsyn og mening. Du kan bestille gratis tegnekit til hele klassen ved at skrive til camilla.paarup@drc.ngo.

Kampagnen kører fra 13. september til 1. december. Læs mere på tegnethjem.dk

På efterskolen

Det er meget nemmere at lære matematik, mens man passer dyrene

Hvordan lærer man matematik, når tabeller er det rene volapyk? Eleverne på specialefterskolen Gødvad Efterskole lærer det bl.a. i skolens landbrug og gartneri, hvor de producerer mad til skolens køkken.

TEKST Louise Wethke Buch lb@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

24

25

16-årige Tobias Valbak Grøn er i gang med at fodre grise, reportage til Magasinet Efterskolerne om, hvordan de køer og heste i stalden på Gødvad Efterskole, som er gjorde faglig læring praksisnært i skolehaven, irettesatte for unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Han han mig med det samme: går på skolens landbrug- og gartnerilinje, hvor eleverne “Der er ikke noget, der er nær praktisk her – al læhar undervisning i stalden og gartneriet hver formiddag ring ER praktisk. Vi har et rigtigt landbrug og gartneri, fra kl. 9.15-11.30.

“Det er meget nemmere at lære matematik, mens man passer dyrene,” siger Tobias Valbak Grøn og fortsætter: “Karl Ole forklarer tingene bedre end lærerne på min gamle skole. Der fik jeg bare en bog, som ikke forklarede, hvad tingene betød.”

Karl Ole Mikkelsen er en af skolens landbrug- og gartnerilærere og er med ude i stalden sammen med eleverne.

“Jeg plejer at sige, at dyrene er vores bibliotek. Det er fantastisk at se, hvordan eleverne vokser og samtidig lærer biologi, anatomi, matematik og dansk ved at arbejde med dyrene,” siger — JACOB THORNING, FORSTANDER, GØDVAD EFTERSKOLE Karl Ole Mikkelsen.

Men hvordan lærer man matematik i en stald?

“Det kan jeg godt forklare dig!” indskyder Tobias Valbak Grøn, som har helt styr på måleenheder og regnskab – hvis bare han får lov til at lære det ved at bruge sine hænder.

“Jeg kan godt finde ud af matematik, men jeg er bare ikke så god til det. Matematik er sjovt herude i stalden, fordi jeg lærer at give dyrene den rigtige mængde foder, og hvor mange penge vi tager for dyrene, når de skal slagtes og sælges til køkkenet,” siger han.

“Jeg tror, vi kunne tiltrække endnu flere efterskoleelever, hvis flere efterskoler tilbød valgfag med praktiske værksteder, hvor ­eleverne er med til at dyrke skolens mad”

Eleverne skal lære, at de kan lære Gødvad Efterskole er en specialefterskole for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, og på alle skolens fem linjefag undervises der både i små hold i et klasselokale og i forbindelse med praktisk arbejde.

Da jeg ringede til forstander Jacob Thorning for at spørge, om jeg måtte besøge skolen for at skrive en

Vidste du … … at elever, der har undervisning i skolehaver, opnår bedre resultater både fagligt og personligt end de elever, der ikke har skolehaver som en integreret del af deres undervisning?

Undervisningen skal give mening for eleverne på Gødvad Efterskole, som lærer fag som dansk og matematik ved at bruge deres hænder.

KILDE ‘The Child in the Garden: An Evaluative Review of the Benefits of School Gardening’, Blair, 2009

EFTERSKOLERNE

På efterskolen

hvor vi opdrætter og passer grisen, som bliver til den flæskesteg, eleverne er med til at tilberede i køkkenet, og som vi alle sammen spiser til aftensmad. Det er ikke noget med at lade som om.”

Hvor de fleste andre efterskoleelever lærer matematik, biologi og engelsk i klasselokaler, bliver eleverne på landbrug- og gartnerilinjen på Gødvad Efterskole undervist i boglige fag, mens de passer dyrene i stalden eller sår og høster i gartneriet.

“En del af vores elever har lært, at de ikke kan lære, og det skal vi lære dem, at de godt kan. De har bare svært ved at forstå abstraktioner. 40 divideret med fem er f.eks. en abstraktion, men hvis der er 40 kilo kartofler og fem sække, kartoflerne skal fordeles i, får de en helt anden forståelse for matematik, fordi det bliver konkret og meningsfuldt,” siger Jacob Thorning.

Han oplever, at eleverne vokser, når de får lov til at lære udenfor, hvor der er højt til loftet.

“Når vi optager nye elever, får vi ofte at vide, at de er urolige. Det er bare ikke det, vi oplever her, fordi de ikke bliver sat ned på en stol. De får lov til at lave det, — MATHIAS SCHREINER NIELSEN, 17 ÅR, ELEV, GØDVAD EFTERSKOLE 2020/21 de rent faktisk er gode til,” siger han.

“Jeg lærer bedst af alt det praktiske. Jeg kan ikke sidde stille i et klasse­lokale”

“Skal vi snart i gang?”

Skolens landbrug og gartneri er en selvstændig virksomhed på efterskolen, som sælger friske grøntsager til forældre og lokale ved vejboden, og lamme-, grise- og kalvekød og grøntsager til efterskolekøkkenet. Eleverne er med til at drive landbruget og gartneriet, og det er en god måde at inddrage boglig undervisning på, mener Karl Ole Mikkelsen.

“Virksomhedens regnskab er vores matematik, hvor eleverne lærer at regne kilopriser ud på kød og grøntsager. På samme måde regner vi moms ud og bringer samfundsfag ind i undervisningen ved at snakke om, at den skat, vi betaler, opretholder skoler og sygehuse.

De fleste elever siger, de ikke kan gange eller dividere, men når det bliver helt konkret, lykkes det faktisk for de fleste. ’Er det ikke rigtigt, Mathias?’”

“Jo, jeg lærer bedst af alt det praktiske. Jeg kan ikke sidde stille i et klasselokale,” svarer Mathias Schreiner Nielsen på 17 år, som står i midtergangen i stalden mellem grisene og køerne og følger nysgerrigt med i samtalen.

“Mathias er en superdygtig håndværker, og hvis bare han får det mellem hænderne, kan han sagtens

Ansvarsbevidsthed er en stor del af undervisningen på Gødvad Efterskole, så eleverne får også praktiske lektier for som at fodre dyrene i stalden eller at vande afgrøder.

26

27

regne ud, hvor mange meter træ han skal bruge for at bygge et hegn,” siger Karl Ole Mikkelsen.

“Skal vi ikke snart i gang?” En elev overdøver køerne, der brøler i kor i stalden.

“Det er meget typisk for vores elever – det spørger de altid om, når vi samles om morgenen for at give informationer om dagens arbejde. De glæder sig til at komme i gang,” siger Karl Ole Mikkelsen.

Sjovere at spise det, man selv har dyrket Mens eleverne i stalden får lov til at komme i gang med arbejdet, viser forstander Jacob Thorning rundt i skolehaven. Skolehaven er måske et beskedent ord, for skolen har 30 hektar skov, æbleplantage, gartneri og landbrug med frilandsgrise, køer, heste, får og høns. På vej hen til gartneriet, som ligger lidt længere oppe ad vejen, bliver vi overhalet af et par elever i traktorer, som er på vej ud for at slå græs på marken.

“Vi kan slet ikke undvære vores elever, for vi driver alt selv. Vi har faktisk ikke nogen fortsætterelever, der har traktorkørekort næste skoleår, så der skal vi have uddannet nogle flere.”

Det sidste siger Jacob Thorning henvendt til gartnerilærer Ole Styrbæk, som er ved at luge ukrudt sammen med eleverne i gartneriet. En anden gruppe elever henter potter med majsfrø fra drivhuset, som skal plantes ud i marken.

“Kan du se her? Det er løg, der er ved at vokse op.

Praktisk tilgang til undervisningen • Gødvad Efterskole er en special­ efterskole for unge med generelle indlæringsvanskeligheder • Skolen har fem linjer: ’Håndværk, Kunst og Design’, ’Idræt og Friluftsliv’, ’Musik og Teater’, ’Køkken og Sundhed’ og ’Landbrug og Gartneri’ • På Gødvad Efterskole bruges de samme praktiske undervisnings­ metoder på alle linjer • Undervisningen foregår både på små hold i et klasselokale og i forbindelse med praktisk arbejde KILDE Jacob Thorning, forstander på Gødvad Efterskole

EFTERSKOLERNE

På efterskolen

Og længere dernede har vi glaskål og hvidkål,” Jonas Dissing på 18 år børster hænderne rene for jord og peger ned ad rækkerne med grøntsager.

“Det er fedt at se det vokse op og spise noget, man selv har dyrket. Det smager meget bedre end det, man køber i supermarkedet,” siger Jonas Dissing.

Skolen forsøger at være så selvforsynende som muligt og supplerer med fisk og enkelte grøntsager. Det er med til at motivere eleverne, når de ved, de bidrager til skolen, mener Jacob Thorning.

“Alt, de laver, skal give mening for dem. Det gælder for det boglige, men det gælder også for det praktiske.

Vi har ikke bare en lille firkant med tre gulerødder, så eleverne kan se, hvordan de vokser. Hvem gider trække en gulerod op af jorden, hvis der ikke er nogen, der skal spise den?”

Nogle efterskoler har netop muligheden for at være selvforsynende, fordi de har pladsen til det, mener Jacob Thorning.

“Jeg tror, vi kunne tiltrække endnu flere efterskoleelever, hvis flere efterskoler tilbød valgfag med praktiske værksteder, hvor eleverne er med til at dyrke skolens mad. Vi lærer i virkeligheden alle sammen bedst hands on – det er jeg sikker på ” siger han.

3 gode råd til at arbejde med skolehaver 1. Udnyt haven som læringsrum Alle elever kan have godt af praksisfaglig undervisning i skolehaven, uanset om de er bogligt stærke eller har svært ved at lære i et klasselokale. Abstrakte fag som f.eks. matematik bliver utrolig konkrete i en praktisk kontekst, og mange elever vil huske det, de lærer, bedre, fordi de lærer gennem sanselige oplevelser og ved at bruge deres hænder. I skolehaven opstår der et rum for den undervisning, der ikke er målstyret, hvor der er plads til de naturlige spørgsmål, der opstår undervejs. Det kan give anledning til uformelle samtaler om, hvordan maden er produceret, inden den havner i supermarkedet, og hvorfor der ikke gror noget på marken om vinteren.

Det er de små, uformelle samtaler, der skaber samfundsforståelse og dannelse 2. Skolehaven skal kunne forsyne skolen med mad For at en skolehave skal give mening for eleverne, skal den have en volumen, så den også kan generere mad til efterskolen. Skolehaven skal ikke være der for eksemplets værdi – den skal have reel værdi, så det bliver meningsfuldt for eleverne. Når de får lov til at bidrage til efterskolen ved f.eks. at kunne servere gulerødder, kartofter og salat fra haven til den fælles frokost og aftensmad, øger det elevernes selvtillid og selvforståelse 3. Bring elevernes forskellige kompetencer i spil Skolehaven skal være et inkluderende projekt, hvor alle elevers forskellige evner bliver bragt i spil. Selvom det primære fokus i skolehaven kan være bæredygtighed og selvforsyning, er det en god idé f.eks. at bringe nogle maskiner ind i projektet, så de elever, der ikke kan se sig selv dyrke grøntsager, f.eks. kan reparere motorer. På den måde bidrager eleverne til et fælles projekt, mens de hver især får lov til at arbejde med det, de synes, er sjovt

Vil I udvikle skolens måde at arbejde med mad og bæredygtighed på?

• Vær med i Køkkentjansen 2.0, hvor alle efterskoler kan søge penge til bæredygtige udviklingsprojekter som f.eks. skolehaver, og hvor køkkenpersonalet og forstanderen kommer på kursus i bæredygtig og elevinddragende madlavning • Køkkentjansen er et udviklingsprojekt drevet af Madkulturen i samarbejde med Efterskolerne med støtte fra Nordea-fonden • Ansøgningen sendes til Nordea-fonden via Efterskolerne senest 1. november

KILDE Eline Lange Hansen, køkkenfaglig projektog udviklingskonsulent i Efterskolerne

LÆS MERE efterskolerne.dk/kokkentjansen

28

Højskolesangbogen med 601 sange Få rabat ved køb af 20 stk.

Uden guldtryk 20 % rabat ved køb af 20 stk.

Normalpris 295,Rabatpris 236,-

Med guldtryk - navn eller logo 35 % rabat ved køb af 20 stk.

