Efterskolerne 10-21 by Efterskoleforeningen

efterskolerne

MAGASinET EFTERSKOlE R nE nR . 1 0 — AUGU ST 2021

Tv-vært Anna Lin om et uperfekt, lærerigt efterskoleår / SidE 10

Samtaleguide til teenageforældre / SidE 34

Efterskolen gavner hele familien Det næste år venter store forandringer for nye elever og alle voksne omkring dem / SidE 16

KOMPETENT KOMPETENT KOMPETENT MEDBORGERSKAB KOMPETENT MEDBORGERSKAB MEDBORGERSKAB MEDBORGERSKAB

ÅBENT HUS ÅBENT HUS Torsdag d. 20.01.22 ÅBENT HUS ÅBENT HUS kl. 19:30-21:00

Torsdag d. 20.01.22 Torsdag 20.01.22 kl. 19:30-21:00 Torsdag d. d.20.01.22 19:30-21:00 kl. kl. 19:30-21:00

B L I B V L B I L V I V PR B O L F I P V P I L R R O O F F PERLO I I L L E V F I E L E L L E E ELEV VV

ÅBENT HUS ÅBENT HUS ÅBENT HUS ÅBENT HUS Lørdag d. 22.01.22

kl. 12:00-15:00 Lørdag d. 22.01.22 Lørdag d. d. 22.01.22 kl. 12:00-15:00 Lørdag 22.01.22 kl. kl.12:00-15:00 12:00-15:00

SØG IND PÅ PROFILEN, SELVOM DU BOR LANGT VÆK LÆS MERE PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK

SØG IND PÅ PROFILEN, SELVOM BOR LANGT VÆK FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2,DU 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10 LÆS PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK SØG IND PÅMERE PROFILEN, SELVOM DU BOR LANGT VÆK Annonce, Efterskolebladet2021.indd 1 LÆS MERE PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10

ce, Efterskolebladet2021.indd 1

FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10

ce, Efterskolebladet2021.indd 1

ebladet2021.indd 1

SØG IND PÅ PROFILEN, SELVOM DU BOR LANGT VÆK FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10 LÆS MERE PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK

26.05.2021 1

26.05.2021 26.05.2021

Efterskolen er et dannelsesprojekt – ikke en lykkefabrik Kære forældre, I er nu trådt ind i rollen som efterskoleforældre med alt, hvad det indebærer. Tillykke med jeres nye rolle. I har sikkert i dagene op til skolestart været spændte og forventningsfulde. En ny hverdag venter for jeres børn med nye kammerater, nye voksne og nye rammer. Måske er forventningerne skruet ekstra op gennem snakke med søskende, venner og bekendte, som bare synes, at efterskolen var det bedste i hele verden – for dem. Snakke om, at man bliver lykkelig, når bare man kommer på efterskole. En forstander på en efterskole mindede mig for nylig om, at efterskolen er et dannelsesprojekt og ikke en lykkefabrik. Det er meget præcist beskrevet. — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND Efterskolernes opgave er at udvikle jeres børn til at blive mere helstøbte unge, der får mere selvindsigt, og som både fagligt og personligt går styrket videre i livet. Det er der, hvor dannelsen foregår. Det er det mål, alle efterskoler arbejder for. Når vi som mennesker arbejder med de store forventninger og store følelser, ligger utålmodigheden og måske skuffelsen lige under. Skuffelsen over, at man ikke den første uge eller måned kan mærke, at projektet bare lykkes. At man ikke den første måned får sin ‘soulmate.’ TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Måske kommer der en modløshed undervejs, hvor det er vigtigt, at I som forældre er med til at sætte det lange lys på”

EFTERSKOLERNE

Et efterskoleår er ikke et quickfix. Det er et ti måneders udviklingsforløb. Det er hårdt arbejde, og måske kommer der en modløshed undervejs, hvor det er vigtigt, at I som forældre er med til at sætte det lange lys på. Huske jeres børn på, at et efterskoleår er et dannelsesprojekt uden automatisk lykkegaranti hele tiden. Huske dem på, at et efterskoleår varer ti måneder, og for nogle bliver de sidste tre måneder mere udviklende og livgivende end de første tre. Vi kan ikke vide det. Livet kan ikke skrives på recept – lykken ej heller. Det er i det personlige møde, vi lærer os selv og hinanden at kende. Det møde starter forfra hver gang, vi står over for en ny elev, et nyt ungt menneske og dermed en ny livsfortælling. Held og lykke med jeres rolle på sidelinjen, hvor I nu kan betragte jeres barn blive dannet i stærke fællesskaber med andre unge. Men også med en rolle, der kræver tålmodighed og kærlig opbakning fra jer.

indhold

Redaktøren guider “Jeg kan mere, end jeg lige troede. Jeg tør sætte næsen op efter ting, jeg ikke troede, jeg kunne før.” Sådan siger Nikoline Steen Kristensen, der fik en andenplads i dette års X Factor (s. 56). Hun meldte sig til showet direkte efter sit efterskoleophold, hvor hun i sin tid begyndte som en forsigtig pige, der helst ikke sov andre steder end hjemme og havde et stort behov for trygge rammer. For Nikoline blev efterskolen livsforandrende.

ILLUSTRATION Gosia Herba

Uanset om forandringerne det næste år vil føles store eller små, vil du som forælder til en nystartet efterskoleelev opleve situationer, du ikke har prøvet før. Det er nyt at ses på weekendbesøg, og måske skal I tackle hjemve undervejs. Du bliver klogere på det næste års nye situationer på side 28. Er du en af de forældre, der får en gnavende følelse af tomhed, når du kører hjem efter den første aflevering, vil du måske have glæde af at læse om empty-nest-syndrom (s. 50). Her opfordrer familiepsykolog Heidi Agerkvist blandt andet til at være nysgerrig og huske følgende: “Efterskoleåret er en unik mulighed for at finde ud af, hvem vi er, når vi ikke er viklet helt ind i hinanden.”

/42 Portræt: Mød tv-vært Anna Lin

Anna Rossman Thejsen Redaktør

/10

Anna Lin er blandt de yngste værter på DR, og her bruger hun ofte de erfaringer, hun fik som efterskoleelev.

Efterskolen gavner hele familien Mød tre familier, der alle har oplevet efterskolen som en gave for både unge og forældre.

/16 4

/16

Tema: 10 nye oplevelser

efterskolerne August 2021 — NR. 10

/28

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk I REDAKTIONEN Karen Greve UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 1. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC Annoncer ApS, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

Pakkepost, hjemve og weekendbesøg. Det næste år venter nye oplevelser for både unge og forældre i efterskolelivet. Samtaleguide til teenageforældre “Stol på skolen. De er vant til alle slags børn” Få de bedste råd fra to erfarne forældre til tidligere efterskoleelever.

/34

/42

Er det normalt at være så trist? Begrebet empty-nest-syndrom handler om den tomhed, der kan opstå hos forældre, når børn flytter hjemmefra – også selvom det kun er for en stund.

/50

Fra efterskole til X Factor “Jeg havde aldrig turdet X Factor, før jeg kom på efterskole,” siger Nikoline Steen Kristensen, der fik andenpladsen i X Factor 2021.

/56

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Guide: Et godt skolehjem-samarbejde /62 Skolen gør meget, men som forælder kan du også gøre noget for at hjælpe dit barns trivsel på vej. Klumme: Et lille styrt blev et godt minde Kirstine Birkedal Christensen har erfaret, at små oplevelser ind i mellem gør stort indtryk.

/66

/62 EFTERSKOLERNE

unge stemmer

Styrk ungdomslivet efter pandemien

TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Simone Maria Kønig ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Flere trivselssamtaler, adgang til psykologer og mere studievejledning. Det anbefaler et ungdomspanel, nedsat af regeringen, for at styrke de unge det kommende skoleår og rette op på den mistrivsel, som pandemien har skabt. Panelet består af repræsentanter fra politiske ungdomsorganisationer og foreninger og er kommet med 15 konkrete anbefalinger, der kan læses på undervisningsministeriets hjemmeside.

Unge stemmer KILDE: Børne- og Undervisningsministeriet.

4 steder, du kan lytte dig klogere på teenageliv Måske er det nu og det næste år, at tiden er til at opsøge nye input og gode råd om teenageres særlige væsen? Så er du klar til nye tider – også når dit efterskolebarn kommer hjem igen.

Forældrevidenskab. Podcast på Cefu.dk

Din teenager er dit spejl – tør du kigge i det? Lydbog på Podimo.

How to family. Teenlife. Programserie på Radioplay.dk

Dit barns fremtid – samtaler om uddannelse. Podcast på emu.dk

Otte episoder til dig, som vil være klogere på den vigtigste og vanskeligste opgave, nemlig at være forælder. Med blandt andre professor ved Ungdomsforskning på AAU Noemi Katznelson.

sykoterapeut og teenP ageekspert Lotte Palsteen hjælper dig til at skabe en god relation til din teenager. Om blandt andet performance-kultur, motivation og stress.

em programmer på en god F halv time tager emner som teenagekroppen, livet foran diverse skærme, ensomhed og forældreindblanding op.

1 4 episoder går tæt på unges uddannelsesvalg. Handler om valg af ungdomsuddannelse og videreuddannelser, om kunsten at være rollemodel, turde blande sig og være nærværende.

Tidligere efterskoleelev debuterer som forfatter Cecilie Grønlund er tidligere elev på Flakkebjerg Efterskole i 2014/15. Hun er 22 år og debuterer i år med romanen ‘Døgnåben’, der handler om 22-årige Luna, der er faret vild i livet og er fanget af en Instagramkultur, der gør hende usikker, selvoptaget og søgende. Hvad håber du, at andre unge får ud af at læse din roman? “Jeg håber, at de føler sig forstået. At de forstår, at de ikke er alene, hvis de har oplevet at have nogle af de følelser og tanker, som hovedpersonen Luna går med. Måske føler de sig lidt mindre alene med følelsen af at være utilstrækkelig og ikke vide, hvad man skal med sit liv. Jeg tror nemlig, at det er et menneskeligt vilkår, at der ikke er én lige vej,

selvom det kan se ud som om, andre har fundet den.” Hvad har dit efterskoleophold betydet for dig? “Jeg fandt ud af mere om mig selv, og jeg fik et bredere perspektiv omkring mennesker og verden, så det åbnede min horisont til at finde ud af, hvem jeg gerne ville være, og hvem jeg havde lyst til at være sammen med, være venner med. Jeg fik en frisk start efter ti år i folkeskolen. Jeg fik mulighed for at være præcis, som jeg er i et nyt fællesskab, hvor de ikke har kendt mig siden børnehaveklassen.”

Cecilie Grønlund er 22 år og skriver om at være fanget af en Instagramkultur.

Døgnåben af Cecilie Grønlund, Gyldendal, 2021, 200 s.

57% af de unge giver ikke deres mening til kende i den offentlige debat på grund af den hårde tone på sociale medier som Facebook og Twitter. Derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd sammen med en række organisationer og eksperter fra blandt andet Medierådet for Børn og Unge og Børns Vilkår udgivet ti guidelines for at hjælpe med at tage personligt ansvar i onlinedebatter. Find de ti råd på duf.dk. KILDE: Dansk Ungdoms Fællesråd, DUFs Demokrati analyse, 2020.

Følg med i efterskolelivet på Instagram På Efterskolernes Instagram får du et indblik i de unges hverdag på efterskolerne, når både skoler og elever deler glimt fra morgensamling, undervisning, fællesgymnastik og mange andre sjove aktiviteter.

Følg @efterskolerne og bliv en del af fællesskabet. Har du lyst til at vide mere om efterskoleverdenen, kan du også følge Efterskolerne på Facebook.

EFTERSKOLERNE

#efterskolestemmer

Hvor er dit favorit-spot på efterskolen?

TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Privat

Malia Hjarnø Bukh (midt i billedet) 17 år, elev på Glamsdalens Idrætsefterskole 2020/21

Alberte Winther Jakobsen 17 år, elev på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole 2020/21

Anton Zeuthen Bruun 16 år, elev på Sejergaardens Musikefterskole 2020/21

Multibanen

Hængekøjerne

Øvelokalet

Vi samles tit om aftenen på multibanen på min efterskole. Der er et par mål, et underlag af gummi og siddepladser til tilskuere i den ene side. I løbet af dagen bruger vi området til træning, og senere er det et godt sted for socialt samvær.

Hængekøjerne er mit yndlingssted på skolen, fordi der altid er mennesker, musik og latter. Hængekøjerne bliver brugt som et slap-af-sted, hvor vi hænger ud, laver lektier, læser i en bog eller tager en lur. Selv i skoletiden bliver de brugt. På en stjerneklar aften kan hænge køjerne blive brugt til at kikke på stjerner under en dyne eller en sovepose. Det behøver ikke at være 21 grader udenfor, for at de kan bruges, selv på 10-15 graders dag bliver de brugt.

Mit favoritsted på efterskolen er øvelokalet med instrumenter og mit værelse, hvor jeg bruger en stor del af min tid på at lave musik og hygge med gutterne.

