Matchmaking, videndeling og idégenerering - inspirationskatalog by evv - erhverv viden vækst

Inspirationskatalog Matchmaking, videndeling og idĂŠgenerering

Styrelsen for Forskning og Innovation – www.fi.dk De danske innovationsnetværk og partnerskaber Netmatch – www.netmatch.nu

Tekst og redaktion: Gunhild Brynning og Dorthe Birkedahl Jørgensen Grafisk design: 70/30 Visuel kommunikation + kreativ branding

Juni 2012

forord Virksomhedernes vej til øget konkurrenceevne og vækst igennem øget værdiskabelse er afhængig af deres evne til både at udnytte egne ressourcer bedst muligt og til at indgå i værdiskabende netværk nationalt og globalt. En af de helt store udfordringer for virksomhederne er på den ene side at definere deres udfordringer og problemer og finde de rette samarbejdspartnere i ind- og udland på den anden. De danske innovationsnetværk og partnerskabers rolle er at bidrage til en konkret og værdiskabende håndtering af disse udfordringer. Netværkene tilbyder mange tjenesteydelser til virksomheder og forskere. Disse ydelser går ud på at igangsætte idégenereringsforløb og at initiere samarbejde om innovationsprojekter, forskningsprojekter og partnerskaber.

På den måde forbedres adgangen til udveksling af viden samt adgangen til udenlandske markeder, nye teknologier og nye forskningsresultater. Skal dette lykkes, er det centralt at sikre en effektiv og hurtig matchmaking mellem virksomhedernes udfordringer og problemer og de rette kompetencer i videninstitutioner og andre virksomheder, der kan bidrage til at finde de rette og ofte nyskabende løsninger, hvormed der skabes nye innovationer. Sammenlignet med udenlandske klynger og netværk har de danske innovationsnetværk i de senere år udvist en særlig god evne til at skabe værdi for virksomhederne gennem matchmaking. De gode kompetencer, som er blevet opbygget, vil med dette inspirationskatalog fremover kunne skabe endnu bedre resultater for netværkenes medlemmer og aktører.

Mere og vedvarende innovative virksomheder er nødvendige for øget vækst og beskæftigelse. Gennem matchmaking og styrkende netværksdannelse kan vi få mere innovationseffekt for de samme investeringer inden for forskning og innovation.

God fornøjelse med matchmakingen!

Med venlig hilsen Thomas Alslev Christensen Styrelsen for Forskning og Innovation

indhold Sådan bruger du kataloget.................................................................................................................................................................... 7 Matchmaking & innovation.................................................................................................................................................................. 8 Generelle overvejelser............................................................................................................................................................................ 9 Internationalisering................................................................................................................................................................................. 11 Metodesamling.. ....................................................................................................................................................................................... 13 Selektionsmatrix...................................................................................................................................................................................... 14

Metoderegister Events........................................................................................................................................................................................................ 16 Services..................................................................................................................................................................................................... 32 Projekter / længerevarende forløb..................................................................................................................................................... 45 Internationale........................................................................................................................................................................................... 55 Dating / B2B........................................................................................................................................................................................... 67

Tjekliste..................................................................................................................................................................................................... 77 Supplerende læsning. . ............................................................................................................................................................................ 79

sådan bruger du kataloget Kataloget er opbygget som en kogebog, hvor du kan slå op, søge inspiration og finde en opskrift til dit næste matchmakingtiltag. Kataloget henvender sig både til den erfarne matchmaker og til dig, der skal planlægge dit første match. Indledningsvist ser vi på matchmaking; hvad dækker det over, hvad det egentlig vil sige at matchmake, og hvilke kompetencer en god matchmaker besidder. Før du kaster dig ud i at afprøve en af katalogets metoder eller en hvilken som helst anden metode, er der en række generelle overvejelser, du bør gøre dig. Ud fra netværkenes erfaringer skitserer vi, hvilke overvejelser der er ved både nationale og internationale aktiviteter.

En selektionsmatrix giver dig et overblik over alle metoderne og gør det muligt at sammenligne deres anvendelse med hinanden. Inspirationskataloget er blevet til efter en interviewrunde hos de danske innovationsnetværk og partnerskaber (herefter betegnes begge som netværk), der alle har matchmaking som en kerneydelse. Alle har bidraget med betragtninger, viden, erfaringer og med gode råd. Hvis du gerne vil høre mere om enkelte metoder, kan du kontakte Netmatch eller de netværk og partnerskaber, der har gjort sig erfaringer med metoden. God fornøjelse!

Katalogets centrale omdrejningspunkt er metodesamlingen. Her kan du læse, hvad de enkelte metoder går ud på, og hvad de kræver i forbindelse med forberedelse, praktisk udførelse og opfølgning.

Matchmaking & innovation Gennem deres services, projekter og matchmakingaktiviteter gør netværkene en stor indsats for at skabe rammer, der fordrer og styrker samarbejdet mellem erhvervslivet og videninstitutioner. Netværkene fungerer som brobyggere og bidrager til at koordinere forsknings- og udviklingsindsatsen mellem forskningsinstitutioner, teknologiske services og virksomheder på områder, der er af vigtig betydning for dansk erhvervsliv.

Matchmaking – en kerneydelse Det tværeuropæiske benchmarkstudie fra 2011 viser, at aktive klyngesekretariater, der tilbyder en bred palet af services, herunder matchmaking, har en stor effekt. Og matchmaking er en absolut kerneydelse hos netværkene. Matchmaking er en paraply, der dækker over selve matchdelen, hvor to eller flere parter, der har brug for hinandens kompetencer, bringes sammen og opbygger relationer. Begrebet dækker også over idégenerering, der betragtes

»Det er ligesom at bygge med Lego: Man skal finde de klodser, der passer sammen.«

som en del af eller et resultat af matchmaking. Også videndeling hører under paraplyen. I netværkenes arbejde deles viden imellem virksomheder og videninstitutioner eller virksomheder imellem. Det betyder, at viden kan flyde begge veje. Matchmaking kan ske på mange niveauer og med mange metoder og er faktisk processer, der opstår hele tiden i interaktionen mellem mennesker. Men ofte er der behov for at gøre det organiseret og struktureret. Hvad, der definerer et godt match, er individuelt, fordi der bliver taget udgangspunkt i den enkelte opgave og de ressourcer, der er til rådighed. For hver enkelt ydelse spiller det en rolle, hvordan matchmakeren får planlagt, gennemført og samlet op på aktiviteten.

Matchmakerens rolle

»Matchmaking handler om at få 1+1 til at give mere end 2, gerne 5.«

Det kræver forskellige kompetencer at udfylde denne rolle. Empati samt evnen til at sætte sig ind i andres projekter og idéer er afgørende. En matchmaker skal være udadvendt, have et stort branchekendskab og gerne et omfattende netværk. Samtidig skal en matchmaker være i stand til at koordinere, strukturere og detailplanlægge store arrangementer eller længerevarende forløb. Facilitering beskrives ydermere som en kernekompetence hos en god matchmaker. For en matchmaker kan det være en udfordring at finde de rigtige samarbejdsparter, udpege dem med den rette viden og facilitere et match. Kemi og gensidig tillid er et par af nøgleordene for matchmakingsucces, lige som en god portion tålmodighed er et must. Samlet set skal en god matchmaker besidde mange forskelligartede kompetencer. Derfor vælger størstedelen af netværkene at dele opgaverne ud på eksempelvis en faglig ekspert og en dygtig koordinator.

En matchmakers rolle er at hjælpe med at finde de rigtige samarbejdsparter og skabe rammer for de mødes, forstår hinanden og kan komme i gang med samarbejdet.

»Videndeling. Det ligger i ordet: Nogen har noget, andre har noget andet – og det skal de dele.«

»Det kræver tålmodighed at være en god matchmaker. Det er ikke altid, det lykkes at få de rigtige sat sammen i første forsøg, så må man vente, indtil alle parter kan se udbyttet af et samarbejde, for det nytter ikke at tvinge nogen til samarbejde.«

generelle overvejelser Inden valg af metode og planlægning kan det være en stor hjælp at starte med at gøre sig nogle generelle overvejelser. Definér målgruppen Det er vigtigt at være afklaret omkring, hvem du gerne vil matche. Vær opmærksom på, at både virksomheder og videninstitutioner skal have et udbytte af at deltage, og de skal kunne se en umiddelbar værdi deraf. Endvidere afhænger det af målgruppen, hvorvidt du skal vælge et bredt fagligt arrangement eller forløb, eller om det skal være mere fagligt afgrænset og smalt.

Vælg emne/formål Selvom dit fokus er på matchmakingdelen, skal dit arrangement eller forløb kombineres med noget fagligt relevant. Der skal et fagligt indhold og legitime overskrifter til for at lokke folk ud af deres hverdag, og også for at retfærdiggøre deltagelsen over for chefen og virksomheden. En fængende titel, et relevant tema og et fagligt afgrænset emne er ofte med til at skærpe opmærksomheden i invitationer og overskrifter. Spørg gerne målgruppen om deres ønsker og behov, og planlæg efter det. Det kan du fx gøre via en LinkedIn gruppe, gennem spørge- eller evalueringsskemaer mv.

Tid til networking Kombinationen mellem deltagernes faglige fokus og dit fokus på matchmaking kan du udnytte ved at lave faglige relevante workshops, datingseancer mv. i forbindelse

netværk, brancheorganisationer, et udenlandsk netværk eller en offentlig myndighed.

Tid og ressourcer med et arrangement. Icebreakers kan også være kærkomne forstyrrelser, der giver anledning til, at deltagerne kommer i snak med hinanden. Husk altid at afsætte god tid til pauser imellem planlagte indslag og henover frokost eller anden forplejning.

De rigtige rammer Valget af de fysiske rammer bør understøtte temaet og titlen. Det må gerne være et utraditionelt sted med kant, ligesom det selvfølgelig skal passe til de aktiviteter, der skal foregå. Skal du holde en stor event med workshops, cafémøder og foredrag, skal der være et caféområde, gruppelokaler og foredragssal. Det er vigtigt, der er plads og gode rammer til uformel snak uden for programmet. Direkte møder imellem virksomheder og universiteter kan med fordel afholdes der, hvor virksomheden ønsker det af hensyn til deres tid eller diskretion. Generelt er det vigtigt, at du sørger for, at både det planlagte og det uformelle sker i rammer, der fordrer uformel snak og networking.

Samarbejdspartnere Det er værd at overveje, om dit matchmakingarrangement eller -forløb kan blive bedre, blive blåstemplet eller måske endda have en større succesrate, hvis du gennemfører det i samarbejde med andre. Det kan fx være andre

Den tid, du har til rådighed til selve matchmakingen, har selvfølgelig betydning for, hvilke metoder du kan nå, og om du evt. skal kombinere flere. Også de ressourcer, du selv har til rådighed før og efter arrangementet, har betydning for dit metodevalg. Antallet af deltagere har indflydelse på, hvor tidskrævende en matchmakingmetode bliver. Mens individuelle samtaler typisk er tidskrævende for dig, der gennemfører dem, er større arrangementer mere tidskrævende for de enkelte deltagere. Det er vigtigt at gøre sig klart, at med et stort deltagerantal kan selv et lille og relativt simpelt setup blive kompliceret og kræve mange ressourcer.

Opfølgning Allerede inden du går i gang, er det en god idé at overveje, om du vil evaluere løbende eller efterfølgende. En evaluering kan give dig en indikation af, hvad der gik godt, hvad der bør ændres, og om det havde den ønskede effekt. Ud over evalueringen bør du også følge op på, om deltagerne mødte nogle mulige partnere, og om de har brug for yderligere matchmakingtiltag eller opfølgende møder for at få samarbejdet i gang. På den måde finder du ud af, om der er skabt et match, som kan blive til en god historie. En god historie kan være med til at understrege, hvilken forskel dit netværk er med til at gøre.

Internationalisering Ved international matchmaking gælder de samme faktorer som ellers. Dog er der nogle flere overvejelser og forberedelser, som du bør tænke ind i planlægningen og afviklingen.

Indgå alliancer En indgang til at lave matchmakingaktiviteter på tværs af grænser kan med fordel være at indgå i alliancer med relevante partnere på det aktuelle marked. Relevante partnere kan fx være universiteter, netværk/ klynger, eksportfremmekontorer, ambassader eller danske virksomheder, der har etableret sig på det aktuelle marked.

Relationsopbygning Ved matchmaking- og samarbejdsaktiviteter af længere varighed er relationsopbygning vigtig, og særligt når det går på tværs af grænserne, kan det være altafgørende.

revarende aktivitet eller kun et enkelt arrangement, er det vigtigt at være opmærksom på kulturforskellene. Nøgleordene her er ydmyghed og lydhørhed. Det er en god idé at bruge en alliancepartner til at hjælpe med den kulturelle oversættelse og forklaring af anderledes traditioner og adfærd. Alternativt findes der kurser, håndbøger og kulturanalyser, der kan være nyttige. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med et vist kendskab til politiske forhold.

Sprog Der vil altid være sproglige udfordringer og måske endda sprogbarrierer, når man bevæger sig uden for Danmarks grænser.

At tålmodighed er en dyd, er også erfaringen fra de netværk, der har arbejdet med matchmaking på tværs af grænser. Det er nødvendigt at afsætte langt tid til at opbygge relationer og tillidsforhold. Derudover er det vigtigt at forventningsafstemme og sikre en fælles forståelse både for begreber, rammer og samarbejdets karakter.

I den anledning kan det være en god idé med et fælles sprog – ofte engelsk. I nogle tilfælde kan det være en fordel med en tolk. Ved tolkning skal du afsættes ekstra tid ind i programmet.

Kulturelle forskelle

Med en udenlandsk indlægsholder på programmet skal du vælge, om hele arrangementet skal holdes på et fælles sprog eller blot indlægget. Begge dele kan have betydning både for hvilke deltagere, der melder sig til og for deres udbytte.

Selv imellem nabolande kan der være store kulturelle forskelle. Så uanset om du skal i gang med en længe-

Tid Beregn altid et større tidsforbrug, og påregn en længere tidshorisont i forbindelse med planlægning og afholdelse af internationale aktiviteter. Både af hensyn til relationsopbygning, geografisk afstand, rejsetid og oversættelse.

Rekruttering af deltagere Det kan være vanskeligt at rekruttere deltagere fra udlandet, især hvis du ikke har opbygget et netværk i forvejen. Her er en samarbejdspartner på det andet marked ekstremt vigtig. Et samarbejde med Udenrigsministeriet eller en ambassade kan virke som en blåstempling af aktiviteten over for de udenlandske virksomheder og universiteter.

Juridiske overvejelser Hvis der er tale om større samarbejdsprojekter med fx EU finansiering, er det vigtigt at have et godt kendskab til rammebetingelserne. Der kan også være særlige juridiske forhold på det nye marked, og du bør overveje, hvordan dine virksomheder er bedst klædt på til at håndtere dem.

Metodesamling Her har du selve kernen i inspirationskataloget, nemlig innovationsnetværkenes og partnerskabernes metodesamling, som du kan søge inspiration i og udvikle videre på.

Events

Services

Idégenereringsworkshop

Virksomhedstræf

Innovation Cup

Håndholdt projektforberedende matchmaking

Innovation på toneangivende event

Interessegrupper / undernetværk

Innovationsbussen Innovationskonkurrence

Kortlægning af styrkepositioner

Innovationsstafet

Matchberedskab

Rammeworkshop

Online innovationsplatform

Matchmaking og idégenerering til konkrete puljer

Studentermatch

Projekter/ længerevarende forløb

Internationale

Dating/B2B

En uge med en international topforsker

Adventure matchmaking

Innovation i øjenhøjde Retrokoncepter

Satellitkontor som døråbner på udenlandske markeder

Matchning af målgruppen med store offentlige investeringer

International konference i samarbejde med andre netværk

Match til gennembrudsprojekter

Partnering mission

Auktion Icebreakers Matchmaking på messe Netværkscafé Pitch

Universitetsturné

LinkedIn gruppe

Samarbejde med innovationsagenter

International konference med B2B møder

Pit stop

International videntransformation

Tværgående udviklingsforløb

Virksomhedsdelegation til international messe

Speedservice – matchmaking

Videnhøstfest Årligt topmøde

Event

Services

Projekt / længerevarende forføb

Dating / B2B

Internationale

Idéudvikling

Produktudvikling

Videndeling

Brainstorm

Workshop

Studentersamarbejde

Virksomhedsbesøg

< 50 timer

50-250 timer

> 250 timer

Sværhedsgrad – lav

Sværghedsgrad – middel

Sværhedsgrad – høj

Match en-til-en

Match mellem få

l l

Matchberedskab

Kortlægning af styrkepostitioner

Match til gennembrudsprojekter

International videntransformation

International konference med B2B møder

International konference i samarbejde med andre netværk

LinkedIn gruppe

Interessegrupper / undernetværk

l l

Innovationskonkurrence Innovationsstafet

Innovation på toneangivende event Innovationsbussen

Innovation Cup Innovation i øjenhøjde

Idegenereringsworkshop

Håndholdt projektforberedende matchmaking Icebreakers

En uge med en international topforsker

Auktion

Adventure matchmaking

Match mellem mange

selektionsmatrix 1. del

Event

Services

Projekt / længerevarende forføb

Internationale

Idéudvikling

Produktudvikling

Videndeling

Brainstorm

Workshop

Studentersamarbejde

Virksomhedsbesøg

< 50 timer

50-250 timer

> 250 timer

Sværhedsgrad – lav

Sværghedsgrad – middel

Sværhedsgrad – høj

Match en-til-en

Dating / B2B

l l l

l l

Virksomhedstræf

Virksomhedsdelegation til international messe

Videnhøstfest

Universitetsturné

Studentermatch Tværgående udviklingsforløb

Speedservice – matchmaking

l l

Satellitkontor som døråbner på udenlandske markeder

Samarbejde med innovationsagenter

l l

Retrokoncepter

Rammeworkshop

l l l

Pitch

Pit stop

Partnering Mission

Årligt topmøde

Online innovationsplatform

Matchmaking på messe Matchning af målgruppen med store offentlige investeringer Netværkscafé

Matchmaking og idégenerering til konkrete puljer

Match mellem få

Match mellem mange

selektionsmatrix 2. del

events Idégenereringsworkshop Innovation cup + case Innovation på toneangivende event Innovationsbussen Innovationskonkurrence Innovationsstafet Rammeworkshop Matchmaking og idégenerering til konkrete puljer Universitetsturné Videnhøstfest Årligt topmøde

Princip

Idégenereringsworkshop En idégenereringsworkshop har udgangspunkt i en konkret problemstilling og er for få virksomheder, der primært matches med videninstitutioner, men også med hinanden som en afledt effekt. Metoden lægger op til, at deltagerne igennem arbejdsprocessen får blik for hinanden, og at der bliver skabt et vindue for samarbejde og idéudveksling. Metoden er også egnet til at lære netværkets virksomheder om idégenereringsmetoder ved at prøve det i praksis, idet der kan være forskellige personer med som ’idépanel’.

