Efterskolerne 02-2019 by Efterskoleforeningen

efterskolerne

MAGASINET EFTERSKOLE RNE NR . 02 — DECEM BE R 2019

På efterskoler er forstanderen oftest en mand / SIDE 16

Sådan hjælper du ensomme elever / SIDE 32

“Efterskolen fjernede et pres” Ungdomslandsholdsspiller Mathias Kvistgaarden om at finde ro på skolen / SIDE 44

MÅL DIT MADSPILD Madspildsmålinger skaber resultater! Det er hverken bæredygtigt eller økonomisk at smide mad ud. FoodWaste - eSmileys enkle digitale madspildsværktøj - gør det nemt at måle og reducere madspildet i din kantine, restaurant eller institution.

Sådan virker FoodWaste

Vej dit madspild på FoodWaste-vægten

Registrer med få klik, hvad du smider ud

FoodWaste giver dig overblik og brugbar statistik, du kan handle på

Ring til os i dag på 70 26 55 55 - og lad os hjælpe dig i gang med at bekæmpe madspild enkelt og effektivt!

www.esmiley.dk I salg@esmiley.dk I 70 26 55 55

Debat gør os stærkere TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Claus Peuckert

I sidste magasin satte vi gang i en debat om forstandernes bopæl. Skal forstanderen bo på skolen eller ej? Det blev til en debat, der kørte videre på efterskolerne.dk og på vores sociale medier. Sober, engageret og uden mudderkastning eller selvforherligelse. Lige som en debat skal være. Denne gang gør vi det igen. Vi ser på argumenterne for og imod totalforbud mod tobak på efterskoler. Det skal vi også turde debattere.

“Vi skal turde vise forskellene. Sætte dem op over for hinanden. Det udvikler vi os allesammen af” — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Vi er som efterskoler ikke ens, og det bliver vi aldrig. Heldigvis. Jeg har stor respekt for vores forskelligheder, og jeg vil kæmpe for retten til at være det. Efterskoleforeningen er ikke overdommer for den enkelte skole. Men vi skal turde vise forskellene. Sætte dem op over for hinanden. Det udvikler vi os allesammen af. Vi er i dag 240 efterskoler over hele landet. Fra Bornholm til Bork. Fra Lolland til Langeland. Og fra Dronninglund til Dybbøl. Selvejende institutioner med egne ved tægter og eget værdigrundlag. Men bl.a. med det til fælles, at vi er en folkelig be

EFTERSKOLERNE

vægelse med ansvar for over 30.000 unge mennesker dette skoleår. Vi er et stærkt ak tiv i familierne, i lokalsamfundene, i uddan nelsessektoren. Det forpligter. Ikke mange har så stort kendskab til den danske ungdom i al dens mangfoldig hed som os. Vi møder på efterskolerne cirka 30 procent af en ungdomsårgang, så vi ken der ungdommens trends og tendenser. Vi oplever deres sejre, glæder, bekymringer og problemer. Derfor skal vi også turde blande os udadtil. Skabe debat og sætte retning. Både om ungdomsliv og på politiske kampplad ser. Det er grunden til, at vi som organisation blander os i debatten om unges mistrivsel, i lovgivning om Børnekonventionen, i lærer uddannelsen, i de frie skolers forhold, i ud dannelsespolitik generelt. Vi skal blive ved med at debattere. I medierne, i frirumsdebatter, på regions møder, medlemsmøder, årsmøder. For debat gør os både klogere og stærkere sammen.

indhold

Redaktøren guider “Efterskoler er et fantastisk koncept, og de har så stor viden og erfaring med at skabe stærke og sunde fællesskaber.” Sådan sagde Kronprinsesse Mary, da hun i november besøgte Høng Efterskole i forbin delse med et fælles projekt mellem bl.a. Mary Fonden og Efterskoleforeningen, som skal styrke unges sociale trivsel.

ILLUSTRATION Gosia Herba

Desværre føler stadig flere unge sig ensomme og under pres. Derfor er der mere end nogen sinde brug for projekter som dette – og for efterskoler, som kan hjælpe de unge med at blive en del af nogle positive fællesskaber. Bliv klogere på ensomme unge i et stort tema (s. 32-41). I dette nummer kan du bl.a. også møde sekretæren Rita Nielsen, som er sammen hængskraften på Efterskolen EPOS (s. 10-13) og komme med, når en flok efterskoleelever bliver hjemløse for en dag (s. 50-57).

/16

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Sekretæren, alle kender Rita Nielsen er både kendt for at undervise nye sekretærer og for sin smittende latter.

Perspektiv: Få kvindelige forstandere

/10

/16

Sammenlignet med andre skoleformer har efterskolerne markant færre kvindelige ledere.

Respekt for mad På Aarhus Efterskole lærer eleverne, at madlavning er et håndværk.

/26 4

/26

Tendens: Flere unge er ensomme

efterskolerne December 2019 — NR. 02 REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk, journalister: Louise Grønkjær, Katrine Friisberg og Simon Jeppesen UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 1. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik og Marylong JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Trine Bukh

/32

Mange unge har svært ved at finde ind i fællesskaber og tætte relationer – også på efterskoler. Få gode råd til at spotte og hjælpe ensomme unge.

Efterskolestemmer /42 Tre elever fortæller om, hvad de ville ændre, hvis de var forstander for en dag. “Mange har fordomme om efterskoler” Ungdomslandsholdsspilleren Mathias Kvistgaarden tog på efterskole, selvom vennerne mente, at det var spild af tid.

/44

Ja eller nej For og imod totalforbud mod tobak på efterskoler.

/48

Hjemløs for en dag Nordjyske efterskoleelever lærer som en del af et større dannelsesforløb, hvordan det er at leve på gaden.

/50

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendig vis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Syng med /58 Få ny inspiration til fællessang på skolen. 7 trin til flere grin på jobbet Få gode råd til mere humor og latter på arbejdet.

/60

Kom til årsmøde Se, hvad der er på programmet til Efterskoleforeningens årsmøde i marts.

/62

Navne /66 Se, hvem der har fået nyt arbejde, hvem der går på pension, og hvem der har jubilæum. Klumme: På efterskole – men udenfor Selv på efterskoler er der nogen, der føler sig udenfor, lyder det fra ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen.

/70

/50 “Jeg bliver rigtig taknemmelig for det liv, jeg lever, og for at jeg har en seng at sove i om natten” — CLARA AUGUSTA DANIELSEN, ELEV PÅ HORNE EFTERSKOLE

EFTERSKOLERNE

landet rundt

Stærke fællesskaber ”Efterskoler er et fantastisk koncept, og de har så stor viden og erfaring med at ska be stærke og sunde fællesskaber.” Sådan sagde Kronprinsesse Mary, da hun og Chris MacDonald i november besøgte Høng Efter skole i forbindelse med et fælles projekt mellem bl.a. Mary Fonden, Just Human og Efterskoleforeningen, som skal styrke unges sociale trivsel. LÆS MERE efterskolerne.dk/Kronprinsessemary

FOTO Steen Brogaard

Vær med i nyt brobygningsprojekt Efterskoler og erhvervsskoler fra hele lan det får nu mulighed for at deltage i 'E2E – med verdensmålene i hænderne'. Projektet er en ny og bæredygtig måde at arbejde med brobygning på og indeholder bl.a. en nytænkning af OSO – en såkaldt IBO- opgave, Innovations Brobygnings Opgave. Projektet sætter fokus på de kompetencer, som kan få betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse. Projektet er treårigt og støttet af Nordea-fonden. Tilmelding foregår i to runder. Første tilmelding er til skoleåret 2020/21 og anden til skoleåret 2021/22. Hvis I som efterskole har lyst til at være med fra 2020/21, kan I kontakte projekt leder Karin Skjøth på ksk@efterskolerne.dk eller 61 75 07 40. FOTO Karin Skjøth

LÆS MERE efterskolerne.dk/E2E

Ny bog om projektledelse Arbejder I med projektledelse på jeres skole, og ønsker I inspiration? Eller er det helt nyt for jer, og ønsker I metoder og værk tøjer til, hvordan I hjælper eleverne med at gøre en idé til virkelighed? Så er den nye bog ’Den der bog om projektledelse’ må ske noget for jer. Bag bogen står to lærere, Kristina Yde og Birgitte Rasmussen, fra Ryslinge Efterskole. Bogen introducerer til Ryslinge-modellen ved hjælp af metoder, værktøjer, tip og øvelser, som kan bruges i konkrete undervisningsforløb. LÆS MERE ryslinge-modellen.dk

“I dag driver vi skole ind i en moderne virkelighed og ikke en landbokultur. Lærernes opfattelse af sig selv som medarbejdere er derfor anderledes. Det kalder på en anden ledelse. Også forstandernes livssituation er i dag anderledes end dengang” HEINE BOE, FORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN FOR SCENEKUNST, i et debatindlæg på efterskolerne.dk omkring, hvorvidt forstanderen bør bo på efterskolen eller ej LÆS MERE efterskolerne.dk/Heine

EFTERSKOLERNE

FOTO Filtenborg Fotografi

landet rundt

De skal styrke magasinet

45.000

Et nyt magasinudvalg skal hjælpe redak tør Anna Rossman Thejsen med at sikre stærkt og relevant indhold i Magasinet Efter skolerne. Udvalget er nedsat for en periode på to år, og medlemmerne er udvalgt blandt mange kvalificerede ansøgere.

Så mange unge mellem 15 og 24 år var ikke i job eller uddannelse i 2018. Det svarer til 6,6 procent eller omkring hver 15. unge i den alder, viser nye tal fra Børne- og Under visningsministeriet. I 2017 blev partierne bag den Forberedende Grunduddannelse (FGU) enige om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, skulle halveres fra 7 til 3,5 procent mellem 2017 og 2030.

De otte medlemmer af magasinudvalget 1. Kern Lyhne, afdelingsleder, Balle Musik- & Idrætsefterskole 2. Louise Bendtsen, skolesekretær, Karise Efterskole 3. Jens Lykke, bestyrelsesformand, Skals Efterskole 4. Anne Louise Hassing, viceforstander, Efterskolen Flyvesandet 5. Tina Ginnerup Jespersen, viceforstander, Flakkebjerg Efterskole 6. Peter Alkjærsig, lærer, Eisbjerghus Internationale Efterskole 7. Mogens Vestergård Pedersen, forstander, Hørby Efterskole 8. Lene Jarbøl, lærer, Osted Efterskole

KILDE uvm.dk

LÆS MERE efterskolerne.dk/nytmagasinudvalg

Optagelsesregler til gymnasiet justeres Unge, der har gået i prøvefri 10. klasse, skal fra foråret 2020 ikke længere til optagelsesprøve og -samtale, hvis de vil i gymnasiet. Gymnasieforligskredsen på Christiansborg har nemlig justeret optag elsesreglerne. Det betyder, at de unge fremover optages på baggrund af deres resultater fra folkeskolens prøver i 9. klasse. I foråret 2019 trådte der ellers nye adgangs regler til de gymnasiale uddannelser i kraft, men de viste sig at være svære at forstå, og nogle elevgrupper, heriblandt efterskole elever, gik prøvefri 10. klasse, kom i klemme. Det retter politikerne derfor op på med ju steringen af reglerne. LÆS MERE efterskolerne.dk/optagelsesregler FOTO Ritzau

REJS UD OG MØD VERDEN At lære unge fra en anden kultur at kende er en oplevelse for livet. Derfor sender Mellemfolkeligt Samvirke hvert år mere end 1300 unge ud i verden. Vi arrangerer globale studieture til Kenya, Nepal, El Salvador, Grækenland og mange flere lande. Skal din skole være den næste?

PÅ EN STUDIETUR MED OS KAN I: Bo på vores højskoler i udlandet eller hos lokale værtsfamilier Få programmet skræddersyet til jeres skole Lære om FNs Verdensmål og kulturforståelse – også inden afrejse Få erfarne lokale undervisere med på turen

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur Ring 7731 0022

portræt

Alle kender Rita

Sekretær og forretningsfører Rita Nielsen er både kendt for at undervise nye sekretærer og for sin smittende latter. Vi har besøgt hende på Efterskolen EPOS.

“I think we should buy to-lags toilet paper. I will say that to the kitchen.” Rita Nielsen sidder i møde med Efterskolen EPOS’ for stander Mathias Granum og pedel David Mills. David Mills er fra England. Derfor foregår samtalen på engelsk. Eller for Rita Nielsens vedkommende delvist på engelsk, delvist på sønderjysk. På dagsordenen er bl.a., at rørene i de gamle bygninger, som den unge rollespilsefterskole i Fynshav overtog for fire år siden, synger på sidste vers. Og indtil der bliver økonomi til at lave hele kloakeringssy stemet om, kan det ifølge Rita afværge stoppede rør, hvis eleverne bruger to-lags-toiletpapir i stedet for tre-lags.

Det lille hverdagseksempel siger en hel del om, hvem Rita Nielsen er. Folk omkring hende beskriver hende som handlingens kvinde og som en tusindkunstner, som ikke går op i, hvad der teknisk set er en forretningsførereller sekretæropgave. Hun går op i at få hverdagen på efterskolen til at glide. Og hun går op i, at der er styr på alt det formelle og alt det uden om undervisningen og pædagogikken. For uden det er der ingen skole. Det har hun selv erfaret. For fem år siden kæmpede hun indædt for at redde Rinkenæs Efterskole, hvor hun også var sekretær og forretningsfører. Efter en række gode år faldt elevtallet. Rita Nielsen gik til forhandlinger i banken, men da en gruppe kernemedarbejdere til sidst forsvandt, indgav bestyrelsen en konkursbegæring. “Det sidder i mig, at jeg var med til at lukke den gamle skole. Jeg ved af erfaring, at der ikke er langt fra overskud til underskud. Det har jeg hele tiden i bag hovedet,” siger Rita Nielsen.

TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

En slags chefsekretær Rita Nielsen er en kendt figur i efterskoleverdenen. Man kan kalde hende en slags chefsekretær. Hun er f.eks. den, som Efterskoleforeningens vicedirektør, Mette Hjort-Madsen, ringer til, hvis hun har brug for en test person, inden hun sender et spørgeskema ud til efter skolerne. Og så har hun de seneste 13 år stået i spidsen for at undervise nye sekretærer i regler og love på Efterskoleforeningens kurser. Også i det sønderjyske har Rita Nielsen sit netværk i orden. Hun har været formand for sine børns skole bestyrelse i 12 år og er formand for det lokale landsbylaug. Derudover har hun siddet i seks bestyrelser, bl.a. hos HK og i to folkeoplysningsudvalg, ligesom hun er aktivt medlem af Socialdemokratiet, som hun til kommunalvalget i 2001 var tæt på at blive valgt ind for. “Jeg har aldrig sagt nej til udfor dringer. Heller ikke privat. Jeg bruger de kontakter, jeg har,” siger hun. Da Efterskolen EPOS under sid ste kommunalvalg ville arrangere et vælgermøde, ringede hun f.eks. direkte til borgmesteren og fik ham til at komme. Og når skolen skal rekruttere nye medar bejdere, nyder den også godt af Rita Nielsens store netværk. Hun har f.eks. ansat skolens rengøringsdame Lone Lyck. Lone Lyck havde arbejdet for Post Danmark i 30 år og leveret post på den gammeldags måde, hvor hun kom ind på efterskolens kontor med posten og fik en sludder med Rita. En dag fortalte Lone Lyck, at det ene postbud efter det andet blev fyret. “Hvis det bliver

“Jeg er garant for, at skolen ikke ryger ud ad et sidespor” — RITA NIELSEN, SEKRETÆR OG FORRETNINGSFØRER, EFTERSKOLEN EPOS

Midt i kaffepausen i spisesalen griber Rita Nielsen et sværd og starter en kamp med eleverne Albert Graabæk (tv.) og Marc Wangerin.

EFTERSKOLERNE

portræt

aktuelt for dig, siger du bare til,” sagde Rita Nielsen. Og sådan blev det.

De beskriver hende som et menneske, der hverken er nærig med humor eller omsorg, men de beskriver hen de også som meget direkte og alt andet en konfliktsky. “Hun siger tingene råt for usødet. Det kan godt virke meget kontant i den her kontekst af bløde hippie typer. Vi går meget op i anerkendende kommunikation, og så er det meget forfriskende, at Rita bare råber: ’Tue, nu tænder du den telefon’. Det er jeg stor fan af. For vi kan drikke kaffe tre minutter efter og grine. Det er aldrig rettet mod personen. Hun har ikke alle mulige andre dagsordner. Hun vil bare have dig til at tænde din tele fon, så arbejdsdagen kan glide,” siger Tue Thinggaard og suppleres af David Mills: “She can be sharp, but never unfairly sharp.” Nogle af dem, der har oplevet Rita Nielsens direk te facon, er landets kommuner, som ikke altid er enige med hende i, at diagnoseeleverne også bør få støtte i fritiden på efterskolen.