Hvad nu hvis…

Hvad gør du, hvis det brænder? Hvis en ven er besvimet? Hvis du bliver truet på nettet? Kriseparat Ung - for efterskoleelever Pludselig er internettet nede, og strømmen er væk. Hvad gør man? Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om beredskabet. Vi kommer ind på kriser og ulykker på skolen, til festen og på nettet. Hvis en brand opstår, hvis en ven besvimer, hvis man er udsat for digitale trusler - så handler det om at forebygge og afhjælpe.

Gratis kursus - vi kommer til jer Kurset åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden og om at tage ansvar. Læs mere om kurset på www. borgerberedskabet.dk Ring eller skriv, når I er klar igen. Vi kommer til jer – både hverdag, weekend, dag og aften. Beredskabsforbundet står bag BorgerBeredskabet. Her stiller frivillige sig til rådighed og underviser, så den enkelte elev og dermed samfundet bliver mere kriseparat.

+ 45 3524 0000

portræt

“Jeg gik fra navlepillende teenager til at blive del af en kæmpe organisme” DR-vært Anna Lin har aldrig fortrudt det år, hun tilbragte på efterskole. Heller ikke selvom det faktisk var hårdt. Hun lærte nemlig noget vigtigt om sig selv, der gavner hende i dag.

På DR kalder de Anna Lin et lysende talent. I februar var hun vært på MGP sammen med Jacob Riising, og hun har både leveret nyheder i børnehøjde i Ultra Nyt og taget sig af de lidt ældre teenagere i programmerne ‘Under Dynen med Anna Lin’ og ‘Alle De Andre’. Hun er netop debuteret som vært i et af de mest populære programmer på DR nogensinde, et program, der første gang løb over skærmen, inden Anna Lin blev født: ‘I Kender du typen?’ har hun afløst Mads Steffensen og styrer slagets gang, mens livsstilseksperterne Anne Glad og Flemming Møldrup forsøger at gætte, hvem de er på besøg hos. Opstod tanken om en karriere i medieverdenen for det unge stjernefrø så i løbet af et efterskoleår med fuld drøn på en medielinje? Svaret er både ja og nej. For Anna Lin fik faktisk en fornemmelse af, at hun gerne ville arbejde med medier på sit efterskoleophold i skoleåret 2011/12 men det var ikke, fordi hun gik på en medielinje. Tværtimod gik hun på Viby Efterskole, der har musical og teater i fokus. TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Teatertypen? “Jeg skrev mig op meget tidligt til Viby. Jeg havde et par papbrødre, som gik der, og jeg var på besøg og så deres musical, og derfor var et ophold der tidligt min plan. Måske allerede i femte klasse,” fortæller Anna Lin, der hele vejen gennem folkeskolen sørgede for at være med i alt, der handlede om teater. Men da hun senere som teenager tjekkede ind på Viby Efterskole i 9. klasse og som noget af det første skulle være en del af Shakespeares timelange stykke ‘En Skærsommernatsdrøm’, føltes det “faktisk røvsygt”, og stemningen omkring musicalen var ikke helt, som hun havde forestillet sig. “På efterskolen var vi alle sammen elever, der havde haft den bedste ide om teater i vores hjemby. Jeg havde været vant til at få hovedroller i alt, og her var det selvfølgelig sådan, at mange gerne ville spille hovedrollen. Det havde været en leg for mig at spille teater, og nu

EFTERSKOLERNE

portræt

blev det pludselig mere en konkurrence, hvor folk græd, hvis de ikke fik den rolle, de havde forestillet sig.” Anna Lin begyndte at tænke, at selvom hun gerne ville stå på en scene, så skulle det måske være lidt på en anden måde? Hun havde allerede sin egen blog, var optaget af at tage billeder og fortælle historier. Måske handlede det bare om at finde en anden kreativ måde at formidle på? Anna Lin er ikke typen, der giver op, hun ville ikke luske tilbage til folkeskolen, selvom hun på efterskolen ret hurtigt blev klar over, at teater alligevel ikke lige var hende, og hun en overgang sendte lange blikke i retning af andre efterskoler med medielinjer. Det var for ydmygende at forlade Viby Efterskole på den måde. I stedet bed hun tænderne sammen, fast besluttet på at få noget andet ud af sit skoleår. Den beslutning er hun meget tilfreds med i dag. “Det var ikke det bedste år i mit liv, men det er det mest lærerige, og jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det,” slår hun fast.

Blå bog • Anna Lin Lundsgaard er født d. 1. juli 1996 i Odense • Gik på Viby Efterskole på Fyn i skoleåret 2011/12 • Er student fra Odense Katedralskole og desuden uddannet barista • Startede sin tv-karriere i 2017 på DR's talenthold, der tidligere har udklækket blandt andre Mikael Bertelsen, Simon Jul, Iben Marie Zeuthen og Frederik Cilius • Er fra august 2021 vært på DR-programmet ‘Kender du typen?’ Desuden kendt som vært på Ultra Nyt og for programmet ‘Under Dynen med Anna Lin’ • Bor i nordvestkvarteret i København

FOTO: DR

Hvad var det første du lærte om dig selv? “Det var vildt at lave noget i så stort et fællesskab. Selvom musicalen ikke lige var mig, så var det vildt at skulle tappe ud af at være en navlepillende teenager og være en del af en kæmpe organisme. Det er noget af det, jeg har taget med mig,” siger hun i dag.

Anna Lin på optagelse som ny vært i et af DR's mest populære programmer ‘Kender du typen?’ Her med livsstilsekspert Flemming Møldrup.

“Jeg fandt ud af, at jeg ikke behøvede at stå forrest hele tiden for at være en lige så stor del af noget,” smiler Anna Lin og ser ud som om, at den opdagelse har været virkelig fin. Venner og spøgelser Anna Lin har stadig mange bekendte fra efterskoletiden og tre virkelig tætte venner. Slet ikke nogen dårlig statistik, mener hun selv. “Det var en sindssyg ramme at være sammen med 100 andre unge mennesker, der alle sammen ville hinanden det bedste. Jeg sætter pris på hver og en, jeg mødte det år.” I begyndelsen af året kæmpede hun dog lidt for at finde sig til rette. Og den historie vil hun gerne dele, fordi mange fortællinger om at være på efterskole retrospekFlash back til Anna Lins efterskoletid med hendes veninde Nanna under årets musical. tivt kommer til at handle om alle succeshistorierne. Om at vokse, få venner for livet, blive voksen, kreativ og super socialt kompetent. Anna Lin savnede især i starten sine gamle venner fra Odense og sin familie. For eksempel når der skete noget hjemme, hun ikke helt kunne følge med i, og når hun fornemmede problemer på lang afstand, kunne det føles meningsløst at være væk, når hun nu ikke engang var vild med teaterlinjen. I et forsøg på at få det bedre flyttede hun værelse og kom ind til tre piger. De to svingede hun straks med, men den tredje kunne hun ikke rigtig blive klog på. “Jamen, jeg kunne mærke, at en af dem ikke kunne lide mig, og når jeg forsøgte at tale med hende om — ANNA LIN, TV-VÆRT OG TIDLIGERE ELEV PÅ VIBY EFTERSKOLE det, afviste hun mig og sagde, at der ikke var noget i vejen. Det var svært, synes jeg. Jeg var ked af det og havde svært ved at placere det og ved at finde rundt “Det var virkelig rart at vide, at jeg ikke havde set spøi mine egne følelser.” gelser, og at jeg ikke havde gjort noget forkert. En del af Da pigegruppen til gengæld mødtes til reunion et det, som havde gjort mit efterskoleår hårdt, det forsvandt år efter deres efterskoleophold, tog Anna Lins roomie der,” siger Anna Lin. fat i hende og sagde: “Hey, jeg vil bare sige, at jeg havde det svært, og jeg kunne ikke overskue dig. Vi klikkede Det har jeg lært bare ikke og i stedet for at arbejde på det, lod jeg som Når Anna Lin i dag skal fremhæve, hvad hun sætter ingenting.” størst pris på at have fået med fra sin efterskoletid, pe-

“Det var en sindssyg ramme at være sammen med 100 andre unge mennesker, der alle sammen ville hinanden det bedste”

EFTERSKOLERNE

portræt

ger hun på en personlig udvikling, der har gjort det nemt for hende at indgå i alle mulige kreative fællesskaber og lært hende, at det godt kan betale sig at holde ud, selvom alt ikke er rosenrødt og det-her-er-det-bedsteår-i-mit-liv lige fra begyndelsen. “Jeg fik det jo til at fungere. Jeg fik det bedste ud af det. Ting løser sig, selvom du på nogle dage tænker: Hvordan skal det her gå? Det kan være lidt farligt på forhånd at bygge op til at efterskoleåret skal være det bedste år i dit liv. Intet kan leve op til dine dagdrømme om en kæreste og fem nye bedste venner. Men det kan stadig blive rigtig fint, og jeg er glad for, at jeg gjorde det.”

“Det var ikke det bedste år i mit liv, men det er det mest lærerige, og jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det”

Hvilke erfaringer bruger du stadig i dag? “Jeg lærte på efterskolen, at andre ikke tænker ligesom dig – for selvom at hey, jeg ved da godt, hvordan vi binder denne knude op på den bedste måde, så har de andre ti også hver deres bud på en løsning. Jeg lærte ikke være så navlepillende, men i stedet lytte — ANNA LIN, TV-VÆRT OG TIDLIGERE ELEV PÅ VIBY EFTERSKOLE til, hvad de andre har at sige, for der er mange store personligheder på en efterskole.” Hun smiler. Der har muligvis også været flere store personligheder på det talenthold på DR, hun blev optaget på i 2017 efter nogle års nørden kaffe som barista på en cafe i København. “Efterskolen har givet mig noget i forhold til gruppearbejde. Du bliver bare sat sammen med nogen, og så skal I få det til at fungere og skabe noget sammen, og det er den største gave. Det er det, som efterskoler giver en,” siger Anna Lin.

Hvis Anna Lin skulle give ét råd videre … “Gør en dyd ud af at lære alle at kende. Måske finder du sammen med nogen i starten, fordi I har de samme sko eller samme musiksmag, men det er ikke sikkert, at de bedste venner gemmer sig der. Så vær åben og god til at lære alle at kende!”

EFTERSKOLERNE

teenageliv

Efterskolen gavner hele familien Det er ikke kun dit efterskolebarn, der får oplevelser for livet. Som forældre gennemgår I også en udvikling. Fire forældre og tre elever fortæller, hvordan efterskoleopholdet har forandret deres relation TEKST Ann Sofie Hald og Mette Oscar Pedersen, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Familien Pilgaard Nielsen Cille gik på Dejbjerglund Efterskole 2018/19 Mor (Louise) arbejder som operatør Familien tæller også : Far (Jesper) er produktionsmedarbejder Storebror (Frederik) har tidligere også gået på Dejbjerglund Efterskole

Familien Kobborg Andreas gik på Lyngs Idrætsefterskole 2019/20 og 2020/21 Far (Flemming) er selvstændig Familien tæller også : Mor (Susanne) er selvstændig Storesøster (Helena) har gået på Tronsø Efterskole Storebror (Nicolai) har gået på Salling Efterskole

Familien Olin Lyng Oliver gik på BGI akademiet 2019/20 Mor (Johanne) arbejder som slagter Far (Tonny) er elevatormontør Familien tæller også: Lillesøster (Natascha) begynder på BGI efter sommerferien

EFTERSKOLERNE

teenageliv

3 gode råd fra Cille og Louise 1. Giv dit barn plads til at finde sig tilrette. Det kan være lidt hårdt i starten for den unge, men giv det tid, det skal nok gå 2. Lad være med at ringe, men vent til dit barn kommer til dig og fortæller 3. Nyd det år, hvor dit barn er på efterskole og gør noget godt for dig selv

Cille er gået fra genert til modig 18

Cille har altid været en stille og introvert pige, men efterskoleopholdet har givet hende tro på sig selv, og hun er blevet bedre til at kaste sig ud i nye ting uden sin mors hjælp.

Da Cille var færdig med efterskolen, begyndte hun på HTX, men det var ikke lige hende. Hun fandt selv modet til at ringe til Herning Gymnasium og spørge, om der var en ledig plads, melde sig ud af HTX og skifte. Det havde hun aldrig turdet, hvis ikke hun havde været på efterskole. Det gør mig meget stolt.”

Cille Hvorfor ville du gerne på efterskole?

Louise Hvilke forventninger havde du på forhånd? “Mine forventninger var primært, at Cille fik et fantastisk år. Jeg ønskede for hende, at hun knyttede nogle venskaber, blev lidt mere voksen og blev bedre til at stå på egne ben Og så havde jeg da også en egoistisk bagtanke. Cilles storebror flyttede hjemmefra på samme tid, og jeg nød friheden til, at jeg for eksempel bare kunne tage ned og træne efter arbejde. Og at Cilles far og jeg fik en masse tid alene. Vi savnede dem selvfølgelig, og der blev meget stille. Men vi nød det også.”

“Jeg ville gerne lidt væk fra det vante, og jeg var ikke klar til at skulle af sted på gymnasiet. Jeg var måske også lidt farvet af, at min storebror havde været af sted, og jeg kunne se, at han havde haft et vanvittigt godt år. Jeg havde også brug for at komme til at komme lidt væk og stå på egne ben.”