Normalpris 415,Rabatpris 270,*ekskl. engangspris for logokliché

hojskolesangbogen.dk/shop

Guide

7 gode råd til at bruge naturen på en ny måde Afstanden mellem mennesket og naturen er blevet for stor, mener biolog og friluftslærer Nikolaj Voldum Ahlburg, som er medforfatter til en bog om naturdannelse. Han guider til sanselige ture, som bringer eleverne tættere på naturen.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

1. Gå på opdagelse uden for stierne Hvis I går væk fra stierne i skoven, har I naturen helt for jer selv og kan finde en ro i naturen, som I ikke finder andre steder. Der er så meget mere sanseligt areal i skove og naturområder uden for de hovedstier, hvor alle andre går, og det kan faktisk være stressende, når stierne er proppet med mennesker. Hvis I går i mindre grupper, kan eleverne skiftevis gå forrest og lade deres sanser guide vejen. Det bliver en meget mere spændende naturoplevelse, når eleverne er til stede med deres sanser og skal over og under forhindringer i skoven. Der behøver faktisk ikke være mere planlagt, for der er allerede tre timers smukke og meningsfulde oplevelser ved bare at gå ud i det ukendte.

30

31

2. Oplev naturen i mørke En skov, eng eller strand er dobbelt så spændende i mørke og virker pludselig større og mere uudforsket. Der er så mange lyde om natten, som får de unge til at sænke lydniveauet, så der bliver skabt et helt særligt, eventyrligt rum. Det er synd og helt ulogisk, at så mange er bange for mørke, for det spænder ben for de helt store naturoplevelser. I kan hjælpe eleverne med at bearbejde frygten for mørke ved at tage liggeunderlag og sovepose med ud i naturen om natten, lave bål ved en bålplads og sætte jer et stykke væk fra hinanden og lytte, mærke og fornemme naturen. Når det er helt mørkt, bliver vores sanser skærpet, og det kan genskabe spændingen ved naturen. I kan også tage lanterner med på en nattevandring. Det kan blive en flot, æstetisk oplevelse, hvis elever fra en hel efterskole vandrer på række med hver sin lysende lanterne igennem skoven.

4. Sov under åben himmel Der er noget helt vildt meditativt ved at sove i det fri uden tag eller vægge omkring jer. Telte og shelters kan føles som et trygt rum at lægge sig ind i, men det er magisk på en helt anden måde at ligge i sin sovepose på et liggeunderlag i det fri og se, hvordan himlen udvikler sig i løbet af natten.

3. Gå en tur i stilhed Når I går i stilhed, bliver naturens lyde mere tydelige, og I er meget mere til stede i naturen.

Stilhed er noget af det, vi mennesker mangler allermest. Når vi snakker, mens vi går en tur, er naturen bare en slags kulisse i baggrunden, og vi går glip af mange flotte naturoplevelser. Lad stilheden vare hele turen, og sæt f.eks. halvanden time af til vandring i stilhed. Jeg har gjort det i alle mine naturfag, og eleverne begynder selv at efterspørge det, når de først har prøvet det. Der er virkelig smæk på sådan et efterskoleophold – især i starten, hvor der er fuld fokus på at skabe sociale relationer. Naturen er det bedste sted at finde den stilhed, vi alle har brug for en gang imellem.

Bagom naturdannelse Nikolaj Voldum Ahlburg er uddannet biolog og friluftsvejleder, er højskolelærer på Testrup Højskole, hvor han underviser i fagene ’Naturdannelse’, ’Gå’ og ’Friluftsliv’. Han er desuden medforfatter til bogen ’Naturdannelse – naturformidlerens håndbog’. Her introducerer han begrebet naturdannelse, som bl.a. handler om, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan de forholder sig til naturen, så det både kommer dem og naturen til gode. Som underviser kan du være med til at danne eleverne i mødet med naturen og skabe ansvarsfulde, vidende og følende mennesker, som tager vare på naturen og træffer bæredygtige valg. I bogen er der konkrete guides til udflugter og aktiviteter i naturen. ­ ILDE ’Naturdannelse – naturformidlerens håndbog’ af NiK kolaj Voldum Ahlburg og Line Beck, Forlaget Turbine, 2021

EFTERSKOLERNE

Guide

5. Sæt fokus på sanserne Lad eleverne gå sammen to og to, hvor den ene har bind for øjnene, mens den anden fører vej. Høre- lugte- og følesansen bliver virkelig tydelige, når I går i blinde. Sæt fokus på smags- og lugtesansen ved at finde spiselige urter i skoven, gå langs stranden, så lyden af bølgerne bliver tydeligere, eller få følesansen i spil ved at lade eleverne gå med bare tæer i sandet, over sten, træstubbe, på mosunderlag eller gennem en mudderpøl.

6. Lav kunst i naturen ’Land art’ er en måde at bearbejde naturoplevelser på.

Tag f.eks. en klump ler med i skoven, og lad eleverne forme masker, som de pynter med grene, kogler eller blade og sætter fast på træstubbe. Første gang, jeg gjorde det med mine elever, fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at sætte dobbelt så lang tid af til det, fordi de var så optagede af det og dybt koncentrerede. Kunstværkerne skal laves af naturligt materiale, så eleverne kan efterlade dem og sætte deres aftryk i naturen. Eleverne tager på den måde ejerskab over naturen, fordi de får lyst til at vende tilbage til området igen. ’Land art’ kan også være at bygge huler, stenspiraler eller stenvarder.

7. Gå ud uden et formål Gå ud i naturen uden at vide, hvad der skal ske, og lad eleverne gå deres egne veje. Måske er der en solstribe et sted og nogle lyde et andet sted, der lokker undervejs. I kan bruge timevis på bare at bevæge jer hvorhen, I har lyst. Naturen kommer i centrum, for I er der bare for naturens skyld – og intet andet. Formålsløs færden i naturen kan være en rigtig svær og frustrerende øvelse, for vi er vant til, at der altid skal være et formål med det, vi gør. Jeg plejer at tage eleverne med ud til et sted med vild natur, sætte mig ned og give dem tre timer til at lave det, de har lyst til. Lige pludselig begynder der at ske noget. Nogle lægger sig i solen i græsset, nogle bygger en dæmning over vandløbet, og nogle sætter sig ned og snakker sammen.

32

Hvorfor skal I vælge BENNS?

• Ekspert i at arrangere studierejser siden 1963 • Vi gør alt det praktiske for dig - det er vi gode til!

• Vi kan hjælpe med at arrangere det faglige indhold, • Hjælpen er altid nær under rejsen med en 24H hotline til nødsituationer • Vi klarer studierejser med bus, tog og fly - jeres valg • Vi skræddersyr alle studieture efter jeres behov og ønsker

Billige, skræddersyede skolerejser til hele verden Jeres valg, vi hjælper uanset De klassiske rejsemål Berlin | 3 dg/2 nt | Bus

695,-

Prag | 6 dg/3 nt | Bus

1.420,-

Dublin | 5 dg/4 nt | Fly

1.848,-

Barcelona | 5 dg/4 nt | Fly

1.895,-

Bruxelles | 6 dg/3 nt | Bus

1.645,-

Edinburgh | 5 dg/4 nt | Fly

1.898,-

Paris | 6 dg/3 nt | Bus

1.850,-

Rom | 5 dg/4 nt | Fly

1.395,-

München | 6 dg/3 nt | Bus

1.663,-

5.535,-

De oversøiske rejsemål New York | 7 dg/5 nt | Fly

5.175,-

Beijing | 7 dg/5 nt | Fly

4.889,-

Toronto | 7 dg/5 nt | Fly

Chicago | 7 dg/5 nt | Fly

5.315,-

Havanna | 7 dg/5 nt | Fly

6.798,-

Washington | 6 dg/4 nt | Fly 1.640,-

De anderledes rejsemål Beograd | 5 dg/4 nt | Fly

2.998,-

Zagreb | 5 dg/4 nt | Fly

2.638,-

Wien | 5 dg/4 nt

2.375,-

Marrakesh | 5 dg/4 nt | Fly

2.795,-

Napoli | 5 dg/4 nt | Fly

1.795,-

Sofia | 6 dg/5 nt

2.910,-

Priser er gældende for efteråret 2021. Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad.

For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.

Forbehold for trykfejl

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Portræt

20 timer efter at Mogens sagde sit job op, blev han tilbudt et nyt Ærø Efterskole åbner til næste skoleår som almendannende efterskole med helt ny profil og medarbejderstab. Tidligere forstander på Horne Efterskole Mogens D. Jensen er ansat til at stå i spidsen for den ellers lukningstruede efterskole.

34

35

Der skal ret god forestillingsevne til for at se det for sig: Du kommer kørende ad landevejen ved Tranderup på Ærø, og pludselig brydes rækken af gamle murstenshuse af et stort nyt glashus. Et orangeri, et folkehus med plads til 150 personer og samtidig midtpunkt for den nye almendannende efterskole, som efter planen åbner i august 2022.

Lige nu er der dog ikke noget glashus på Trande­ rupgade 59 i Ærøskøbing. Der, hvor orangeriet skal opføres inden for det næste års tid, ligger der en ældre gul murstensbygning, som er en del af den gamle Ærø Efterskole, en specialefterskole, som sidste år var tæt på at lukke.

På plænen foran det gule hus står en mand i regnfrakke og gummistøvler. Regnen vælter ned, men det stopper ikke hans talestrøm. Og hans forestillingsevne rækker snildt til at se den nye Ærø Efterskole med orangeriet som vartegn for sig. Mogens D. Jensen hedder han.

Inden skolen blev tvunget til at dreje nøglen om, sørgede bestyrelsesformand Carl Jørgen Heide, med lidt hjælp fra Efterskolernes direktør og formand, nemlig for at hente en ny forstander til øen.

Han står nu i regnen og fortæller om visionerne for den nye efterskole.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Printzlau

EFTERSKOLERNE

Portræt

“Mit håb er, at vi kan få bygget et orangeri, hvor alle øens borgere har lyst til at komme. Vi vil skabe et sted, hvor man kan komme og høre koncerter og foredrag, få god mad og livsoplysning. Orangeriet skal eleverne stå for.

Vi skal dyrke vores egne grøntsager og være selvforsynende hele året,” siger han og peger rundt på imaginære koncertgæster, elever, gulerødder og pastinakker.

Mogens D. Jensen er 55 år og langt fra et ubeskrevet blad i efterskoleverdenen. Af nogle vil han være kendt som det til enhver tid højeste medlem af Efterskolernes bestyrelse og forkæmper for, at efterskoler skal være for alle. Af andre kendt som manden, der i 2003 blev hentet ind for at redde den dengang lukningstruede Horne Efterskole i Hirtshals.

Mogens D. Jensen blev der i 18 år og efterlod i marts skolen med et pænt overskud, både hvad angår værdigrundlag, økonomi og elevtal.

I afskedsbrevet fra medarbejderne på Horne Efterskole står der bl.a.: “Den, som går forrest, er den, som sætter dagsordenen og definerer ånden. Du er gået forrest i 18 år – Horneånden udspringer fra dig.”

Blå bog • M ogens Dalager Jensen, 55 år • Uddannet lærer fra Aalborg Seminarium i 1993 • Før han blev uddannet lærer, nåede han både at være ølkusk for Carlsberg, arbejde med hjemløse og være vikar på Lunderskov Efterskole og Skrødstrup Efterskole • Som nyuddannet var han ansat på først Lynghøj Efterskole og Rønde Efterskole. I 1999-2003 var han leder af Midtdjurs Ungdomsskole og tog sideløbende en lederuddannelse på Den Kommunale Højskole • 2003 til marts 2021 forstander på Horne Efterskole • Fra april 2021 ansat som forstander på Ærø Efterskole, som efter planen åbner som almendannende efterskole i august 2022 • Medlem af Efterskolernes bestyrelse siden marts 2019 • Bor på Ærø og har tre børn på 20, 23 og 27

Troede, han var færdig med efterskoler Spørgsmålet er: Var det ikke svært at forlade den skole, han selv har været centrum for i så mange år?

Både ja og nej. Dengang i vinter var Mogens D. Jensen helt færdig med efterskoleverdenen. Han så Horne Efterskole som sit livsværk og havde en idé om, at han skulle begynde forfra med noget helt andet.

“Mit livsværk lå i Horne, og mentalt havde jeg forladt skoleformen,” siger Mogens D. Jensen.

Før Mogens D. Jensen kom til Ærø Efterskole, var han i 18 år forstander på Horne Efterskole, som han efterlod i marts med et pænt overskud, både hvad angår værdigrundlag, økonomi og elevtal.

