100 myter om hjernen

THOMAS THAULOV RA AB

Nr. 54

Vi har en stenalderhjerne

1 00

MYTER OM H JERNEN

F A D L’S F O R L A G

THOMAS THAULOV R A AB

10 0

MYTER OM H JERNEN

F A D L’S F O R L A G

Myter hjernen.indd 1

25-08-2017 18:53:45

INDHOLD

FORORD 8

FORM OG FUNKTION

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Menneskehjernen indeholder 100 milliarder neuroner 15 Menneskehjernen er universets mest komplekse struktur 18 Hjernen er kroppens mest energikrævende organ 21 Hjernen består af 60 procent fedt 24 Hjernen er grå 25 Mænds hjerner er større end kvinders 27 Man kan se på hjernen, hvor følsomme vi er i vores kønsorganer 28 Man kan stort set undvære lillehjernen 33 Man kan fungere normalt med kun en brøkdel af hjernen 35 Hjerneskader er altid permanente 37 Der dannes nye hjerneceller hele livet igennem 39 Hjernen er først færdigudviklet, når vi er i begyndelsen af tyverne 41 Use it or lose it! 43 En hjernedel kan overtage en andens opgaver 45 Hjernen bliver mindre med alderen 46 I antikken troede man, at vi tænkte med hjertet 48 Vores mentale egenskaber afspejler sig i vores kranieform 50

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

Myter hjernen.indd 3

25-08-2017 18:53:45

18. Vi bruger kun 10 procent af vores hjerne 52 19. Albert Einstein havde en helt speciel hjerne 56

PSYKOLOGI OG TANKEPROCESSER

20. Tosprogedes hjerner er mere effektive 63 21. Man bliver klogere af at lytte til Mozart 65 22. Man går og tænker langsommere efter at have læst om gamle mennesker 68 23. Professoreffekten 70 24. Man træffer bedre beslutninger, når man er tissetrængende 72 25. En bakke virker mere stejl, når man har rygsæk på 75 26. Kvinder er mere sexede i rødt 77 27. Venstre hjernehalvdel tænker logisk, højre hjernehalvdel er kreativ og intuitiv 81 28. Sprogevnen er lokaliseret i særlige sprogcentre 83 29. System 1 og system 2 86 30. Amygdala er hjernens frygtcenter 89 31. Vores følelser kan inddeles i 6 faste kategorier 93 32. Overraskelse er en positiv følelse 96 33. Spejlneuroner gør dig i stand til at imitere andre 97 34. Dine spejlneuroner gør dig empatisk 101 35. At se andre i smerte er ligesom at føle den selv 104 36. Psykisk smerte udløser samme respons som fysisk smerte 106 37. Man kan måle på hjernen, om en person er psykopat 109 38. Psykopater har en nedsat lugtesans 111 39. Hjernen bliver sløvere med alderen 113 40. Man bliver mere effektiv af multitasking 115

Myter hjernen.indd 4

25-08-2017 18:53:45

EVOLUTION OG DYREHJERNER 41. Menneskehjernen er dyrerigets største 119 42. Menneskehjernen udgør en større del af kroppen end hos andre dyr 120 43. Mennesket har dyrerigets største hjernebark 122 44. Menneskehjernen indeholder flere neuroner end andre dyrs hjerner 123 45. Menneskehjernens særkende er vores usædvanligt store præfrontale cortex 125 46. Neandertalernes hjerner var større end vores 129 47. Hjernen udvikler sig ved at tilføje nye lag ovenpå de gamle 132 48. Krybdyrhjernen styrer vores driftsliv 135 49. Vores følelser skabes i det limbiske system 137 50. Lugtesansen var vores første sans 139 51. Søpungen spiser sin egen hjerne 142 52. Pattedyr er farveblinde 146 53. Det er kun mænd, der bliver farveblinde 148 54. Vi har en stenalderhjerne 150

CELLER OG SIGNALSTOFFER 55. Neuronet er ansvarligt for hjernens funktion 155 56. Menneskehjernen indeholder 10 gange så mange gliaceller som neuroner 157 57. Neuroner kommunikerer via frigivelse af kemiske signalstoffer 159 58. Hvert neuron anvender kun et bestemt signalstof 161 59. Alkohol dræber dine hjerneceller 163 60. Det er en fordom, at cannabis kan være skadeligt for hjernen 165 61. Dopamin er hjernens belønningsstof 169

Myter hjernen.indd 5

25-08-2017 18:53:45

62.

63.

64.

65.

66.

Hjernen har et særligt belønningscenter 177 Oxytocin gør dig tillidsfuld 179 Depression skyldes mangel på serotonin 182 Demens er arvelig 186 Fiskeolie er godt for hjernen 187

HUKOMMELSE OG INDLÆRING 67. Der findes kun én form for hukommelse 191 68. Hjernen har et særligt hukommelsescenter 193 69. Hukommelsen fungerer som et videokamera eller en båndoptager 196 70. Fotografisk hukommelse 199 71. Man kan fremkalde minder ved at stimulere hjernen 201 72. Hukommelseskunstnere husker bedre end os andre 202 73. Vi kan kun huske 7 ting ad gangen 203 74. Man kan forbedre sin arbejdshukommelse gennem hjernetræning 206 75. Chimpanser har en bedre arbejdshukommelse end os 208 76. Hukommelsen skaber en pålidelig gengivelse af fortiden 212 77. Man kan få folk til at huske noget, de aldrig har oplevet 216 78. Man kan genskabe tabte erindringer under hypnose 218 79. Hukommelsens formål er at gengive fortiden 220 80. Man kan lære, mens man sover 224 81. Hurtiglæsning 226 82. Man husker ikke lige så godt, hvis man tager et billede af noget 229 83. Man lærer bedst, hvis indlæringen er tilpasset ens læringsstil 230 84. Deja-vu er et uforklarligt fænomen 233 85. Lugtesansen er særligt god til at fremkalde minder 234

Myter hjernen.indd 6

25-08-2017 18:53:45

SANSER OG BEVIDSTHED 86. Menneskets sløvede sanser 241 87. Vi kan kun smage surt, sødt, salt og bittert 245 88. Vi smager forskellige smage med forskellige dele af tungen 248 89. Hjernen vender verden på hovedet 250 90. Øjnene er sjælens spejl 252 91. Hjernen kan ikke føle smerte 254 92. Man kan skære i hjernen, uden at man mærker det 256 93. Ishovedpine skyldes nedkøling af hjernen 258 94. Hjernen skaber vores oplevelse af virkeligheden 260 95. Man kan lokalisere bevidstheden til et bestemt sted i hjernen 262 96. Vi oplever alt med et halvt sekunds forsinkelse 264 97. Hjernen har allerede truffet vores beslutninger, før vi er bevidste om det 269 98. Hjerneforskningen har vist, at vi ikke har en fri vilje 272 99. Nærdødsoplevelser beviser, at sjælen eksisterer uafhængigt af hjernen 275 100. Vi ved stort set, hvordan hjernen fungerer 277

Referencer 282

Myter hjernen.indd 7

25-08-2017 18:53:45

F O RO R D

Myter hjernen.indd 8

25-08-2017 18:53:45

F ORORD

Myter opfattes gerne som fortællinger, der ikke har hold i virkeligheden. Jeg kan kun formode, at en stor del af denne bogs læsere har en berettiget forventning om at blive præsenteret for en lang række sådanne eksempler på populære forestillinger om hjernen, som ikke holder vand ved et nærmere eftersyn.

De vil da heller ikke blive skuffet.

Det gælder nemlig for hjernen, som det gælder for så mange områder af livet: at den er omgærdet af et utal af misvisende forestillinger, som trænger til at blive manet til jorden.

Men selvom en sådan myteknusning har sin klare berettigelse, kan den imidlertid let føre på afveje. Den nøgterne betragtning af tingenes rette sammenhæng kan kun alt for let blive sat til side til fordel for den skadefro tilfredsstillelse, som består i at opdage og påpege, at andre har taget fejl.

For mange af de myter, som er taget med i denne bog, gælder det derfor, at der i mindre grad er tale om en blank afvisning og snarere om en mere præcis forklaring på, hvorfor myterne er opstået, og hvilken flig af sandhed, der kunne ligge gemt under deres umiddelbart vildledende påstande. *** Myter er langt mere end blot tilfældige historier. Der er nemlig ofte tale om fortællinger, som danner baggrund for et bestemt verdenssyn.

9

Myter hjernen.indd 9

25-08-2017 18:53:45

100 MY TER

Det gælder fortidens skabelses- og oprindelsesmyter, som forsøger at forklare verdens udspring og natur, såvel som mere nutidige legender og historier om vor tids kulturhelte, som f.eks. videnskabsmænd som Newton, Darwin og Einstein (myte 19) eller danske Niels Bohr.

Myter kan tjene som forklaring på, hvordan verden fungerer og som grundlag for at dyrke og bekræfte grundlæggende fælles værdier, hvad enten der er tale om en bestemt religiøs verdensopfattelse, et nationa­ listisk fællesskab eller demokratiske værdier som oplysning og videnskab.

Mytologi er dermed heller ikke en lære om myter i samme forstand, som biologi er læren om liv, og geologi læren om jordklodens udvikling og forandring. Det er betegnelsen for en sammenhængende verdensforståelse baseret på en række fælles, grundlæggende fortællinger.

Hjerneforskningen er som alle andre videnskaber også baseret på en række af sådanne grundlæggende fortællinger eller antagelser, som har opnået en nærmest mytisk status. I denne bog skal vi tage livtag med en række af disse. *** Jeg vil i denne lille bog gennemgå en lang række forskellige myter om hjernen. Nogle er grundlæggende misforståelser eller fejlagtige udsagn, som blot fortjener at blive lagt til ro. Eksempelvis den udødelige myte om, at vi kun bruger ti procent af vores hjerne (myte 18), som

Myter hjernen.indd 10

25-08-2017 18:53:45

trods sin udbredelse og popularitet er og bliver det rene sludder.