Hvad har du lært undervejs? “Selvom jeg ikke er en gymnastikpige, står opvisningerne for mig som nogle af de største oplevelser. Det der med at gøre noget sammen og føle sig som en enhed. At synge sammen. Jeg var klar over, at det var nødvendigt at gøre noget selv for at komme ud over min generthed. Men jeg var ikke klar over, hvordan det skulle gøres. Når jeg møder nye folk, bliver jeg ofte meget reserveret, og før i tiden ville jeg ikke snakke med folk, jeg ikke kendte. Nu kan jeg godt starte en samtale op. På efterskolen bor man sammen, og hvis du har en træls dag, bliver du nødt til at snakke med nogen. Du kan ikke gemme dig. Samtidig var der stor accept af, at jeg engang imellem havde brug for at sidde for mig selv. De andre vidste, at når jeg lagde mig på sengen eller sad med høretelefoner på i sofaen, skulle de lade mig være alene. Jeg lader op alene.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på dig? “Den største oplevelse er den måde, de unge mennesker bliver modtaget på. Vi afleverede Cille på efterskolen, og hun blev modtaget med åbne arme. Vi kørte alene hjem, og vi vidste bare, at hun ville få et fantastisk år. Jeg bliver næsten helt rørt ved tanken. Og så er det fantastisk at se opvisningerne og vide, at mit barn er en del af det dér. De var bare så dygtige og fantastiske. Men det var svært de første 14 dage, hvor vi ikke måtte kontakte Cille. Jeg skulle tage mig selv i ikke at bede hende om at skrive til mig. Det skulle være hendes behov at skrive og ikke mit. Jeg havde alle mulige tanker: Sidder hun alene? Får hun noget at spise? Hænger hun håndklædet op, når hun har været i bad?”

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig? “Jeg er blevet meget mere åben herhjemme. Jeg vil anbefale alle at gå på efterskole. Det var en mega fed oplevelse. Du bliver kastet ud i mange ting og oplevelser og lærer meget mere om dig selv i de forskellige fællesskaber.”

Hvordan har forholdet til dit barn ændret sig? “Det er et ungt menneske, jeg har fået hjem. Før kunne jeg ikke lokke hende med ind i byen og købe tøj og hygge sammen med mig. Nu kan vi godt gå ud og spise og gå i biffen.

EFTERSKOLERNE

teenageliv

Andreas' efterskoleophold har sat store tanker om fremtiden i gang, og hans forældre er gået fra at være ‘idioter nogle gange’ til ‘nogen man godt kan spørge til råds’.

Vi har altid været gode til at snakke om tingene her i familien. Men det er nogle andre spørgsmål, Andreas stiller nu, hvor han har været på efterskole. Det er lidt større spørgsmål om livet. Så jeg tror, der sker nogle ting på efterskolen, der sætter det hele i et større perspektiv.”

Andreas Hvorfor ville du gerne på efterskole? “I min folkeskole var der mange, der skulle på efterskole i 9. klasse, så det var egentlig derfor, jeg gjorde det. Og så vidste jeg fra mine søskende, at de havde haft et fantastisk år. Det var meningen, jeg skulle på efterskole i ét år, men så kom corona i 2020, og mit efterskoleophold blev afbrudt. Da jeg første gang fik at vide, at vi skulle sendes hjem, tænkte jeg bare: ‘FEDT, 2 ugers ekstra ferie’. Men så blev det hele bare udskudt og udskudt, og der brød jeg sammen. Jeg troede aldrig, jeg skulle komme tilbage. Jeg var helt nede i kulkælderen. Jeg følte ikke, jeg havde fået nok ud af det første år på grund af nedlukningen, og derfor tog jeg et år mere på Lyngs. Jeg forventede ikke, at corona ville blive lige så stor en del af det andet år, men det blev det desværre. Heldigvis kom jeg tilbage på efterskolen igen.”

Flemming Hvilke forventninger havde du på forhånd? “Vi har prøvet at sende to andre børn af sted på efterskole, og det er et fantastisk ophold for dem. De tager af sted som nogle generte børn og kommer hjem som fantastiske unge mennesker, der kan klare sig selv.

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på jer?

Hvad har du lært undervejs?

“Det har været to hårde år for Andreas på grund af corona. Det har været synd for de unge mennesker. Vi ved, hvor stort det er for eleverne at deltage i gymnastikopvisningen, og det er Andreas gået glip af. Det er vi kede af. De unge ånder og lever for deres kammerater. Det kan vi jo se på alle vores børn. Med vores datter, der er 23 nu, er det stadigvæk vennerne fra efterskolen, hun ses med i dag. Andreas' storebror er 20 år, og det er også vennerne fra efterskolen, han ser. Jeg er helt sikker på, at bliver det samme for Andreas.”

“Jeg har helt sikkert lært at acceptere folk, som de er. Der er rigtig mange typer på en efterskole, og hvis man ikke kan acceptere alle, så er det svært at gå på efterskole. Det er helt sikkert venskaberne, der fylder mest for mig. Jeg har været heldig med mine værelseskammerater. Jeg har haft nogle helt fantastiske roomies både på det første og andet år. Jeg kom fra en lille folkeskoleklasse til en efterskole med 140 elever. Det betyder, at der altid er nogen at snakke med. Jeg har helt sikkert fået venner for livet.”

Hvordan har forholdet til dit barn ændret sig?

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig?

“For to måneder siden sidder Andreas og siger, at han forventer at flytte hjemmefra, når han fylder 18. Vi spørger hvorfor, og han fortæller, at han godt kunne godt tænke sig at være ligeværdig med sine forældre. Det føler han ikke, han er, når han bor hjemme. Sådan noget ville han aldrig have tænkt over, hvis ikke han havde været på efterskole.

“Jeg sætter pris på mine forældre, og jeg er blevet mere moden. Før jeg kom på efterskole var mine forældre nogle værre idioter nogle gange. Nu føler jeg, jeg kan tale med dem og spørge dem til råds.”

3 gode råd fra Flemming og Andreas 1. Når man sidder i bilen og har afleveret sit barn, kan det godt være svært. Det er vigtigt som forældre at støtte hinanden 2. Slap af derhjemme. De unge skal nok klare den 3. Hvis den unge ringer og vil hjem i starten, så lad være med at give efter. Tal med dem og bak op om, at det nok skal blive godt

Andreas er begyndt at stille store spørgsmål EFTERSKOLERNE

teenageliv

Vi har fået en voksen mand med en plan hjem Oliver var træt af skolen, men efterskolen gav ham et selvtillidsboost. Han tror nu på, at han kan nå sin drøm om at blive den første gymnast med et handicap på Verdensholdet. Olivers forældre har for alvor fået øjnene op for hans talent. 22

Johanne og Tonny Hvilke forventninger havde I på forhånd?

Oliver Hvorfor ville du gerne på efterskole?

JOHANNE: “Oliver var meget skoletræt, så vi håbede, han kunne finde glæden ved at gå i skole på en anden måde. Og så ville vi give ham mulighed for at komme et sted hen, hvor han kunne lave det, han elsker mere end alt andet i hele verden, nemlig gymnastik. Det var svært at sende ham til spring første gang og være nervøs for, hvordan det skulle gå, da han er født med en defekt på højre arm. Jeg var bange for nederlag ved hans første træning. Men jeg har aldrig været nervøs for at sende ham på efterskole.” TONNY: “Mine forventninger var, at han fik et godt år og et godt skoleforløb. Jeg havde ikke de store forventninger til det faglige. Det var ikke det, der var det vigtigste. Derimod at han fik noget positiv energi og kunne få lov til at springe.”

“Jeg var træt af at gå i skole, og det gav ikke mening for mig at gå videre på gymnasiet efter niende klasse. Så det blev til en efterskole, hvor jeg kunne kombinere skolen med det, jeg elsker. Det var en prioritet at finde nogle gode kammerater og blive bedre til spring. Heldigvis lykkedes det med begge dele. Jeg har fået venner for livet, masser af gode venner.”

Hvad har du lært undervejs?

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på jer? TONNY: “Da vi var til en af de første opvisninger, gik det op for mig, hvor meget Oliver havde rykket sig og hvor dygtig, han egentlig var. Vi er sikre på, at han nok skal nå sine mål. At se ham til opvisningen var så vildt.” JOHANNE: “Som forælder er jeg nok lidt sensitiv med andres reaktioner. Vi var til opvisning, sammen med hele familien og kunne høre nogle unge mennesker fra en anden efterskole tale om Oliver. De sagde: ‘Prøv lige at se ham med armen’. Jeg blev berørt af det, men så blev det Olivers tur til at springe. De unge mennesker blev dybt imponeret og råbte: ‘Wow, han er sej!’. Jeg er stolt af, at Oliver er med til at vise andre, at selvom han er født med en defekt, så kan han altså godt mange ting alligevel.”

“Jeg lærte lynhurtigt, at der er flere muligheder, hvis man er åben og positiv. Det er en stor ting, jeg har taget med derfra. Mine mål og ambitioner med at komme på Verdensholdet i gymnastik er kun blevet styrket efter efterskolen. Jeg kunne se min udvikling, fra før jeg kom på efterskole, til efter jeg har været på efterskole. Der er kommet flere skruer, flere saltoer og meget mere teknik. Det har givet mig et boost til at komme videre. Jeg synes, det er sjovt at vise folk, at jeg kan være med uanset handicap. Min skoletræthed er forsvundet, og jeg starter på HF efter sommerferien.”

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig? “Vores forhold er blevet lidt mere sjovt. Jeg selv er vokset, og jeg er blevet mere moden, og det har gjort, at vores forhold er blevet mere kammeratligt.”

Hvordan har forholdet til jeres barn ændret sig?

3 gode råd fra Tonny, Johanne og Oliver

JOHANNE: “Vi sendte et barn af sted, der var lidt indelukket og træt af det hele, og så kom han hjem som en voksen ung mand, der har mange holdninger til, hvordan tingene skal foregå. Hans selvtillid har fået et gevaldigt boost. Efter efterskolen kunne han klare hele verden.” TONNY: “Alle forældre burde sende deres børn på efterskole. Det er et godt springbræt til at blive et voksent individ. Det er jo et andet menneske, vi har fået hjem.”

1. Lad dine børn drømme, og hjælp dem med at nå deres mål 2. Giv slip! Hvis der er noget, skal I nok høre det. Vi var lidt skeptiske, da vi sendte vores barn af sted til en stor efterskole med 500 elever. Men de har fuldstændig styr på det 3. Det er hårdt at aflevere sit barn, og jeg tudede hele vejen hjem. Men der er ingen grund til at være nervøs. Det er en gave for dit barn at være på efterskole

EFTERSKOLERNE

OUTDOOR tasker til sport og adventure mail@arctichunter.dk • Tlf. 21623460 • www.arctichunter.dk

hf-coldhawaii.dk Billedet er taget i Klitmøller, 8. marts 2016

bagom tallet

400.000 elever bidrog fra 2014-18 til en rapport om effekten af folkeskolereformen fra 2013 Det gjorde de sammen med 10.800 lærere, 2.300 pædagoger og 1.500 skoleledere. Rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd konkluderer blandt andet en lille fremgang i de nationale test i matematik i 6. klasse og en lille tilbagegang i dansk. “Vi finder ikke samlet set nogen klar, positiv udvikling i elevernes læring og trivsel i løbet af reformårene 20142018”, står der i rapportens konklusion. KILDE: Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen. En evaluering af udviklingen i reformårene 2014-18. Af Chantal Pohl Nielsen, Vibeke Myrup Jensen, Mikkel Giver Kjer & Kasper Merling Arendt, Vive – Viden til Velfærd, Det Nationale Forsknings– og Analysecenter for Velfærd, 2020.

Har du lysten, og har du viljen? Herlufsholm er en skole med ekstraordinære muligheder. Bliv soldat, læge, skuespiller, rumingeniør, bodyguard, kunstner. Eller bare lige hvad du vil.

tema

10 nye oplevelser med dit efterskolebarn 28

Et år på efterskole er mere end et skoleophold. Ord som roomies og natterend bliver en del af jeres ordforråd, og du skal vænne dig til at være forælder på en ny måde. Pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole Margrethe Brunsbjerg og lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole Peter Alkjærsig guider til, hvordan du tackler alt det nye det næste år. TEKST Eline Holm, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh, Ditte Valente

Radiotavshed

I den første tid kan du ikke regne med de store udredninger fra dit barn, for de unge mennesker er i gang med at falde til i et helt nyt liv, og især de første uger er pakket med aktiviteter, som tager tid og energi. Stol trygt på, at intet nyt virkelig er godt nyt. Nogle unge har mere brug for et livstegn hjemmefra end andre, og er det tilfældet, kan du godt sende en hilsen, men gør opmærksom på, at du ikke behøver et svar – og hold dig fra tårevædede udsagn som “huset er så tomt uden dig” – for en følelsesladet besked med hjerteemojis kan være lige dét, der prikker til en spirende hjemve.

