Efterskolen forældreudgave 2019 by Efterskoleforeningen

1. august 2019

Nr. 1

GRATIS il magasinrte foræld

Det fedeste år med fællesskab og venner

Foto: Peter Klode

Sådan får dit barn en god start på efterskolen Anna Thygesen: Træd et skridt i baggrunden.

Tre år på efterskole forandrede Thomas Bertrams liv.

Forældreguide: Hvis det er svært at give slip.

KOMPETENT

BLIV PROF I L ELEV

MEDBORGERSKAB Find dig selv i fællesskabet

for alle o efterskoleelever

ÅBENT HUS

Torsdag d. 16.01.20

Lørdag d. 18.01.20

kl. 19:30-21:00

kl. 12:00-15:00

- Skal du med i 2020? SØG IND PÅ PROFILEN, SELVOM DU BOR LANGT VÆK LÆS MERE PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10

Velkomst

Giv slip og giv de unge plads!

Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

Der sker noget helt særligt, når unge mennesker er så meget sammen. De får mulighed for at udfolde sig præcist, som de er. Uden facade og filtre. De undgår ikke konflikter, men de lærer at løse dem.

Sidste år var der en mor, der sagde til mig, at hun havde lovet sig selv at vente med at græde, til hun nåede ud på motorvejen. Jeg tror, at mange af os – far eller mor - havde det lige så svært den dag, vi afleverede vores unge på efterskolen. Sådan er det at sige farvel og på gensyn til det dyrebareste, vi har. Til gengæld håber jeg, at de unge får ét af de bedste år af deres liv. Et år, der danner, udvikler og modner dem. 29.206 unge mennesker startede sidste skoleår på efterskole. Her taler vi meget om, at vi både uddanner og danner unge mennesker. Efterskole er meget mere end skole; det er også køkkentjans, rengøring, tøjvask og oprydning. De unge skal tage ansvar for sig selv og for hinanden. Det er helt essentielt, når de bor sammen dag og nat. 24/7. Der sker noget helt særligt, når unge mennesker er så meget sammen. De får mulighed for at udfolde sig præcist, som de er. Uden facade og filtre. De undgår ikke konflikter, men de lærer at løse dem. Det er det samvær, det forpligtende fællesskab, der skaber venskaber for livet. Og ikke mindst giver livsduelighed i en verden fuld af forandring og det, som mange af nutidens unge efterspørger i dag: Modet til at turde være sig selv. Epinion undersøgte for et par år siden efterskolens betydning for bl.a. unges deltagelse i samfundet. Unge, der har været på efterskole, har en højere grad af tillid til deres medmennesker end unge, der ikke har været på efterskole. Og unge, som har været på efterskole, er også mere aktive i foreningslivet. Det gør mig stolt. For hvis der er noget, der er vigtigt for nutidens unge, så er det at engagere sig. Jeg var sammen med en masse unge efterskoleelever på Folkemødet på Bornholm i juni. Det var en

fornøjelse at se deres begejstring for at deltage i klimamarch og debatter om alt fra verdensmål til 10. klasses fremtid. De fik plads, og de tog plads. Vælg med hjertet Det seneste år har der været særligt fokus på fremtidens 10. klasse. Blandt andet for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. På mange efterskoler arbejdes der målrettet med praktiske fag. Men vi arbejder også med forberedelse til gymnasiet, idræt, iværksætteri, science, medier, rollespil, e-sport og meget andet. Vi ser det som vores opgave at klæde de unge mennesker på til at træffe det rigtige valg af ungdomsuddannelse gennem undervisning og vejledning. Vi synes, de unge skal vælge med hjertet. Giv slip I har alle – ligesom moren, jeg omtalte i starten – krammet jeres unge mennesker farvel og på gensyn på én af landets 240 efterskoler, der skal være med til at klæde jeres børn på til at finde deres egen vej i livet. Den proces kræver plads. Så mit budskab til jer er: Giv slip. Selv om det kan være fristende i starten at ringe og høre, om de nu har det godt, så tænk jer om en ekstra gang. Lad de unge mennesker være glade, betænksomme, betuttede, kede af det og have det sjovt sammen med nye kammerater i stedet for at skulle vende alting med jer derhjemme. Giv de unge mennesker plads til at udvikle sig. Det gør ikke noget, at de har svære dage ind imellem. Det er en del af livet på efterskolerne, ligesom det er det alle andre steder i ungdomslivet. Det er med til at gøre dem robuste. Jeg ønsker jer alle et fantastisk år! •

Efterskolen · 1. august 2019

Indhold

Efterskolen forældremagasin august 2019 Nr. 1 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Torben Elsig-Pedersen, ansvarshavende redaktør Tlf. 40945740, torben@magasinhuset.dk Layout Magasinhuset Kim Jønsson

Annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Magasinet Efterskolen, 52. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Udgiver Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33128680

Træd et skridt i baggrunden

Anna Thygesen opfordrer forældrene til at give slip, hvis de vil have robuste og selvstændige børn. 12

Bevar roen YK

G N R . 54

info@efterskoleforeningen.dk www.efterskolerne.dk

Gode råd, hvis dit barn ringer hjem og har hjemvé. 13

10. klasse virker

Unge får et godt afsæt med 10. klasse på efterskole.

Datterens dannelsesrejse

Stand-up komiker og mor Mette Frobenius fortæller om sin datters møde med efterskolen. 20

Albert, Oscar og Frida Tre elever om det at gå på efterskole. 22

Digitale vaner kan ændres

Stressrådgiver giver gode råd.

Efterskolernes Dag

Forvandlingen kom hurtigt, og den var enorm. Hun fik skolelysten tilbage. Passede både lektier og rengøring. Fik højere karakterer.

Foregår i år den 29. september klokken 13 til 17, hvor alle efterskoler holder åbent hus.

Efterskolernes Aften Efterskolernes Aften foregår hvert år den anden onsdag i januar klokken 18.00 til 21.00. Næste gang er 8. januar 2019.

Mette Frobenius, stand-up komiker, om datterens år på efterskole.

Husk at du også altid er velkommen til at kontakte en efterskole og aftale et besøg.

Du skal selv sørge for ting. Er dit tøj beskidt, så vask det selv. Andreas Hvidberg, elev i 10. klasse 38

»Efterskolen gav mig simpelthen så meget selvtillid ved, at jeg kunne følge med de andre i klassen, og at jeg ikke var den dårligste i klassen længere. Ung økolandmand, Thomas Bertram, om sine tre år på efterskole.

Økolandmanden om efterskoler og kærlighed Tre år på efterskole forandrede Thomas Bertrams liv. 33

Forældreguiden

Flirt og billeddeling 5 råd til din teenager. 40

Det fedeste år

Vi har fulgt to elever gennem et helt skoleår.

Mange forældre oplever et savn, når børnene flytter hjemmefra. 34

Sårbare og usikre elever Nogle efterskoler har fast tilknyttet personale, der hjælper sårbare unge. Mød psykoterapeut Tina Laursen.

Efterskolen · 1. august 2019

Forældre

Giv slip

Forældrene skal træde et skridt i baggrunden Hvis vi gerne vil have robuste og selvstændige unge, så skal mor og far også lære at give slip, lyder det fra kommunikationsekspert og mor til en dreng på efterskole, Anna Thygesen. Alt for mange forældre fjerner alle forhindringer på deres børns vej, men det lærer børnene altså ikke noget af Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

CURLINGFORÆLDRE

Da Anna Thygesens søn skulle vælge efterskole i sidste skoleår faldt valget på en, der ligger en halv dagsrejse væk fra hjemmet på Amager. Og det var ingen tilfældighed. »Det er hele meningen at komme helt til Sønderjylland, for jo længere væk man er rent fysisk, desto nemmere er det forstå, at man er taget af sted for at bo der. Så afstanden var en af grundene 6

Efterskolen · 1. august 2019

til, at vores valg faldt på en efterskole i Sønderjylland,« siger Anna Thygesen, der selv kender forældre i Københavnsområdet, hvis børn går på efterskole på Fyn, og så alligevel kører børnene frem og tilbage. »Det gør man altså ikke, når efterskolen ligger i Sønderjylland og man selv bor i København. På den måde lærer de unge, at der er noget, de skal klare selv, og det må være hele pointen med et efterskoleophold,« lyder det fra kommunikationsrådgiver Anna Thygesen, der blev landskendt i 90’erne under PFA-skandalen, hvor hun var direktør

i et af Kurt Thorsens selskaber. I dag ytrer hun sig jævnligt uden filter i sine klummer i Jyllands-Posten og radioprogrammet ”Det, vi taler om” på 24Syv. Lærer at klare sig Det lå ikke i familietraditionen, at sønnen Vilhelm skulle på efterskole, men Anna Thygesen har helt fra sin egen studietid haft blik for, at dem, der havde været på efterskole, var mere cool, fordi de havde lært at klare sig selv. »De drenge, der havde været på efterskole, som jeg mødte på mit studie i sin tid, var ikke så mor-agtige og de havde •

Skolerne skal fortælle, at det er helt almindeligt at bekymre sig og at det nok skal gå over igen, hvis bare forældrene slipper børnene, så de selv kan få lov til at leve sig igennem det, der er svært. Anna Thygesen Efterskolen · 1. august 2019

Forældre

Giv slip

lært at klare mange flere ting selv. Det var meget tydeligt. Samtidig havde de boet sammen med både piger og drenge, og det betød, at de virkede mere modne på os piger. Det faldt mere naturligt for dem, at omgås piger, og det gjorde indtryk på mig,« fortæller Anna Thygesen, som derfor ønskede, at sønnen også kom på efterskole, selvom hun aldrig selv fik den oplevelse. Vilhelm vidste ganske vist ikke selv ret meget om det at komme på efterskole, så Anna Thygesen begyndte at italesætte det. Forældrene, Anna Thygesen og tv-journalisten Bill Rathje, begyndte derfor at fortælle om alt det fede, der følger med sådan et ophold. »Det handlede om hele kataloget af oplevelser. Rejserne, de fede forhold og venskaber, fællesskabet, at man lærer nogle nye at kende. Mange unge i 7.-8 klasse kan måske frygte lidt, at de skal et sted hen, hvor de slet ikke kender nogen. Derfor er det en god ide at tale om det. At fortælle, at alle de andre på efterskolen står i samme situation og at der derfor er rigtig gode muligheder for, at man får mange nye venner. Alle er åbne for det. For os viste det sig at være en god proces at starte i god tid at tale om det.« Sønnen spiller ishockey, og da han så senere fandt ud af, at faciliteterne er meget bedre flere steder i Jylland, var hans sidste tvivl forsvundet. »Da vi var på besøg på skolen første

Efterskolen · 1. august 2019

gang, undrede han sig højlydt over, at vi var, hvad han betragtede som ude på landet. På et tidspunkt spurgte han, hvor byen så var henne, selvom vi kørte midt igennem, hvad der er en mindre jysk provinsby. Mit held er, at jeg har evnen til at tale tingene op, så han har da også været glad for det lige fra første skoledag. Så vi har hverken oplevet hjemvé eller at han savner sin mor.« Alle gode grunde til efterskoleophold Vilhelm er enebarn, så argumentet om at han fra den ene dag til den næste ville få 179 søskende var også ret virksomt. I det hele taget mener Anna Thygesen, at der altid er gode grunde til at tage på efterskole. Er du introvert, er det godt at lære andre at kende, for du lærer at være mere åben og få nye venner, lærer at gå ind i et fællesskab. Er du meget ekstrovert, så er det jo også fedt at være sammen med nogle på sin egen alder. »Så alle kan få noget ud af et år på efterskole,« lyder det begejstret fra kommunikationsrådgiveren, der heller ikke undlader at betone den dannelse, der følger med. »Man lærer at gå ind i det forpligtende fællesskab. Det er vel at mærke ikke bare et fællesskab, det er forpligtende, for det er afgørende, at du selv byder ind og tager del i det der foregår,« siger hun

og trækker tråde tilbage til 1800-tallet og det grundtvigske projekt om at bibringe glæde og overskud til den danske almue. »Det har højskolerne stået for i mange år, men jeg synes ikke man behøver vente til voksenalderen. Det er fint, at de 15-16-årige gennem efterskolerne får mulighed for at komme væk fra det trygge univers.« Forældrene skal give slip Som virksomhedsleder ser Anna Thygesen også en mission i, at de unge kommer hjemme fra, så de lærer at klare sig selv. Når hun i dag ansætter unge midt i tyverne, oplever hun, at forældrene nogle gange er ind over. Mange børn er pakket ind i vat og bliver projekter for forældrene. Det får nakkehårene til at rejse sig på Anna Thygesen. »Jeg har forældre, der ringer og spørger hvorfor deres børn skal det ene eller andet, til trods for, at de unge mennesker har kendt arbejdsopgaverne, da de blev ansat. Når forældre ringer til mig om deres voksne børn på den måde siger jeg: Er du rigtig klog.« I den kontekst kan efterskolens daglige pligter som rengøring og tøjvask ses som en god opdragelse. »I de her curlingtider, hvor forældrene servicerer børnene, er det vigtigt, at unge også lærer, at man ikke bare kan skride fra sine aftaler og pligter. I familierne serverer vi alt for vores børn. Ef-

terskoler må ikke underkende, hvor vigtigt et bidrag det er at give de unge det med, at de har nogle pligter. For de unge møder det ikke derhjemme på samme måde længere,« siger Anna Thygesen og fortsætter: »Hvis man synes, det er frygteligt, at ens barn kommer et sted hen, hvor der kræves lidt af dem, skal man da ikke sende dem på efterskole.« Dannelse og fællesskab Anna Thygesen mener, at hele efterskolens dannelsesprojekt er helt essentielt. For hvis man vil sit barn det bedste handler det ikke kun om valg af uddannelse og høje karakterer. »For mig handler dannelse ikke bare om at opføre sig ordentligt, men det handler om udsyn og et spørgsmål om oplæring i demokrati, at man lærer at forpligte sig på et fællesskab, hvor man betaler skat for at samfundet fungerer. Det kan være svært for en 15-årig at forstå, men når de gennem efterskolen oplever, at vi har brug for hinanden for at det hele fungerer, så sker der noget.« »Hvis vi alle sammen tog en tur på efterskole, ville vi blive bedre samfundsborgere. Ja, vi ville stadig have sorte penge og andre ting, der undergraver fællesskabet, men jeg tror alligevel, alle ville få en større bevidsthed om det her fællesskab, vi har sammen.«

Vild med gymnastik Af samme grund er Anna Thygesen blevet vild med den gymnastik, der udfolder sig på store hold på mange efterskoler. Her får alle elever uden forudsætninger en plads. »Selvfølgelig er nogle af eleverne meget dygtige, men de fleste kan jo ikke en skid, når de begynder på efterskolen. Men de oplever et fællesskab på det store gymnastikhold. Det er en god øvelse at bruge et år på at række hånden op på samme tid. For der lærer man, at det er vigtigt at få alle med. De konkurrerer ikke, de bliver ikke de bedste, for man bliver ikke kåret som den bedste på et fælles gymnastikhold. Måske er gymnastik lidt gammeldags, men det hand-