Workshop Indlæg/præsentationer Brainstorming Produkt- og idéudvikling Videndeling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner

Deltagerantal

Min. 2 virksomheder og 1 videninstitution Max. 30 deltagere

Optimalt deltagerantal fordelt på Forberedelse » Udvælg idégenereringsmetoder i forhold til det specifikke emne. Det kan være produkt, service, forretningsmodel etc. Dette kræver et godt kendskab til metoderne. » Udvælg virksomheder, der har en konkret problemstilling, de gerne vil have løst. Dette kan ske via dialog med netværkets virksomheder; løbende kontakt, annoncering på hjemmeside og nyhedsbrev. » Afstem, via møder med virksomheden, hvad der skal arbejdes med, og hvor de og du gerne vil hen. » Når emnet og metoderne er på plads, kan arrangementet målrettes mod specifikke forsker- og studentermiljøer. » Planlæg den almindelige logistik, der skal til for at få workshoppen til at fungere. » Rekruttér deltagere til workshoppen – fx via netværket.

Udførelse » Hav et antal facilitatorer med på dagen og i forløbet. » Uddel og udfyld medfinansieringserklæringer. » Hav et eller flere oplæg, alt efter om den anvendte metode kræver det, eller gå direkte i gang med problemstillingerne. » Virksomhederne, der er med på dagen præsenterer deres spørgsmål og konkrete problemstilling. » Gennemfør workshoppen med den metode, der passer til den. Pluk gerne fra de forskellige metoder, så længe det understøtter det overordnede formål. » Forløbet varer fire timer. » Få grupperne til selv at opsummere til sidst, det gør opsamlingsarbejdet lettere.

Opfølgning » Brug evt. output i forskningssammenhæng og arbejd videre. » Lav evt. en ny workshop, hvor nogle andre vinkler belyses. » Skriv en artikel om workshoppen til hjemmeside og nyhedsbrev – hav fokus på udbyttet og på, at netværket også arbejder med metoder. » Hvis der ikke er personfølsomme oplysninger, kan udpluk fra workshoppen eller statements fra deltagerne optages og offentliggøres fx på Youtube eller på egen hjemmeside.

To virksomheder med konkrete problemstillinger Andre virksomheder Videninstitutioner Studerende

estimeret Tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Kræver viden om innovation og facilitering. Kræver stort metodekendskab. Kræver fornemmelse for emnerne og virksomhederne.)

Materialer

Invitationer, AV-udstyr, white board, facilitator, hjælpeteams, innovationskit, indledning/præsentation, opgaver fra virksomhederne, remedier til at skabe fælles forståelse; fx værktøj, legoklodser eller lign.

Netværk til rådighed InViO

Princip

Idé- og produktudvikling Videndeling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

Min. 10 – max. 30

innovation cup Metoden er en koncentreret innovationsproces, hvor virksomheder og videninstitutioner matches på baggrund af virksomhedernes behov for ny viden eller produktportefølje. Virksomheden formulerer eksempelvis et tema, der er relateret til dets produktstrategi, hvorefter studerende inddeles i teams, der i et koncentreret innovationsforløb skal løse den konkrete opgave. Projektet afvikles på den enkelte uddannelsesinstitution.

Optimalt deltagerantal fordelt på 1 SMV 1 - 2 videninstitutioner 20 studerende

Estimeret tidsforbrug < 50 timer

Sværhedsgrad Høj

Materialer

Opgaver fra virksomheder, evalueringsskema

Netværk til rådighed

Livsstil – Bolig & Beklædning

Forberedelse

Udførelse

» Gå i dialog og forpligt virksomheden i samarbejdet.

» Virksomheden præsenterer opgaven for de studerende.

» Send spørgeskema til studerende, underviser og virksomhed.

» Udarbejd sammen med virksomheden en opgavebeskrivelse på højst én side.

» Efter en uge præsenterer de studerende deres første idéer.

» Kontakt og hold dialogen med virksomheden.

» Forpligt videninstitutionen. Innovation Cup skal integreres hos en institution, som kører forløbet.

» Sørg for relevant vejledning til de studerende undervejs; både fra virksomheden og fra deres uddannelsesinstitution.

» Hjælp til, hvis der er behov for udarbejdelse af royaltykontrakter.

» Inddel de studerende i teams af to til tre personer. Sammensætning og kemi er vigtige forhold for processen og resultatet.

» Skriv artikel om vinderprojektet til hjemmeside, nyhedsbrev, presse mv.

» Giv midtvejskritik, hvor de studerende præsenterer det næsten færdige resultatet og får feedback fra virksomheden. » Endelig evaluering og kåring. Der uddeles fx tre præmier for: » Bedste innovationsproces » Bedste idé » Bedste produkt

Opfølgning

CASE

Innovatio Cup n

s ca e

Innovation Cup – fra Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning

Nye BRIK’ker til Fritz Hansen Det var to glade vinderhold, som i starten af december 2011 løb med designklassikerpræmierne ved Innovation Cup 22. TEKO-studerende havde i fem uger arbejdet intenst med at udvikle et nyt koncept til Republic of Fritz Hansen. Med øjnene stift rettet mod væksten i Brasilien, havde vinderne udviklet et helt nyt koncept til eksponering af møbler fra Fritz Hansen. ”I har skabt det mest forretningsorienterede koncept, fordi det bygger på en international platform, som kan bredes ud i både Brasilien og andre lande,” sagde designdirektør Christian Grosen fra Fritz Hansen til vinderne og henviste til, at Fritz Hansen lægger vægt på at være en dansk virksomhed, som agerer globalt. De studerende fra TEKO arbejdede med en model for, hvordan Fritz Hansen kan etablere sig i BRIK-landene; Brasilien, Rusland, Indien og Kina. De fokuserede på Brasilien, fordi landet har en voksende middelklasse, en aldrende overklasse samt et luksusmarked i hurtig udvikling.

”Vinderne har givet den gas og turdet gå ind og røre ved Fritz Hansens dna. Det er modigt, men også et vigtigt element ved Innovation Cup, hvor der netop skal opstå ny og anderledes inspiration til virksomhederne og deres udvikling,” siger projektleder Finn Christensen fra Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, som står bag Innovation Cup. Også hos TEKO var der tilfredshed med forløbet. Underviser Pia Hansen fortæller, at de studerende uddanner sig inden for entrepreneurship og derfor har gode forudsætninger for at arbejde med konceptudvikling. ”Et projekt som dette er godt, fordi de studerende skal forholde sig til problemstillinger i en eksisterende virksomhed. De har været meget koncentrerede, og jeg synes, at alle grupperne på hver deres måde har givet gode bud på nye koncepter, som bygger på Fritz Hansens nuværende branddna,” siger Pia Hansen, som til daglig underviser de 17 studerende, som deltog i Innovation Cup 22 i 2011.

Princip

Matchmaking Videndeling Idé- og projektudvikling

Målgruppe

SMV’er Forskere i oplevelsesøkonomi

deltagerantal

Min. 10 – max. 40

Optimalt deltagerantal fordelt på 60 % SMV’er 30 % videninstitutioner 10 % erhvervsrådgivere og konsulenter

innovation

på toneangivende event Metoden går ud på at udnytte den tiltrækningskraft, store events har på virksomheder, forskere og andre branchefolk. Innovationsnetværk kan bruge events til at afholde relevante innovations- og projektudviklingsarrangementer, hvor det er muligt at gå i dybden med få deltagere og benytte de ydre rammer til at skabe stemning.

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Metoden kræver relationer, empati og indlevelsesevne.)

Materialer Invitationer Hjælpeteam

Netværk til rådighed Dansk Lys

tidslinje

kontakt til arrangør 20

6 måneder før

dialog og forventningsstemning 6-4 måneder før

screening og udvælgelse 4-2 måneder før

Forberedelse

Udførelse

Opfølgning

» 4 - 6 måneder før: Tag kontakt til en event- eller festivalarrangør for at afdække behov for nye input.

» Afhold et tre - fire timers arrangement dagen før, selve eventen løber af stablen.

» Følg op på projektideer ved at foretage en rundringning umiddelbart efter eventen.

» Lav en screening, og udvælg relevante virksomheder og forskere på bagrund af forhåndsvurdering af muligheder for samarbejde.

» Start med korte, fagligt relevante indlæg.

» Følg op på indkomne forespørgsler fra deltagerne.

» Arrangér en rundtur på festivalpladsen og området med fortælling og mulighed for spørgsmål og netværk.

» Tag efter ca. 12 måneder kontakt til virksomheder, forskere og videninstitutioner om deltagelse i projektudviklingen.

» 1 måned før: Fastlæg dagsorden, og udsend invitationer.

» Rund af med spørgsmål fra deltagerne, herunder diskussion af mulige løsninger på udfordringer og konkretisering i form af projektidéer.

» Gentag og versionér eventen 24 - 26 måneder efter med blanding af gamle og nye målgrupper.

» Hele stemningen på eventen eller festivalen gør, at netværk, matchmaking og videndeling sker naturligt.

6-26 mdr. program klar – invitationer sendes ud 1 måned før

arrangement 3-4 timer

opfølgning 1 uge efter

deltagelse i projektudvikling 12 måneder efter

gentagelse og versionering af event 24-26 måneder efter

Princip

Indlæg/præsentationer Videndeling Virksomhedsbesøg

Målgruppe

SMV’er Videninstitutioner Studerende

Deltagerantal

Min. 20 – max. 80, men afhænger af besøgsvirksomheder

innovationsbussen Innovationsbussen er en temaorienteret studietur for virksomheder, hvor de er samlet i en bus med mulighed for planlagte indlæg, åben mikrofon og networking undervejs mellem en række virksomhedsbesøg. Som afslutning kan arrangeres fællesspisning, hvor rammerne, maden eller remedierne tager udgangspunkt i temaet for at skabe læring igennem oplevelsen.

Optimalt deltagerantal fordelt på 70 % SMV’er 20 % videninstitutioner 10 % studerende

estimeret Tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Middel

(Lokalt/regionalt kendskab til virksomheder er nødvendigt.)

Materialer

Invitationer, indlæg/præsentationer, deltagermapper med deltagerlister mv.

Netværk til rådighed InViO

Forberedelse » Udvælg et temaområde, der er relevant i forhold til netværket. » Planlæg hvilke virksomheder, der kan være interessante at besøge. Det kræver screening af en lang række virksomheder for at finde dem, der er på kanten til noget nyt og gerne med et element af succes, så man kan se, det virker. Virksomhederne skal ligge i en geografisk radius, der kan nås inden for én dag. Afsæt tid til at finde virksomhederne – nogle er måske mere lukkede end andre. » Udsend invitation via www, nyhedsbrev og netværk. » Tilbyd evt. gratis deltagelse mod, at deltagerne efterfølgende skriver en artikel om turen til hjemmeside eller nyhedsbrev. » Lav en mappe med deltagerliste, information om netværk, tilbud og lignende. » Praktisk planlægning; bus, praktiske oplysninger til deltagere fx om påklædning mv.

Udførelse

Opfølgning

» Registrering af deltagere og medfinansieringssedler samt udlevering af mappen.

» Få de gode historier fra deltagerne samt refleksive tilbagemeldinger.

» Planlagte indlæg og åben mikrofon undervejs mellem virksomhedsbesøgene.

» Opfordr løbende til at tage kontakt til netværket, hvis deltagerne har fået en idé, de gerne vil videre med.

» Sørg for at have to koordinatorer med til at styre tiden, kontakte virksomheder mv. » Opfordr til, at deltagerne skifter plads løbende, så de får mulighed for at netværke med nogle forskellige. » Besøg på 4 - 5 virksomheder med indlæg om fx forretningsmodel, koncept og evt. rundvisning – alt efter tema og fokus. » Afslut gerne dagen med spisning fx hos en af virksomhederne, og krydr gerne spisningen med noget temarelateret, så deltagerne får en oplevelse med.

» Offentliggør de brugerproducerede historier på hjemmesiden eller i nyhedsbrev.

»Min personlige oplevelse af dagen var en rar blanding af at møde andre kreative aktører, samt at udvide netværket og så havde vi bare det sejeste team hvor vi samarbejdede, tog ansvar og havde en fantastisk mini-fest for os selv. – I fælles øjenhøjde! Tænk sig at det kunne lade sig gøre på så kort tid med fremmede mennesker, se det var en oplevelse.«

»…et super tilrettelagt program, der lå som perler på en snor. Der blev kørt frisk på og der var mange gode oplæg, input og et frisk pust af hvordan andre gør og har af ideer og ledetråde. Så kan man selv sortere og omforme så man kan bruge det i sin egen virksomhed, hvilket jeg klart vil forsøge at videreføre og prøve kræfter med. En super behandling og en studietur jeg ikke længe har oplevet været så spændende! Tak for en dejlig og idérig dag, det bliver ikke sidste gang jeg siger ja tak til et kursus/ studietur i CKO / INVIOs regi.«

»…mit første møde med INVIO, og oplevelserne stod vitterligt i kø. Et godt gennemarbejdet program lagde bunden for en dag fyldt med spændende og engagerede indlæg fra forskelligartede brancher og indfaldsvinkler. En rød tråd i præsentationerne var de deltagendes engagement og de enorme spin-offs, som projekterne med at tanke oplevelser ind i forretningen havde medført. Tankevækkende og inspirerende. Mellem de enkelte indlæg, var der rig mulighed for at netværke - og allerede inden frokost havde jeg etableret kontakt til en virksomhed, vi kan trække på og udvikle projekter med fremover.«

Princip

Brainstorming Idé-, produkt- og procesudvikling Videndeling og innovation

innovationskonkurrence

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Iværksættere Konsulenter

Formålet med at afholde en innovationskonkurrence fx på årlig basis er at få de gode idéer op af skuffen, hvad enten det er teknologier, produkter eller processer fra forskere, iværksættere, virksomheder og andre. De gode ideer ligger der, men skal frem i lyset, og en innovationskonkurrence kan være motivationsfaktoren og det tiltrængte skulderklap.

deltagerantal

Min. 10 – max. ubegrænset

Forberedelse

Udførelse

Opfølgning

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

» Skaf sponsorer; private, kommunale, regionale og virksomheder.

» Dommerpanelet modtager ideerne.

Sværhedsgrad

» Udpeg et dommerpanel bestående af nogle med stor branchemæssig indsigt samt kendskab til forsker- og virksomhedssamarbejdet, og fx sponsorer.

» Dommerpanel og netværk mødes for at drøfte ideerne og udvælge vinderen.

Lav

(Jo bredere konkurrence, jo længere tid. Det tager praktisk tid i planlægning.)

Materialer

Invitationer, brochurer, dommerpanel, diplomer, præmier, film

Netværk til rådighed

Innovationsnetværk for Biomasse

» Markedsfør via www, brochure, der uddeles på universiteter, og pressemeddelelser mv. » Lav aktiv scouting – særligt på universiteter og både blandt studerende og forskere. » Gå i dialog med konsortieparterne, erhvervsråd, væksthuse m.fl. om at få ideer ind – de får mange henvendelser i forvejen. » Sørg for, at de indkomne idéer til konkurrencen bliver udfyldt i et skema bestående af højst fire sider, der beskriver idé, forretningsplan, innovationshøjde, realiserbarhed, nyhedsværdi, markedsmuligheder mv.

» Præsentér vinderen i forbindelse med et arrangement; konference eller messe. » Vinderen får en sum penge og evt. tilbud om husly i en viden- eller udviklingspark i fx tre måneder samt hjælp til at udvikle og realisere idéerne, herunder kontakt og sparring med erhvervsråd, væksthus, videncentre, faglige personer m.fl. Vinderen ’holdes i hånden’, indtil idéen er bæredygtig i sig selv.

» Tilbyd en opsamlende samtale med alle, der har indsendt en idé, og tilbyd dem sparring og hjælp til at finde relevante kontakter til at komme videre. » Løbende dialog med alle deltagere. » Netværket kan fungere som vejleder og konstruktiv sparringspartner.

Princip

Innovationsøvelse Workshop Brainstorming Idé- og projektudvikling Videndeling

innovationsstafet Innovationsstafetten kan bruges som en del af et fagligt arrangement. I modsætning til almindelig workshop og brainstorming er metoden god til at få folk op at stå, gå rundt og møde andre end dem, de plejer – og samtidig tvinger den deltagerne til at tænke nyt.