Aflevering Dagen er oprundet, og dit barn skal sige hej til et splinternyt efterskoleår – og farvel til dig. Der er sikkert sommerfugle i maven, også hos dig! For nogle forældre vil farvellet være forbundet med en lille sorg, mens glæden over at se sit store barn flyvefærdig vil fylde mere for andre. Det er helt almindeligt at fælde en tåre – så længe du viser, at du tror på projektet, for usikkerhed kan smitte. Uanset hvad du udviser, kan dit splinternye efterskolebarn være meget nervøs. Giv i så fald et praj til kontaktlæreren, som dermed får mulighed for at tage hånd om situationen, inden følelserne vokser sig store. En lille opmærksomhed fra en voksen kan være det, der skal til for at skabe tryghed. Når der er styr på ovenstående, er det ud af vagten. Nogle forældre bliver hængende inde på værelset for at se alt blive pakket ud, og du er sikkert også nysgerrig efter at møde de nye roomies – men kram farvel og træk dig, så dit barn kan betræde sine nye græsgange på egen hånd.

Hjemmeweekend Uanset om dit barn kommer hjem efter en uge, eller to eller tre, kan du være hundrede procent sikker på én ting: Det er et træt ungt menneske, du får hjem, og dit barn trænger sandsynligvis til ikke at skulle forholde sig til noget. Ja, du er nysgerrig, men presser du på for at snakke, eller inviterer du hele den pukkelryggede, risikerer du, at det eneste, du får tilbage, er en lukket dør i hovedet. Du kan få en lang næse, når dit barn så alligevel har energi til at mødes med vennerne hjemmefra, og her går snakken sjovt nok lystigt. Men se den unges perspektiv: Han eller hun er i gang med en løsrivelse og har brug for at spejle sig i ligesindede – og nogle ting skal ikke deles med forældrene. Hold i stedet ørerne åbne og grib muligheden for en snak, når momentet opstår – det kan være i bilen eller på en gåtur med hunden. Nogle unge kommer ikke hjem så ofte. Det er naturligvis dejligt, at dit barn trives, men hjemmeweekenderne er vigtige for at genoplade batterierne. Er der gået lang tid siden sidste hjemmebesøg, så tag en snak om, at det også er en god idé at få en pause, så de mange indtryk ikke får det til at koge over.

Farvel mor og far, nu venter et år, hvor I skal være klar til at støtte på afstand.

EFTERSKOLERNE

tema

Efterskolevenner Efterskolen er stedet, hvor dit barn får venner for livet. Sådan lyder klichéen, og ofte er den sand, for på efterskolen falder facaderne. Men der er også dem, der ikke får venner for livet, og dit barn kan sagtens trives socialt uden at have fundet bedstevennen. Mærker du en skuffelse, så mind dit barn om, at et godt og udviklende år er muligt, selvom efterskolevenskaberne ikke bliver så nære som forventet. Og snak om at fællesskab er et arbejde, hvor man selv skal række ud, også til elever, der er anderledes end én selv. Du kan hjælpe ved at være åben overfor, at dit barn kan invitere efterskolevenner med hjem, for det at se hinandens hjem og familier er en vigtig del af at opbygge et venskab. Går det skævt socialt, bør du inddrage kontaktlæreren, der har erfaring med at skabe relationer, eksempelvis ved at sætte eleverne sammen efter interesser.

Hjemve Pludselig kommer opkaldet: “Jeg vil Findes der en ny bedsteven på efterskolen? Ja, måske, for her falder facaderne. hjeeeem!”. Du kan få lyst til at hoppe i bilen med det samme, men træk lige håndbremsen – og vid, at hjemve ikke er unormalt, især i starten af året, hvor dit barn er på overarbejde socialt. Din opgave er simpel: Lyt. Lad være med at prøve at fikse eller opmuntre, for ofte har dit barn bare brug for at læsse af. Hænger følelsen fast, kan du foreslå dit barn at Du er sikkert nysgerrig efter at opleve dit barn i sine nye tage fat i sin kontaktlærer – eller den lærer, der er på omgivelser. På mange skoler er der en trivselssamtale skolen, når hjemveen melder sig (ofte om aftenen). Perefter nogle måneder og senere en samtale om standsonalet er vant til at tage sig af svære følelser og kan punkt og uddannelsesparathed. Derudover er der arranhjælpe barnet med at finde en vej tilbage. gementer som forældredage, koncerter, musicals eller sportsbegivenheder, hvor du bliver inviteret. Prioritér at komme til så meget som muligt, da det giver dig et unikt indblik i dit barns liv, men vær opmærksom på, at dynamikken mellem jer kan ændre sig, når du træder ind på dit barns territorie, hvor han eller hun er vant til at være mere voksen end derhjemme. Det kan føles underligt, at mor eller far pludselig dukker op i den nye kontekst, så lad dit barn tage teten og respekter den unges grænser for at inddrage dig.

Forældrebesøg

Roomies For mange unge mennesker er det noget helt nyt at skulle dele værelse med én eller flere andre. Det tager tid at vænne sig til og kan virke overvældende, især hvis de ikke klikker med det samme. Måske er drømmen at blive bedstevenner med sin værelseskammerat, og det kan være en skuffelse, hvis det ikke sker. Respekter dit barns ærgrelse men prøv at åbne hans eller hendes øjne for, at den rigtig tætte ven eller veninde sagtens kan findes et andet sted på skolen. På nogle skoler er der værelsesbyt en eller flere gange i løbet af efterskoleåret. Det kan virke op ad bakke, hvis dit barn lige har fundet rytmen med en roomie, men stol på at efterskolen har været igennem øvelsen mange gange før – og at målet er at give dit barn en udviklende oplevelse.

Nogle dage er det at have en roomie det bedste i verden, andre dage kan det være anstrengende – begge situationer lærer dit barn noget vigtigt om social interaktion.

EFTERSKOLERNE

tema

Pakkepost Det kan virke fjollet at sende en pose slik, som nemt kan købes i det lokale supermarked. Men pakker hjemmefra er i kæmpe høj kurs på landets efterskoler, for den lille gestus, der ligger i at få et håndskrevet brev og en pose af favoritslikket – måske endda nok til at dele med værelseskammeraterne – viser dit barn, at du tænker på ham eller hende. Samtidig med frigørelsen befinder dit barn sig nemlig i et limbo, hvor det er rigtig rart at mærke, at mor og far stadig er der.

Tænk, hvis der venter et brev og en pakke fra mor eller far efter morgensamlingen. En hilsen hjemmefra er i høj kurs.

Margrethe Brunsbjerg har 20 års erfaring som efterskolelærer og har i sit arbejde beskæftiget sig med elevtrivsel og vejledning. Hun arbejder nu som pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole, hvor hun har været i et år. Hun har desuden erfaring med forældresiden af efterskolelivet, da to af hendes tre sønner har været på efterskole, og den yngste har planer om samme.

Regelbrud Åh, den selvstændighed. Den kan hive så hårdt i dit barn, at han eller hun får lyst til at løbe rundt på skolen klokken to om natten på natterend, pjække fra en time eller på anden måde bryde skolens regler. En vis afprøvning af grænser er naturlig, så bliv ikke forskrækket, hvis det sker. Skæld ud kan få den unge til at gå kontra, men tag en god samtale om, hvad det gør ved fællesskabet, når nogen bryder reglerne. På den måde kan du få dit barn til at reflektere over, hvem han eller hun gerne vil være og bidrage med. En god læring videre i livet.

Kontroltab

Peter Alkjærsig

Du er vant til at få daglige beskeder og ugentlige planer over dit barns skolegang via Aula, og pludselig hører du ikke så meget. Hungrer du efter nyt, kan du følge med i nyhedsbreve eller på efterskolernes Aula-pendant “Viggo”, som benyttes af nogle skoler. Men det bedste sted at opsnuse nyheder er ofte Instagram og Facebook, hvor mange efterskoler er aktive.

er lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole, hvor han har været lærer i to år. Han kører desuden instagramprofilen @efterskolelaererliv med tanker og snapshots fra en efterskole lærers perspektiv. Han er far til et mindre barn.

Vi hjælper efterskoleelever med at skabe og bevare minder fra deres bedste tid

Bjarne Zuccé Dinesen Direktør

Malene Zuccé Andersen Senior Konsulent

Den Bedste Tid ® er vores nye univers, hvor vi hjælper efterskoleelever med at skabe og bevare minder fra deres bedste tid. Siden 2005 har vi hvert år leveret mindetrøjer, holdtrøjer, blå bøger, fotobøger og afholdt Gensynsfest for masser af glade unge. Vi elsker at komme ud på efterskolerne, nyder at mærke fællesskabet og det er vores passion at være med til, at finde de produkter og løsninger som eleverne efterspørger. Vi lægger vægt på ordentlighed og er til rådighed for eleverne både online og offline fra kl. 10.00 - 22.00 hver eneste dag. Det er sådan vi kan lide det og det er sådan det er. Kontakt os eller kig forbi denbedstetid.dk. Vi har helt sikkert også eteller flere produkter som jeres elever vil elske. De bedste hilsner Malene og Bjarne.

Den Bedste Tid ® er et univers kun for efterskoleelever.

Den Bedste Tid ® v/ Zuccé Conept ApS - Torvet 20,2 - 8700 Horsens Tlf. +45 70226870 - info@denbedstetid.dk - www.denbedstetid.dk

tema

Hold fast i samtalen med din teenager Dit store barn har stadig brug for dig, selvom responsen måske ikke altid er lige venlig, når du spørger til livet på efterskolen. Teenagecoach Grethe Lindbjerg guider dig til at holde fast i den gode samtale.

Dit efterskolebarn er lige trådt ind ad døren, og du har bare lyst til at udbryde “fortæl, fortæl, fortæl!” Men stop lige. Er du for ivrig, risikerer du at få et par himmelvendte øjne. Du kan få fornemmelsen af, at der er noget med kontakten mellem lige præcis dig og dit barn, der er helt skæv, men faktisk er det slet ikke så mærkeligt, hvis du har svært ved at trænge igennem. Grethe Lindbjerg, som er teenagecoach, forfatter til flere bøger om teenagere og har en baggrund som efterskolelærer, forklarer, at en grad af modstand er helt normal. “De fleste teenagere har indkodet denne her afstandtagen fra forældrene. Det handler om, at de er på vej til at blive selvstændige og at løsrive sig,” siger Grethe Lindbjerg.

Løsningen er ikke at trække dig og tænke “okay, det kører fint uden mig fra nu af”. For selvom dit barn har brug for sin selvstændighed, spiller du stadig en vigtig rolle. “Det er en balancegang, for det ene øjeblik vil teenagebarnet alting selv, og det næste kan du opleve, at behovet for dig, din kærlighed og din opbakning er meget stort.”

TEKST Eline Holm, redaktion@efterskolerne.dk illustration e-Types, Freepik

Tal over kartoflerne Kunststykket er at give dit barn opmærksomhed, samtidig med at du respekterer selvstændighedsprocessen. Indimellem skal der ikke mere end ét forkert ord til, så er teenageren smuttet. Bliver du fornærmet, kan du få endnu sværere ved at etablere kontakten på ny. Tag i stedet afvisningen med et skuldertræk og vent, til en ny mulighed dukker op – eller skab den. “Lav nogle situationer, hvor hovedformålet ikke er, at “nu skal vi snakke”. Det kan være, når der skal skrælles kartofler, eller dit barn skal hentes eller bringes. Så er der mindre sandsynlighed for, at dit barn får fornemmelsen af at blive udspurgt,” siger Grethe Lindbjerg.

Hej

Teenagere reflekterer langsomt Størstedelen af tiden det næste år er du langt væk fra dit efterskolebarn. Så hvad stiller du op med de informationer, du får? Måske er dit barns efterskoleoplevelse ikke helt så rosenrød, som drømmen var. Her gælder det om at normalisere, at tingene går op og ned – på efterskolen som i livet. Og husk, at når sluserne er åbnet, kan dit barn ikke helt styre, hvad der kommer ud. “På efterskolen har dit barn gået og holdt på sig selv og brugt kræfter på at være rigtig over for lærere og kammerater, men over for dig kan filteret ryge, og der skal bare læsses af. Du kan sidde tilbage og tænke “puha, det er da helt galt!”. Men gå ikke i panik. Spørg i stedet ind til, hvad der præcist skete i en given situation. Du kan sandsynligvis fornemme, om problemet virkelig er stort, eller om det bare lige ramlede i jeres snak,” siger Grethe Lindbjerg. En idé kan være at tage snakken i et par omgange, for teenageren reflekterer ikke lige så hurtigt, som dig, og kan have brug for tid til at mærke efter, hvad der er op og ned i følelserne. Foreslå eksempelvis, at I genoptager snakken dagen efter – så har du også selv mulighed for at tænke over, hvordan du vil respondere. Har den unge for eksempel haft en konflikt med værelseskammeraten, hvor skylden åbenlyst

EFTERSKOLERNE

tema

går begge veje, kan du nemt falde i fælden med at løfte pegefingeren, men husk at teenageren endnu ikke har udviklet sine evner for at anskue tingene fra flere vinkler. “Teenagehjernen kan ikke analysere på samme måde, og her er det vigtigt, at du ikke dømmer. Dit barn er midt i en heftig udviklingsperiode, hvor identiteten skal dannes, og derfor er ansigtet vendt mere indad. Det kan virke en smule navlepillende, men din opgave er at hjælpe dit barn med at se andres motiver. Det kan du gøre ved at stille spørgsmål som “hvorfor tror du, han gjorde sådan?””, forklarer Grethe Lindbjerg.