I de her curlingtider, hvor forældrene servicerer børnene, er det vigtigt, at unge også lærer, at man ikke bare kan skride fra sine aftaler og pligter.

ler om, at man bliver bundet sammen. Ellers bliver det nemt sådan noget med, hvem der er bedst til at stå på ski, hvem er bedst til fodbold. For i de discipliner kommer man med det, man har med hjemmefra, og der er nogle dygtige som stikker ud. Nogle efterskoler bliver sådan nogle udklækningsanstalter for de gode på den måde. Men der er faktisk ikke megen dannelse i blot at blive den bedste. I gymnastikken lærer de at få hele fællesskabet til at fungere. Det lærer de meget af.« Få det til at fungere Anna Thygesen har ofte hørt forældre trøstende sige til deres børn, at de nok skal få en god kammerat at bo sammen med. Det er måske helt naturligt, når nu børnene – og forældrene – er optagede af det. Men pas alligevel på med at sige det, råder Anna Thygesen. »Tænk hvad der sker, hvis man italesætter værelseskammeraten sådan og det så viser sig at være forkert, og de kommer til at bo sammen med en, de ikke kan lide. Så er eneste udvej at ringe hjem til mor og far og bede om, at de hjælper med at få lov til at skifte værelse. For forventningen brast. Men det handler mere om at få en snak om, at selvom det ikke er din kop the, så er det jo en, du skal finde ud af at bo sammen med. I er nødt til at finde ud af det. For du møder andre i livet, du ikke lige spiller sam- •

Anna Thygesen

Efterskolen · 1. august 2019

Forældre

Giv slip

»Hvis man synes, det er frygteligt at ens barn kommer et sted hen, hvor der kræves lidt af dem, skal man da ikke sende dem på efterskole. Anna Thygesen

men med fra første dag. Du får engang en chef, kollega eller svigermor, du ikke kan lide. Der er forhold, man ikke altid kan ændre på, og det skal man også lære, mens man er på efterskole.« Det blev der snakket meget om forud for opholdet hjemme hos familien på Amager. Derfor gik Vilhelm ind til det med visheden om, at måske bliver værelseskammeraten en han ser om 30 år eller også bliver det en, hvor han må finde ud af tingene, så det kan fungere i det år. »Hvis du giver det en chance, så lærer du måske også, at dem du tror er idioter, ikke er det. Og dem du ved første blik tænker bare er de fedeste, måske viser sig at være forskellige fra dig. Det skal man mærke på sin egen krop.« Et sted med holdning Anna Thygesen glæder sig i øvrigt over, at efterskolerne har nogle klare værdier og står ved dem. Lidt lige som den katolske privatskole som Vilhelm har gået i, ikke fordi familien er katolikker, men fordi, de søgte et sted med holdning. »Det var lidt et tilfælde, at vi droppede folkeskolen. Det skete efter et introarrangement, hvor læreren beklagede sig over besparelser og hvor svært det hele var. Hvorfor skal jeg levere et barn til en skole, hvor det er holdningen. Uanset hvad lærerne synes om kommunen, så forventer jeg da som forældre, at lærer10

Efterskolen · 1. august 2019

ne bare får det bedste ud af det. Derfor valgte vi folkeskolen fra.« Selvom valget af efterskole var ret bevidst, så bød mødet med skoleformen også på overraskelser for Anna Thygesen. Vilde elevfester Det der kom mest bag på Anna Thygesen var de efterskolefester, som hurtigt bliver en del af weekendens udfoldelser. Hun havde få uger forinden hørt, at alkohol var bandlyst på efterskolen, for derefter at få at vide at der skulle holdes fest. Med alkohol! Det havde hun ikke lige forventet. »Jeg blev sgu mærkelig, da jeg hørte om det første gang, og sagde at min søn ikke måtte drikke. Men det holdt jo ikke. Men for sulen da nogle fester, hvor forældrene kører over grænsen for at hente alkohol. Det var et kulturchok for mig. Jeg ved godt, efterskolerne i princippet ikke har noget med det at gøre, men jeg kan jo se nu, at alle ved det foregår,« siger Anna Thygesen og lægger dermed op til, at efterskolerne kommunikerer mere åbent og klart til alle de forældre, som ikke i forvejen kender til hele den kultur, der er på og uden for efterskolen. »Efterskolen er lidt sekt-agtig og indforstået. Jeg havde for eksempel lige hørt, at eleverne ikke må drikke og ryge. Så går der to timer til et forældremøde, hvor vi skal snakke om dilemmaer. Så er

der et dilemma om hvorvidt eleverne må drikke til festen i weekenden. Jeg tænkte, hvad fanden foregår der, og sagde undskyld, men hvad snakker I om. Det havde jeg jo ikke hørt om før. Hvis jeg havde vidst det på forhånd, ved jeg ikke lige, hvordan jeg havde reageret,« siger Anna Thygesen, som mener, det kan være svært for forældre uden efterskoleerfaring at afkode alt det indforståede, der foregår. Derfor opfordrer hun efterskolerne til at være mere tydelige i deres kommunikation. En ærlig kommunikation »Jeg synes, skolerne tager alt for mange ting for givet, når de kommunikerer. Men vi er mange som ikke har prøvet det før, og for os ville det være godt at tale i et andet sprog, som vi forstår. Hvis kommunikationen kun handler om, hvem der har den fedeste skitur og de bedste faciliteter, så står mange tilbage med et forkert indtryk af efterskolen. Jeg synes, de også bliver nødt til at kommunikere om dannelsen, om det at blive rustet til livet og om hvordan eleverne lærer selv at håndtere problemer i hverdagen.« For som Anna Thygesen siger, så har mange børn og forældre helt lavpraktiske bekymringer om hjemve og om hvad der sker, hvis man nu ikke får alle de fede venner, som historierne fortæller. »Skolerne skal fortælle, at det er helt almindeligt at bekymre sig og at det nok skal gå over igen, hvis forældrene slipper børnene, så de selv kan få lov til at leve sig igennem det, der er svært. Efterskolerne må gerne sige helt klart til forældrene, at de skal lade være med at gå foran deres børn og skubbe alle problemer til side. For sådan er det ikke ude i livet.« Anne Thygesens pointe er, at når nu mange gerne vil sende deres børn på efterskole, så de kan blive robuste, så er det også nødvendigt, at mor og far træder et skridt til side. •

_______________________________ Efterskolen Âˇ 1. august 2019

Gode råd

Når dit barn får hjemvé Hvis din teenager ringer hjem med problemer, skal du vise din styrke som forældre

Hjælp din søn/ datter til selv at håndtere udfordringerne.

Bevar roen.

Lyt, lyt og lyt.

Vis forståelse og empati.

Hjælp med at overskue hele situationen.

Hvis du er usikker – ring til efterskolen.*

*En god dialog mellem forældre og efterskolen er af stor betydning for et vellykket efterskoleophold. Kilde: De gode råd er udarbejdet af teenagecoach Grethe Lindbjerg.

R EG Å E N D E N D 3 0 0 V ID E

U D DA N N EL S

ET N E D R E V V I G IG D F A E K K Y T . SyddanskSerhvervsskole et til fremtiden du stærk t rust år st um si na g med jle Tekniske Gym en omkring di en HTX på Veside annonce Medhalv vslivet og verd er hv er ed m en jder tæt samm

7 V EJE T IL M E

RE E

HTX

Vi arbe l og masser ojek ter. rdhøj elev trivse ko re ed spændende pr m b ka ss og teknologi. ik t og tæt fælle turvidenskab Vi tilbyder et un na r fo n de in r rdringer isæ g af faglige udfo jle noget for di ? Så er HTX i Ve de en nd æ sp t Lyder de

Efterskolen · 1. august 2019

S T UD IE RE T N

IN G E R PÅ V T

, D ES IG N B TE KN O LO G I A EM AT IK A FY SI K A , M AT A N IK AT IO N /I T G B , KO M M U IN ER M M A R G PRO IK A B , M AT EM AT IN FO R M AT IK TE KN O LO G I A ID R Æ T B , B IO N /I T A M M U N IK AT IO D ES IG N B , KO AT IK A G I A , M AT EM B IO TE KN O LO

OAF TEN T HUS OG INF N E B Å R E LD O VI H kl. 10-14 vember 2019 o n . 6 1 . d g a rd Lø . 19.00 januar 2020 kl Onsdag d. 15.

Vejle Tekniske Gymnasium Jernbanegade 28 7100 Vejle Tlf: 7642 6229

VTG.DK

75 procent af forældrene mener, at de unge får nye venskaber og minder for livet på efterskolen.

10. klasse på efterskole har stor effekt 10. klasse øger sandsynligheden for, at frafaldstruede unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Og ikke nok med det: Er det på en efterskole, de unge tager 10. klasse, stiger sandsynligheden. Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Moos-Bjerre har lavet for Efterskoleforeningen. Mere konkret viser undersøgelsen, at 10. klasse i sig selv øger sandsynligheden for, at de frafaldstruede unge – uanset om de går i folkeskole eller på efterskole – afslutter en ungdomsuddannelse. Faktisk er sandsynligheden for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse 14 til 17 procent højere for de frafaldstruede unge, der tager 10. klasse i forhold til de unge, der går ud efter 9. klasse. Tager de unge 10. klasse på efterskole, stiger sandsynligheden for, at de afslutter en ungdomsuddannelse med yderligere fem til seks procentpoint.

Unge har brug for afklaring De unge har brug for et skoleår, hvor de fagligt, socialt og personligt bliver afklaret og modnet til valg af uddannelse. Det siger 79 procent af de adspurgte forældre, der har barn på efterskole, i en undersøgelse med svar fra 1.700 forældre. Undersøgelsen viser, at forældre tænker langsigtet, når de vælger et efterskoleophold til deres barn. Det handler ikke nødvendigvis kun om at blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det handler også om at blive klar på, hvem man er som menneske. 72 procent af forældrene svarer i forældreanalysen, at en af efterskolens vigtigste egenskaber er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet.

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Efterskolen · 1. august 2019

EfterskoleLIV Foto: Peter Klode, Emil Klitsgaard, Hanne Loop, Per Gudmann

Efterskolen Â· 1. august 2019

Efterskolen Âˇ 1. august 2019

Kronik

Beretning fra en mor

Min datters dannelsesrejse Stand-up komiker Mette Frobenius fortæller her om sit og datterens møde med efterskolen: "Det efterskoler kan, er at give de unge et tilhørsforhold. Venskaber for livet." Tekst: Mette Frobenius, mor og stand-up komiker Foto: Ida Wang

EFTERSKOLELIV

Min datter har netop været et år på efterskole. Jeg sendte skoletræt, lidt rastløs og søgende pige afsted. Jeg fik en glad, selvstændig og langt mere moden pige hjem igen. Det kom egentligt lidt som en overraskelse for mig. Min datter kom en dag og sagde: ”Jeg ved, hvad jeg vil efter 9.” Jeg svarede: ”Det lyder som en god ide”. Hun spurgte en smule overrasket, om jeg dog ikke ville vide hvad det var, og jeg svarede – som sandt var – at hvis hun havde gjort sig grundige overvejelser om hvad hun ville, så ville jeg bakke hende op – stort set uanset hvad. Valget var faldet på en idrætsefterskole Et sted, hvor fodbold, håndbold og danseglade unge bor i et år. De får undervisning og morgentræning på

Efterskolen · 1. august 2019

skolen, men tager ud i deres respektive klubber om eftermiddagen og mødes så på skolen igen om aftenen. Min datter har spillet fodbold i mange år, og er generelt glad for sport, så det var et godt match. Egentligt havde jeg nok forestillet mig, at en efterskole var noget langt ude på landet, med endeløse kornmarker, lærkesang og højt til loftet. Men jeg lærte hurtigt, at det sagtens kan være tæt på både by, offentlig transport og McDonalds, for det vigtigste er ikke, hvor efterskolen ligger, men hvad der sker på skolen. Jeg har aldrig været tilhænger af, at vi maser vores børn og unge gennem uddannelsessystemet. Det dummeste man kan spørge en 15-årig om er ”Hvad vil du være når du •

Hun mødte 120 nye, sjove, gode venner. Fik en ny lærerstab, der også så på hende med nye øjne. Mette Frobenius

Efterskolen · 1. august 2019

Kronik

Beretning fra en mor

Mette Frobenius er stand-up komiker, foredragsholder og fast vært på DR P4 programmet: ”Søren og Mette” med kollegaen Søren Rebbe hver søndag kl. 14-16. Hun holder foredraget til unge: ”Kørekort til livet” – en times opsang – med udgangspunkt i de unges hverdag. Om druk, sex, porno, stoffer og sociale medier. Men også en hyldest til dem, for at være lige præcist det de er – nemlig unge, nysgerrige og glade. Foredraget kan bookes hos Tajmer booking – tajmer.dk.

bliver stor?”. Hvor i alverden skulle de vide det fra? - de kan dårligt huske hvad de har fået til morgenmad. Og de har i øvrigt nok at gøre med at have styr på lektier, cykellygter, madpakke og nøgler – på én gang. Vi andre vidste da heller ikke hvor vi var på vej hen, da vi gik ud af folkeskolen. Hvorfor skulle nutidens unge være mere afklarede, end vi var? På efterskolen boede eleverne i huse af 12 – 6 piger og 6 drenge i hver sin afdeling. I ret kedelige barakker. Min datter delte værelse med den sødeste færøske håndboldpige. Hendes modsætning på nogle punkter, og alligevel hendes soul-mate på andre. De har fået et venskab for livet, og de var opløste af gråd, den dag de skulle sige farvel. Det samme var jeg, hvilket min datter nok synes var det mest pinlige på hele dagen;

Forvandlingen kom hurtigt, og den var var enorm. Hun fik skolelysten tilbage. Passede både lektier og rengøring. Fik højere karakterer. Mette Frobenius

Efterskolen · 1. august 2019

”Stop nu mor. Det er jo ikke dig, der har boet sammen med hende i et år”. Nej, men jeg har virkelig værdsat, at min datter mødte en roommate, hun svingede så fantastisk med. Og derfor havde jeg også svært ved at sige farvel. Der var dagligt faste morgenmadstider (med straf for at komme for sent) og tvungen rengøring i huset to gange om ugen. Noget min datter SLET ikke kunne forstå. Men ordninger, som enhver med teenagere i hjemmet ville ønske, at vi også kunne tvinge igennem på egen matrikel. Og da jeg første gang kom derud en søndag, hvor de var blevet på skolen weekenden over, så forstod jeg endnu mere den der med tvungen oprydning og rengøring. Der lugtede af selvdød kamel opløst i billige kop-nudler, og fællesstuen lignede resterne af en Roskildefestival. Til gengæld havde de spist chips, set gyserfilm og kun sovet 3 timer pr. nat, så de havde haft det fantastisk. Og her er så min eneste anke mod efterskolelivet. Hun sov simpelthen for lidt. Alt for lidt. For når hun kom i seng om aftenen, brugte hun tid på telefonen med sine ”gamle” venner, for lige at holde sig up to date. Skolens regel var, at der skulle være lukket og slukket kl. 22.30, men jeg kunne mange hverdagsaftener se den der grønne ”jeg er online” knap på Facebook - både kl. 23, kl. 23.30 og kl. 23.45 Jeg vendte det med hende, skolen og med huslæreren. Det blev noteret, debatteret og der blev lavet regler og forordninger, og lige meget hjalp det. De der telefoner er så fristende, at hun hverken kunne eller ville lægge den fra sig. Selv sagde hun surt: ”Det må da være min egen hovedpine, det er jo mig der er træt”.