Forberedelse

Udførelse

» Hæng tre flipovers op til hver gruppe:

» Grupperne præsenteres for hovedopgaven, der har karakter af en faglig udfordring.

» Grupperne går i gang med første flipover, hvor de beskriver problemer og udfordringer omkring hovedopgaven.

» En med overskriften: Problemer og udfordringer » En med overskriften: Muligheder og løsninger » En med overskriften: Prioriteringer

» Sørg for, at opgaven er defineret på forhånd. Det kan være samme opgave, alle grupperne skal beskæftige sig med, men det kan også være forskellige. » Sammensæt grupperne forud for øvelsen med tre til fem personer i hver. Sørg for at deltagerne kommer sammen med nogle, de ikke normalt arbejder sammen med.

» Efter 15-20 min. ringer en klokke, og grupperne går i urets retning hen til næste flipover, som nabogruppen har udfyldt med problemer og udfordringer. » Gruppen taget nu fat i muligheder og løsninger baseret på det, der står på den flipover, hvor de nu står. » Efter 15-20 min. ringer en klokke, og grupperne rykker to grupper frem med uret, så de overtager en hel ny gruppes muligheder og løsninger. » Nu tager gruppen fat i prioriteringer baseret på det, en anden gruppe har skrevet på flipover nummer to. » En tovholder kan styre processen med at få grupperne til at rykke, for hver gang klokken ringer. » Seancen afsluttes med en kort runde, hvor idéerne præsenteres.

Opfølgning

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

Min. 20 – max. 100 Grupper på max. 4 - 5 personer

» Skriv flipoverteksterne rent, saml op og send rundt til deltagerne.

Optimalt deltagerantal fordelt på

» Afhængig af den faglige udfordring og det forventede udbytte kan input og resultater fra metoden føre til en videre proces.

Estimeret tidsforbrug

» Evaluering af det samlede arrangement.

2/5 virksomheder 1/5 videninstitutioner 2/5 myndigheder

< 50 timer

Sværhedsgrad Lav

(Hvis man ikke har det faglige kendskab, tager det måske længere tid og er sværere.)

Materialer

Invitationer, datingskema/plan, facilitator, hjælpeteam, innovationskit inklusiv flipovers, opgaver fx fra virksomheder, en klokke

Netværk til rådighed Vand i Byer

Princip

Indlæg/præsentationer Workshop Idé- og projektgenerering Brainstorming Videndeling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

rammeworkshop En rammeworkshop er god til at få sat og defineret en ramme for et nyt indsatsområde eller en ny retning. Workshoppen kan arrangeres som et heldagsarrangement, der starter med fx to spændende og gerne lidt provokerende faglige indlæg som oplæg til dagen. Herefter går deltagerne ud i på forhånd valgte brede workshops, hvor de arbejder med at indsnævre og definerer de tre vigtigste emner. Efter frokost og matchmaking skifter workshopsne karakter, idet deltagerne tvinges til at sætte fokus på emnerne og gå i dybden med dem.

Deltagerantal

Min. 50 – max. 100

Optimalt deltagerantal fordelt på Primært virksomheder og få videninstitutioner. Kun få konsulenter.

estimeret Tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Metoden er sværere, hvis man skal helt op i helikopteren frem for at arbejde med et konkret emne.)

Materialer

Invitation, brochure, messeudstyr, AV-udstyr, facilitator, hjælpeteam, indlæg/præsentationer, database

Netværk til rådighed VE-NET

Forberedelse » Lav en plan for dagens output; hvor skal vi hen, og hvordan skal det køre? Planen skal være målstyret. » Invitér indlægsholdere, der skal være trækplaster, og som har fingeren på pulsen inden for emnet/området. Indlægsholderne er med til at sætte rammen for dagen. » Vælg den geografiske placering ud fra et hensyn om, hvem der skal deltage. » Udarbejd en invitation, der både er appetitvækker, og som samtidig får deltagerne til at tænke over tingene, inden de kommer: Hvor skal vi hen, kan vi gøre sådan og sådan? Deltagerne bliver bedt om at vælge mellem fx tre workshops. » Send facilitatorernes korte indspark (typisk 5 linier) til deltagerne, så de har tænkt over tingene inden dagen.

Udførelse » Start dagen med to faglige indlæg. » Herefter går deltagerne ud i de på forhånd valgte workshops. » Facilitatoren i hver workshop indleder med et kort oplæg. Herefter idéudveksler deltagerne, indtil de til slut afgrænser og definerer de tre vigtigste emner. » Efter frokost og matchmaking giver facilitatorerne en kort præsentation af formiddagens output. Herefter går deltagerne i gang med anden runde af deres workshop. » Der afsættes en halv time til hvert emne. Facilitatoren sørger for at holde gruppen fokuseret. Runden er vigtig, for det er her projektgenerering sker. » Hver gruppe har en referent. » Afslutningsvis opsamling i plenum med feedback fra salen.

Opfølgning » Følg op med en historie i nyhedsbrev og på hjemmeside. » Send referat samt resultat til deltagerne og evt. til styregruppe eller udviklingsgrupper, der skal arbejde videre med det faglige output.

Princip

Matchmaking & idégenering

til konkrete puljer

Metoden er velegnet til afholdelse af et arrangement med fokus på at søge midler i en bestemt pulje. Succeskriteriet er, at mindst én virksomhed, som ellers ikke ville have ansøgt denne pulje, søger puljens midler efter deltagelse i arrangementet. Målgruppen er primært de virksomheder, der ikke er vant til at arbejde med projektansøgninger samt virksomheder og universiteter, der har svært ved at finde de rigtige projektpartnere.

Workshop med indlæg/præsentationer Idé- og projektudvikling Projektdeling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

Min. 30 – max. 50 (Fordeles i grupper á 4 - 5 personer)

Optimalt deltagerantal fordelt på Forberedelse » Få kendskab til og viden om puljen. » Gå i dialog med udbyderen om arrangementet, og foreslå gerne, at I holder arrangementet sammen. » Definér og beskriv relevante faglige temaer, der kan arbejdes med til arrangementet. » Send invitationer ud. » Efter tilmeldingsfristen laves grupper med ca. fire til fem virksomheder i hver. » Find en faglig tovholder til hver gruppe – afklar sammen opgaver til arrangementet.

Udførelse » Indlæg og præsentation af puljen, hvor udbyderen orienterer om rammen. » Herefter faglige sessioner samt matchmaking, hvor deltagerne melder sig på tre af temaerne - ½ time ved hvert tema, så det er muligt at nå rundt til tre. » Tovholderne styrer snakken i hver gruppe og tager referat. » Ingen fælles opsamling, idet det afbryder folk, det vigtigste er relationerne.

Opfølgning » Senest to dage efter arrangementet sendes referatet ud til grupperne sammen med kontaktinformation på dem, der var med i hver gruppe. » De faglige tovholdere sørger selv for at følge op på de virksomheder, der vil lave projekt med dem. » Ring rundt til dem, der giver udtryk for, at de vil lave en ansøgning.

50 % SMV’er og store virksomheder 50 % videninstitutioner

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Lav

(Kræver planlægning i god tid samt branchekendskab. ellers relativt nemt, da der er en specifik ramme: Puljen)

Materialer

Invitationer, datingskema, facilitator, faglig tovholder til hver gruppe (ikke proceskonsulenter, men faglige personer), indlæg/præsentation (om puljen), opgaver fra tovholdere, evalueringsskema, almindeligt ur til at styre tiden

Netværk til rådighed Innovationsnetværk for Miljøteknologi

Princip

Videndeling Speeddating

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner

deltagerantal

Min. 50 – max. 100

Optimalt deltagerantal fordelt på

Universitetsturné En universitetsturné er en mulighed for at invitere virksomheder med på besøg hos univer siteterne, hvorved de to verdener kan få opbygget et kendskab til hinanden samt et kendskab til hinandens kompetencer og behov. Besøget kan tilrettelægges med indlæg fra både universitetets side og fra en større virksomhed. Derudover er det oplagt at bruge dagen til en arrangeret matchmaking mellem deltagerne.

60 % SMV’er ellers store virksomheder, videninstitutioner og evt. studerende

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Middel

(Find emner, der er interessante for både videninstitutioner og virksomheder.)

Materialer

Invitationer, AV-udstyr, facilitator (fra netværket), database (til invitationer), datingskema

Netværk til rådighed

Offshore Center Danmark

Forberedelse » Tag det udvalgte universitet/ videninstitution med i planlægningen af dagen. » Vælg et emne, der både er interessant og relevant for institutionen og for virksomhederne. » Vælg relevante indlægsholdere fra institutionen og fra fx en større virksomhed. Indlæggene skal have relation til det faglige emne. » Informér via nyhedsmail og www. Udvælg evt. nogle virksomheder, der skal have en direkte invitation. » Besøget bør være gratis, men med tilmelding af hensyn til planlægning.

Udførelse » Sørg for at præsentere netværket med et kort indlæg.

» Send evalueringsskema omkring deltagernes udbytte.

» Et bredt indlæg om universitetet fx ved en dekan.

» Opsaml eventuelle gode historier og matches igennem den løbende dialog med virksomhederne.

» En institutleder fra hvert deltagende institut giver et indlæg om det faglige. » Hav en stor virksomhed på programmet til at fortælle om, hvordan de ser markedet eller begår sig i henhold til de faglige emner, dagen er bygget op omkring. » Formel matchmakingseance: Videninstitutionen med virksomheder. Hver repræsentant fra den pågældende institution har et bord. » Uformel matchmakingseance: Primært mellem virksomheder. Videninstitutioner kan også deltage.

Opfølgning

Princip

Workshop Matchmaking Videndeling

Videnhøstfest

Målgruppe

Idéen er at invitere udvalgte virksomheder til et innovations- og matchmakingarrangement, hvor de kan høste viden. Hver videnleverandør har ansvar for at tilrettelægge en workshop, hvor virksomhederne i gruppen arbejder sammen om at udvikle et projekt. Virksomhederne matches derved med hinanden og med den aktuelle videnleverandør.

SMV’er Videninstitutioner

deltagerantal

Min. 25 – max. 100

Optimalt deltagerantal fordelt på Min. 20 SMV’er Min. 5 videninstitutioner

Forberedelse » Vælg et godt tema, og lav evt. titlen om til en, der passer til temaet og jeres netværk. » Vælg hvilke temaer, de enkelte workshops i forbindelse med arrangementet skal have. » Invitér videninstitutioner, og instruér dem i konceptet; instruktionen er meget vigtig. » Udvælg og invitér virksomheder. » Virksomhederne bestemmer selv, hvilken workshop de vil deltage i. » Vælg evt. en oplægsholder som opstart på dagen, og lav et detaljeret program. » Invitér et dommerpanel.

Udførelse

Opfølgning

» Giv virksomhederne og videninstitutionen minimum to timer til at arbejde med at udvikle et projekt inden for temaet med den innovationsmetode, som videninstitutionen har planlagt.

» Hver videninstitution leverer deres projektoplæg til netværket.

» Hver gruppe fremlægger dagens resultat – dette kan evt. også foregå midtvejs, hvis man ønsker mere interaktion deltagerne imellem.

» Saml op på, om nogle af de udviklede projekter skal sættes i gang og med hvilke deltagere.

» Dommerpanelet giver feedback. » Grupperne får en time til at videreudvikle idéen på baggrund af tilbagemeldingerne fra dommerpanelet og de øvrige deltagere.

» Projekter og idéer samles og sendes ud til alle deltagere.

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Middel

Materialer

Invitationer, facilitator, hjælpeteam, innovationskit/eller andet, der skal bruges til workshops’ene

Netværk til rådighed FoodNetwork

» Efterfølgende skal der være tid til at udveksle kontaktoplysninger, snakke videre om idéen og et evt. samarbejde.

Princip

Workshop Idéudvikling Videndeling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner

Deltagerantal

Min. 100 – max. 150

Optimalt deltagerantal fordelt på 50 % SMV’er 20 % store virksomheder 20 % videninstitutioner 10 % offentlige instanser; regioner, kommuner og styrelser

estimeret Tidsforbrug

Årligt topmøde Et årligt topmøde kan bruges til at samle deltagere fra flere forskellige brancher, som kan have glæde af de kompetencer, der findes i netværket. Der arbejdes i workshops med relevante temaer og med en spændende workshopholder på hver. Ved hjælp af en invitation, der fænger, fx en avis, får deltagerne mulighed for på forhånd at læse om de forskellige indlægs- og workshopholdere og derudfra vælge sig ind på en workshop. En udstilling med netværkspartnere lægger op til, at deltagerne får indsigt i andre brancher og har mulighed for at identificere mulige samarbejder på tværs af brancher.

Forberedelse

Udførelse

Opfølgning

> 250 timer

Sværhedsgrad Middel

(Kræver tid og planlægning.)

Materialer

Invitationer, brochurer, messeudstyr, AV-udstyr, white board, facilitator, hjælpeteam, innovationskit, indlæg/præsentation, evalueringsskema, avis med program, indlæg fra indlægsholderne mv.

Netværk til rådighed InfinIT

» Få fat i de rette indlægsholdere, gerne kernefolk fra forskellige brancher. Få dem til både at holde indlæg og have hver deres workshop på dagen. » Invitér deltagere ud fra database samt via hjemmeside. Brug gerne brancheorganisationer og andre innovationsnetværk til at invitere bredt i forhold til netværkets fokusområde. Få gerne nogle med, der ikke kender netværket på forhånd. » Invitér netværkspartnere til at udstille på dagen, så der laves et lille messeområde. » Udgiv invitationen som en avis eller lign., der skaber mere opmærksomhed end normalt, og hvori deltagerne kan læse om hver indlægsholder og dennes syn på emnet – og herfra få inspiration til at vælge workshop.

» Byd velkommen, og husk at præsentere netværket. » Skyd dagen i gang med et opstartsindlæg, der passer til emnet, har bred interesse og som kan sparke gang i dagen og debatten. » Herefter følger en række faglige indlæg á ca. 30 minutter, inden deltagerne går ud i de på forhånd valgte workshops. » Sørg for, at programmet indeholder tid til networking og besøg på udstillingen evt. i forbindelse med frokost.

» Evaluering. » Formidling af gode historier fra topmødet på hjemmeside, nyhedsbrev mv. » Opfølgning og evt. support på samarbejder og projekter, der bliver initieret på topmødet.

SUMMIT SummIT 2011 – IT som vækstmotor | Aalborg, 18. maj 2011 | Initiativtager: InfinIT – Danmarks innovationsnetværk for IT www.infinit.dk

Foto: Claus Peuckert

vIdenSkabSMInISTer Charlotte Sahl-MadSen:

den danSke fødevareIndUSTrI:

Brugen af it er simpelthen en forudsætning for, at Danmark kan bevare sin konkurrencekraft i en globaliseret verden.

Der vil i fremtiden være flere muligheder for at effektivisere processer, forbedre forbrugerinformationen og sikre en miljømæssig gevinst ved at kaste sig over nogle af de nye muligheder, den moderne teknologi åbner op for.

SIde 20

SIde 10

Smart grids skal sikre overgang til vindenergi. SIde 14

Jukka Pertola, Administrerende direktør, Siemens Danmark :

»Globaliseringen udgør både en mulighed og en trussel.« SIde 08

IT som vækstmotor SUMMIT 2011: Danmarks innovationsnetværk for IT InfinIT indbyder nu til øget samarbejde under overskriften IT som vækstmotor. Målet er at styrke Danmarks konkurrenceevne gennem øget anvendelse af IT samt at igangsætte en række konkrete udviklingsprojekter, der skal overføre viden fra universiteterne til erhvervslivet og vice versa.

Forud for sin SUMMIT 2011 havde innovationsnetværket InfinIT brug for at formidle en række budskaber om fremtidens IT, konferencens indhold og dagens indlægsholdere. Resultatet blev en avis, der blev uddelt på konferencen, udsendt til relevante målgrupper og placeret på landets universiteter. Avisen blev udformet som en erhvervsavis i tabloidformat på det velkendte lyserøde papir, der signalerer både troværdighed og læseværdighed. Avisen bestod af en række seriøse og interessante artikler, hvor bl.a. alle indlægsholdere fik mulighed for at præsentere sig selv og sit syn på emnet.

Danmark skal øge sin konkurrencekraft og vækst gennem øget anvendelse af IT. Sådan lyder hovedbudskabet fra InfinIT, der er et innovationsnetværk drevet af syv af de største danske IT-forskningsinstitutioner. InfinIT indbyder nu til vækstkonferencen SummIT 2011 den 18. maj 2011 i Aalborg. Og InfinIT, der er finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, har noget at have sine ambitioner i: »De danske IT-videnscentre, som InfinIT repræsenterer, rummer nogle af verdens bedste forskere. Det skal vi i stigende grad udnytte til jobskabelse og vækst i erhvervslivet, og vores målsætning med SummIT 2011 er at blive katalysator for øget samarbejde og vidensudveksling mellem forskere og virksomheder,« lyder det fra Kim Guldstrand Larsen, der er direktør for InfinIT og professor ved Center for Indlejrede Software Systemer på Aalborg Universitet.

Opbakning fra erhvervslivet Også på den anden siden af bordet er der bevidsthed om potentialets størrelse. Tanken om IT som vækstmotor bakkes op af store dele af erhvervslivet, og administrerende direktør hos

øget anvendelse af IT formlen på succes: »Jeg er meget glad for initiativet og ser et stort potentiale i øget samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. En kombination af IT-viden og specialiserede fagområder er formlen på succes,« siger han. »Derfor er det også helt afgørende, at vi afholder arrangementer som dette, hvor vi har

» En kombination af IT-viden og specialiserede fagområder er formlen på succes« Jukka Pertola, Siemens Danmark

mulighed for at netværke på tværs,« fortsætter Jukka Pertola, der er en af hovedtalerne på konferencen.