Få munden på gled

Lad den unge selv mærke efter En anden faldgruppe er at overføre egne følelser til dit barn. Har den unge i en periode været meget lukket, kan du blive nervøs, men prøv at lade være med at antage, at der er noget i vejen. “Hvis du spørger om, hvad er der galt, kommer du nemt til at lægge dine bekymringer over på dit barn, og det gør det sværere for den unge at mærke, om det egentlig er godt eller skidt. I stedet kan du sige: “Jeg har lagt mærke til, at du ikke har fortalt noget fra efterskolen de sidste to weekender. Er der noget, der er anderledes?” På den måde får dit barn mulighed for at gøre sig selv til dommer over egne følelser.” — GRETHE LINDBJERG, TEENAGERCOACH, Når der ind imellem virkelig er FORFATTER OG EFTERSKOLELÆRER et problem, kan du få lyst til hurtigst muligt at fikse det. Men træk lige vejret. Dit barn er i proces med at lære at løse sine egne udfordringer, og det skal du støtte. “Spørg dit barn: “Hvad mener du selv, du kan gøre? Kan du tale med værelseskammeraterne? Kan kontaktlæreren hjælpe?”. Du lærer dit barn en masse ved at give strategier til at løse sine egne udfordringer, hvilket er vigtigt videre i livet.” Du kommer langt med ægte interesse, og træder du forkert, så vis dig selv overbærenhed og prøv igen. “Hav empati for og tilgiv dig selv, hvis du blev lidt for pylret, dømmende eller kom til at snage. Sig til dit barn, at du er ærgerlig over, at samtalen løb af sporet, og at du vil gerne starte forfra,” siger Grethe Lindbjerg, som tilføjer, at du kan afstemme din fremfærd med dit barn. “Undervejs i samtalen kan du sagtens spørge, om det er for meget?” foreslår Grethe Lindbjerg. På den måde respekterer du dit barns selvstændighedsproces, men viser samtidig, at du også selv er i en læringsproces.

• Skab situationer, hvor I har tid sammen, f.eks. over opvasken • Giv din teenager tid til at reflektere over egne følelser • Stil neutrale spørgsmål og undgå at overføre egne bekymringer • Tag en svær samtale i flere omgange • Spørg dit barn, hvordan et problem kan løses, i stedet for selv at fikse det • Bær over med dig selv, hvis du træder forkert – og prøv igen senere Kilde: Teenagecoach, forfatter og tidligere efterskolelærer Grethe Lindbjerg

“På efterskolen har dit barn brugt kræfter på at være rigtig over for lærere og kammerater, men over for dig kan filteret ryge”

Up -Travel

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Engelsk

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Stifinderen i-bog, Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”. Helt nye interaktive øvelser med point ved rigtige svar og rettelser ved forkere svar. Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår. Rabat i 2021: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis klasselicens af i-bogen. (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

reunion

“Efterskoleåret kandiderer stadig som et af de bedste år i mit liv” For 30 år siden i skoleåret 1991/92 gik Mali, Sanni, Karen Margrethe, Louise, Lisbet og Karen på Nordborg Slots Efterskole på Als i Sønderjylland, og i 2020 mødtes veninderne igen til en gåtur i skoven og en efterfølgende middag og snak. Lisbet, der i dag arbejder med kollegial supervision og skoleudvikling, fortæller: “For mig var det en ny måde at gå i skole på, som var sjovere end folkeskolen, og mit år på efterskole betød, at jeg fik nogle gode venskaber, som jeg har holdt fast i. Nogle veninder har jeg været tæt med lige siden. Men vi er også en gruppe, der efter nogle år med små børn og stor travlhed igen har fået mere tid og lyst til at se mere til hinanden. Selvom det var ti år siden sidst, da vi mødtes sidste sommer, følte jeg mig hjemme og tilpas i den flok lige med det samme. Jeg har en stor taknemmelighed over at have været på efterskole.” Lisbet Rask, her bag ved veninden Karen Vedel. De er begge tidligere elever på Nordborg Slots Efterskole på Als.

Venskaber Muligheder Sammenhold

VI GØR DIN VERDEN STØRRE

EFTERSKOLEKLASSER FREDERIKSBERG HF

15% bagom tallet

af børn og unge bliver diagnosticeret med psykisk sygdom, inden de fylder 18 år. Tallet er steget de sidste 20-30 år. “Der er ganske enkelt tale om folkesygdomme, der begynder tidligt i livet. Samtidig ser vi en stigende forekomst af mentale helbredsproblemer og færre unge, som oplever at have høj livstilfredshed,” siger Pia Jeppesen, arbejdsgruppeformand i Vidensråd for Forebyggelse med udgangspunkt i en undersøgelse fra 2020, der blandt andet viser stigende ensomhed og stigende forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge. KILDE Tal fra rapporten Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder, Vidensråd for Forebyggelse, 2020.

NATURFAG I SPIL Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 24. november 2021, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro Faglige oplæg og workshopper om alle fællesfaglige fokusområder Jo Røislien - Fra flad fakta til levende læring Morten DD - Naturoplevelser og vild natur i undervisningen Prøverne i naturfag - Bæredygtig energiforsyning med isolering Bæredygtig madkultur - Grundvandet en dyrebar ressource KloakLab for sanserne og forstanden - Strålings indvirkning på levende organismer - Engineering og Teknologiens betydning for menneskets levevilkår

10240 - peha - 04.21

viacfu.dk/naturfagispil

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

DANSK SKILEJRSKOLE I NORGE BUSREJSE TUR/RETUR

FJELDSKOLEPROGRAM

INDKVARTERING KOMPLET MED HELPENSION UDSTYRSPAKKE

FRA 2.725,- PR. PERSON Hver 11. person rejser gratis www.skilejrskole.dk RING OG BOOK: 70 202 201 info@skilejrskole.dk

Forældreråd

Vores bedste råd

Et år på efterskole kan blive en fantastisk oplevelse, hvor dit barn udvikler sig og får en masse nye venner. Og måske også oplever dage, der er knap så vidunderlige. To erfarne forældre fortæller, hvordan de har tacklet gode og mindre gode dage med deres efterskolebørn. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Jesper Stentoft havde en søn på efterskole sidste år og var tilfreds med, at skolen “viste røv i bukserne” og turde vise de unge, at det har konsekvenser at bryde reglerne.

EFTERSKOLERNE

Forældreråd

Når 17-årige Mads falder for et stykke mærkevaretøj, bruger han ikke længere alle sine sparepenge. I stedet eftersøger han genbrugsbutikkerne for skjulte skatte sammen med sine efterskolekammerater. For Jesper Stentoft, som er far til Mads, er det bare et af mange små eksempler på, at et år på efterskole har været med til at gøre hans søn mere moden og selvstændig. Året på Midtjysk Efterskole har været en succes for Mads og dermed også for forældrene. Lige siden køreturen til efterskolen i en bagende varm bil på en af de eneste dage i august 2020, hvor sommeren viste sig i Danmark. Med en speedsnakkende søn på bagsædet, kunne Jesper Stentoft mærke, at Mads var nervøs. “Han tackler nervøsiteten ved at være snakkende. Når han hviler i sig selv, har han i mindre grad behov for at snakke,” fortæller hans far. Udover at krydse fingre for, at Mads fik en værelseskammerat, som han kunne komme ud af det med, bekymrede Jesper Stentoft sig ikke. Og det var der heller ikke grund til. Da Mads først var sat af på efterskolen, kastede han sig ud i efterskolelivet. Han og værelseskammeraten svingede godt sammen, og sønnen nød at komme i nye omgivelser. “Det har været supergodt. Han har haft godt af at blive rykket op med rod ud af de vante rammer og den vante rolle og have en mulighed for at starte på en frisk og møde nogle nye venner,” siger Jesper Stentoft.

Jesper Stentoft, maskinmester ved Ørsted og far til Mads, som gik på Midtjysk Efterskole i skoleåret 2020/21

“Stol på skolen – de er vant til alle slags børn” Jesper Stentofts søn Mads har kastet sig ud i efterskoleåret og har udviklet sig enormt. Blandt andet lærte han en del, da skolen konsekvent sendte ham hjem på en tænkepause efter natterend.

Vi ved ikke meget På grund af corona-restriktioner har Jesper Stentoft og hans kone Mette Stentoft stort set ikke sat en fod på skolen. Mads er ofte blevet på skolen i weekenderne, hvilket eleverne er blevet opfordret til på grund af pandemien. Med fire sønner er forældrene vant til ikke at få de mest uddybende svar på, hvordan det går. “Vi vidste ikke helt vildt meget om, hvad der foregik deroppe,” konstaterer Jesper Stentoft. Og det er helt fint med ham. Skolen gjorde det fra begyndelsen klart, at forældrene ikke skulle forvente, at skolen informerede en masse. Da en forælder spurgte til

det på et online-forældremøde lød svaret: Prøv at snakfår nogle billige lærepenge. Han får fornemmelsen af, ke med jeres børn. at der er en konsekvens, og at man er nødt til at stå ved “Det, synes jeg, var en frisk kommentar. Skolen sine handlinger. Det kan godt være, at jeg siger, at han er kommunikerede klart, at de ikke er et serviceorgan, havnet lidt i dårligt selskab, men det var ham, der sagde som servicerer forældrene, fordi de har brug for meget ja,” konstaterer Jesper Stentoft. information om, hvad der foregår. Hvis vi sammenligner Og så er vi tilbage ved drengen, som er blevet med, hvad vi ellers får af informationer på Aula, kommer mere moden efter sit år på efterskole. Jesper Stentoft der stort set ingenting fra efterskolen andet end vigtige ser udviklingen i mange små tegn. ting. Det er lige vand på min mølle. Jeg tror, at jeg repræNu oplyser han for eksempel bare, at han tager senterer mange fædre, hvad det angår,” understreger hen og besøger en efterskolekammerat, og så finder Jesper Stentoft, som med glæde så, at hans søn var han selv ud af bustider og togforbindelser. glad og udviklede sig til at blive mere selvstændig. “Det er det fede ved efterskolen, at de tager derDerfor kom det som en stor overraskelse, da op, og så er det eleverne selv, der tager ansvar for, hvad skolen en dag ringede og bad forældrene om at hente de skal, hvordan de skal det, og hvad de skal forberede, Mads hjem på en tænkepause. for det bliver ikke puttet over på forældrene. Det er med Efterskolen havde taget en stor flok elever på til at gøre dem meget mere selvstændige.” natterend, og konsekvensen var, at mange af dem blev sendt hjem. “Han havde ikke formået at sige fra overfor nogle, som var lidt mere friske end ham. Vi ønskede jo, at han var blevet moden og stærk nok til at sige fra og finde ud af, hvad der var inden for skolens rammer. Efterskolen er ret striks, og det skal den også være,” siger Jesper Stentoft. De hentede en dreng, som var meget ked af det og nervøs for, om han ville få lov til at komme tilbage. “Det var ingen tvivl om, at det var hårdt ved os, da han blev sendt hjem, fordi vi havde en dreng, som var ked — JESPER STENTOFT, FAR TIL MADS OG TRE SØNNER MERE af det,” fastslår Jesper Stentoft. Selvom det var hårdt, sætter han pris på, at skolen reagerede så konsekvent. “Det er en skoleform, som viser røv i bukserne og er klar til at sige: Det her er præmisserne, og kan I ikke håndtere det som elever eller som forældre, så er det et frit valg, om I vil være her. Efterskolen er også en god måde at lære at forstå, at man indgår i et fællesskab, hvor man må løfte i samlet flok,” siger Jesper Stentoft.

“Vi var nervøse for, om han kunne finde ud af at betragte det som læring og blive stærkere af det. Men det tror jeg nok, han blev”

Billige lærepenge Mads blev sendt hjem om torsdagen. Om søndagen var han tilbage på skolen, hvor forældrene også var med til en samtale. I dagene derhjemme forsøgte forældrene at guide ham. Selvom Jesper Stentoft helst havde været foruden hjemsendelsen, tror han også, at oplevelsen har været med til at modne hans søn. “Vi var nervøse for, om han kunne finde ud af at betragte det som læring og blive stærkere af det. Men det tror jeg nok, han blev. På den måde er det fint, at man

Jesper Stentofts 3 gode råd til forældre til nye efterskoleelever

1. Forvent ikke, at dit barn kontakter dig ofte og vil fortælle dig en masse om oplevelser, og hvad der foregår. Det er et godt tegn, at de ikke har behov for at fortælle en masse 2. Hav tillid til, at dit barn kan klare sig uden dig. De unge kan meget mere, end vi tror 3. Stol på, at de ansatte på efterskolen er deres opgave voksen. De er rustet til at håndtere forskellige børn – og også forskellige forældre

Forældreråd

Merete Vigen har fokuseret på at nyde ting, hun ikke tidligere har haft tid til, mens datteren Kirstine var på efterskole sidste år.