36

37

Han søgte et lederjob uden for efterskoleverdenen, men “Jeg sagde til ham: ’Jeg kan godt se, I har en specialeffik det ikke. terskole, men det kommer aldrig til at gå.’ ’Hvorfor ikke,’ I marts 2021 valgte han alligevel at sige op på Horspurgte han. ’Fordi I ikke kan tiltrække folk med den spene Efterskole. 18 år måtte være nok. Børnene var flyttet cialviden og faglighed, der skal til, ude på en ø.’ Og fordi hjemmefra; det var på tide selv at gøre det samme. jeg har en anden vision’,” svarede jeg.

“Da jeg besluttede mig, håbede jeg, at opsigelDerfra kom de hurtigt frem til, at Mogens D. Jensen sen måske ville skabe nogle ringe i vandet,” fortæller skulle stå i spidsen for den nye Ærø Efterskole, hvor det Mogens D. Jensen over en kop kaffe. primære fokus kommer til at være på dannelse, bæreRegnen står stadig ned i stænger ude, så vi har dygtighed og kreative kernefag. søgt ly i et interimistisk kontor i et kommende elevhus, Han lagde visionerne frem for bestyrelsen og sine som han lige nu deler med Mark Jensen-Skovgaard, der ønsker om at få frie hænder til at ansætte en helt ny meder den første ansatte på den nye Ærø Efterskole. arbejderstab og skabe en vifte af nye fag fra bunden.

Sammen har de plastret alle vægge og flader Det fik han grønt lys til. til med stikord som ’mig i fællesskabet’, ’ø-liv’, ’skaberkraft’, ’kernefag’ og ’bæredygtighed’, som tilsammen rummer visionerne for den nye efterskole, de er ved at bygge op.

Hvorfor Mark Jensen-Skovgaard blev den første, Mogens D. Jensen ansatte, og hvad hans rolle bliver på den nye skole, vender vi tilbage til.

Først skal vi lige rundt om nogle afgørende opkald til Mogens D. Jensens telefon tilbage i marts.

— MOGENS D. JENSEN, FORSTANDER ÆRØ EFTERSKOLE For de ringe i vandet, han håbede på, at hans opsigelse ville skabe, opstod næsten øjeblikkeligt, efterskoleverdenen var nemlig ikke færdig med Mogens Det skal være hipt at tage til Ærø D. Jensen. Der gik under 20 timer, før der var bud efter Når skolen åbner i august 2022, vil der være omkring 22ham igen.

25 fuldtidsstillinger, hvoraf en håndfuld allerede er ansat.

Det første opkald var fra formanden for EfterskolerDen første medarbejder på lønningslisten – og tilbage ne, Torben Vind Rasmussen, som Mogens D. Jensen keni maj den eneste, der udover forstanderen allerede var der godt fra sit hverv som bestyrelsesmedlem i foreningen. rykket ind på skolen – er 29-årige Mark Jensen-Skov“Torben ville bare lige sige, at han så et stort pogaard. De to kender hinanden tilbage fra 2007-2009, tentiale i øen og efterskolen her, men også en risiko for, hvor Mark Jensen-Skovgaard var elev på Horne Efterat det hele ville falde til jorden, hvis ikke den rette kom skole. Efter uddannelse som journalist blev han sidste og greb muligheden.” år ansat som lærer på Horne Efterskole.

Mogens D. Jensen havde dårligt lagt på hjemme “Vi skal være Danmarks ø-efterskole, og det skal i det nordjyske, før Efterskolernes direktør, Bjarne Lunvære hipt at tage til Ærø på efterskole. Det vil vi gøre ved, dager Jensen, ringede. at vi som skole tager øen på os. At vi ser på, hvad den har Mogens D. Jensen husker, at ordene faldt sådan at byde på, og vi samarbejder lokalt om alt, hvad vi overher: “’Mogens, der er fem i Danmark, der kan rejse den hovedet kan. Vi skal også gerne have lokale ansatte på skole op’. Så holdt Bjarne en kort pause og sagde så: skolen. Men ja, jeg har taget en enkelt med mig fra Horne. ’Nej, der er dig! Jeg tror, du vil få en masse opbakning, Mark skal stå for skolens journalistlinje, og allerede nu og jeg tror, at den tid, og den udvikling, der er på Ærø nu, hjælper han mig med at bygge visionerne for skolen op. den vil du kunne profitere af på skolen’.”

Vi har skabt de seks kernefag, skolen kommer til at have,” siger Mogens D. Jensen.

Derfra gik det stærkt.

Kernefagene, som på andre skoler ofte hedder Mogens D. Jensens tredje telefonsamtale var med Ærø linjefag eller profilfag, bliver Klima & Kultur, Journalistik Efterskoles mangeårige bestyrelsesformand Carl Jørgen & Foto, Gastro, Skaberkraft, Kunst og Musik.

Heide. De faldt med det samme i hak.

Tanken er, at skolen og kernefagene skal afspejle

“Mit livsværk lå i Horne, og mentalt havde jeg forladt skoleformen”

EFTERSKOLERNE

Portræt

lokalsamfundet, og som eksempel fremhæver de, at man på Ærø er optaget af at gøre øen klimavenlig. Ærø skal være CO2-neutral og selvforsynende med energi inden 2025, og på øen går man i det hele taget meget op i økologi og bæredygtighed. Samtidig er der fra kommunens side ifølge Mogens D. Jensen en klar linje om, at det aldrig kun må blive for dem, der har råd.

“Sådan kommer det også til at være på Ærø Efterskole. Vi vil være en bæredygtig skole, men vi kommer ikke til at være religiøse med det. Vi vil hellere købe fisk fra den lokale trawler eller kød fra den lokale landmand end at stå på, at alt skal være økologisk,” siger han.

Skolen har allerede solceller på taget og luft til vand-anlæg, og målet er som sagt også, at orangeriet skal gøre skolen selvforsynende på grøntsager.

“Selvfølgelig må kunst bruge spraydåser, hvis det er nødvendigt – og det samme med at flyve på studieture til Japan eller Sydafrika. Vi vil ikke forsage de muligheder, der er, vi vil undersøge verden,” siger han.

Mogens D. Jensen har heller ingen ønsker om at revolutionere efterskoleverdenen med helt nye fag. Men de seks kernefag skal fylde mere timemæssigt, end linjefag normalt gør, fortæller han: “De fag er kernen i det, du som elev er her for. Andre efterskoler har det selvfølgelig også, men her skal det virkelig være grunden til, du er her. Du vælger dig ind på ét kernefag, som du har hele året. Man må gerne vælge et fag uden at vide et hak om det, nøgleordene er, at du skal være villig til at engagere dig, tage ansvar og vise skaberkraft.”

Foto, som Mark Jensen-Skovgaard sammen med den fotojournalistuddannede Michael Printzlau (som har taget billederne til denne artikel) skal stå i spidsen for.

“Eleverne skal lege med forskellige journalistiske formater. De kan f.eks. virkelig eksperimentere med tingene og lave deres eget radioprogram. Tanken er at fjerne en masse barrierer og sige: “Hvis I vil, kan I lave journalistik, som kan involvere hele øen. De skal vide, at vi tror på, at de kan og vil, og at det skal være sjovt at lære,” siger Mark Jensen-Skovgaard.

River ned for at bygge nyt op Michael Printzlau, Mark Jensen-Skovgaard og resten af den håndfuld, som allerede er ansat, har det til fælles, at de har alle mulige andre baggrunde end læreruddannelsen. Det er nærliggende at spørge den læreruddannede forstander, om der slet ingen læreruddannede skal ansættes?

“Vi skal selvfølgelig også have nogle didaktikere ind, som er læreruddannede, og som skal undervise i dansk, matematik og fysik. Dem skal vi have fundet og ansat i løbet af efteråret,” svarer Mogens D. Jensen og fortsætter: “Men jeg har villet bygge en helt ny medarbejderstab op, der virkelig tror på projektet, og det er min erfaring, at dem, der skal stå for interessefagene, skal være ildsjæle.”

Elever bliver medskabere af skolens profil Vælger du f.eks. Klima & Kultur, vil du som elev blive en vigtig medskaber af skolens bæredygtige profil, forklarer Mark Jensen-Skovgaard.

Hvis nogle elever har en idé til, hvordan skolen f.eks. kan nedbringe papirforbruget eller spare på lyset, skal de endelig komme med den.

“De får ikke en færdig bæredygtig skole serveret.

Hvis du får en idé, skal du vide, at vi vil hjælpe dig med at facilitere den, men du skal selv yde noget. Det er jo Greta Thunberg-generationen, vi har at gøre med. De unge har fundet ud af, at hvis vi skal ændre noget på samfundet, skal de selv spille med,” siger Mark Jensen-Skovgaard.

Tankegangen om eleverne som aktive medskabere begrænser sig da heller ikke til faget Klima & Kultur. Den vil ligge som en understrøm på hele skolen og dermed — MOGENS D. JENSEN, FORSTANDER ÆRØ EFTERSKOLE også i kernefaget Journalistik &

“Vi vil gerne være med til at danne unge, der oplever, at de kommer ud med nye muligheder og nye tanker om, hvad de kan og vil i livet”

38

39

Derfor ligger der også i det kommende år et stort stykke opsøgende arbejde i at komme rundt og fortælle om den nye ø-efterskole, som kommer til at have 9. klasse og 10. klasse med afgangsprøver samt prøvefri 10. klasse.

Mogens D. Jensen forestiller sig, at skolens elever både vil komme fra Nørrebro i København, Sydslesvig og Skjern, og at det er unge, der er optaget af bæredygtighed, kunst og kultur.

“Vi har en idé om, at vores fagprofil vil appellere til en bestemt gruppe, men vi er åben for alle. Alle elever vil blive mødt af et dannelsessyn, som gerne skulle sende dem ud på den anden side med taknemmelighed over for fællesskabet. Dybest set vil vi gerne sende nogle unge med samfundssind ud i verden.”

Som han ser det, hænger det uløseligt sammen med det værdigrundlag, som Ærø Efterskole anno 2022 skal hvile på. Her står der bl.a.: “Vi er imødekommende og nysgerrige på det, der er forskelligt fra os selv. Vi er bevidste om det ansvar, vi hver især bærer over for fællesskabet.” Der står endvidere, at det fællesskab er “grundlagt på kærlighed til hinanden og verden omkring os.”

Og så ender vi, hvor vi begyndte. Med orangeriet, som på sin vis bliver det fællesskabs- og kærlighedsbånd, der i Mogens D. Jensens optik skal binde skolen, eleverne og øen sammen: “Orangeriet bliver et symbol på vores kultur om bæredygtighed, på fællesskabet på skolen og på samhørigheden med øen.”

Mogens D. Jensen har sammen med skolens første ansatte, Mark Jensen-Skov­gaard (th.), bygget visionerne for Ærø Efterskole og skolens seks kernefag op.

Han mener, at samspillet mellem de forskellige lærertyper og mellem de boglige og de mere kreative kernefag vil skabe en stærk fælles grobund.

“Vi vil gerne være med til at danne unge, der oplever, at de kommer ud med nye muligheder og nye tanker om, hvad de kan og vil i livet. Dannelsen ligger som et bånd under det hele. Vi har hver vores faglighed, som vi byder ind med, men fælles for alle er, at vi er optaget af elevernes dannelse og fællesskabet på skolen,” siger han.

De 6 kernefag på den nye Ærø Efterskole 1. Klima & Kultur 2. Gastro 3. Kunst 4. Journalistik & Foto 5. Musik 6. Skaberkraft (kun for prøvefri 10. klasse)

Elever fra Nørrebro og Skjern Hvor mange elever forestiller han sig så, der i begyndelsen af august 2022 går fra borde fra en af øens fire sejlruter og begynder deres efterskoleår på Ærø?

“Det vil være vildt, hvis der er 80 unge, der i løbet af det næste års tid siger, at her vil de gerne gå, inden skolen overhovedet er rigtig i gang,” siger han.

LÆS MERE aee.dk

EFTERSKOLERNE

Tema

Mobilen... ...er ikke til at komme udenom. Den fungerer som et uvurderligt redskab, men kan også s ­ kabe mistrivsel og store ­ frustrationer. Alle efterskoler bliver nødt til at forholde sig til, hvordan rammerne for mobiler og andre digitale medier skal være på skolerne. Magasinet Efter­ skolerne har talt med tre efterskoler, som griber mobiltelefoner forskelligt an, og med to eksperter, som kommer med gode råd til at skabe sunde digitale forhold på efterskolen.

Nanna Haag-Petersen (th.) oplevede, at det styrkede det so­ciale sammenhold på skolen, at telefonerne blev gemt væk i starten af skoleåret.

40

41

To måneder uden mobil styrker sammenholdet På Gørlev Idrætsefterskole har eleverne ikke deres mobiltelefoner indtil efterårsferien, derefter er de selv med til at bestemme skolens mobilpolitik for resten af skoleåret.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION Apple

16-årige Nanna Haag-Petersen havde hjemve, da hun sidste år begyndte på Gørlev Idrætsefterskole, men telefonopkald til mor og far blev der ikke mange af. Hendes mobiltelefon var sammen med alle de andre elevers telefoner låst inde. Hun kunne godt få lov til at ringe hjem.