Et kulturchok Da Rinkenæs Efterskole lukkede i juni 2015, havde Rita Nielsen allerede i februar fået nyt job på Efterskolen EPOS. Men hun insisterede på, at det var mest ordent ligt at køre skoleåret færdigt på kriseramte Rinkenæs. Derfor dobbeltjobbede hun og lavede sig eget lille EPOS-kontor derhjemme, hvor hun svarede på spørgs mål fra kommende forældre og forsøgte at få styr på den pose med bilag, hun havde fået af sin nye arbejdsplads. Selvom Rita Nielsen blev i efterskoleverdenen, var det lidt af et kulturchok at skifte fra Rinkenæs, som havde et indremissionsk bagland, til EPOS, som blev startet af en gruppe dedikerede rollespilsnørder. Mange af dem var uddannet inden for antropologi, filosofi og dramaturgi, og de færreste af dem havde lærer- eller efterskoleerfaring. “Vi kom helt idealistiske med en masse flyvende tanker og idéer. Rita var den, der havde en masse viden og hele tiden udfordrede os – på en god måde. Hun havde en ’vagt i gevær’-funktion. Hvis vi f.eks. havde lagt et skema med 20 timer, var det hende, der sagde, at det var én time for lidt,” siger Tue Thinggaard, som er viceforstander, og som er blevet sidemandsoplært i skemalægning af Rita Nielsen. Rita Nielsen har dog også lært noget af de unge idealister. Det første år var hun bl.a. bekymret for, om eleverne ville nå det, de skulle — SIMON STEEN HANSEN, LÆRER, EFTERSKOLEN EPOS fagligt, når de f.eks. blev uddannet i det indiske kastesystem gennem rollespil. Men hun er siden blevet overbevist om, at den moderne pædagogik virker. Den unge lærergruppe har også udfordret Rita Nielsens syn på, hvad man må og ikke må på en efter skole. På EPOS må eleverne f.eks. gerne have sex med hinanden i weekenderne, så længe det er efter aftale med forældrene, og skolens regler om, at man bl.a. ikke må genere sin værelseskammerat, er overholdt. Eleverne kan sågar hente kondomer på kontoret. Det har Rita Nielsen skullet vænne sig til, men som hun siger: “Det er jo bedre, at de gør det på værelserne, end at de ligger ude på en mark og fryser.”

“Hun betyder alt. Vi ville ikke være en skole, hvis det ikke var for hende“

Siger tingene råt for usødet Hvis man ikke kan finde Rita, skal man bare lytte efter hendes latter. Sådan siger Ritas kolleger om hende.

“Jeg siger til dem, at det handler om at hjælpe et ungt menneske, og hvis de ikke hjælper nu, kommer det til at koste tre gange så meget senere,” siger hun. Noget andet, som Rita Nielsen gerne lufter sin mening om, er TAP’ernes vilkår på efterskoler. Da hun skiftede fra det kommunale til efterskoleverdenen, blev hun overrasket over, at sekretærerne ikke har en over enskomst. På et tidspunkt samlede hun information ind fra sine sønderjyske sekretærkolleger. Det viste sig, at de fik lige fra 16.000 kroner til 32.000 kroner i løn. “Vi får løn efter forgodtbefindende. Nogle gange er det, som om TAP’erne er mindre værd. Jeg kæmper for, at alle medarbejdergrupper inddrages. Jeg siger ikke, at køkkenet skal stå for pædagogikken, men de ser nogle ting derude, som lærerne har godt af at vide. En efterskole er jo en enhed, og den fungerer altså ikke, hvis ikke der er styr på køkken, pedel og sekretær,” siger hun.

Blå bog • Udlært som kontorassistent i 1986 fra Haderslev Kommune • Sekretær og forretningsfører på Efterskolen EPOS siden 2015 • Har tidligere arbejdet som sekretær på Rinkenæs Efterskole, på en daghøjskole, hos AOF mm. Har i sin fritid siddet i mange bestyrelser • 55 år, gift og har to voksne børn KILDE Rita Nielsen, sekretær og forretningsfører på Efterskolen EPOS

Fuldstændig uundværlig På EPOS har Rita Nielsen ikke så meget med elever ne at gøre, som hun havde på Rinkenæs. Hun insisterer dog på at deltage i undervisning om Sønderjylland, da hun synes, det er vigtigt, at eleverne, som oftest kommer langvejs fra, får indsigt i egnen og dens historie. Men bortset fra det er det et bevidst valg at fokusere på alt det uden om undervisningen. “Jeg vil optimere der, hvor jeg kan gøre nok forskel. Jeg er garant for, at skolen ikke ryger ud ad et sidespor. Jeg er meget opmærksom på advarselstegn,” siger hun. Den opmærksomhed sætter hendes kolleger pris på. “Hun betyder alt. Vi ville ikke være en skole, hvis det ikke var for hende. Hun er den eneste med lang efterskoleerfaring. Hun er fuldstændig uundværlig,” siger lærer Simon Steen Hansen. David Mills er enig: “Without her we wouldn’t still be running,” lyder det fra pedellen, som kalder Rita for sin “work wife”. Skolens ledelse ved også godt, at den har lidt af en kapacitet i Rita Nielsen, fortæller viceforstander Tue Thinggaard. “Hun afholder kurser for andre sekretærer. Det viser jo, at det er en kompetent en af slagsen, vi har sid dende derude.”

EFTERSKOLERNE

78% af deltagerne i Efterskolernes Køkkentjans, oplever, at det har hjulpet dem til at finde nye måder at undervise eleverne i køkkenet på.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 53 køkkenpersonaler fra i alt 16 efterskoler, som har deltaget i kurser og workshops hos Efterskolernes Køkkentjans fra maj 2018 til februar 2019. KILDE Efterskolernes Køkkentjans, spørgeskemaundersøg else år 1, køkkenpersonalets udbytte af Køkkentjanskurserne afholdt maj 2018-februar 2019. Offentliggjort oktober 2019

Bagom Efterskolernes Køkkentjans Køkkentjansen er et tilbud om pædagogisk opkvalificering af køkkenpersonalet på landets efterskoler. Det er et partnerskab mellem Madkulturen og Efterskoleforeningen, som støttes af Nordea-fonden og løber fra 2017-2021. LÆS MERE Køkkentjansen.nu

ILLUSTRATION Køkkentjansen

bagom tallet

_______________________________

perspektiv

Kun hver fjerde forstander og viceforstander er kvinde

26 procent af forstanderne og viceforstanderne pĂĽ landets efterskoler er kvinder. Sammenlignet med andre grundskoleformer har efterskolerne markant fĂŚrre kvindelige ledere. 16

Så mange kvindelige ledere er der på efterskolerne Forstandere Ud af 242 forstandere er 53 kvinder. Det svarer til 22%

“Hold da op, hvor er der mange mænd!” Sådan skrev en læser under et opslag på Efterskole foreningens Facebookside for nylig. Opslaget viste billeder fra et kursus for nye efterskoleledere. Der er noget om snakken. Der er markant flere mandlige ledere end kvindelige i efterskoleverdenen. Helt præcist er 22 procent af forstanderne kvinder, mens det er tilfældet for 33 procent af viceforstanderne. Sam let set optager kvinderne 26 procent af forstander- og viceforstanderposterne. Det viser en optælling, som Magasinet Efterskolerne har lavet. Ikke nok med det: Udviklingen står stille. I skole året 2011/12 var 25,5 procent af forstanderne og vicefor standerne kvinder. Det betyder, at andelen af kvindelige ledere er steget med 0,5 procentpoint på otte år – eller med andre ord: Den har stort set ikke rykket sig. Hvis man sammenligner med de øvrige grundsko leformer, er der også markant færre kvindelige ledere i efterskoleverdenen. Både i folkeskolen og på friskolerne er godt halvdelen af de øverste skoleledere kvinder. TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Viceforstandere Ud af 138 viceforstandere er 46 kvinder. Det svarer til 33% Forstandere og viceforstandere samlet Ud af de 380 forstandere og viceforstandere er 99 kvinder. Det svarer til 26%. Til sammen ligning var 25,5% af forstanderne og vice forstanderne kvinder i skoleåret 2011/12 Afdelingsledere Ud af 81 afdelingsledere er 40 kvinder. Det svarer til 49% KILDE Tallene viser kønsfordelingen blandt ledere i skoleåret 2019/20 og er baseret på information, som Efterskoleforeningens medlemsskoler har indberettet

Uheldig tendens Ifølge Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, er tallene udtryk for en uheldig tendens: “Vi er nede på et niveau, hvor der er en risiko for, at man som potentiel kvindelig ansøger kigger sig omkring og konstaterer, at nej, der er faktisk ikke andre kvin der i den her branche, det er nok et mandefag,” siger han. Torben Vind Rasmussen un derstreger, at det for ham ikke er et succeskriterie i sig selv, at fordelin gen er 50/50. “Det er dog vigtigt, at efter skolerne ikke ender med at blive et — THOMAS THUNE ANDERSEN, BESTYRELSESFORMAND I ØRSTED OG FORFATTER sted, som i folks bevidsthed kun kan ledes af mænd. Det ville jeg være ked af, for det kunne ikke være mere forkert,” siger han.

“Der er en vigtig uddannelsesog dannelsesopgave i at vise unge, at kvinder også kan være ledere”

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Thomas Thune Andersen er bestyrelsesformand i ener giselskabet Ørsted og tidligere chef for Mærsk Olie og Gas. Som medforfatter til den aktuelle bog ’Dronningens nye klæder’ har han kastet sig ind i kampen for flere kvin der i dansk erhvervsliv. Hvis det skal lykkes, spiller ud dannelsesinstitutioner som efterskoler en vigtig rolle. “De unge bliver opdraget til direkte eller indirekte at tro, at noget er et typisk mandejob, selvom det i virke ligheden er helt forkert. Der er en vigtig uddannelsesog dannelsesopgave i at vise unge, at kvinder også kan være ledere og tale med dem om skjult bias. Jeg synes, at efterskolerne er et utroligt vigtigt sted at have den debat.” Én inden for efterskoleverdenen, der allerede arbejder for at få flere kvindelige ledere, er forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard Schultz. Hun står i spidsen for en initiativgruppe, som arrangerer fyr aftensmøder for kvinder, der er nysgerrige på ledelse. Målet med fyraftensmøderne er at inspirere flere kvinder til at gå ledelsesvejen – ganske enkelt for at få et større rekrutteringsgrundlag. “For tiden er vi i efterskoleverde nen meget optaget af FN’s verdensmål. Et af verdensmålene handler om kvin ders lige deltagelse, men samtidig sy nes vi, det er i orden, at kun 22 procent af forstanderne er kvinder. Det dur ikke, og det må vi tage på os,” siger hun.

Sådan er køns fordelingen inden for andre skoleformer Friskoler På 167 af Friskolernes 332 medlemsskoler er forstanderen en kvinde. Dermed er 50,3% kvinder Folkeskoler • I folkeskolen er 47,8% af de øverste skoleledere kvinder • Regnes viceskoleledere og afdelingsledere med, udgør kvinderne 52% Højskoler 20 højskoleforstandere er kvinder. Det svarer til 29% KILDER Friskolerne, Skolelederforeningen og Højskolerne

25 kvinder fra efterskole verdenen var samlet på Efterskolen Ådalen i oktober til et fyraftensmøde for kvinder, der er nysgerrige på ledelse.

Hvor meget fylder patriarken og skolemor i 2019? For at forstå hvorfor der er så få kvindelige ledere i efterskoleverdenen, skal vi se på efterskolernes historie. For der er stadig en udbredt forestilling om forstanderen som en alfaderlig mand, påpeger forsker.

“Unge Hjems Efterskole i Høj bjerg har ansat Torben Vad som ny forstander. Hans kone, Birgit Vad, ansættes som lærer og skolemor.” Med de ord startede en navnenotits i Kristeligt Dagblad 24. april 2001. Eksemplet viser, at det ikke er mere end i hvert fald 17 år siden, at skolemor var en ganske almindelig stillingsbetegnelse i efterskoleverdenen. Netop den historik er vigtig at have for øje, hvis man vil forstå, hvor for der fortsat kun er 22 procent kvindelige forstandere. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, professor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universi tet, hvor han har været leder af projektet 'Danske Efter skolers Historie', som i 2012 blev afsluttet med bogen ’Mere end en skole’. “Der er en traditionshistorie i efterskole- og høj skoleverdenen, som bygger på en mandsdomineret og patriarkalsk familiestruktur: Manden var overhovedet, og kvinden var madmor eller skolemor. Han talte, og hun samlede op og stod for det huslige. Sådan har det væ ret helt op til vores samtid, og der er stadig en udbredt forestilling om forstanderen som en alfaderlig mand,” siger Johs. Nørregaard Frandsen og fortsætter: “Selvom tingene er i opbrud i disse år, er der slet ingen tvivl om, at den tradition stadig spiller ind. Der skal en hel generation til at ryste den slags af sig.” Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, anerkender, at én af forklaringerne på, at der er så få kvin delige efterskoleledere, kan være af historisk karakter. TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

EFTERSKOLERNE

perspektiv

“Den gamle patriarktænkning er forstokket, og min umid delbare tanke er, at den tid er vi forbi, men måske ligger der en flig af det i vores underbevidsthed, og måske kan det være med til at afholde nogle kvinder fra at gå hele vejen,” siger han.

“Vi skal sætte spørgsmålstegn ved nogle af de stere otype forventninger og vise unge kvinder, at man godt kan kombinere de to ting. Der er selvfølgelig noget biologisk på spil, men det er også vigtigt at sætte et samfund op, der gør det muligt for kvinder at prioritere anderledes,” siger Ørsted-formanden og nævner læn gere barsel til mænd som en afgørende faktor, fordi det betyder, at mændene oftere henter børn, oftere tager første sygedag osv. Johs. Nørregaard Frandsen tror også, at det spiller en rolle, at forstanderjobbet ikke har en øvre arbejdstid. “Så længe vi har et samfund, hvor det mange ste der stadig er kvinderne, der står med det største ansvar for familien og børnene, vil forstanderjobbet være svært for kvinder at søge, fordi der ingen øvre arbejdstid er. Det må vi ikke se bort fra,” siger han.

Går det godt i Danmark? En ny bog ’Dronningens nye klæder’ ser nærmere på, hvordan det egentlig står til med ligestillingen i Danmark. Konklusionen er, at det slet ikke går så godt, som vi har det med at tro. “Vi var langt fremme for nogle år siden, men vi er gået i stå, og andre lande har overhalet os,” siger Thomas Thune Andersen, som er medforfatter til bogen. Selvom det ikke går så godt med ligestillingen i Danmark, som mange tror, kan den lave andel af kvinde lige ledere i efterskoleverdenen dog ikke alene forklares med generel mangel på ligestilling i samfundet. Dykker man ned i tallene, kan man nemlig se, at efterskolerne og højskolerne har markant færre kvindelige ledere end andre sko leformer – henholdsvis 22 procent og 29 procent. Til sammenligning er hele 47,8 procent af de øverste skoleledere i folkeskolen kvinder, mens der på friskolerne endda er lidt flere kvindelige skoleledere end mænd. Det overrasker ikke Johs. Nørregaard Frandsen, at der er fær — TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLERNE re kvinder i de to kostskoleformer. “På højskoler og eftersko ler er der masser af traditionsfor valtning. Traditionsforvaltning kan have progressive og frigørende kræfter – du bliver jo f.eks. et helt menneske ved at være der. Men i enhver Mindre snak og mere handling Thomas Thune Andersen har ved flere lejligheder argu traditionsfastholdelse er der også et element af noget menteret for, at man bør overveje kvoter i erhvervslivet, ikke-progressivt. Et eksempel er kønsroller,” siger Johs. hvis der ikke snart findes andre veje til at få flere kvinder Nørregaard Frandsen. ind i bestyrelserne. Han efterlyser i det hele taget mindre Han mener ikke, at man skal hælde alle traditioner snak og mere handling. ne ud med badevandet, men han opfordrer efterskoler “Jeg tror, man skal presse på og fremprovokere til at se kritisk på, hvilke traditioner der er afgørende for den diskussion, for ellers sker der ikke forfærdeligt me skoleformens dna, og hvilke der med fordel kan fornys. get. Det er vigtigt, at vi alle kræver diversitet,” siger han “Alt det med, at der nogen, der tager ansvar for dig og kommer med et konkret bud på, hvordan et sådant på en familiemæssig og hjemlig måde, er eksempelvis krav kunne se ud i efterskoleregi: “Familier og elever enormt vigtigt og værdifuldt,” siger han. kunne f.eks. have det som krav, at de kun søger ind på Et argument, som med jævne mellemrum dukker efterskoler, hvor ledelsen er mangfoldig,” siger han. op i ligestillingsdebatten, er, at kvinderne ikke selv ønsker Thomas Thune Andersen mener også, at eftersko at være ledere. Thomas Thune Andersen anerkender, at lernes bestyrelser bør være opmærksomme på at skabe der nok er flere kvinder end mænd, der prioriterer fa diversitet på skolerne, når de ansætter ledere. milie højere end karriere, men han mener, vi skal være “De skal have en seriøs diskussion om, hvad suc bevidste om, at det er en forventning, som samfundet ceskriterierne er for den rette kandidat. De skal spørge er med til at pålægge kvinderne.