Fem konkrete brancher SummIT 2011 sætter fokus på øget anvendelse af IT inden for fem brancheområder, henholdsvis energi, fødevarer, transport, fremstillingsvirksomheder og sundhed. Ledende repræsent-

cheudfordringer, som kan løses ved øget anvendelse af IT: »Alle brancher har brug for det her. Men vi skal starte et sted, og det er særligt inden for disse fem brancheområder, at vi ser nogle lavthængende frugter lige nu. IT er jo på vej til at blive indlejret i mange former for produkter, og netop udvikling af fremtidens intelligente produkter er et område, hvor vi i Danmark har nogle særlige forudsætninger for at være foran,« bemærker vicedirektør i InfinIT, Peter Carstensen, der til daglig er innovationschef på Alexandra Instituttet i København.

Fokus på resultater InfinIT har de seneste år igangsat 10 konkrete interessegrupper, hvor forskere og virksomheder blandt andet mødes om konkrete udviklingsprojekter. Og antallet af grupper og områder skal udvides efter SummIT 2011: »Konferencen må ikke blive endnu et forum for gode intentioner, hvor hverdag og drift tager over umiddelbart efter. Derfor har vi indbygget nogle processer i konferencen, som sikrer, at tingene efterfølgende bliver sat i gang og evalueret. Det her er for kostbart og vigtigt til at blive tabt mellem to stole,« slutter Kim Guldstrand Larsen.

services Virksomhedstræf Håndholdt projektforbedrende matchmaking + case Interessegrupper / undernetærk Kortlægning af styrkepositioner Matchberedskab + case Online innovationsplatform + case Studentermatch LinkedIn gruppe

Princip

Idéudvikling Knowledge brokering Videndeling og åben dialog Behovsafdækning hos virksomheden

Virksomhedstræf

Målgruppe Virksomhedstræf mellem en virksomhed og en eller flere videninstitutioner er en velegnet metode til at skabe dialog om den enkelte virksomheds behov og udfordringer samt til at videnudveksle. Ved at placere virksomhedstræffet ude hos virksomheden selv er rammen sat for et mere indgående kendskab til virksomheden.

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner

deltagerantal

Min. 3 personer (netværk, virksomhed og videnpart) Max. 6 personer

Forberedelse

Udførelse

» Lav en plan for et årligt besøg hos virksomheder, der er medlemmer eller på anden måde tilknyttet netværket.

» Brug hvert virksomhedstræf til at få skabt relevant dialog mellem virksomhed og videninstitution(er).

» Start hvert virksomhedstræf med mødekoordinering. Aftal hvilke(n) videninstitutioner, der skal med til mødet.

» Husk mødestyring. » Skab det eller de match imellem virksomheden og personer hos videnleverandøren, der er brug for, og som der kan være et udbytte af – dette er netværkets primære rolle.

Opfølgning » Evaluér på, om deltagerne fik noget ud af mødet. » Fasthold dialog om fortsat samarbejde. » Initiér evt. nye tiltag eller implementeringer.

Optimalt deltagerantal er ca. fordelt på 1 SMV 3 - 4 videninstitutioner 1 fra netværket

Estimeret tidsforbrug < 50 timer

Sværhedsgrad Lav

(Kræver stram koordinering.)

Materialer

Invitationer, datingskema/plan (besøgsplan), facilitator, evalueringsskema

Netværk til rådighed

Livsstil – Bolig & Beklædning

Princip

Brainstorming Idé-, projekt- og kompetenceudvikling Knowledge brokering Videndeling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

Min. 3 – max. 4

håndholdt projektforberedende

matchmaking

Metoden er velegnet til den type match, hvor du nærmest bogstaveligt talt tager én part i den ene hånd og en anden part i den anden hånd og fører de to parter sammen. Et match du laver med få, nøje udvalgte parter, der ikke på forhånd kender hinanden, men hvor du baseret på dit branchekendskab og din viden vurderer, at det er relevant at søge et fælles mål, der på forhånd ikke er defineret, men kun fornemmet.

Optimalt deltagerantal fordelt på

2 virksomheder og 1 videninstitution

Estimeret tidsforbrug

< 50 timer/per match Netværkspleje og scouting som en del af netværkets daglige arbejde

Sværhedsgrad Høj

(Personafhængigt, kræver godt branchekendskab og tålmodighed)

Materialer

Telefon, PC og bil

Netværk til rådighed Animation Hub

Forberedelse » Lav scouting: Hold øje med bevægelser, behov og potentialeområder via medier og ved at bruge netværk – helst uden for egen branche, men i virksomheder du kan se, der kan have glæde af at arbejde sammen med andre inden for din egen branche. » Henvend dig direkte til virksomheder, der har et behov, eller hvor der et potentiale. Send evt. først en mail, der gerne må indeholde en skæv vinkel eller noget, der får dem til at reagere.

Udførelse » Sæt et hold til første møde; netværket, kundevirksomheden, virksomhed, videninstitution og tag gerne en med, der har en ’skæv faglighed’ i forhold til de andre parter. » Afhold evt. flere møder, hvor I snakker jer ind på hinanden. » Inspirér parterne, tilskynd og hjælp med at styre i en retning, hvor stadig mere forpligtende samarbejdsformer accepteres. » Find økonomi via projektfinansiering med eksterne midler eller via indgåelse af aftaler på ordinære, kommercielle vilkår. » Skift evt. ud i deltagerne undervejs efter behov.

Opfølgning » Hjælp med at lægge samarbejdet i rammer, hvor netværket ikke behøver at deltage. » Træk netværket ud, hvis og når der er et markedsvilkårsprojekt. » Hav løbende kontakt og dialog.

CASE

Håndhold projekt- t forb matcehdmrende aking

s ca e

Håndholdt projektforberedende matchmaking – fra Innovationsnetværket Animation Hub

Visualisering af fremtidens vindenergi Fire unge animationsvirksomheder samarbejdede i sommeren 2010 med Vestas Wind Systems om at skabe billeder af fremtidens vindenergisystemer.

Animatorerne skulle derfor arbejde hurtigt og effektivt og efter ingeniørernes forskrifter. Ofte betød det løbende rettelser, så de færdige visualiseringer kom til at stemme overens med udviklingen og teknologiens virkelighed.

Alle virksomheder, der arbejder med nyskabende teknologi, vil ofte stå med den svære udfordring det er at forestille sig, hvordan fremtidens teknologi skal fungere og tage sig ud. Ikke desto mindre er det uomgængeligt, at de konstant må være 10 skridt foran nutiden for at følge med.

De fire gruppers arbejde kunne efterfølgende fremvises til Vestas Board of Directors, der på den måde havde en markant bedre mulighed for at forestille sig fremtidens udfordringer og teknologiske løsninger og på den baggrund lettere kan arbejde strategisk og fremadrettet med virksomhedens udvikling.

Dette gælder i særdeleshed for Vestas, der har skabt en global succes ved at levere den vindenergiteknologi, verden har brug for. Derfor var det også naturligt, at netop Vestas til en nyligt gennemført workshop i samarbejde med Animation Hub benyttede sig af animatorer fra Animation Hubs netværk til at visualisere ingeniørernes ideer og koncepter om fremtidens vindenergi.

Det var netværkssekretariatet hos Animation Hub, der havde spottet den potentielle samarbejdsmulighed og ført de to parter sammen.

I alt otte animatorer tog del i workshoppen, der foregik over tre dage. Fire grupper bestående af ingeniører og animatorer arbejdede intensivt med at skabe forestillinger om morgendagens vindteknologi.

Princip

Idé- og projektudvikling Videndeling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner

deltagerantal

Min. 10 – max. 30

Optimalt deltagerantal fordelt på 70 % virksomheder 30 % videninstitutioner + eventuelle repræsentanter fra brancheorganisationer og offentlige myndigheder

Estimeret tidsforbrug > 250 timer

Sværhedsgrad

Høj til etablering Middel til drift

Materialer Mødeudstyr

Netværk til rådighed

InfinIT VE-NET Transportens Innovationsnetværk

Interessegrupper

undernetværk

Faglige interessegrupper og undernetværk er et forum for matchmaking, videndeling og idégenering. Ved at mødes 3 - 4 gange årligt om et fagligt fælles interesseområde kommer deltagerne tættere på hinanden, udveksler tips og erfaringer, og der bliver skabt en platform for deltagerne til at videndele og etablere samarbejder af kortere eller længere varighed.

Forberedelse » Brug fx et større arrangement eller lignende til at identificere et relevant emne, der er basis for at belyse og arbejde mere med. » Netværkssekretariatet skal have tovholderfunktionen, men kan lave en alliance med en videninsitution om at være faglig koordinator for gruppen. » Når emnet er identificeret, og videninstitutionen er på plads, kan du annoncére i nyhedsbrev og via hjemmeside samt evt. sende personlige invitationer til udvalgte virksomheder, der kan være interesserede i at deltage i en interessegruppe med det pågældende emne.

Udførelse » Netværksdeltagerne er medbestemmende for indhold og varighed af møderne. » Der afholdes 3 - 4 møder om året. » Møderne i gruppen har faglig karakter med en ekstern indlægsholder på hvert møde, ligesom en eller flere fra gruppen får ordet. » Der lægges op til faglige debatter samt ideer til innovative tiltag. » Den faglige koordinator sørger for i samarbejde med sekretariatet at facilitere og afholde møderne. » Sekretariatet kan hjælpe med koordinering af projektansøgninger mv.

Opfølgning » Upload et resumé fra mødet på hjemmeside. » Formidl de gode historier og cases. » Skab løbende kontakt og dialog. » Sørg for videndeling på tværs af grupperne, hvis netværket har flere.

Princip

Brainstorming Idéudvikling Videndeling Kortlægning

Kortlægning

af styrkepositioner

Målgruppe

Kortlægning af styrkepositioner inden for et specifikt område eller felt kan tilbydes som en service over for medlemmer og samtidig være en metode til at opnå uvurderlig viden om og kendskab til aktører på det pågældende felt.

deltagerantal

Forberedelse

Udførelse

Step 1 » Informér fx via hjemmesiden om denne serviceydelse. Step 2 » Konkret efterspørgsel på ydelsen kommer selv ind på baggrund af information, kendskab eller netværk. » Research på, hvordan den konkrete opgave kan løses, og præsenter løsningsforslag, spørgeramme, målepunkter mv. » Udarbejd en spørgeramme til de interviews der bliver kortlægningens materialegrundlag.

» Gennemfør besøgsrunde med interviews. » Brug interviews og indsamlede data til en kortlægning med skemaer, der illustrerer, hvor i Danmark aktørerne er, hvem er gode til hvad mv.

Opgavestiller Videninstitutioner Aktører inden for et specifikt fagligt område/felt

Bredt repræsenteret, skal kunne repræsentere Danmark inden for et styrkeområde Min. 10 – max. 15 - 20

Opfølgning

Estimeret tidsforbrug

» Der er ingen opfølgning på interviewpersonerne. Dog kan den nye viden give basis for at knytte forskere eller andre i netværket til hinanden eller sætte dem i mundtlig kontakt til opgavestilleren.

» Aflevér den samlede rapport til opgavestilleren samt de interviewede aktører.

50 - 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Meget forberedelse, interviewpersonerne skal være nøje udvalgte. Det er meget ressourcekrævende, ikke rutinearbejde.)

Materialer

Invitationer/mail med salgsbrev Database (formentligt helt ny) Defineret opgave fra opgavestiller Spørgeguide

» Planlæg besøgsrunde.

Netværk til rådighed Robocluster

tidslinje 2-3 mdr. opgaven stilles

oplæg 1-2 uger

planlægning

interviewrunde 1-1½ måned

rapport laves 2-3 uger

Princip

Idé- og projektudvikling Produktudvikling Individuel matchmaking / partnersøgning Videndeling Funding

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

Estimeret tidsforbrug < 50 timer

Sværhedsgrad Middel

(Det tager tid at bygge servicen op Det kræver god forståelse af virksomhedens udfordringer, kræver viden og stort branchekendskab og er ekstremt personafhængigt.)

Materialer

Database Interviewark Faglige medspillere/ressourcepersoner

Netværk til rådighed

FoodNetwork InnoBYG Miljøteknologi Transportens Innovationsnetværk

Matchberedskab Beredskabet er en service, hvor virksomheder kan få hjælp til udvikling af et projekt, få sparring om potentialet i en projektidé, få overblik over finansieringsmuligheder eller hjælp til et projekt, de ikke ved, hvordan de skal komme videre med, enten fordi de ikke har nogen partner eller penge.

Forberedelse

Udførelse

» Opbyg en database eller viden om forskellige videnleverandører, kompetencer, kontaktpersoner mv.

» Få virksomheden til at udfylde spørgerammen, eller gør det selv efter første kontakt.

» Planlæg internt, hvem der har ansvaret for beredskabet, og sørg for at besvare henvendelser og at følge dem til dørs.

» Hold et første møde, og tag en dybdegående snak for at afklare behov og forventninger bl.a. omkring aktivitetsniveau - hvor er virksomheden selv mht. projektarbejde og innovation. Nogen skal nurses mere end andre, mens nogle skal skubbes mere og mindes om, hvad værdien vil være.

» Informér via www, nyhedsbreve, på arrangementer mv., at denne service tilbydes. » Udarbejd et interviewark/en spørgeramme, hvor virksomhederne kan beskrive, hvad de har brug for. » Nogle henvender sig selv efter at have set det på www eller lign. » Tag en besøgsrunde blandt medlemmerne, og find ud af, hvad de mangler, og om de har nogle projekter, de gerne vil i gang med. Tag gerne en faglig person med for at få ideerne udviklet undervejs.

Opfølgning » Følg løbende op både under og ved afslutning for at sikre, at resultaterne er tilfredsstillende. » Hjælp, hvis der er behov for det. » Send pressemeddelelse, og formidl de gode historier via hjemmeside, nyhedsbrev mv.

» Skab match på kontaktniveau. » Deltag og facilitér evt. på mødet, hvis der er et behov, og hvis det har potentiale; fx til at blive interessant på netværkniveau eller til at udvikle sig til noget større. » Hjælp evt. med fundraising ved at udpege eller henvise.

CASE

Matchberedsk ab

s ca e

Matchberedskab – fra InnoBYG – Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

Fremtidens bæredygtige skurvogn Skurvogne. De fleste har set dem. I forlængelse af hinanden, stablet oven på hinanden, ved siden af hinanden. Nogle gange kun én, nogle gange mange. De står på parkeringspladser i byerne, de står pludselig på din villavej, og de står midt på et stort tomt område, hvor der skal bygges nyt. I InnoBYG er en kontakt til netværkets ’Projekthjælp’ blevet til et udviklingsprojekt om skurvogne under udviklingsområdet ”Den bæredygtige byggeplads”. For hvordan laver man fremtidens bæredygtige skurvogn? Hvordan skal den se ud, hvad skal den kunne og hvor meget af det unødvendige energiforbrug kan relateres til brugeradfærd? En af projektdeltagerne er skurvognsproducenten CP Pavilloner. Peter Jakobsen, direktør i CP Pavilloner er glad for at være med i udviklingsprojektet og tror på, at der kan findes en løsning omkring energiudfordringerne i skurvognene: ”Vi kan se mulighederne både på kort og langt sigt. Lige nu drejer det sig om at plukke de lavt hængende frugter og se på, hvad vi kan gøre for at mindske energiforbruget her og nu. På den lidt længere bane har vi brug for nye løsninger, både når det gælder produktion af nye skurvogne, men i høj grad også i forhold til at optimere de vogne vi allerede har, så de også kan blive mere energirigtige,” siger Peter Jakobsen. Men hvad med brugeradfærd? For det er nok de færreste, der ikke er kørt forbi en tom skurvognsby, hvor lyset har været tændt.

”Det er et problem og brugerne spiller en rolle. Men man skal også passe på med bare at sige, at det hele skyldes brugerne – at de skal huske at slukke lyset, lukke døren og slukke for varmen, når de åbner et vindue. Det skal de selvfølgelig – men der er også nogle helt konkrete ting, som kan forbedres i selve skurvognen – fx opvarmning og klimaskærm,” fortæller Peter Jakobsen. Derfor har udviklingsprojektet i InnoBYG sat sig for at sænke energiforbruget i skurvognene. En gruppe sammensat af en videninstitution, to GTS’er og i alt ni virksomheder bestående af entreprenører og skurvognsproducenter arbejder sammen på at udvikle fremtidens bæredygtige skurvogn. Peter Jakobsen tror på, at projektet ender med et fornuftigt resultat. ”Vi skal sørge for at finde en løsning, hvor vi kan bruge de eksisterende skurvogne ved at implementere miljømæssige tiltag, som gør dem mere energivenlige. Herefter skal vi, over en fornuftig periode, arbejde med at udvikle den nye skurvogn, som vi alle sammen er interesserede i at få. Noget af det vi skal huske er, at håndværkerne skal bruge skurvognen i deres hverdag, så løsningen må ikke blive for teoretisk til, at det bliver praktisk. Vi skal have de grønne og energimæssige værdier til at harmonere med det brugbare i hverdagen. Men jeg tror faktisk, at i det her forum, med alle de kloge mennesker fra både videninstitutioner, universiteter og os fra branchen, at det er muligt, at vi sammen kan udvikle fremtidens perfekte skurvogn,” fastslår Peter Jakobsen.

