Ammmebogen

AMMEBOGEN

AMMEBOGEN

En psykobiologisk forståelse

Mette Kjær Busk

Dion Sommer

FADL’s Forlag

AMMEBOGEN

En psykobiologisk forståelse

Mette Kjær Busk & Dion Sommer 1. udgave, 1. oplag © FADL’s Forlag, København, 2024 ISBN 978-87-94207-87-4

Forlagsredaktion og projektledelse: Joachim Sømark Tekstredigering: Argiro Hay Baltzis Omslag: Julie Panton Grafisk tilrettelæggelse: Anne-Mette Thomsen, Grafiliokus.net Tryk: ADverts Printed in Latvia, 2024

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Tak til Ammenet for gennemlæsning af manuskriptet og værdifuld sparring.

FADL’s Forlag

Blegdamsvej 26 2200 København N

Besøg os på www.fadlsforlag.dk Eller skriv til redaktion@fadlsforlag.dk

Indhold

Introduktion ..........................................................................9

1 | Ammelandskabets psykobiologiske fagsyn ............17

Dyaderne og triaden i den nydannede familie ................19

Transaktionsforståelse og dynamisk systemteori .........20

Epigenetikkens psykobiologi .............................................23

Definition og afklaringer ......................................................................23

Psykobiologi på modelniveau ............................................................24

Epigenetik på mikroniveau .................................................................25

Berøringens psykobiologiske magi ...................................27

Babyens gryende kompetencer ...........................................31

2 | Amningens biologiske, psykologiske og psykobiologiske dimensioner ...............................................35

Definition af amning ...........................................................35

Brystmælk ............................................................................37

Amning – en dyadisk mor-barn-transaktion ..................39

Prolaktin, amning og moderlig sensitivitet ..................................40

Hud-mod-hud-kontakt i mor-barn-dyaden ....................................41

Oxytocins rolle ........................................................................................43

Konklusion ............................................................................45

3 | Ammeforløbet: Mor-baby-far-triadens epigenetiske processer.......................................................................49

Amningens epigenetik ........................................................49

Den gyldne time – et epigenetisk åbent vindue..............52

4

Biologisk kontra psykobiologisk faderforskning...........92

Konklusion ............................................................................93

6 | Amningens psyko-biologi – en samlende model ......97

Amningens psykobiologiske relationer – en model .......97

Amning som en dynamisk transaktionel proces .........................98

Hormonelt aftryk i babyen som epigenetisk beskyttelse .......100

Reduceret eller manglende hud-mod-hud-kontakt ...................101

Mor- og fosterstress, epigenetik og beskyttelse ..........................101

Betydningen af fædres taktile nærkontakt til baby ...................102

Partnerrelationens dyadiske gensidighed ....................................103

Epigenetik og forældresensitivitet .................................104

Konklusion ..........................................................................105

7 | Amning i en fagfunderet praksis ............................109

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til praksis ................109

Hud-mod-hud-kontakten ..................................................110

Epigenetikken og oxytocins betydning for praksis ....................111

Psykosociale faktorer – self-efficacy og motivation .....113

Ammeetablering med fokus på self-efficacy, motivation og netværksstøtte ........................................................................................115

Faderinvolvering bør fremmes i praksis .........................117

Fra dyader til triadefællesskab ..........................................................118

Styrk praksis med en fælles begrebsforståelse .............120

En ikke-statisk forståelse af amningens dynamiske dimensioner ...........................................................................................121

Konklusion ..........................................................................123

Efterord ...............................................................................127

Af ammekonsulent Karen Bøhrnsen og uddannelsesleder

Signe Amalie Pålsson Nordsted, Forældre og Fødsel

Litteratur.............................................................................129

Stikord .................................................................................137

Introduktion

Når det første lille menneskebarn kommer til verden, fødes en familie. Denne bog handler om amning og dens mangefacetterede betydning for den lille familie, der her tæller både barn, mor og far. Som vi skal se, skaber vellykket amning en lang række positive konsekvenser – fra de vigtige biologiske og ernæringsmæssige til de psykologiske og sociale – og tilbage igen. Men hermed ligger ikke noget krav om, at alle mødre absolut skal amme deres barn. For nogle kan amning være forbundet med så store vanskeligheder, at amning ikke er tilrådelig. Vi følger her Sundhedsstyrelsen (2023), der skriver:

”Kvinden skal føle sig respekteret og have støtte til at stoppe, hvis hun beslutter ikke at amme. Ingen må holde op med at amme, fordi de har fået forkert eller mangelfuld vejledning om amning – og ingen skal amme, fordi de føler sig presset til det. Omsorgen fra sundhedspersonalet skal tage udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation” (s. 8).