“Den gamle patriarktænkning er forstokket, og min umiddelbare tanke er, at den tid er vi forbi, men måske ligger der en flig af det i vores underbevidsthed”

Målet med fyraftensmøderne er at inspirere flere kvinder til at gå ledelsesvejen.

sig selv: Definerer vi jobbet sådan, fordi det altid har været sådan? Kopierer vi bare en jobbeskrivelse fra 1935, eller laver vi den ud fra de behov om diversitet og sammen hængskraft, vi har i dag? Har vi kigget grundigt på det, eller er vi kommet til at gøre noget ubevidst?” siger han og understreger, at man selvfølge lig altid skal vælge den bedste kandidat. “Man skal under ingen om stændigheder ansætte nogen under den standard, man for venter. Men man skal udfordre sin forestilling om, hvad det vil sige at være bedst. I dag defi neres det nemlig med meget maskuline øjne og med ’sådan har det altid været’-argumenter,” siger han.

47,8%

af de øverste ledere i folkeskolen er kvinder KILDE Skolelederforeningen

EFTERSKOLERNE

perspektiv

4 kvinder om ledelse Hvilke muligheder og barrierer er der for at blive kvindelig leder i efterskoleverdenen? Vi har spurgt fire kvinder, der i oktober deltog i et fyraftensmøde for kvinder, der er nysgerrige på ledelse. TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Lise Appe, 29 år, lærer på Øse Efterskole. Jeg kom til fyraftensmødet, fordi jeg sidste år på årsmødet hørte Mette Sanggaard Schultz tale om, at der er meget få kvindelige ledere. Det gik det op for mig, at jeg aldrig selv har haft en kvindelig leder eller er blevet ansat af en kvinde – ikke på nogen af de tre efterskoler, jeg har arbejdet. Det er tankevækkende, at der er en så skæv fordeling i efterskoleverdenen, som er gennemsyret af mandlige forbilleder. Vi siger ofte, at vi går forrest, men det gør vi altså ikke her. Jeg har ikke et problem med at have en mandlig forstander. For mig er det ikke en kamp mellem kvinder og mænd, men jeg synes, det er et pro blem, at måden at være forstander på er ensrettet. Vi skal have mangfoldighed ind i efterskolernes ledelser, så flere har nogen at spejle sig i. Jeg tror, at mange – in klusive mig selv – har et ubevidst billede af forstanderen

“Jeg har aldrig haft en kvindelig leder” — LISE APPE, LÆRER PÅ ØSE EFTERSKOLE

som en mand. Når jeg f.eks. fortæller, at min forstander er teatermenneske, som jo er fuldstændigt kønsneutralt, siger mange: ’Nå, hvor har han været før?’ Det billede gør, at jeg som ung kvinde ikke tænker mig selv som potentiel forstander. Det er noget underbevidst, vi skal have vendt. Jeg har ikke taget stilling til, om jeg en dag skal være leder. Lige nu er jeg ikke færdig med at være lærer, men hvis der en dag er nogen, der siger til mig, at jeg ville være en god afdelingsleder, tror jeg, jeg vil lytte. Det tager jeg med mig fra fyraftensmødet – man kan godt træde nye stier.

Lise Appe

Fyraftensmøder for kvinder • Bag fyraftensmøderne for kvinder står en initiativgruppe med forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard Schultz, i spidsen. Ambitionen er at inspirere flere kvinder til at blive ledere inden for efterskoleverdenen. • Fyraftensmødet på Ådalen i oktober var det andet af sin slags. Det første blev afholdt på Vesterdal Efterskole i maj. Det tredje afholdes 30. januar 2020 på Vartov. KILDE Mette Sanggaard Schultz, forstander på Ollerup Efterskole

Stine Bossen Davidsen, 38 år, medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse og siden sidste år viceforstander på Vesterdal Efterskole. De sidste år, jeg var lærer, fik jeg mere og mere lyst til at sætte en retning. Man kan meget som lærer, men i sidste ende sidder man med andre muligheder for indflydelse som leder. Det er det, der har drevet mig mod ledelse. For nylig var der en, der skulle have møde med vores forstander, som kaldte mig Stine Bossen Davidsen ’unge dame’. Det skurrer i min ører. Det sværeste ved at være blevet leder er, at jeg så gerne vil gøre mit bed ste. Jeg kunne godt være bedre til at sige pyt. Men det handler mere om min personlighed, end om at jeg er kvinde. Når unge kvinder spørger mig, om man kan få en lederstilling til at hænge sammen med familielivet, svarer jeg, at det kan man sagtens, hvis man har en god opgavefordeling på skolen og et godt lederteam. Man kan ikke både være lærer med alt det fantastiske og meningsfulde, det indebæ rer som tilsyn, kontaktlærer funktion osv., og også være leder. Men jeg er også ærlig om, at det er hårdt, og at jeg bruger mange timer på mit arbejde og tænker meget på det. Jeg ser det ikke som et problem i sig selv, at 22 procent af forstanderne er — STINE BOSSEN DAVIDSEN, VICEFORSTANDER PÅ VESTERDAL EFTERSKOLE kvinder. For mig er det vig tigst, at de forstandere, der kommer i fremtiden, rummer de kvaliteter, skolerne har brug for. Skolerne skal tage ansvar for at udvikle ledere og opfordre medarbejdere til at blive nysgerrige på le delse – både de kvindelige og mandlige.

“Skolerne skal tage ansvar for at udvikle ledere”

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Mette Romer SĂ¸borg

“Halvdelen af talentmassen bliver ikke udnyttet”

Line Isaksen, 30 år, lærer og teamkoordinator på Sdr. Feldings Efterskole. Jeg kom til fy raftensmøderne for kvinder på baggrund af Mette Sanggaard Schultz’ indlæg på årsmødet om, at vi er for få kvindelige le dere. Det undrede mig, for jeg kender faktisk mange kvindeli ge ledere. Samtidig ramte det noget i mig: Når jeg har givet udtryk for, at jeg gerne vil være leder, hvorfor har jeg så ikke rykket mere på det? Jeg vil gerne noget med ledelse, for jeg kan godt lide mange af opgaverne. For tre-fire år siden gav jeg udtryk for den drøm til min ledelse. Skoleåret efter gav de mig en team koordinatorfunktion. Jeg vil gerne mere end det på et tidspunkt, men jeg er sindssygt meget i tvivl om, hvilken retning jeg gerne vil, og om jeg har erfaring nok. Til fyraf tensmødet sad jeg ved siden af Mette Romer, som er for stander på Oure Efterskole. Det var meget inspirerende. Hun er startet med at være leder som ung. Hun har gjort det hele på trods af, at hun har fået børn undervejs – ikke at det er noget, jeg er bekymret for, men det er rart at få bekræftet, at det godt kan lade sig gøre.”

— METTE ROMER SØBORG, FORSTANDER PÅ OURE EFTERSKOLE

Mette Romer Søborg, 45 år, forstander på Oure Efterskole. For nylig søgte vi en viceforstander på Oure. 50 mænd og to kvinder søgte. Jeg ville have elsket en mas se ansøgninger fra unge, kvindelige, ambitiøse talenter, som ikke nødvendigvis har erfaring. For det handler ikke kun om at ansætte nu og her, men også om at lade no get gro. Det gjorde min arbejdsplads, da jeg blev leder som 28-årig. Jeg tror, der er så få kvinder, der søger, fordi få kvinder opfatter sig selv som dygtige nok til at være ledere. Det er noget sludder, men jeg tror, det handler om, at der er for få kvindelige rollemodeller. Til Eftersko lernes Dag i år var der f.eks. en far, der troede, at jeg var sekretær. For mig viser det, er der er et udbredt billede af forstanderen som en mand. Problemet er også, at de kvindelige forbilleder, der er, ofte fortæller historien om, at det er hårdt. Der er en udbredt fortælling om, at du skal ’ofre’ familien for at være leder. Hvis vi bliver ved med at fortælle den historie, kan jeg godt forstå, at man ge kvinder først søger lederstillingen, når børnene er store. Men der har mændene ti års mere erfaring, som gør dem bedre kvalificerede. Der er en unik nøgle i efterskolelivet, hvor privatlivet flyder sammen med arbejdet, som man kan dyrke til sin fordel, fordi man kan få lov at være mor og privat, samtidig med at man har et arbejdsliv. Mine børn har altid vidst, at jeg ikke var mere end to minutter væk. Det værste ved, at der er så få kvindelige ledere i efter — LINE ISAKSEN, LÆRER OG TEAMKOORDINATOR skoleverdenen, er, at vi går glip PÅ SDR. FELDINGS EFTERSKOLE af en kæmpestor talentmasse. Halvdelen af talentmassen bliver ikke udnyttet. Men på fyraftensmødet blev jeg enormt optimistisk på vegne af kommende generationer. Der sad stærke, modige, dygtige, unge kvinder med interesse for ledelse. Det er Line Isaksen livsbekræftende!

“Jeg vil gerne noget med ledelse”

EFTERSKOLERNE

pĂĽ efterskolen

Kan man spise hud? 26

Aarhus Efterskole ser det som en del af skolens dannelsesopgave at opdrage eleverne til bedre måltidskultur og til at få respekt for madlavning som håndværk. Magasinet Efterskolerne har været med en gruppe elever i køkkenet.

Fredag er suppedag. I dag står menuen på hokkaido suppe med limeblade hældt over enten kyllingekød eller kikærter med grøntsager. Det er første og sidste gang i dette skoleår, at der bliver serveret hokkaidosuppe på Aarhus Efterskole. De 39 andre fredage i løbet af skoleåret serveres 39 andre slags supper. For Aarhus Efterskole har truffet et valg om, at mad skal være noget særligt. Ifølge forstander Rasmus Bro Henriksen arbejder skolen med dannelsesmål i forhold til mad. De vil gerne give de unge mere respekt for håndværket i madlav ning. Det sker blandt andet ved, at elever i små grupper har køkkentjans en uge ad gangen, hvor de er fritaget fra den almindelige undervisning. Derudover arbejder skolen også med dannelse i forhold til at spise sammen og med – som med de 39 suppevarianter – at prøve nye smage af. “Jeg hører fra forældre, at deres børn kommer hjem med en anden bevidsthed om madens kvalitet. Det kan være irriterende at få et barn hjem, der insisterer på at få noget nyt og spændende at spise,” siger han. TEKST/FOTO Simon Jeppesen, redaktion@efterskolerne.dk

Samtalerne mellem elever og voksne, både om køkkentek nik og privatliv, er en vigtig del af madlavningen. “Kan vege tarer håndtere kød, når de har køkkentjans?” spørger eleven Albert O’Shea (tv). “Det kan de som regel godt. Hvis de ikke vil, finder vi ud af det”, svarer kok Julie Mosdal (th).

EFTERSKOLERNE

Mad skal have kærlighed I spidsen for elevernes maddannelse står skolens chef kok Lars Lassen. Han har en fortid som kok på en række restauranter i Aarhus og England. Da han fik børn, søgte han både arbejdstider i dagtimerne og et køkken, han kunne præge fra bunden af. For syv år siden fik han mu ligheden på Aarhus Efterskole, hvor han blev ansat til at lave ’et tidssvarende køkken.’ “Maden manglede smag og gode råvarer. Der var ikke lagt særlig meget kærlighed i det,” fortæller Lars Lassen. Han ville have et køkken, der prioriterede høj kvalitet – selv om det kostede mere. Han ville gøre køk kenet til en oplevelse.

på efterskolen

Chefkok Lars Lassen har en passion, han gerne vil give videre: “Jeg vil vise eleverne, hvad der kan lade sig gøre med mad.”

gamle balsamico er fantastisk,” siger Kalle Lund, der på et tidspunkt drømte om at blive kok. En drøm, han dog siden har droppet. Hvad med Albert O’Shea – vil han gerne arbejde i et køkken? “Nej,” siger han med overbevisning i stem men og fortsætter: “Men det er fedt, at der er nogen der vil. Jeg vil rigtig gerne spise maden.” I en anden ende af køkkenet er Anna Eriksen i gang med, som de skal spise til suppen. En af de andre kokke, Anja Asmussen, instruerer Anna Eriksen i at rulle bollerne: en klump dej i hver hånd, som rulles med basen af tommelfingeren, hvor hånden er stærkest. Det går hur tigt. Anja Asmussen har rullet mange boller i sit liv. Anna Eriksen følger med, så godt hun kan. “Eleverne er et friskt pust, de gør det sjovt at være i køkkenet. Og så får de en indsigt i, at det er hårdt arbej de at lave god mad,” fortæller Anja Asmussen.

I begyndelsen var chefkokken noget skeptisk over for, at eleverne inddrages i hele madlavningsprocessen. Ville amatører i køkkenet ikke bare ødelægge maden, tænkte han? I dag har Lars Lassen helt ændret mening: “At vi gør det sammen med eleverne, det er det, det hele handler om. Det er det, der giver arbejdet en dybere mening,” siger han. I dagens suppekøkken har eleverne travlt med at tilberede økologiske kyllinger fra Nørre Søby Slagter. De er kogt og skal skilles ad i enkeltdele, og kødet skal tages af benene til suppen. Det er eleverne Kalle Lund og Albert O’Sheas opgave sammen med dagens menu ansvarlige, kok Julie Mosdal. Snakken går, og der bliver grinet meget ved kyllingebordet: ’We are the champi ons’, skråler de to drenge. Lars Lassen kommer forbi, ser alt det gode skind, der ligger klar til at blive smidt ud. Han begynder at tage det fra og lægge det på papir i en bradepande. Skindet kan ristes i ovnen til skindchips. “Kan man spise hud,” spørger Albert O’Shea i luf ten, Kalle Lund nævner flæskesvær. Albert O’Shea går til opgaven med stor entusiasme: “Er du klar til at fråde noget hud?” spørger han en af de andre elever Anna Eriksen, da hun går forbi. God mad er hårdt arbejde Mødet med chefkokken var en af de grundene til, at Kalle Lund oprindeligt valgte Aarhus Efterskole. På Ef terskolernes Dag snakkede han med Lars Lassen og blev betaget af hans entusiasme: “Han elsker, hvad han laver. At høre ham forklare om oste og om hans tyve år

Køkkenet har et hold selvudnævnte cheer leaders, som her er forbi med heppekor og kage til personalet.

Osten er klar til at blive sat ud på bordene: fransk gedeost, engelsk cheddar, Rød Kloster og Fyrmester fra Thiese, pyntet med ros marin fra skolens urtehave.

Efter suppe og boller skal der serveres ost: et lille skæ rebræt i træ til hvert bord med fransk gedeost, engelsk cheddar, Rød Kloster og Fyrmester fra Thiese. “Øj, den ost har en god eftersmag,” udbryder Albert O’Shea, da han smager på én af ostene. Derefter bliver han sendt i urtehaven bag køkkenet for at hente den friske rosmarin, der skal pynte osten. Han plukker også en chili i drivhuset, smager på den, skærer ansigt. Dén er godt nok stærk. Han tager den med ind i køkkenet, hvor Kalle Lund også skal smage. Kalle Lund bliver helt rød i hove det, begynder at gispe og svede, han løber ud til mælke maskinen i spisesalen, hvor han drikker dybt og længe. Maden serveres på bordene. Ved hvert bord sid der en fast familiegruppe. Inden det er spisetid, stiller Julie Mosdal sig med sig op og præsenterer dagens måltid. Og så går fade og skåle rundt. Ved et af bordene fortæller musiklærer Jacob Grundkær: “Vi spiser så godt, at jeg helt er holdt op med at gå på restaurant.” Ved et andet bord fortæller eleven Rose Marie P hilippon, at hun, selvom hun elsker kød, nok snart vil være vegetar: “Vegetarmaden her er bare så lækker!” Snakken går ved bordene, ved Kalle Lunds bord diskuteres det, om det gerne må gøre ondt, når, man spiser chili. Kalle Lund tvivler. Vil styrke måltidsfællesskabet Forstander Rasmus Bro Henriksen fortæller, at skolen går meget op i, at maden også bliver til en oplevelse og til noget, eleverne kommer til at holde af at gøre sammen.