Andre er i stil med de mere traditionelle myter grundlæggende antagelser, som blot fortjener at blive kigget en ekstra gang efter i sømmene. For flere af disse myter gælder det, at der ikke findes et simpelt eller entydigt svar på, om de taler sandt eller falsk, men at sandheden blot – som det så ofte er tilfældet – viser sig at være en del mere nuanceret, end deres forsimplede og skråsikre udsagn lader tro. Når disse myter er taget med, skyldes det primært, at de faktisk kan lære os noget om hjernen. ***

Myter hjernen.indd 11

F ORORD

Hjerneforskningen er i det hele taget en videnskab i rivende udvikling. Det ville derfor være naivt at tro, at de fakta som fremlægges her, vil stå ved magt i al fremtid.

Jeg har så vidt muligt bestræbt mig på, at bogens tekst afspejler den aktuelle status eller konsensus inden for hjerneforskningen i dag. Ikke desto mindre er det ikke blot muligt, men tillige højst sandsynligt, at adskillige af de forklaringer, jeg har videregivet her, med tiden vil vise sig selv at være myter – eller at nogle af de forestillinger, jeg i min iver har forsøgt at gendrive, vil vise sig alligevel at holde stik.

Det mest sandsynlige er dog, at flere af de spørgsmål, hvor jeg har været nødt til at tage mine forbehold eller betragte sagen som uafgjort, med tiden vil kunne besvares langt mere entydigt, efterhånden som nye og

25-08-2017 18:53:45

mere grundige forskningsresultater dukker op. Jeg har forsøgt at gøre mit for i det mindste at skitsere, hvori sådanne resultater kunne komme til at bestå, dér hvor der er mulighed for det. *** Den skepsis, som er det naturlige omdrejningspunkt for en bog som denne, skal derfor ikke opfattes som det sidste og endelige ord. Mens det kan være godt at bevare en sund skepsis over for utrolige udsagn, er det også tilrådeligt lejlighedsvis at udvise skepsis overfor sin egen skepsis. I hvert fald så længe det ikke forhindrer en i at stille spørgsmålstegn ved de myter, som danner baggrund for det naturvidenskabelige verdensbillede, som det kommer til udtryk i hjerneforskningen.

På trods af alle disse forbehold er det både mit håb og min forventning, at fremtidige forskningsresultater med tiden vil kunne levere et mere detaljeret billede af hjernen og dens funktion, end vi har i dag.

Tvivl og skepsis er under alle omstændigheder et nødvendigt redskab i vejen mod en dybere forståelse af hjernen – for der er stadig lang vej endnu.

God fornøjelse!

Thomas Thaulov Raab

Myter hjernen.indd 12

25-08-2017 18:53:45

F ORORD

13

Myter hjernen.indd 13

25-08-2017 18:53:45

FORM OG F UNK TION

14

Myter hjernen.indd 14

25-08-2017 18:53:45

Nr. 1

Menneskehjernen indeholder 100 milliarder neuroner

FORM OG F UNKTION

Når man læser om hjernen i populærvidenskabelige bøger eller på det alvidende internet, falder man med jævne mellemrum over et udsagn om, at menneskehjernen indeholder 100 milliarder neuroner. For at give et indtryk af dette tals astronomiske størrelse sammenlignes det gerne med, at 100 milliarder angiveligt også skulle være antallet af stjerner i en gennemsnitlig galakse, såvel som det formodede antal af galakser i universet.

Hvad angår antallet af galakser i universet, tyder de seneste målinger dog på, at tallet er mindst 20 gange så stort. Hvad angår antallet af neuroner i menneskehjernen, er 100 milliarder til gengæld til den høje side.

Det mest pålidelige tal for antallet af neuroner i menneskehjernen, vi har, er ca. 86 milliarder. Det præcise antal kan variere fra person til person med adskillige milliarder. Vi kan derfor heller ikke udelukke, at der findes mennesker, hvis hjerne vitterligt rummer 100 milliarder neuroner eller sågar mere. Da der endnu ikke er målt et så højt antal af neuroner i nogen menneskehjerne, vil det dog under alle omstændigheder være en sjældenhed – og det gennemsnitlige antal neuroner er med sikkerhed et godt stykke lavere.

Hvor tallet på 100 milliarder stammer fra, er der tilsyneladende ingen, der ved. En medvirkende årsag til dets

15

Myter hjernen.indd 15

25-08-2017 18:53:45

100 MY TER

udbredelse selv til videnskabelige bøger skrevet af højt ansete hjerneforskere er dog formodentligt, at det optræder i en af de seneste årtiers mest populære lærebøger om hjernen, Principles of Neural Science. Selv ikke her angives imidlertid, hvor tallet egentlig stammer fra.

En forskel på 14 milliarder lyder måske ikke af særlig meget, når vi i forvejen er oppe i en størrelsesorden på mellem 86 og 100 milliarder. Når man tænker på, at det er omtrent lige så mange neuroner som i hele hjernebarken, der antages at være den vigtigste del af menneskehjernen, og at det samtidig er langt flere neuroner end de fleste andre pattedyr har i hele deres hjerne – med kun hvaler, delfiner, elefanter og vores nærmeste familie blandt menneskeaberne som undtagelse – så er det nu alligevel en hel del.

16

Myter hjernen.indd 16

25-08-2017 18:53:45

Hele hjernen

ca. 86 +/- 8 milliarder neuroner

Hjernebarken

ca. 16 +/- 2 milliarder neuroner

Hjernestammen

ca. 690 +/- 120 millioner neuroner

Lillehjernen

ca. 69 +/- 6,5 milliarder neuroner

Af menneskehjernens ca. 86 milliarder neuroner rummer hjernebarken, som traditionelt anses som hovedansvarlig for vores tænkning, adfærd og bevidsthed, et sted mellem 14 og 18 milliarder. Selvom hjernebarken udgør mere end 80 procent af hjernens vægt og rumfang, rummer den således mindre end 20 procent af det samlede antal neuroner.

Til gengæld rummer lillehjernen – hvis navn skyldes, at den kun udgør ca. 10 procent af hjernen og dermed i både vægt og rumfang er væsentlig mindre end storhjernen, som bl.a. indeholder hjernebarken – med sine knapt 70 milliarder neuroner (eller godt og vel 80 procent) langt størstedelen af det samlede antal neuroner i menneskehjernen.

Resten af hjernen, som er ansvarlig for livsvigtige opgaver som regulering af vejrtrækning og hjerterytme samt for styring af kroppens indre organer, må derimod klare sig med mindre end en procent af hjernens neuroner, dvs. mindre end 700 millioner.

FORM OG F UNKTION

Antallet af neuroner i de forskellige dele af menneskehjernen. Hjernebarken (blå), lillehjernen (grøn) og resten af hjernen (rød).

17

Myter hjernen.indd 17

25-08-2017 18:53:46

100 MY TER

Hvordan tæller man antallet af neuroner i hjernen?

Undrer du dig over, hvordan det kan lade sig gøre at tælle så store antal af neuroner? Forklaringen kommer her: Metoden, man har anvendt, er at opløse hjernen vha. kemikalier til en form for suppe. I denne suppe kan man nu tælle antallet af cellekerner, som der kun findes én af per neuron. Typisk nøjes man med en mindre del af suppen, idet der røres rundt, så cellekernerne er jævnt fordelt. Til sidst ganger man så tallet op med, hvor stor en del af suppen, man har talt cellekerner i.

Den største ulempe ved denne metode er, at man er nødt til helt at opløse hjernen for at kunne tælle antallet af neuroner. Man har derfor ikke efterfølgende mulighed for at genundersøge de enkelte dele af hjernens struktur. Ligesom det siger sig selv, at man kun kan benytte metoden på hjerner, hvis ejere er døde.

Nr. 2

Menneskehjernen er universets mest komplekse struktur En tilbagevendende forestilling om hjernen, som man jævnligt støder på både i populærvidenskabelige bøger, såvel som i egentlige lærebøger om hjernen, er, at menneskehjernen er ”universets mest komplekse struktur” –

18

Myter hjernen.indd 18

25-08-2017 18:53:46

FORM OG F UNKTION

eller i det mindste den mest komplekse struktur, vi kender til. Blandt de berømtheder som har givet udtryk for samme forestilling, er science fiction-forfatteren Isaac Asimov og James D. Watson, som vandt nobelprisen for opdagelsen og beskrivelsen af strukturen af vores dna.

Selvom det præcise videnskabelige grundlag for påstanden om menneskehjernens ekstreme kompleksitet fortaber sig i tågerne, synes den plausibel nok: Menneskehjernen indeholder ikke blot i omegnen af 86 milliarder neuroner. Hvert af disse neuroner besidder et sted mellem få hundrede og adskillige tusinder af nervecelleforbindelser, som igen kan have adskillige tusinder af kontaktpunkter til andre neuroner, de såkaldte synapser.

Alene antallet af synapser i hjernebarken anslås til op imod svimlende 150 billioner, dvs. 150 millioner millioner.

Forsøger man at udregne, hvor mange forskellige måder en menneskehjerne kan være konstrueret på, dvs. hvor mange forskellige måder vores hjerneceller kan være forbundet med hinanden på, kommer man frem til et helt uforståeligt stort tal.