Over hundrede unge i ens dragter bevæger sig synkront på sandet med Vesterhavet bag sig. I klitterne står forældre og andre tilskuere. Iblandt dem Merete Vigen, som er mor til en af de unge elever. Vandel Efterskoles årlige gymnastikopvisning er rykket udenfor på grund af corona-restriktioner. Merete Vigen har stået og siddet som publikum blandt forældrene før. Til gymnastikopvisninger, teaterforestillinger og musicals. Hendes to ældre børn har også gået på Vandel Efterskole. Hun bliver rørt hver gang. “De største oplevelser har nok været at se de musicals og gymnastikopvisninger, hvor de alle løfter i flok, og man bare kan se, hvor pivstolte de er. Nogle af de unge mennesker har ikke en rytme i kroppen og Merete Vigen, selvstændig, mor til har aldrig lavet gymnastik, når de starter på efterskolen, fire børn på Vandel Efterskole: Asger men det er rørende at se, hvad de kan, når de kommer til i 2013/14 og 2014/15, Ane i 2014/15 og foråret. Den fællesskabsfølelse og glæde, som de har 2015/16, Kirstine i 2019/20 og 2020/21, fundet i det, det er superfedt at se,” siger Merete Vigen. Esben skal gå der i 2022/23 For Merete Vigen er gymnastikopvisningerne og musicalerne en levendegørelse af det, som efterskolen kan, og den forskel, den har gjort for hendes børn. “Begge piger vil gerne have roller og performe. Men Asger havde en mindre rolle og bare det at se ham på en scene, og at han ovenikøbet skulle sige noget. Det var et kæmpe skridt for ham,” fortæller Merete Vigen. På den måde har efterskolen rykket nogle væsentlige ting for alle børMerete Vigen gav sin datter Kirstine plads til nene. Pigerne har at styre, hvor tit hun kunne nå at se begge sine skilte mødt andre, som var lige så engaforældre på hjemmeweekend. Kirstine skulle nyde gerede og fællessit efterskoleår uden at tænke på mors behov. skabsorienterede, som de selv. Asger skulle i begyndelsen se det lidt mere an, men har elsket det lige så meget, som sine søstre. I dag er Merete Vigen stolt af, at alle tre børn er gode til at tage del i fællesskaber og gerne tager initiativer og går foran. Ja, hun tilskriver det til dels efterskolens indflydelse, at hendes ældste søn i dag læser til pædagog.

“Pak dit eget savn væk – og nyd dit barns rejse”

Klar til at støtte Og så har mor stået der, når de har mistet pusten. Efter at have holdt påskeferie på skolen, ringede Kirstine til

EFTERSKOLERNE

Forældreråd

sin mor en torsdag aften og spurgte, om hun ikke nok ville hente hende. “Jeg er bare så træt,” lød det i telefonen, fortæller Merete Vigen. “Jeg ved, at når hun ringer og siger sådan, så er det sådan, det er. Der var ikke noget, hun var ked af, men hun havde bare brug for at puste ud. Og det gjorde hun så i en eller anden vegetativ tilstand,” siger Merete Vigen med et smil. Kirstine fik lov til at skippe fredagens undervisning. Den vegetative tilstand er børnene ofte faldet hen i, når de har været hjemme på weekend. Så bliver de på deres værelse alene. Selvom Merete Vigen gerne vil høre om alt det, de oplever, og være sammen med dem, har hun givet dem ro og plads til at slappe af. Og så har hun stået klar til at snakke om de ting, som børnene har kæmpet med. For eksempel modet til at trække sig fra fællesskabet for at tage en pause og få energi igen. Eller enkelte gange, hvor en kammerat er blevet sendt hjem på en tænkepause, og børnene har haft brug for at vende situationen, og om det var retfærdigt. “Det fylder, at der er nogen, der er sendt hjem på en tænker,” siger Merete Vigen.

meddelt, hvem hun ville tage hjem til, og om hun nåede at se begge forældre i weekenden. “Der dur det ikke, at man står piver og siger, at man gerne vil nå at se dem i weekenden. De kan ikke nå mere, end de når,” konstaterer Merete Vigen. Hun har været glad for at få et lille livstegn fra datteren via mobilen, selvom hun ikke ville forstyrre hende for meget i hendes efterskoleliv. Ofte er der gået en uge mellem, de har kommunikeret. Enkelte gange har Merete Vigen besøgt skolen og fået en kop te med sin datter på græsplænen. Men hun har også nydt at få tid til nogle af de ting, som hun ikke tidligere har haft tid til. “Nu har du fået mere tid som voksen, fordi dit barn er på efterskole, så brug din tid på noget andet, du også gerne vil nå, i stedet for at sidde og dyrke, at de ikke er her lige nu. Brug den tid på noget fedt. De kommer jo hjem igen højst sandsynligt.”

“Man kan da godt bruge sin tid på at savne dem, der er væk, men man kan også bruge den på at være sammen på en ny måde med dem, der er tilbage”

Skilsmisse betød sjældnere besøg Det har været tomt, hver gang et af børnene er taget afsted på efterskole. Men selvom hun — MERETE VIGEN, MOR TIL FIRE BØRN, HVOR FORELØBIG TRE HAR VÆRET PÅ EFTERSKOLE har savnet sine børn, har Merete Vigen fokuseret på det positive, der kommer ud af, at et af børnene ikke er der i dagligdagen. “Gu' er det svært. Men det er en god måde for børn og forældre at løsrive sig på. Jeg synes, det er en enorm gave for både den unge og familien, for det ryster også posen derhjemme. Man kan da godt bruge sin tid på at savne dem, der er væk, men man kan også bruge den på at være sammen på en ny måde med dem, der er tilbage. De to store var væk sammen et år. Det gjorde, at vi havde mere tid til de små på en anden måde, og de var mere i fokus. Det gav en anden ro i hverdagen,” siger Merete Vigen. 1. Pak dit eget savn væk og signaler over Tomheden fyldte lidt ekstra sidste år, hvor Kirstine for dit barn, at efterskolen er deres sted var af sted på efterskole, fordi Merete Vigen var blevet lige nu, og at de skal nyde det 2. Giv slip og lad dit barn nyde sit efterskole skilt fra børnenes far. Det faldt sammen med, at efterophold uden hele tiden at have tråde hjem skolen opfordrede eleverne til at blive på skolen i weekog vide, hvad I laver. Det kan skabe savn enderne på grund af corona-pandemien. Det betød, at 3. Nyd dit barns rejse. Glæd dig over de Kirstine i nogle perioder sjældnere kom hjem til sin mor. oplevelser og venner, de får og over, Kirstine har selv styret sine ferier og weekender og bare hvordan de vokser og udvikler sig

Merete Vigens 3 gode råd til forældre til nye efterskoleelever

Tog, bus eller fly? +/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Billige, skræddersyede skolerejser tog, bus eller fly Jeres valg, vi hjælper uanset MED TOG fx. Berlin | 4 dg/3 nt

1.125,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

935,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.545,-

Bruxelles | 5 dg/4 nt

2.420,-

Rom | 5 dg/4 nt

2.595,-

Firenze | 5 dg/4 nt

2.695,-

München | 5 dg/4 nt

1.948,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.425,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.420,-

MED BUS fx. Berlin | 3 dg/2 nt

695,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

825,-

München | 6 dg/3 nt

1.663,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.830,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.640,-

Bruxelles | 6 dg/3 nt

1.645,-

Gdansk | 6 dg/3 nt

1.545,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.598,-

5.175,-

Barcelona | 5 dg/4 nt

1.895,-

Dublin | 5 dg/4 nt

1.848,-

MED FLY fx. New York | 7 dg/5 nt

Priser er gældende for efteråret 2021. Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.

Forbehold for trykfejl

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

perspektiv

Er det normalt, at være så trist? Du er ikke skør, hvis du føler dig mere trist end ventet, når du har vinket farvel til dit barn. Det kan rive og flå i hjertet at se sit barn folde vingerne ud, lyder det fra Heidi Agerkvist, der er familie psykolog med speciale i ‘empty nest’ syndromet. Familiebilen er læsset til bristepunktet med sportstasker, Ikea-poser med senget øj, skifterammer fra ungdomsværelset og hyggeposer med snacks. Du sidder bag rattet og mærker forventningen lyse ud af dagens unge hovedperson, da I ruller ind på gårdspladsen foran efterskolen. Nye kammerater kommer med forsigtige, generte vink, da I stiger ud af bilen. Forude venter et brusende, intenst år med fællesskab, udvikling og nye venskaber. ‘Flyv ud i verden mit barn og strål’, tænker du for dig selv, mens du krammer farvel, sætter dig ind i den tomme familiebil og kører hjemad. Og så rammer det som et lyn: Tårerne presser sig på, og det stikker på en mærkelig måde i hjertet. Hvad er det, der sker? TEKST Camilla Wass, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

“Efterskoleåret er et tydeligt tegn på, at dit barn står med det ene ben på vej ud ad hoveddøren. For mange forældre bliver det en forsmag på: ‘Hov, mit barn er blevet stort. Det er et ungt, selvstændigt menneske, og lige om lidt bliver det en ægte voksen, der stikker helt af.’ Der bliver lavet et hak i navlestrengen – og vi ved godt, at den navlestreng ikke kommer til at vokse sammen igen.” Sådan siger Heidi Agerkvist, der er familiepsykolog med speciale i ‘empty nest-syndromet’. Et tema, der stadig er underbelyst i Danmark – faktisk findes der ikke nogen fagbøger om emnet. Heidi Agerkvist tager rundt i landet og holder foredrag om emnet, og hun oplever en stigende interesse, blandt andet fra forældre med børn på efterskole. “Empty nest er et overset syndrom’ for det, der udløser det, er jo en helt naturlig livsovergang. Men det kan føre til depressionslignende tilstande, hvis man ikke tager det alvorligt,” siger hun. Et sammensurium af følelser Empty nest-syndromet er en tilstand af sorg, ensomhed og tristhed, som er udløst af, at ens barn flytter hjemmefra eller forlader hjemmet i en periode, for eksempel ved at tage på efterskole. Det er ikke en diagnose eller en psykisk sygdom, men en samling af symptomer, der opstår på samme tid, og som giver anledning til indre uro og for nogen også en personlig krise.

Fem gode råd hvis du rammes af ‘empty nest’:

Hvordan føles det at blive ramt af ‘empty nest’? “Ofte som et sammensurium af følelser, der godt kan gå i mange retninger. Mange vil både kunne mærke stolthed, spænding og glæde over, at barnet springer ud i livet, men samtidig vil der ofte også være noget savn, sorg og forvirring,” siger Heidi Agerkvist. “Hvis du er hårdt ramt, vil der typisk også være noget skam. Vi vil så gerne føle, at vi altid har styr på det med at være forældre – både fysisk og følelsesmæssigt. Så det kan godt føles skamfuldt at ligge dér og hulke i sofapuden, fordi barnet er taget på efterskole,” forklarer hun.

• Tag det alvorligt. Det er naturligt at reagere på en stor livsovergang • Find nogen at tale med – og gå uden om dem, der siger ‘tag en tudekiks’ • Pas på dig selv. Både du og dit barn er ‘under ombygning’ • Find ro i, at du og dit barn vil lande blødt og sikkert i en ny relation • Smag på din egen frihed med god samvittighed

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Plasteret hives af mange gange Efterskoleåret er et år med mange afskeder. Forventningerne skrues i vejret, når dit barn kommer hjem på weekend – men du når kun lige at snuse til dit barns hår, før det bliver søndag aften, og hverdagen på efterskolen venter igen. “På den ene side kan efterskoleåret være en blød overgang, hvor du som mor eller far øver dig i at sige farvel og goddag mange gange. Men for nogle forældre vil de mange afskeder gøre ondt. I stedet for at hive plasteret af i ét ryk, hiver du det af hver gang, dit barn kommer hjem på weekend,” siger Heidi Agerkvist. Samtidig vil vi gerne have, at vores ivrige barn nyder sin oplevelse uden at tænke på, hvad løsrivelsen betyder for mor og far. Med andre ord: Det er okay at græde, men ikke foran dit barn. “Vi skal ikke bruge vores barn som stødpude for vores egne svære følelser. Dem må vi selv tage os af. Dit barn står midt i at skulle tage et skridt ud i verden, så det duer ikke, at du står dér og siger: ‘Kom hjem, alle mine kyllinger.’ Så vi skal øve os i at være i de svære følelser,” siger psykologen. Hvordan tackler vi de svære følelser? “For det første er det vigtigt at tage dem alvorligt. Det handler om at stå ved sine følelser og sige: ‘JA, jeg er blevet ramt her. Mere end jeg troede, og jeg er forvirret.’ Og så finde nogen at dele det med. Og her er det vigtigt at finde nogen, der kan rumme, hvordan du har det,” siger Heidi Agerkvist – der mener, at vi generelt skal blive bedre til at dvæle ved livets store overgange. “Mange har det sådan: ‘Tag nu lige en tudekiks – alt er godt, og dit barn er på vej ud i livet.’ Men det er ikke alle naturlige ting, der er nemme – det er jo heller ikke altid nemt at få børn. Efterskoleåret er et år, hvor både børn og forældre er ‘under ombygning’, og vi skal som forældre huske at passe på os selv i denne brydningstid.” Dyrk din egen frihed Mens tomheden runger fra ungdomsværelset derhjemme, kan efterskoleåret måske bruges til, at du som mor eller far får øje på dig selv igen. “Der bliver stille i hjemmet, men måske bliver der også plads til, at du selv kan komme lidt på banen. At være forældre er et langt

Hvis du vil vide mere: Der findes ikke meget litteratur på dansk, der beskæftiger sig direkte med empty nest-syndromet, men der findes interes sante bøger, der delvist berører emnet.