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

med at gøre et stort rivejern rent. Det har været brugt til ost: ”Det er jo pissehårdt det her ost.” Anja Asmussen fortæller, at det er betingelserne, hvis man gerne vil have pizzasnegle. Og det vil han trods alt gerne. Det vil Kalle Lund også gerne. Inden han træk ker i civil og er færdig med en uge i køkkenet, når han lige at fortælle, hvad han også er glad for at have lært i køkkenet: ”Jeg har lært at holde orden og have styr på tingene. Det var jeg ikke så god til før.”

Skolens 3 maddannelsesmål

Forstander Rasmus Bro Henriksen i skolens urtehave, som bliver brugt aktivt i elevernes maddannelse.

1. At lære eleverne at have respekt for håndværket i madlavning 2. At danne eleverne til at sætte pris på at spise sammen og at tale sammen omkring måltidet 3. At danne eleverne til at turde at prøve nye smage af og finde ud af, hvad de kan lide og ikke kan lide

“Måltidsfællesskabet er noget, vi gerne vil styrke. Vi vil gerne gøre det at spise sammen til en ting, man også kan gøre til hverdag derhjemme. Der kæmper vi en større kamp.” Rasmus Bro Henriksen mener, at det er noget, der skal forsvares: “Der er kommet en tendens til, at det at sætte sig sammen ved bordet, er blevet noget, man gør i weekenden – som noget særligt. Måltidet samler dagen og familien, og det har en opdragende effekt, at vi lægger så stor vægt på det,” siger han. Ifølge Rasmus Bro Henriksen har det noget at gøre med at have ambitio ner som skole, som rækker ud over livet det ene år på skolen. “Vi skal ville eleverne noget, præ ge dem på en opbyggelig måde til at tage et ansvar som medborgere. Og der har køkkenet og personalet i køk kenet en stor rolle. Eleverne får nogle gode vaner og en bevidsthed om kvali tet, som de kan tage med sig,” siger han. For dagens køkkenhold er der blot tilbage at rydde op, gøre rent og bære affald ud. Albert O’Shea slider

KILDE Rasmus Bro Henriksen, forstander på Aarhus Efterskole

Eleverne lærer også, at rengøring og oprydning er en væsentlig del af en god måltidskultur.

OPHOLD FOR EFTERSKOLER 2020

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN

• Nordsjællands ophold for efterskoler tæt på alle attraktioner på Sjælland. • Bo i vores hytter med og uden forplejning. • Stor legeplads, bål sted til snobrød, hoppepude , fodboldbane, bordtennis. • Ring nu og book jeres næste ophold, vi er klar til at hjælpe jer.

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen. Dette favorable vaske system er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet. Ring og hør nærmere.

Tisvildeleje Camping Nordsjælland Her laver vi god mad  Med venlig hilsen Anitta & Kim Sandager 40 35 303 7 / 24 89 37 73

amping.d

vildelejec

www.tis

Mogens Marquards Vaskerier ApS V/ Morten Marquard Tlf. 30981370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

At favne elever med psykiske udfordringer Psykologhjælpen tilbyder et kursus der henvender sig til personale på efterskoler, som beskæftiger sig med elevernes psykologiske trivsel og behov. Kurset klæder dig på til det observerende og støttende arbejde med eleverne i hverdagen.

Med fra kurset får man:

Lene Hvam (Cand.Psych.Aut., Indehaver)

• Viden om typiske problematikker hos psykisk udfordrede elever • Screeningsværktøjer til at vurdere behovet for ekstra hjælp og støtte • Samtale-redskaber til arbejdet med unge mennesker i mistrivsel

Praktisk information

Kurset foregår i Psykologhjælpens lokaler på Fredensgade 29, 8000 Aarhus C. Kurset forløber over 2 lørdage kl. 9:00 – 17:00. Næste kursus er den 7. marts og 21. marts 2020. Tilmelding via vores hjemmeside: www.psykologhjælpen.dk eller på tlf. +45 25 68 68 01 Pris: kr. 3850,- ekskl. moms (inkl. forplejning, materialer og diplom)

EFTERSKOLERNE

Mai Møller Buus (Cand.Psych)

Underviserne Lene har en bred og mangeårig erfaring i at hjælpe unge og voksne gennem terapi, coaching og kurser. Mai har en solid erfaring i det psykologiske arbejde med unge og har tidligere arbejdet som mentor for sårbare og udsatte unge.

Tendens

12% af de unge 16-24-årige er alvorligt ensomme. Tallet for de unge mænd er cirka 10%, for de unge kvinder er det cirka 15% KILDE ’Ensomhed blandt unge’, foretaget af forskningsog konsulenthuset Defactum for Mary Fonden, 2019

Ung og ensom Mere end hver 10. ung er svært ensom. Ensomhed kan føre til depression, stress og angst. Derfor har de unge brug for hjælp til at blive en del af nogle positive fællesskaber. For mange sker det ikke af sig selv – heller ikke på efterskolerne.

I Danmark er der de senere år kommet stadig flere en somme unge. 12 procent af de unge mellem 16 og 24 år er svært ensomme. Blandt drengene gælder det 10 procent, mens tallet for pigerne er oppe på 15 procent. Det viser undersøgelsen ’Ensom hed blandt unge’ fra 2019, som er foretaget af forskningsog konsulenthuset Defactum for Mary Fonden blandt 3.790 unge fra Region Midtjylland. Undersøgelsen er den nyeste på området, og selvom den ikke er fuldstændig repræsentativ for hele landet, er den i tråd med ad skillige andre undersøgelser, bl.a. Den Nationale Sundhedsprofil og de regionale sundhedsprofiler. Flere efterskolefolk, som Ma gasinet Efterskolerne har været i kontakt med, bekræfter billedet af, at mange unge i dag har svært ved at finde ind i fællesskaber og tætte relationer. Mange efterskoler holder allerede arrangementer for elever, forældre og lærere med fokus på ensomhed. En af de efterskoler, hvor de forsøger at gøre noget ved problemet, er Høng Efterskole. “Som forstander oplever jeg, at presset på de unge er stigende. Særligt i starten af skoleåret er der elever, der fortæller, at de ikke kan

finde ind i et nært fællesskab. De har ikke fået gode og nære venskaber. De oplever, at de er ensomme, at de ikke kan falde til, og at de er de eneste, der har det sådan,” siger forstander på Høng Efterskole, Thorkild Specht. Ensomme unge kan være meget forskellige. Nog le er måske stille og introverte, mens andre føler sig socialt akavede og kan have svært ved at begå sig i et

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

EFTERSKOLERNE

Tendens

ungefællesskab, endnu andre er blevet mobbet. Fælles for dem er, at de har en øget risiko for at kæmpe med selvtilliden og selvværdet, lyder det fra lektor og forsk ningsleder ved Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen. “Deres ensomhed kan få dem til at sætte spørgs målstegn ved, om de er noget værd. De har brug for hjælp til at finde ind i positive fællesskaber, for man kan ikke bare regne med, at de selv har modet eller selv tilliden til det,” siger Niels Ulrik Sørensen, som forsker i fællesskaber og trivsel og mistrivsel blandt unge. Indtil for 10-15 år siden målte man slet ikke på en somhed blandt unge. I dag står det dog klart, at flere unge end ældre føler sig ensomme. Fra forskningen ved vi også, at det er særligt alvorligt at føle sig ensom i ung domsårene, hvor man skal finde ud af, hvem man selv er, samtidig med at der sker en masse forandringer i ens liv.

Konsekvenser af ensomhed “Unge udvikler sig i høj grad ved at spejle sig i hinanden. Det er meget afgørende for dem at være en del af en vennekreds og at have nogen, de er tætte med,” siger Niels Ulrik Sørensen. Næsten halvdelen af de unge, der er svært en somme, er ifølge Defactums undersøgelse fra 2019 i daglig kontakt med venner. Så selvom man udefra set har mange venner, er det langt fra det samme, som at man har nogen, man føler sig tæt med. Netop det er de meget optagede af i Mary Fonden, som har haft ensom hed som indsatsområde siden 2011 og for nylig også er gået ind på efterskoleområdet. Mary Fonden, Just Hu man, Tuborgfondet og Efterskoleforeningen har indgået partnerskab omkring at sikre bedre trivsel blandt unge. “Unge, der kæmper med ensomhed, mangler ikke nødvendigvis kontakt med andre unge, men de mangler den nære kontakt. Det venskab, hvor man tør tale om det, som er svært og måske sårbart. Derfor arbejder vi med at hjælpe de unge til at opbygge ærlige og stærkere relationer og netværk,” siger udviklings- og analysechef i Mary Fonden, Heidi Krumhardt Mortensen. Hun understreger, at det er vigtigt at skelne mellem kortvarig ensomhed, som er helt normalt og ufarligt, og langvarig ensomhed, som kan blive ska

• Kortvarig ensomhed er helt normalt og ufarligt • Langvarig ensomhed kan mindske eller skade vores sociale kompetencer. Langvarig ensomhed kan også føre til for højt blodtryk, dårlig søvn, stress, selvskade, angst, depression og selvmordstanker • Fire ud af ti unge, som er svært ensomme, har samtidig et højt stressniveau, mens en ud af tre unge, som er svært ensomme, samtidig har symptomer på depression KILDER ’Ensomhed blandt unge’, 2019, foretaget af forskningsog konsulenthuset Defactum for Mary Fonden, ventilen.dk, Den Nationale Sundhedsprofil, 2017

delig. Langvarig ensomhed kan føre til helbredsmæs sige problemer som bl.a. for højt blodtryk, dårlig søvn, stress, selvskade, angst, depression og selvmordstan ker. Det gør det så meget desto vigtigere at tage fat, før det kommer så vidt, er eksperterne enige om.

Nora Rongsted, 16 år, 9. klasse på efterskole i 2018/19

Ensomhed er tabu Eksperterne er også enige om, at et efterskoleophold kan spille en afgørende rolle i et ungt menneskes liv. Vel at mærke hvis de ansatte på efterskolen og de andre elever opdager, at der måske går nogen rundt på gan gene, som ikke føler sig som en del af fællesskabet,

Jeg er vant til at få mange kys og kram af mine forældre. Det savnede jeg på efterskolen. Derfor kunne jeg godt føle mig ensom, selvom jeg ikke manglede venner i starten. Jeg har meget svært ved at dele mine følelser med andre. Derfor kunne det være svært at fortælle andre, at jeg var ked af det. Jeg følte, det var nemmere at snakke med lærerne om det, der var svært. Jeg brugte primært min kontaktlærer og min dansklærer, fordi det var dem, jeg følte mig mest tilknyttet til. Jeg ringede dog også hjem til mine forældre, hvis ikke der var en lærer, jeg følte mig knyttet til, jeg kunne tale med. Jeg følte, at jeg hurtigt fik venner på skolen. Jeg havde dog stadig svært ved at få tætte venner. Nu ved jeg, at det tager lang tid at få en tæt ven, og at det er helt normalt. Venner er ikke bare noget, man får, det er noget man kæmper for. Hvis man føler sig ensom på en efterskole, kan det være svært at sige det til de andre elever. Måske fordi man gerne vil have, at andre ser på en og tænker, at alt kører. Jeg ville ønske, at de ansatte på min efterskole havde kæmpet mere for fællesskabet, fordi der var en masse problematikker, bl.a. mobning. Det havde en meget negativ effekt på os elever. Jeg ville ønske, at fællesskabet havde været stærkere. Hvis man skal have et godt efterskoleår, skal både elever og lærere kæmpe for det. Hvis en efterskole gerne vil gøre fællesskabet bedre, skal man aldrig sige: ’Vi skal ikke gøre mere for fællesskabet, for nu er det så godt som muligt’. Man kan altid kæmpe mere for fællesskabet.

“Jeg har meget svært ved at dele mine følelser med andre” — NORA RONGSTED, TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV

og som heller ikke kommer til det, med mindre de får et kærligt skub – eller otte. “Nogle af disse unge har negative oplevelser af fællesskaber med sig og kan være bange for, at andres intentioner er en anden, end den er. De skal finde et an det mod til at tage imod de invitationer, som mange an dre tager for givet. Måske skal de spørges otte gange, før de tør sige ja tak,” siger Tine Oxholm, seniorprojekt leder for Mary Fondens indsatsområde ensomhed. Med det siger Tine Oxholm også, at man som ef terskole ikke kan tage for givet, at det fællesskab, som så mange efterskoler er kendt for, føles særlig fantastisk eller inkluderende for disse unge. Det billede bekræfter Camilla Lund Riemann fra den frivillige sociale organisation Ventilen, der i mere end 20 år har arbejdet med at forebygge ensomhed blandt unge. Hun er koordinator for ’Ventilen Fortæller’ og er ofte ude at holde workshops og forløb på efterskoler. “Efterskolen er en hypersocial virkelighed, hvor der er forventninger både fra omverdenen og dig selv til, at: ’Nu får du endelig venner. Nu er du landet et sted, hvor du slet ikke kan undgå at falde til’. Hvis du så føler, at det kan du ikke leve op til, kan det gøre ekstra ondt,” siger Camilla Lund Riemann.

EFTERSKOLERNE

Tendens

“Denne og andre efterskoler er utroligt gode til at styrke fællesskaber og relationer. Sammen kan vi med dette projekt gøre en forskel for unge landet over” — KRONPRINSESSE MARY TIL ELEVERNE UNDER ET BESØG PÅ HØNG EFTERSKOLE, SOM DELTAGER I ET NYT PROJEKT OM AT STYRKE UNGES TRIVSEL

Niels Ulrik Sørensen tilføjer, at ensomhed kan være meget svært at tale om: “Det er enormt tabubelagt at sige højt: ’Jeg er en som’. Der er ingen tvivl om, at det inkluderende fælles skab på efterskolen allerede i dag gør en masse godt, men står man midt i det og føler sig udenfor, kan det opleves som meget skamfuldt at indrømme. Så længe det ikke bliver italesat af andre, føles det, som om det alt sammen er ens egen skyld, og at man ikke er god nok til at være en del af det her fællesskab,” siger han. Det bekræfter både Ventilen og Mary Fonden fra deres arbejde med unge på efterskoler. Hos Mary Fonden arbejder de af samme årsag meget med positive fællesskaber. “Hvis man har slået sig hver gang, man er gået ind i en relation, ender man med at trække sig. Det er enormt vigtigt, at de unge får opbygget nogle positive erfaringer om fællesskaber, så de kan få vendt det billede,” siger Heidi Krumhardt Mortensen. Det er noget af det, som Mary Fonden, Just Hu man, Tuborgfondet og Efterskoleforeningen samar bejder omkring. Organisationernes fælles projekt har til formål at styrke de unges sociale trivsel og forud sætninger for hver især og i fællesskab at bidrage til en socialt stærk ungdomsgeneration. En del af arbejdet går derfor også ud på at få de stærke elever på skolen med. Metoderne og materialet er ved at blive testet på tre efterskoler, Høng Efterskole, Flakkebjerg Efterskole og Haslev Idrætsefterskole.