Forudsætningen for, at dette giver et retvisende billede af hjernens kompleksitet, er dog, at der er tale om en funktionel orden og ikke blot et tilfældigt kaos. Hvorvidt det er tilfældet, kan vi naturligvis ikke vide med sikkerhed. Men det virker ikke urimeligt at antage, at en stor del af menneskehjernens opbygning og den måde, de enkelte neuroner er forbundet på, reelt gør en positiv forskel, da det netop er i kraft af disse forbindelser, at

19

Myter hjernen.indd 19

25-08-2017 18:53:46

100 MY TER

hjernen f.eks. lagrer alle de oplevelser og erfaringer, vi gør os i gennem livet.

En anden forudsætning er, at den måde, hjernecellerne forbinder sig på, ikke på forhånd er fastlagt af vores dna. I modsætning til hjernens ekstreme kompleksitet rummer dnaet kun ca. 30 millioner basepar, som tilsammen koder for ca. 35.000 gener. Det kan måske lyde af meget. Men selvom vi ved, at ca. 84 procent af alle vores gener kommer til udtryk et eller andet sted i hjernen, så er dette langtfra nok til at specificere, hvordan alle de enkelte hjerneceller er forbundet med hinanden.

Det sidste forbehold vi må tage, er, at vi naturligvis ikke kan vide, om der andetsteds i universet skulle findes væsener, som besidder en hjerne, der overgår menneskets i kompleksitet. Hvad vi kan sige, er dog, at vi ikke hidtil er stødt på dem – hvorfor påstanden ofte udtrykkes sådan, at menneskehjernen er den mest komplekse struktur, vi kender.

Og sådan vil det måske vedblive med at være: Skulle vi en dag støde på ikke-jordiske væsener med mere komplekse hjerner end vores, er det tvivlsomt, om det ville være os, der ville få lejligheden til at studere deres hjerner, frem for omvendt.

Vender vi tilbage til, hvad vi ved, kræver forestillingen om menneskehjernens overlegne kompleksitet i øvrigt også, at de dyr, hvis hjerner vi ved, rummer flere neuroner end menneskehjernen (myte 44), ikke besidder hjer-

20

Myter hjernen.indd 20

25-08-2017 18:53:46

ner af samme kompleksitet som mennesket – f.eks. fordi antallet af nervecelleforbindelser af en eller anden grund er lavere hos dem end hos os. Om det er tilfældet, er der dog øjensynligt ingen, der ved med sikkerhed.

Med alle disse forbehold synes det dermed ikke overdrevet, at vi – i al vores uvidenhed og selvglæde – indtil videre kan betragte menneskehjernen, som den mest komplekse struktur, vi kender til.

Hjernen er kroppens mest energikrævende organ Hjernen beskrives gerne som kroppens mest energikrævende organ. Det er da også rigtigt, at hjernevævet forbruger mere af sukkerstoffet glukose, som er hjernens vigtigste energikilde, end det tilsvarende væv i resten af kroppen. Det høje energiforbrug bruges ofte som argument for, at hjernen skulle være et særligt vigtigt organ.

Ser man på kroppens samlede stofskifte, er det imidlertid ikke hjernen, men derimod leveren, som er det mest energikrævende organ. Set i forhold til vægten er det dog ikke leveren, som typisk også vejer mere end hjernen, men derimod hjertet og nyrerne, som hver vejer mindre end en tredjedel af et kilo, som har det højeste

FORM OG F UNKTION

Nr. 3

21

Myter hjernen.indd 21

25-08-2017 18:53:46

100 MY TER

energiforbrug, idet deres stofskifte er omtrent dobbelt så højt som leveren og hjernens.

Hjernens energiforbrug kan dermed ikke bruges som argument for, at hjernen skulle være vigtigere end de øvrige indre organer. Tværtimod understreger energifordelingen mellem organerne, at alle vores indre organer – lever, hjerte, nyrer og hjerne – spiller hver deres afgørende rolle for vores overlevelse.

Ovenstående gælder vel at mærke vores hvilestofskifte, dvs. når vi er i ro. Hvor hjernens energiforbrug er stort set uændret, uanset hvad vi foretager os (så længe vi er vågne), så øges energiforbruget i et organ som f.eks. hjertet ved kraftig fysisk aktivitet. Dette gælder i særdeleshed for muskelmassen, som i hvile kun står for en mindre del af vores energiforbrug, men som er klart det mest energikrævende organ, når vi er fysisk aktive.

Selvom menneskehjernen med et forbrug på ca. 20 procent af kroppens samlede energibudget dermed langt­fra er kroppens mest energikrævende organ, bruger den dog væsentligt mere energi end hjernen hos langt de fleste hvirveldyr, hvis andel typisk ligger et sted mellem 2 og 8 procent af kroppens samlede energiforbrug. Dette har givet grobund for teorier om, at en af menneskehjernens væsentlige egenskaber er, at den gør os så kloge, at vi slet ikke behøver at bruge lige så meget energi som andre dyr på at bevæge os rundt og f.eks. lede efter føde og bekæmpe eller flygte fra rovdyr.

Det er dog værd at bemærke, at ovenstående tal gæl-

22

Myter hjernen.indd 22

25-08-2017 18:53:46

FORM OG F UNKTION

der voksne mennesker. Under hjernens udvikling forbruger hjernen langt mere energi: Når hjernens relative energiforbrug topper i 5-årsalderen, bruger hjernen således helt op til ²/³ af det samlede stofskifte under hvile og i alt mere end 40 procent af kroppens samlede energiforbrug.

Hjernen er dermed kroppens mest energikrævende organ, så længe den stadig er under udvikling. Vil man drage en konklusion, må det derfor blive, at hjernens udvikling i barndomsårene er af den allerstørste betydning både for vores langsigtede overlevelse og for vores liv generelt.

Når vi derimod er blevet voksne, er det mest påfaldende ikke hjernens høje energiforbrug, men snarere at den i det store billede kan klare sig med så lidt: Selvom menneskehjernen er i stand til at udføre opgaver, som vi først i de senere år for alvor er begyndt at drømme om at eftergøre med computerteknologi, klarer menneskehjernen sig med et energiforbrug, som svarer til mindre end 20 watt.

Eller som Peter Lund Madsen plejer at udtrykke det: Det koster ikke mere at holde en menneskehjerne i gang, end det koster at have en sparepære tændt i et kosteskab.

Se, det kunne man måske lære noget af – hvilket man faktisk også forsøger.

23

Myter hjernen.indd 23

25-08-2017 18:53:46

Nr. 4

100 MY TER

Hjernen består af 60 procent fedt Det kan måske lyde overraskende, men det er rigtigt: Hjernen består af godt og vel 60 procent fedt og er dermed det organ i menneskekroppen, som har den højeste fedtprocent. Udover at der kun er tale om et cirkatal, er der imidlertid en meget vigtig tilføjelse: De 60 procent gælder kun, hvis vi taler om hjernens drænede vægt.

Ligesom resten af vores krop består hjernen primært af vand, der udgør et sted mellem 75 og 80 procent af hjernens normalvægt. Hjernen indeholder dermed ikke blot mere fedt, men også mere vand, end de fleste andre dele af kroppen. De 60 procent fedt er dermed set i forhold til den tilbageværende drænede hjernemasse, når man har trukket vandet fra, og skal nok betragtes som et maksimumtal. Ud af hjernens samlede normalvægt udgør indholdet af fedt således kun et sted mellem 10 og 12 procent eller knapt en ottendedel. Udover det nævnte vand og fedt består hjernen primært af proteiner og forskellige former for organiske stoffer, kulhydrater og salte.

Selvom hjernen er det mest fedtholdige af alle kroppens organer, indeholder hjernen vel at mærke ingen af de klassiske fedtceller, som vi kender fra kroppens fedtdepoter. Man kan dermed heller ikke forbrænde hjernens fedtindhold på samme måde, som man kan forbrænde kroppens fedtlagre – heldigvis.

Fedtindholdet i hjernen består derimod primært af

24

Myter hjernen.indd 24

25-08-2017 18:53:46

de forskellige former for lipider, som er en uundværlig del af alle kroppens celler, bl.a. for dannelsen af cellemembraner samt af de isolerende fedtlag, myelin, som dækker neuronernes udløbere og dermed sørger for en øget signalhastighed i hjernen.

Nr. 5

Hjernen er grå FORM OG F UNKTION

Hjernen opdeles traditionelt i grå substans og hvid substans.

Den grå substans udgøres af neuronerne og deres dendritter, de øvrige hjernecellers cellekroppe samt kortere nervecelleforbindelser, mens den hvide substans består af længere nervecelleforbindelser, hvis hvide farve skyldes, at de er dækket af det særlige fedtstof, myelin, som omgiver og isolerer axonet og dermed sikrer en større signalhastighed.

Betragter man en levende hjerne, er dens farvetone imidlertid ikke grå. Den er derimod snarere en sart lyserød, hvilket primært skyldes de mange fine blodkar, som gennemløber hjernevævet og forsyner hjernens celler med ilt og næringsstoffer. Lidt hen ad en skål rødgrød med fløde, man har rørt rundt i et par gange med sin ske.

Hvor forestillingen om den grå hjerne stammer fra, fortaber sig desværre i fortidens tåger. En årsag kan

25

Myter hjernen.indd 25

25-08-2017 18:53:46

100 MY TER

være, at de anatomer, som har navngivet de forskellige dele af hjernen, primært studerede præparerede hjerner tømt for blod og nedsænket i konserverende formalin, der er kendt for at give det præparerede væv en karakteristisk kedelig grå farve.

Vores hjernemasse, som vi så kærligt omtaler som ”de små grå”, er dermed i virkeligheden slet ikke grå, men lyserød.