Heidi Agerkvist er familiepsykolog og parterapeut og tilbyder terapi samt holder foredrag om ‘empty nest’- syndromet’. Hun har lavet et online-videoforedrag, som kan ses via hendes hjemmeside www.heidiagerkvist.dk

Alle veje fører til mor Journalist Maise Njor og hendes datter Asta-Maja skriver mails til hinanden i et år, hvor Asta-Maja er flyttet til Rom, og de oplever at komme tættere på hinanden ved at være adskilt. Pludselig skriver de sammen om kærlighed, skilsmisse og om at være bange for, hvem man er, når ens barn flytter. Maise Njor og Asta-Maja Njor Boisen, People's Press, 2018.

og temmelig selvopofrende arbejde. Så klap dig selv på skulderen over alle de år, hvor du har skyndt dig hjem fra arbejde for at nå at købe ind, lave mad og spørge: ‘Hvordan har din dag været, og har du flere rene underbukser?’ Nu behøver du ikke skynde dig helt så meget. Så tag en drink med kollegerne eller gå en omvej hjem. Måske er det rart at kunne smage din egen frihed igen,” smiler Heidi Agerkvist og opfordrer til, at du forsøger at tænke igennem, hvordan din relation til dit barn skal være nu. “At sende sit barn på efterskole kan godt føles som et tab, men det er jo ikke fordi, du taber dit barn. Kærligheden er der stadigvæk, men formen for relationen skal forandres, og efterskoleåret er en unik mulighed for at finde ud af, hvem vi er, når vi ikke er viklet helt ind i hinanden. Alle forandringer kræver noget af os, men skaber også rum for noget nyt. Så læn dig tilbage og hav tillid til, at den nye form, som jeres relation skal lande i, også bliver god og værdifuld,” lyder det fra Heidi Agerkvist. Hun skal i øvrigt selv sende sin datter afsted på efterskole til sommer.

Flyvefærdig Psykolog Ulla Dyrløv og hendes datter Sabine Dyrløv Klindt har skrevet en bog om at stå på tærsklen til voksenlivet. En del af bogen er en guide med praktiske råd til unge, men bogen berører også de følelsesmæssige udfordringer, der opstår, når man skal flytte hjemmefra. Ulla Dyrløv og Sabine Dyrløv Klindt, Akademisk Forlag 2016.

Guide to the Empty Nest Hvis du har mod på at læse på engelsk, findes der en del bøger om emnet Empty Nest. Her for eksempel en guide med fokus at finde sig selv og sin nye rolle som mor til voksne børn. Barbara Rainey og Susan Yates, 2017. Fås på Amazon.com.

EFTERSKOLERNE

Kørsel for firmaer, institutioner, foreninger mm.

Salg af nye og brugte busser/minibusser

Vi kører overalt i hele

Europa / Norden • Busser fra 6 MED til 83RUMMELIGE personer CHAUFFØRER. RUMMELIGE BUSSER Vi er•vant alleettyper bustransport meden børn og unge. FårtilDe bedre tilbud hos af vore konkurrenter, får De 10% rabat på Deres rejse

TOPMODERNE rundt i TURISTBUSSER. Europa, hvis De vælger at køre med os Vores turistbusser er udstyret med flystole, aircondition, • Dette tilbud er gældende resten af året samt stereo, DVD, toilet og køkkenfaciliteter.

hele 2021

LOKALKØRSEL PÅ FYN OG I TREKANTSOMRÅDET. Vi kører for skoler og virksomheder over hele Fyn og Trekantområdet.

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Hørmarken 8 • 5260 Odense S Tlf: + 45 70 70 10 66 / + 45 66 11 81 51 Email: info@bustour.dk • www.hjalleseminibus.dk

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Peder Wessels Vej 17 l 5220 Odense Sø l Tlf. +45 70 70 10 66 l +45 66 11 81 51 l Info@bustour.dk l www.hjalleseminibus.dk

REJS UD OG MØD VERDEN

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Vi samarbejder med skoler om studieture der gør eleverne til globale medborgere.

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Europa og Verden Kulturmøde og frivilligt arbejde Skræddersyede programmer

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur eller ring 7731 0022 januar 2010

januar januar2010 2010

Skal I på fællesski 2022? Vi har stadig ledige pladser på vores skirejserejsemål i 2022. Der er dog rift om de gode rejsetidspunkter og indkvarteringssteder, så book gerne i god tid. Vi er eksperter i at håndtere efterskolegrupper på ski, og det er uanset om skituren går nord- eller sydpå. Liftkort og skileje inkluderet Vores skipriser inkluderer altid transport i form af busrejse eller færge, indkvartering, liftkort og skileje. Desuden får I halvpension inkluderet i Neukirchen og helpension inkluderet i Nassfeld.

Skitur til Vrådal

Inkl. bl.a. 5 overnatninger, færge, transfer og 4 skidage Fra kr.

1.798

Skitur til Hafjell

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, busrejse og 5 skidage Fra kr.

2.898

Christian og Allan er dine rejserådgivere christian@alfatravel.dk allan@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 21 +45 96 10 04 25

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Skitur til Neukirchen

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse, 4 skidage og halvpension Fra kr.

2.798

Skitur til Nassfeld

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse, 4 skidage og helpension Fra kr.

3.548

eftertryk

Nikoline Steen Kristensen stod i foråret på scenen i X Factor-finalen. En ret vild oplevelse for en pige, der godt to år tidligere var ved at gå til af hjemve på sin efterskole.

“Jeg havde aldrig turdet X Factor, før jeg var på efterskole” 56

Til X Factorfinalen i april 2021 stod 17-årige Nikoline Steen Kristensen på scenen i det stort anlagte show og sang smilende duet med Michael Falch. I nogle dramatiske minutter kort forinden havde hun oplevet det, som alle performere i deres stille sind frygter. Nikoline gik i sort på scenen midt i nummeret ‘Fly Away’ og måtte ud og sunde sig, inden hun kunne fortsætte. Men så fortsatte hun til gengæld også, som om ingenting var hændt. Alene og med sikker stemme, skøn udstråling og sin ukulele, og senere i veloplagt kemi med Michael Falch i monsterhittet ‘I et land uden høje bjerge.’ Nikoline Steen Kristensen kom til X Factor direkte efter to efterskoleophold på Himmerlands Ungdomsskole i Aars, hvor hun har lært noget vigtigt om sig selv. “Jeg kan mere, end jeg lige troede. Jeg tør sætte næsen op efter ting, jeg ikke troede, jeg kunne før. Det er nok det vigtigste, jeg har lært.” TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Lasse Lagoni / TV2

Tryghedsmenneske “Før jeg kom på efterskole, var jeg et tryghedsmenneske. Jeg sov helst ikke ude nogen steder, og jeg kunne godt lide at vide, hvad der skulle ske og hvordan, inden jeg gik ind i nye oplevelser,” siger Nikoline Steen Kristensen. Hun begyndte på Himmerlands Ungdomsskole i sæsonen 2018/19 i niende klasse, fordi hun havde hørt så meget godt om efterskolelivet. “Jeg blev taget så godt imod på første dag, men jeg blev ked af det, da mine forældre skulle køre, og dagen efter skrev jeg og bad dem komme og hente mig.” Heldigvis startede hendes forældre ikke straks bilen for at komme til undsætning. “Jeg var jo omgivet af søde mennesker, både lærere og elever, alle var i samme båd, og i starten var det ikke let for nogen. Jeg sagde højt til en samling, at jeg havde hjemve, og det var vildt svært at sige det, men jeg fik så mange kram og positiv opmærksomhed bagefter,” siger Nikoline Steen Kristensen, der • Læser HF på Holstebro HF oplevede en varm åbenhed på • Deltog i X Factor 2021 og fik en andenplads efterskolen, hvor det var okay at • Gik på Himmerlands Ungdomsskole i Aars sige ting, hun ikke tidligere ville i sæsonen 2018/19 og 2019/20 have turdet dele. For ikke at prikke yderligere til hendes hjemve aftalte hendes forældre at kommunikere gennem Nikolines kontaktlærer i begyndelsen. “Det var ret smart, at det ikke gik gennem mig. Mine forældre kunne følge med i, hvordan det gik, og efterskolen var god til at arrangere en masse ting, så tiden gik stærkt for mig.”

Nikoline Steen Kristensen

EFTERSKOLERNE

eftertryk

Stjernestøv og stjernekastere holdninger, finde sine egne grænser i forhold til, hvornår Himmerlands Ungdomsskole, som Nikoline valgte at hun gerne vil være social, og hvornår hun har brug for tage et år mere på i 10. klasse, har også haft mere direkte at lade op alene, og så var det cool at møde så mange indflydelse på hendes deltagelse i X Factor. forskellige mennesker, synes hun. “Jeg meldte mig til X Factor for sjov sammen med “Jeg gik på en mangfoldig efterskole, og det er en gruppe piger fra efterskolen. Det var en af de andre, bare sundt at se andre, der ser ting på en anden måde, der spurgte, om vi ikke bare skulle fylde en bil og køre til end jeg selv gør. Nogle kom fra landet, andre fra byer. audition. Inden jeg kom på efterskole, havde jeg aldrig Nogle var tætte med deres familie, andre var ikke. Det turdet, men jeg sprang bare ud i det,” fortæller Nikoline at samles på en efterskole og have den oplevelse samSteen Kristensen. “Da vi under programmet skulle bo i København, var det rart for mig at vide, at jeg kunne tackle den slags situationer. Jeg er vant til fra efterskolen at sørge for en del ting selv. Det gav mig noget ro i forløbet.” Fra efterskolen har hun også fået lidt øvelse i at perfor— NIKOLINE STEEN KRISTENSEN, TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV PÅ HIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE me med sig. “En af de oplevelser, der står meget klart frem, er, at jeg skrev en sang om, hvordan jeg havde det i starten af året men, det er en stor ting,” siger Nikoline Steen Kristensen. med hjemve, og hvordan jeg senere fik det fantastisk. Vi Selvom det typisk er store begivenheder som en musical, en rejse, en opvisning eller et stævne, der står havde et julemøde med alle forældrene, hvor alle elever sang min sang og kom gående med stjernekastere hen tilbage efter et efterskoleophold, så oplevede hun, at ad gangen. Det kunne noget særligt.” de helt små oplevelser endte med at være de største. “Jeg var af sted i 2020, og vi blev jo sendt hjem i en periode på grund af corona. Da vi kom tilbage, kunEfterskolen sidder i mig “Jeg er slet ikke kommet mig over min efterskoletid endne man virkelig mærke, at folk gerne ville hinanden. De nu. Jeg kom til at elske det, fordi jeg gjorde det, selvom øjeblikke, hvor vi sad sammen og spiste udenfor på jeg havde hjemve i begyndelsen. Jeg er overlykkelig græsplænen, det var i virkeligheden de bedste.” Hun for det,” siger Nikoline Steen Kristensen, der i løbet af laver en lille kunstpause og kommer med en opfordring. sine to ophold lærte at turde stå ved og udtrykke sine “Så til alle jer, der skal af sted i år og måske er nervøse for, om der måske kommer nye corona-restriktioner til vinter, vil jeg bare sige, at I ikke skal tænke på det. Efterskole er bare efterskole, når man er der, og det er så fedt at opleve.”

“Jeg tør sætte næsen op efter ting, jeg ikke troede, jeg kunne før. Det er nok det vigtigste, jeg har lært”

Nikolines forældreråd • Det er fedt at få lov at beslutte meget selv, for det er der, man udvikler sig. Så lyt og hav tillid til de unge • Som regel, når jeg var hjemme, var jeg bombet og ville slappe af. Giv plads til det • Pakker med snacks er det bedste. Masser af snacks. Send så mange pakker som muligt Nikoline og hendes efterskoleveninde Julie på Himmerlands Ungdomsskole.

KOSTSKOLE

FORTSÆT REJSEN BO PÅ DIT GYMNASIUM Hvad vil du savne mest fra dit efterskoleliv? Er det vennerne? Fællesskabet? Det at flytte hjemmefra? Flyt ind på kostskolen, mens du læser på Nyborg Gymnasium. Her får du et hjem væk hjemmefra. Du får eget værelse, venner fra hele verden, lækker økologisk mad og din egen kontaktperson. Vi glæder os til, at du bliver en del af vores fællesskab.

STX | HF | HHX | IB | EUD 10. | EUX | KOST Nyborg Gymnasium er mere end bare en skole. Ét valg - en verden af muligheder.

RING ELLER BESØG OS Hvor: Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg Tlf. Kostskolen: 65 31 02 17 Læs mere på www.nyborg-gym.dk

guide

trin – til et godt samarbejde med skolen Du kan ikke følge med i dit barns skoleliv på helt samme måde, som før dit barn kom på efterskole. Du er dog stadig en vigtig medspiller. Trivselslærer på Halstedhus Efterskole Lene Sonnenborg Christiansen og kontaktlærer på Osted Efterskole Troels Mynster guider dig til et godt samarbejde med skolen. TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Det kan du gøre 1. Stol på din beslutning (og på skolen) Det er en stor omvæltning at sende et barn på efterskole. Nogle forældre bliver overraskede over, hvor stærkt det kan føles. Din opgave er at få ro i maven, huske på hvorfor I valgte netop denne skole og vide, at intet nyt er godt nyt. Skolens voksne skal nok sørge for dit barn. Når det er sagt, er det stadig dig, der kender dit barn bedst, og hvis du er bekymret, fordi dit barn virker for overvældet, trist eller usikker, må du hellere ringe til skolen en gang for meget end at vente, til situationen har udviklet sig til et større problem. Forsøg først at få dit barn til selv at handle ved at kontakte en lærer, og hvis du kan mærke, at det ikke sker, må du selv have fat i kontaktlæreren.