Princip

Idé- og produktudvikling Brugerinddragelse Online interaktion

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

Online innovationsplatform En online innovationsplatform kan anvendes som et fælles community for og som et værktøj til at matche alle aktører i værdikæden, herunder leverandører, eksterne videnleverandører, producenter og brugere. Platformen fungerer som en fælles markedsplads, hvor man i fællesskab kan erfarings- og videndele samt idé- og produktudvikle.

deltagerantal

Min. 3 – max. ubegrænset

Optimalt deltagerantal fordelt på Primært SMV’er, studerende, relevante videninstitutioner og forbrugere

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Middel

Materialer

Invitationer, indlæg/præsentationer, database, opgaver fra virksomheder, opgaver fra brugere

Netværk til rådighed

Livsstil – Bolig & Beklædning

Forberedelse » Lav en online platform. En platform på de sociale medier kan være mindre økonomisk ressourcekrævende. » Invitér brugere fra de relevante grupper til at deltage og bidrage på platformen. » Få deltagerne til at oprette deres profil på platformen. » Få virksomhederne til at bidrage med konkrete opgaver, de kan udbyde via platformen. » Få slutbrugeren til at oprette behov og ønsker på platformen.

Udførelse » Motivér og hjælp gerne brugerne i gang med dialog på platformen.

Opfølgning » Skriv gode historier om matches, nye samarbejder, nye produkter mv.

» Når opgaverne er uploaded og dialogen i gang, begynder idégenerering, produktudvikling mv. » Feedback fra brugerne. » Løbende og efter behov kan netværket deltage, bidrage og motivere brugerne.

CASE

O innovantlinioe platformns-

s ca e

Online Innovationsplatform – fra Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning

Har du en god idé? Afprøv den på JOIN.dk Verdens første statsstøttede online cocreationplatform er åben for alle, der har gode idéer til livsstilsprodukter og som vil få dem prøvet af på nettet. For på join.dk skaber forbrugere, producenter og designere i fællesskab helt nye produkter. For flere år siden så bolig- og beklædningsbranchen potentialet ved de sociale medier og igangsatte JOIN Joint Online Innovation Network. Målet var at skabe en platform, hvor brugere og professionelle i fællesskab tester gode idéer til nye produkter. Ofte aner man som forbruger ikke, hvor man skal gå hen med sin gode idé, og professionelle designere kan have svært ved at få et nyt design sat i produktion. Dette er særligt gældende i krisetider, idet producenterne helst satser på det sikre, da det koster mange penge at produktmodne en ny idé. Men nu kan gode idéer drøftes i cyberspace, hvor designere og producenter viser skitser og prototyper frem for aftagerne af produktet. Farver, form, funktion – det hele bliver vendt og drejet – og når et bestemt antal brugere vender tommelfingeren opad, kan producenten med ro i maven sætte produktionen i gang.

Designerens hul igennem til forbrugeren Under udviklingen af platformen har JOINs udviklere været i tæt dialog med designere, producenter og forbrugere. En af dem er designer MDD Mads Miltersen, som ser mange muligheder i JOIN.

”Jeg vil helt afgjort bruge det selv. Som designer er det ikke altid nemt at få kontakt med producenten. Her får jeg et direkte hul igennem til forbrugerne, hvor jeg kan afprøve mit design. Det giver interesse fra producenterne, og jeg får et grundlag ud fra hvilket, jeg kan overveje, om jeg selv vil igangsætte produktionen,” siger Mads Miltersen, som samtidig ser JOIN som katalysator for en helt ny type produkter, og fortsætter: ”Med JOIN kan forbrugere, designere og producenter sammen skabe helt nye idéer.”

Stor fordel for producenten Dolle A/S har deltaget i JOIN siden projektets begyndelse i 2009. ”Vi syntes straks, det var en spændende tankegang med at få forbrugeren sat i spil, for det er en hæmsko for os som producenter, at vi sidder utrolig langt fra dem, som bruger vores produkter. Vi kan det der med at rulle produkter ud til forbrugerne, men kommunikationen kommer ikke den anden vej,” siger udviklingschef hos Dolle, Thorkil Baattrup-Andersen. Han ser endvidere JOIN som en adgangsbillet til nye muligheder: ”JOIN har klart inspireret os til, hvordan man griber open innovation og cocreation an og sætter fokus på slutbrugeren. Det er jo en stor fordel for producenter med en frit tilgængelig idébørs, hvor forbrugerne kan ytre deres ønsker.”

Princip

Idé-, produkt- og/eller projektudvikling Videndeling Brugertest Studentersamarbejde/match

Studentermatch

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Studerende

estimeret Tidsforbrug Før: 200 timer til udvikling Under: 20 timer per match Efter: 20 timer per match Drift: 200 timer per år

Sværhedsgrad

Metoden studentermatch handler om at få studerende til at løse konkrete problemstillinger i virksomheder. Virksomhederne kan tilbydes en palet af muligheder: Endags camp, længerevarende forløb og projektsamarbejde, praktikforløb, specialeforløb eller undervisningscases. Filosofien er, at netværket faciliterer processen og følger samarbejdet helt fra spæd idé til afslutning for på den måde at sikre bedst mulig proces og resultatet.

Forberedelse

Udførelse

Opfølgning

Middel

(Metoden forudsætter et stort netværk samt et godt kendskab til uddannelsesverdenen.)

Materialer

Brochure Facilitator Database Opgaver fra virksomheder Hjemmeside Evt. kontorfaciliteter Messeudstyr Samarbejdsaftale/forpligtende aftale

Netværk til rådighed FoodNetwork InViO

» Opbyg en hjemmeside til annoncering af ledige projekter, og få fx en jobbank til at screene den dagligt.

Det enkelte match

På det enkelte match

» Beskriv den konkrete problemstilling sammen med virksomheden.

» Udarbejd brochurer og messemateriale.

» Læg projektet på hjemmesiden og på uddannelsesinstitutioners egne projektdatabaser.

» Følg op på, om samarbejdet skal fortsætte evt. med ansættelse.

» Formidl muligheden/tilbuddet til både studerende og virksomheder.

» Tag direkte kontakt til relevante vejledere.

» Lav opsøgende arbejde hos virksomhederne for at finde projekter. » Deltag i uddannelsesmesser med virksomhedernes projekter. » En variation af metoden er at knytte sig op på én eller flere af universiteternes matchmaking-enheder – bruge det eksisterende system.

» Planlæg og deltag i det første møde imellem virksomheden og de studerende. » Lav en samarbejdserklæring eller anden form for en relativ forpligtende skriftlig aftale mellem virksomheden og de studerende. » Vær behjælpelig med bolig og transport, og tilbyd evt. kontorfaciliteter. » Tilbyd procesvejledning til de studerende og virksomheden. Behovet for hjælp og i hvilken grad, netværket er involveret, varierer meget alt efter hvilken form for studentermatch, der arbejdes med.

» Følg op på, om virksomheden ønsker nye studerende. » Følg op på, om der kan/skal igangsættes et videre projektforløb til at få implementeret de studerendes arbejde i virksomheden. » Send pressemeddelelser og sørg for formidling af de gode historier via hjemmeside, nyhedsbrev mv. for at sikre videndeling.

Servicen kan kombineres med forskellige matchformer » En camp/matchmakingdag, hvor virksomhederne stiller innovative opgaver til tværfagligt sammensatte grupper af studerende » Projektsamarbejde. Vær opmærksom på de studerendes uddannelsesforløb » Praktik- eller specialeforløb » Inddrag virksomhedscases som konkrete eksempler eller som opgaver/øvelser i almindelig kursusundervisning/ foredrag 43

Princip

Idéudvikling Videndeling Debatforum

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner Konsulenter

LinkedIn gruppe LinkedIn er et af verdens førende sociale netværk og en populær platform for videndeling inden for erhvervslivet. En åben LinkedIn gruppe er med til at flytte aktiviteterne væk fra en bestemt hjemmeside og derhen, hvor målgruppen færdes i det daglige.

deltagerantal

Min. 20 – max. ubegrænset Hellere 10 aktive end 50 passive

Optimalt deltagerantal fordelt på

Blanding af SMV’er, store virksomheder, videninstitutioner, studerende, konsulenter m.fl.

Estimeret tidsforbrug < 50 timer Løbende service

Sværhedsgrad Lav

(Aktivér folk, få dem til at bruge gruppen.)

Materialer

PC og LinkedIn profil

Netværk til rådighed InnoBYG

Forberedelse

Udførelse

Opfølgning

» Opret en gruppe på LinkedIn.

» Følg med og læs opslag.

» Lav løbende vedligehold.

» Send straks information rundt til netværkets medlemmer om, at den nye gruppe er oprettet.

» Opfordr medlemmerne til at uploade noget.

» Opfølgning til styregruppe og til FI – antallet af medlemmer, oplæg mv.

» Informér om gruppen via nyhedsbrev, hjemmeside mv. » Forvent, at der går tre til fire måneder, inden gruppen er løbet i gang. Bidrag selv med spørgsmål, kommentarer mv.

» Upload selv arrangementer og nyheder og bidrag gerne selv med kommentarer. » Fortæl om gruppen i nyhedsbreve; medlemsantal, seneste diskussioner, nye samarbejder eller lign.

projekter / længerevarende forløb Innovation i øjenhøjde + case Retrokoncepter Matching af målgruppen med store offentlige investeringer Match til gennembrudsprojekter Samarbejde med innovationsagenter Pit stop Tværgående udviklingsforløb

Princip

Workshop Matchmaking Videndeling Idé- og produktudvikling

Innovation i Øjenhøjde

Målgruppe

SMV’er Videninstitutioner

deltagerantal

Min. 5 virksomheder Min. 1 videnleverandør Max. er afhængig af ressourcer i netværket

Innovation i øjenhøjde er et længerevarende innovations- og matchmakingforløb, der bygger på princippet om at få ca. fem virksomheder samlet i en udviklingsgruppe, der arbejder sammen i en workshop om løsning af et fælles eller enslydende problem. Udviklingsgruppen har en faglig facilitator fra en videnleverandør, og efter workshoppen kan hver enkelt virksomhed få rådgivning fra facilitator eller en anden rådgiver for at få implementeret løsningen fra workshoppen.

Optimalt deltagerantal fordelt på I hver gruppe: 5 virksomheder 1 videninstitution

Estimeret tidsforbrug > 250 timer

Sværhedsgrad Middel

Materialer

Brochure, database. innovationskit

Netværk til rådighed FoodNetwork

Forberedelse » Fastlæg temaet for udviklingsgruppen. » Find en videnleverandør/faglig facilitator til udviklingsgruppen.

Udførelse » Gennemfør workshoppen – de fleste innovationsmetoder kan bruges. » Match gruppen med en rådgiver.

» Spred viden om muligheden for at deltage i et forløb.

» Afhold 10 - 50 timers individuel rådgivning per virksomhed.

» Lav opsøgende arbejde for at finde de rigtige virksomheder.

» Videndeling imellem deltagende virksomheder.

» Gennemfør screeningsbesøg hos hver virksomhed for at forventningsafklare og sammensætte gruppen. Dette er meget vigtigt og meget tidskrævende.

» Afhold evt. flere møder eller workshops i udviklingsgruppen for at få vekselvirkning imellem rådgivning og gruppens arbejde.

» Planlæg workshoppen.

Opfølgning » Orientér alle virksomheder om tilskuds- og projektmuligheder for netop deres problemstilling. » Fundraising for virksomheder. » Send pressemeddelelse når der er gode historier. » Sørg for tæt opfølgning og stor koordinering under både forberedelse, udførelse og efter afslutningen.

CASE

Innovatio øjenhøjdn i e 46

s ca e

Innovation i øjenhøjde – fra FoodNetwork – Fødevaresektorens Innovationsnetværk

Vækstkoncept med videnbrobygning FoodNetwork udviklede og gennemførte i 2010 et vækstkoncept målrettet små og mellemstore fødevarevirksomheder i hele landet. Konceptet byggede på målrettet videnbrobygning, netværksaktiviteter og kompetenceudvikling. Projektets formål var at give fødevarevirksomheder mulighed for at få tilskud til køb af rådgivning, så de kunne få løst helt konkrete problemstillinger og få erfaringer med at samarbejde med eksterne konsulenter og videninstitutioner.

Konceptet viste gode resultater, idet virksomhederne gennemførte udvikling og innovation sammen i mindre grupper. Dog er det vigtigt at fremhæve, at konceptet kræver en grundig forventningsafstemning samt en stor koordinerende og netværksskabende indsats fra både projektleder og faglige rådgivere. Sådan sagde to deltagere efter at have deltaget i Innovation i øjenhøjde:

I alt deltog 19 virksomheder fra hele landet i workshopsog rådgivningsforløbet. Deltagerne var på baggrund af en screening inddelt i fire udviklingsgrupper med fokus på henholdsvis udvikling af nye kødprodukter, forretningsudvikling, internationalisering og udvikling af distributionsnetværk.

“Det var virkelig en positiv oplevelse for mig at være med i Innovation i øjenhøjde. Jeg fik et stort netværk og mange kontakter i det midt- og vestjyske område. Det har bl.a. ført til, at jeg sammen med en af de andre virksomheder har udviklet nye krydderurteblandinger. I det hele taget har projektet været kendetegnet ved, at der har været handling frem for snak, og det sætter jeg pris på”. Claus Holm, Sans og Samling Gastronomi

Hovedparten af de deltagende virksomheder har efterfølgende igangsat, eller forventer at igangsætte, konkrete aktiviteter som følge af projektet. 14 % oplevede øget indtjening i 2010, mens hele 60 % fremover forventer øget indtjening som følge af deres deltagelse i projektet fremover. Imellem 60-75 % af virksomhederne har fået redskaber og viden, der kan forbedre deres innovationskraft.

”Det har været virkelig spændende og meget givtigt at være sammen med andre, der tænker innovativt. Vi har via Innovation i øjenhøjde fået inspiration og en viden, som kan hjælpe os videre i processen. Det er jo ikke nødvendigvis svært at tænke innovativt, men til gengæld er det en udfordring at få realiseret sine idéer, så de er til gavn for en selv og omverdenen.” Eva Madsen, Sørvad Frilandsgrise og Fodboldgolf

Princip

Workshop Brainstorming Videndeling Idé- og produktudvikling Matchmaking

Målgruppe

SMV’er Videninstitutioner Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

Retrokoncepter Retrokoncepter kan bruges som en matchmaking- og idégenereringsmetode, hvor det fx er en gammel produktionsmetode, gamle råvarer, produkter eller teknologier, der bliver fundet frem fra gemmerne eller fra forskernes arbejde og brugt til at innovere på i fællesskab mellem SMV’er, kreative kunstnere, forskere og museer med ekspertviden.

Min. 10 – max. 16

Optimalt deltagerantal er ca. fordelt på 6 - 8 SMV’er 1 - 2 kunstnere 2 - 5 forskningssteder 1 innovationsnetværk

Estimeret tidsforbrug > 250 timer

Sværhedsgrad Lav

(Facilitatorrollen kræver erfaring med projekter, oplevelsesøkonomisk tankegang og innovationsprocesser.)

Materialer

Invitationer, brochure, AV-udstyr, white board, innovationskit, hjælpeteam, indlæg/præsentationer, opgaver fra virksomheder

Netværk til rådighed

Livsstil – Bolig & Beklædning

Forberedelse » Lav deskresearch om SMV’er, og tag en grundig snak med hver virksomhed om ideer og behov. » Udvælg kreative metoder og workshopprocesser sammen med kunstnerne. » Find forskere fra universiteter og videninstitutioner samt eksperter fra fx museer og lign., der vil deltage i forløbet og levere viden om de gamle produktionsmetoder mv. » Lav program for en innovationsworkshop og en workshop om storytelling og branding, og invitér virksomheder, videninstitutioner, museer og evt. kreative kunstnere.

Udførelse

Opfølgning

» Sørg for undervejs i hele processen at sikre den fælles forståelse - oversæt det teoretiske til noget praksisnært undervejs og omvendt.

» Løbende dialog med virksomhederne under og efter de forskellige aktiviteter.

» Den første workshop foregår som en idégeneringsdag. Netværket kan evt. selv have facilitatorrollen. Dagen afsluttes med, at SMV’erne udvælger de ideer, de vil arbejde videre med.

» Tilbyd sparring om igangsætning af fortsatte udviklingssamarbejder imellem virksomheder og videninstitutioner.

» SMV’erne får værktøjer og metoder til idégenerering og kreative metoder til at arbejde med innovationsprocesser på (1 måned).

» Formidling af succeshistorier.

» Herefter starter en viderebearbejdning af de udvalgte ideer fra den første workshop til produkt- og produktionsmodning med eksperter og innovationsnetværket som sparringspartnere (6 måneder). » Workshop nummer to har fokus på værktøjer og metoder til storytelling og branding - historien skal bruges i markedsføringen. » SMV’erne er nu klar til at lancere det nye koncept skabt ud fra retrokoncepter, men nu med nye funktionaliteter og merværdi.

Princip

matching af målgruppen

med store offentlige investeringer

Interessentanalyse Workshop Idéudvikling Brainstorm

Målgruppe

Metoden er velegnet til at matche innovationsnetværkets målgruppe med store offentlige investeringer. Metoden består af en grundig interessentanalyse, et heldagsarrangement samt opfølgningsprojekter.

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Offentlige udbydere

deltagerantal

Min. 50 – max. 130

Optimalt deltagerantal fordelt på Forberedelse » Start seks måneder før med at gennemføre en interessentanalyse af offentlige aktører. » Foretag en målrettet screening på personniveau. » Tag direkte kontakt til de offentlige aktører, der er involverede, for at afdække behov og for at informere om netværkets rolle. » Udarbejd program og invitationer på baggrund af ovenstående analyser.