Og der var jeg ikke helt enig. Hvis hun havde boet hjemme, og i en længere periode fået ALT for lidt søvn, havde jeg også grebet ind. Men det er svært, når hun ligger i et andet soveværelse. Men det er trods alt i småtingsafdelingen. Forvandlingen kom hurtigt, og den var var enorm. Hun fik skolelysten tilbage. Passede både lektier og rengøring. Fik højere karakterer. Mødte 120 nye, sjove, gode venner. Fik en ny lærerstab, der også så på hende med nye øjne. Var på studietur til Berlin og La Santa. Blev mere ansvarsfuld, bedre til at indgå samarbejder – og blev virkelig vild med avocado. For det eneste hun egentligt brokkede sig over var, at ”det er det samme vi får at spise hele tiden”. Noget som jeg ærlig talt synes er et luksusproblem, når det der bliver serveret er … buffet. Men det gav nemme ”mor-point” når der var fyldt op med avokado til hendes hjemmeweekender. Og der skulle fyldes godt op, for ofte var der en håndfuld piger med hjemme og overnatte. Fordi de skulle til de samme fester. Så det efterskoler kan, er at give de unge et tilhørsforhold. Venskaber for livet. Og en viden om, hvordan andre unge tænker og fungerer. Fællesskabet er lidt under pres disse år, og hvis vi kan fylde vores unger med en lige blanding af selvstændighed og samhørighed, så er vi på rette vej. Mobning, hævnporno

og ensomhed ville jo være trængt, hvis alle lærte også at tænke lidt på de andre, og på den flok, som de helt naturligt er en del af. Derfor er jeg også rundt og holde oplæg for unge. Både på efterskoler og på Gymnasier med foredraget: ”Kørekørt til livet”. Om dem, deres hverdag og de fællesskaber de indgår i. Og de pres, de ligger under for. For tit er det dem der larmer mest, der sætter standarden. Vi hører igen og igen, at de unge drikker meget. Det er ikke hele sandheden. 4 ud af 5 unge var IKKE fulde sidste weekend. Og blandt efterskoleelever måske endnu færre. Men hvis en lille, stædig flok får mulighed for igen og igen at gentage: ”Heller brække sig end trække sig”, så kan det jo ske, at nogen tror at det er sådan Foto: Colourbox. det er. Jeg taler også om porno. Fordi det er så langt fra det sexliv som unge mennesker selv har. Porno handler om hele tiden at afprøve grænser, og indtage akavede kameraegnede stillinger som os almindeligt dødelige ville få fibersprængninger og forstrækninger af. Ens eget sexliv handler om så meget mere – blandet andet kærtegn, kys og følelser. Heldigvis ved vores unge godt, at der er forskel på det de ser, og det de selv skal. Men de har godt af at få det bekræftet. Og endelig har jeg de sociale medier med. Jeg har en baggrund som erhvervsjurist med speciale i presseetik. Der er efterhånden begyndt at falde domme

Fællesskabet er lidt under pres disse år, og hvis vi kan fylde vores unger med en lige blanding af selvstændighed og samhørighed, så er vi på rette vej. Mette Frobenius

for både hævnporno, online trusler og face-rape, altså der, hvor man overtager en andens konto. Det ved de unge ikke så meget om. Så selvom vi slipper dem løs på en kæmpe platform af sociale medier, og tror at de har styr på det, så har de stadig brug for at blive hjulpet på rette vej. Men tilbage til egen rede. Helt overordnet har den største gevinst været, at min datter har lært at balancere mellem egne behov, og det at indgå i en flok. At tilpasse sig. Og lade andre komme til, samtidig med at man selv har sin platform. Så at se min datter vokse og gro og prøve grænser af under trygge rammer, var en stor fornøjelse, og noget jeg aldrig vil fortryde. Selvom det var dyrt. Derfor anbefaler jeg også et efterskoleophold til alle, der gider høre på mig. •

Efterskolen · 1. august 2019

Elever

VOXPOP

Frida Nicoline Bech Jacobsen, 17 år, 10. klasse: Interesse: Ridning Uddannelsesønske: Gymnasiet »Jeg var lidt skoletræt og havde bare brug for et år, hvor jeg kunne dyrke min interesse for dressurridning fuldt ud. Jeg har min egen hest med og får undervisning to gange om ugen på ridebanen. Året har betydet, at jeg føler mig helt klar til at komme videre i en ungdomsuddannelse, og jeg har valgt at komme på gymnasiet. Jeg glæder mig til at komme ”rigtigt” i skole igen.«

Fællesskabet og det sociale liv har været helt fantastisk. Frida Nicoline Bech Jacobsen, 17 år

Albert Brems, 17 år, 10. klasse: Interesse: Gokart Uddannelsesønske: Mekaniker Albert har oplevet året på efterskole som et sted, hvor han også har fået mange nye venner. »Jeg har fået rigtig mange venner på hele efterskolen. Uanset hvilken linje, man går på, så bliver man venner på kryds og tværs.« Hans store passion er gokart og motorlære. »Jeg vil gerne kunne leve af motorsport, og det mål er jeg kommet nærmere på efterskolen, for vi har meget professionelle lærere. Vi lærer hvad der skal til for at nå vores mål.«

Efterskolen · 1. august 2019

Oscar Houmøller, 16 år, 10. klasse: Interesse: Teknik og metalværksted Uddannelsesønske: Landbrugsmekaniker Oscar har i løbet af året på efterskole været i praktik to gange hos en autoriseret maskinforhandler, hvor han nu har fået læreplads. »Det fede ved efterskolen er, at vi både i undervisningen og i fritiden kan gå over i værkstederne og arbejde med de projekter, vi har gang i. Jeg har lært rigtig meget i værkstedet. Året på efterskole har været dejligt. Når fritiden ikke er gået i værkstedet, har vi haft tid til at spille fodbold og så har der været et rigtig godt fællesskab blandt alle på hele skolen.«

VI HAR OGSÅ EN HUE I DIN FARVE

HTX

– en del af AARHUS TECH

Flest studieretninger

Er du til hardcore science, masser af musik eller en uddannelse på engelsk? AARHUS GYMNASIUM tilbyder den fulde palette: Tag den klassiske STX, den science-rettede HTX, den internationale IB (international baccalaureate) eller HF’en.

Plads til alle

På AARHUS GYMNASIUM møder du lærere, der gør en dyd ud af at lære dig godt at kende. Du bliver hørt, set og taget alvorligt. Og du får plads til at folde netop din personlighed ud og sætte dit talent i spil.

De bedste rammer om din udvikling

Hos os kan du gå lige fra musikstudiet til laboratoriet og fortsætte ud på boldbanerne. På AARHUS GYMNASIUM går du ikke ned på grej.

Tæt på dig

Du finder os i – Tilst – Viby – Skanderborg – og lige ved Ceres Byen midt i Aarhus C.

aarhusgym.dk

Digitalt

Roomie

Det kræver mental rygrad at ændre digitale vaner

»Vi svigter en hel generation, hvis vi ikke hjælper unge med at få gode digitale vaner og giver dem indsigt og bevidsthed om deres egen adfærd. Måske er de digitalt indfødte, men det hjælper dem ikke, når vi har glemt at gøre dem digitalt kompetente og dannede,« siger Thomas Pape, der er aktuel med bogen ”Reboot dine digitale vaner” om øget koncentration, mental trivsel og bedre præstationer på forlaget Straarup & Co. Der er noget ved den digitale verden, som indfanger os i en sådan grad, at vi ikke så nemt kan slippe den igen, selvom vi egentlig gerne vil, fordi vi ved, den sluger vores tid. »Mobilens algoritmer gør, at den er designet til dens ejer, og det gør den ekstra attraktiv at kigge på og interagere med,« forklarer Thomas Pape. Trangen til at kigge på sin telefon kan gøre det ekstra svært at koncentrere sig, og det går ifølge Thomas 22

Efterskolen · 1. august 2019

Pape særligt ud over de unges lektietid og indsovningsfase. I arbejdet med de unge har der været fokus på, at forsøget ikke skulle opleves som ’et gok i nødden’, og derfor gør Thomas Pape også noget ud af at forklare, at forløbet er bygget op som et tilbud og ikke et forbud. »I Reboot-modellen™ arbejder vi med spilleregler, fordi de ikke er rigide, men kan tilpasses efter situation og behov. Det hjælper unge til at udvikle en større impulskontrol, som ellers kan være en svær disciplin, når frontallapperne endnu ikke er fuldt udviklet,« siger Thomas Pape, der har gennemført forsøg, som viser, at ændringerne i de digitale vaner, som de unge selv havde tilvalgt, var med til at skabe bedre koncentration, trivsel og præstation blandt de unge. På mange efterskoler arbejdes ligeledes med elevernes mobilvaner. •

Foto: Peter Klode.

Stressrågiver og mentaltræner Thomas Pape hjælper unge med at ændre deres digitale vaner

Gode råd til nye ’roomies’ 1.

Vær åben og positivt indstillet. Giv noget af dig selv, så åbner andre sig også overfor dig.

Vær god til at give hinanden plads, men sig det også, hvis noget går dig på.

Husk at man får lov til at starte forfra på en efterskole, så vær ikke bange for at være dig selv.

Det er i orden også at være alene. Man behøver ikke at føle, at man går glip af noget, når andre på skolen laver noget sjovt. Det er i orden at trække sig lidt fra fællesskabet og tage en pause indimellem.

Hvem kan følge sin største interesse? Med en uddannelse på Syddansk Erhvervsskole står alle dine muligheder åbne for fremtiden. Både hvis du vil læse videre eller ud i en spændende karriere inden for branchen. Hos os lærer du både i værksteder, klasseværelser og ude i virkeligheden på en læreplads. Flere af vores uddannelser har lærepladsgaranti, så du er klar til en spændende karriere.

Du finder os i Odense, Vejle og Grindsted.

EUX - HÅNDVÆRK, HUE OG STUDENTERBEVIS Slip for at vælge mellem gymnasiet og en erhvervsuddannelse. Med en EUX får du det bedste af det hele.

KOMMER DU LANGVEJS FRA? Bo på skolehjem i Odense eller Vejle og oplev fællesskab året rundt.

SDE.DK - Tjek fagretninger og datoer for Åbent hus

VÆLG MELLEM: BYGGERI, ENERGI OG KONSTRUKTION ROBOT, TEKNOLOGI OG AUTOMATIK GASTRONOMI, ERNÆRING OG SERVICE MENNESKER, LIVSSTIL OG SUNDHED MOTOR, TRANSPORT OG TEKNOLOGI IT, NETVÆRK OG DESIGN

Portræt

Landmand søger kærlighed

Økolandmandens favre nye kærlighedsverden Tre år på efterskole forandrede Thomas Bertrams liv. Det første år udviklede ham mentalt, det næste bogligt og det sidste socialt. Han gik fra at være en kuet, moppet og ordblind dreng til at blive en stærk, selvstændig og livsglad økolandmand med styr på både dansk, matematik, livet, økonomien og kærligheden Tekst: Ole Wisler, journalist redaktionen@magasinhuset.dk Foto: BLU/TV2

Det var ham, de holdt nede. Ham, der blev moppet. Ham, der var ordblind. Ham, der bare havde det ad pommern til i folkeskolen og allerhelst ville hjem. Langt væk fra skolen. Det stod næsten skrevet i kortene, det skulle gå galt, men den unge Thomas Bertram var ikke sådan at kue. Han ville noget andet. »Jeg har nok været den ringeste i folkeskolen i al den tid, jeg gik dér. Så jeg skyndte mig bare hjem og nørklede med de gamle traktorer, som min far samlede på. Jeg havde også et fritidsjob, hvor jeg passede køer på nabogården her i Jerslev. Jeg vidste hele tiden, at jeg ville være landmand,« fortæller Thomas Bertram, der voksede op på et nedlagt landbrug to kilometer udenfor Jerslev i Nordjylland. Thomas’ mor havde søer (hungrise, red.) og hans far arbejdede som markmand på gårde i Jerslev. Forandringens efterskole I dag sprudler Thomas Bertram, og han ved lige nøjagtigt, hvad han vil, hvad han kan, og hvad han er værd. Da han kom på efterskole i 8. klasse fandt han nemlig ud af, han var sin egen værste

Efterskolen · 1. august 2019

begrænsning. Og det forandrede fuldstændig hans verden. I 7. klasse stod det klart, der skulle ske noget for Thomas. Familien kiggede efter ordblindeefterskoler og fandt en, hvor han matchede skolens ordblindekrav. »Det var slet ikke svært at sige farvel. Jeg var klar til noget nyt, og husker det kun som noget godt at skulle afsted. Og mine forældre oplevede hurtigt, at de fik en glad dreng hjem på weekender. Det var pludseligt blevet godt og sjovt at gå i skole for mig. Det var dejligt at være en del af fælleskabet,« siger Thomas Bertram begejstret og fortsætter: »Mange ordblinde pakker sig selv ind på grund af deres usikkerhed, men jeg har altid haft et nysgerrigt væsen og det har nok været med til, at jeg hurtigt udfoldede mig. Da jeg kom på Farsø Efterskole lærte jeg, at jeg nok var min egen største begrænsning.« Egentligt var det meningen, Thomas skulle gå to år på efterskolen, men fordi han skolefagligt udviklede sig vildt hurtigt, vurderede man, at det var bedre, han skiftede til en anden efterskole i 9. klasse.