Budskabet til de sundhedsprofessionelle, f.eks. jordemoderen, sundhedsplejersken, lægen og/eller sygeplejersken, er derfor, at hvorvidt man tilråder amning eller ej, må afvejes i den konkrete situation. Barnet kan da også få den sunde brystmælk, ved at mor malker ud, og forældrene bruger sutteflaske, hvis amning af forskellige grunde ikke er mulig. Som vi også skal se i denne bog, kan de første nære og vigtige dyaderelationer mellem mor/barn samt far/barn etableres på flere måder. Eksempelvis gennem nær hud-mod-hud-kontakt og taktile berøringer og strygninger.

Det aktiverer en række epigenetiske og hormonale processer, der ”babysensitiverer” både kvinden og manden (dette kommer vi til og uddyber senere). Det er ikke for ingenting, at vi i et kommende afsnit kalder taktil stimulation for ”berøringens psykobiologiske magi”. Hertil kommer de første visuelle signaler, som det så godt som nyfødte barn reagerer på, grundet dets ekstremt tidlige imitationsevner. Forskning viser, at smiler f.eks. far til sin 12 dage gamle baby, så smiler det spontant igen. Viser far et forbavset ansigt med åben mund, så reagerer barnet med vidtåben mund. Rækker han tunge, gør den lidt over en uge gamle baby det samme (Sommer, m.fl., 2022, kapitel 2). Desuden viser forskning, at nyfødte er særligt opmærksomme på menneskestemmens tonalitet. De forstår naturligvis ikke det semantiske indhold eller ordenes betydning. Men de reagerer f.eks. med uro og gråd på vrede

stemmers høje tonalitet, og med ro på dæmpede, relativt lysere stemmer (Sommer, m.fl., 2022). Kombineres det med ”berøringens psykobiologiske magi” – hvor eksempelvis de to centrale dyader MOR BABY og FAR BABY ligger hud-til-hud, med øjenkontakt og afdæmpet tale – igangsættes helt centrale sociale og følelsesmæssige udviklingsprocesser.

De vigtige dyaderelationer mellem mor/barn samt far/barn kan derfor godt etableres, uden at det forudsætter amning. Men det er veldokumenteret, at amning har en lang række positive konsekvenser (se Sundhedsstyrelsen, 2023). Som vi skal se i kapitel 2, indeholder eksempelvis modermælken en række stoffer, der er vigtige for spædbarnets sundhed og start på livet. Brystmælk er en kompleks sammensætning af proteiner, immunceller, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler, som understøtter udviklingen af barnets organer og ernærer barnet. Ydermere indeholder brystmælk også forskellige enzymer, hormoner og mikroorganismer, der både har indflydelse på barnets fordøjelse samt understøtter barnets immunforsvar og udvikling.

Hvorfor denne bog?

Vi supplerer – men udvider og uddyber tillige fagligt – Sundhedsstyrelsens (2023) helt centrale og meget praksisbrugbare ”Amning – en håndbog for sundhedspersonale”. Denne bogs faglige udvidelse og uddybning inkluderer både en empirisk baseret og en teoretisk begrebsforståelse af amningens biologiske, psykologiske og sociale kompleksitet. På fagligt utraditionelt vis dybdeborer bogen i, hvordan biologiske, psykologiske, sociale dimensioner og processer konstant påvirker og ændrer hinanden. I et traditionelt fagsyn anskues biologi og psykologi ellers som to adskilte entiteter. De interagerer nok, men ændrer ikke på hinanden. Ny epokegørende empirisk forskning gennem de seneste cirka 15-20 år viser dog, at dette paradigme i flere henseender står for fald, da der er dokumenteret adskillelige psykobiologiske sammenvævede koblinger og transaktioner. Eksempelvis er det grundlæggende påvist, at en lang række miljøpåvirkninger både kan ”tænde” og ”slukke” for gener (se kapitel 1). Det vil sige, at f.eks. ammemiljøets kvalitet omkring den nybagte familie, som vi skal se mange eksempler på senere, også påvirker helt ned på og ind i celle- og genniveau. Denne epokegørende indsigt er indgået i det, som nu samlet benævnes som en psykobiologisk udvikling (se f.eks. Grønbæk & Sommer, 2019; Lux, 2011; Champagne, 2010; Champagne, 2018).