Udførelse » Afhold et heldagsarrangement med indlæg, internationale videopræsentationer, workshops og fagligt relevante cases. » Udvælg og fordel deltagerne på forhånd, og gennemfør dagen som et meget styret forløb. Sørg for at have et hjælpeteam til at facilitere dagen. » Opgaver udviklet af innovationsnetværket kan være med til at styre kreativiteten i workshopperne. » Uddel et kontaktblad, hvor deltagerne kan udfylde interessetilkendegivelse for deltagelse i det videre forløb, herunder projekter.

Opfølgning » Følg op på interessetilkendegivelser, og tag kontakt til dem, der ønsker at deltage i aktiviteter og projekter. » Det videre forløb kræver inddragelse af netværkssekretariatet og partnerorganisationer for dermed at sikre, at idéerne udmønter sig i konkrete projekter.

40 % SMV’er 10 % store virksomheder 20 % videninstitutioner 20 % offentlige aktører 5 % erhvervsrådgivere og konsulenter 5 % studerende

Estimeret tidsforbrug > 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Det kræver grundige forberedelser, screening, styring og opfølgning. Metoden er ressourcekrævende.)

Materialer

Invitationer, workshopplan, facilitator, AV-udstyr, white board, innovationskit, indlæg/præsentationer, database, opgaver fra netværket til deltagere og opfølgningsskema, videokonferenceudstyr

Netværk til rådighed Dansk Lys

Princip

Brainstorming Videndeling Idé- og produktudvikling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder

Optimalt deltagerantal fordelt på 4 - 5 SMV’er 1 stor virksomhed Netværket som facilitator

estimeret Tidsforbrug > 250 timer

Match

til gennembrudsprojekter Metoden kan bruges til at finde andre og utraditionelle brancher, der kan have glæde og udbytte af den viden, de kompetencer eller det materiale, medlemmerne i dit netværk arbejder med. Med udgangspunkt i en efterspørgsel, et uafdækket behov eller forbedrings- og udviklingsmuligheder fra industrien sammensættes et team af de bedste virksomheder med know how inden for det konkrete område. Sammen brainstormer de og udvikler på en idé eller et produkt, der – på eget initiativ – præsenteres for den mest toneangivende store virksomhed, der vil have interesse og udbytte af idéen.

Sværhedsgrad Høj

(Tidskrævende, kræver et godt branchekendskab, faglig viden, er nemmere med et fagligt fundament.)

Materialer

Facilitator Evt. en 3D-tegner eller lign. til brainstormdagen

Netværk til rådighed AluCluster Plastnet

Forberedelse » Følg med i udviklingen og bevægelserne på markedet. » Spot gennembrudsområder/substitutionsmuligheder via netværk, styregruppe, på en idégenereringskonference og igennem dialog med andre industrier eller brancher – tænk kreativt og ’ud af boksen’. » Udpeg de dygtigste fx fire til fem virksomheder med forskellige kompetencer inden for området. De må ikke være konkurrenter, og det er vigtigt, at sammensætningen er hensigtsmæssig. Videninstitutioner kan være en del af projektgruppen. » Lav en samarbejdskontrakt, der bl.a. skal understege, at den viden, der genereres i projektet, er fælles ejendom.

Udførelse » Saml gruppen til en brainstormdag, hvor der laves beregninger og tegninger, og hvor idéerne modnes. » Netværket fungerer som facilitator og varetager den faglige samt projektledelsen. » Kontakt den eller de mest toneangivende virksomheder, og start dialogen. » Netværket og virksomhederne præsenterer idéen for den store virksomhed på et møde. » Hvis den nye kunde også ser potentialet, beskrives et samarbejdsprojekt.

Opfølgning » Lav evt. en afsluttende rapport. » Når opgaven går i tilbudsfasen, har netværket/matchmakeren gjort sit arbejde og kan trække sig ud. Virksomhederne kan selv gennemføre resten som et almindeligt udviklings- og leveranceprojekt. » Følg op via dialog med virksomhederne. » Send pressemeddelelser og sørg for formidling af de gode historier via hjemmeside, nyhedsbrev mv. for at sikre videndeling.

Princip

Workshop Indlæg/præsentationer Videndeling Praktisk rundvisning/demonstration

Samarbejde med

innovationsagenter

Målgruppe

SMV’er Erhvervsfremmeaktører

Metoden klæder innovationsagenterne på og uddanner dem til ambassadører for et innovationsnetværk og/eller en teknologi, og samtidig udvikler man efterfølgende et samarbejde om at informere virksomheder om samarbejdsmulighederne.

Optimalt deltagerantal fordelt på Min. 7 Max. det samlede antal innovationsagenter

Estimeret tidsforbrug Forberedelse

Udførelse

» Planlæg et møde, hvor alle innovationsagenterne besøger netværket for at høre om netværkets arbejde. Er der noget, de kan se eller opleve, der vil betyde, at de får det mere under huden.

Møde med innovationsagenter:

» Planlæg derefter sammen med innovationsagenterne, hvordan det videre samarbejde om orientering af virksomhederne kan foregå.

Møder med virksomheder:

< 50 timer

Opfølgning

» Under besøget skal innovationsagenterne høre om netværket, dets arbejde og evt. møde medlemmer. » Kriteriet for succes er at opnå videnoverførsel bl.a. ved at have et konkret fokus på cases og ved at gøre oplevelserne håndgribelige.

» De enkelte innovationsagenter kan herefter sammen med netværket besøge virksomheder eller invitere dem på besøg hos netværket. » Arrangér en større seance, hvor flere virksomheder præsenteres for mulighederne ved at samarbejde med et innovationsnetværk og en innovationsagent.

Sværhedsgrad

» Besøget vil formentlig resultere i henvendelser fra innovationsagenter om besøg hos virksomheder mv.

Lav

Materialer

» Følg selv op – Har agenterne fået den viden, de skal bruge? Bruger de den? Kan I samarbejde yderligere?

Invitationer White Boards Facilitator Indlæg/præsentationer

» Afhold et nyt arrangement med fokus på ny teknologi, besøg på medlemsvirksomhed eller lign.

Netværk til rådighed Robocluster

tidslinje 2 mdr.2 år planlægning 1-2 uger

invitationer sendes ud 1 måned før besøg

besøg 3 timer

opfølgning

nyt besøg

1 år efter første besøg

Princip

Produktudvikling Knowledge brokering Videndeling og workshop Analyse/interview

Pit Stop

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner Brancheorganisationer

deltagerantal

Pit Stop er et matchmaking- og videndelingsværktøj. Step 1 er at lave en gap analyse, som sammen med interviews ude i den enkelte virksomhed danner grundlag for virksom hedens udviklingsbehov. Step 2 er, ud fra alle virksomhedernes prioriterede behov, at udarbejde en række Pit Stops, som er workshopaktiviteter gennemført af videninstitutionerne. Hver virksomhed skræddersyr til sidst sit eget Pit Stopprogram, nærmere betegnet et udviklingsforløb, hvor de matches med de rette aktører.

Min. 15 – max. 30

Optimalt deltagerantal fordelt på 20 SMV’er 3 - 6 videninstitutioner 6 - 15 studerende Evt. brancheorganisationer

Estimeret tidsforbrug > 250 timer

Sværhedsgrad Middel

(Kræver stram projektstyring Er tidskrævende for deltagerne.)

Materialer

Invitationer, AV-udstyr, facilitator, hjælpeteam – koordinering/administration Indlæg/præsentationer, innovationskit, opgaver fra virksomheder, evalueringsskema, analyseværktøj, spørgeskemaer

Netværk til rådighed

Livsstil – Bolig & Beklædning

”I Pit Stop fik jeg øjnene op for at tænke langsigtet og holde fast i mit internationale set up, fordi eksportmarkedet er lige så vigtigt som hjemmemarkedet. Projektet har fået mig til at arbejde langsigtet frem for at hoppe fra opgave til opgave. Det handler om at give sig selv lov til at zoome ud, så man kan fokusere på de rette ting. At komme i kontakt med de rigtige mennesker og få en bevidsthed om brand awareness – at folk skal vide, man eksisterer – det har i høj grad været medvirkende til, at jeg nu står med en opgave som denne.”

Sådan siger Morten Mygind fra Morten Mygind Arkitekter m.a.a, der i marts 2012 vandt en opgave om at udvikle det centrale udstillings- og loungeområde på Østeuropas største modeevent, Mercedes-Benz Fashion Week Russia i Moskva i Rusland.

Forberedelse

Udførelse

Opfølgning

» Find relevante virksomheder til deltagelse i det samlede forløb. Brancheorganisationer kan være behjælpelige med rekrutteringen.

» Facilitering - netværket hjælper med at ’oversætte’ virksomhedens ofte praksisnære behov og hjælper med at få konverteret viden fra videninstitutionerne.

» Evalueringen begynder allerede efter 1. runde.

» Afdæk virksomhedernes udviklingsbehov ud fra en dybdegående analyse og interviews.

» Afhold Pit Stops 1. runde bestående af workshops, hvor værktøjerne introduceres.

» Matchmaking i det omfang det er nødvendigt for at få virksomheden videre i udviklingsforløbet.

» Planlæg Pit Stops sammen med videninstitutioner ud fra resultaterne fra gap analysen og interview. Brancheorganisationer kan give input på indhold, form, proces og kommunikation.

» Foretag en løbende dialog, tilpasning af handlingsplaner og match.

» Forretningsbaserede netværk.

» Afhold en workshop, hvor alle deltagende virksomheder præsenteres for et pitch af de forskellige tilbud fra vidensinstitutionerne.

» Dialog og opfølgning på gap analyse.

» Afhold Pit Stops 2. runde bestående af workshops, hvor der er tid til at gå mere i dybden og tid til netværksdannelse og implementering. » Studerende indgår i koncentrerede innovationsprocesser som et led i Pit Stop tilbuddene.

Princip

Workshop Videndeling Idé-, produkt- og serviceudvikling

tværgående

udviklingsforløb

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner

deltagerantal

Min. 8 – max. 50

Optimalt deltagerantal er ca. fordelt på

Et tværgående udviklingsforløb der kobler workshops med erfaringsmøder. På workshops mødes virksomheder og videninstitutioner, mens erfaringsmøderne kun er for virksomheder. Det tværgående i udviklingsforløbet er, at det er virksomheder fra forskellige brancher, der mødes om et bestemt fagligt emneområde.

Mix af SMV’er og store virksomheder

Estimeret tidsforbrug > 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Kræver kompetencer omkring innovationsledelse og facilitering samt stort kendskab til netværket og behov.)

Materialer

Invitationer, brochurer, datingskema/ plan, AV-udstyr, white board, facilitator, hjælpeteam, innovationskit, indlæg/præsentation, database, share point/subsite for gruppen

Netværk til rådighed Service Platform

Forberedelse

Udførelse

Opfølgning

» Udvikl koncept; hvad er snitfladen mellem brancherne, hvordan kan et udviklingsforløb se ud, hvad kan emnerne være? En test af konceptet kan ske i samarbejde med eksisterende fora og ved præsentation af konceptidé for deltagere i målgruppen.

» Kick off og workshops.

» Rekruttér via egen hjemmeside og nyhedsbrev samt formidling i samarbejde med andre netværk, via brancheforeninger m.fl.

» Imellem workshops afholdes erfamøder, hvor der i grupperne arbejdes med konkret udviklingsaktivitet, hvor potentialer og udfordringer i forbindelse med emnet/snitfladen udforskes i deltagernes virksomheder.

» Opbyg relationer; gerne sammen med andre netværk, foreninger eller lign., der har god kontakt til målgruppen.

» Afhold fire workshops, hvor ny viden og innovationsmetoder er i fokus. De kan afholdes af en dags varighed og bestå af temaoplæg, cases, metodeøvelser, diskussioner og erfaringsudveksling.

» Løbende opfølgning mellem workshops og erfamøder.

» Feedback fra erfamøderne til den efterfølgende workshop.

tidslinje 15 mdr. udtænke koncept

6 måneder

skitser klar 1 måned

beslutning 1 måned

rekruttering 2 måneder

workshops og erfa-møder 5 måneder

internationale En uge med en international topforsker Satellitkontor som døråbner på udenlandske markeder + case International konference i samarbejde med andre netværk Partnering mission Internationale konference med B2B møder International videntransformation Virksomhedsdelegation til international messe

Princip

Workshop Indlæg/præsentationer Idéudvikling og videndeling

en uge med en

international topforsker

Målgruppe SMV’er Forskere

deltagerantal

Workshop: 20 - 30 Forskerseminar: max. 20 Konference: 80 - 200

Invitér en international topforsker på besøg i flere dage eller en hel uge. Det er en metode, der rummer både mulighed for matchmaking, videndeling og idégenerering blandt mange og også i mindre grupper via store konferencer, forskningsseminarer, workshops og møder med virksomheder.

Optimalt deltagerantal fordelt på 50 % SMV’er 10 % store virksomheder 20 % videninstitutioner 10 % erhvervsrådgivere 10 % konsulenter

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Personafhængigt – når man har prøvet mange gange, er der nogle ting, der er gentagende.)

Materialer

Invitationer, brochurer, messeudstyr, white board, facilitator, indlæg/præsentation, database, evalueringsskema, lokaler/rammer, der passer til arrangementet

Netværk til rådighed

Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug

tidslinje

kontakt forsker 6 mdr. før

løbende dialog 2-3 mdr.

planlægning af forskerseminar 4 mdr. før

Forberedelse

Udførelse

» Udvælg ud fra dit kendskab en indlægsholder, der er fagligt blandt eliten og samtidig en, der kan formidle ny og relevant viden på en god måde. » Vælg et tidspunkt. » Vælg et sted, der er geografisk fornuftigt placeret i forhold til fly, metro og tog – stedet afhænger af konteksten. Til konferencedelen:

Opfølgning

» Sørg for, at der på selve konferencedagen er indlæg af fornuftig varighed, så kvaliteten af indholdet bevares, samtidig med at der også er indlagt god tid til netværkspauser. » Invitér gerne udvalgte forskere og virksomheder med til middag med indlægsholderen om aftenen.

» Brug evalueringsskema enten på konferencen eller send ud til deltagerne og evt. også til deltagerne på forskningsseminaret. » Mulig opfølgning på virksomhedsmøderne – kom der noget ud af det?

» Afhold forskningsseminar med de inviterede forskere den efterfølgende dag.

» Find endnu en oplægsholder, som kan supplere den internationale. Vedkommende kan både være dansk eller udenlandsk. » Annoncér i nyhedsbreve. » Indkreds titel og abstract, som udarbejdes sammen med forskerne. » Planlæg sideløbende forskerseminar og eventuelle møder med virksomheder – send invitationer ud.

6 mdr. oplægsholder bookes 3 mdr. før

title og abstract færdig 2 mdr. før

sende invitationer ud 1½ md. før

seminar, workshops og møder 1 uge

Princip

Videndeling Matchmaking over grænser

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

En ansat på satellitkontoret

Estimeret tidsforbrug

satellitkontor

som døråbner på udenlandske markeder Et satellitkontor på et udenlandsk marked kan fungere som en døråbner ind til virksom heder og videninstitutioner på det pågældende marked. Kontoret kan være behjælpeligt med at arrangere møder, konferencer og praktiske opgaver i forbindelse med besøg i landet. Kontoret kan også hjælpe med indsigt i og forståelse for de kulturelle forskelle, og hvorledes man begår sig.

> 250 timer. Beregn 2-3 år.

Sværhedsgrad Høj

(Stort forarbejde, analysearbejde, opbygningsarbejde og styring. Kræver engagement samt både empati og styring.)

Materialer

Kontor i udlandet

Netværk til rådighed

Offshore Center Danmark

Forberedelse » Nøgleordene for at begynde opgaven med at etablere et satellitkontor er entusiasme, personlig kemi og engagement. » Der ligger et stort forarbejde i at pejle sig ind på de interessante markeder, identificere forretningsområder, indgå kompagniskaber og finde den rette person til opgaven. » Find ud af, hvilke foreninger mv. der er på markedet. Kontakt Eksportforeningen og evt. andre foreninger, der er på eller arbejder med markedet, og lav alliancer. » Ansæt gerne en lokal eller en med godt lokalt kendskab til at bestride rollen som døråbner og matchmaker.

Udførelse

Opfølgning

» N år det forberedende arbejde er klaret, etableres satellitkontoret. Det kan med fordel være i en bygning sammen med andre udlændinge.

» Evalueringer af virksomhedsbesøg og konferencer.

» L øbende kontakt og dialog mellem satellitkontoret og det danske netværkssekretariat.

» Når der er lavet et match, trækker netværket sig ud og lader samarbejdet/projektet køre.

» D en ansatte starter med at pleje netværk, besøge virksomheder og spotte potentialer. » D er arrangeres en tur for danske virksomheder, der skal på besøg hos de udenlandske virksomheder. » P å ikke-vestlige markeder kan det være aktuelt at hjælpe dem i gang for at gøre dem klar til at samarbejde og udvikle sammen med danske virksomheder. » Invitér udenlandske virksomheder til Danmark fx i forbindelse med en stor konference, hvor de kan møde danske virksomheder. Følg op på udbyttet med en form for evaluering ca. tre måneder efter.