Men det gjorde hun sjældent.

“Det, at jeg ikke havde telefonen, betød, at jeg havde tid, hvor jeg ikke behøvede at tænke på dem derhjemme, fordi jeg fokuserede på at være på skolen og være sammen med dem, der var her,” siger Nanna Haag-Petersen.

På Gørlev Idrætsefterskole har eleverne indtil efterårsferien ikke deres mobiltelefon i hverdagen.

På trods af hjemve er Nanna Haag-Petersen glad for, at hendes år på efterskole blev indledt med to måneders mobilfri.

“Det har været megadejligt. Det har styrket det sociale sammenhold på skolen. Man er på en måde blevet presset til at snakke med nogle nye og ikke bare sidde med sin telefon hele tiden,” siger Nanna Haag-Petersen.

Skolen vil overordnet set gerne opnå to ting med den fremgangsmåde. For det første at eleverne køber ind på præmissen om, at det handler om at være til stede og være nærværende, når de skal være en del af efterskolefællesskabet. For det andet at afstanden til mor og far bliver større.

Mobilpolitik på Gørlev Idrætsefterskole Gørlev Idrætsefterskole er mobilfri fra skolestart og indtil efterårsferien. Elevernes telefoner bliver låst inde søndag aften, når de kommer på skolen, indtil de tager hjem på weekend. Eleverne er selv med til at bestemme mobilreglerne efter efterårsferien, og sidst på skoleåret bliver mobiltelefonerne givet helt fri. Dog må de ikke have mobiltelefoner i spisesalen og som udgangspunkt heller ikke, mens de har undervisning.

Eleverne kommer tættere på hinanden Lige siden elever begyndte at tage mobiltelefoner med på skolen, har tiden indtil efterårsferien været mobilfri på Gørlev Idrætsefterskole, oplyser forstander Niels Skak.

KILDE Niels Skak, forstander på Gørlev Idrætsefterskole

EFTERSKOLERNE

Tema

“Vi lykkes bedst med vores arbejde, når mor og far er lidt mere på afstand. Nogle af de bump, der kommer hen ad vejen, klarer vi med de unge mennesker,” siger Niels Skak.

Selv om eleverne sagtens kan komme i kontakt med forældrene via Messenger eller andre kommunikationskanaler, virker det, at eleverne ikke har deres mobiltelefoner, som et signal om, at der er større afstand hjem.

“Eleverne kommer tættere på hinanden, og jeg tror også, at medarbejdere og elever kommer tættere hinanden,” siger Niels Skak.

Omkring efterårsferien sætter skolen gang i debatter om, hvilken rolle mobiltelefonerne fremover skal spille på skolen. Det er en måde at få eleverne til at forholde sig til, hvad mobiltelefonen gør ved efterskolelivet. På den baggrund er eleverne med til at stille forslag til måder, hvor

mobiltelefonerne kan være en del af – eller ikke være en del af – hverdagen på efterskolen. Til sidst stemmer de om forslagene.

Sidste år, da Nanna Haag-Petersen var elev, endte afstemningen med, at eleverne måtte have telefonerne på værelserne og i boområderne.

“Vi var alle sammen meget indstillet på at få telefonerne tilbage, men det var mest for at få minder her fra skolen med billeder og videoer,” siger Nanna Haag-Petersen.

For Nanna Haag-Petersen og mange af hendes venner har tiden uden mobiltelefon sat varige spor.

“Jeg har snakket med flere fra skolen, som har opdaget, at verden på telefonen ikke er lige så spændende som virkeligheden. Altså at man nogle gange bare skal huske at lægge den væk,” siger hun.

“Eleverne kommer tættere på hinanden, og jeg tror også, at medarbejdere og elever kommer tættere hinanden” —N IELS SKAK, FORSTANDER PÅ GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE

Eleverne stemte selv for at få deres telefoner tilbage i slutningen af skoleåret, men mener stadig, at den første tiden uden skærme har haft en positiv effekt.

42

43

Når mobilen er på hotel, taler eleverne mere sammen Forstander på Efterskolen Solbakken Marianne Mortensen er ikke meget for stramme regler, men oplever, at mobilerne udfordrer fællesskabet.

Et mobilhotel har medført mere liv og hyggesnak på skolen.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION Apple

Hver morgen bliver et mobilhotel kørt frem på Efterskolen Solbakken. Her afleverer eleverne deres telefon, og her skal den være, til skoledagen ender. For 16-årige Sylvester Karlsen er det blevet en lille pause fra notifikationer og andre brummelyde i lommen.

“Jeg synes, det er en ret god idé. Der er ikke konstant lyde i ens lomme, og jeg føler ikke, jeg skal tjekke hele tiden,” siger Sylvester Karlsen.

Han lægger også mærke til, at det er anderledes at være sammen med kammeraterne i pauserne.

“Folk bruger deres telefon, når de har den. Så jeg kan godt se, hvorfor lærerne gerne vil have os til at ­aflevere dem” Han sætter dog også pris på, at han igen kan hente telefonen, når skoledagen slutter. Især fordi han gerne vil holde kontakten med sin bedste ven hjemmefra, som han er på Snapchat med. Derudover bruger han mest telefonen til at koble af.

“Nogle gange kan der godt blive for meget larm.

Så er det rart at kunne tage hovedtelefonerne på og sidde med musik i ørerne,” siger han.

“Folk bruger deres telefon, når de har den. Så jeg kan godt se, hvorfor lærerne gerne vil have os til at aflevere dem” —S ­ YLVESTER KARLSEN, ELEV PÅ EFTERSKOLEN SOLBAKKEN, 2020/21

sikre sig, at de stadig giver mening, og her diskuterer personalet mobilreglerne. Marianne Mortensen er ikke så meget for stramme regler, men synes på den anden side, at mobiltelefonerne gang på gang udfordrer fællesskabet på efterskolen.

Det mærker hun, når hun er sammen med eleverne. For nylig sad hun sammen med 15 elever, som sad med deres mobiler i hver deres lille verden, samtidig med at de sporadisk deltog i samtalen om bordet. Hun synes, det fungerer godt, at eleverne ikke har telefonen hele dagen.

“Vi kan se, at de taler mere sammen i pauserne,” siger Marianne Mortensen.

Mobilen udfordrer fællesskabet Forstander Marianne Mortensen er til gengæld i tvivl, om det er det rigtige at give eleverne mobilen igen efter skole. Hvert år går skolen alle sine regler igennem for at

EFTERSKOLERNE

Tema

Skolens mobilhotel giver elev­ erne en pause fra skærmen – og bedre mulighed for at skabe relationer på skolen, mener forstander Marianne Mortensen.

Hun ved også, at mange af de unge sover for lidt. Da hun for nylig havde nattevagt og tog en runde ved 23-tiden lå ni ud af ti elever og kiggede på mobilen, og mange af dem falder i søvn med den i hånden.

“Det er sgu et problem,” konstaterer hun.

De første to skoleuger har eleverne kun telefonen om aftenen i kort tid, før de skal i seng. På den måde kan de koncentrere sig om at skabe relationer og fællesskaber, samtidig med at de har telefonen som livline om aftenen. Det betyder noget for eleverne, at de kan komme i kontakt med dem derhjemme. Men samtidig skaber det en ro, at de ikke kan ringe hjem, så snart de oplever modgang.

“Jeg tror nogle gange, vi glemmer, hvor enormt det er at starte på efterskole. For nogle er det jo første gang, de er alene ude i verden. Men omvendt oplever vi også, at de finder en ro i, at de ikke kan komme i kontakt med mor 24 timer i døgnet. Det letter tingene gevaldigt både for os og for forældrene,” siger hun.

Mobilpolitik på Efterskolen Solbakken På Efterskolen Solbakken har eleverne ikke mobiltelefonen i løbet af skoledagen. Den afleverer de i et mobilhotel hver morgen og får den igen, når skoledagen slutter. Om natten har de ikke computer og iPad på værelset.

I de første to uger af skoleåret har eleverne ikke mobiltelefon før kl. 21.30.

KILDE Marianne Mortensen, forstander på Efterskolen Solbakken

44

45

Lægger frivilligt mobilerne væk På Efterskolen for Scenekunst opmuntres eleverne til at lade mobilen blive på værelset, men der er ingen tvang.

Det giver en større bevidsthed hos de unge om deres skærmvaner, mener både forstander og elev.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION Apple

“Det er ligesom blevet indgraveret i vores hjerner, at vi ikke bruger dem så meget. Sidst på skoleåret kommer det lidt som en selvfølge”

Kort tid efter den 17-årige Clara Tolbøll begyndte på Efterskolen for Scenekunst sidste år, tog hun en udfordring fra skolen op: Hver dag i en periode lod hun frivilligt sin mobil blive på værelset.

“Det føltes ikke, som om vores frihed blev taget fra os, jeg havde lyst til at lægge den på hylden til fordel for fællesskabet,” siger Clara Tolbøll.

Hvert år i begyndelsen af skoleåret sætter Efterskolen for Scenekunst fokus på, hvordan mobiltelefoner og digitale medier i det hele taget påvirker og kan tage fokus væk fra at skabe nye relationer og fællesskaber. I løbet af de første to introuger har skolen næsten en hel dag, hvor de taler om digitale medier.

Det er i den forbindelse, at skolen udfordrer eleverne til enten at lade mobiltelefonen ligge på værelset eller at aflevere den på kontoret, før de går i seng. Og det betyder, at eleverne bliver bevidste om, at mobiler og andre gadgets ikke skal fylde for meget.

“Det er ligesom blevet indgraveret i vores hjerner, at vi ikke bruger dem så meget. Sidst på skoleåret kommer det lidt som en selvfølge. Vi har fået et virkelig godt fællesskab, så vi føler ikke rigtig, vi har brug for input fra omverdenen,” forklarer Clara Tolbøll.

—C ­ LARA TOLBØLL, ELEV PÅ EFTERSKOLEN FOR SCENEKUNST, 2020/21

Kræver enorm stor bevidsthed Det er også forstander Heine Boes oplevelse.

“For os handler det meget om at skærpe elevernes fokus og tematisere det i starten af skoleåret,” siger han.

EFTERSKOLERNE

Tema

For ham virker det unaturligt at tage mobilen fra eleverne, bl.a. fordi skolen i stort omfang bruger digitale medier på forskellige måder. Men lige så meget fordi digitale medier handler om så meget andet end mobiler. Hvis eleverne ikke har dem i undervisningen, kan de f.eks. lige så godt sende beskeder via Messenger på computeren.

“Det er ikke noget, vi kan regelsætte os ud af. Det er noget vi kan opdrage til, med og om. Pointen er, at det kræver en enorm stor bevidsthed for eleverne at lære at træffe beslutninger om, hvordan de vil omgås medier og gadgets, når de er på efterskole,” siger Heine Boe. Heine Boe oplever også, at mange elever i løbet af skoleåret får et helt nyt syn på deres mobil.

“I starten bliver det for nogle lidt en vækkelse at prøve at lægge telefonen fra sig. De oplever og opdager simpelthen noget nyt. Det spreder sig i en periode,” fortæller han.

Ofte er det sådan, at det senere på året igen bliver mere almindeligt, at eleverne tager mobilen med sig, men efterskoleforstanderen kan mærke, at de bliver mere opmærksomme på, hvordan de bruger den.

“I løbet af året bliver det noget, vi bruger mindre og min­dre kræfter på, fordi eleverne lærer at omgås de her ting på en fornuftig måde,” siger Heine Boe.

Mobilpolitik på Efterskolen for Scenekunst På Efterskolen for Scenekunst bestemmer eleverne selv, hvor meget og hvor lidt de vil bruge mobiltelefonen og have den med sig rundt på skolen.

Dog er mobiltelefoner ikke tilladt til morgensamling, i spisesalen og som udgangspunkt til undervisning.

KILDE Heine Boe, forstander på Efterskole for Scenekunst

Forstander Heine Boe oplever, at eleverne i løbet af skoleåret bliver bedre og bedre til selv at regulere deres brug af mobilen og ikke føler trang til konstant at kigge på den.

46

47

Eksperter: Tilbyd stærke alternativer til mobilen Magasinet Efterskolerne har spurgt to eksperter, hvad der skal til for at skabe et sundt digitalt miljø på efterskolen, som eleverne kan se idéen med.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION Apple

Som medarbejder på en efterskole har du sikkert oplevet en situation, hvor aktiviteterne og fællesskabet blandt eleverne er så stærkt, at mobilerne bliver i lommerne. Selv om reglerne ikke forbyder dem. Men du har måske også oplevet, at eleverne mentalt forlader fællesskabet til gengæld for et blik dybt begravet i TikTok og Snapchat.