Det er en tilgang, som bygger bro over den ”cartesianske kløft”1, hvor psyke altid står i modsætning til soma, og arv er modpol til miljø. På engelsk omtales sidstnævnte ”nurture versus nature”. Her skriver en førende psykobiologisk forsker, Frances Champagne, i lyset af mange empiriske studier i

molekylærbiologi imidlertid dette: ”Nurture via Nature, rather than Nature versus Nurture, has transitioned from a compelling concept to a biological reality” (2018: 377). Udover at dette er et fagsyn om amningens kompleksitet, har dette nysyn langt videre konsekvenser. Psykobiologien indskriver faktisk en ny ontologi2 om mennesket, og har dermed også store almenfaglige og filosofiske konsekvenser.

1. Filosofisk set går det tilbage til René Descartes’ dualistiske opfattelse af sindet og kroppen. Sindet/psyken er immateriel og kroppen/soma er materiel,lige som naturen og alle dens elementer er materielle. Denne dikotomitænkning har haft enorm indflydelse, og har det fortsat i dag. F.eks. hedder det henholdvis naturvidenskab og lægevidenskab versus humaniora og samfundsvidenskab (herunder psykologi), etc.

2. Ontologi refererer til menneskets væren i verden. Eksempelvis hvad det vil sige at være menneske samt relationen mellem krop og sind. Psykobiologien udgør en markant ny ontologi om mennesket med dets forhold til krop/biologi-miljø, indre psykologiske miljø og eksterne miljø.

Bogens indhold

Kapitel 1: Ammelandskabets psykobiologiske fagsyn

Her grundlægges bogens faglige, teoretiske fundament. Først introduceres ansigt-til-ansigt dyadiske og triadiske grupper i den nydannede familie. Hernæst forklares den lille families samspil med en såkaldt transaktionsforståelse og dynamisk systemteori (DST). Derefter følger afsnit om epigenetik, definitionen af denne og dens enestående nye bidrag til den psykobiologiske forståelse. Epigenetikken præsenteres herefter på såkaldt ’modelniveau’. Det vil sige fra genetisk niveau, neural aktivitet, psykologisk organisering samt ekstern miljøpåvirkning. Derefter følger afsnittet om epigenetikkens samspil med miljøet på ’mikroniveau’, dvs. DNA-niveau. Dernæst kommer et afsnit om berøringens psykobiologiske magi og slutteligt et afsnit om den nyfødte samt babyers gryende kompetencer.

Kapitel 2: Amningens biologiske, psykologiske og psykobiologiske dimensioner

Første del af kapitlet definerer amning, samt hvordan amning skal forstås ud fra det psykobiologiske paradigme. Det biologiske perspektiv handler om selve brystmælkens indhold og dens forskellige typer. Herefter kommer en præsentation af hormonerne, prolaktin og oxytocin, der indvirker på amning. Kapitlets anden del omhandler det psykologiske perspektiv på amning og de første nære moder-barn-samspil, herunder hud-mod-hud-kontakten, samt hvordan de nære taktile berøringer psykobiologisk påvirker både barn og mor rent psykobiologisk.

Kapitel 3: Ammeforløbet: Mor-baby-far-triadens epigenetiske processer

I bogens tredje kapitel anvendes empiri indledningsvist til at argumentere for, hvorfor amning er helt central at forstå i et epigenetisk perspektiv. Derefter undersøges epigenetikken med fokus på oxytocin, da dette hormon er betydningsfuldt for ammeetableringen. Kapitlet afsluttes med at vise, hvordan epigenetikken dynamisk påvirker hele MOR BABY FAR-triaden, samt hvilken betydning dette har for ammeetableringen.

Kapitel 4: Amning i et psykologisk perspektiv

Kapitlet vil indledningsvist præsentere empiri om self-efficacy og amning, som vil danne grundlag for det følgende afsnit om ammerelateret self-efficacy.