»Jeg gik jo pludseligt fra at være den ringeste elev i klassen i 7. klasse til at være den bedste i 8. klasse – både i matematik og dansk,« fortæller Thomas Bertram. Tre efterskoleår – tre udviklingstrin Thomas Bertram har gået på tre forskellige efterskoler, og det udviklede ham på tre forskellige områder; først det mentale, dernæst det boglige og til sidst det sociale. »Jeg ser det første år som dér, hvor min selvtillid og mit ’mentale jeg’ blev bygget op. Senere fik jeg det boglige ind i 9. klasse. Og i 10. klasse gik jeg atter på en ny efterskole, hvor jeg fik det sociale bygget helt ud,« siger Thomas Bertram. Han husker gladeligt og taknemmeligt tilbage på sin efterskoletid. Og specielt efterskolernes lærere har gjort den helt store forskel på den unge Thomas. Brian, min gamle matematiklærer, var en af de lærere, som virkelig fik mig løftet. Og jeg husker også specielt Inger; hun troede på mig og lod mig få frie rammer,« fortæller Thomas med et nostalgisk blik i øjnene.

Lene Beier, vært på "Landmand søger kærlighed", besøger Thomas Bertram og hans smågrise.

Da jeg kom på efterskole lærte jeg, at jeg nok var min egen største begrænsning. Thomas Bertram, økolandmand og lykkelig deltager i programmet "Landmand søger kærlighed".

I dag holder han kontakten til efterskolen og ses flere gange om året med sine gamle efterskolevenner fra 10. klasse. De er en flok på 10 gamle efterskoleelever, der ses flere gange om året. »Det er jo også derfor min 10. klasse står for det sociale. Vi mødes til et par arrangementer om året og så fejrer vi altid nytåret sammen. Vennekredsen forøges dog i disse år, da der i dag også er kommet partnere med. Også for mit vedkommende …« fortæller Thomas glad. Landmand med selvtillid Fra han var helt lille, har Thomas Bertram vidst, at han ville være landmand. Efterskolen gjorde dog det, at det ikke bare skulle være at arbejde på et landbrug. Han følte pludseligt, han var så •

Efterskolen · 1. august 2019

Portræt

Landmand søger kærlighed

Foto: Colour box.

Jeg ser det første år på efterskole som dér, hvor min selvtillid og mit ’mentale jeg’ blev bygget op. Senere på mit andet år fik jeg det boglige ind i 9. klasse. Og i 10. klasse fik jeg det sociale bygget helt ud. Thomas Bertram.

dygtig, at han faktisk kunne få sit helt eget landbrug. »Efterskolen gav mig simpelthen så meget selvtillid ved, at jeg kunne følge med de andre i klassen, og at jeg ikke var den dårligste i klassen længere,« husker Thomas. Så efter 10. klasse da han var 17 år, fandt han efter sommerferien en praktikplads som landmand, og så var han i gang med uddannelsen til landmand. »Det tager tre et halvt år, og i 2011 stod jeg i februar måned som færdiguddannet landmand. Lykkelig. Det, at være landmand, er virkeligt et megagodt fag i min verden,« fortæller Thomas Bertram. Dernæst gik vejen omkring Gardehusarregimentet i et år, hvorefter Thomas

Efterskolen · 1. august 2019

fandt arbejde på et par større gårde. »Igennem min tid som ansat landmand kunne jeg bruge mine oplevelser og erfaringer fra efterskoleårene til at fungere godt sammen med andre. Og her lærte jeg også at samle op og få alle med – uanset niveau,« fortæller Thomas Bertram. Ude godt – hjemme bedst Dansk landbrug havde været i krise i alle de år, Thomas havde været i det, så han ville prøve noget helt andet. Han besluttede sig for at finde lykken downunder – i Australien. »Jeg tænkte, at ville man være selvstændig landmand, så skulle lykken måske findes i udlandet. Jeg ville ud og se, om jeg kunne stå på egne ben.

Jeg havde jo en god portion selvtillid fra min efterskoletid,« siger Thomas. I Australien fandt han dog i stedet ud af, at han er rigtigt meget dansk. »Hver gang jeg mødte danskere, der havde bosat sig i Australien, så oplevede jeg, at de alle sammen også savnede Danmark helt vildt. Selvom de både havde arbejde og trivedes,« fortæller Thomas Bertram. Samtidigt lærte han også, hvad det vil sige at være indvandrer. »Jeg faldt også i, og snakkede dansk med danskerne. Og hvor er det nemt at falde tilbage i det, man er. Så vi skal ikke herhjemme lade nogen høre for, at de taler deres modersmål, når de er her i Danmark,« siger Thomas Bertram livsklogt og fortsætter: »Efter et par år i Autralien måtte jeg erkende, at jeg simpelthen manglede min danske kultur, det danske vejr og vores fællesskab. I Australien fandt jeg ud af, hvad der vægter højest, og hvad der er vigtigt i livet.«

Selvstændighed og økologi Thomas rejste retur til Danmark i 2014. Han vidste nu ret klart, hvad han ville, og hvad der skulle ske i livet. Allerede under landbrugsuddannelsen, hvor friheden og selvstændigheden, efter de givende år på efterskole, spirede i den unge Thomas, tog han opgøret med rutinejob og en lønmodtagerrolle i det intensive danske landbrug. »Jeg arbejdede under min landbrugsuddannelse på et meget stort sted, hvor hver uge bare gentog sig selv – næsten på klokkeslæt. Jeg kunne bare mærke, jeg ikke skulle arbejde sådan til jeg blev 70 år. Jeg ville selv bestemme min hverdag,« fortæller Thomas Bertram. På landbrugsskolen havde han derimod fået smag for det økologiske og frie landmandsliv.

»Jeg vidste, jeg ville arbejde med grise, men på en anden måde end i en stor, lukket stald. Det kunne jeg ikke holde til. Så jeg besluttede mig for, at jeg ville lave økologiske grise og gøre det mere effektivt. Der var nemlig nogle udfordringer i produktionen, som gjorde, der var plads til at tænke nyt,« fortæller Thomas Bertram. Han kunne og kan godt lide tanken om at blive udfordret i at være mere effektiv. Og han elsker at være udenfor med sine glade økogrise »Nu, hvor man er blevet vant til at rende udenfor, så er det meget bedre. Det er en anden måde at bruge marken på. Og vi kan jo gøre det godt for grisene. Det giver helt bestemt en bedre gris, bedre kødkvalitet og en mindre belastning af naturen,« fortæller Thomas Bertram

glad. Han oplever nemlig også, det gør ham til en bedre landmand. Årets landmand I dag har den 28-årige Thomas Bertram allerede været selvstændig øko-grisefarmer på sin gård i Jerslev i tre år. Han producerer nu årligt omkring 3.000 økogrise. »Jeg har omkring 120 søer og i alt 30 hektar landbrugsjord på mit landbrug – fordelt på to områder. Og så skifter jeg område omkring hvert andet år,« fortæller Thomas Bertram stolt. Han bærer et ægte, dansk ’landmands-effektiviserings-gen’, og har taget sin efterskoleselvtillid og -energi med sig ind udfordringen omkring produktionen af økogrise. •

Thomas Bertram nyder landmandslivet på øko-gården i Vendsyssel.

Efterskolen · 1. august 2019

Portræt

Landmand søger kærlighed

I 2017 resulterede det i, at han blev kåret til ’Årets Landmand’. Her introducerede Thomas Bertram sin idé med nye, fælles ’farehytter’ til de økologiske grise. Det fik stor bevågenhed i landbrugskredse og skabte en masse presseomtale for den unge, innovative øko-landmand. Thomas’ farehytte giver ham mulighed for at køre løbende folddrift. Hver gang grisene har en ny farring (føder smågrise, red.), så bliver de flyttet til en ny, frisk og ubrugt mark. Hele det setup gør faktisk, at Thomas Bertram i dag skaber god økonomi med god økologi. Og det endda i en tid, hvor prisen på økologisk gris er faldende. »Økonomisk ser det faktisk rigtigt godt ud for mig. Jeg havde et megagodt regnskab i 2017, og det giver også overskud i 2018,« fortæller Thomas Bertram. Og når en nordjysk landmand siger det sådan, så går det rigtigt godt … Fra alenetid til tosomhed Det går ret godt i det hele taget, men der har også været meget alenetid for Thomas Bertram gennem årene. Han lavede

også et produktions-setup, så han kan passe gården selv. »Og det kan jeg også. Men lige nu har jeg faktisk en erhvervspraktikant fra Brønderslev Kommune, som vi hjælper. Og så har jeg en ansat til at bygge om for mig, fordi jeg skal koncentrere mig om at passe mine grise. Og så har jeg en skoledreng, der kommer og hjælper. Det er en, som også trænger til lidt hjælp,« fortæller Thomas Bertram. Han mener, det er noget, han har taget med sig fra sit tidligere kuede liv, sammenholdt med den gode energi, han senere mærkede i efterskolefællesskabet. »Jeg får det godt af at hjælpe andre, og det altså også sjovere at være to. Så det er win-win. Jeg kan godt mærke, det har sine udfordringer at gå for meget rundt alene,« siger Thomas ærligt.

Fandt kærligheden på TV2 28-årige Thomas Bertram blev for alvor landskendt, da han i december tonede frem på TV2 i programmet ’Landmand søger kærlighed – historien om Thomas’, der var en sammenlægning af TV2 Play serien i ni afsnit om ’Den unge landmand’. Her mødte Thomas Bertram sin store kærlighed Nicoline Grim fra Næstved. Både Thomas og Nicoline har gået på efterskole.

Landmand søger kærlighed I årene, hvor Thomas har arbejdet med at etablere gård og økologisk drift, er kærlighedslivet sakket agterud, og det har været svært for ham at finde kærligheden. Thomas’ gode venner fra efter- • Thomas Bertram kiggede efter kærligheden, og fandt den da han deltog i en stribe TV-udsendelser.

Efterskolen · 1. august 2019

Få robuste elever på 3 timer Jeres elever kan få en særlig oplevelse – et kursus fra Beredskabsforbundet, som gør dem i stand til at passe på sig selv og tage vare på hinanden. Vores frivillige undervisere kommer forbi hos jer og klæder eleverne på til at kunne spille en robust rolle i samfundet.

Gra tis kurs us

elever

for efterskole

Kursusprogram 3 timer 3 døgn uden forsyning

• Alle bliver udfordret på ”hvad nu hvis” og ser hverdagen i et nyt lys. • Efter kurset får alle deltagende elever et kursusbevis til deres CV. 3 timers undervisning ud fra elevernes perspektiv Kurset tager afsæt i de rammer, eleverne oplever i deres hverdag og de kritiske situationer, som kan opstå. Eleverne lærer både at forebygge og handle hurtigt og rigtigt, hvis en kritisk situation opstår. Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog. På den måde kommer eleverne igennem en række relevante emner, så det er sjovt, realistisk og involverende for alle. Vi kommer forbi, når det passer jer. Hverdag, weekend, formiddag, eftermiddag eller aften.

Brand Evakuering Førstehjælp Apps Terror

SoME Vold

is kursus Arranger et grat det mere trygt til at gøre samfun ed m de en e st sid i Så er I +45 3524 0000

Drugs Alkohol

eredskab.dk

robustborger@b

r/ er.dk/efterskole

www.robustborg

Beredskabsforbundet er organisationen for alle frivillige i det danske redningsberedskab. Frivillige stiller sig til rådighed, når samfundet har brug for hjælp. Vores opgave er at blandt andet, at gøre danskerne mere robuste, så vi alle kan forbygge og tage vare på hinanden, når vores hverdag og samfund bliver udsat.

www.robustborger.dk

Portræt

Landmand søger kærlighed

Jeg har lagt ud med, vi skal have fire børn sammen. Og de skal alle, helt bestemt, også på efterskole – altså naturligvis hvis de vil det. Thomas Bertram.

skolen kunne ikke forstå, han ikke fandt sig en kæreste, så da TV2 søgte kandidater til programmet ’Landmand søger kærlighed’, meldte de ham til. »Thomas er så åben. Han kan snakke med alt og alle. Så jeg forstod ikke, hvorfor han ikke fandt sig en kæreste,« fortæller Hanna Skov Olsen, der har været venner med Thomas siden 10. klasse. Thomas kom dog ikke med i selve programmet ’Landmand søger kærlighed’. Han fik derimod sit helt eget program om jagten på drømmekvinden i serien ’Den unge landmand’, der henover 2018 blev streamet i ni afsnit på TV2 Play. I december rullede det så samlet ud over alle landets TV-skærme på TV2 i pro-

Efterskolen · 1. august 2019

grammet ’Landmand søger kærlighed – historien om Thomas’. Landmand finder kærlighed Efter godt syv år som single fik Thomas endelig bid. Igennem TV2-udsendelserne mødte han Nicoline Grim, som han forelskede sig i, og de har nu været kæreste siden maj sidste år. I september flyttede Nicoline hele vejen fra Næstved på Sjælland til lille Jerslev i Nordjylland for at bo på gården sammen med Thomas.