Vil I styrke trivslen på jeres skole? • Mary Fonden, Just Human, Tuborg fondet og Efterskoleforeningen er gået sammen om at styrke trivslen blandt unge • I dette skoleår videreudvikles og tilpasses projektet i samarbejde med elever og lærere på tre udvalgte pilotefterskoler • I skoleåret 2020/2021 skal projektet afprøves og evalueres på 20-30 efterskoler rundt om i landet • Har I på jeres efterskole lyst til at del tage i projektet eller høre lidt mere om det, kontakt da konsulent i Efterskole foreningen Lis Brok-Jørgensen på lbj@efterskolerne.dk eller 33 17 97 64

KILDER Mary Fonden og Efterskoleforeningen

De stærke elever skal med Noget af det, der har overrasket medarbejderne fra Mary Fonden mest, når de i forbindelse med projektet har været ude på efterskolerne er, at en del af de ele ver, der har det godt, har svært ved at sætte sig ind i, at nogen overhovedet kan have svært ved at komme ind i fællesskabet på efterskolen. Samtidig ser de en tendens til, at eleverne mener, at ’det må de selv klare’. Det kan Niels Ulrik Sørensen genkende fra sine tidligere studier af efterskoleelever. “Vi hørte flere elever give udtryk for, at ingen be høver at være udenfor på efterskolen. Ofte lød forkla ringen, at de, der befinder sig uden for fællesskaberne, ikke selv ønsker at være med,” siger han. Ifølge Niels Ulrik Sørensen skal de voksne på ef terskolerne i højere grad hjælpe de unge med at sætte ord på, hvordan det føles at stå på kanten af et fælles skab og føle sig udenfor og inddrage de mange elever, som er en del af fællesskabet, og som kan hjælpe til med at invitere de andre ind. Det er noget af det, de ifølge forstander på Høng Efterskole, Thorkild Specht, har fået sat ord på sammen med eleverne det seneste år. Her har eleverne nemlig

været igennem en lang række øvelser som en del af det trivselsprojekt, som fra næste år skal bredes ud til efter skoler i hele landet. “Deltagelsen i projektet har betydet, at vi har fået en fælles og koordineret tilgang til de unges udfordrin ger og er blevet bedre til at styrke de unges relationer og fællesskabet på skolen,” siger Thorkild Specht. Eleverne har været igennem en række øvelser inden for temaerne fællesskab, kammerater, forstå dig selv og andre, mig og min mobil, søvn mv. En af dem, Emil Obel Jakobsen, oplever, at det har gjort det lettere at betro sig til hinanden.

EFTERSKOLERNE

Tendens

Dicte Holm Mathiesen, 17 år, 9. klasse på efterskole i 2017/18

“Øvelserne har kickstartet en helt anden måde at være social på. Dem, der havde svært ved at tale med andre før, føler sig mere trygge nu. Jeg tror også, at projektet har gjort det lettere for os at sige både til lærerne og hinanden, hvis vi har det svært,” siger han. En anden elev, Laura Klitgaard Nicolaisen, oplever også, at der er kommet en ny åbenhed blandt eleverne. “Vi ved meget mere om hinanden nu. Jeg har f.eks. flere venner på skolen, som har social angst, og det har virkelig hjulpet dem. En af mine gode venner sagde til mig: ’Jeg tror aldrig, jeg har følt mig så rolig og så meget som en del af et fællesskab’.”

Det var meget svært for mig at starte på efterskole. I introugen skulle vi lave en masse lege og ’break-theice’-øvelser. Det var ekstremt grænseoverskridende for mig, fordi jeg både er introvert og har nogle elementer af social angst. Helt fra starten fik vi en kontaktgruppe. Det var jeg super glad for. Det betød, at jeg ikke skulle bruge tid på at bekymre mig om, hvem jeg skulle sidde og spise med, og hvem jeg kunne følges med til de forskellige steder. Jeg kunne godt bekymre mig om at have nogen at være sammen med, når vi skulle til arrangementer uden faste siddepladser. Jeg har aldrig villet være den underlige pige, der ikke havde venner. Derfor sætter jeg pris på at have en bekendt at stå sammen, så det ligner, at jeg ’har venner’. De første, jeg blev venner med, var dem i min kontaktgruppe, og de introducerede mig til deres venner fra andre grupper. Jeg tror nogle gange, at efterskolen kan overse, hvor meget en kontaktgruppe bidrager til at skubbe folk sammen helt naturligt. Min kontaktgruppelærer gjorde meget ud af at oplyse om muligheden for at have personlige samtaler med ham. Hvis der bliver skabt et godt forhold mellem en lærer og en elev, er det godt.

“Jeg har aldrig villet være den underlige pige” — DICTE HOLM MATHIASEN, TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!

INSPIRATION SKI 2021

Tag med på en af vores inspirationsture til NORGE 3. - 6. JANUAR ØSTRIG 4. - 7. JANUAR SVERIGE 19. - 22. MARTS Kontakt os nu - hurtig deadline

TAK FOR SAMARBEJDET I 2019

PÅ MED UNITAS REJSER FÅR I HVER GANG...

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak til de mange skoler, der rejste ud i verden med os i 2019. Vi glæder os til det nye år, hvor vi igen får mulighed for at give jeres elever en oplevelse for livet. De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser.

• • • • • • • •

Attraktive priser En skolerejse der matcher jeres budget Én erfaren rejsekonsulent fra A-Z Troværdighed, ærlighed og tryghed Indkvartering gearet til ungdomsgrupper Et program tilpasset jeres ønsker og behov Et bureau hvor værdier er mere end ord En socialansvarlig rejse

REJS TRYGT UD I VERDEN. VI ER TÆT PÅ. VERDEN RUNDT

+45 8723 1240

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg skole@unitas.dk

Tendens

Sådan hjælper du ensomme unge Det kan både være svært at se, om en elev føler sig ensom, og at vide, hvordan du bedst hjælper. Koordinator for ’Ventilen Fortæller’ Camilla Lund Riemann giver gode råd. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

Se efter tegn Nogle elever larmer meget, hvis de mistrives. Andre forsøger at gå i et med panelet og kan være mere vanskelige at spotte. De ensomme er ofte dem, du som lærer ikke kan huske navnet på et par måneder inde i skoleåret. Det er dem, der har en tendens til at holde sig meget for sig selv. Dem, der har det svært med aktiviteter, der ikke er strukturerede. Måske hægter de sig meget på de voksne. Eller hægter sig på en gruppe uden egentlig ikke at være med. Det er også dem, der ikke bidrager, siger noget, ikke bliver spurgt eller for eksempel ikke deltager aktivt i gruppearbejdet. Hvis du observerer en ung, der lever op til tre-fire af disse punkter, kan det være grund til at reagere. Vend dog først med dine kolleger, om de har set noget af det samme, og hvis det er tilfældet, så gå direkte til den unge og tal med ham eller hende.

Vis interesse Sig f.eks. til den elev, du er bekymret for: ’Jeg har lagt mærke til, at du sidder meget alene på værelset – hvem snakker du egentlig med?’ Eller: ’Jeg synes, du nogle gange ser lidt trist ud. Er det mig, der er helt forkert på den, eller er der noget om det?’ Det er vigtigt at være åben over for, at det, du har observeret, måske ikke er sådan, den unge selv opfatter det. Lyt også til elevens egen oplevelse af situationen og hjælp eleven med at sætte ord på sine følelser.

Vær vedholdende Hvis den unge slet ikke deler din oplevelse af, at der skulle være noget galt, skal du selvfølgelig anerkende og respektere den unges grænser. Men det er yderst vigtigt, at du følger op, hvis du fortsat er bekymret. Gør eleven opmærksom på, at du respekterer, hvis han eller hun ikke vil tale om det lige nu, men at du altså stadig er bekymret og vil spørge ind til det igen. Tit handler afvisningen om, at den unge før har oplevet en sådan opmærksomhed, men så har oplevet, at når det kom til stykket, havde den voksne alligevel ikke tid til at hjælpe eller lytte. Så følg op!

Ros og anerkend den unge Efterskolelivet er en stor omvæltning for alle, og det er forståeligt, at det kan være svært. Anerkend den unge for at have taget skridtet og flyttet væk fra familie og venner, og husk ham eller hende på, at det er okay, at man ikke falder til de første uger eller måneder. Har du observeret, eller giver eleven udtryk for, at der er nogen steder, hvor det går godt, så fokusér på det. Trives eleven godt i den lille gruppe, hvor de har friluftsliv, eller er eleven et kreativt talent på skriveholdet, så ros og anerkend dette. Det kan åbne for en snak om, hvad der fungerer i netop disse rum, og hvordan det kan bæres videre.

Tænk i knap så krævende aktiviteter

man tager udgangspunkt i en halvanden time, der ikke er programsat, kunne der f.eks. altid være en serie på storskærm, hvor der kører julekalender eller 'Friends', hvor man bare kan være til stede uden at skulle yde noget.

Inddrag de stærke elever Lær eleverne, hvor vigtigt det er at sige godmorgen og hej til hinanden – også til dem, der ikke er ens hjertevenner. For en, der føler sig ensom, kan et lille hej gøre en kæmpe forskel. Lad eleverne øve sig i at se dem, der måske står lidt uden for cirklen og invitere dem ind. Det kan godt være super irriterende, hvis de siger nej hele tiden. Men hvis man selv er godt kørende socialt, koster det ikke særlig meget at spørge: ’Vil du med op og se Game of Thrones’, ’vil du med ud at gå en tur sammen med os’, ’hvad synes du om …?’ Lær eleverne at være tålmodige med dem, som måske virker, som om de hellere vil være alene. For det kan godt være, der ligger noget andet bag.

For nogle elever kan det være svært at navigere i de tidspunkter på dagen, som ikke er skemalagt eller på anden måde organiseret. For dem kan halvanden time, hvor man bare kan hænge ud, lave lektier, eller hvad man nu har lyst til, føles helt uoverskuelig. Her vil dem, der føler sig ensomme, måske bare skynde sig op på værelset for at undgå, at nogen at opdager, at de ikke har nogen at være sammen med. Se evt. på, om I kunne skabe nogle rum, hvor eleverne kan slappe af og være sammen. Hvis

EFTERSKOLERNE

#efterskolestemmer

Hvis jeg var forstander for en dag, ville jeg … TEKST Anna Rossman Thejsen FOTO Marie Torp Christensen/ Brejning Efterskole

Magnus Christensen, 16 år, 10 kl., Brejning Efterskole

#Efterskolestemmer … sørge for, at der altid var varm mad både til fro kost og aftensmad. Det ville være cool. Hvis jeg var forstander, ville jeg også oftere spise frokost sammen med eleverne. Jeg ville også sige til lærerne, at de skulle komme mere ud og lave aktiviteter sammen med eleverne, f.eks. spille rundbold sammen. Så lærerne ikke bare bliver sådan nogen, der går rundt og siger til eleverne, når der er noget, de ikke må. Og så ville jeg huske alle de ansatte på, at de også skal huske at sige til eleverne, når der er noget, de gør godt.

Bertil Gyde Skyttegaard Andreasen, 16 år, 10 kl., Brejning Efterskole

Semine Kherun Skotte, 15 år, 10. kl., Brejning Efterskole

… inddrage mig selv mere i aktiviteter sammen med eleverne. Selvom vores forstander gør det ret godt, ville jeg personligt tale mere med elev erne. Hvis man kun taler med forstanderen, når man er kommet i fedtefadet, kan man få et lidt forkert billede af forstanderen. Jeg ville også prøve at gøre det lidt mere tydeligt for eleverne, hvornår de er i skole, og hvornår de har fri. Det bliver meget flydende, når du er på efterskole, og kan være svært at skille ad.

… gøre vores bæredygtige tiltag meget bedre. Når vi bruger bionedbrydeligt engangsbestik, ryger det bare i den almindelige skraldespand. Jeg ville sørge for, at vi kunne smide det til kom postering. Jeg ville også informere eleverne bedre om radiatorer. Vi har fået lidt at vide, men folk sover med åbent vindue og radiatoren på fem og har ikke fattet, at det er spild af energi. Jeg ville også se at få fikset nogle af de hånd vaske, der er helt smadrede og de bygninger, der er slidte. Men ellers er jeg egentlig ret til freds med min skole.

... se at få fikset nogle håndvaske

2-årig HF

én uddannelse - mange muligheder

HVOR?

HVAD? En gymnasial ungdomsuddannelse på 2 år, der giver dig adgang til videregående uddannelse

Du kan tage 2-årig hf på VUC i Odense, Glamsbjerg og på Ærø

Kom til Åbent hus! Se hvornår på vucfyn.dk/åbenthus www.vucfyn.dk/hf2

Eftertryk

Mathias ville på efterskole Mathias Kvistgaarden tog sidste år på efterskole trods vennernes advarsler om, at det kunne gå ud over både hans fodboldkarriere og skolegang. I dag spiller han på ungdomslandsholdet og går i gymnasiet. Alle unge burde unde sig selv et år på efterskole, mener han. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Det er spild af et godt år. Sådan sagde mange af Mathias Kvistgaardens venner, da han fortalte dem, at han ville på efterskole i 10. klasse. De forstod ikke, at en, der er så seriøs omkring sin fodboldtræning, ville sådan noget. At en, som Mathias Kvistgaarden, der styrede direkte mod drømmen om at komme på ungdomslandsholdet, ville rive et år ud af kalenderen. Flere af vennerne advarede også mod, at man ’ikke lærer noget’ på efterskole. “Jeg tror, at mange har fordomme om efterskoler. Om at det bare er sådan et år, hvor man ikke lærer no get. De forstår ikke, at en efterskole er et skoleår med fokus på fællesskab og mere end bare en skole,” siger Mathias Kvistgaarden. Han sidder i Michael Laudrup-Loungen på Brøndby Gymnasium, hvor han nu går i 1.g og har fået bevilget en fritime til at fortælle om sit efterskoleophold. Gymnasiet ligger i samme bygning som Brøndby Stadion, hvor han er godt på vej til at gøre fodbolddrømmene til virkelig hed. Han spiller på U19 og blev i efteråret for første gang udtaget til ungdomslandsholdet i fodbold. På trods af vennernes modstand insisterede han dog på at tage et år på efterskole, inden han gik bøger nes og boldens vej. Et valg, som både hans forældre og klub heldigvis bakkede op om. Og et valg, han ikke et

sekund fortryder: “Du får et særligt bånd til dem, du bor sammen med. Du lever op og ned ad dem hver dag. Du bor sammen med dine bedste venner. Jeg tror, at ople velserne og vennerne, man får på efterskolen, er noget, man tager med sig resten af livet.” Fodbold er Mathias’ liv Et par drenge i Adidas-tøj slentrer forbi. Mathias Kvist gaarden nikker og smiler til dem. På fodboldbanen udenfor de store vinduesglaspartier er et par super ligaspillere i gang med at træne sammen med nogle ungdomsspillere. I årevis har fodbold fyldt de fleste af de vågne ti mer i Mathias Kvistgaardens liv. Drengen fra Birkerød begyndte som seksårig at spille i klub i hjembyen, som 11-årig rykkede han til Lyngby Boldklub. Hans talent som angriber var tydeligt for de fleste, og i en alder af 13 kom han til Brøndby IF, hvor han har spillet siden. Der gik det op for ham selv, at drengedrømmen om at blive professi onel fodboldspiller måske ikke var så uopnåelig endda. “Indtil da var det bare noget sjovt og hyggeligt, jeg gjorde sammen med vennerne. Men så opdagede jeg, at jeg havde talent for det og kunne opnå noget med det,” husker han.

Derfra blev livet mere seriøst. Mathias Kvistgaarden lær te at tænke over, hvad han spiste og drak, ikke at gøre noget dumt, som han ville fortryde senere, og han lærte værdien af at få en god nats søvn før en af ugens mange morgentræninger. Hele vejen igennem var det noget, han selv ville og var glad for. Han vidste dog også, at han ikke ville lade ambitionerne om en fodboldkarriere stå i vejen for et år på efterskole. Ikke mindst fordi han havde set, hvor glad hans nu 21-årige storebror Magnus var for sit år på efter skole. Han havde også forestillet sig, at han ligesom som Magnus skulle på Oure Efterskole. Da det kom til stykket, faldt valget dog på Brøndby Idrætsefterskole, så han både kunne passe sin fodbold og sin skole. Skolen som frirum Selvom skolen ligger lige op ad Brøndby Stadion og ikke ude på landet på Fyn, som han oprindeligt havde forestillet sig, oplevede han, at efterskoleåret mentalt flyttede ham ind i en verden med mere ro og frirum, som

“På skolen handler det hele ikke om at være bedst” — MATHIAS KIVSTGAARDEN, TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV

han selv beskriver det. Et frirum, som han under alle, der dyrker sport på et højt plan, at prøve at opleve. “Når sport fylder så meget i ens hverdag, som det gør i min, er det fedt at komme på efterskole. På skolen handler det hele ikke om at være bedst. Der er du bare dig selv sammen med vennerne. Jeg tror, det er sundt for sindet at komme lidt væk fra alt det seriøse,” siger han.