Her defineres self-efficacy i relation til amning, og betydningen af self-efficacy for ammeforløbet vil ligeledes blive klarlagt og diskuteret. Det efterfølgende afsnit handler om begrebet motivation, samt hvordan forskellige motivationstyper og selvregulering kan påvirke et ammeforløb. Kapitlets sidste afsnit tager udgangspunkt i empiri omkring betydningen af to typer social støtte for amning. Først handler det om effekten på self-efficacy af kvindens/moderens sociale netværk, herunder partnerens holdninger til amning, adfærd og støtte. Til slut handler det om såkaldte negative efterfødselsreaktioner – også kaldet henholdsvis maternity og paternity blues, hvor vi også kommer ind på forekomsten af egentlig fødselsdepression hos både mødre og fædre.

Kapitel 5: Fædres påvirkning af ammeforløb

Dette kapitel handler om fædres påvirkning på både den nyfødte samt på ammeforløbet. Første del fokuserer på forskningen i hud-mod-hud-kontakt i FAR BABY-dyaden. Hvad sker der psykobiologisk her, og hvordan påvirker dette moderen og hendes ammeforløb? Herefter følger et overblik over forskningen om decideret faderinvolvering og amning. Hvad siger forskningen her? Noget tyder på, at fædre, der involverer sig meget – både under graviditeten og efter fødslen – påvirker både barn og mor positivt. Men trods denne viden, er faderforskningen desværre endnu relativ sparsom. Derfor kan det være vanskeligt at give et entydigt svar på, hvad sammenhængene egentlig er mellem faderinvolvering og amning. For at afhjælpe dette vil vi argumentere for nogle vigtige sammenhænge mellem faderinvolvering og amning. Det gør vi gennem en kritisk diskussion og vurdering af den eksisterende, og stærkt biologisk orienterede, forskningslitteratur.

Kapitel 6: Amningens psykobiologi – en samlende model

Fundamentet for dette kapitel er en udarbejdet figur, der grafisk viser de psykobiologiske sammenhænge og forbindelser mellem mor, far og barn i et ammeperspektiv. Første del af kapitlet gennemgår rationalet bag figuren med udgangspunkt i Grønbæk & Sommers figur 1.3. ”Integrativ psykobiologisk model” i kapitel 1. Derefter vil de psykobiologiske relationer mellem epigenetik, motivation, self-efficacy og social støtte blive indsat i figuren. Til at forklare de enkelte parametre i figuren inddrages bogens tidligere kapitler. Kapitlet afsluttes med en diskussion om graden af epigenetikkens indvirkning på ammeetableringen. Diskussionen tager udgangspunkt i forældresensitivitet, og hvordan dette indvirker på de neurale aktiviteter hos mor og far.

Kapitel 7: Amning i en fagfunderet praksis

Bogens sidste kapitel er et kapitel om amning i praksis. Her samles de øvrige kapitler med udgangspunkt i at kunne bidrage til en teoribaseret praksis på

området, med afsæt i Sundhedsstyrelsens (2023) anbefalinger. I den forbindelse har vi udvalgt følgende hovedtemaer: 1) hud-mod-hud-kontakt, 2) psykosociale faktorer, 3) faderinvolvering og 4) fagprofessionelles betydning for familiens ammeforløb. Hvert tema gennemgås med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens praksis, hvorefter vi vil tydeliggøre, hvordan denne bogs faglige fundament både kan støtte, udvide og fagligt forklare den nuværende praksis. Dernæst vil kapitlet redegøre for, hvordan det transaktionelle perspektiv kan bruges i praksis, herunder hvordan fagprofessionelle f.eks. kan anvende det dynamiske og transaktionelle perspektiv til at opnå en større forståelse af deres rolle mhp. en vellykket ammeetablering.

Bogens målgrupper

Bogen er primært målrettet fagprofessionelle, herunder sundhedsplejersker, sygeplejersker og jordemødre m.fl., hvor viden om amning er essentiel. Bogens helt nye psykobiologiske helhedsforståelse bidrager endvidere til både en teoretisk og empirisk faglig forståelse af amningens kompleksitet. Det er vigtigt, at de fagprofessionelle er opdaterede inden for ammeområdet for at klæde dem bedst muligt på til at oplyse og rådgive den nybagte familie om amning til gavn for både mor, baby og far. Bogen er således rettet mod fagprofessionelle i praksis. Bogen vil også kunne læses af studerende med interesse for amning og psykologi samt psykobiologi; f.eks. sygeplejerske- og jordemoderstuderende, studerende på specialuddannelsen til sundhedsplejerske eller bachelor- og kandidatstuderende på psykologistudiet. Bogen henvender sig desuden til alle med interesse i og behov for at blive opdateret på amning generelt.

Bogens målgrupper