Efterskoler har en unik mulighed for at skabe flere oplevelser som i det første scenarie. At de gør det, vil gøre en verden til forskel for de unge, understreger læge og forfatter Imran Rashid. I sine bøger undersøger han, hvordan digitale mediers afhængighedsskabende algoritmer påvirker menneskers mentale trivsel, og hvordan likes og overfladiske relationer er med til at skabe et samfund præget af målbarhed i stedet for alt det, som sætter spor i os. Han ser en klar sammenhæng mellem disse mekanismer og det faktum, at flere mistrives.

Sundhedsstyrelsens undersøgelse ’Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2017’ viste, at der generelt er en stigning i antallet, der har et dårligt mentalt helbred – og særligt blandt unge. Det gælder næsten hver fjerde unge kvinde fra 16-24 år.

“Jeg tror, at efterskoler kan tilbyde de unge en kontrast og et alternativ. Har du prøvet at mærke, at der er andre mennesker derude, som ikke bare er figurer på en telefon, men levende mennesker du kan interagere med følelsesmæssigt, kan det kickstarte dine sociale færdigheder,” siger Imran Rashid.

Afgørende at eleverne kan se idéen med det Derfor er det vigtigt, at de digitale medier kommer på sidstepladsen i efterskoleelevers bevidsthed, særligt i starten af skoleåret. Om det sker ved hjælp af strenge regler eller ad frivillighedens vej, er ikke det centrale, mener han.

“Jeg tror ikke, man kan lave en ’one-size-fits-all’. Det afgørende er, at eleverne selv køber ind på præmissen.

Hvis de kan se, at det er vigtigt, kommer det til at fungere langt bedre, end hvis andre har trukket reglerne ned over hovedet på dem,” påpeger Imran Rashid.

Jacob Brøndum er stifter af Center for Digital Dannelse, hvor han som konsulent hjælper skoler med at skabe rammerne for et sundt forhold til digitale medier.

Ifølge ham kan der være tilfælde, hvor det kan være en god idé at indføre mobilfri skole, men som udgangspunkt mener han ikke, det er vejen frem.

“Efterskoler skal være med til at give de unge værktøjerne til at klare sig i fremtidens samfund. Jeg ser digitale teknologier som værktøjer i en værktøjskasse, hvor man hele tiden skal kunne håndtere sin mobil og sin computer på linje med andre redskaber. Efterskolen skal hjælpe eleverne til at blive reflekterede mennesker, og det kan være hårdt arbejde,” erkender han.

Jacob Brøndum opfordrer skolerne til at sætte mobilerne og andre digitale remedier på dagsordenen.

“Man skal skabe en naturlighed omkring det med mobiltelefoner og sociale medier på samme måde, som man skal skabe en naturlighed om at snakke om f.eks. seksualitet eller alkohol,” siger han.

“Man skal skabe en naturlighed omkring det med mobiltelefoner og sociale medier på samme måde, som man skal skabe en naturlighed om at snakke om f.eks. seksualitet eller alkohol” — JACOB BRØNDUM, KONSULENT OG STIFTER AF CENTER FOR DIGITAL DANNELSE

EFTERSKOLERNE

Tema

trin til at skabe et sundt miljø for digitale medier TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION Apple

1. Lav regler og retningslinjer

4. Sørg for at alle ansatte har kendskab til digitale medier

Ligesom skolen har regler og retningslinjer for alkohol og god opførsel, skal skolen også have tydelige regler og retningslinjer for brug af digitale medier. Lad retningslinjerne tage udspring i skolens værdier. Hvordan udfordrer mobiltelefonen f.eks. det at udvise respekt for hinanden, og hvordan kan retningslinjerne imødekomme det? Det er vigtigt, at alle skolens ansatte kan argumentere for og forklare skolens regler.

Som konsulent i digital dannelse oplever Jacob Brøndum ofte, at ansatte ikke ved meget om de digitale medier. Han understreger derfor, at det er vigtigt, at de ansatte på efterskolen ved, hvad der er på spil, når eleverne snakker om f.eks. ’snap-maps’. Det er vigtigt, at de voksne ikke bare opfatter mobiltelefoner som et problem. I stedet bør de være åbne og imødekommende over for de positive ting, som digitale medier også kan bruges til.

2. Gør retningslinjerne tydelige

5. Udnævn en digital ambassadør

Lav f.eks. en lille folder eller brochure med retningslinjerne. Den kan I udlevere til forældre og kommende elever, og den kan danne udgangspunkt for en snak om, hvilke forventninger der er til dem i forbindelse med brug af mobiltelefoner. Også forældrene har brug for at få ridset reglerne op i forhold til kommunikation med børnene.

Lad en lærer, som i forvejen har godt styr på sociale og digitale medier, blive digital ambassadør. Ambassadørens rolle er at holde sig opdateret og være klædt på til både at snakke med eleverne og med andre ansatte om digitale medier. De ansatte kan spørge ambassadøren til råds, når de bliver i tvivl om noget, som de unge snakker om.

3. Tal med eleverne om digitale mediers indflydelse Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, hvad det betyder, når de vælger den digitale verden frem for fællesskabet. Tal i mange forskellige sammenhænge om, hvilken indflydelse mobiltelefoner har på relationer og fællesskaber. F.eks. både i store grupper og i kontaktgrupperne.

KILDE Stifter af og konsulent i Center for Digital Dannelse, Jacob Brøndum

48

49

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

NYH

uligh

ED:

ed fo betje r berøring ning sfri

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

EFTERSKOLERNE

Up -Travel

^

Skolerejser med bus

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Nu m

Efterskolekærlighed

Mariann og Ernst fandt sammen 27 år efter efterskolen Ernst var kæreste med Marianns roommate, og Mariann var kæreste med Ernsts ven, da de i 1986/87 gik på Kongeådalens Efterskole. 27 år efter skrev de tilfældigt sammen på Facebook, og flirten spirede (næsten) fra første besked.

Blå bog • M ariann Norup Blok Kristensen, 50, IT-partner • E rnst Blok Kristensen, 51, teknisk serviceleder og næstformand i bestyrelsen på Kongeådalens Efterskole • G ik på Kongeådalens Efterskole sammen årgang 1986/87, hvor Ernst var andetårselev • V ar venner og havde hver deres kæreste på efterskolen. De havde ikke kontakt efter efterskolen, inden de begyndte at skrive sammen på Facebook efter 27 år • Blev kærester i 2014 og gift i 2016 • B or i dag i Esbjerg og har tre sammenbragte børn på 13, 19 og 20 år, hvor de to ældste har gået på hhv. Øse Efterskole og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, mens den yngste er skrevet op til Tjele Efterskole

50

51

Vi var venner, da vi gik på Kongeådalens Efterskole. Ernst var kæreste med min værelseskammerat og var rigtig gode venner med min kæreste på efterskolen, så vi havde slet ikke øje for hinanden dengang. Efter efterskolen fortsatte vi hver vores liv og havde ikke kontakt i mange år.

Da vi kom på Facebook, begyndte vores årgang at tilføje hinanden som venner, og Ernst og jeg blev også facebookvenner. I foråret 2014 sendte Ernst en kædebesked til mig – sådan en, man sender til alle sine facebookvenner. Jeg skrev til ham, at jeg gerne ville frabede mig den slags beskeder, og hvis han ville mig noget, måtte han sende en personlig besked. Det var lidt et surt opstød, for jeg hader sådan nogle kædebeskeder. ’Hvordan går det?’ skrev han så, og jeg svarede, at jeg lige var blevet skilt. ’Velkommen i — MARIANN NORUP BLOK KRISTENSEN klubben,’ skrev han, og så begyndte vi at skrive sammen.

Der opstod amoriner i luften, og vi fandt ud af, at vi begge havde billetter til Volbeat den sommer, så vi aftalte at mødes inden koncerten og drikke en fadøl sammen. Det var dejligt at se hinanden igen, og vi endte med at stå sammen under hele koncerten. Bagefter kørte Ernst hjem til Esbjerg, og jeg kørte hjem til Hedensted, men vi var ikke i tvivl om, at vi skulle se hinanden igen.

Vi kørte frem og tilbage mellem Esbjerg og Hedensted, men vi skulle ikke være kærester, for Ernst havde virksomhed i Esbjerg, og jeg havde hus og børn i Hedensted. Indtil vi fandt ud af, at vi ikke kunne komme uden om det.

Vi blev kærester i oktober 2014 og holdt en gensynsfest for årgangen på efterskolen i november, som blev en kæmpe succes. Da de andre fandt ud af at, vi var blevet kærester, troede de først, det var en joke.

Den havde de slet ikke set komme – og det havde vi jo heller ikke. Men der er ingen tvivl om, at vi har et fælles, fundamentalt værdisæt, som stammer fra vores tid på Kongeådalens Efterskole.

Det udviklede sig meget hurtigt fra sjov og flirt til, at vi skulle finde ud af at sammenbringe to familier. I hele 2015 pendlede vi mellem Hedensted og Esbjerg, indtil FORTALT TIL Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

jeg fik et job i Esbjerg og sammen med mine to børn flyttede sammen med Ernst.

Vi blev gift i 2016, hvor tre af vores nære venner fra Kongeådalens Efterskole var med til brylluppet. Vi ser stadig min værelseskammerat fra efterskolen, som Ernst var kæreste med dengang, og hendes mand. De fandt også sammen mange år efter efterskolen og har en historie, der ligner vores.

“’Hvordan går det?’ skrev han så, og jeg svarede, at jeg lige var blevet skilt. ’Velkommen i klubben,’ skrev han, og så begyndte vi at skrive sammen”

EFTERSKOLERNE

Artikelserie om efterskolekærlighed I artikelserien Efterskolekærlighed sætter vi fokus på de langvarige relationer og bånd, som efterskoler kan skabe. Det kan være to ansatte, som mødte hinanden på deres fælles arbejdsplads. Det kan være elever, som blev kærester på efterskolen.

Det kan være efterskolevenner, der i en sen alder har mødt hinanden igen og er blevet kærester. Det kan være kendte og ukendte. Kender du det næste par, vi skal skrive om? Så skriv til Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk

Tendens

Når de unge starter, er det som om, efter­ skoleåret allerede er beskrevet for dem.

De skal bare leve op til det. Vi har allerede skrevet elevernes biografi for dem, så hvis de misser noget, er der noget, de mangler CHRISTIAN HJORTKJÆR, FORFATTER, PH.D. I TEOLOGI OG HØJSKOLELÆRER

52

53

Drømmen om det perfekte efterskoleår Livet på efterskolen er fedt, men også fyldt med idealer, forventninger og pres. Det kan få de unge til at føle sig utilstrækkelige og gøre dem bekymrede for, at de ikke kan leve op til idealet, mener fire tidligere efterskoleelever.

TEKST Christian Bæk Lindtoft, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

det er meningen, at det skal være? Og det er åbenbart meningen, at det skal være perfekt,” siger Kamma Haunstrup-Suzuki.

Magasinet Efterskolerne mødte hende, Tange Fast, Esther Marie Røndal Nielsen og Mathilde Marschall Mortensen i slutningen af deres efterskoleår sidste år omkring et bord i lærerværelset på Aarhus Efterskole. I begyndelsen af deres efterskoleår 2020/21 lavede de fire elever sammen en podcast, ‘Den perfekte efterskoleelev’, om det at føle sig utilstrækkelig. Podcasten tog udgangspunkt i deres oplevelse af at skulle leve op til mere eller mindre håndgribelige idealer og forventninger til det at være efterskoleelev.

“Det er jo i bund og grund, fordi man gerne vil være mere, end man er, eller bedre, end man er, og så er det jo en dyb frustration, hvis man ikke er det,” siger Kamma Haunstrup-Suzuki.

Hendes tre efterskolekammerater byder ind med konkrete eksempler: Tynd. Trænet. Sjov. Klog.

“Men uden at være en stræber,” siger Mathilde Marschall Mortensen og sætter fingeren på én ting, som eleverne er enige om, karakteriserer følelsen af at være utilstrækkelig på efterskolen: Modsætninger og et ønske om at kunne befinde sig lige i midten. I en

“Der er så mange ting, man kan – stå for det, du tror!”. Sådan lyder en af linjerne i sangen ’Linedanser’, der gennem årtier er blevet sunget på landets efterskoler og er blevet symbol på tilværelsen netop der. Sangen sætter ord på den brydningstid, efterskoleelever – og unge i bredere forstand – kan befinde sig i lige dér, midt i teenageårene.