EFTERSKOLERNE

Eftertryk

Selvom han stadig elsker sit liv med fodbold, kan det også blive lidt af en trummerum, mener han. Hvor man hele tiden tænker på den næste træning og på, hvad der er fornuftigt at gøre. “Du lever et meget seriøst liv hele tiden, når du dyrker sport på et højt plan. Du skal hele tiden koncentrere dig om at blive bedre og om ikke at lave fejl.” På Brøndby Idrætsefterskole går alle op i idræt, men der er ingen krav om, at man skal være på et højt sportsligt niveau for at komme ind på skolen. For Mathias Kvistgaarden betød det meget, at han på den ene side kunne få fri til at passe sin træning og på den anden side også var omgivet af andre unge, som var anderledes end ham selv. Han følte altid en særlig ro indfin de sig, når han trådte ind på skolens område. “Når jeg kom tilbage på efterskolen efter træning, følte jeg, at det fjernede et pres fra mine skuldre. Efterskolen var mit frirum.” Efterskolen rev ham også ud af den vante trummerum. Når Mathias Kvistgaarden troede, at han skulle ligge på sit værelse og hvile sig, kom der måske seks drenge tumlende ind og

På efterskolen lærer man ifølge Mathias Kvistgaarden både at være seriøs og at kunne koble fra.

Mathias Kvistgaarden er glad for sit fodboldliv og gymnasiet, men savner fællesskabet på efterskolen.

hev ham med over i hallen for at prøve en eller anden ny sport af. Eller en lærer fandt på, at de skulle have fælles sang. Eller også endte han og efterskolevennerne med at spille brætspillet Partners, Meyer eller Poker – uden at spille om penge, skynder han sig grinende at sige. Eller bordfodbold om sodavand med lærerne. “Jeg savner rigtig meget det fællesskab. Du bliver revet med af den stemning, der er på efterskolen. Af en der kommer og smiler, når du er træt, og hiver dig med ud for at lave noget sjovt,” siger han. Mathias Kvistgaardens fritime fra gymnasiet er ved at være slut. Han skal snart op til time igen og lære om digital dannelse, som er på skemaet i dag. Han opfordrer alle, måske især dem, der er meget seriøse omkring deres skole eller sport, at give sig selv lov til et år på efterskole. “Hvis ikke de prøver det nu i den her alder, kommer de aldrig til det. Man kan godt være seriøs med sin skole og sin sport og samtidig gå på efterskole. Man lærer fak tisk, at man godt kan koncentrere sig om flere ting, man lærer både at være seriøs og at kunne koble fra. Det tror jeg, man tager med sig i resten af livet.”

Uddannelse, sport og sundhed i Brøndby • Brøndby Kommune har en ambition om at gøre området omkring Brøndby Stadion og Danmarks Idrætsforbund til et aktivitetscentrum inden for sport, uddannelse og sundhed • Brøndby Gymnasium blev etableret i 2005 med daværende Brøndbyborgmester, Kjeld Rasmussen (S), som initiativtager. Brøndby Idrætsefterskole blev etableret fem år senere på initiativ af Brøndby IF • Både gymnasiet og efterskolen er oprettet som undervisningstilbud for unge, der både ønsker at passe deres skolegang og at kunne dyrke idræt på så højt niveau som muligt. Der er ingen krav om, at man skal have et vist sportsligt niveau for at komme ind på hverken efterskolen eller gymnasiet, og det er heller ikke et krav, at man skal være tilknyttet Brøndby IF KILDER Brøndby Idrætsefterskole, Brøndby Gymnasium og brondby.com

E-SPORT & SPORTSREJSER Vi arrangerer rejser til de store e-sportevents ude i verden, som også kan kombineres med fokus på kultur- og storbysoplevelser. Vi er sportens foretrukne rejsepartner og har stor erfaring med sportsspecifikke skolerejser for efterskoler og højskoler. Medlem af Rejsegarantifonden medlemsnr. 1525. Kontakt os på: Tlf. +45 53 60 05 35 Mail: jacob@holrc.dk

EFTERSKOLERNE

ja eller nej?

For eller imod totalforbud mod tobak? Bliver det mere spændende at ryge eller bruge snus, når det er forbudt? Vi har talt med en forstander, som går ind for totalforbud mod tobak på efterskoler. Og en forstander, som tillader elever at fortsætte, hvis de allerede er afhængige, når de begynder på skolen. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Ja!

Udelukker et totalforbud mod tobak ikke nogen elever? Nej. Der er nogle, som udelukker sig selv. Dem, som har besluttet, at de vil ryge eller bruge snus. Det er ikke anderledes, end at du ikke må slå andre.

Maria Vinding Perera

Er et forbud ikke med til at gøre det mere spændende?

• Har været forstander på Femmøller Efterskole i nærheden af Aarhus i otte år • På Femmøller Efterskole er tobak forbudt. Elever, som er afhængige ved skolestart, kan få lov at bruge nikotintyggegummi eller -plaster og indgå en nedtrapningsaftale med skolen

Der ligger det i dit spørgsmål, at alt, hvad vi laver forbud mod, bliver mere spændende. Du må heller ikke gå ud på motorvejen, men det får ikke eleverne til at gøre det.

Risikerer man ikke, at tobaksbrug foregår i skjul? Hvorfor forbyder I al brug af tobak på Femmøller Efterskole?

Jo, og de bliver supergode til at gemme sig. Hvis de bli ver opdaget, skal de hjem til deres forældre og i ryge stopforløb, og herefter er de velkomne tilbage med deres hjælpemidler, f.eks. tyggegummi, som nedtrap ningshjælp.

Femmøller Efterskole skal ikke være et sted, hvor de unge kan fortsætte eller begynde med at være for brugere af nikotin i nogen form. Udfordringen er, at de går sammen og laver et rygefællesskab, som er eks kluderende for dem, som ikke vil ryge eller bruge snus, og det trækker flere med sig. Man kunne også lave et fællesskab om at gå i musiklokalet eller se Friends. Vi vil hellere hjælpe dem med at finde gode fællesskaber.

Nej!

Hvorfor er det et problem helt at forbyde brug af tobak? Hvis du arbejder med unge mellem 15 og 18 år, ved du, at det er en alder, hvor man gerne vil frigøre sig og afprøve grænser. Et forbud kriminaliserer det, og så sker det i smug. Hvis vi ikke passer på, gør vi det mere interessant og spændende.

Kjeld Lykke Christiansen • Har været forstander på Dejbjerglund Efterskole tæt på Skjern i 13 år • På Dejbjerglund Efterskole kan elever, som allerede bruger tobak, få lov at fortsætte, hvis de indgår en nedtrapningsaftale. Den unge skal hente tobak på kontoret

Sender det ikke et dårligt signal, at efterskolen tillader brug af tobak? Jeg synes signalet om, at vi råber ud, at snus og rygning er forbudt, velvidende at det er umuligt, er dårligt. Når tobak er forbudt, bliver det tilfældigheder, der afgør, hvem vi opdager, og hvem vi bortviser. Vi skal finde må der at løse det på. Vi vil gerne have, at vi kan stole på eleverne. Hvis vi skal have elevernes tillid, skal vi også opføre os ordentligt.

Hvorfor tillader I, at elever, som bruger tobak, når de begynder, fortsætter? Det er for at hjælpe den unge og for at undgå, at nogen gør det i smug og trækker andre med sig. I stedet for at kriminalisere de elever, som er afhængige af tobak, går vi ind i en konstruktiv dialog med dem.

Hvordan hjælper I dem? Vi laver en skriftlig aftale om, hvor meget de må tage og i hvilket tempo, de vil trappe ud af forbruget. Jeg går ind i det som forstander, men hvis vi fornemmer, der er brug for det, kan vi få en misbrugskonsulent med ind over.

EFTERSKOLERNE

tema

Jennifer Mbabazi græd, første gang hun mødte en, der bor på gaden. På turen med efterskolen til København endte hendes møde med hjemløse Kenneth med, at hun forærede ham sin jakke.

“Jeg græd, første gang jeg så en hjemløs” Horne Efterskole i Nordjylland sender hvert år alle elever til København, hvor hjemløse viser de unge byen set med deres øjne. Turen er en del af et større dannelsesforløb, hvor eleverne lærer om livet som udsat og samler penge ind til hjemløse.

Turen er en del af projektet horneHjælp, som på et forløb over få uger sender efter skoleeleverne på en både mental og fysisk dannelsesrejse, hvor de lærer at forstå men nesker med andre forudsætninger i livet end dem selv og lærer om glæden ved at kunne gøre en forskel for andre. Rikke Gori Christensen fortæller, at det er helt bevidst fra skolens side, at de lader eleverne tage den lange togtur til København og så kom me direkte ud i gaderne at gå en hel dag. På den måde oplever de en snert af livet som hjemløs, før de senere i forløbet skal samle penge ind til Hus Forbi.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Lars Krabbe

“Må vi købe en shawarma?” spørger et par af drengene deres lærer Rikke Gori Christensen, så snart de kommer op over jorden ved Nørreport i København. Klokken er 12.30, og lidt over hundrede elever fra Horne Efterskole har været undervejs i bus og tog fra den nordligste ende af Danmark siden klokken 04.00 i nat. Deres lærer min der dem om, at de har spist deres medbragte madpak ker, og at der ingen udsigt er til mad lige foreløbig. Resten af dagen skal de i mindre grupper følge med hjemløse rundt i hovedstaden og lære byen at kende fra deres perspektiv. Det er første gang, mange af dem møder en hjemløs, men fjerde gang, at Horne Efterskole samarbejder med hjemløseorganisationen Hus Forbi om at lære et elevhold om livet som udsat. “Det er vores fællesskabsskabende tur. Mens an dre efterskoler holder en årlig gymnastikopvisning eller tager til udlandet, sender vi eleverne rundt i København med hjemløse,” siger Rikke Gori Christensen, der selv har været med alle årene.

To parallelverdener Clara Augusta Danielsen er fra Skanderborg og er en af de elever, som har set meget frem til dagen med de hjemløse, fortæller hun, mens hun står og skutter sig i sin store striktrøje på Nørreport. “Jeg forestiller mig, at det er lidt ligesom to paral lelverdener. For mig er Strøget jo et sted, hvor jeg kan shoppe, for de hjemløse er det et sted, hvor det handler om at overleve,” siger hun. En anden elev, Mathias Kyed Folsted fra Hjørring, har ikke tænkt så meget over det på forhånd, men ser også frem til at se København fra en anden side end turistsiden. Mathias Kyed Folsted, Clara Augusta Da nielsen, 26 andre elever og tre ansatte fra efterskolen, deriblandt Rikke Gori Christensen, bliver som den første gruppe sendt afsted med David Skov Pedersen fra Hus Forbi og hans hund Malthe.

EFTERSKOLERNE

tema

Mange af eleverne har kun været i København for at shoppe og som turister. David Skov Pedersen viser dem, hvordan byen ser ud set med en hjemløs’ øjne.

I begyndelsen er eleverne meget stille, og Rikke Gori Christensen og hendes kollega, trivselskoordinator Jette Svendsen, er dem, der må stille de første spørgsmål om, hvorfor David Skov Pedersen blev hjemløs. Før han endte med at bo på gaden i 12 år, boede David Skov Pedersen i Kolding sammen med en kæreste og hendes søn, havde firmabil og arbejdede for et stort rengøringsfirma. Mens David Skov Pedersen fortæller om sit liv dengang, leder han eleverne hen til den del af Nørreport, som vender ud mod Strøget. Fordi det er her, mange hjemløse lever, sælger aviser og sover. Hvis de tør. “Som hjemløs føler du dig nemt jagtet. Du ved aldrig, om der kommer en eller anden idiot og overfalder dig, mens du sover. Eller om politiet smider dig væk. Du er nødt til hele tiden at være på vagt,” fortæller han. “Alkohol har altid været en del af mit liv” “Hey,” råber David Skov Pedersen højt efter to drenge, der er kommet lidt væk fra flokken. “Så er der jer unge. I stopper ikke op og hilser. Går bare lige forbi. Der er så mange for domme om hjemløse, så megen uvidenhed.” David Skov Pedersen kigger rundt på eleverne en efter en. Alle er tavse, ingen ser på hinanden. Jette Svend

“Hils nu på os. Det koster sgu ikke noget,” siger David Skov Pedersen, der er træt af, at mange, også unge, har fordomme om hjemløse og ser lige igennem, når de går forbi på gaden.

sen træder lidt tættere på og spørger, om det ikke er rigtigt, at bare et hej kan gøre en stor forskel. David Skov Pedersen svarer, nu i et lidt blidere tonefald: “Jo, husk nu bare at hilse for fa’en. I aner ikke, hvor meget det betyder for en hjemløs, at bare ét menneske smiler og siger hej i løbet af en dag på gaden.” Flokken rykker tættere sammen omkring David Skov Pedersen. Nogle sender et forsigtigt smil, andre finder hin andens hænder eller stryger hunden Malthe med det blå tørklæde over dens grå pels. Clara Augusta Danielsen søger hen mod David Skov Pedersen og spørger til livet på gaden. Næste bid af David Skov Pedersens historie får gruppen ved Kultorvet. “Alkohol har altid været en del af mit liv. Jeg er vokset op med alkoholiske forældre. I skolen var jeg ham den hår de, som aldrig var bange for noget. Derhjemme tævede min far mig, og min mor var sgu for stiv til at opdage noget. Hvis jeg kom i skole med et blåt øje, sagde lærerne altid: ’Det var vel heller ikke din skyld denne gang, David’. Ikke én gang var der nogen, der spurgte, hvordan jeg havde det. Ikke én gang!” David Skov Pedersen har aldrig selv været alkoholiker. Hans misbrug fandt andre veje – i mange år bedøvede han sig selv i et blandingsmisbrug af rygeheroin, beroligende medicin og hash. Han kom først ud af misbruget, da han,

Da David Skov Pedersen endte på gaden for første gang, var han meget ensom. Derfor fik han hunden Malthe.

som han selv udtrykker det, tog en ’kold tyrker’ i 14 dage på en bænk ved Storebæltsbroen. Ud af hjemløsheden Første gang, David Skov Pedersen oplevede, at der var nogen, der bekymrede sig om ham, var for fire år siden, da han var i starten af fyrrerne, fortæller han. Han stod og lænede sig op ad et par krykker og solgte hjemløseavi ser ved Nørreport, da en ældre kvinde kom forbi og køb te en avis. Det har hun gjort i årevis. Hun var bekymret, fordi han var meget bleg og kun kunne humpe frem på krykkerne. Han fortalte hende, at han har slidgigt, lider af KOL og er maniodepressiv. Siden har han boet på et væ relse hos kvinden i hendes lejlighed på Christianshavn. Hun har også hjulpet ham med at få førtidspension og med at få styr på afbetalingen til Skat, som han skylder fire millioner kroner. Det betyder, at David Skov Peder sen ikke længere er hjemløs. Han sælger dog fortsat aviser og har sin faste gang i Hus Forbi-huset i Vanløse. Hus Forbi har omkring 3.000 registrerede sælgere over hele Danmark. Nogle er hjemløse, andre er tidligere hjemløse – alle er socialt udsatte. Udover selv at være sælger, har David Skov Pedersen i dag også fået så

EFTERSKOLERNE

tema

Kenneth lever på gaden og af at spille guitar og lave tricks for turister. Han giver et show til ære for sin ven David Skov Pedersen og efterskoleeleverne.