26

Myter hjernen.indd 26

25-08-2017 18:53:47

Nr. 6

Mænds hjerner er større end kvinders

FORM OG F UNKTION

Jo, den er god nok: Mænds hjerner er i gennemsnit større end kvinders. Og det uanset om man opgør størrelsen i rumfang, vægt eller antallet af neuroner i hjernen.

Blandt de tal som hyppigst citeres, er et gennemsnitligt rumfang på ca. 1.130 cm3 for kvinder og 1.260 cm3 for mænd og en gennemsnitlig vægt på omkring 1.200-1.280 gram for kvinder og omkring 1.300-1.400 gram for mænd, mens antallet af neuroner i hjernebarken, som anses for den vigtigste del af menneskehjernen, typisk angives til henholdsvis 19 milliarder hos kvinder mod 23 milliarder hos mænd.

Selvom tallene kan variere fra studie til studie, er forskellen ikke desto mindre tydelig og ligger typisk et godt stykke over 10 procent. Hjernestørrelse er dermed en af de få egenskaber, hvor der – ligesom med højde – er en tydelig forskel mellem mænd og kvinder. Det gælder dog vel at mærke kun i absolutte mål: Da mænd generelt har en større krop end kvinder, betyder det, at hjernens størrelse i forhold til kroppen generelt er større hos kvinder end hos mænd. Da der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem kropsstørrelse og hjernestørrelse, forklarer forskellen på kropsstørrelse imidlertid ikke, hvorfor mænds hjerner generelt er større end kvinders.

Mens størrelsesforskellen mellem mænd og kvinders hjerner er tydelig, er det langt mere tvivlsomt, hvilken

27

Myter hjernen.indd 27

25-08-2017 18:53:47

betydning denne forskel har, hvis overhovedet nogen.

Flere studier peger således samstemmende på, at der ikke synes at være nogen overordnet sammenhæng mellem denne størrelsesforskel og generelle mentale egenskaber, som f.eks. intelligens. Der synes snarere at være en sammenhæng mellem størrelsen af bestemte områder af hjernen, som man ved, varierer mellem mænd og kvinder, og bestemte egenskaber såsom f.eks. verbale evner og den rumlige forestillingsevne, som også peger på generelle kønsforskelle.

100 MY TER

Nr. 7

Man kan se på hjernen, hvor følsomme vi er i vores kønsorganer Nogle af hjerneforskningens mest ikoniske illustrationer er Wilder Penfields berømte kortlægning af hjernebarkens sensoriske og motoriske områder, som blev udført af Hortense Pauline Cantlie på baggrund af Penfields omfattende studier af epilepsipatienter. Disse hjernekort viser i al deres enkelhed, hvilke områder af den sensoriske hjernebark der modtager signaler fra de forskellige dele af kroppen, samt fra hvilke dele af hjernebarken der udgår signaler til de forskellige muskelgrupper i kroppen.

Selvom Penfields hjernekort markerede en milepæl i

28

Myter hjernen.indd 28

25-08-2017 18:53:47

FORM OG F UNKTION

udforskningen af menneskets hjernebark, har de imidlertid også givet anledning til en række misforståelser og myter om hjernen.

En af disse misforståelser skyldes en simpel fejltagelse: På sit kort over hvor i hjernen de forskellige kropsdele er repræsenteret, dvs. i hvilke dele af hjernebarken der udløses aktivitet ved berøring af en bestemt del af kroppen, havde Penfield oprindeligt placeret repræsentationen af de mandlige kønsorganer lige op ad det område, som modtager signaler fra fødderne.

Dette blev hurtigt set som en mulig forklaring på fodfetichisme, dvs. hvorfor nogle personer bliver særligt seksuelt opstemt ved berøring af fødderne. Senere studier af kønsorganernes repræsentation i hjernen har imidlertid placeret de mandlige kønsorganer dér, hvor man ud fra et anatomisk synspunkt skulle forvente dem: midt i mellem numse og lår. Uanset hvor udbredt fodfetichisme end måtte være – nyere studier peger faktisk på, at fødderne er blandt kroppens mindst erogene zoner – må forklaringen dermed være en anden.

En af de vigtigste årsager til hjernekortets succes er, at de forskellige dele af kroppen er tegnet på en sådan måde, at man kan se på størrelsen i den samlede figur, den såkaldte homunculus (”mandsling”), hvor stort et område af hjernen der er viet til at modtage signaler fra eller sende signaler til en bestemt del af kroppen. Som Penfield selv understregede (selvom han advarede om, at forholdet kun var provisorisk), kan man dermed dan-

29

Myter hjernen.indd 29

25-08-2017 18:53:47

100 MY TER

ne sig et overblik over, hvor følsomme vi er i bestemte dele af kroppen.

Ikke overraskende viser det sig, at der er særligt to steder, som er særligt store (og dermed følsomme): hænder og mund.

I mange fremstillinger af disse mandslinger er der imidlertid endnu et område af menneskekroppen, som er kraftigt forstørret, nemlig det mandlige kønsorgan.

Dette har ført til den nærliggende antagelse, at vi ikke kun er særligt følsomme på hænderne og i munden, men også i de mere intime dele af kroppen – og at man kan se denne følsomhed direkte afspejlet i omfanget af kønsorganernes repræsentation i hjernen.

Mens denne øgede følsomhed ved selvsyn (eller snarere selvberøring) kan konstateres at være ganske plausibel, er der imidlertid et problem ved forestillingen om, at dette kan aflæses direkte i hjernen. Én ting er, at omfanget af kønsorganernes repræsentation i hjernen på de fleste afbildninger er stærkt overdrevet. Noget andet og langt mere grundlæggende er, at den sensoriske hjernebark slet ikke er kilde for den form for følsomhed, som er forbundet med seksuel berøring.

Dette stemmer udmærket overens med, at elektrisk stimulation af den sensoriske hjernebark ikke resulterer i seksuel ophidselse, ligesom denne heller ikke aktiveres ved seksuel ophidselse.

Størrelsen af de områder i den sensoriske hjernebark, som modtager signaler fra et bestemt område af krop-

30

Myter hjernen.indd 30

25-08-2017 18:53:47

FORM OG F UNKTION

pen, afspejler således ikke, hvor følsomme vi er f.eks. ved blid berøring. Den afspejler derimod, hvor gode vi generelt er til at skelne detaljer med følesansen i det berørte område af kroppen. Mens vores hænder er meget følsomme, gør det samme sig således langtfra gældende for eksempelvis ryggen.

Og her er kønsorganerne faktisk ikke særlig godt med.

Som det så rammende er blevet formuleret af videnskabsskribenten Sandra Blakeslee, så kan man heller ikke læse blindskrift med hverken sin penis eller sin klitoris, selvom man måske nok lige kan skelne mellem at blive berørt af en enkelt finger eller to.

Kønsorganernes følsomhed skyldes nogle særlige receptorer for blid berøring, som i stedet sender signaler til en anden del af hjernen, nemlig den forreste del af et område, der hedder insula, som primært modtager signaler fra kroppens indre. Hvis man ud fra hjernen vil se, hvor følsomme vi er i vores kønsorganer, er det dermed i denne del af hjernen, man skal lede.

Det er der dog, så vidt jeg ved, endnu ingen der har undersøgt lige så metodisk som med Penfields oprindelige kort over hjernen.

31

Myter hjernen.indd 31

25-08-2017 18:53:47

100 MY TER

SKRIFTESTOLEN I I sandhedens tjeneste må jeg desværre krybe til korset og blankt indrømme, at jeg selv har bidraget aktivt til udbredelsen af ovenstående hjernemyte. I flere af mine foredrag om hjernen har jeg således først vist billedet af den sensoriske mandsling og derefter den motoriske med en kommentar om, at der tilsyneladende er en del af den mandlige anatomi, som vi er meget følsomme i, men som vi desværre ikke synes at have nogen synderlig bevidst kontrol over.

Om udsagnet generelt er forkert, vil jeg overlade til læseren selv at bedømme. Men det er i hvert fald ikke noget, man kan udlede af Penfields hjernekort.

Vittigheden var imidlertid så god, at jeg lod den slippe med som billedtekst i En bog om hukommelsen, som jeg skrev sammen med Peter Lund Madsen, selvom Peter havde markeret i manuskriptet, at den skulle slettes. Jeg håber, at både mine tilhørere og Peter, såvel som du som læser, kan tilgive mig.

Illustration fra En bog om hukommelsen.

Motorisk

Sensorisk

32

Myter hjernen.indd 32

25-08-2017 18:53:47

Nr. 8

Man kan stort set undvære lillehjernen

FORM OG F UNKTION

Lillehjernens funktion var i mange år en af hjerneforskningens store gåder.

Lillehjernen rummer på den ene side med sine i gennemsnit knap 70 milliarder neuroner ca. 80 procent af alle menneskehjernens neuroner. På den anden side findes der utallige beretninger om personer, som tilsyneladende har levet et relativt normalt og upåvirket liv, bortset fra enkelte problemer med balancen eller udførelsen af bevægelser, selvom de stort set har manglet hele deres lillehjerne. Det førte op gennem 1900-tallet til en udbredt forestilling om, at lillehjernen i virkeligheden er stort set overflødig og strengt taget kunne undværes.

Nyere genanalyser af mange af de gamle tilfælde, såvel som mere stringente neurologiske beskrivelser af nyere tilfælde med personer, som enten er født uden lillehjerne eller har fået den kraftigt beskadiget, har imidlertid påvist, at man faktisk kan påvise en lang række symptomer, der ikke kun begrænser sig til styring af bevægelser, men også til mere avancerede mentale egenskaber.