»Det er faktisk rigtigt dejligt. Og jeg var nede på knæ i december, hvor vi forlovede os. Så her til maj, et år efter vi mødtes, blev vi gift. Det er bare rå lykke,« fortæller Thomas Bertram igennem et glad grin. Også Nicoline trives i det nye kærlighedsliv. »Jeg er faldet rigtigt godt til. Både her i Jerslev og i mit nye job. Jeg savner ikke der, hvor jeg boede tidligere. Jeg kan mærke, jeg er hjemme nu,« fortæller Nicoline Grim. Hun har i øvrigt også gået på efterskole, så ægteparret har meget tilfælles. »Jeg har lagt ud med, vi skal have fire børn sammen. Og de skal helt bestemt alle på efterskole – altså naturligvis hvis de vil det,« griner Thomas, og fortæller, at han og Nicoline snakker meget om det, efterskolen har givet dem. »Vi snakker om sammenholdet, og at vi stadig har gode venner fra efterskolen. Her efterfølgende er det, der betyder mest; at man har gode venner med sig. Og så står det jo også tilbage, at det var nogle megagode og sjove år. En god livsoplevelse. Det giver så meget sammenhold, og så er det en god måde at komme ud i livet på, mens man stadigvæk har en tryg base derhjemme. Det skal ikke undervurderes, hvor meget det giver at finde nye rammer og få en ny måde at være sammen med folk på,« slutter den unge, allerede livskloge og lykkelige landmand. •

TAG UDFORDRINGEN OP! SÆT FOKUS PÅ DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE UDVIKLING

10. KLASSE, STX, PRE-IB OG IB DIPLOMA

ET HAV AF MULIGHEDER

UDDANNELSER MED GLOBALT UDSYN

WWW.HERLUFSHOLM.DK

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

kurser 2. HalVÅr 2019

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Dansk

naturFagene – FYsik/keMi

DANSK - Skab liv dansk i 10. kl. 9.-10. okt. / Instruktører Birgitte Therkildsen & Lise Stadelund

NATURFAG – Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve 7.-10. kl. 18.-19. sep. / Instruktør Ulla Hjøllund Linderoth

DANSK – Tjek genrerne ud 7.-10. kl. 30.-31. okt. / Instruktører Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

NATURFAG – Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve 7.-10. kl. 21. nov. / Instruktør Ulla Hjøllund Linderoth

DANSK - Skarp på danskfaget 7.-10. kl. 5. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen

3D PRINT 4.-10. kl. 4. dec. / Instruktør Ole Anderen

DANSK - Skriv i alle genrer 3.-6. kl. 18. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen

iDræt – Yoga - Musik

DANSK - Fiktion, fake eller fakta 7.-10. kl. 3.-4. sep. eller 19.-20. nov. / Instruktør Trine May

MateMatik

TEKNOLOGIFORSTÅELSE – Problemløsnings- og designprocesser 7.-10. kl. 16.-17. sep. / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

IDRÆT – På vej mod idrætsprøven 7.–10. kl. 12.-13. sep. / Instruktør Anebine Danielsen

MATEMATIK - B-Prøven 7.-10. kl. 26.-27. aug. / Instruktør Helle Fjord Vestergaard

YOGA OG MINDFULLNESS – Skærp elevernes koncentrationsevne 3.-10. kl. 24. okt. / Instruktør Helle Yde

MATEMATIK - GeoGebra 1 7.-10. kl. 9.-10. sep. / Instruktør Bo Kristensen

MUSIK OG SAMMENSPIL - Ny energi i din sammenspilsundervisning 7.-10. kl. 28.-29. okt. / Instruktør Anders Boysen

MATEMATIK - Matematikvanskeligheder 3.-10. kl. 2. okt. / Instruktør Atilay Korkmaz

kristenDoM – Historie – saMFunDsFag

MATEMATIK - GeoGebra 2 7.-10. kl. 6.-7. nov. / Instruktør Bo Kristensen MATEMATIK - Matematik uden IT 7.-10. kl. 9.-10. dec. / Instruktører Mikael Skånstrøm og Mads Møller Mikkelsen MATEMATIK - Undersøgende matematik i de skr. prøver 7.-10. kl. 7.-8. jan. 2020 / Instruktør Rikke Teglskov

sprog

ENGELSK - Warmers, fillers coolers 7.-10. kl. 11. nov. / Instruktør Sarah Nakel ENGELSK - Tackling learner 7.-10. kl. 12. nov. / Instruktør Sarah Nakel ENGELSK - Autenticitet og autonomi 7.-10. kl. 13. nov. / Instruktør Frank Lacey TYSK - Læringsstrategier 7.-10. kl. 23. okt. / Instruktør Anne Nørgaard Revsholm

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 2330 4250 Efterskolen · 1. august 2019 www.balle-efterskole.dk

KRISTENDOMSKUNDSKAB – Ideer til aktive og producerende elever 7.-10. kl. 23. sep. / Instruktør Astrid Danielsen HISTORIE – Danmarks grænser og historiefagets kompetencer 7.-10. kl. 24. sep. / Instruktør Astrid Danielsen SAMFUNDSFAG – Modalitet i samfundsfag 7.-10. kl. 25. sep. / Instruktører Anne Marie Thirup Christiansen og Lene Vendelbo

teMakurser og pæDagogiske kurser

GOOGLE GSUITE – Kreativ med googles gratis applikationer 5.-10. kl. 2. sep. / Instruktør Ture Reimer-Mattesen KONTAKTLÆRERROLLEN 7. -10. kl. 5. sep. eller 11. sept. og 3. okt. / Instruktør Grethe L. Sørensen TEMA - Ængstelige elever. Få hjælp med monstermanualen 0.-10. kl 7. okt. / Instruktør Dorthe Kastberg Rasmussen KLASSELEDELSE – klasseledelse i praksis 5.-10. kl. 14. nov. / Instruktør Mette Stange

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk

Guide

Hvis du savner

Det kan du gøre, hvis det er svært Mange forældre oplever et savn, når børnene flytter hjemmefra på efterskole FORÆLDREGUIDE

#1: Accepter dine følelser

#2: Dyrk andre interesser

Selvom du måske synes, at det er pinligt at opleve sorg, forvirring og afsavn, når din søn eller datter starter på efterskolen, skal du ikke skamme dig. Accepter i stedet dine følelser og giv dig selv den tid, du har brug for.

Når dit barn flytter på efterskolen, ændrer forældrerollen sig, og du får mere tid. For ikke at føle det som et tomrum, kan du aktivt søge at udfylde din tid med andre aktiviteter.

#3: Tal om det – men ikke med dit barn Del dine tanker med andre voksne. Din ægtefælle, familie og venner genkender måske ikke følelsen, men det kan lette at få det sagt. Undgå dog at dele din sorg og bekymring med din søn eller datter og ring ikke i tide og utide for at snakke om andre ting. Det gør livet surt for dit unge menneske, og det hjælper dig ikke videre.

Drop den snorlige vej Der skal være mere fokus på det enkelte menneske fremfor snorlige planer for uddannelse og arbejdsliv, mener nyudnævnt professor MSO i karrierevejledning, Rie Thomsen, fra DPU, Aarhus Universitet. »Hvis man laver karrierevejledning, der skal løse specifikke opgaver såsom at få unge mennesker hurtigere gennem uddannelsessystemet, skal man måske overveje at kalde det noget andet end vejledning. For det får bare de unge til at sige: ’Jeg gider ikke gå til vejledning, for jeg får bare noget at vide, som jeg har hørt hundrede gange før: Du skal skynde dig gennem systemet, du skal vælge rigtig første gang’,« lyder det fra Rie Thomsen. I stedet mener hun, at vejledningen skal få den unge til at føle sig optimistisk og håbefuld. Professoren mener, en bedre karrierevejledning blandt andet kan være med til at lette noget af det pres, som mange føler i deres overvejelser om uddannelse og karriere. »Rigtig mange unge ved ikke, at de voksne, de møder i deres dagligdag, har haft en karrierevej, der har været fuld af skift, forandringer og bump undervejs. Og gennem den politiske kommunikation får de i dag at vide, at karriere går en meget lige vej. Der er en forventning om, at de skal vælge rigtigt. Og at de har valgt noget forkert, hvis de opdager, de hellere vil noget andet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i stedet for spredte et andet budskab: Hør her, hvis du opdager undervejs i din uddannelse, at du får lyst til noget andet, så er det helt normalt. Det gør langt de fleste. Og hvis der sker noget, som forhindrer din plan, så er det også helt normalt. Det kan du sagtens håndtere. Det kan blive lige så godt. Måske kan det endda blive endnu bedre,« siger Rie Thomsen. •

Vejlederen er tæt på På efterskolen er vejlederen tæt på, så uddannelsesvalget kommer til at spille en del i løbet af skoleåret. På efterskolerne er det nemlig en eller flere af lærerne, der også fungerer som vejledere, og dermed vil eleverne opleve en integreret vejledning som en naturlig del af skoledagen. Uddannelsesguiden (ug.dk) På ug.dk finder du aktuel og fyldestgørende information om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark. UddannelsesGuiden omfatter desuden eVejledning, hvor du kan chatte eller ringe til en vejleder. Også i weekenden, når dit barn er hjemme fra efterskolen.

Efterskolen · 1. august 2019

Psykoterapi

Sårbare unge

Med psyk’en på efterskole

Efterskolen · 1. august 2019

Tina Laursen er fast tilknyttet psykoterapeut på en efterskole, hvor hun hjælper sårbare og usikre elever, der har angst og andre mentale udfordringer. Det er med til at aflaste og skabe bedre trivsel hos lærerne. Og det er også med til mindske frafaldet på efterskolen Tekst: Ole Wisler, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

»Jeg har set en elev komme ind ad min dør, stort set uden nogen som helst selvværd og der var bare slet ingen øjenkontakt. Hun var for alvor på vej til at stoppe og forlade skolen. Senere på året stod hun så helt solo på scenen, strålede og sang så smukt for hele efterskolen,« fortæller Tina Laursen glad om en af sine mange gode oplevelser som psykoterapeut på en sjællandsk efterskole. De har nemlig ansat Tina Laursen som fast tilknyttet terapeut, hvor skal hun støtte og rådgive lærerne omkring elever med angst og andre udfordringer. Og hun skal være der og hjælpe alle de elever, der har brug for hendes professionelle hjælp. Det giver både lærerne bedre trivsel og arbejdsro, eleverne får større tryghed og konkret hjælp. Tina Laursens indsats er alt i alt med til at mindske elevfrafaldet for de sårbare elever. Øget behov for psykoterapi Tilbage i 2017 søgte efterskolen en konsulent, der primært skulle hjælpe skolens elever med angst. »Jeg så stillingsopslaget i psykoterapeutbladet. Det var primært rettet på at have samtaler med elever, men jeg skulle også vejlede personale, tage kontakt til forældre og eventuelt

socialrådgiveren, hvis der skulle mere hjælp indover,« fortæller Tina Laursen. Hun er uddannet psykolog fra Århus Universitet (cand. pæd. psyk, red.), og hun har også uddannelsen som psykoterapeut, og underviser faktisk selv psykoterapeuter. Tina Laursen har været fast tilknyttet som psykoterapeut på efterskolen igennem halvandet år, og fra at have haft 10 timer om ugen er hun nu på vej til 15 timer om ugen. »Det er bare ikke nok med 10 timer om ugen, og vi har hele tiden ladet det stå åben med tiden, for vi har ikke erfaringer fra andre skoler. Ligeledes udvikles stillingsbeskrivelsen. Eksempelvis skal jeg snart mødes med skolens ledelse for at snakke om, hvordan vi endnu bedre kan klæde lærerne på, til at møde elever med angst. De skal ikke stå blanke, men have nogle redskaber til det,« fortæller Tina Laursen. I hendes stillingsbeskrivelse står der overordnet, at hun er ansat til at have samtaler med de elever, der måtte have brug for det samt yde faglig sparring til lærerne og give dem nye muligheder for løsninger. Så hendes job er også at aflaste personalet. •

Efterskolen · 1. august 2019

Psykoterapi

Sårbare unge

Jeg har virkelig en optur over den forskel, vi oplever her på skolen – både for elever og lærere. Tina Laursen, psykoterapeut.

Taknemmelige lærere Det er mange gange helt specifikke indsatser, som Tina Laursen skal forholde sig til. Det behøver ikke nødvendigvis være relateret til elever med angst. Der opstår nemlig hele tiden nye situationer på en skole med næsten 200 elever. »Sidste år bøvlede vi eksempelvis rigtigt meget med konflikter imellem grupper. Så dér lavede jeg et oplæg om, hvad en god gruppe er. Hvad vil det sige at være i en gruppe, og hvorfor man er der. Her lavede jeg også nogle øvelser, som lærerne kunne lave med de respektive grupper, så alle kunne se sig selv i en større sammenhæng,« fortæller Tina Laursen. Hun oplever også, at lærerne bruger hende direkte til de problemer, de oplever i deres hverdag med eleverne. »Lærerne kommer her til mig for at få supervision. De kan være trætte og mætte af specielle situationer. De kan have svært ved at rumme udfordringer med en barsk gruppe eller med udfordrede elever i mange timer. Så hjælper

Illustrationer fra hæftet "At holde balancen".

Efterskolen · 1. august 2019

jeg dem med at ’deale’ med det,« siger Tina Laursen. Og det er lærerne taknemmelige for. De kan nemlig koncentrere sig om det, de er uddannede og gode til. Det mærkes i trivslen på skolen, Det sætter skolens forstander pris på: »Lærerne er meget glade for Tina. Hvis de har en elev i deres kontaktgruppe, som får angst, spiseværing eller er selvskadende er det en stor hjælp for dem, at kunne give eleven tilbud om hjælp hos Tina. Når de ved, at eleven får professionel hjælp får de selv større overskud til at undervise og være sammen med eleverne på den måde, som de har kompetence til,« siger Karsten Heim tilfreds. Han oplever, at der ikke har været lærere, der har haft ’ondt i maven’ på grund af elevudfordringer, i den tid skolen har haft en psykoterapeut tilknyttet.

Reducerer frafald Psykoterapeut Tina Laursen står til rådighed for alle elever, og man behøver ikke lide af angst eller spiseforstyrrelse for at få hjælp. Det kan også være hjemvé eller helt almindelige ungdomsudfordringer som generthed eller andet, der gør, at eleven ikke har det godt på skolen. »Alle elever kan bruge mig. Der kommer faktisk mange i begyndelsen af skoleåret med hjemvé eller usikkerhed på, om de nu er kommet det rette sted, og om de skal fortsætte på efterskolen,« fortæller Tina Laursen. Hun har også generelt været indover med en målrettet indsats, for at gøre opstarten bedre for alle elever og for at forebygge frafald. Og alle elever ved, at de bare kan komme til hende. »Jeg fortæller de nye elever omkring det at komme som ny, de menneskelige mekanismer, der ligger i det, og hvorfor man kan have svært ved at være i det. Jeg fortæller dem også, at de roligt kan snakke med hinanden om det. Få det italesat. Og at de bare kan komme til mig, hvis der ér noget,« siger Tina Laursen. Hun vurderer, at efterskolens frafaldsprocent er reduceret fra tidligere at have ligget på omkring landsgennemsnittet på cirka 12 procent til nu at være nede omkring 4 procent. Og det betyder noget for en efterskole. »Forstanderen er jo gammel bankmand, og det skal jo kunne ’betale sig’ at have sådan en som mig fast tilknyttet,« griner Tina Lauersen. Og hun har sikkert ret. Regner man lidt hurtigt på en reduktion i frafaldet, så betyder det en hel del på skolebudgettet.