3. Meld ærligt ud For mange elever er efterskolen en kærkommen ‘ny start’, en mulighed for at komme væk fra gamle roller og mønstre og møde nye lærere og venner, der ikke på forhånd har en holdning til, hvem man er, og hvad man kommer med. Nogle forældre undlader – i bedste mening og i håb om at støtte deres barn i en ny start – at fortælle skolen om nogle af de problemer, som barnet tidligere er løbet ind i. Men ærlig kommunikation giver dit barns nye lærere de bedste forudsætninger for at hjælpe, så sørg for at dele vigtige oplysninger med skolen. Det gælder også, hvis dit barn har oplevet sorg i forbindelse med f.eks. en skilsmisse eller sygdom i familien. Det er ikke noget, alle på skolen behøver at vide, men det kan give en forståelsesramme for lærerne, som er vigtig for at sikre dit barns trivsel.

2. Vent med at fikse Når du henvender dig til skolens kontor eller dit barns kontaktlærer, er en god strategi enten at stille spørgsmål (f.eks. hvis der er noget, der undrer dig) eller at bidrage med information om dit barn (f.eks. at du oplever, at hun eller han ikke trives). Hold dig fra at foreslå en løsning. Det er efterskolens opgave at beslutte, hvordan det er bedst at handle på et problem. Måske oplever du, at dit barn ikke kan med sin værelseskammerat, men det er ikke dig, der skal fikse det ved at foreslå at bytte rundt. Det er ikke anderledes end i samarbejdet med dit barns tidligere grundskole, men det kan kræve lidt mere af dig at holde dig tilbage, fordi du er langt væk fra dit barn, og situationen er ny for jer begge.

EFTERSKOLERNE

guide

med? Det er også en god idé at sende breve og pakker med jævne mellemrum. Alle vil gerne på den ene eller anden måde mærke, at deres forældre bakker op om deres ophold og aktiviteter på efterskolen.

6. Inviter venner hjem

4. Forvent kriser

Har du mulighed for det, så inviter nogle af dit barns nye venner med hjem på weekend.Det er rart for dig at lære dem at kende, og det er med til at skabe sammenhold blandt de unge. Samtidig giver det dit barn mulighed for at koble sine to verdener lidt sammen.

Hvis du har talt med forældre til tidligere efterskoleelever, har du uden tvivl hørt den helt eventyrlige fortælling om det fuldkommen fantastiske år, hvor børnene vokser enormt og bliver selvstændige som aldrig før. Sådan ser det måske ud, når man ser tilbage og husker alle de gode ting. Men ingenting er kun fantastisk. Det går op og ned i løbet af et år. Nogle elever har en krise i starten, andre får det senere hen. Og det er bl.a. de kriser, der får de unge til at vokse, når de får lov at styre igennem dem og opleve, at der er lys på den anden side af det meste. Det bedste, du kan gøre, er at indstille dig på, at kriserne kommer og være klar til at lytte og vise dit barn den tillid undervejs, der giver ham eller hende styrke til at klare ærterne selv.

5. Vær deltagende socialt Det er positivt for samarbejdet med skolen, når familiens medlemmer deltager i de arrangementer, som alle efterskoler afholder i løbet af året. Måske er der bedsteforældre eller søskende, som også gerne vil

Det gør skolen 7. Sørger for generel information Skolens hjemmeside giver dig mulighed for at finde generel information om praktiske ting og skolens overordnede værdier. På hjemmesiden kan du ofte også få indtryk af dagligdagen fra tidligere elever. Måske har du også fået stukket en folder i hånden, der forklarer hvilke begivenheder, der løber af stablen det næste år på dit barns efterskole? Til forskel fra folkeskolen vil du ikke modtage en daglig strøm af beskeder om dit barns dagsprogram og undervisning, men de store linjer kan du altid orientere dig i. Måske sender skolen også nyhedsbreve ud, hvor forstanderen giver et indblik i livet på skolen og kommer med praktiske informationer om arrangementer og ture.

9. Deler på sociale medier Mange efterskoler lægger løbende billeder op fra dagligdagen på f.eks. Facebook og Instagram, så forældrene kan følge lidt med på distancen. Det betyder ofte noget for de unge, at du liker og måske også kommenterer på nogle af de billeder, som skolen offentliggør. Det kan føles som en lille hilsen hjemmefra, at mor eller far har set, at skolen har været på tur eller fejret en bestemt tradition. Det er en måde at bakke op, der er velkendt for de unge. Så selvom du måske normalt mest bare kigger med i stedet for at reagere direkte på sociale medier, har du i de unges øjne først været der, når du har liket eller kommenteret.

8. Alle elever får en kontaktlærer Alle elever får en kontaktlærer, og medmindre det drejer sig om praktiske ting, som du kan afklare med skolens kontor, er det kontaktlæreren, du skal ringe eller skrive til, hvis der opstår behov for at tale om dit barn. Lærerne har stor erfaring i at hjælpe nye efterskoleelever i gang, men de ser ikke alt, og især i begyndelsen kender de ikke de unge så godt. De har dog prøvet det før, og du kan være sikker på, at hvis skolen oplever problemer, bliver du kontaktet. Både når det gælder trivsel og faglighed. Nogle efterskoler har særlige trivselslærere. De svarer lidt til folkeskolernes AKT-lærere og har ekstra timer til at tage sig af elever, der kræver lidt ekstra opmærksomhed for at føle sig trygge og fortrolige med deres nye liv.

EFTERSKOLERNE

guide

10. Svarer på dine spørgsmål

11. Holder skole-hjem-samtaler

Er mit barn ene om ikke at kunne cykle 30 kilometer? Må vi komme forbi med et par fødselsdagsgaver? Er I opmærksomme på pjækkeri, og hvordan tackler I det? Dine spørgsmål vil afhænge af dit barn og jeres fælles erfaringer med tidligere skoler. Spørgsmål af rent praktisk karakter som f.eks. om betaling, særlig kost, officielle arrangementer osv. kan skolens kontor tage sig af, og med de fleste andre spørgsmål gælder det om at finde en balance, hvor du henvender dig, når det er nødvendigt, men samtidig har forståelse for, at lærerne skal bruge det meste af deres tid på elevernes trivsel og lidt mindre på at servicere forældre.

Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan og hvornår skole-hjem-samtaler finder sted, men de findes, og de kan minde om de samtaler, du kender fra folkeskolen. Enten med fokus på trivsel, faglighed eller uddannelsesvalg. Men måske foregår det på en søndag, for at flere forældre langvejs fra har mulighed for at deltage, måske sidder lærerne klar rundt omkring på skolen, og så kan du sammen med dit barn besøge de relevante faglærere. Hvis du gerne vil vide, hvornår den første skole-hjem-samtale er, og hvordan den kommer til at foregå, så spørg kontoret.

Det gør en kontaktlærer typisk • Alle elever på en efterskole får en kontakt lærer. En kontaktlærers specifikke opgaver kan variere fra skole til skole, men typisk minder en kontaktlærer på efterskolen om en kontaktlærer i folkeskolen (og med et ord fra din egen skoletid om en klasselærer) • Kontaktlæreren har ansvar for omkring 12-14 elever og er den, du som forælder skal kontakte først • Kontaktlæreren vil typisk være med sine kontaktelever på udflugter, have nogle faste møder med dem og sikkert også deltage ved skole-hjem-samtaler

Det gør en trivselslærer typisk

12. Laver fællesarrangementer

• En trivselslærer minder mere om det, man i folkeskolen kalder en AKT-lærer • Læreren har fået afsat timer til at støtte den sociale trivsel og er til rådighed for alle elever, som har et særligt behov for en voksen i en periode. Det kan være under opstarten, eller hvis der sker noget undervejs enten på skolen eller hjemme • Funktionen er organiseret forskelligt på skolerne, men alle skoler har fokus på at sørge for et trygt sted, eleverne kan gå hen i fortrolighed

For de fleste efterskoler er fælles arrangementer som en elevkoncert, en teaterforestilling, et julemarked eller bare et åbent hus med kaffe, kage og rundvisning på skolens område en meget vigtig del af årets traditioner. Festdagene bliver senere gode minder om et ofte hektisk år, og for forældre giver arrangementerne mulighed for at tale mere med, både nu, og når efterskoleåret er overstået, hvor det kan være rart for dit barn at kunne se tilbage sammen med nogen, der også kan huske lidt om, hvordan det var.

KILDER Lene Sonnenborg Christiansen, trivselslærer på Halstedhus Efterskole og Troels Mynster, kontaktlærer på Osted Efterskole

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Ski-in Ski-out Norge

Nu m

NYH

uligh

ED:

ed fo betje r berøring ning sfri

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Nordisk sammenhold. Klimabæredygtigt hotel og skiområde (Myrkdalen) Dansk bus, færge, fuldpension, skileje, liftkort. Fleksibel vedr. antal samt afrejsedato. Konkurrencedygtige priser. Norges Rejser Aktiv Familie Ferie AS. Fingeren på pulsen, her hvor det sker. Kontakt: nraff@nraff.no & tel: +47 4811 6469. – mvh Sune www.nraff.no/l/ungdomsture/

klumme

Et lille styrt blev et godt minde fra mit efterskoleår

KIRSTINE BIRKEDAL CHRISTENSEN er 19 år og bor i Holbæk sammen med sine forældre og lillebror. Hun gik på Sorø Gymnastik efterskole i 2018/19. Hun går nu i 3.g på Stenhus Gymnasium. FOTO Privat

Jeg kom ikke gennem mit efterskoleår helt uden skrammer – bogstavelig talt. At nogle af mine veninder og jeg spontant en aften på efterskolen fik den tossede idé at stå på rulleskøjter, havde jeg ikke forestillet mig skulle være noget af det mest mindeværdige fra mit efterskoleår. De fleste tidligere efterskoleelever fremhæver den første dag eller den sidste store tudedag, en musical, en opvisning eller måske en rejse? Men for mig står en helt almindelig aften i maj lysende klar. Jeg vidste egentlig godt, at jeg er en klovn til at stå på rulleskøjter. Men det var en af de sidste uger på efterskolen, og jeg blev grebet af stemningen og snuppede enhver chance for at skabe flere gode minder. Duften af rapsmarkerne uden for efterskolen borede sig ind i vores næser, mens vi forsigtigt trillede afsted. Asfalten var ujævn, og små vandpytter indikerede, at det lige havde regnet. Jeg kan huske, at jeg tænkte, da vi stod foran en lille (læs: stejl) bakke og skulle til at rulle videre: “Altså, hvad er det værste, der kan ske?” Det er, at du suser ned ad bakken i en hulens fart uden nogen form for kontrol. At du bare er så meget i nuet, at du glemmer at slå fornuften til - BUM. Der lå jeg så. I grøften. Med hele femøren begravet i vådt, knæhøjt græs. Min hånd, nu en hudafskrabning rigere, sveg. Vi grinede, så vores maver gjorde ondt. Vi havde så travlt med at lave alt det

sjov, vi kunne, at jeg helt glemte smerten fra mit lille styrt. Egentlig så skete der jo heller ikke noget farligt. Det mest rørende, jeg oplevede, var den omsorg jeg fik, da vi vendte hjem. Selv nogle af dem, jeg ikke snakkede specielt meget med, stod med opmærksomme øjne og virkede oprigtige i deres bekymring. I dag, når jeg tænker tilbage på den episode, giver det mig et godt grin på en kedelig mandag, og det varmer mit hjerte. Hvis man altid har ja-hatten på, så er jeg næsten sikker på, at man sjældent fortryder de oplevelser og skøre minder, man sammen skaber på efterskolen.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder og baggrunde, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.

FRA EFTERSKOLE TIL EFTERSLÆGTEN Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelse Hvert år i august starter en ”Efterskoleklasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskoleelever fra 9. eller 10. klasse. Her kan du og andre tidligere efterskoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efterskoleerfaringer i jeres ungdomsuddannelse.

HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra din efterskole til en ungdomsuddannelse i København. Og mor og far? Når jeres søn eller datter er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvorfor ikke gøre noget ved et fag du altid har haft lyst til? På HF E-learning kan du læse alle HF-fagene, hvor du vil og når du vil.

HF-CENTRET EFTERSLÆGTEN · Efterslægtsvej 5 2400 København NV · Tlf. 3396 4000 · hfc@hfc.dk

hfc.dk

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon

Tryksag 5041 0004

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

ID NR. 42042

EM ÆRK

N VA

Højskolesangbogen med 601 sange Få rabat ved køb af 20 stk. Uden guldtryk 20 % rabat ved køb af 20 stk. Normalpris 295,Rabatpris 236,-

Med guldtryk - navn eller logo 35 % rabat ved køb af 20 stk. Normalpris 415,Rabatpris 270,*ekskl. engangspris for logokliché

hojskolesangbogen.dk/shop