Kombineret med en række nye opdagelser omkring lillehjernens funktion tegner disse undersøgelser et andet billede end det klassiske, hvor lillehjernen udelukkende er involveret i styring af bevægelser og i vidt omfang kan erstattes af hjernebarken i tilfælde af skader.

33

Myter hjernen.indd 33

25-08-2017 18:53:47

100 MY TER

Lillehjernen i menneskehjernen

I kraft af lillehjernens struktur, som er bygget op af et ekstremt stort antal parallelle fibre, er lillehjernen i stand til med stor præcision at afstemme vores forventninger med de signaler, vi modtager fra sanseapparatet.

Dette er af stor vigtighed for bl.a. at kunne udføre vores bevægelser sikkert og præcist og med det resultat, vi ønsker. Motoriske problemer har derfor altid været et af de tydeligste symptomer på beskadigelse af lillehjernen.

Den samme egenskab spiller imidlertid også en afgørende rolle i en lang række mere avancerede mentale egenskaber. Modsat den klassiske forestilling om lillehjernen som udelukkende ansvarlig for bevægelse og balance spiller lillehjernen dermed også en afgørende rolle for så forskellige arbejdsopgaver som sprogforståelse, rumlig orientering og abstrakt tænkning generelt.

34

Myter hjernen.indd 34

25-08-2017 18:53:48

Selvom skader på lillehjernen sjældent er livstruende i samme grad som skader andre steder i hjernen, påvirker de ikke desto mindre hele hjernens funktion. Selvom lillehjernen nok kan undværes i den forstand, at vi sagtens kan overleve uden, gør det dermed alligevel en forskel, om den er til stede eller ej.

Nr. 9

Et af hjerneforskningens dogmer er, at vores mentale egenskaber hænger uløseligt sammen med hjernens form og funktion. En relativt velfungerende hjerne er dermed en forudsætning for, at vi kan fungere normalt.

Fra tid til anden hører man imidlertid historier om personer, som tilsyneladende har levet et helt normalt liv og klaret sig forbløffende godt, selvom deres hjerne ved nærmere undersøgelse viser sig at være kraftigt reduceret, typisk som følge af tilstanden hydrocephalus, også kaldet ”vand i hovedet”.

Et af de klassiske tilfælde blev præsenteret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science i 1980 og stillede ligefrem spørgsmålet: ”Er din hjerne virkelig nødvendig?”.

I artiklen beskrives en engelsk matematikstudent med en intelligenskvotient målt til 126, hvis hjernemasse angive-

FORM OG F UNKTION

Man kan fungere normalt med kun en brøkdel af hjernen

35

Myter hjernen.indd 35

25-08-2017 18:53:48

100 MY TER

ligt var kraftigt reduceret. Et af de senere tilfælde er en fransk kontoransat tjenestemand, som med en tydeligt reduceret hjernemasse har levet et helt normalt liv med job og børn.

Historier som disse har givet anledning til vidtløftige spekulationer omkring, hvorvidt det virkelig kan passe, at alle vores mentale egenskaber er lokaliseret i selve hjernen, når man nu øjensynligt kan klare sig ganske fint stort set uden. Blandt de seneste af disse historier er en teori om, at langtidshukommelsen ikke skulle være lagret i selve hjernen, men på uforklarlig vis uden for hjernen – uden at der dog leveres nogen forklaring på, hvordan dette rent fysisk skulle tænkes at lade sig gøre.

En videnskabelig grundregel hedder, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Ser man på det faktuelle materiale bag ovenstående påstande, ser det imidlertid ud til at være omtrent lige så tyndt som den påståede hjernemasse.

Mens det blev anslået, at den engelske students hjernebark kun var få millimeter tyk, og at hans hjerne i alt kun vejede godt og vel 150 gram (ca. en tiendedel af normalvægten), er der øjensynligt aldrig blevet publiceret en videnskabelig undersøgelse af hans hjerne. Hvad angår den franske tjenestemand, var det tydeligt, at der trods den voldsomme væskeansamling var hjernemasse til stede langs kraniets ydervægge, ligesom mentale tests viste, at han vitterligt havde en nedsat IQ på 75, og i øvrigt havde haft adskillige motoriske problemer tidligere i

36

Myter hjernen.indd 36

25-08-2017 18:53:48

FORM OG F UNKTION

livet. En af de seneste artikler som fremkom med lignende påstande, er endda blevet trukket tilbage, efter at det blev afsløret, at et påstået nyt eksempel blot var baseret på genbrug af billederne fra artiklen om det ovenstående franske tilfælde uden angivelse af oprindelsen.

Sagen om franskmanden er symptomatisk for de fleste rapporterede tilfælde, som typisk afslører skjulte mentale problemer, som blot ikke falder i øjnene, før man tester dem, samt at der faktisk er hjernemasse til stede, som blot er placeret anderledes i kraniet end normalt.

De mange tilfælde af næsten normalt fungerende personer med kraftigt reduceret (eller i det mindste omfordelt) hjernemasse er utvivlsomt dybt interessante og indbyder til mere indgående studier. Indtil videre er de dog først og fremmest et bevis på hjernens utrolige evne til at omorganisere sig og tilpasse sig omstændighederne, frem for en påvisning af at den skulle være overflødig.

Nr. 10

Hjerneskader er altid permanente Op gennem det meste af 1900-tallet var det en udbredt forestilling, at hvis hjernen først blev beskadiget, var denne skade permanent og kunne ikke udbedres. Dette stemte udmærket overens med en overordnet tendens

37

Myter hjernen.indd 37

25-08-2017 18:53:48

100 MY TER

til at betragte hjernen som en stabil struktur, som ikke undergik synderlige forandringer, når den først havde nået sin voksne størrelse.

I de sidste årtier af forrige århundrede blev man imidlertid i stadig stigende grad klar over hjernens evne til at regenerere sig selv. Denne udvikling skete sideløbende med, at man fik øjnene op for, at hjernen ikke blot danner nye nervecelleforbindelser, men muligvis også helt nye hjerneceller, livet igennem (se myte 11).

Der er derfor i de senere år i stigende grad kommet fokus på, hvordan man faktisk kan hjælpe hjernen til at komme sig over en stor del af følgerne ved hjerneskade gennem forskellige former for genoptræning.

Som ved alle nye positive opdagelser er det naturligvis vigtigt at understrege, at træerne ikke vokser ind i himlen. Det er således langtfra alle hjerneskader, hjernen kan komme sig efter, hverken helt eller delvist. Særligt hvis skaden er af et betragteligt omfang eller har ramt nogle særligt vitale dele af hjernen, er det dermed ikke sikkert, at hjernen er i stand til at komme sig.

I kraft af at hjerneskader ofte er meget forskelligartede fra person til person, er det imidlertid (undtagen i meget grelle tilfælde) svært i hvert enkelt tilfælde at udelukke, at der faktisk vil kunne ske en forbedring.

Der er derfor stort set kun én måde, hvorpå det kan afgøres: ved at prøve.

38

Myter hjernen.indd 38

25-08-2017 18:53:48

Nr. 11

Der dannes nye hjerneceller hele livet igennem

FORM OG F UNKTION

Opdagelsen af at menneskehjernen danner nye hjerneceller hele livet igennem, fremhæves ofte som en af den moderne hjerneforsknings allerstørste bedrifter. Selvom de første grundlæggende studier og fund blev gjort allerede i 1960’erne, blev opdagelsen først for alvor alment kendt i 1990’erne, ikke mindst takket være en perlerække af populærvidenskabelige bøger, der levende beskrev, hvordan hjernen er i stand til at ”forandre sig selv.”

At hjernen skulle være i stand til at danne nye hjerneceller livet igennem, er blevet set som forklaring på en lang række fænomener, såsom at hjernen i vidt omfang er i stand til at komme sig efter hjerneskader, samt at vi er i stand til at lære nyt livet igennem.

At hjernen regenererer sig selv, er for så vidt ikke uhørt. Hvirveldyr som f.eks. salamandere og zebrafisk er således i stand til at genskabe store dele af deres hjerne vha. nye celler, hvis deres hjerne beskadiges.

Hos voksne pattedyr har man imidlertid hidtil kun fundet nye hjerneceller ganske få steder i hjernen: i en del af hippocampus (som er involveret i indlæring og hukommelse), i en del af basalganglierne (som er involveret i indlæring og udførelse af bevægelser) samt i lugtekolben, der hos gnavere er afgørende for at lære nye lugte at kende. I kraft af lugtesansens mindre betydning for

39

Myter hjernen.indd 39

25-08-2017 18:53:48

100 MY TER

mennesker er det endda tvivlsomt, om der også i menneskehjernen tilføjes nye hjerneceller til den sidstnævnte del af hjernen.

Selvom dannelsen af nye hjerneceller livet igennem betragtes som en af den moderne hjerneforsknings vigtigste opdagelser, stiller en række nyere undersøgelser imidlertid spørgsmålstegn ved, om denne opdagelse overhovedet har så stor betydning, som den typisk tillægges.

Mens hjernen teknisk er i stand til at danne nye hjerneceller i de ovenstående områder af hjernen, selv når vi er voksne, synes omfanget af denne produktion således at være langt mindre end antaget. Tværtimod sker der et markant fald i produktionen af nye hjerneceller efter 3-årsalderen, ligesom de relativt få celler som rent faktisk dannes i hjernen efter dette tidspunkt, primært er gliaceller frem for neuroner (myte 55).

Meget tyder dermed på, at dannelsen af nye hjerneceller i menneskehjernen slet ikke har den funktionelle betydning, som det er blevet så populært at tillægge den. Hjernens evne til at regenerere sig selv efter skade og vores evne til at lære livet igennem må i så fald skyldes andre egenskaber ved hjernen, f.eks. evnen til at skabe nye nervecelleforbindelser mellem de allerede eksisterende celler.