Eksplosiv stigning i angsttilfælde Der er sket en voldsom stigning i antallet af unge med angst, depression og andre udfordringer ifølge Tina Laursen. »For 15 år siden kom der stort set aldrig en ung ind af min dør. Der er nu eksploderet i forhold til unge med angst,« fortæller Tina Laursen, der mærker det stigende omfang tæt på. Hun oplever dog samtidigt, at efterskolerne generelt er blevet meget bedre til at til at få åbnet op for eleverne. »Hos mange unge, er det stadig et tabu at tale om angst. Det er ikke nogen rar følelse at føle sig anderledes. Men lærerne er blevet bedre til at reagere på, om det kan være en go´ idé at få snakket om det,« siger Tina Laursen. Omkring 30 elever med angst eller depression fra har indtil videre været i fast konsultation hos hende, og hun oplever, at der næsten i hver klasse er elever, der bøvler med udfordringer som dårligt selvværd, angst eller depressionslignende tilstand. Og dér matcher skolen landsgennemsnittet. »Eleverne her på skolen er nu blevet gode til selv at melde ind. De skriver til mig på intra, om jeg har en tid. Det kommer og befordres jo også via lærernes opfordring til at ’skrive til Tina’, hvis der er noget,« fortæller den engagerede psykoterapeut. Det hele er nemlig strategisk lagt ind som en helt naturlig del af opstarten for eleverne på efterskolen. »Jeg er med i opstartsugen. Jeg hilser på både elever og forældre, og gør dem

opmærksomme på, at jeg er her og på, hvad jeg laver og hvordan de kan bruge mig. Og også, at forældrene bare kan henvende sig, hvis de har en bekymring. Så det er også forældre, der kontakter mig,« fortæller Tina Laursen. Positiv optur Erfaringerne fra godt halvandet år som psykoterapeut på en efterskole er nu så etablerede, at Tina Laursen vil gå så langt som til at anbefale alle efterskoler at have et formaliseret og tæt samarbejde med en eller flere psykoterapeuter. »Som det første vil jeg selvfølgelig anbefale efterskolerne at læse hæftet ’At holde balancen’, der er udgivet af Efterskoleforeningen. Det er rigtigt godt. Dernæst så er det vigtigt, at efterskolerne er opmærksomme på, at nogle elever tidligere har haft ordninger hjemmefra – i deres kommune; samtaler med psykologer, mentorord n inger eller gået i familiehuse. De ordninger lukkes jo ned, når eleven skal på efterskole. Og det er ikke alle forældre eller elever, der orienterer efterskolen om det,« fortæller Tina Laursen. Hun har haft flere elever, der siger; ”Jamen, jeg havde også psykolog-samtaler derhjemme, og det savner jeg ...” »Før jeg startede her, var der elever, som hver uge skulle hjem for at fortsætte samtaler med en psykolog der. Det gav en masse transporttid for elev og forældre plus, at man skulle trække en elev ud af skolens sammenhold. Når eleven kan

blive på skolen, og jeg kommer til eleven, gør det en stor forskel. Vi får mange positive tilbagemeldinger fra elever og forældre for det,« siger Tina Laursen. Hvis en efterskole ikke er så stor, at den kan ansætte en psykoterapeut, forestiller Tina Laursen sig at mindre efterskoler kan slå sig sammen og dele udgiften til at hjælpe de unge, der har problemer. »Jeg har virkelig en optur over den forskel, vi oplever her på skolen – både for elever og lærere. Så jeg kan kun varmt anbefale, at efterskolerne får en psykoterapeut koblet på – i en eller anden form,« slutter Tina Laursen. •

At holde balancen Hele 15 procent af alle unge mellem 16 og 24 år rammes af angstsymptomer i løbet af et år, viser undersøgelser fra Psykiatrifonden. Sammenholdt med at danske efterskolerne hvert år samlet får små 30.000 elever ind, gør, at der er stor sandsynlighed for, at også jeres efterskole vil opleve elever med angst eller en anden form for mental mistrivsel. Derfor har Efterskoleforeningen udgivet hæftet ’At holde balancen’. I hæftet får du en let tilgængelig vejledning til at håndtere unge med angst, spiseforstyrrelser, selvskade eller depression. Primært for at kunne hjælpe den unge selv, men også til at kunne håndtere det i forhold til resten af elevgruppen, dig selv og skolen. Du kan downloade hæftet på: www.efterskolerne.dk/ Faglig_viden/Publikationer/ At_holde_balancen

Efterskolen · 1. august 2019

Flirt

on-line

Billeddeling er blevet en naturlig del af flirten Flirt på nettet er for mange unge en dejlig og naturlig ting, og her spiller billeddeling ofte en rolle. Faktisk har hver 4. teenager modtaget en såkaldt sext, og hver 7. har selv sendt en. Desværre er der tilfælde, hvor de ellers dybt private billeder bliver delt uden samtykke Tekst: Marie Enevoldsen, Center for Digital Dannelse

Siden Umbrella-sagen i starten af 2018 eksploderede, har billeddeling ofte været diskuteret, og der er mange løftede pegefingre i debatten. Men de unge har brug for andet end formanende ord. For ligegyldigt om vi voksne forstår det eller ej, så sker delingen af nøgenbilleder fortsat. Og billeddelingen har ofte en positiv betydning for de unge. Billeddeling opbygger relationer Kath Albury, professor ved Swinburne University of Technology, er blandt de forskere, der har undersøgt, hvorfor unge deler nøgenbilleder. Overraskende nok skyldes det kun sjældent, at de unge ikke kender til risici forbundet med at dele de intime billeder. Meget oftere deler teenagere frække billeder af sig selv, fordi de vil vise tillid til modtageren. Dét billede genkender medieforsker

og tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge, Anne Mette Thorhauge. Ifølge hende, oplever de unge nemlig, at deres relationer styrkes, når de ‘afslører sig selv’ overfor hinanden, fx ved at sende et nøgenbillede. Selvafsløringen viser, at man stoler på den anden, og derved bygger de unge et bånd mellem afsender og modtager. Af samme grund - siger Thorhauge - bør vi voksne ikke prædike afholdenhed. Det gør man ingen andre steder i seksualundervisningen, påpeger hun, og de løftede pegefingre har sjældent en effekt. Moralisering er ikke vejen frem Thorhauge bakkes op af Ungeprofilundersøgelse 2017, som indikerer, at regler og moralisering ikke virker på de unge. I stedet har de unge brug for konkrete råd

Loven siger... Ifølge loven bestemmer du selv over de intime billeder, der er taget af dig. Derfor skal andre spørge om lov, før de deler billederne - de skal altså have dit samtykke. Det betyder også, at det er ulovligt at dele nøgenbilleder og -video af andre, hvis man ikke har fået lov. Hvis personen på billederne tilmed er under 18 år, er det altid ulovligt at dele billeder og video med seksuelt indhold, også selvom man har fået lov. 38

Efterskolen · 1. august 2019

til, hvordan de bedst beskytter egne og andres intime billeder. Og de har brug for at vide, at de trygt kan søge hjælp hos os voksne, hvis de kommer i problemer. Mange unge deler i dag ikke ubehagelige oplevelser med deres forældre, fordi snakken om det digitale alt for ofte er præget af netop de løftede pegefingre. I stedet bør vi voksne spørge nysgerrigt ind - også når der ikke er problemer - så den digitale samtale kan blive en naturlig del af hverdagen. Alt dét fjerner selvfølgelig ikke risikoen ved at dele et nøgenbillede. Men heldigvis er det fortsat de færreste børn og unge, der deler andres billeder uden samtykke. Faktisk svarer hele 96 procent af de adspurgte i Ungeprofilundersøgelsen, at de ikke har delt nøgenbilleder uden samtykke.

Sexts & nudes Kært barn har mange navne, og det gælder også frække billeder. Blandt unge omtales nøgenbilleder ofte med det engelske udtryk nudes, og online flirt betegnes som sexting i nogle kredse. Sexting er en sammentrækning af ordene sex og texting, som tilsammen giver et meget godt billede af, hvad de frække beskeder indeholder. En såkaldt sext kan både være en fræk besked eller et frækt billede.

P.s.

Husk altid at overveje, om du har tillid til modtageren, og send aldrig noget, du ikke har lyst til. Du sætter dine egne grænser!

5 råd, du kan give videre til din teenager Det er nemt, og det er spændende, men nogle unge kommer desværre galt afsted, når de deler frække billeder med hinanden. Derfor har vi samlet 5 råd om sikker sexting, som du kan dele med din søn eller

Afstem forventninger Det lyder måske ikke så sexet at starte en fræk flirt med at forventningsafstemme. Men det kan være en rigtig god idé, inden du sender frække billeder. På den måde kan du og din flirt nemlig aftale, hvad I må og ikke må med billederne. Aftal fx, om I må tage screenshots af hinandens billeder eller gemme dem lokalt på computeren eller telefonen. I kan også aftale, at I sletter hinandens billeder efter en uge eller i tilfælde af, at I ikke længere ses. Og så er det selvfølgelig en god idé at aftale, hvem der må se billederne.

datter, hvis lejligheden byder sig. Du kan også klippe rådene ud og hænge dem på køleskabet derhjemme - måske kan du også selv lære noget?

Slet billedernes metadata Som en ekstra sikkerhed kan du slette dine billeders metadata, inden du sender dem. Metadata er informationer om fx din lokation, som gemmes i billedfilen. Heldigvis kan apps som ViewExif til iPhone eller Exif til Android skrubbe dine billeder rene for metadata. På den måde er det sværere at føre billederne tilbage til dig, hvis uheldet skulle være ude, og billederne bliver delt.

Undgå kendetegnende detaljer Du bør også tænke over, hvad du egentlig fotograferer. Undgå at tage frække billeder, hvor du også viser dit ansigt, eller billeder, der fremhæver detaljer som piercings, tatoveringer, ar eller bestemte omgivelser, som folk hurtigt kan kende dig på. Altså: Less is more!

Center for Digital Dannelse Center for Digital Dannelse rådgiver bredt om digital dannelse og digitale kompetencer. Centerets konsulenter afholder årligt over 200 arrangementer for børn, forældre og lærere og laver desuden undervisningsmaterialer til børn og unge i alle aldre.

Mærk dine billeder tydeligt

Det er nemt at bruge Messenger, Snapchat eller din telefons indbyggede beskedservice til at sende dine frække billeder. Men måske skal du hellere vælge en mere sikker kanal til de private beskeder. Sådan undgår du, at der ligger digitale kopier på en server et sted, som risikerer at blive hacket. Vælg derfor en service, som er

Sidst, men ikke mindst, kan du vælge at mærke dine billeder med modtagerens navn. Så er der ikke nogen tvivl om, hvem dine billeder er til – og hvis din modtager alligevel vælger at dele billederne, kan du og alle andre hurtigt se, hvem der er den ansvarlige. Alt fra Photoshop til iPhones indbyggede Markup-funktion kan klare jobbet.

Brug en sikker kanal krypteret. På den måde er det kun dig og din modtager, som kan være en del af samtalen og få adgang til det, I sender til hinanden. Appen Signal er et godt bud på en sikker beskedservice. Signal bruger nemlig en såkaldt ’end to end’-kryptering, som skaber en sikker tunnel mellem dig og modtageren. Det kræver dog, at I begge har downloadet appen.

Efterskolen · 1. august 2019

Årets gang

Fortalt af eleverne

Det fedeste år 29.000 unge begynder hvert år på efterskole. Vi har fulgt Linnea og Andreas igennem hele sidste skoleår. Læs om deres op- og nedture, mødet med værelseskammeraten, konflikter og meget mere her Tekst: Marie Enevoldsen og Torben Elsig-Pedersen, journalister redaktionen@magasinhuset.dk

MIT EFTERSKOLEÅR

Søndag den 12. august sidste år cyklede 16-årige Gry Linnea Nielsen mod sin nye efterskole. Ved sin side havde hun sin mor på en Christianiacykel, tæt pakket med datterens bagage. I to år havde Gry Linnea – i daglig tale blot kaldet Linnea – ventet på lige netop denne dag. For hun havde lige som mange andre unge ventet på det år, hvor hun skulle gå på efterskole. Vi har fulgt Linnea og hendes klassekammerat Andreas Hvidberg igennem hele sidste skoleår. Du kan her følge med i nogle nedslag om, hvordan det har været at leve på en efterskole, tæt sammen med andre unge, igennem et helt skoleår.

Efterskolen · 1. august 2019

Begyndelsen af skoleåret: »Jeg var så klar på at begynde. Jeg havde været skrevet op længe, og jeg havde siddet og ventet hele sommerferien, efter jeg havde afsluttet min 9. klasse. Så jeg glædede mig ekstremt meget til at møde min roommate og min kontaktgruppe,« fortæller Linnea, da vi første gang møder hende ti dage efter første skoledag sammen med klassekammeraten Andreas Hvidberg Hvorfor efterskole? Selvom de to er havnet på samme skole, i samme 10. klasse, har deres veje til efterskolen været forskellige. Mens Linnea i mange år har været klar over, at hun ville på efterskole, så det anderledes ud for Andreas. »Jeg troede egentlig, at jeg skulle på gymnasiet,

og jeg var i gang med at kigge på forskellige skoler. Men så sagde både min far og nogle andre nære familiemedlemmer, at efterskole, er fedt! Dem, der havde prøvet det, anbefalede det – og dem, der ikke selv havde været på efterskole, sagde, at de ærgrede sig over det. Så jeg tænkte okay, lad mig give det en chance,« forklarer Andreas Hej roommate Når man spørger de to klassekammerater, hvad de især husker fra den første dag, svarer de entydigt: Mødet med deres roommate. »Det var lidt nerve-wrecking, for man ved jo ikke, hvem der kommer ind af døren. Min roommate kommer fra Færøerne, så hun var der heller ikke på nye elevers dag, så jeg havde aldrig mødt hende før. Først var det akavet, og det var mest vores forældre, der talte på den der meget mor-agtige måde. Men vi fandt

Man kan vel nærmest sige, at man får mulighed for at genopfinde sig selv. Gry Linnea Nielsen

Linnea og Andreas fortæller om et skoleår med nye venner og fokus på fællesskab.

på plads, fandt vores skabe og begyndte at indrette os og tale lidt. Og så var det faktisk rigtig rart at finde ud af, hvem jeg skulle bo sammen med. Det var det første skridt mod at flytte rigtigt ind,« siger Linnea. På Andreas’ værelse gik det også godt, faktisk mener han selv, at det første møde "kørte super glat". Snakken gik nemlig fint, og mødet med den nye roommate gav ro i maven. »Han havde orden i sit udseende, så jeg tænkte: Han har styr på sig selv, så det kan umuligt være helt galt, lige meget hvor forskellige eller ikke forskellige vi er,« fortæller han. Stor omvæltning Mødet med værelseskammeraten var kun et af mange nye møder på efterskolen, men selvom Andreas og Linnea husker den første tid som hektisk og lidt

overvældende, nød de begge introugen. »Det var fedt hver eneste gang, du mødte en ny person, hvilket var hele tiden, for alle var jo nogen, du ikke havde mødt før. Det var helt vildt at møde så mange nye mennesker på så kort tid. På den her halvanden uge har jeg lært godt 70 mennesker at kende. Og de fleste er virkelig rare, interessante og søde,« siger Andreas, som bakkes op af Linnea: »Det overraskede mig, hvor hurtigt man kommer tæt på folk. Man er sammen hele tiden så intenst, så efter halvanden uge har man allerede fundet mennesker, man er tryg ved og tæt på.« Især Andreas nød den travle opstart. Han var nemlig træt af den lidt kedelige hverdag derhjemme. »Da jeg gik i folkeskolen, var undervisningen generelt – for mig i hvert fald – meget tung, og så havde du din fritid, hvor du skulle finde på et eller andet

at fylde den ud med. Men her sker der en hel masse. Det sker bare bum-bumbum, den ene spontane ting fører til den anden, og når dét ikke sker, er der et eller andet stillet op, som skolen har fundet på i forvejen,« fortæller han.