Længere fremme i gruppen indhenter Mathias Kyed Folsted David Skov Pedersen. Han spørger, om det var svært at leve på gaden i starten. Og om David Skov Pedersen havde nogen venner. I starten var han bare vred, husker han. Fordi kom munen ifølge ham begyndte at stille urimelige krav og vil le have ham til at betale mange penge til kærestens søn, fordi han boede sammen med dem. Krav, der blev som en kile i hans og kærestens forhold, og som endte med, at han stod uden tag over hovedet. Den første tid sov han i sin firmabil, men da chefen opdagede det, mistede han sit job. Snart endte David Skov Pedersen i København. Han fortæller om en tid, hvor der nemt kunne gå 14 dage, uden at han talte med nogen. Om hvordan han kunne gå ind på en tankstation og købe en flaske vand bare for at få nogen at tale med. En periode begyndte han at snakke meget med sig selv. Så fik han hunden Malthe. Gruppen gør stop ved Normal-butikken på hjør net af Knabrostræde og Strøget. Mathias Kyed Folsted går derind og køber en flaske vand til sig selv – og en til David Skov Pedersen. Mens vandet skylles ned, og knitrende chipsposer åbnes, taler Mathias Kyed Folsted med to af de andre elever, Signe Gravgård Pedersen og Patricia Scheller. De føler sig trætte. Men så fortæller Mathias Kyed Folsted pigerne, at David Skov Pedersen kun sover to timer hver nat. Fordi han stadig har det skidt, og fordi man vågner ved den mindste lyd, når man først har sovet på gaden. “Det må virkelig være hårdt,” siger Mathias Kyed Fol sted. “Ja, det er rimelig skræmmende at høre om hans liv.

meget overskud, at han er blevet sælgerrepræsentant. Det vil sige, at han bl.a. hjælper andre sælgere med at få styr på reglerne og med ting, de ikke selv overkommer. Det beretter han om, mens flokken bevæger sig ned ad Købmagergade og op mod Strøget. En jakke rigere På Strøget strømmer mennesker i alle retninger. På en bænk sidder David Skov Pedersens ven Kenneth. Han lever af at spille guitar og lave tricks for turister. Kenneth springer op, da David Skov Pedersen og følge kommer forbi. Danser og snakker løs, skiftevis på engelsk og dansk. Han og Clara Augusta Danielsen battler om, hvem der er hurtigst til at gribe en mønt. David Skov Pedersen nævner flere gange, at det vil være pænt at give Kenneth en femmer. Da flokken går derfra, mangler en af eleverne Jennifer Mbabazi sin jakke. Den har hun givet til Kenneth. “Jeg har ingen mønter, jeg har ikke Mobilepay, men jeg har tusind jakker,” svarer hun, da Rikke Gori Christensen giver hende et kram og spørger, om hun ikke kommer til at fryse. Jennifer Mbabazi er oprindeligt fra Uganda og kom med sin familie til Brønderslev for omkring fire år siden. Hun mindes den første hjemløs hun så i Dan mark. Det var i Aalborg: “Jeg græd den første gang, jeg så en hjemløs. Der er også mange unge, der lever på gaden. Det er så sørgeligt. Der er bare så mange søde og rare mennesker, der bliver hjemløse. Kenneth var sindssygt sød, og han har mere brug for min jakke, end jeg har,” siger hun.

Et mĂ¸de mellem to mennesker, en jakke, der skifter ejermand, og et kram til farvel.

EFTERSKOLERNE

tema

Jeg tænker også bare, at det lige så godt kunne være en af os,” svarer Signe Gravgård Pedersen. De er tavse lidt, så siger Patricia Scheller: “Jeg kan slet ikke forstå, at det overhovedet kan lade sig gøre at ende på gaden i Danmark.” Clara Augusta Danielsen står lidt derfra og er også mærket af de mange indtryk: “Jeg bliver rigtig ked af at høre om livet på gaden. Og samtidig bliver jeg rig tig taknemmelig for det liv, jeg lever, og for at jeg har en seng at sove i om natten. Men jeg er også positivt over rasket over det fællesskab, der er på gaden. At de også har venner. De kæmper hver dag, men de har heldigvis også kærlighed i deres liv.” Snart går turen med metroen fra Københavns Hovedbanegård til Vanløse, hvor Hus Forbi-huset ligger. To piger læner sig op ad hinanden og hvisker om, at de længes efter en god kop Horne-kaffe med havremælk. Et par drenge spørger lærerne, om de snart skal have noget mad. De drømmer stadig om shawarmaer. Nogle vil bare gerne sove og gør det op ad hinanden. Da gruppen stiger ud af metroen i Vanløse, går alle lidt langsommere end først på dagen. Nu er der kun få hundrede meter hen til det hus, hvor alle Hus For bi-sælgere henter de aviser, de sælger, og det tøj, de arbejder i. Og hvor der også altid er et gratis måltid mad, et bad og lidt varme og selskab at hente. Oplever glæden ved at give Alle de andre grupper med elever og ansatte fra Horne Efterskole er ankommet og sidder og ligger overalt på stole, borde og gulv. Nogle tjekker mobilen, andre blun der, de fleste lytter. På flere historier om livet som hjemløs. Der er mange. Som f.eks. Steens. Som 18-årig kom han i lære som blikkenslager, men en arbejdsulykke knuste hans ene fod og alle hans drømme. Han druknede alt det knuste i ketoganer og morfin og boede i mange år i kælderskakter og på offentlige toiletter. Siden har han kæmpet sig fri af misbruget og hjemløsheden og var i 2017 kandidat for Enhedslisten ved kommunalvalget i Glostrup. Han har i mange år også både været aktiv i de hjemløses landsorganisation Sand, og i hjemløse organisationen Hus Forbi. Han ved derfor også, hvor me get Horne Efterskole gennem årene har hjulpet Hus Forbi. Horne-elever fra tidligere år har samlet mellem 175.000 og 200.000 kroner ind til Hus Forbi. Et år blev der samlet nok ind til et nyt køkken i Hus Forbi-huset, fortæller han og peger derud, hvor Horne Efterskoles køkkenchef Uffe Truelsen og forstander Mogens Jensen lige nu er i færd med at lave aftensmad til alle. Om få uger fra denne efterårsdag skal eleverne fra Horne endnu engang ud og samle penge ind til Hus Forbi. Nogle ved at arbejde en dag i en virksomhed, an dre ved at lave mad og endnu andre ved at stå på sce

nen til skolens musical. Steen slutter af med at sige: “Det er altafgørende, at der findes nogen som jer. Nogen, der bekymrer sig om andre, der har det svært. Kæmpe tak fra Hus Forbi og fra mig.” En lang dag er ved at være forbi. En lærer er fal det i søvn på bagtrappen, en gruppe elever ligger filtret sammen på gulvet. En del elever trækker sammen med deres hjemløseværter ud i Slyngelstuen, som Hus For bis baggård bliver kaldt, inden køkkenholdet med Horne Efterskoles køkkenchef Uffe Truelsen i spidsen om lidt serverer kylling for alle. Uffe Truelsen er koordinator for horneHjælp og ham, der oprindeligt fik idéen. For ham er noget af det vigtigste den mentale rejse, som horneHjælp sender eleverne på.

“Når vi kommer hjem fra sådan en tur som i dag, er elev erne dødtrætte, og følelserne sidder udenpå. Men samtidig er de så fyldt op af oplevelsen. I løbet af da gen med de hjemløse opdager de, at mange af dem jo bare er mennesker ligesom dem selv og deres fædre og mødre,” siger han. Når eleverne har været hele forløbet omkring hor neHjælp igennem, oplever Uffe Truelsen og hans kolle ger altid, at de har rykket sig enormt, fortæller han: “De får en større bevidsthed om, hvad de selv har at være taknemmelige for. Samtidig oplever de glæden ved at give og forstår, at en lille indsats fra hver af dem kan gøre en kæmpe forskel i andre menneskers liv.”

Steen fortæller om et liv på ketoganer og med tabte drømme. Men også om at kæmpe sig tilbage til livet og om at gå ind i politik for at ændre de vilkår, hjemløse lever under.

En lang dag er ved at være forbi, mange trækker ud i Slyngelstuen, som Hus Forbis baggård bliver kaldt. De bliver mødt af Pinses hæse latter. Snart breder latteren sig til de mange trætte ansigter, mens Pinse fortæller historier om hans farmors hash- vaniljekranse. Han fortæller også om vennen Påske, der samlede ham op og lærte ham op som sælger, og som er grunden til, at han i dag kalder sig Pinse.

EFTERSKOLERNE

Fællessang

Fællessang er med til at skabe glæde og samhørighed. Her er det elever fra Ollerup Efterskole, der synger sammen.

Få ny inspiration til fællessang 58

En ny bog skal inspirere efterskoler til at bruge Højskolesangbogen på nye måder. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Ritzau Scanpix

På landets efterskoler fylder fællessang allerede meget og skaber fællesskab og glæde. En af de sangbøger, som bliver brugt mest til at holde sangtraditionen i hævd, er Højskolesangbogen. Alligevel kan der være brug for inspiration til ef terskoleansatte, som arbejder med fællessang. Det mener en række efterskolefolk, som står bag den nye bog ’Idéer til fællessang. En håndsrækning til brug af Højskolesangbogen i efterskolen’, der i november er blevet sendt ud til alle efterskoler. “Bogen er tænkt som en slags sanghåndbog, og det er meningen, at alle skal kunne bruge den til at få åbnet deres horisont i forhold til at bruge højskolesang bogen,” siger Rasmus Skov Borring, der er pianist og komponist og har været projektleder på bogen. Bogen henvender sig både til nyansatte, som ger ne vil lære sangtraditionen på efterskoler at kende og har brug for et sted at starte, og til efterskolefolk, som har arbejdet med fællessang i årevis og måske har brug for andre måder at gå til sangene på sammen med ele verne. Bogen indeholder også en række gode råd til at komme godt i gang med fællessang med elever, der ikke nødvendigvis har sangtraditionen med hjemmefra. Åbner for nye perspektiver på sangene Redaktionen bag bogen tæller foruden Rasmus Skov Borring også forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard Schultz, og kirkemusiker og komponist Anne Odgård Eyermann. I samarbejde med tre efterskolefor standere og 25 efterskolelærere har de udvalgt 60 sange fra Højskolesangbogen. I bogen giver de bud på, hvordan sangene kan bruges på efterskolen, og hvilke emner og samtaler de kan åbne for sammen med eleverne. “Sangene rummer mulighed for at tale med elever ne om historiske begivenheder, om livet, om dem selv og om det større fællesskab, de selv er en del af,” siger Rasmus Skov Borring. Til hver af de 60 sange er der desuden knyttet ci tater fra elever om de sange, de har lært at kende på ef terskolen. En elev i bogen siger f.eks. om B.S. Ingemanns sang ’Tit er jeg glad’ fra 1812: “Først tænkte jeg, at det mest var en gammel sang, men nu er den bare så god.”

EFTERSKOLERNE

Om bogen ’Idéer til fællessang. En håndsrækning til brug af Højskolesangbogen i efterskolen’, redaktion Rasmus Skov Borring, Mette Sanggaard Schultz og Anne Odgård Eyermann, udgivet af FFD’s Forlag, 2019

3 gode råd til at komme godt i gang med fællessang 1. Vælg enkle sange og til at begynde med gerne sange, som eleverne kender i forvejen. Det skaber umiddelbar sangglæde og lyd i lokalet og giver noget at bygge på 2. Prioritér sangglæden frem for skønsangen. Vælg gerne sange, der kan ’skråles’ med på. Dermed får eleverne åbnet for sluserne og kan senere lokkes med på andet og mere forfinet materiale 3. Giv eleverne en baggrund for at forstå, hvorfor denne sang har betydning, og hvorfor den er blevet skrevet. Det kan være med til at åbne sangen op LÆS MERE Få mange flere råd til fællessang med elever i bogen ’Idéer til fællessang. En håndsrækning til brug af Højskolesangbogen i efterskolen’

guide

gode råd — til at bruge humor til at skabe arbejdsglæde Humor giver en lykkefølelse, som vi søger at opnå hele livet. Rune Green, humorist og foredragsholder, giver gode råd til, hvordan du kan være med til at skabe en sjovere arbejdsplads, hvor alle har lyst til at være. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

1. Glæd en kollega Det, der bringer allermest glæde, er at glæde andre. Det kan være små ting som at huske at rose, når dine kolleger gør det godt. Uventede glæder giver dog den bedste effekt. De har samme psykologiske effekt, som en god joke. Du kan f.eks. sige til din matematikklasse i den sidste time på en mørk vinterdag, at i dag vil du bare læse historier højt i hele timen.

2. Gør noget overraskende Du behøver ikke at være sjov for at have en s jovere arbejdsdag. Det handler mere om at kunne op fatte noget humoristisk. Humor handler først og fremmest om at være god til at bruge sin fantasi og gøre noget uventet. Forsøg f.eks. at ryste ruti nen. Hvad med at overraske forældrene til næste forældresamtale? Forældrene forventer, at de vil blive sat ved et bord med en termokande og et par plastikkrus. Hvad nu, hvis der var pyntet op, eller samta lerne foregik omkring et bål?

3. Øv din fantasi

4. Hold humor på din egen banehalvdel

For at blive bedre til at bruge humor i det daglige, kan du skærpe din humoristiske sans. Det handler at tvinge din hjerne til at se verden på nye måder. Inddrag eventuelt eleverne i følgende øvelser: Tag avisen og fremstil posi tive historier under de negative overskrifter. Eller sæt jer på en bænk og find på historier, om de mennesker, som går forbi. Se, hvem der kan lave den sjoveste historie. Øvelserne udvider hjernens evne til at se muligheder i det, som man har set utallige gange. At bruge humor i dagligdagen kræver, at du har en humoristisk tilgang til livet – netop ved at se andre muligheder i det kendte.

Man skal altid have en anelse af venlighed og inklusion i sin humor. Grin hellere af dig selv end af andre. Selvironi viser overskud og er ofte en form for humor, som bryder barrierer ned.

5. Brug humor som en ventil En dokumentar om brandmændenes indsats under angrebet på tvillingetårnene i New York 11. september 2001 viste, at nogle af brandmændene lavede jokes, før de skulle op i tårnet og sætte deres liv på spil. For humor kan virke som en ventil for alt det alvorlige. I pressede perioder eller situationer med f.eks. over arbejde eller stress kan en munter tone give den lyk kefølelse, vi er på jagt efter. Det gør ikke, at vi ikke tager situationen alvorligt – men humor giver os en ventil at lukke frustrationerne ud af.

6. Få alle med Den humor, vi får mest ud af på en arbejdsplads, er ofte den, hvor vi alle sammen kan være med, og føler os som en del af den gruppe, der laver sjov med et fælles emne. Det kunne f.eks. være et nyt computersystem. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdergrupper taler sammen. Hvis du er lærer, så bevæg dig ud i køkkenet og vis in teresse for dem, som arbejder der – og omvendt. Når vi kender til hinandens liv og referenceramme, har vi et grundlag for at finde ud af, hvad man kan lave sjov med.

7. Vær modig Hvis du vil øve dig i at skabe sjov på din arbejdsplads, og du ikke er vant til at være den sjove type, så indstil dig på, at humor kræver mod. For nogle kan det være en overvindelse at gøre noget uventet eller forsøge at være sjov. Hvad tænker de andre mon? Det kræver lidt mod, men den eneste vej er at øve sig.

EFTERSKOLERNE

generalforsamling 2020

Generalforsamling i Efterskoleforeningen Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag 7. marts 2020.

Vi har over 30.000 elever på efterskole i skoleåret 2019/20, og vi får i disse år meget positiv opmærksomhed både fra forældre, meningsdannere og politikere. Den anerkendelse skal forvaltes med både omhu og ydmyghed. Det kræver også, at vi diskuterer med hinanden, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, og hvordan vi kan blive hele Danmarks efterskole. Vi håber, at vi på generalforsamlingen får nogle gode debatter om bl.a. evalueringen af det sociale charter samt en grundig debat om bestyrelsens kommende forslag til, hvordan vi styrker regionernes rolle i fremtiden. Efterfølgende skal vi have valgt tre repræsentanter til Efterskoleforeningens bestyrelse. Det ligger os meget på sinde, at vi har en så bred repræsentation af foreningens forskellige medlemsgrupper som muligt.

De er på valg: Stine Bossen Davidsen Anne-Mette Pinderup Mette Ibsen (suppleant) Alle genopstiller. Af vedtægternes paragraf 11 fremgår det, at bestyrelses medlemmer vælges for en 3-årig periode. Kandidater til bestyrelsen vælges i den rækkefølge, deres stemmetal berettiger til, flest stemmer giver valg. Kandidater bedes sammen med accept af op stillingen indsende foto, data og en programerklæring til Efterskoleforeningen, gerne pr. mail. Læs retningslin jerne for kandidatpræsentationer på efterskolerne.dk/ aarsmode I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et årsmødehæfte med bl.a. indkomne forslag samt navne på kandidater til bestyrelsesvalget. Hæftet udsendes til alle medlemmer i uge 9, 2020.

Om valghandlingens regler I paragraf 7 i foreningens vedtægter står: – at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlin gen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen – at forslag til ændring af vedtægter indsendes til forenin gens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen – at forslag til kandidater til bestyrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekretariat senest 4 uger før ge neralforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere, som alle skal være medlem af foreningen

Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlem mer af Efterskoleforeningen samt foreningens gæster. Alle medlemmer har en stemme hver. Stemmeret kan ikke overdrages ved fuldmagt. Samtlige medlemmer vil modtage en ordinær indkaldelse til generalforsamlingen samt naturligvis en invitation umiddelbart efter nytår. Altså mindst 6 uger forud for generalforsamlingen, som det fremgår af for eningens vedtægter.

Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest torsdag 2. januar 2020, betragtes som rettidigt fremsendt. Forslag til kandidater til bestyrelsesvalget – samt øvrige medlemsforslag – som er modtaget i Efterskole foreningen senest fredag 7. februar 2020, betragtes som rettidigt fremsendt. 62

Fredag 6. marts

Lørdag 7. marts

13.30 -

08.30

Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer i Vandrehallen

09.30

Velkomst ved formand Torben Vind Rasmussen

14.00-15.00

Ankomst og kaffe fra kl. 13.30 12 foredrag 1) Skolefriheden – fugl eller fisk? Et foredrag til både nye og nysgerrige i efterskolerne, Ole Bjerring

Generalforsamlingen i Efterskoleforeningen 1. Valg af dirigenter og stemmetællere 2. Beretning fra bestyrelsen ved formanden

2) Fra velfærdsstat over konkurrencestaten til den bæredygtige stat, Rasmus Willig, Ph.d., Roskilde Universitet 3) Undervisningsperspektiver på efterskolerne (oplæg 1*). Lancering af forskningsprojektet ’Dannende undervisning og samvær på efterskolerne’, Stefan Graf, UCL, og Ulla Højmark Jensen, Professionshøjskolen Absalon m.fl. *Oplæg 1 og 2 kan høres uafhængigt af hinanden

14.00-15.00

4) Debat: Tendenser i ungdomskulturen – præstation og perfekthed, Merete Riisager, tidl. undervisningsminister, og Olav Hesseldahl, Ungdomsbureauet

15.15-16.15

5) Elevperspektiver på efterskolerne (oplæg 2*). Lancering af forskningsprojektet ’Dannende undervisning og samvær på efterskolerne’, Stefan Graf, UCL, og Ulla Højmark Jensen, Professionshøjskolen Absalon m.fl. *Oplæg 1 og 2 kan høres uafhængigt af hinanden

15.15-16.15

6) Mobning gentænkt, Helle Raabøl Hansen, DPU, Aarhus Universitet

15.15-16.15

7) Er der efterskole i esport? Bestyrelsesmedlem Jeppe Søe inviterer efterskolefolk og eksperter til en snak om esportens indtog på efterskolerne

15.15-16.15

8) At lede og kommunikere i krisesituationer, Marianne Kalb, KALB

16.30-17.30

9) Stedets pædagogik – det særlige ved ledelse i efterskolen, Rasmus Kolby Rahbek, Ph.d., Folkehøjskolernes Forening

16.30-17.30

10) Coop. Klima. Forbrug, Peter Høgsted, direktør for Coop

16.30-17.30

11) Global dannelse og ligeværdige kulturmøder, Iben Jensen, Aalborg Universitet

16.30-17.30

12) Plads til alle – fra vision til virkelighed, Jannik Beyer, tidl. Videnscenter for Autisme og en repræsentant fra Nordsjællands Efterskole

18.00-19.30

Regionsmøder

19.30

Middag i restauranten

10.45

Årsmødetale

11.15

Kaffepause

11.35

Generalforsamlingen genoptages

12.30-13.30 Frokost 13.30

Generalforsamlingen genoptages 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4. Behandling af forslag 5. Behandling af forslag til budget og kontingent 6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 7. Eventuelt

16.30

Loungemusik ved Bistroen

19.00

Middag i restauranten med efterfølgende dans i Salen ved Bobo Moreno & Band

Søndag 8. marts

EFTERSKOLERNE

09.00

Morgensang for de morgenfriske ved Mette Sanggaard Schultz

09.30

Foredrag af Thomas Hartmann, standupkomiker og manuskriptforfatter

10.30

Kaffepause

10.45

Foredrag af Connie Hedegaard, bestyrelses formand, fhv. minister og EU-kommissær

11.45

Årsmødet afrundes af formanden Derefter sandwich to-go og afrejse

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

SOVEPLADS OG OPBEVARING PR. 2 ELEVER

FRA KR. 9.087 PRISEN ER EKSKL. MOMS OG MED UDGANGSPUNKT I KØJESENG OG GARDEROBESKABE MED MELAMINOVERFLADE

Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | www.thorsoeas.dk

thEfterskole_annonce.indd 1

18/11/2019 14.25

IT/MEDIER

ADVENTURE/FRILUFT

DESIGN/KUNST

GASTRONOMI

SKAL I PÅ STUDIETUR I JERES LINJEFAG? Vi hjælper med at skræddersy studieturen, så den bedst muligt understøtter dét linjefag, I skal rejse i. Vi er fuld af gode ideer til relevante aktiviteter! Vores grundpriser starter fra kun 698,- pr. person. Kunstrejse til Berlin eller Adventurerejse til Torrevieja? Vi laver rejser til hele Europa samt USA og Kina. Uanset om I skal rejse i linjefaget KUNST, FRILUFT, MUSIK eller noget helt fjerde, hjælper vi jer med at planlægge den bedst mulige rejse ud fra jeres ønsker og muligheder.

Kontakt os og hør nærmere på 8020 8870

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Egen kontaktperson gennem hele processen

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

navne

Hjem til musikken

Blå bog • 1998: Uddannet fra Den Frie Lærerskole og ansat som lærer på Sydvestfyns Efterskole

Med sin nye stilling som forstander for Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole forfølger Poul Roed en personlig drøm om at stå i spidsen for en skole, som vægter de kreative værdier højt.

• 2012: Sydvestfyns Efterskole går konkurs og bliver overtaget af Glamsdalens Idrætsefterskole, hvor Poul Roed bliver en del af ledelsen • August 2019: Forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole • Er gift med Carina. Sammen har de børnene Elias på 11 år og Caroline på 13 • Spiller på trods af flytningen til det jyske stadig med sit band ’No Direction Home’, i Odense KILDE Poul Roed, forstander, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Han er flyttet langt mod vest. Til en egn som han og hans familie aldrig har boet i. Alligevel er det lidt som at komme hjem. Hjem til musikken. Poul Roed er 51 år, lærer og musiker. Han er for nylig rykket fra en stilling som afdelingsleder på Glamsdalens Idrætsefterskole på Fyn til en stilling som forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. En skole, der lægger meget vægt på både det kreative, musiske og boglige. “Det har ikke været så svært at flytte sig. Jeg kun ne godt have været tættere på geografisk og længere væk værdimæssigt” siger Poul Roed, der startede i jobbet i august. Han fik grønt lyst til jobskiftet og flytningen fra resten af familien, der tæller hans kone Carina og de res to børn – som alle er født og opvokset på Fyn. Selv kommer han fra Aarhus-egnen. Fra Poul Roed var nyuddannet og frem til 2012, arbejdede han på den boglige og kreative Sydvestfyns Efterskole. Da skolen det år gik konkurs, blev den over taget af Glamsdalens Idrætsefterskole. Poul Roed blev en del af ledelsen, hvilket han var glad for. Men da han begyndte at drømme om selv at sidde for bordenden som forstander, gik han efter en musisk og kreativ ef terskole. Musik har fyldt meget i hans liv, siden han som teenager begyndte at spille trommer. “Men trommer er ikke så smarte til fællessamling,” konstaterer han, og derfor lærte han at spille guitar og klaver. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Et godt menneske. Sådan omtaler Poul Roeds tidligere leder ham.

Hans musikalske evner har hans tidligere arbejdsplads haft glæde af, fortæller forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole, Thomas Madsen. “Det, at han kan spille, har været til glæde for os alle. Selv om vi er en idrætsefterskole, har vi haft et dan nende element af musik,” fortæller Thomas Madsen, som har sagt farvel til en god medarbejder. God til mennesker “Poul er et gennemgående godt menneske. Det kende tegner ham, at alt, hvad han gør, gør han med gode hen sigter og med stor forståelse for de mennesker, han er i kontakt med. Det er et enormt godt karaktertræk. Men han er god til nogle gange til at sætte sine egne behov under andres. Når nogen har brug for hjælp, så hjælper han,” lyder det fra Thomas Madsen. Det medgiver Poul Roed. “Jeg har nok et stort omsorgsgen, og det synes jeg er væsentligt at have. Men man kan godt være konsekvent og samtidig have indlevelse og empati. Jeg vil stræk ke mig langt, men jeg vil komme til at stå over for svære beslutninger. Der tænker jeg, at jeg godt kan være hård. Jeg er også en person, der siger nej,” fastslår han. Helst siger han dog ja. I sin første tid som efterskoleforstander har han prioriteret at lære den nye skole at ken de. Han er kommet til en efterskole, som fungerer godt. “Det er fint, at man ikke har haft den præmis fra starten, at der var noget, der skulle laves om. Jeg har tid til at komme udefra og være nysgerrig på, hvordan man gør tingene her,” siger han. Den hjemlige følelse kom hurtigt. “Musik fylder bare meget. Jeg synes, det er skønt. Vi kan se, hvor stor glæde, der er ved musikken. Jeg synes, det er magisk, når eleverne spiller sam men. De bliver nødt til at øve sig og lyt te efter og tilpasse sig hinanden, siger Poul Roed.

PETER DUE Ny forstander, Bork Havn Efterskole Peter Due er ansat som ny forstander på Bork Havn Efterskole pr. 1. december 2019. Peter Due er 52 år og kommer fra en stilling som pædagogisk leder på Englystskolen i Vejle og har tidligere været efterskolelærer på Vestfyns Efterskole. Peter Due tager over efter Michael og Else Poulsen, som har valgt at træde tilbage som forstanderpar efter begge at have været ansat på skolen siden skolens start for godt 22 år siden. De har gennem årene været med til at skabe sko lens positive udvikling på ordblindeområdet og har været med til at udvide skolen fra 72 elever i 1997 til 123 elever i dag. FOTO Bork Havn Efterskole

JENS BERTELSEN Pedel, 25-års jubilæum, Sydvestjyllands Efterskole 1. oktober kunne Jens Bertelsen fejre 25-års jubilæum som pedel på Sydvestjyllands Efterskole. Jens Bertelsen har gennem alle årene arbejdet samvittighedsfuldt med at holde de historiske rammer på Bramming Hovedgård og efterskolen i fin stand. Mange elever på skolen har i tidens løb desuden fået hjælp og vejledning til løsning af prak tiske opgaver hos Jens, som også af kolle gerne opfattes som en, der altid går åbent og imødekommende til opgaverne. FOTO Sydvestjyllands Efterskole

EFTERSKOLERNE

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

CHRISTOPHER OVESEN Ny køkkenleder, Idrætsefterskolen Klintsøgaard Christopher Ovesen er 35 år, uddannet kok og tjener og blev 1. august ansat som køkkenleder på Idrætsefterskolen Klintsø gaard. Som ung spillede han håndbold på ungdomseliteplan og har sidenhen dyrket fitness på højt niveau. Han er desuden ud dannet personlig træner og coach, noget han fortsat beskæftiger sig med sideløben de med jobbet som køkkenleder. Tidligere har han lavet mad til elitesportsudøvere og har stor viden om, hvordan kost, idræt, trivsel og performance er forbundet. Christopher Ovesen står for skolens Fællesfag med fo kus på ’Kost, træning og proteiner’.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

FOTO Idrætsefterskolen Klintsøgaard

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® KRISTEN GUBI GLINTBORG Ny forstander, Blidstrup Efterskole Kristen Gubi Glintborg tiltrådte i oktober som ny forstander på Blidstrup Efterskole. Han kommer fra en stilling som videnskabe lig assistent på DPU ved Aarhus Universitet, har en kandidat i pædagogisk sociologi og er også uddannet lærer. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Simmersted Friskole som viceskoleleder, været lærer på Grejsdalens Efterskole og arbejdet i Grønland som af delingsleder på Tasiilaq Skole. Han bor nu i forstanderboligen på Blidstrup Efterskole sammen med sin kone og deres tre børn.

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

FOTO Iben Have

Billige, skræddersyede skolerejser 2020

Kr. 500 - 1000

Tog, bus eller fly • Jeres valg, vi hjælper uanset

Berlin | Egen bus | 3 dage/2 nætter London | Fly | 5 dage/4 nætter Barcelona | Fly | 5 dage/4 nætter Dublin | Fly | 5 dage/4 nætter Reykjavik | Fly | 5 dage/4 nætter* Edinburgh | Fly | 5 dage/4 nætter Budapest | Fly | 5 dage/4 nætter Beograd | Fly | 5 dage/4 nætter

685 1.289 1.535 1.148 2.798 1.198 1.398 2.048

Hamborg | Tog | 4 dage/3 nætter Prag | Tog | 5 dage/4 nætter Madrid | Fly | 5 dage/4 nætter New York | Fly | 7 dage/5 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Fly | 5 dage/4 nætter Rom | Fly | 5 dage/4 nætter Firenze | Fly | 5 dage/4 nætter

765 1.225 1.525 4.645 2.535 1.575 1.395 1.744

Se mange flere rejsemål på www.benns.dk/studietur Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Rejsemål med en * er ekskl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

KLUMME

På efterskole – men udenfor

NIELS ULRIK SØRENSEN er lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning (CEFU), Aalborg Universitet. Han forsker i nutidens ungdomsliv og beskæftiger sig bl.a. med ungdomskultur og fællesskaber, unges overgange til voksenlivet samt trivsel og mistrivsel blandt unge. FOTO Privat

'Outsiders within'. Det lyder modsætnings fuldt, jeg ved det. Men tænk på flygtninge, der er kommet gennem nåleøjet og skal star te et liv i et nyt land. Indenfor, men alligevel ikke helt. Eller tænk på familiens sorte får, som er en del af familien, men ikke er inviteret med til familiefesten. ’Outsiders within’ hand ler om at være en del af noget, indenfor, men alligevel være udenfor. Tænk videre med begrebet. Tænk det ind i jeres egen verden. For nogle år siden var jeg med til at gennemføre en undersøgelse, hvor vi inter viewede efterskoleelever om det at gå på efterskole. Et tema, der gik igen, var den fæl lesskabsånd, der hersker på efterskolen. De fleste elever gav udtryk for, at efterskolen kan noget særligt med fællesskaber. Her bliver hierarkierne vendt på hovedet. Det handler ikke om at være den smarteste eller sejeste. Eller jo, det gør det, men på efterskolen er man smart og sej, hvis man er social og in kluderende. Det var en udbredt opfattelse blandt eleverne, at ingen behøver at være udenfor på efterskolen: Man sover sammen, står op sammen, går i skole sammen, spiser sammen, spiller musik sammen osv. Hvordan kan man overhovedet være udenfor? Lur mig, om der alligevel ikke er no gen, som føler sig udenfor. Lur mig, om der ikke er sociale koder, man skal knække for at kunne være med. Og som ikke alle kan knække. Lur mig, om der ikke er nogen, som sniger sig alene rundt langs panelerne. In den for efterskolens mure, men udenfor. At det kan være tilfældet, var de efterskole

elever, vi interviewede, da heller ikke helt afvisende overfor. Men ofte lød forklaringen, at de, der befinder sig udenfor fællesska berne, ikke selv ønsker at være med. På efterskolerne er alle i princippet velkomne i fællesskaberne, og man vælger derfor selv sit udenforskab. Som verden ser ud i dag, har vi brug for at tale fællesskaber op. Men vi skal være opmærksomme på, om vi gør fortællingen om det fejende flotte efterskolefællesskab så entydig, at vi næsten ikke kan få øje på dem, der ikke er med i fællesskaberne, og når vi rent faktisk ser dem, kommer til at gøre dem selv ansvarlige for deres udenforskab. Også efterskoler har ’outsiders within’. Lad os høre deres perspektiver. Jeg tror, de kan hjælpe efterskoler til at gøre gode fælles skaber endnu bedre.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.

E R U T E I D U T S det meste af Europa - til

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad

 Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ilding u b m a e t & n io t ac

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Skolerejser med bus Skolerejser med bus

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk- -tlf. tlf.2112 2112 4122 www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk 4122

EFTERSKOLERNE

Tryksag 5041 0004

ID NR. 42042

EM ÆRK

N VA

KARLSKICKS WORKSHOP

Bæredygtighed, kreativitet & iværksætteri Udbytterig workshop for unge i alderen 1318 år om bæredygtighed og iværksætteri gennem en kreativ tilgang. Et opgør med køb-og-smid-væk kulturen og en inspirerende historie om at starte egen virksomhed.

I dag er Karl en 22-årig iværksætter med egen lovende virksomhed. Karl giver gode råd og indlæring, dels i rengøring og skopleje, men også i den kreative proces med at skabe brugskunst ud af et par ellers udtjente gamle sneakers.

På KarlsKicks workshop får de unge historien om Karl der som 16-årig efterskoleelev malede på sine gamle sneakers og hurtigt blev kendt på sociale medier for sin kreative tilgang til at skabe unikke designs og produkter ud af gamle brugte sneakers.

For yderligere oplysninger eller booking kontakt facilitator Martin K. Glarvig på 23 23 21 30 eller martin@karlskicks.com