Hvor stor en rolle dannelsen af nye hjerneceller i hjernen spiller for hjernens funktion generelt, er der på nuværende tidspunkt formodentlig ingen, der ved med

40

Myter hjernen.indd 40

25-08-2017 18:53:48

Nr. 12

Hjernen er først færdigudviklet, når vi er i begyndelsen af tyverne

FORM OG F UNKTION

sikkerhed. Vi ved dog, at de egenskaber vi allerede har observeret og beskrevet, f.eks. evnen til at lære nyt, selvom man er langt oppe i alderen, ikke forsvinder, blot fordi den teoretiske forklaring på, hvordan det foregår, skulle vise sig at være forkert.

Vi behøver dermed ikke klynge os til forestillingen om, at hjernen kan genskabe eller gendanne sig selv for at gøre os håb om, at vi kan lære livet igennem eller have håb om at overvinde eventuelle skader. Det store og måske overdrevne fokus på hjernens evne til at danne nye hjerneceller kan derimod tjene som en kærkommen påmindelse om ikke at drage forhastede konklusioner ud af særskilte anatomiske detaljer.

Den største del af hjernens vækst foregår kort tid efter fødslen. I løbet af de første 3 til 4 år firdobler hjernen næsten sin vægt. Over de følgende godt og vel 15 år sker der derimod kun en yderligere forøgelse med ca. 25 procent. Efter 20-årsalderen vokser hjernen ikke, men reduceres snarere, både hvad angår vægt og antallet af neuroner.

Mens hjernen dermed er færdig med at vokse allere-

41

Myter hjernen.indd 41

25-08-2017 18:53:48

100 MY TER

de tidligt i livet, er der forskellige processer, som varer noget længere. Disse foregår primært i teenagealderen og det efterfølgende halve årti, hvor særligt de forreste og mest avancerede dele af hjernen færdigudvikles.

Blandt alt det som sker i løbet af teenagealderen, er, at de nervecelleforbindelser, som er opstået i den sidste del af barndommen, beskæres i antal. Til gengæld styrkes de tilbageværende forbindelser, da de i stigende grad dækkes af fedtstoffet myelin (myte 4), som sikrer, at signalerne kan sendes hurtigere og mere effektivt mellem de forskellige dele af hjernen.

Lidt groft kan man sige, at de fleste ældre børn og teenagere faktisk ofte er i stand til at ræsonnere og argumentere ligesom voksne, men at deres omtanke ofte er lidt længere tid om at sætte ind end hos os andre, mere kedelige voksne.

Denne proces forløber ikke i samme tempo i alle dele af hjernen. Blandt de dele som senest undergår denne forvandling, er den forreste del af hjernebarken, den præfrontale cortex, som anses for at være udspring for flere af vores mest avancerede menneskelige egenskaber (myte 45). Først når denne del af hjernen er færdig med denne proces, kan hjernen siges at være helt færdigudviklet.

Det sker typisk i begyndelsen og midten af 20’erne.

Man kan derfor med god ret hævde, at selvom hjernen faktisk når sin voksne størrelse relativt tidligt, er den først for alvor færdigudviklet i midten af 20’erne. Dog

42

Myter hjernen.indd 42

25-08-2017 18:53:48

med det væsentlige forbehold, at hjernen i en vis forstand aldrig er færdig med at udvikle sig, idet alle de erfaringer og minder, som vi indsamler livet igennem, lagres som forandringer i de forbindelser, der løber mellem de forskellige dele af hjernen.

Mens den grundlæggende forudsætning for, at vi kan fungere som fornuftige voksne mennesker dermed er på plads i 20’erne, er der stadig plads til både forandring og indlæring – og forbedring – resten af livet.

Use it or lose it!

En af de mest vedholdende af alle myter om hjernen er forestillingen om, at hvis man ikke udnytter en bestemt mental egenskab og derigennem aktiverer de dele af hjernen, som er ansvarlige for netop denne egenskab, så forvitrer denne del af hjernen og forsvinder til sidst helt. Med andre ord: Hjernen skrumper ganske simpelt, hvis vi ikke bruger den. Eller som man siger på engelsk: Use it or lose it! Årsagen til denne myte er utvivlsomt, at hjernen i den tidligste fase af sin udvikling faktisk er afhængig af stimulering udefra for at udvikles korrekt. Dette gælder f.eks. for sanserne: Hvis hjernen ikke modtager signaler fra sanseapparatet, vil en stor del af det område i

FORM OG F UNKTION

Nr. 13

43

Myter hjernen.indd 43

25-08-2017 18:53:48

100 MY TER

hjernen som varetager analysen af en bestemt form for sanseindtryk, enten svinde delvist bort eller begynde at varetage andre funktioner.

Mens hjernen er afhængig af signaler udefra i de første kritiske år af vores liv, er dette imidlertid ikke længere tilfældet, når denne kritiske periode først er overvundet. Om man så begynder at gå med klapper for øjnene eller på anden måde begrænser hjernens adgang til synsindtryk, så har den del af hjernen, som analyserer synsindtryk, fastlagt sin funktion og vil ikke svinde bort, blot fordi man dækker øjnene til.

Mens man stadig gennem intensiv træning kan påvirke, f.eks. hvor meget af hjernen der styrer bevægelser i en bestemt del af kroppen, er det heller ikke sådan, at den del af hjernen, som f.eks. styrer lillefingerens bevægelse, svinder bort, hvis man fikserer sin lillefinger, så den ikke længere kan bevæge sig. Selv hos personer som har fået amputeret hele lemmer, forbliver repræsentationen af disse lemmer i hjernebarken overraskende stabil.

Det er stadig sådan, at bestemte evner som man ikke har indlært tilstrækkeligt grundigt og som man ikke anvender (og dermed får genopfrisket) med jævne mellemrum, som f.eks. sit skolefransk, vil man miste med tiden.

Dette skyldes rigtignok også, at de nervecelleforbindelser som er ansvarlige for at fastholde denne viden, langsomt forvitrer. Men det betyder altså ikke, at vi mister større dele af hjernen, blot fordi vi ikke konstant og hele tiden udfordrer dem med nye og spændende opgaver.

44

Myter hjernen.indd 44

25-08-2017 18:53:48

Nr. 14

En hjernedel kan overtage en andens opgaver

FORM OG F UNKTION

Et af de væsentligste beviser på hjernens plasticitet og evne til forandring er, at en funktion, som normalt varetages af et bestemt område af hjernen, kan flytte plads, således at den i stedet varetages af andre områder af hjernen. Dette ses oftest hos personer, hvis hjerner ikke har haft mulighed for at udvikle sig normalt. De typiske eksempler er blindfødte personer, hvor den del af hjernebarken der normalt modtager indtryk fra synssansen, typisk analyserer indtryk fra følesansen. Det er således nogle af hjernens klassiske synsområder, der er aktive, når blindfødte læser blindeskrift med fingrene.

Et andet klassisk eksempel er, at hvor sprogforståelsen hos de fleste mennesker primært er afhængig af områder i venstre hjernehalvdel, kan disse sprogfunktioner overtages af de tilsvarende områder i højre hjernehalvdel hos personer, som fødes med defekter eller som tidligt i livet pådrager sig skader i venstre hjernehalvdel.

Fælles for disse eksempler er, at der er tale om tilfælde, hvor omorganiseringen af hjernen foregår relativt tidligt i livet. Når den overordnede fordeling af funktioner i hjernebarken først er faldet på plads i løbet af barndommen, falder hjernens evne til at omkode de forskellige områder af hjernen til at varetage en ny funktion markant. Det vil typisk kun være nogle af de allernær-

45

Myter hjernen.indd 45

25-08-2017 18:53:48

mest liggende dele af hjernebarken, som vil være i stand til at overtage en beskadiget funktion, som derfor også kun sjældent bliver genskabt fuldt ud.

Mens det dermed er korrekt, at en hjernedel kan overtage en andens funktion, gælder dette generelt kun tidligt i livet. Jo længere vi har levet, jo mere fastlåst bliver de forskellige funktioner og deres placering i hjernen – selvom der så godt som altid vil være en mindre del af hjernens plasticitet bevaret.

100 MY TER

Nr. 15

Hjernen bliver mindre med alderen Menneskelivet fremstilles ofte som et langt, uundgåeligt forfald. Når vi først har toppet fysisk i slutningen af teenageårene og mentalt i det følgende årti, går det ned ad bakke resten af livet.

Selvom der er al mulig grund til at betvivle, om den unge, friske hjerne nødvendigvis også medfører, at dens ejermand er klogere eller mere vis end indehaveren af den ældre og mere modne variant, gælder det samme for så vidt også for hjernen: Aldrig så snart er de processer, som former hjernens form og struktur ved at være færdige, før forfaldet begynder: Hjernen skrumper og bliver mindre, sådan at den, når vi er i vores 80’ere, har mistet mere end 10 procent af sin masse. Antallet af neuroner

46

Myter hjernen.indd 46

25-08-2017 18:53:48

FORM OG F UNKTION

falder også støt hen over livet med i alt ca. 10 procent fra vi er 20 år gamle, til vi fylder 90.

Finder man dette både trist og sørgeligt eller frygter for, hvordan det dog skal gå, når hjernen undergår disse uundgåelige forandringer, er der to ting man kan trøste sig med: Den ene er, at der ikke nødvendigvis er nogen direkte sammenhæng mellem hjernens størrelse eller antallet af neuroner, og hvor klog man er. Det er med andre ord faktisk muligt at blive klogere på livet i løbet af livet, selvom hjernen rent kvantitativt bliver mindre.