Få uger inde i skoleåret En ny hverdag Kort inde i efterskoleopholdet er det da også tydeligt for begge elever, at det bliver en helt anden oplevelse at gå i, ikke mindst fordi undervisningen er anderledes. »Selv de boglige fag – man kan tydeligt mærke, at man er på en kreativ skole. I danskfaget skal vi ud og gå tur og sanse. Man kommer jo også tæt på lærerne, så det bliver meget federe at have undervisning,« siger Linnea, som desuden • Efterskolen · 1. august 2019

Årets gang

Fortalt af eleverne

er meget lettet over, at det har været så nemt at komme ind på de andre elever. »Der kan hurtigt komme de der teenagegrupperinger, men det synes jeg faktisk overhovedet ikke, at der er her. Det er også fedt, at du har kontaktgruppen, hvor du ved, at du passer ind, og du kan være hjemme og tryg i,« understreger hun. Selvom introugen var fed, er både hun og Andreas dog glade for, at hverdagen så småt er i gang. »Man vil jo gerne være den bedste version af sig selv – 24 timer i døgnet. Og det er rigtig svært at gå ind og lægge sig, for du kan høre, at der sker noget alle steder på skolen, og folk bliver bedste venner. Så man tænker, hvis jeg går ind og lægger mig en halv time, går jeg glip af noget,« siger Linnea og griner. »Men det er ret sjovt at se, hvordan energiniveauet er skiftet. Fra den søndag, hvor folk kom, til nu,« påpeger Andreas. Høj energi eller ej, så er de to elever enige om, at efterskolen er alt, hvad de drømte om, og mere til. »Det overgår enhver fantasi. Det er meget federe, end jeg kunne forestille mig – på alle punkter,« siger Andreas.

Efteråret 2019 Linnea Nielsen og Andreas Hvidberg er enige: Ferien i uge 42 var en bittersød oplevelse. De havde begge to svært ved at undvære deres nye venner, men samtidig gav efterårsferien også tid til at fordøje de mange indtryk fra efterskoleårets to første måneder. Brug for at geare ned »Ferien var ren afslapning, for jeg skulle lige geare ned – lige bearbejde alt det, der er sket, og tænke lidt over det,« siger Andreas og uddyber: »Der er virkelig mange indtryk i dagligdagen. Specielt når man lige er startet, og jeg er en type, der godt kan blive overstimuleret. Det havde jeg ikke tænkt over, inden jeg startede på efterskolen, for jeg kan rigtig godt lide det sociale, og jeg søger hen imod det konstant. Men det kan altså godt – helt uden at jeg opdager det – blive for meget. Og det var det, der var sket inden ferien.«

Netop derfor synes Andreas, at efterårsferien er en god ting. Men selvom han nød at slappe af, kunne han ikke lade være med at tænke på alle de nye venner. Savnet fyldte også hos Linnea, som brugte ferien anderledes aktivt, blandt andet på en tur til Berlin sammen med en gammel veninde. »Det var rigtig hyggeligt, men der var mindst 20 forskellige personer, jeg tænkte på i løbet af ugen. Det er sjældent, at man oplever, at man savner så mange mennesker på én gang.« Ny roomie Både Linnea og Andreas sætter det sociale på efterskolen allerhøjest. De nyder at dyrke nye venskaber og har allerede fået flere tætte venner. »Folk her på skolen kender dig på en •

Foto: Ivan Riordan

Efterskolen · 1. august 2019

Fra efterskole til Efterslægten Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelse Hvert år i august starter en ”Efterskoleklasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskoleelever fra 9. eller 10. klasse. Her kan du og andre tidligere efterskoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efterskoleerfaringer i jeres ungdomsuddannelse. HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra din efterskole til en ungdomsuddannelse i København.

OG MOR OG FAR? Når jeres søn eller datter er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvorfor ikke gøre noget ved et fag du altid har haft lyst til?

hfc.dk

På HF E-learning kan du læse alle HF-fagene, hvor du vil og når du vil.

HF-Centret Efterslægten · Efterslægtsvej 5 2400 København NV · Tlf. 3396 4000 · hfc@hfc.dk Efterskolen · 1. august 2019

Du skal selv sørge for ting. Er dit tøj beskidt, så vask det selv. Andreas Hvidberg

anden måde, end vennerne fra din tidligere skole gjorde – fordi man er så meget og så tæt sammen. Det er de små ting, der betyder mest. En gåtur i byen, et brætspil i stuen og den slags. Det er det, der gør forskellen,« forklarer Linnea. Alligevel har den første tid på efterskolen budt på sociale udfordringer for begge to. Linnea måtte blandt andet sande, at hun og værelseskammeraten ikke gik i spænd. De to havde meget forskellige rytmer og tilgange til hverdagen og reglerne på efterskolen, og derfor lavede skolen et værelsesbytte efter feri44

Efterskolen · 1. august 2019

en, således at Linnea skulle dele værelse med en helt ny elev. »Det er en rigtig god løsning for alle, at vi rokerede værelser. Der er ikke dårlige vibrationer imellem mig og min gamle roommate, for vi har begge to accepteret, at det ikke fungerede. Så nu kan vi se hinanden på gangen og smile til hinanden og sige hej,« siger Linnea. Problemer skal løses hurtigt Ifølge hende og Andreas er det altafgørende, at man snakker sammen, når der opstår problemer. »Kommunikation er simpelthen det vigtigste, når det kommer til ens roomie,« siger Andreas. Men det er ikke kun på værelserne, at man kan få brug for at snakke om tingene. Selvom Andreas trives godt med de fleste, har han også oplevet, at det tætte efterskoleliv kan byde på udfordringer. »Jeg var indblandet i et lille drama, hvor der var nogle rygter. Men det løste vi ret hurtigt, for det gad jeg simpelthen ikke. Der var nogle andre, som fortalte historier om mig, der ikke var helt sande. Der blev sagt nogle ting, som godt nok passede, men som blev taget ud af kontekst, så det gav en helt anden mening. Det var nogle ret personlige ting, jeg havde sagt, og så havde de fortalt det videre, selvom det egentlig var en hemmelighed,« fortæller Andreas.

Heldigvis er trådene for længst redt ud, fordi Andreas hurtigt tog konflikten op. Og både han og Linnea er nu ved at finde de venner, som de er tryggest ved.

En mørk vinter »Der sker så meget her på efterskolen, at man glemmer, der er en verden udenfor. Det er helt fantastisk,« fortæller Andreas. »Her er så meget man gerne vil være en del af , men det kan være svært at optage det hele og få kvalitet ud af det, hvis man kører på højt niveau hele tiden,« erkender Linnea og minder derfor om, at det er vigtigt at tage sig tid til at slappe lidt af ind i mellem. For det kræver overskud at få det hele med. Men den mørke vintertid har været lidt hård ved de to elever, og engang i mellem kunne de godt savne lidt privathed og hjemmets faciliteter. »Man kan godt savne at have sit eget køkken at gå ud i, en ordentlig computer, et godt fjernsyn og en bedre seng,« lyder det fra Andreas, hvis han bliver bedt om at nævne nogle bekvemmeligheder, han kan savne under efterskoleopholdet. Derfor tænker han også tilbage på vinterferien som et dejligt afbræk, hvor det var muligt at få tanket lidt energi op. Den mørke tid har været hård ved de to elever. •

FORTSÆT REJSEN BO PÅ KOSTSKOLE Hvad vil du savne mest fra dit efterskoleliv? Er det vennerne? Fællesskabet? Det at flytte hjemmefra? Flyt ind på kostskolen, mens du læser på Nyborg Gymnasium. Her får du et hjem væk hjemmefra. Du får eget værelse, venner fra hele verden, lækker økologisk mad og din egen kontaktperson. Vi glæder os til, at du bliver en del af vores fællesskab.

STX | HF | HHX | IB | EUD 10. | EUX | KOST Nyborg Gymnasium er mere end bare en skole. Ét valg - en verden af muligheder.

RING ELLER BESØG OS Hvor: Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg Tlf. Kostskolen: 65 31 02 17 Læs mere på www.nyborg-gym.dk

Efterskolen · 1. august 2019

Årets gang

Fortalt af eleverne

Foråret lyser ind »Men i dag skinner solen, jeg blev vækket ved at der trængte lys ind i værelset, det giver ny energi,« siger Andreas.

Det er sjældent, at man oplever, at man savner så mange mennesker på en gang.

Det gode teamwork Linnea supplerer, at månederne fra jul til vinterferien også var en tryg tid, hvor fællesskabet fik lov til at udvikle sig på en ny måde. Alle elever deltog i et stort fælles projekt, som mundede ud i en forestiling om de syv døssynder. Mange fag var inddraget i projektet og alle elever havde forskellige roller både på og uden for scenen. Det gav et helt fantastisk godt teamwork, fortæller Andreas, som lagde mærke til, at alle var meget opsatte på at bidrage til det fælles projekt. Linnea stemmer i: »Ja, vi kom til at arbejde sammen på en helt anden måde, for når alle var pressede i deres opgaver, blev det nødvendigt at hjælpe hinanden, og vi kom til at snakke med nogle af de mennesker, man ikke snakkede med før. Det at løfte en stor opgave sammen gør, at alle hjælper til og bidrager. Man kommer på den måde til at føle sig uundværlig i det fælles projekt. Det er helt fantastisk at arbejde med noget, hvor alle har det samme perspektiv,« siger Linnea. Andreas bemærker, at alle er klar til at hjælpe hinanden, når skolen kører store, fælles projekter. »Hver gang nogle er færdige med en opgave, spørger de, om de kan hjælpe. Alle stiller sig til rådighed for at det skal lykkes,« forklarer han.

god gavn af at udforske sig selv og sine interesser: »Lærerne sætter et højt niveau i de kreative fag. De udfordrer os til at se ting fra nye vinkler,« fortæller han »At få lov til gennem to og en halv måned at fordybe sig i maleri, ja nærmest gå amok i maleri, er bare fedt. Det er sjældent, man får mulighed for at prøve at investere så meget i bare en ting. Det har jeg aldrig prøvet tidligere,« fortæller han.

Et kreativt år Efter teaterprojektet er eleverne tilbage i nogle mere skoleprægede rutiner. De går begge i 10. klasse og tænker mest året som en mulighed for at få lov til at

Udforsker sig selv For Linnea har det bl.a. handlet om at udforske sig selv til at blive en bedre fotograf. Og det handler ikke kun om lukkertid, blænde og lysforhold.

Efterskolen · 1. august 2019

Gry Linnea Nielsen

udfolde sig på nye måder. »Jeg havde nok på forhånd forventet et højere niveau i de boglige fag. Mængden af boglige timer er lav, og jeg føler ikke, jeg bliver udfordret så meget i de boglige fag, men til gengæld lærer vi meget i de kreative fag og processer. Lærerne holder os på tæerne hele tiden. Jeg er glad for et år, hvor jeg kan få lov til at præstere i de mere kreative fag,« siger Linnea. Andreas har ligeledes haft

»Jeg er blevet udfordret på, hvem jeg er som fotograf, og hvad jeg gerne vil vise. Når man er i et trygt rum som efterskolen, er det muligt at komme ud af komfortzonen og udforske sin stil, og hvad man vil fortælle. Det sker både i fagene med lærerens hjælp, men også i samtaler med de andre elever og i kontaktgruppen,« fortæller Linnea.

Skoleårets sidste måneder I det hele taget står den personlige udforskning og modning højt hos de to elever. »Jeg er blevet meget mere moden i det her år. Jeg har lært mig selv at kende på en helt anden måde, fordi der har været et rum af tolerance, hvor jeg kunne udfolde mig. Der er plads og tolerance til at lære og udvikle sig. På en efterskole bliver du ikke holdt i hånden hele tiden. Du kastes lidt ud på dybt vand, men får du brug for støtte, står både venner og lærere parat til at guide dig,« siger Linnea. Lærer at tage ansvar Andreas bemærker, at det at være på efterskole stiller nye krav om at tage ansvar. »Du skal selv sørge for ting. Er dit tøj beskidt, så vask det selv. Har du behov for at hygge med vennerne, så skal du selv få det arrangeret. Du skal hele tiden selv tage nogle skridt. Samtidig er det at starte på efterskole en mulighed for en helt frisk start, hvor du kan begynde på en frisk,« siger han og fortsætter: »Du kender ikke nogle, så tavlen er ren, og du kan starte dit sociale liv forfra. Efterskolen er en god ramme, hvor man kan prøve sig selv af,« siger han og kigger spørgende på Linnea. Hun kigger eftertænksom tilbage: »Man kan vel nærmest sige, at man får mulighed for at genopfinde sig selv.« •

Billige, Kr. 500 - 1000 skræddersyede skolerejser tog eller bus Jeres valg, vi hjælper uanset

MED TOG

NYHED

Berlin | 4 dg/3 nt

1.070,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.720,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

Rom | 5 dg/4 nt

3.348,-

Firenze | 5 dg/4 nt

2.992,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

795,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS Berlin | 3 dg/2 nt

665,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.798,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.115,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.775,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.698,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

FIND DIT FAG Kunne du tænke dig at bygge en minikran fra bunden? Eller lære at lave en professionel filmplakat? Eller servere en 3-retters menu, der får svigermor til at gå bagover – og kæresten til svæve på en lyserød sky? Så skal du nok være industritekniker, mediegrafiker eller kok. På AARHUS TECH kan du vælge mellem 30 erhvervsuddannelser og 17 EUX-uddannelser. Vi har også én, der kan få lige netop dig til at shine. ■

PRAKTIKPLADS

■

LØN UNDER UDDANNELSEN

■

FANTASTISKE JOBMULIGHEDER

■

FAGLIG STOLTHED

Følg din interesse, når du vælger uddannelse. Du starter med en fagretning – se mere på aarhustech.dk

210x140mm_EUD-GF1_annonce_efterskolebladet01_2019_03.indd 1

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

21-06-2019 14:03:41

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Efterskolen · 1. august 2019

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

ASIUM N M Y G E K IS N ODENSE TEK DIG F A E K K Y T S ET G I V V ERDEN

TX EN MED EN H D E H IG L E K IR E PÅ V k, teknisk aktisk, teoretis KOM TÆTTER du arbejder pr n um, hvor er inspiratio ende gymnasi mmen og hent sa m de r Vælg et spænd se lø eller ørgsmål, mmunikation stiller store sp botteknologi, ko ro og kreativt. Vi , ab sk en s id rv med plad til . Er du til natu ikt fællesskab un et af uden for skolen l de ive en r du lyst til at bl teknologi og ha noget for dig alle? Så er HTX

R O B OT T E K N O

LOGI

TURVIDENSK A N V E N DT N A

TIONSTEKNIK KOMMUNIKA TEKNOLOGI

ODENSE TEKNISKE GYMNASIUM · MUNKEBJERGVEJ 130 · 5230 ODENSE M

OTG.DK

Efterskolen · 1. august 2019

SKIREJSER

STORBY OG KULTUR

AKTIVREJSER

FAGLIGHED OG ANDERLEDES OPLEVELSER

100% SKRÆDDERSYEDE STUDIETURE Hos AlfA Travel kan vi lave lidt af hvert. Du og din personlige rejsekonsulent skræddersyr jeres studietur ud fra en tæt dialog - og den tidskrævende praktik overlader du til os. Lad os hjælpe med at realisere jeres drømme studietur!