Men linedansen er i disse år måske langt sværere, end den ser ud – eller er måske blevet ’anderledes svær’. Et udtryk, som Christian Hjortkjær, højskolelærer og ph.d. i teologi, bruger i sin bog ’Utilstrækkelig – hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge’, som udkom sidste år.

Linedansen, Hjortkjær, og hvad ‘anderledes svær’ betyder, skal vi nok komme tilbage til. Først skal vi møde fire elever, der sidste år under deres efterskoleophold stiftede bekendtskab med Christian Hjortkjær og hans bog og efter det møde blev i stand til at sætte ord på en følelse, de længe havde haft, men manglet redskaberne til at tale om: Utilstrækkelighed.

“Jeg tror virkelig, det er nærmest alle, uden undtagelse, som i forskellig grad går og bekymrer sig om det der med: bliver det her efterskoleår nu til det, som

EFTERSKOLERNE

Tendens

slags ’zen’, som Kamma Haunstrup-Suzuki kalder det, hvor man hverken er for meget eller for lidt af det ene eller det andet.

Fra regelsamfund til idealsamfund Under deres arbejde med podcasten stødte de fire unge på for­fatter Christian Hjortkjær. Han underviser i eksistensfag på Silkeborg Højskole, har læst teologi og har er forfatter til en række bøger samt ph.d.-afhandlingen ’Utilstrækkeligt enestående’.

Hans analyse er ikke, at unge i dag har det sværere end de forrige generationer. Men de har det ’anderledes svært’. Det skyldes bl.a., at vi er gået fra et samfund fyldt med forbud til et samfund præget af påbud, siger Christian Hjortkjær.

“Den lettest forståelige forklaring er, at vi er gået fra regler til idealer, og at det er derfor, de unge føler en utilstrækkelighed. For idealer har en anden psykologisk indvirkning på os end regler,” siger han over telefonen et par dage efter mødet med eleverne på skolen.

“Regler afføder skyld.

Min mor og mormor oplevede i meget højere grad skyld, fordi der blev sat klare linjer, og hvis de overtrådte dem, fik de at vide, at så faldt der brænde ned. Nu er der ikke så mange firkantede forbud, men i højere grad en række idealer, som er mere diffuse,” siger Christian Hjortkjær.

Han oplever, at flere og flere efterskoler bruger hans bog i undervisningen – herunder Aarhus Efterskole.

Fænomenet util­stræk­­ kelige unge er dog ikke noget, kun Christian Hjortkjær har kortlagt.

Livets balancegange kan være lidt af en udfordring for unge, forklarer Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Under deres efterskoleophold lavede de fire unge sammen podcasten ‘Den perfekte eftersko­leelev’ om det at føle sig utilstrækkelig.

Fra venstre mod højre: Kamma Haunstrup-Suzuki, Tange Fast, Mathilde Marschall Mortensen og Esther Marie Røndal Nielsen.

54

55

“Jeg vil sige, at det kommer rigtig meget til udtryk hos mange af de unge, som ikke kan håndtere de balancegange, der er i livet. At man skal tage vare på sin krop, men også leve her og nu og have det sjovt. Man skal gøre det godt på sin uddannelse, men hvis man fokuserer for meget på det, kan man ryge i 12-talspigekategorien. Man skal være på sociale medier, men hvis man gør det for meget, bliver det også et problem. Det er aldrig godt nok. Det er oplevelsen af, at man altid kunne gøre lidt mere,” siger Jens Christian Nielsen.

Der er den form for tankegang, Christian Hjortkjær sætter under lup i sin bog.

“Hvornår har man opfyldt et ideal? Det har man sådan set aldrig – det er det, der definerer idealer: De er ideelle. Det er noget, vi stræber mod, men vi er aldrig i mål med dem. Så i stedet for følelsen af skyld er det en følelse af utilstrækkelighed, fordi man aldrig når idealet.

Hvornår er jeg ambitiøs nok, hvornår er jeg engageret nok, hvornår er jeg egentlig optimistisk og glad nok, hvornår har jeg grebet bolden nok?” siger han.

Netop det med at gribe bolden er for de fire unge helt centralt for oplevelsen af utilstrækkelighed: af ikke at kunne slå til, når det gælder. Og sammenlignet med livet i andre dele af grundskolen kan efterskolen ifølge Christian Hjortkjær have en forstærkende effekt. For hvis vi skal blive i metaforen om at gribe eller ikke gribe bolden, så bliver der bare kastet markant flere bolde op i løbet af et eftersko­leår end et folkeskoleår. Ja, man kunne sågar mene, at efterskoleåret i sig selv er én stor bold. Og af flere grunde føler de fire unge, at lige præcis dén bold – efter­skoleåret – bare skal gribes.

“Det er jo nærmest den tanke, jeg er vågnet med hver morgen på efterskolen. At nu skal jeg have det mest fantastiske år i mit liv, at nu skal jeg have noget ud af efterskolen”, siger Kamma Haunstrup-Suzuki og uddyber: — KAMMA HAUNSTRUP-SUZUKI, TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV, AARHUS EFTERSKOLE “Hver gang der sker noget på en efterskole, så kunne du have været en del af det. Ikke nok med, at jeg går glip af noget, hvis jeg Mathilde Marschall Mortensen forklarer, at hun kan føle ligger inde på mit værelse og har brug for at slappe af, dårlig samvittighed på dage, hvor hun ikke har kræfter men selv hvis jeg laver noget, så går jeg jo glip af andre til at deltage. ting, for der foregår så meget. Og det er døgnet rundt.

“Så bliver jeg skuffet over mig selv. Hvorfor har jeg Jeg kan nogle gange stresse lidt over, om jeg nu er det ikke overskud til at være den, jeg gerne vil være? Og så rigtige sted. Er det dét, jeg får mest ud af?” føler jeg mig utilstrækkelig,” siger hun.

Esther Marie Røndal Nielsen nikker: “Man vil gerne være på hele tiden. Jeg kan næsten ikke have ro i min En stressende engangsoplevelse krop, når jeg sidder inde på værelset og hører nogle Ifølge Christian Hjortkjær skal ungdomsgenerationen andre, og jeg har faktisk fundet ud af, at jeg bliver nødt i dag navigere på det, man kan kalde ‘mulighedernes til at gå en tur for at komme væk fra det der pres af, at jeg kontinent’, hvor tidligere generationer nærmere skulle kan høre, at der sker noget,” fortæller hun. finde vej i det, han kalder ‘det tilladtes territorium’.

“Det er jo i bund og grund, fordi man gerne vil være mere, end man er, eller bedre, end man er, og så er det jo en dyb frustration, hvis man ikke er det”

EFTERSKOLERNE

Tendens

“De unge får aldrig at vide, at der er steder, de aldrig må gå hen. I vores opfattelse af muligheder ligger også et implicit ’du bør bruge mulighederne’. Hvis der er et sted, du ikke har set, så tag derhen,” siger Christian Hjortkjær.

De unge fortæller, at ældre venner, søskende eller familiemedlemmer, der selv har været på efterskole, allerede før efterskoleåret begyndte, skabte store forventninger. At det ville blive det bedste år i deres liv, at de ville få venner for livet, at de måske ville møde deres fremtidige mand eller kone, og deres forældre sagde: ’Nyd det nu!’.

Eleverne ved godt, at de får disse bemærkninger af lutter gode intentioner. Men de oplever, at det skaber en forventning om, at de får noget ud af efterskoleopholdet.

“Der er ligesom noget, man føler, man skal nå på den tid, der er.

Det er jo også stressende, at det er en engangsoplevelse,” siger Esther Marie Røndal Nielsen.

“Man skal investere i venskaber. Og efter slutdatoen, hvem kommer jeg så til at holde sammen med, hvem er nu min gruppe, og er det nu de rigtige? Jeg har selv et mål om, at når jeg stopper på efterskolen, skal jeg have haft en hel masse fede oplevelser, og jeg skal have haft det rigtig godt. Jeg skal ligesom være næsten helt i zen over, at nu har jeg fundet mine venner, og nu har jeg udforsket alle de muligheder, der var,” siger Kamma Haunstrup-Suzuki.

De tre andre nikker forstående over mod hende.

Det senere resultat af deres valg og fravalg nu og her kan give en følelse af at befinde sig i et konstant regnestykke, fortæller Tange Fast.

“Noget af det sindssyge ved at gå på efterskole er, at man laver noget, og så sker der noget andet, og så skal du inde i dit hoved lave regnestykker: Hvad får jeg ud af det, kontra hvad jeg mister ved at gøre det, og er det det, der er det rigtige at gøre? Du bliver hele tiden mindet om, at der er nogen, der laver noget andet end dig, og er det, jeg laver nu, det, jeg får mest ud af? Der er hele tiden dilemmaer,” siger han.

Slutproduktets betydning får et spørgsmål til at

trænge sig på: Frygter de selv, at de ikke får et vellykket ef­terskoleophold?

“Ja, meget,” siger Tange Fast.

“Helt vildt,” siger Kamma Haunstrup-Suzuki.

“Det er man da sygt bange for, at man ikke får,” byder Esther Marie Røndal Nielsen ind.

“Jeg tror, der er mange, der er lidt bange for at fortryde ting efter efterskoleåret. De ting, man brugte sin tid på. Jeg har ingen anelse om, hvor mange, der rent faktisk føler, at det var de forkerte, de blev venner med, men jeg tror, at det er langt de fleste, der kan være bekymrede for, at det er sådan, det bliver,” siger Kamma Haunstrup-Suzuki.

56

57

Tange Fast beskriver efterskoleopholdet som et evigt regnestykke, hvor du som elev konstant overvejer, hvad du skal vælge at tage del i på skolen: ’Hvad får jeg ud af det, kontra hvad jeg mister ved at gøre det, og er det det, der er det rigtige at gøre?’

“Når de unge starter, er det som om, efterskoleåret allerede er beskrevet for dem. De skal bare leve op til det.

Vi har allerede skrevet elevernes biografi for dem, så hvis de misser noget, er der noget, de mangler. Det er virkelig med til at understrege utilstrækkeligheden. Ikke fordi, de har gjort noget forkert, men de har bare ikke gjort nok, og der er områder, hvor de ikke formåede at blive et helt menneske”, siger han.

For de fire elever har særligt denne afart af frygt for ikke at slå til, for ikke at være glade, forbindelse til deres forældre. De har trods alt betalt for opholdet – og hvad så, hvis man ikke er glad for det? Tange Fast fortæller, at han, selv om han er glad for at gå på efterskole, sommetider også glæder sig til, at det er slut.

“Og så bliver jeg bare så sur på mig selv, for hvad er jeg for en dum søn, der glæder sig til at komme væk fra efterskole, når min far har brugt masser af penge på det? Hvad hvis jeg synes, jeg har mine bedste venner derhjemme? Hvad er jeg for en røv, der ikke har mine bedste venner her?”.

Den følelse kender Esther Marie Røndal Nielsen.

“Når jeg tænker på, at mine forældre betaler for det her, har jeg også bare at have det fedt, ikke også?” siger hun.

Forældrene spiller bestemt ikke en ubetydelig rolle i forbindelse med risikoen for at føle sig utilstrækkelig som barn og ung, mener Christian Hjortkjær: “Børnene kan jo godt mærke en vis forventning fra deres forældre: Hvad nu, hvis mine børn ikke kan finde ud af at indordne sig, hvad nu hvis de ikke kan finde ud af at være glade og optimistiske og har mod på livet og har mange kærester, prøver sig selv af og drømmer stort – der ligger en moral og en forventning, men den er bare langt mere uskreven i dag. Der falder ikke brænde ned, vel? Men mor og far bliver kede af det,” siger Christian Hjortkjær.

“Der er så mange ting, man kan – stå for det, du tror!” står der, som nævnt i begyndelsen af denne artikel, i en af linjerne i ‘Linedanser’. En linje i det sidste vers

Elevernes biografi er allerede skrevet Efter sin bogudgivelse sidste år har Christian Hjort­kjær holdt foredrag om unge og utilstrækkelighed på en række efterskoler rundt om i landet. Han mener, at selve den måde, efterskolen som institution er skruet sammen på, kan fungere som en katalysator for oplevelsen af at føle sig utilstrækkelig.

“Der er helt klart en forventning om, at der er ting, der skal nås,” siger han.

Selve forventningen om, at efterskoleåret kan levere noget bestemt, kan skabe en oplevelse af, at man som elev kun har mulighed for at reducere – og ikke forøge – værdien af efterskoleåret:

EFTERSKOLERNE

Tendens

lyder: “Tænk at få balancekunst, så helt ufatteligt. At modtage sin stang og snor – ganske kvit og frit.”