CASE

Satellitkontor

s ca e

Satellitkontor som døråbner på udenlandske markeder – fra Offshore Center Danmark

Offshore Center Danmark på udenlandsk charmeoffensiv Brasilien, Norge, Angola og Grønland står på listen over nye lande, som danske olie- og gasoffshore virksomheder bejler til. I denne jagt indtager Offshore Center Danmark rollen som Kirsten Giftekniv. Da danske offshorevirksomheder for et par år siden ytrede ønske om, at videndelingen virksomhederne imellem skulle udvides fra nationalt til internationalt niveau, så Offshore Center Danmark det som en spændende udfordring og en strategisk satsning. ”I gamle dage blev virksomhederne udelukkende vurderet på produktet. I dag er det også de blødere parametre inden for blandt andet sundhed, sikkerhed og uddannelse, der måles på. Og her står Danmark stærkt. Samtidig har vi med Mærsk Olie og Gas og DONG Energy to selskaber, der er kendte for at kunne pumpe olie op i svært tilgængelige felter, og den position kan vi bruge til at bane vejen for, at mindre danske virksomheder internationalt kan komme ind som underleverandører,” forklarer direktør i Offshore Center Danmark, Peter Blach.

Udvalgte lande I samarbejde med Udenrigsministeriet, Dansk Industri og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU)

udarbejdede Offshore Center Danmark en markedsanalyse af, hvilke lande der kunne være interessante at kigge på med danske briller. Og blikket borede sig hurtigt fast på Brasilien, Norge, Grønland og Angola. ”Vi valgte disse lande, fordi vores medlemsvirksomheder pegede på dem som interessante, og fordi de havde relevante behov og potentialer. Samtidig svarede hullerne i deres leverandørkæde til de opgaver, som udvalgte danske virksomheder kunne udfylde,” fortæller Peter Blach. Næste skridt var at pakke kufferten og vise de udvalgte lande, at de danske virksomheder var en bejler, som de ikke kunne modstå. Første stop på den danske charmeoffensiv var på en konference i Brasilien. Herefter gik rejsen til Norge, for selv om det er vores naboland, er det en udfordring at komme ind på, og for at en virksomhed kan komme i betragtning er det nødvendigt at have et kontor i landet. Det seneste land, som Offshore Center Danmark har indtaget, er Angola, der har rejst sig efter 30 års borgerkrig og nu har en kæmpe produktion af olie. På et fire- dages effektive erhvervsfremstød deltog 25 repræsentanter fra 20 danske virksomheder, der blandt andet fik demonstreret deres knowhow over for det statsejede angolanske olieselskab.

Princip

Matchmaking via faglighed Videndeling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder

deltagerantal

Min. 60 – max. 150

International konference

i samarbejde med andre netværk

Planlæg og gennemfør en international konference om et emne, der har tværfaglig interesse og stor international bevågenhed, og hvor Danmark er kendt for en stor ekspertise. Konferencen gennemføres i samarbejde med andre netværk eller brancheorganisatoner for at sikre tværfagligheden.

Optimalt deltagerantal er ca. fordelt på

40 % danske SMV’er 10 % store danske virksomheder 15 % udenlandske SMV’er 10 % store udenlandske virksomheder 15 % danske videninstitutioner 10 % udenlandske videninstitutioner Evt. flere og andre grupper

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Høj

Materialer

Invitation, tovholder, ordstyrer, prominente indlægsholdere

Netværk til rådighed

VE-NET Transportens Innovationsnetværk

Forberedelse » Udpeg et højaktuelt emne og et marked du vil invitere deltagere fra. » Vælg et netværk, det er relevant at arbejde sammen med. » Planlæg en tredages konference, hvor første dag er fælles. De netværk, der arrangerer, kan stå for hver deres dag på konferencens anden og tredje dag. Tag med fordel Udenrigsministeriet med som samarbejdspartner og medarrangør. » Kontakt ambassader, innovationscentre, Eksportrådet m.fl., og samarbejd med dem om udvælgelse af interessenter, program, mødeplanlægning, virksomhedsbesøg, udsendelse af invitationer mv. » Invitér deltagere så der sikres en bred deltagelse fra danske virksomheder. Det er en god idé rent markedsføringsmæssigt, at gæsterne ved, de kan mødes med nogle vigtige danske virksomheder.

Udførelse Dag 1 » Giv deltagerne mulighed for at selv at booke, hvad de gerne vil deltage i undervejs på selve messen og sammen med delegationen. Dag 2 og 3 » Hvert netværk afholder deres egen konference, hvor der er fokus på deres indfaldsvinkel på emnet. Konferencen kan indeholde oplæg, workshops, udstilling og B2B events. Alle dage kan afsluttes med et interessant virksomhedsbesøg hos danske virksomheder. Der kan også indlægges en ekstra konferencedag til besøg på interessante demonstrationsanlæg. Forhåndstilmelding er nødvendig. Sørg løbende for at opfordre deltagerne til at netværke igennem frivillige aktiviteter.

Opfølgning » Det er en god idé med evaluering efter konferencen både blandt deltagere og samarbejdspartnerne.

Princip

Videndeling og en-til-en-møder Netværksmiddag og virksomhedsbesøg

Partnering Mission

Målgruppe

Partnering Mission er en delegationstur for udenlandske partnere, der inviteres til Danmark til et todages besøg, hvor der er programsat en konference med gensidig præsentation af virksomhederne og deres kompetencer. Endvidere afholdes en social event om aftenen, på forhånd planlagte en-til-en-møder mellem de danske og uden landske partnere samt virksomhedsbesøg.

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

Min. 15 – max. 40

Optimalt deltagerantal fordelt på Forberedelse » Kontakt ambassaden i det pågældende land, de udenlandske partnere kommer fra, og afstem forventninger. » Udarbejd et program for delegationsturen. » Invitér deltagere; virksomheder og universiteter/forskere via eget netværk og med hjælp fra ambassaden. Denne del kræver en stor indsats, relationspleje, personlig kontakt mv. » Sørg for, at alle i forbindelse med tilmeldingen laver en virksomhedsprofil/ præsentation. » Inden turen skal både danske og udenlandske deltagere have mulighed for at krydse af, hvem de gerne vil mødes med i forbindelse med en-tilen-møderne.

Udførelse Dag 1 » Afhold konferencen med præsentation af deltagere og deres kompetencer. » Social event om aftenen, hvor der er mulighed for den mere uformelle matchmaking. Dag 2 » Afhold en-til-en-møder. » Tag på virksomhedsbesøg.

Opfølgning » Følg op via evalueringsskema og igennem netværkets løbende dialog med medlemmerne.

50/50 danske/udenlandske; heraf en fordeling på: 50 % SMV’er 20 % store virksomheder 20 % videninsitutioner 5 % studerende (på PhD-niveau) 5 % erhvervsrådgivere

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Krævende metode, der aldrig bliver rutine.)

Materialer

Invitationer, datingskema/plan, AV-udstyr, white board, facilitator, hjælpeteam, indlæg/præsentationer, innovationskit, virksomhedspræsentation/profil, evalueringsskema

Netværk til rådighed Biopeople

Princip

B2B møder Workshop Videndeling

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

Min. 60 – max. 150

Optimalt deltagerantal fordelt på 80 % danske og udenlandske SMV’er 10 % store virksomheder 10 % videninstitutioner

estimeret Tidsforbrug > 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Kræver godt internationalt og dansk netværk på forhånd samt erfaring, faglig viden og relationer.)

Materialer

Invitationer, brochurer, datingskema/plan, messeudstyr, AV-udstyr, white board, facilitator, hjælpeteam, indlæg/præsentation, database, ur/klokke, evalueringsskema

Netværk til rådighed FoodNetwork Plastnet

International konference

med B2B møder

To dages international konference med et fagligt relevant tema med internationale anerkendte foredragsholdere og internationale gæster. Giv gerne deltagerne mulighed for at have hver deres udstilling på et messeområde, som alle deltagerne kan besøge i pauserne.

Forberedelse » Nedsæt en arbejdsgruppe sammensat af netværket, bestyrelsesrepræsentant, virksomheder og gerne en journalist eller kommunikator til at stå for den mediemæssige del. » Afhold en brainstorm på indholdet for konferencen; find temaet, den røde tråd mv. » Vælg den geografiske placering tæt på en lufthavn. » Afsæt tid til at finde gode foredragsholdere, der passer til emnet, og som er oppe i tiden og kan fungere som trækplastre. » Annoncér, at virksomheder kan udstille i forbindelse med konferencen. » Synlighed og markedsføring; annoncér i relevante fagblade over en periode fx seks gange, lav profilering på forskellige hjemmesider via netværk, promover via udstillernes hjemmesider m.fl. » Send pressemeddelelser og lign. ud til internationale fagblade. » I invitationen: Annoncér tilbuddet om at deltage i workshops i invitationen, så deltagerne tilmelder sig ved tilmelding til konferencen. Ved tilmelding kan de ligeledes give besked vedrørende ønske om B2B møder; hvem og hvad. Udvælg evt. nogle virksomheder og tag personlig kontakt til dem først og få dem på listen – canvassalg – så andre kan se, hvem de kan ’date med’. Få gerne nogle store, tunge virksomheder på.

Udførelse Dag 1 » Åbningstale, gerne ved en minister eller ved en, der kan give programmet pondus. » Et indledende fagligt indlæg, der kan sparke dagen i gang. Herefter fire til fem faglige indlæg. » Udstillingen skal være åben i pauserne begge dage.

Opfølgning » Send evalueringsskema ud umiddelbart efter konferencen. » Pressemeddelelser og gode historier til hjemmesiden og nyhedsbrevet. » Opfølgning via almindelig netværkskontakt og dialog.

» Fire til fem workshops á 1½ times varighed, gerne bundet op på de tidligere indlæg og gerne med indlægsholdere. Sørg for en facilitator til hver workshop som alternativ. » Middagsarrangement med fælles spisning og et fagligt indlæg i den lette genre, hvor indlægget fungerer som argument og trækplaster for at få deltagerne til også at være med i det sociale arrangement. Stedet må gerne være af kulturel karakter, eller gerne et sted, der kan skabe debat. Dag 2 » B2B møder. » Faglige indlæg og afslutning.

» Få gerne en minister på programmet, enten ved personligt fremmøde eller via et videoklip.

Princip

Speeddating og idéudvikling Videndeling Knowledge brokering

international

videntransformation

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder

deltagerantal

2 - 3 netværk/klynger fra hver sit land Min. 10 virksomheder Max. 50 virksomheder

Metoden er ideel til at skabe tæt kontakt mellem netværk og klynger på tværs af landegrænser. Formålet er aktivt at benytte den viden, de enkelte netværk og klynger har omkring branchen i deres land og i deres virksomheder og bruge denne til at få ny viden, skabe og bygge bro og eventuelt åbne op for et nyt marked og nye muligheder for egne medlemsvirksomheder.

Optimalt deltagerantal fordelt på 70 % SMV’er 10 % store virksomheder 15 % videninstitutioner 5 % konsulenter (herunder netværkspersoner)

Estimeret tidsforbrug > 250 timer

Sværhedsgrad Høj

(Der er mange elementer og mange platforme at operere på, hvilket kræver grunding involvering på mange niveauer.)

Materialer

Til opstartskonference: Invitationer, datingskema/plan, messeudstyr, AV-udstyr, indlæg/præsentationer, evalueringskema

Netværk til rådighed AluCluster

tidslinje

kontakt

opbygning af klyngerelationer

beskrivelse

Forberedelse

Udførelse

Opfølgning

» Tag kontakt til udenlandsk netværk eller klynge.

» Kontakt virksomheder og lav virksomhedsbeskrivelser.

» Følg op og supportér efter behov.

» Opbyg klyngerelationer.

» Inddrag brancheorganisationer.

» Start idégenerering.

» Følg den fælles aktionsplan.

» Når der er skabt kontakter og matches, så træk netværket ud igen.

» Sikr den fælles idéforståelse.

» Planlæg og afhold en opstarts- eller klyngesamarbejdskonference med indlægsholdere og arrangeret speeddating for deltagerne. Invitér en tolk, jurist og evt. andre, som kan inddrages, hvis virksomhederne har sprogproblemer eller andre udfordringer.

» Udarbejd en fælles procesplan/aktionsplan med nøje beskrevne punkter. » Søg midler fx Innovation Express. » Afsæt god tid til, at klyngerne arbejder sig godt ind på hinanden og opbygger gensidig tillid. Lav forventningsafstemninger og sørg for, at parterne er fuldstændig enige om projektplan, aktiviteter og mål.

» Motivér de nye netværk, der opstår efter den fælles konference.

» Rejseaktivitet inklusiv studietur, messedeltagelse mv.

1½ år besøgsture, messer og konferencer inkl. match og speeddating Løbende relationspleje og support

Princip

Speeddating Videndeling

Målgruppe

SMV’er Videninstitutioner

deltagerantal

Min. 15 – max. 25

Optimalt deltagerantal fordelt på

Virksomhedsdelegation

til international messe

Med denne metode er det muligt at arrangere en virksomhedstur til en messe i udlandet med mulighed for at deltage i almindelige messeaktiviteter fx de faglige seminarer, messens speeddating mv.

SMV’er 1 - 2 videninstitutioner

Forberedelse

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Lav

(Metoden er lettere at gennemføre, hvis man samarbejder med nogen, der har erfaring med at planlægge og gennemføre lignende eller med en professionel rejsearrangør.)

Materialer

Invitationer, hjælpeteam, evalueringsskema, deltagermappe

Opfølgning

» Tag kontakt til danske rejse- eller messearrangører om at samarbejde om en tur til en messe i udlandet.

» Giv deltagerne mulighed for selv at booke, hvad de gerne vil deltage i undervejs på selve messen og sammen med delegationen.

» Afhold et møde, og lav en arbejdsfordeling.

» Netværket fungerer som rejseguide; fælles rejse til udlandet og hjem, fælles transport mellem messe og hotel samt fælles middag. Arrangér en erfaringsudvekslingsseance, hvor deltagerne mødes over en drink, taler om dagens oplevelser på messen og deler erfaringer.

» Aktivér alle kanaler til at markedsføre turen; hjemmeside, nyhedsbrev, konsortieparter, faglige netværk mv. » Vær i løbende kontakt og dialog med de tilmeldte inden turen for at få opbygget et godt forhold og for at skabe yderligere engagement. » Udlevér inden afrejse en deltagermappe med program, kontaktinfo og tilbud for fælles aktiviteter mv.

Netværk til rådighed FoodNetwork

Udførelse

» Evaluér på tiltagene; både rejsens længde, pris og arrangementerne undervejs.

» Rollen på stedet er at udjævne udfordringer, fungere som et serviceorgan og stå for en generel håndtering af det praktiske på messen. » Sørg løbende for at opfordre deltagerne til at netværke igennem frivillige aktiviteter.

tidslinje 7 mdr. planlægning

½ år

invitationer sendes ud 4 måneder før

tilmeldingsfrist 1½ måned før

messe

opfølgning

dating / B2B Adventure matchmaking Auktion Icebreaker Matchmaking på messe Netværkscafé Pitch Speedservice – matchmaking

Princip

Speeddating Idéudvikling Videndeling

Målgruppe

Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

Min. 10 – max. 50

Adventure matchmaking Metoden er egnet til matchmaking som en del af et større arrangement. Titlen Adventure matchmaking lægger op til en oplevelse, og da deltagerne forud har tilkendegivet, at de gerne vil matches tilfældigt, ved de ikke, hvem de skal mødes med på forhånd. Helt tilfældigt er det dog ikke, da netværket ud fra deltageroplysninger forsøger at lave de mest hensigtsmæssige matches.

Estimeret tidsforbrug < 50 timer

Sværhedsgrad Lav

Materialer

Invitation (del af hele arrangementet) Datingplan/skema Whiteboard/tavle Hjælpeteam Klokke/ur Evalueringsskema (del af hele arrangementet)

Netværk til rådighed Biopeople

Forberedelse » Annoncér muligheden for at deltage i en matchmakingseance i invitationen til et større arrangement. Afsæt 30 - 40 min. i programmet til matchmakingseancen. » Få deltagerne til allerede ved tilmeldingen at krydse af, om de vil mødes med fx indlægsholdere fra dagen eller deltage i Adventure matchmaking og møde ’tilfældige deltagere’. » Lav en datingplan for arrangementet, når alle tilmeldingerne er kommet ind, og forsøg så vidt muligt at matche dem, der passer bedst sammen, baseret på deres virksomheder, ansvarsområde og de oplysninger, der ellers er tilgængelige. » Lav en mødetavle, hvor der står, hvem der skal møde hvem, hvor og hvornår – og sørg for en klokke. » Sørg for velegnede rammer med borde mv.

Udførelse » Når det er tid til matchmakingseancen, skal mødetavlen være let tilgængelig og synlig – og det skal være let for deltagerne at finde derhen, hvor de skal mødes; evt. ved hjælp af numre på tavle og borde. Hav et team klar til at hjælpe. » Afhold tre til fire x 10 minutters møder. » En klokke, eller måske en pianist, der slår tonen an, kan markere skiftet – et festligt indslag vil bidrage endnu mere til oplevelsesdelen i Adventure matchmaking.

Opfølgning » Evaluér på hele arrangementet og spørg gerne ind til, om deltagerne fik noget ud af deres match.

Princip

Speeddating Videndeling

auktion

Målgruppe

SMV’er Videninstitutioner

Virksomheder, der søger samarbejdspartnere til et projekt eller en opgave, kan på forhånd sætte deres opgave ’til salg’. På selve auktionsdagen præsenteres opgaven af auktionarius, og på klassisk auktionsmanér byder videninstitutioner ind på løsning af opgaven.

deltagerantal

Min. 20 – max. 60

Optimalt deltagerantal fordelt på Min. 10 virksomheder Min. 10 videninstitutioner

Forberedelse

Udførelse

» Vælg et godt tema for de opgaver, der skal auktioneres over.