Den anden er, at ovenstående udelukkende er statistiske gennemsnit. Selvom det formodentlig sker for os alle, at hjernen reducerer sin størrelse med alderen, er det ikke ensbetydende med, at vi automatisk og uundgåeligt krydser en magisk grænse, der forvandler os til funktionelle idioter.

Hvad angår hjernens absolutte antal af hjerneceller, synes alderen heller ikke altid at være den afgørende faktor: I en af de mest grundige undersøgelser af alderens effekt på antallet af neuroner i hjernen blev det største antal neuroner således fundet hos en mand i 70’erne.

47

Myter hjernen.indd 47

25-08-2017 18:53:48

Nr. 16

100 MY TER

I antikken troede man, at vi tænkte med hjertet Blandt de mere sejlivede myter om antikkens og middelalderens forestillinger om hjernen er den, at man troede, at det var hjertet og ikke hjernen, som var centrum for vores tankeaktivitet. Vi ser stadig spor af denne forestilling i vores dagligdags sprog, når vi opfordres til at ”tænke med hjertet” frem for med hjernen, selvom dette strengt taget er en simpel umulighed.

I virkeligheden vidste de fleste antikke tænkere udmærket, at det var hjernen, som er centrum for vores tankevirksomhed. Den mest betydningsfulde undtagelse var filosoffen Aristoteles, som primært anså hjernen for at være ansvarlig for at køle blodet fra hjertet ned. På trods af Aristoteles’ enorme indflydelse på både den arabiske og europæiske tænkning op gennem middelalderen slog dette synspunkt imidlertid aldrig for alvor igennem.

Forestillingen om hjertet som centrum for vores tænkning er dog ikke grebet ud af den blå luft. De mest udbredte forestillinger om menneskets mentale evner og sjælens bolig i mennesket, beroede på nogle relativt tågede forestillinger om særlige ”ånder”, der spredtes med kroppens blod. Disse forestillinger blev bl.a. populariseret af den romerske læge Galen og videregivet fra de arabiske lærde til middelalderens kirkeskoler. Disse ånder mentes rigtignok at udspringe fra hjertet, men det

48

Myter hjernen.indd 48

25-08-2017 18:53:48

FORM OG F UNKTION

49

Myter hjernen.indd 49

25-08-2017 18:53:49

100 MY TER

var nu i hjernen, at man mente, de havde deres virke. De forskellige ånder blev således placeret i hjernens væskefyldte hulrum, ventriklerne, der i dag anses for at være af mindre betydning for hjernens overordnede funktion.

Blandt de første til at gøre op med forestillingen om, at ånderne spredtes fra hjertet, var Thomas Willis, der i 1600-tallet beskrev, hvordan de i stedet opstod i selve hjernemassen. Selvom der endnu skulle gå en del tid, før hele forestillingen om ”ånder” i hjernen var endeligt lagt i graven til fordel for en mere nutidig forståelse af hjernens funktion, var fokus dermed flyttet over på selve hjernemassen.

I størstedelen af den vestlige idéhistorie har man således fokuseret på hjernen som centrum for vores tankevirksomhed. Det man primært tog fejl af, var dermed ikke, hvilken del af kroppen vi tænker med, men derimod hvilke dele af hjernen som har den afgørende betydning for vores tænkning.

Nr. 17

Vores mentale egenskaber afspejler sig i kranieformen En af hjerneforskningens helt store luftkasteller i 1700-­ tallet var forestillingen om, at man alene ud fra kraniets form kunne se, hvilke mentale egenskaber en bestemt

50

Myter hjernen.indd 50

25-08-2017 18:53:49

FORM OG F UNKTION

person besad. Denne forestilling viste sig at være aldeles sejlivet, og den blev på trods af tidlig og hårdhændet kritik først for alvor fejet definitivt af banen i takt med den moderne hjerneforsknings udvikling i løbet af 1900-tallet. Siden da er denne såkaldte frenologi blevet til et af ærkeeksemplerne på en forestilling om hjernen, som er decideret vildledende.

Når frenologien er blevet så kraftigt kritiseret, hænger det sammen med, at den opdeling af hjernens områder i forskellige funktioner, der mentes at kunne aflæses som buler på kraniet, var baseret på relativt løse forestillinger, som ophavsmanden Franz Joseph Gall havde gjort sig, f.eks. at store tyrenakker skulle være et tegn på en særlig kraftig seksuel drift, som derfor måtte være beliggende i lillehjernen.

Den grundlæggende tanke at kraniets form skulle kunne afspejle størrelsen af forskellige områder i den underliggende hjerne og dermed indirekte visse af vores mentale egenskaber, er dog som udgangspunkt ikke helt så absurd, som ovenstående eksempel lader antyde. Den viser sig blot i praksis at være forkert, hvis man rent faktisk undersøger sagen.

Kraniets form har generelt meget lidt at gøre med hjernens form. Man kan faktisk ikke engang se på kraniets størrelse, hvor stor den underliggende hjerne er. Der følger dermed ikke per automatik en stor hjerne med et stort hoved og derfor heller ikke særligt veludviklede mentale egenskaber. Eller som man sagde i forbindelse

51

Myter hjernen.indd 51

25-08-2017 18:53:49

med datidens kritik af frenologien: Man kan ikke måle folks intelligens på størrelsen af deres hat!

Kraniets ydre form fortæller generelt meget lidt om hjernen indeni. Hvis man vil forstå, hvordan hjernen fungerer, bliver man nødt til at se på det, som befinder inden i kraniet.

Nr. 18

100 MY TER

Vi bruger kun 10 procent af vores hjerne Forestillingen om, at vi kun bruger ti procent af vores hjerne (eller af vores ”hjernekapacitet”, hvad det så skulle være for en størrelse), er utvivlsomt den mest udbredte af alle hjernemyter. Lad det derfor være sagt med det samme: Det er noget vås.

Myten om de ti procent har efterhånden været modsagt og tilbagevist så mange gange og så grundigt i et utal af artikler og bøger (heriblandt første bind i denne serie, 100 myter om sundhed og sygdom af Kim Bartholdy og Andreas Hoff, myte nr. 10, side 51-52), at det næsten kan virke anmassende at trække læseren gennem det hele en gang til.

Der findes et utal af forklaringer på, hvordan myten kan være opstået: En mulig forklaring er en gammel teori om, at hjernebarken indeholdt store områder uden

52

Myter hjernen.indd 52

25-08-2017 18:53:49

FORM OG F UNKTION

nogen synlig funktion (som ironisk nok omfattede nogle af de områder, f.eks. i den præfrontale cortex (myte 45), som i dag anses som afgørende for vores mest avancerede tankeprocesser); en anden forklaring drejer sig om, at hjernen indeholder ti gange så mange gliaceller som neuroner (myte 56). Myten udspringer muligvis af en misforstået fortolkning af udtalelser fra den amerikanske psykolog William James helt tilbage i slutningen af 1800-tallet, mens en del af ansvaret for dens udbredelse (med urette) er blevet placeret hos Albert Einstein, hvis stakkels hjerne har måttet gå så grueligt meget igennem (myte 19).

Hvorom alting er, så finder man allerede fra begyndelsen af 1900-tallet utallige eksempler på annoncer og kampagner, som fremhæver, hvordan ”videnskaben har vist”, at vi kun bruger ti procent af vores hjerne – og som naturligvis alle forsøger at sælge hver deres løsning på, hvordan man kan øge denne andel markant.

Uanset hvor myten stammer fra, og uanset hvilke påstande der gennem tiderne er blevet hevet frem i forsøget på at give indtryk af, at der er tale om et videnskabeligt faktum, er og bliver forestillingen om, at vi kun bruger ti procent af vores hjerne imidlertid det pure opspind.

Dette har dog ikke på nogen måde forhindret myten i at finde vej til et utal af mere eller mindre upålidelige selvhjælps- eller managementbøger, ligesom den efterhånden er blevet brugt som omdrejningspunkt for handlingen i bøger og film.

53

Myter hjernen.indd 53

25-08-2017 18:53:49

100 MY TER

Lad os derfor blot for en ordens skyld slå helt fast: Langt det meste af hjernen er aktiv langt det meste af tiden. Hvilke dele af hjernen der er mest aktive, afhænger naturligvis af de opgaver, vi udfører. Ikke desto mindre er det meste af hjernen involveret i langt det meste af det, vi foretager os. Der findes dermed ikke store områder, der ligger brak og kun venter på, at den første, den bedste hjernecoach skal hjælpe os med at udvide vores mentale kapacitet. Vi har ikke noget ”uopdaget potentiale” i hjernen, som vi bare kan prikke hul på og pludselig blive ti gange klogere eller smartere, end vi var i forvejen. Det er løgn og bedrag.

Når myten om de ti procent har kunnet leve uforstyrret videre på trods af de mange forsøg på at mane den endegyldigt til jorden, så skyldes det formodentlig, at den opfylder et vigtigt behov: Behovet for at føle, at vi vil kunne få mere ud af vores hjerne, end vi gør i dag.

Myten om de ti procent passer således som fod i hose til selvudviklingslitteraturens evindelige præk om, hvordan vi kan optimere os selv, som igen passer perfekt ind i tidens fremherskende ideologiske forestilling om, at vi alle er nødt til at effektivisere os selv og vores hjerner for at kunne følge med samfundets stigende krav.

Selvom det er fristende at se myten om de ti procent som et udtryk for en ny selvforbedringskultur, som også kommer til udtryk i de mange tomme løfter om velsignelserne ved hjernetræning (myte 74) eller forskellige måder at påvirke hjernen kemisk eller magnetisk, må

54

Myter hjernen.indd 54

25-08-2017 18:53:49

FORM OG F UNKTION

man konstatere én ting: At denne tendens ikke er noget nyt, men som minimum kan spores tilbage til starten af 1900-tallet.