Men når efterskoleelever i dag træder ud på snoren, vil nogle af dem måske opleve, at balancestangen ikke er noget, man bare modtager, og at løfterne om efterskolelivets gevinster pludselig kun viser sig i skikkelse af uopnåelige idealer. Friheden kan blive et åg, lyder Christian Hjortkjærs analyse.

“Vi har jo i høj grad forventninger om, at eleverne kommer og prøver sig selv af, og at de skal finde sig selv. Det gælder ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen. Det lyder frisættende, men præcis sådan en sætning er i dag et kæmpe åg for mange. De ved godt, at det ikke handler om, at jeg skal finde ud af, om jeg skal være skorstensfejer eller ingeniør, men at jeg skal blive mig selv. Og hvis jeg glipper den chance på — ESTHER MARIE RØNDAL NIELSEN, TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV, AARHUS EFTERSKOLE. efterskolen, så har jeg spildt en vigtig chance, som man ikke får mange af ude i samfundet,” siger han.

“Der er ligesom noget, man føler, man skal nå på den tid, der er. Det er jo også stressende, at det er en engangsoplevelse”

4 grunde til, at unge kan føle sig utilstrækkelige 1.

Forventninger fra venner, ældre søskende og familie til det at gå på efterskole kan være med til at skabe en opfattelse af, at efterskoleåret kan og skal blive ’et perfekt år’ 2. D e mange muligheder på en efterskole kan få den konsekvens, at eleverne frygter at komme til at ’mangle’ noget i deres efterskoleår, hvis de ikke kan overskue eller nå at være med til det hele 3.

I fraværet af regler stræber mange unge i dag efter idealer. Men idealer er umulige at opnå, og det betyder, at de unge bliver ved med at jagte noget, de aldrig vil være i stand til at indfri 4.

raværet af regler eller tydelige begrænsninF ger betyder også, at de unge kan opleve, at de implicit får at vide af den voksne generation, at de bør udnytte og udforske alle muligheder. De unge kan næsten komme til at opfatte det som et påbud om at være på en bestemt måde, som de vil forsøge at leve op til, men som kan være svært at håndtere

KILDER Forfatter, ph.d. i teologi og højskolelærer Christian Hjortkjær samt de fire tidligere efterskoleelever Kamma HaunstrupSuzuki, Tange Fast, Esther Marie Røndal Nielsen og Mathilde Marschall Mortensen

58

59

Lyt til de unge og indgyd dem mod Drop udtryk som: ’Tro på dig selv’, ’du må selv klare det’ og ’pyt’. Hvis du har elever, som føler sig utilstrækkelige, så gå i stedet dialog med dem og vis, at du er der, lyder opfordringen fra en ungdomsforsker og en forfatter.

TEKST Christian Bæk Lindtoft, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

“Frem for at sige: ’Du kan, hvad du vil’, skal vi sige: ’Du er langt mere, end du er nu’. For det er alle efterskoleelever, og det kan vi voksne se”

Det kan være vanskeligt at komme med gode råd til unge, der oplever utilstrækkelighed – selv hvis det er et virkeligt velmenende godt råd. For rådene indebærer en risiko for utilsigtet at komme til at give de unge et påbud eller at lægge ansvaret for deres situation over på de unge selv. Og hvis efterskolernes ansatte vil gøre sig håb om rent faktisk at hjælpe elever med utilstrækkelighedsfølelser, skal de først og fremmest gør sig dét klart. Det mener Christian Hjortkjær, højskolelærer, ph.d. i teologi og forfatter til bogen ’Utilstrækkelig – hvordan den nye — CHRISTIAN HJORTKJÆR, FORFATTER, PH.D. OG HØJSKOLELÆRER moral gør de unge psykisk syge’.

F.eks. nytter det ikke meget at opfordre de unge til at tro på sig selv. må du ligesom klare det. Men jeg mener, at vi i højere “Det ville typisk være det råd, vi giver, når de har grad skal være en tryg base, som de ved, stadig er der, det skidt: ’Så bare tro på dig selv – du kan, hvad du vil’. selv hvis de fucker op. Det er den voksnes ansvar at bliMen så sender vi bare ansvaret 100 procent tilbage til de ve ved med at have et medansvar for den unge,” siger unge selv,” siger Christian Hjortkjær.

Han peger i stedet på, at det centrale er at indgyhan og giver et konkret bud på en sætning, man som de eleverne en portion mod. voksen med ansvar for unge kan tage i brug. Én han har hentet fra Disney-klassikeren ’Løvernes Konge’.

“Vi siger typisk, at nu må du have selvtillid, og så

EFTERSKOLERNE

Tendens

“I slutningen af filmen møder Simba sin far, der træder frem på himlen. Så siger han ikke, som vi normalt siger i dag: ’Bare tro på dig selv, Simba. Du kan, hvad du vil’. Han siger i stedet: ’Du er langt mere end det, du er nu.’ Det, synes jeg, er godt sagt. For det er vi allesammen,” siger Christian Hjortkjær.

Ifølge ham handler det om at vise eleverne, at der findes noget mod i dem til at forløse potentialer, de endnu ikke har forløst og måske slet ikke kender til – og som eleverne selv kan have svært ved at se.

“Der er noget mod, den unge endnu ikke har turdet træde ud i. Så frem for at sige: ’Du kan, hvad du vil’, skal vi sige: ’Du er langt mere, end du er nu’. For det er alle efterskoleelever, og det kan vi voksne se,” siger Christian Hjortkjær.

deres udfordringer, det er vigtigt at tage fat, mener Jens Christian Nielsen.

“Det er vigtigt, at man vender blikket indad mod sig selv og ser på, hvordan man selv konstruerer påbud til de unge, og hvad det er for nogle logikker og forventninger til at være en god og ’rigtig’ efterskoleelev, man skaber,” siger han.

Jens Christian Nielsen understreger, at man som ansat på en efterskole godt må være meget konkret i formuleringen af forventninger til eleverne ved indgangen til deres efterskoleår. Det vigtigste er, at man selv er bevidst om, hvilke forventninger man giver videre til de unge – og at have en løbende dialog med dem om det.

’Pyt’ er endnu et påbud Spørger man Jens Christian Nielsen, lektor og ungdomsforsker ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, cirkulerer der i de voksnes rækker også et andet påbud, der kan have utilsigtede negative konsekvenser at tage i brug, når man ønsker at hjælpe unge af med deres følelse af utilstrækkelighed: Ordet ’pyt’.

For selv om den voksnes rådgivning om at lade nogle ting fare og forsøge at komme videre med et ’pyt’ måske udspringer af en i udgangspunktet fin tanke om, at nogle ting alligevel ikke står til at ændre, og at energien, der bliver brugt på at dvæle ved dem, derfor er spildt, risikerer det at give bagslag. For hvad nu, hvis eleven ikke føler sig i stand til at sige pyt?

“Der fralægger man sig som voksen også ansvaret for, at man selv er med til at lave nogle strukturer, der er problematiske. Det der ’pyt’ er jo også et påbud,” siger Jens — JENS CHRISTIAN NIELSEN, LEKTOR OG UNGDOMSFORSKER Christian Nielsen.

VED DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG DANNELSE “Ikke nok med, at vi voksne har sagt, at du skal have gode karakterer, være sund, være social og alle de ting. Når det så går galt for de unge, så siger vi gudhjælpemig også, at de skal have overskud til bare at sige pyt,” siger Jens Christian Nielsen.

Det er bl.a. den slags strukturer, som efterskole­ ansatte og andre voksne kan være med til at opretholde, og derfor er det i tilgangen til at hjælpe eleverne med

“Det er vigtigt, at man vender blikket indad mod sig selv og ser på, hvordan man selv konstruerer påbud til de unge, og hvad det er for nogle logikker og forvent­ ninger til at være en god og ’rigtig’ efterskoleelev, man skaber”

60

KOMPETENT KOMPETENT KOMPETENT MEDBORGERSKAB KOMPETENT MEDBORGERSKAB MEDBORGERSKAB MEDBORGERSKAB

ÅBENT HUS ÅBENT HUS Torsdag d.

20.01.22 ÅBENT HUS ÅBENT HUS kl. 19:30-21:00

Torsdag d. 20.01.22 Torsdag 20.01.22 kl. 19:30-21:00 Torsdag d. d.20.01.22 19:30-21:00 kl. kl.

19:30-21:00

B L IIV B L B I L V V PR B O L FIO P V P I L R R O F F PERLO I I L L E V F I E L E L L E E ELEV VV

ÅBENT HUS ÅBENT HUS ÅBENT HUS ÅBENT HUS Lørdag d. 22.01.22

kl. 12:00-15:00 Lørdag d. 22.01.22 Lørdag d. d.

22.01.22 kl. 12:00-15:00 Lørdag 22.01.22 kl. kl.12:00-15:00 12:00-15:00

SØG IND PÅ PROFILEN, SELVOM DU BOR LANGT VÆK LÆS MERE PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK

SØG IND PÅ PROFILEN, SELVOM BOR LANGT VÆK FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2,DU 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10 LÆS PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK SØG IND PÅMERE PROFILEN, SELVOM DU BOR LANGT VÆK Annonce, Efterskolebladet2021.indd 1 LÆS MERE PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10

ce, Efterskolebladet2021.indd 1

FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10

ce, Efterskolebladet2021.indd 1

ebladet2021.indd 1

SØG IND PÅ PROFILEN, SELVOM DU BOR LANGT VÆK FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10 LÆS MERE PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK

26.05.2021 1

26.05.2021 26.05.2021

Navne

Fra orgel og pigekor til efterskole og rytmisk musik

Mogens Damm begyndte på et helt nyt kapitel i sit liv midt i coronanedlukningen. Han sagde i vinter sit gode job som organist og kirkekorleder op for at blive efterskolelærer.

TEKST Katrine Friisberg FOTO Maria Tuxen Hedegaard

62

63

Da Mogens Damm sagde sin mangeårige stilling som kirkeorganist op og blev efterskolelærer, var han spændt på, hvordan han ville lande. I dag oplever han, at han er landet et skønt sted.

1. februar i år skiftede 42-årige Mogens Damm kirke­ orglet og pigekoret i Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa ud med efterskoleelever og rytmisk musik på Hoptrup Efterskole. Eller det vil sige, i første omgang blev orgel og kor skiftet ud med computer og virtuelle møder.

Med et jobskifte midt i nedlukningen på grund af coronapandemien fik Mogens Damm en noget anderledes begyndelse på sit nye arbejdsliv med onlinemøder og -undervisning. Noget, som han ellers kun havde prøvet nogle enkelte gange med sit pigekor.

Selv om det var underligt kun at møde sine elever online, var det ikke udelukkende dårligt at begynde livet som efterskolelærer på den måde, husker han tilbage.

“Fordelen ved at starte op i en nedlukket periode er, at man ikke starter med fuldt drøn på,” siger han.

Sommerfuglene baskede lidt i maven igen op til 15. marts, hvor skolen igen lukkede op, og han endelig skulle møde eleverne fysisk og få en almindelig hverdag med sine nye kolleger. Det viste sig dog hurtigt, at undervisningen online i højere grad, end han havde regnet med, havde skabt et bånd både til de nye kolleger og til eleverne. Nedlukningen havde gjort, at alle var opsat på at få det bedste ud af den sidste tid.

“Det var skønt, fordi man kunne mærke, at der var en virkelig god energi, da alle kom tilbage. Jeg havde tænkt, at det nok var lidt mærkeligt, fordi de ikke havde mødt mig før. Men vi følte alle, at vi kendte hinanden.”

For Mogens Damm var det rart, at hans musiklærerkollega, som han skulle have meget musikundervisning med, kom tilbage fra barsel på samme tid. Det kunne de lave sjov med i timerne f.eks. ved at konkurrere om, hvem der kunne huske flest af elevernes navne.

Blå bog • Mogens Damm, 42 år • 2004: Uddannet organist fra Vestjysk Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium). Under uddannelsen leder af flere forskellige kor • 2004-2007: Organistvikar i forskellige kirker og på Den Ny Opera i Esbjerg • 2007: Organist i Aabenraa og korleder af pigekoret i Sct. Jørgens Kirke • 2021-: Musiklærer på Hoptrup Efterskole.

Organistvikar i Aabenraa • Ved siden af sit faste arbejde spiller han i forskellige bands – både klassiske og rytmiske • Privat bor han i Haderslev og er gift med Sasha. Tilsammen har de fem børn: Magne på 18 år, Aja på 15 år, Vilde på 11 år, Tone på 5 år og Bøge på 4 år

Et skridt ud i det uvisse Da Mogens Damm i februar erstattede sin gode stilling gennem 14 år med et nyt liv som efterskolelærer, tog han

EFTERSKOLERNE

Navne

et stort skridt ud i det uvisse. Som organist og korleder af et velrenommeret kirkekor, hvor nogle af pigerne havde været med i koret gennem mange år, havde han en stilling, som mange organister drømmer om.