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

once tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

once tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. Reparation af trafik skader. Udskiftning af ruder. Maling og foliearbejde. Montering og rensning af partikelfilter. Hjælp med finansiering. Evt. services aftale. Eftermontering af sikkerhedsseler. Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted. Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 1. august 2019

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

#efterskole • Instagram-billeder og -videoer

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Søg

Find personer

Søg

Relevante Opslag

Find personer

Søg

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Søg

Gem 07/05/2018 09.59

163 Synes godt om

Find personer

Søg

Find personer

Flere indstillinger • Følg faarevejle_efterskole

Lofsdalen

Kerteminde Efterskole

Synes Kommenter godt om

Søg

41 Synes godt om

Gem

Søg

Ål Skisenter

Profil

Side 1 af 1

Synes Kommenter godt om

galtrupefterskole • Følg

Flere indstillinger

https://www.instagram.com/p/Bh15Eadl_3k/?tagged=efterskole

mathilde_nymann @julie_baun

Flere indstillinger

faarevejle_efterskole Det er godt at have sine kammerater ved sin side, når der skal løbes på langrend #efterskoleliv #ffe1718 #lofsdalen #fårevejleefterskole #hejasverige #langrend

21. APRIL

Tilføj en kommentar ...

Profil

Gem

12. APRIL kastanievejefterskole #Norge #Skarslia #ski #lejrskole #kastanievejefterskole #efterskolelivet Tilføj en kommentar ... #efterskoleliv #efterskole #KE1718

Side 1 af 1

kerteminde_efterskole Denne gruppe drenge fik deres bro til at holde til over 30kg #science #kertemindeefterskole #efterskoleliv

Find personer

hardsyssel #åbenthus #komogkig #hejhej #efterskoleliv #vennerforlivet #detbedsteåriditliv #efterskole

https://www.instagram.com/p/BheIFwtFhug/?tagged=efterskoleliv

07/05/2018 09.55

Relevante Opslag

hardsyssel Nåede du ikke forbi os til Åbent Hus i går? Bare rolig - vi åbner dørene igen allerede 10. april. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at komme forbi os før ring til os på 97 46 47 33, så aftaler vi et tidspunkt, der passer jer #hardsyssel #hardsysselefterskole

27 Synes godt om

kerteminde_efterskole • Følg

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Galtrup Efterskole

Synes Kommenter godt om

Gem

Side 1 af 1

Synes Kommenter godt om

142 Synes godt om

galtrupefterskole Flyvsk hår til Galtrups årlige gymnastikshow #galtrupefterskole #gymnastikshow #gymnastikforalle #danseserie #efterskoleliv

Tilføj en kommentar ...

DET ORIGINALE SOCIALE NETVÆRK Tilføj en kommentar ...

Flere indstillinger

https://www.instagram.com/p/Bhb68oVnB9c/?tagged=efterskoleliv

8. MARTS

21. JANUAR

Tilføj en kommentar ...

https://www.instagram.com/p/BeN4XMbhZs1/?tagged=efterskoleliv

Levring Efterskole på Instagram: “Findes der noget federe end aftenrengøring på Levring? #øhja #menvitagerdetmedetsmil #efterskolelivet #levringefterskole #levring”

Flere indstillinger

Tilføj en kommentar ...

Side 1 af 1

https://www.instagram.com/p/BgDtEojFsKT/?tagged=efterskoleliv

Side 1 af 1

20/06/2018 13.18

https://www.instagram.com/p/BiJVihHFmv3/?tagged=efterskole

Side 1 af 1

Vi bruger cookies for at hjælpe med at personliggøre indhold, skræddersky og måle annoncer samt give en mere sikker oplevelse. Når du klikker eller navigerer på sitet, accepterer du, at vi indsamler oplysninger på og uden for Instagram ved hjælp af cookies. Læs mere, inklusive om tilgængelige kontrolmuligheder: Politik om cookies.

Synes Kommenter godt om

Søg

Gem

67 SynesLog godt på om

Søg

23. JANUAR

rskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

07/05/2018 10.40

Søg

Tilføj en kommentar ...

Find personer

Søg

Profil

https://www.instagram.com/p/BeSVxJ9DRcn/?tagged=efterskoleliv

Synes Kommenter godt om

kerteminde_efterskole • Følg

Gem

Levring Efterskole

27 Synes godt om

kerteminde_efterskole Bare rolig eleverne kommer ikke til at sulte på deres introtur #efterskoleliv #keef #keef1718 #introtur

26. FEBRUAR

levringefterskole Findes der noget federe

end aftenrengøring på Levring? #øhja Flere indstillinger

Tilføj en kommentar ...

#menvitagerdetmedetsmil #efterskolelivet #levringefterskole #levring

https://www.instagram.com/p/BfqZvl3ncVT/?tagged=efterskoleliv

Side 1 af 1

willy_willemaw Bestemt

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

07/05/2018 10.34

agard_ @willy_willemaw er vi enige Søg

Instagram-billeder og -videoer #efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

theresebjoerg @line_dybdal altid:)) nordfyns_efterskole • Følg

07/05/2018 10.02

Synes Kommenter godt om

Søg

Gem

Find Søg

Søg

82 Synes godt om

personer

Profil

Find personer

Profil

6. SEPTEMBER 2017

photobyfjord • Følg

nordfyns_efterskole Må vi præsente: Hannes kontaktgruppe #nfe #kontaktgruppe #efterskoleliv

toemmerup_efterskole • Følg

Havn og...Skåninge Bro Havn Tilføj enBogø kommentar

://www.instagram.com/p/BYsPBuxDWx7/?tagged=efterskoleliv

Flere indstillinger

photobyfjord Farøbroen på en stille aften #bogoerforvild #silence #bridge #broen #allalone #quiettime #spejlbillede #reflection #bestfriend #efterskole #bogø

toemmerup_efterskole Livet er godt på Bali! #studietur #linjerejse #sammenhold #efterskole #efterskoleliv #efterskolelivet #tømmerupefterskole #tfe #tøfe #bali

Side 1 af 1

Findvar personer line_dybdal @theresebjoerg det vi godeProfil til

Søg

07/05/2018 10.47

Søg

Flere indstillinger Side 1 af 1

levringefterskole • Følg

Lang tid før skaberne af Facebook og snapchat overhovedet var født, eksisterede der et socialt netværk i Danmark, der tillodLogunge at mødes og udvikle sig og skabe et fællesskab. på

BGI akademiet på Instagram:#ieg “Tågen, der har ligget over os de sidste par dage, har kastet disse fede fodboldbilleder af sig. #zombieweather” #panasonic #lumixnordic #lumix

20/06/2018 13.20

#lumix425 #waterfront #stenen #nature https://www.instagram.com/p/BgCFAEjBLLN/?tagged=efterskolelivet

Side 1 af 2

#naturelovers #instagram

rtmjsd @lorestan_travel_guide followindhold, this Vi bruger cookies for at hjælpe med at personliggøre skræddersky og måle annoncer samt give en mere sikker oplevelse. Når du klikker eller navigerer på sitet, accepterer du, jimmimichelsen at vi indsamler oplysninger på og uden for Instagram ved hjælp af cookies. Læs mere, inklusive om tilgængelige kontrolmuligheder: Politik om cookies. Ej, det er poesi!

Søg

Synes Kommenter godt om

Synes Kommenter godt07/05/2018 om 09.57

gram-billeder og -videoer

35 Synes godt om 9. APRIL

Søg

Find personer

Søg

Tilføj en kommentar ...

Synes Kommenter godt om

Gem

Profil

Flere indstillinger

Gem

https://www.instagram.com/p/BhWCwZlALzK/?tagged=efterskoleliv

Gem

72 Synes godt om 7. FEBRUAR

Et fællesskab, der mere end nogensinde er eftertragtet, fordi de traditionelle fællesskaber nedbrydes.

Tilføj en kommentar ...

Flere indstillinger

bgiakademiet • Følg

Side 1 af 1

katrinesideniusduus • Følg

BGI Akademiet (Officiel)

166 Synes godt om 20. APRIL

katrinesideniusduus Sissees fødselsdagsgave var en KÆMPE succes Side 1 af 1 #højtoppeitræerne #natureday #klatretøserne #efterskoleliv #8årsjubilæum #fødselsdag #lidtpresset

bgiakademiet Tågen, der har ligget over os de sidste par dage, har kastet disse fede fodboldbilleder af sig. #zombieweather

Tilføj en kommentar ... https://www.instagram.com/p/Be5qYdvB2_p/?tagged=efterskoleliv Flere indstillinger

nstagram.com/p/BhyfD6al-AG/?tagged=efterskole

Søg

bgiakademiet #vigørdetsgu #bgi #bgiakademiet #efterskolelivet #efterskole 07/05/2018 10.04#idrætsefterskole #bgifodbold

sebastian_dam @milan__fresh vidste ikke Find personer Profil at du var så smidig

Søg

266 Synes godt om 1. DECEMBER 2017

toemmerup_efterskole På torsdag har det 07/05/2018 10.48 dejligste dramahold premiere på den Log på for at synes godt om eller fedeste forestilling! I er alle velkommen til at komme og se forestillingen klokken 13.00! kommentere. Gem #forestilling #dramaefterskole Find personer Profil

terskole • Instagram-billeder og -videoer

Synes Kommenter godt om https://www.instagram.com/p/BcKFrpIBcMH/?tagged=efterskolelivet

Søg

#teaterefterskole #teater #drama #efterskole #efterskoleliv #efterskolelivet #tfe #tøfe

18 Synes godt om 15. APRIL

jacob_almtoft • Følg Tilføj en kommentar ... #efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer Flere indstillinger Forum Horsens Side 1 af 1

m.com/p/BhmFgMMHX2J/?tagged=efterskoleliv

toemmerup_efterskole Livet er godt på Bali! #studietur #linjerejse #sammenhold #efterskole #efterskoleliv #efterskolelivet #tømmerupefterskole #tfe #tøfe #bali

Tjek efterskolerne.dk og bliv klogere allerede i dag! 07/05/2018 10.44

Gem

27 Synes godt om

Søg

17. MARTS

Tilføj en kommentar ... Synes Kommenter godt om

ps://www.instagram.com/p/Bhm4NOBgT7u/?tagged=efterskole

Find personer

Søg

Flere indstillinger Gem Synes Kommenter godt om

Side 1 af 1 07/05/2018 10.41

19 Synes godt om

Profil

svenstrupefterskole_dk • Følg

Gem

35 Synes godt om

16. APRIL

Find personer

Tilføj en kommentar ...

https://www.instagram.com/p/BhWCwZlALzK/?tagged=efterskoleliv

9. APRIL

Profil Tilføj en kommentar ...

Flere indstillinger

venoe.efterskole • Følg

Efterskolen · 1. august 2019

Profil

toemmerup_efterskole • Følg

maja_defries @maja.lundsberg Synes Kommenter godt om

Søg

Side 1 af 2

Find personer

Søg

#efterskole • Instagram-billeder og -videoer

https://www.instagram.com/p/BgbpymDg-QA/?tagged=efterskoleliv #efterskole • Instagram-billeder og -videoer

Flere indstillinger

> Eleverne får højere karakterer på ungdomsuddannelserne. > Eleverne har mindre frafald på ungdomsuddannelserne. × > Eleverne gennemfører videregående uddannelser hurtigere. 07/05/2018 10.02

Søg

jacob_almtoft Flemming Efterskoles Gymnastikgalla sammen med Vesterlund @flemmingefterskole #opvisning #gymnastikopvisning #forumhorsens #flemmingefterskole #gymnastik #efterskole

Søg

Et fællesskab med høj faglig værdi, der ruster eleverne til deres fremtidige uddannelses- og karrierevalg, og det har vi Danmarks Statistiks ord på:

milan__fresh Tro mig, jeg er blevet Synes Kommenter godt om

toemmerup_efterskole • Følg

Søg

Side 1 af 1

Et fællesskab, der er bygget på stærke relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever.

katrinehulbaek Hvor ser det hyggeligt ud

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Gem

39 Synes godt om

Gem

72 Synes godt om

Gem

66 Synes godt om 11. APRIL

29. APRIL

Hardsyssel Efterskole

Profil

07/05/2018 14.12

Find personer

kastanievejefterskole • Følg Synes Kommenter godt om

Profil

Tilføj en kommentar ... https://www.instagram.com/p/4HEthkkrF5/?tagged=efterskoleliv

Profil

Søg

19. JUNI 2015

Søg

07/05/2018 10.37

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

Synes Kommenter godt om

toemmerup_efterskole • Følg

toemmerup_efterskole River Rafting og besøg i Monkey Forest - man bliver aldrig træt af Bali #bali #studietur #efterskole #efterskoleliv #sportadventure #efterskolelivet #tfe #tøfe

photobyfjord Costa del Bogø #supboard #bogø #thebookisland #surf #drone #djimavicpro #islandlife #øliv #visitdenmark #efterskole #ieg #sejllinje #mypointofview #instagram #sejltur #denmark #nature #sup #

femmoellerefterskole • Følg

hardsyssel • Følg

07/05/2018 09.58

gymnastikstevns I nat skete det uventede. Eleverne blev vækket kl. 00A00 for at blive transporteret til Greve Svømmehal, hvor de fik lov til at lege rundt det meste af natten #vielskerStevns #grevesvømmehal #stevns #efterskoleliv #skønneelever

Bogø By, Storstrom, Denmark

Profil

Find personer

Søg

Profil

gymnastikstevns • Følg

photobyfjord • Følg 4.757 opslag

femmoellerefterskole Teaterlinjen fra Femmøller Efterskole optræder for 800 mennesker til festivalshow ved Aprilfestivalen 2018 #Teaterefterskole #efterskole #teater #femmøllerefterskole

Find personer

#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer

07/05/2018 10.46

Find personer

Søg

07/05/2018 09.54

Profil

Søg

#efterskoleliv

#efterskole • Instagram-billeder og -videoer

Søg

07/05/2018

07/05/2018 10.45

svenstrupefterskole_dk Det forsømte forår på Svenstrup #møggodtvejr #typisk #danskerpåprogrammet #svenstrupefterskole #efterskole #lidtoverhalvvejs

forberedt på mere

Flere indstillinger Side 1 af 1

venoe.efterskole Mere dyk. 2 konge dage #dyk #efterskole #venøefterskole Side 1 af 1

Synes Kommenter godt om 124 Synes godt om

Gem

Flere ind

Side