Så længe denne trang til at ville forbedre hjernen eksisterer, vil myten om de ti procent formodentlig leve videre. Det er historien om en myte, der kort sagt er for god til at dø – og som derfor har vist sig resistent overfor enhver form for fakta og tilbagevisning baseret på reel viden om hjernen.

Skal myten om de ti procent overhovedet kunne bruges til noget, er det således som et uvelkomment eksempel på, hvor villige vi mennesker er til at tro på selv det mest håbløse vrøvl. Så længe det bekræfter os i vores forestillinger om, hvordan tingene burde hænge sammen eller kan bruges som argument for at blive ved med at opfatte tingene på den måde, vi allerede har besluttet os for, så fortsætter vi.

For mig personligt står myten om de ti procent som en sørgelig påmindelse om, hvor svært det kan være at udrydde selv helt åbenlyse misforståelser, når de bestyrker folk i noget, de gerne vil tro på. Jeg gør mig derfor heller ingen illusioner om, at jeg skulle have held med at slå denne sejlivede myte ihjel. Men man kan jo håbe.

55

Myter hjernen.indd 55

25-08-2017 18:53:49

Nr. 19

100 MY TER

Albert Einstein havde en helt speciel hjerne Videnskabens historie er spækket med fortællinger om helte, som har udfordret grænserne for den menneskelige erkendelse: Newton, Darwin, Bohr eller von Helmholtz. Listen er lang og fyldt med koryfæer, som på hver deres måde har bidraget til det videnskabelige verdensbillede.

Blandt alle disse berømtheder er der dog ét navn, som stikker særligt ud: Albert Einstein.

Einstein var ikke blot en dygtig videnskabsmand, men blev også hurtigt en verdensberømt personlighed, som alle kendte – og stadig kender. Hvad angår hans videnskabelige bedrifter, beror de primært på hans evne til at forestille sig universet på en helt anden måde, end hans forgængere og samtidige hidtil havde været i stand til.

Ville det ikke være fantastisk, hvis man kunne se ind i Einsteins hjerne og måske afsløre, hvad det var, der gjorde ham til noget ganske særligt?

Denne utopiske drøm blev forsøgt gjort til virkelighed, da Einsteins hjerne blev udtaget efter hans død af patologen Thomas Harvey. Efter eget udsagn efter at have indhentet tilladelse fra sønnen Hans Albert. Det har familien dog senere benægtet.

Selvom Harvey udtog hjernen med det formål at undersøge den for særtræk, der kunne forklare Einsteins

56

Myter hjernen.indd 56

25-08-2017 18:53:49

FORM OG F UNKTION

særlige evner, tog det 30 år, før det første studie af Einsteins hjerne blev publiceret. Der var tale om et studie, som angiveligt påviste, at et bestemt område i den bageste del af Einsteins hjernebark indeholdt en højere procentdel af gliaceller i forhold til neuroner end i 11 udvalgte kontrolhjerner. Et andet studie pegede på, at mens Einsteins præfrontale cortex (myte 45) ikke var større end gennemsnittet, var neuronerne her pakket tættere end normalt.

Harvey selv fik tillige publiceret et studie, som angiveligt viste, at den bageste del af Einsteins hjerne var forstørret med op til 15 procent, og at en bestemt fordybning i denne del af hjernen, som man fra andre studier ved har en betydning for matematiske evner, havde en usædvanlig form i Einsteins hjerne.

Baseret på 14 fotografier taget af Einsteins hjerne, før Harvey skar den op (se nedenfor), har forskere endvidere fundet, at de områder i hjernebarken, som er ansvarlige for bevægelse af hænder og mund, var forstørret – hvilket de noget overraskende kobler til Einsteins selvpåståede evne til at tænke i billeder og forestillede bevægelser. Andre har påstået at kunne påvise tydelige træk, som menes at hænge sammen med Einsteins evner til at spille violin.

Fælles for alle disse studier er imidlertid, at de lider af alvorlige metodiske problemer. Problemer som primært hænger sammen med, at det er stort set umuligt at sige noget fornuftigt om hjernens funktion ud fra en

57

Myter hjernen.indd 57

25-08-2017 18:53:49

100 MY TER

enkelt menneskehjernes udseende – i særdeleshed uden på forhånd at have gjort sig forestillinger om, hvad man forventer at finde.

Har man ikke på forhånd udvalgt, hvad man præcist vil undersøge, er sandsynligheden overvældende høj for, at de forskelle, man observerer, ganske enkelt skyldes tilfældigheder eller naturlig variation uden nogen funktionel betydning. De særtræk, som er blevet fremhævet som særlige for Einsteins hjerne, er i øvrigt langtfra så særlige, som de gøres til, men kan genfindes i en lang række andre menneskehjerner.

Hvis de alene kunne forklare Einsteins geni, ville verden kort sagt flyde over med Einstein’er.

På trods af ovenstående problemer lever myterne om Einsteins helt særlige hjerne videre. Det gælder ikke mindst ovennævnte studie af forholdet mellem gliaceller og neuroner i Einsteins hjerne, som stadig hyppigt fremhæves, selvom det faktum, at det påståede forhold kun kunne påvises i et enkelt af de undersøgte områder af Einsteins hjerne, tyder kraftigt på, at der var tale om et tilfældigt fund. Jeg har sågar selv for et par år siden oplevet en fremtrædende specialist inden for området bruge Einsteins hjerne som et argument for gliacellernes betydning for vores tænkning.

Studiet af Einsteins hjerne skriver sig ind i en lang tradition for at studere såkaldte ”elitehjerner” for at finde særtræk, som kan forklare, hvad der adskiller et geni fra os andre almindelige dødelige. En tradition som top-

58

Myter hjernen.indd 58

25-08-2017 18:53:49

FORM OG F UNKTION

pede ved den moderne hjerneforsknings fødsel omkring slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, hvorefter den imidlertid aftog i takt med, at det blev mere og mere tydeligt, hvor kompleks hjernen egentlig er, og hvor lidt man faktisk kan udlede af simple forskelle i hjernestruktur.

Einstein er dog øjensynligt en sådan berømthed, at det er svært at stå for fristelsen.

Historien om Einsteins hjernes efterliv er i øvrigt en helt surrealistisk fortælling i sig selv.

Efter at have fotograferet hjernen, skar Harvey den op i 240 forskellige tern, som blev indlejret i celloidin, et hårdt, gummiagtigt konserveringsmedium. Knapt en tredjedel af disse tern sendte han rundt til en række forskellige hjerneforskere. Resten beholdt han for sig selv.

De blev opbevaret i to store glasbeholdere, som fulgte ham fra job til job helt frem til 1988, hvor han mistede sin ret til at udøve medicin og i stedet måtte ernære sig som fabriksarbejder.

For snart tyve år siden, i 1998, leverede han endelig de tilbageværende 170 tern tilbage til det hospital, hvor han i sin tid foretog obduktionen af Albert Einstein. Inden da havde hjernen imidlertid været med som bagsædepassager på en køretur på tværs af USA, fra New Jersey til Californien, hvor Harvey skulle besøge Einsteins barnebarn, Evelyn. En tur, som blev beskrevet af den amerikanske forfatter og journalist, Michael Paterniti, der havde tilbudt sig som chauffør, først i en prisbelønnet

59

Myter hjernen.indd 59

25-08-2017 18:53:49

100 MY TER

avisartikel og senere i en bog som udkom på dansk i 2001 med titlen Chauffør for Albert Einstein.

Lader vi Einsteins hjerne hvile i fred, er det mere overordnede spørgsmål, om den form for heltedyrkelse som Einstein og lignende koryfæer er mål for, overhovedet er hensigtsmæssig?

Det er selvfølgelig oplagt at drømme om, hvad Einstein ville have kunnet bidrage med, hvis han stadig levede i dag: Om han ville have kunnet revolutionere hele vores verdensforståelse endnu engang, sådan som han gjorde det i de første årtier af det tyvende århundrede.

Den barske sandhed er imidlertid, at Einstein allerede i sin egen levetid for længst var gået bagud af dansen. De sidste år af sit liv arbejdede han således på en samlet feltteori, som aldrig blev færdiggjort – og som af de fleste andre fysikere, dengang som nu, opfattes som en blindgyde. Som det gerne fremhæves, ved en nogenlunde ambitiøs fysikstuderende i dag formodentlig mere om konsekvenserne af Einsteins relativitetsteorier, end Einstein selv nogensinde forstod, takket være de mellemliggende års intense forskning på området.

Man kan derfor næsten ikke lade være med at stille sig selv spørgsmålet, hvad Einstein selv ville have tænkt om hele denne mærkværdige historie?

Det kan vi naturligvis ikke vide. Ifølge legenden kunne den sygeplejerske, som var på vagt, da Einstein døde, ikke tale tysk, og hans formodede sidste ord er derfor (i modsætning til hans hjerne) ikke bevaret. Angiveligt

60

Myter hjernen.indd 60

25-08-2017 18:53:49

havde Einstein det dog ikke særligt godt med sin berømmelse, som han aldrig helt faldt til ro med, og han havde derfor efterladt instruktioner om, at hans jordiske rester skulle kremeres og spredes på et hemmeligt sted for netop at undgå overdreven genidyrkelse. Kan dette verificeres, var det måske på tide at overveje, om man skulle opfylde dette ønske?

Om ikke for andet så for at få sat en stopper for de mange løse spekulationer, Einsteins hjerne gennem tiderne har været årsag til.

FORM OG F UNKTION

61

Myter hjernen.indd 61

25-08-2017 18:53:50