“Jeg erstattede noget, som både er sjovt og har fungeret godt. Det var et alsidigt arbejde og en fleksibel arbejdsplads. Jeg har lagt noget på hylden, som jeg kender godt, og som jeg ved meget om, og som jeg ikke skal bruge til noget længere. Og så starter jeg et sted, hvor jeg ikke ved så meget. Det har selvfølgelig været svært,” erkender han.

Alligevel er han overbevist om, at det er det rigtige. For han har altid tænkt, at han ikke skulle være organist hele sit arbejdsliv. I årevis har han dagligt kørt forbi Hoptrup Efterskole på vej til arbejde. Han kendte flere af musiklærerne fra det lokale musikliv, og da datteren Aja gik på skolen, fik han et godt indtryk af den og efterskolelivet. Skolestart nærmede sig for familiens to yngste børn, og et ønske om at have fri i højtiderne sammen med familien voksede. Og så slog skolen en stilling op.

“Jeg er rigtig glad for, at jeg har truffet den beslutning. Jeg tror kun, det bliver bedre, efterhånden som nogle ting bliver rutine. Jeg har selvfølgelig knoklet rigtig hårdt for at være et skridt foran. Men nu synes jeg, det begynder at lysne, eller jeg kan begynde at slappe lidt mere af. Det er et skønt sted at være, både her på efterskolen og i efterskoleverden,” siger han.

Mogens Damm har set frem til et nyt skoleår, hvor han kan være med fra begyndelsen. Forhåbentlig et år uden nedlukninger.

LASSE OVESEN Ny forstander, Frøslevlejrens Efterskole Fra og med 1. maj har Lasse Ovesen stået i spidsen for Frøslevlejrens Efterskole. Før han rykkede familien og arbejdslivet til Sønderjylland, var Lasse Ovesen ansat på Samsø Efterskole i knap 17 år, først som viceforstander og de sidste 12 år som forstander. Før det har han bl.a. arbejdet som skoleinspektør i Grønland og har været ansat på flere efterskoler i Danmark som lærer.

Lasse Ovesen er oprindeligt læreruddannet og har siden videreuddannet sig inden for ledelse.

FOTO Frøslevlejrens Efterskole

LEIF HANSEN OG ANNEMARIE HANSEN Tidligere forstander og skolemor, Den danske Design- og Håndværksefterskole, DHE Det nye skoleår på Den danske De­sign- og Håndværksefterskole, DHE, er startet uden Leif Hansen og Annemarie Han­sen i front. De har nemlig valgt at gå på pensi­on. De seneste seks år har parret ellers været forstander og skolemor på DHE. Da de kom til skolen for seks år siden, lød opgaven på at få efterskolen på ret køl igen efter nogle turbulente år med skiftende forstandere. På vej ind i pen­sionslivet efterlader de sig en velfungerende skole med lange ventelister, og ifølge bestyrel­sen vil de begge i den grad blive savnet. Om Leif Hansen siger bestyrelsesformand Steen Madsen: “Han har virkelig gjort et godt stykke ar­bejde med at få skolen og de ansatte i harmoni.”

Tip os om navnenyt!

Vi vil gerne fortælle nyt fra efterskole­ verdenen: hvem har fået nyt job hvor, hvem går på pension, hvem kan fejre jubilæum, hvem er blevet valgt til skolens bestyrelse, og hvem er blevet udnævnt til en særlig opgave? Med andre ord prioriterer vi omtale af jobskifte, udnævnelser og jubilæer højt i Magasinet Efterskolerne.

Så Har du eller din kollega skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

FOTO Den danske Design- og Håndværksefterskole, DHE

64

65

JANNICK MARSCHALL Ny forstander, Samsø Efterskole

LIS AALBORG Mindeord, tidligere kontorfuldmægtig i Efterlønskassen

Jannick Marschall er fra 1. august ansat som ny forstander på Samsø Efterskole. Han er oprindeligt uddannet fysioterapeut og har siden videreuddannet sig inden for ledelse. Han kommer fra en stilling som uddannelsesleder på fysioterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. “Jeg kommer med et stort engagement og nysgerrighed og glæder mig til sammen med nye fantastiske kolleger at være med til at bygge videre på dette vigtige samlingssted for mange unge mennesker, som Samsø Efterskole er. Også samspillet med resten af øen og det fællesskab, som rækker udover efterskolen, ser jeg frem til at blive en del af,” siger Jannick Marschall. Privat er han gift med Anja, som han har tre børn sammen med.

Lis Aalborg, tidligere kontorfuldmægtig i Efterlønskassen – pensionskasse for Friskole- og efterskolelærere, sov stille ind 3. juni 2021. Hun blev 68 år. I mere end 30 år sad Lis Aalborg i den anden ende af telefonen, når lærere og forstandere havde spørgsmål om beregning af pension, mulighed for svaglighedspension, opsat pension, hvilende medlemskab mv. Hun elskede sit job og nød at assistere Efterlønskassens medlemmer, så de selv kunne navigere i junglen af termer og paragraffer.

Passioneret rådgav hun et utal af mennesker om alt lige fra indplacering på skalatrin og pensionsindbetalinger til mulighederne for pension. Lis Aalborg blev i efteråret 2019 diagnosticeret med lungekræft. Selvom behandlinger og sygdommen tog hårdt på hende, bevarede hun ifølge hendes to børn Søren og Stine kampgejst og livsglæde til det sidste.

FOTO Samsø Efterskole

FOTO Privatfoto

TINA GINNERUP JESPERSEN Pædagogisk afdelingsleder, Flakkebjerg Efterskole LARS ALLERUP JACOBSEN Ny forstander, Tømmerup Fri- og Efterskole

Tina Ginnerup Jespersen indtrådte 1. august 2021 i le­ delsen på Flakkebjerg Efterskole. Hun har været ansat som underviser på skolens Medialinje siden 2010. I skoleåret 2019/20 var hun konstitueret viceforstander og har sideløbende læst diplomuddannelse i ledelse. Trivsel og hverdagspædagogik kommer til at få sit selvstændige ledelsesfelt, og det bliver Tina, der kommer til at få ansvaret som pædagogisk afdelingsleder. En del af ledelsesopgaven bliver også at arbejde med, hvordan Flakkebjerg Efterskole fastholder skolens forpligtelse over for det sociale charter og reelt er en efterskole, der er åben for alle, også for dem, der gerne vil det, men ikke nødvendigvis kan det endnu.

På Tømmerup Fri-og Efterskole startede skoleåret med en ny forstander. 47-årige Lars Allerup Jacobsen er nem­ lig blevet ansat som afløser for Jens Boldt, der er gået på pension. Lars Allerup Jacobsen er læreruddannet og startede efterskolelivet på Svenstrup Efterskole. Efter 13 år som viceforstander på Vestsjællands Idrætseftersko­ le var han klar til nye opgaver. Det har været vemodigt at skulle sige farvel til det, han selv kalder sin ’efterskole­ familie’ på Vestsjællands Idrætsefterskole, men han kalder også sit nye job en spændende ny udfordring, som han har glædet sig meget til.

FOTO Signe Find Larsen

FOTO Toke Ronex

EFTERSKOLERNE

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

REJS UD OG MØD VERDEN Vi samarbejder med skoler om studieture der gør eleverne til globale medborgere.

Europa og Verden Kulturmøde og frivilligt arbejde Skræddersyede programmer Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur eller ring 7731 0022

66

DYRK ESPORT I

EFTERSKOLE-LIGAEN TURNERINGER I

CS:GO LEAGUE OF LEGENDS

N EFTERSKOLE-LIGAE en er eerskolernes eg et liga, hvor man uans e ambitioner, kan spill med for sjov eller om Liga-mesterskabet

SPIL MOD ANDRE EFTERSKOLER KÆMP OM AT BLIVE EFTERSKOLEMESTER DELTAGELSE PÅ ALLE NIVEAUER OG MASSER AF POKALER

DEADLINE FOR TILMELDING

SØNDAG D. 17. OKTOBER

FIND MERE INFO PÅ WWW.ESPORTLIGAEN.DK/EFTERSKOLE ELLER RING 9395 1337

Klumme

Er rødderne stærke nok?

JENS LYKKE er tidligere efterskolelærer og mangeårig formand på to forskellige efterskoler, lige nu Skals Efterskole. Medlem af Efterskolernes magasinudvalg og i arbejdslivet ansat i en kommunal forvaltning. Bor i Hobro og er opstillet som spidskandidat for Radikale Venstre til det kommende kommunalvalg.

FOTO Privatfoto

Når vi italesætter de frie skoler som en unik størrelse i nutidens uddannelsesbillede, og en del af den danske skolekulturarv, snakker vi ofte om det ’vigtige bagland’ som fundament for vores skoleform.

Som engageret og garvet efterskolemenneske tror jeg på betydningen af, at vores skoler er rodfæstet stærkt i de lokalsamfund, der omkranser skolen, men kan da i ny og næ komme i tvivl, om rødderne er stærke nok. I opstarten af en ny skole er engagementet ofte stort lokalt, og samarbejdet med bl.a. det kommunale system afgørende for succes.

Over tid har rødderne desværre en tendens til at visne. Skolen bliver i stigende grad en ’boble’ i lokalsamfundet, og det kan være svært at vedligeholde en aktiv skolekreds. Ganske vist gør mange et ihærdigt forsøg på at invitere indenfor, og i et eller andet omfang også at blande os i lokalsamfundets liv.

Friskolerne kan holde liv i baglandet gennem det tætte forældresamarbejde, mens Efterskolernes udfordring er at bevare fodfæste lokalt.

På dette sted skal der være en efterlysning af gode idéer og inspiration til det levende skolekredsarbejde. Med min erfaring fra de par skoler, jeg gennem tiden har været bestyrelsesformand for, kan jeg se, at opgaven er svær og ofte stærkt underprioriteret.

Linket til lokalsamfundet er udfordret ved, at medarbejderne i stigende grad er pendlere uden relationer til lokalområdets forenings- og kulturliv. Efterskolen bliver mest nogle bygninger, der tilfældigvis ligger

68

i landsbyen. De gode gamle dage, hvor efterskolelærerne boede i en kreds omkring skolen, kommer ikke tilbage.

Vi må ikke underkende efterskolernes betydning som lokale uddannelsesvirksomheder og den effekt, skoleformen kan have rekrutteringsmæssigt, hvis lokalsamfundet oplever, at her er der noget unikt, og derfor tilvælger en af de mange efterskoler rundt i landet til deres barn. Måske kan netop besøget på den lokale efterskole være kimen til et senere efterskolevalg.

Om lidt er der kommunalvalg. Husk derfor at gøre jer synlige overfor de kommende politikere. Efterskoler repræ­senterer masser af lokale arbejdspladser, og der er momentum for at rekruttere en lokal politiker eller to til skolekreds eller bestyrelse. Det kan få betydning, hvis rød­derne ikke skulle være stærke nok i et muligt stormvejr.

Stof til eftertanke I dette skoleår dedikerer vi som noget nyt klummen i Magasinet Efterskolerne til bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler.

Klummen er tænkt som et kærligt (ind)spark til debatten om efterskoler – og hvem kan egentlig være bedre til det end bestyrelsesmedlemmer, som er skolens bagland, og som kan se efterskoler både indefra og udefra?

Linjeture 2021/2022 Næsten uanset hvilket fagligt tema der skal tilgodeses på jeres linjetur, så har vi gode forslag til valg af et relevant rejsemål og program på rejsen.

Idræt i Torrevieja

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, flyrejse, morgenmad & 2 aktiviteter

Sparring og tryghed Når I booker studierejsen hos et rejsebureau, så er I dækket af pakkerejseloven og har ret til gratis annullering hvis rejsevejledningerne tilsiger det.

Vores erfarne rejserådgivere er din genvej til sparring og let og smertefri planlægning.

Fra kr.

3.498

Spansk i Valencia Inkl. bl.a. 4 overnatninger, flyrejse og 5 skidage Fra kr.

2.398

Kirsten, Juliane og Louise er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk juliane@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 81 30 +45 96 10 04 29

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Friluftsliv i Vrådal

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, færge kanotur, vandring og klatring Fra kr.

1.548

EU i Bruxelles

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse og morgenmad Fra kr.

2.098

E

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon

Tryksag 5041 0004

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

ID NR. 42042

S

EM ÆRK

T

N VA

Den letteste vej til at holde prøver

Find prøve

Vælg elever

Start prøve Prøv dtie st a r g st til GrøRv A u IS rie P f augT e f r e trsil rarå m å eftfe r r esferien eft

Online Prøver Læs mere på skoleit.dk/online-proever