» Virksomhedernes ideer og problemstillinger sættes til salg en ad gangen.

» Udvælg og invitér virksomheder og videninsitutioner.

» Videninstitutionerne og/eller andre virksomhederne kan byde ind, hvis de mener, de kan være med til at løse opgaven.

» Invitér virksomheder til at sætte en problemstilling på auktion. » Hjælp virksomhederne med at formulere deres idé og/eller problemstilling.

» Auktionssekretæren registrerer, hvem der byder på opgaverne og laver en liste til deltagerne.

» Forbered en præsentation, der på auktionsmanér kan bruges til at ’sælge’ virksomhedernes ideer og problemstillinger.

» Efterfølgende skal der være tid til at udveksle kontaktoplysninger, snakke videre om ideen og et eventuelt samarbejde.

Opfølgning

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

» Fordel projekter imellem de videnleverandører, der har budt ind på hvert projekt.

Sværhedsgrad

» Koordinér kontakten til virksomhederne, så ikke alle videnleverandører ringer.

Materialer

» Arrangér det første møde imellem parterne i hvert projekt.

Lav

Invitationer Opgaver fra virksomheder AV udstyr Auktionsliste over opgaver Auktionsur Facilitator/auktionarius Budsedler fra videninstitutioner Hjælpeteam

Netværk til rådighed FoodNetwork

Princip

Icebreaker

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

Estimeret tidsforbrug < 50 timer

Icebreakers Icebreakers er ikke en metode, men derimod elementer og øvelser, der kan bruges sammen med en metode. Formålet med at inkorporere icebreakers kan være at få deltagerne til at præsentere sig og tale med andre end dem, de plejer, at få deltagerne til at ’tænke ud af boksen’, inspirere til ny adfærd eller blot være en kærkommen forstyrrelse og en pause, der giver ny energi – og noget deltagerne husker.

Sværhedsgrad Lav

Materialer

Afhængig af typen

Netværk til rådighed InnoBYG Vand i byer

Forberedelse » Vær klar på formålet. For nogle deltagere kan det være grænseoverskridende at lave aktiviteter, som ikke umiddelbart virker seriøse. Derfor er det vigtigt at have et klart formål med ice breakeren, og at deltagerne forstår formålet – ellers risikerer du, at deltagerne ’melder sig ud’. » Forbered dig – både tankemæssigt og praktisk – alt efter valg af icebreaker.

Udførelse På bordet til et arrangement og lign.: » Bordplan Bland deltagerne efter forbogstaver, landsdel, brancher eller noget helt fjerde. Eller få evt. deltagerne til at skifte plads undervejs.

Opfølgning Som en start- eller pauseøvelse: » 20 spørgsmål til professoren Lav et spørgeskema med 20 spørgsmål fx om jeres netværk, deltagerne eller temaet. Øvelsen giver anledning til uformel snak og konkurrence imellem deltagerne, for der skal i løbet af dagen kåres en vinder.

» Dækkeservietter og bordpynt Lav dem med innovationscitater, tegninger, skøre opfindelser el.lign. Det giver anledning til smalltalk lige fra deltagerne sætter sig. Utraditionel bordpynt har samme effekt.

» Banko Lav bankoplader med 13 udsagn om deltagerne, fx ’har kæledyr’, ’har boet på kollegium’, ’deltager i et af netværkets projekter’ m.fl. Giv deltagerne mulighed for at gå rundt imellem hinanden, tale sammen og finde frem til svarene. Øvelsen skaber en god stemning og giver anledning til uformel snak.

» Hæfte eller flyer I stedet for den traditionelle ’reklamefolder’ på bordet så lav noget, der kan provokere og skabe debat som fx et hæfte med titlen ”10 gode grunde til ikke at være innovativ”.

» Scorekort Uddel scorekort i form af deltagerlisten til alle deltagere, hvor de i løbet af dagen krydser af, hvem de har talt med. Inden dagen afsluttes, kåres vinderen; den der har scoret flest. Husk, at deltagerne skal have deres scorekort med hjem, så de selv kan huske og måske kontakte dem, de har talt med.

Princip

Matchmaking på messe Fordelen ved at tilrettelægge en matchmakingseance i forbindelse med en messe er, at messen i forvejen har samlet en række mennesker på ét sted. Det er den faglige messe, der er det primære for deltagerne, mens matchmakingen skal være et fagligt relevant supplement, det er muligt at vælge til. Ind imellem møderne kan deltagerne inviteres med på en messerundvisning i grupper med mulighed for at netværke indbyrdes og med udstillere/deltagere.

Speeddating, videndeling og matchmaking

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner Myndigheder

deltagerantal

Min. 30 – max. afhænger af standstørrelse og ressourcer

Optimalt deltagerantal fordelt på Forberedelse » Lav en alliance med messearrangøren af en faglig relevant messe. » Køb eller lej en stand, der skal indrettes til matchmaking. » Overvej fokus for arrangementet. Altså bredt fokus med mange deltagere kontra mere snævert fokus og dermed større sandsynlighed for match mellem deltagerne. » Markedsfør via www, nyhedsmail, presse mv. » Brug EEN til at rekruttere deltagere fra udlandet. » Gør egne medlemmer opmærksomme på tilbuddet, og få dem til at beskrive profiler for deres egne virksomheder. » Saml danske og udenlandske profiler i et trykt katalog. » Via profiler, der er udfyldt på forhånd, laver computeren mødebooking.

Udførelse

Opfølgning

Kan skrues sammen på mange måder Kan tage udgangspunkt i en af grupperne

» Deltagerne ved på forhånd, hvem de skal mødes med og hvornår.

» Evalueringsskema fra deltagerne i matchmakingseancen

Estimeret tidsforbrug

» En facilitator og et hjælpeteam står klar på standen til at hjælpe og er klar, hvis der er brug for at lave nye matches, hvis deltagere udebliver eller lign.

» Opfølgningen er baseret på, hvad de enkelte svarer omkring de enkelte møder. Følg op, hvis begge parter havde et godt udbytte, og deres match evt. har potentiale; foreslå kontakt og følg gerne op igen måneden efter.

Sværhedsgrad

» Ud over matchmaking på dating-facon arrangeres også rundvisning på messen i grupper imellem møderne, så der er mulighed for at netværke deltagerne imellem og med udstillere/ deltagere.

50 - 250 timer

Lav

(Metoden er ikke svær, men meget ressourcekrævende. Personafhængigt – jo bedre kendskab til medlemmer, jo nemmere er det at sikre kvalitet.)

Materialer

Invitationer, datingskema/plan, messeudstyr, facilitator, hjælpeteam, opgaver fra virksomheder, IT-system til mødebooking, evalueringsskema

Netværk til rådighed

Innovationsnetværket for Biomasse

Princip

Speeddating

Målgruppe

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Udenlandske virksomheder Udenlandske videninstitutioner

deltagerantal

Netværkscafé En netværkscafé baseret på netværkskort, der minder om tidligere tiders balkort, er en god metode til at få folk til at mødes og netværke i forbindelse med fx en konference. Metoden lægger op til, at folk selv vælger de personer, de gerne vil mødes med i caféen i forlængelse af arrangementet.

Min. 10 Max. nærmest ubegrænset

Optimalt deltagerantal fordelt på 50 % virksomheder 50 % videninstitutioner

Estimeret tidsforbrug < 50 timer

Forberedelse » Tænk caféidéen ind allerede i forbindelse med planlægningen af en konference. » Bestil plads og forplejning.

Sværhedsgrad Lav

» Lav netværkskort (balkort).

Udførelse » Læg netværkskortene omkring på bordene sammen med program eller lign. under konferencen. » Opfordr deltagerne til at udfylde kortene og bytte med dem, de gerne vil mødes med i caféen.

Opfølgning » Opfølgningen indgår som en del af den samlede evaluering af konferencen.

» Når det formelle program afsluttes, så invitér deltagerne ind i caféen. » Lad deltagerne selv netværke, og gerne så længe de vil.

Materialer

Invitationer (del af konferencen) Navneskilte/deltagerliste, gerne med billeder (del af konferencen) Netværkskort Cafélokale og forplejning Opslagstavle til projektideer

Netværk til rådighed InnoBYG

Netværkskort

Jeg vil gerne møde dig til en snak i Netværkscaféen (Vedhæft dit visitkort eller udfyld nedenstående)

Navn: Virksomhed: Evt. emne:

Princip

Speeddating Idéudvikling og videndeling

Pitch

Målgruppe

Begrebet at pitche stammer fra baseballverdenen, hvor en pitcher er ham, der kaster bolden. Metodemæssigt betyder at pitche at fremlægge en idé, som man ønsker afsat eller videreudviklet. I begrebet ligger der, at modtagerne er velkomne til at komme med indspark og spørgsmål. Pitch er velegnet som en del af et åbent eller et tematiseret arrangement, hvor iværksættere eller etablerede virksomheder pitcher deres ideer foran et ekspertpanel og de andre deltagere.

SMV’er Store virksomheder Videninstitutioner Studerende Iværksættere Rådgivere

deltagerantal

Min. 40 – max. 100

Optimalt deltagerantal fordelt på 50/50 virksomheder/videninstitutioner Enkelte rådgivere

Forberedelse » Lav invitationer til medlemmer m.fl. » Send mail ud til medlemmer og andre, der kan være interesserede i at pitche sin idé. » Coaching af de udvalgte pitches i netværkssekretariatet. » Udpeg ekspertpaneldeltagere; panelet må ikke være for stort, hellere et mindre og mere fokuseret panel, fx en iværksætterrådgiver, en teknologisk ekspert fra en videninstitution og en ekspert fra en virksomhed. » Udstyr panelet med et skema, de kan udfylde under pitchene.

Udførelse » Indlæg ved oplægsholdere, som har relevans for arrangementet, og som evt. deltager i ekspertpanelet eller har en station senere på dagen. Kan være af rådgivende karakter. Hvis arrangementet er tematiseret, vil det være oplagt at krydre med oplæg, der fokuserer på det faglige. » Fire til fem pitches – herefter sparring og feedback fra ekspertpanelet, der ligeledes udvælger de bedste idéer og evt. uddeler en pris for dagens bedste idé. Arrangementet står og falder med kvaliteten af pitchene, så vælg kvalitet frem for kvantitet. En god idé er at have flere indlægsholdere i stedet. » Netværksmuligheder og evt. uformel speeddating under frokosten. » Mulighed for at lave messestande/stationer, som kan besøges i løbet af dagen.

Opfølgning » Evalueringsskema. » Efterfølgende kontakt til dem, der pitchede deres ideer.

Estimeret tidsforbrug 50 - 250 timer

Sværhedsgrad Middel

(Tidskrævende at vurdere ideerne. Metoden er personafhængigt, da coachingdelen kræver kompetence til at facilitere og coache.)

Materialer

Invitationer, facilitator, hjælpeteam, white board, AV udstyr – projektor til pitch, indlæg/præsentationer, opgaver fra virksomheder, ur, evalueringsskema, ekspertskema til at udfylde

Netværk til rådighed Dansk Lydteknologi

Princip

Speeddating Videndeling Samarbejds- og procesudvikling

Målgruppe

Speedservice – matchmaking

SMV’er

deltagerantal

Min. 10 – max. 25

Optimalt deltagerantal fordelt på 80 % danske og udenlandske SMV’er 10 % store virksomheder 10 % videninstitutioner

estimeret Tidsforbrug < 50 timer

Sværhedsgrad Middel

(Kræver faciliteringskompetencer.)

Materialer

Datingskema/plan Facilitator Hjælpeteam Ur

Netværk til rådighed Service Platform

Speedservice - matchmaking af virksomheder til værdikædesamarbejde. En metode, der egner sig godt til en event, hvor små virksomheder finder ud af at samarbejde ved først at udfylde en profil og et matchmakingkort/scorekort, derefter deltager de i en klokkerunde i klassisk speeddatingstil. Denne metode er optimal at bruge i forbindelse med et større arrangement, og den skal gerne placeres tidligt på programmet, så deltagerne har resten af dagen til at netværke.

Forberedelse » Tænk matchmaking ind som en del af et større arrangement. I invitationen kan der blot stå matchmaking; afsæt ca. 1½ time. » Tænk konceptet igennem, og hav materialer klar; scorekort, klokke og en facilitator samt et team, der er klar til at hjælpe på selve dagen.

Udførelse » Byd velkommen, og giv en kort introduktion til processen.

» Saml profiler og matchmakingkort ind.

» Deltagerne udfylder deres potentialeprofil med informationer om: Virksomhedens navn Ydelser; i dag og i fremtiden Værdikæde; hvem køber vi af, hvem sælger vi til, hvem sælger de til? Jeg tilbyder erfaring med... Jeg vil gerne vide noget om...

» Send materialet ud til alle deltagerne.

» Deltagerne udfylder et matchmakingkort, hvor de krydser af, hvem de gerne vil tale med ud fra kriterierne om, hvem, der har noget, de har brug for, og hvem, der har brug for noget, de har. » Herefter afholdes en klokkerunde i klassisk speeddatingstil, hvor hver deltager har tre minutter til at fortælle om sit potentiale.

Opfølgning

» Se på match ud fra kortene. » Planlæg et opfølgende arrangement for den del af virksomhederne, der kan bruge hinanden – sæt dem sammen, der har et særligt potentiale for udbytterigt match/samarbejde.

matchmakingkort virksomhed boresko

kan tilbyde mig noget

potentialeprofilkort jeg kan tilbyde noget

mit navn Virksomhedsnavn

bp jordvarme og vvs cykelkompagniet

Vigtigste ydelser

funchis ejendomsservice

i dag

global facility service handy flyt hoffman gruppen midtgaard granit ibsen el-anlæg a/s

i fremtiden

Værdikæde hvem køber vi af?

Vores virksomhed Hvem sælger vi til? Hvem sælger de til?

karl e glas magnild gardiner maninvan mr monopol ms gruppen mønster byg a/s roskilde bilhandel snowfun ski & run

serviceinformation jeg tilbyder erfaring med...

tømrerfirmaet christen korsby waxi vask & rens sk servicecenter koda

Jeg vil gerne vide noget om...

top partners wexøe mølbak landinspektører 75

Tjekliste Her er en liste med praktiske ting og overvejelser, du kan gøre dig i forbindelse med planlægning og gennemførsel af et matchmaking, videndeling og idégenereringsarrangement eller -forløb og i forbindelse med udvikling og drift af en service. Se også de generelle overvejelser forrest i kataloget.

Længerevarende service og forløb Under udvikling astlæg formål, vision og mål. F Find emne og omdrejningspunkt. Find et navn. Fastlæg aktiviteter. Lav en kommunikationsplan. Lav informationsmaterialer. Koordinér med lignende organisationer (andre innovationsnetværk, erhvervsråd, LAG, innovationsagenter m.fl.).

I drift dfør direkte opsøgende kontakt til de første U virksomheder. Kontakt virksomheder og videninstitutioner. Opbyg en kontaktdatabase for deltagende virksomheder og mulige videnleverandører. Opbyg et arkiv over relevante tilskudsordninger. Lav en problemafklaring med de enkelte virksomheder. Hav en tæt og løbende kontakt til de deltagende og de interesserede virksomheder.

ølg op på gennemførte matches. F Skriv nyheder til egen hjemmeside, projektets hjemmeside og netmatch.nu. Lav pressemeddelelser ved gode resultater. Skab fundraising til fortsættelse af indsatsen. Skab fundraising til de samarbejdsprojekter, der initieres.

Event Tidlig planlægningsfase ælg et tema. V Find en velegnet facilitator. Find og bestil eventstedet. Design invitationerne. Udvælg dem, der skal inviteres. Annoncér på egen hjemmeside. Annoncér på netmatch.nu. Annoncér i fagblade og på faghjemmesider. Lav et tilmeldingssystem. Bestil forplejning. Find facilitator og hjælpere. Planlæg programmet. Planlæg arrangementets infrastruktur; hvem skal være hvor, hvornår osv.

Umiddelbart før event U darbejd deltagerlister, navneskilte og medfinansieringslister. L av deltagermapper med deltagerlister, program, PowerPoints, metode mm. S kaf rekvisitter – blyanter, post-its, sprittuscher, farvet papir, Sticky Tag mm. I nvitér pressen og send pressemeddelelser ud. S ørg for gaver til oplægsholdere. L av evalueringsskema. L av skiltning til dagen; vejviser, bordnavne, program mm.

Event A fhold briefingmøde for hjælpere. O pstil møblementet. T jek AV-udstyr. T ag billeder. L av evaluering.

Efter event S end en eller flere gode historier med billede fra dagen til pressen m.fl. F ølg op på, om der blev skabt et match mellem deltagerne.

supplerende læsning Find dokumentation og inspiration. Listen her kan være relevant for dig, der gerne vil læse nogle af de analyser og rapporter, der dokumenterer, hvilken forskel matchmaking og brobygningen gør og hvordan. Dalskov, Jan, Schioldann Haase, Sanne & Allesøe Christensen, Bo (2008): Brobygning som genvej til innovation Viborg: Region Midtjylland, 2008 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010): Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010 København: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010 Iris Group (2011): Innovation Network Denmark – Performance accounts 2011 København: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010 Iris Group (2010): Innovationsnetværk Danmark – Performanceregnskab 2010 København: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010 IRIS Group og Analysekompagniet (2008): Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner København: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2008 Lämmer-Gamp, Thomas, Meier zu Köcker, Gerd og Christensen, Thomas Alslev (2011): Clusters are individuals. Creating economic growth through cluster policies for cluster management excellence København: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 2011