Andre bøger i serien Folkesygdomme:
Poul Videbech Hvad er depression? (2020)
Peter la Cour Hvad er vedvarende uforklarede fysiske symptomer? (2021)
Peter Lange Hvad er KOL? (2022)
Poul Videbech Hvad er depression? (2020)
Peter la Cour Hvad er vedvarende uforklarede fysiske symptomer? (2021)
Peter Lange Hvad er KOL? (2022)
Hvad er angst og stress?
Poul Videbech & Raben Rosenberg 1. udgave, 1. oplag
© FADL’s Forlag 2022
ISBN 978-87-93810-66-2
Projektleder og redaktør: Emma Nielsen
Omslag: Julie Panton Studio
ra sk tilre el gning: at Art, athinka Fennestad Illustrationer: Lars horsen og Birgi e Lerche
Tryk: ADverts
Printed in Latvia 2022 ekanisk, otogra sk eller anden gengivelse a denne bog eller dele hera er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udny else uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge g ldende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag
Blegdamsvej 26 2200 øbenhavn N
Besøg os på fadlforlag.dk eller skriv til redaktion@fadlsforlag.dk
Hvad er angst? 13
Normal angst og angs ilstande 13 Angstens re komponenter 13
Eksistentiel angst 17
Mental sundhed – mistrivsel – psykisk sygdom 19 Sygelig angst 20
Diagnostik af psykiske og somatiske lidelser med angst 21
Inddeling af angstsymptomer 22
Angs ilstande i ICD-10 2 onklusion 26 vis du vil l se videre 26
Stress 29
Hvad er stress? 29
Oplevet stress 38
Personlighedstr k 0
Early life time-stress 2 ortisol og hjernen Hjernen er plastisk 6
Stress, søvn og døgnrytme 8 Søvnhygiejniske råd 50 Hvis du vil l se videre 51
Kapitel 3
Arbejdsmiljøstress 53
Reaktioner på stress 53
Organisatoriske og psykosociale stressfaktorer 56
Sygemelding i forbindelse med stress 60
Hvis du vil l se mere 6
Kapitel 4
Angst ved forskellige andre sygdomme 67
Psykiske sygdomme 67
Angst ved legemlige sygdomme 70
Sammenfald mellem angstlidelser og legemlige sygdomme 72 onklusion 76
Hvis du vil l se mere 76
Kapitel 5
De egentlige angsttilstande 79
Panikangst 79
Agorafobi 82
Socialfobi 85
Enkelfobi – fobisk angst i s rlige situationer 88
Generaliseret angst (eng. forkortelse: GAD) 91
Obsessiv-kompulsiv tilstand (eng. forkortelse: OCD) 95
Reaktion på sv r belastning og tilpasningsreaktion 100
Hvilket type angst drejer det sig om? 11 onklusion 115
Hvis du vil l se videre 115
Kapitel 6
Angsttilstande er folkesygdomme:
Forekomst og omkostninger for den enkelte og samfundet 117
Hvor hyppigt forekommer angs ilstande
i forskellige befolkningsgrupper? 118
Epidemiologi: befolkningsstudier 119
Er angs ilstande hyppigere forekommende? 126
Overdiagnosticering og overbehandling? 127
Personlige og samfundsm ssige omkostninger 128
Sammenfatning og konklusion 129
Hvis du vil l se videre 130
Kapitel 7
Angst – årsager og sygdomsmekanismer 133
Menneskets udviklingshistorie 133
Menneskehjernens evolution 135
Speci kke funktionelle egenskaber 136
Arvelige forhold og angstlidelser 137
Gener og angs ilstande 137 ort om hjernens opbygning 139
Hjernens vigtigste delfunktioner 1 3
Psykologiske angs eorier 1 9
Samspil mellem biologiske og psykologiske faktorer 158
Sociale teorier om angst 159 onklusion 167
Hvis du vil l se videre 168
Kapitel 8
Angst hos gravide og ammende 171
Behandling 176 Hvis du vil l se videre 176
Kapitel 9
Hvem behandler angst og stress? 179
Den praktiserende l ge 179
Viderehenvisning til andre behandlere 181
Kapitel 10
Behandling af arbejdsrelateret stress 187
Sygemelding eller ej? 190
Hvis du vil l se videre 190
Kapitel 11
Psykoterapi mod angstlidelser og stress 193
Hvad er psykoterapi? 193 ombination med medicin 195
Udredning og psykoedukation 196 ognitiv adf rdsterapi 200
Mindfulness 209
Metakognitiv terapi 210
Psykodynamisk terapi 211
Bivirkninger ved psykoterapi 213
Psykoterapi – biologiske forhold 215 Hvis du vil l se videre 218
Medicinsk behandling af angst 221
Indledning 221
Antidepressiv medicin 222 Hvordan virker antidepressiv medicin? 22
Bivirkninger ved antidepressiv medicin 229
Er der langtidsbivirkninger ved at forts e med medicinen? 235
Ophør med antidepressiv behandling 239 Andre typer medicin 2 3
Hvis du vil l se videre 2 8
Behandlinger med usikker eller svag evidens, som måske kan hjælpe 251
Fysisk tr ning 252
Afslapning, massage, yoga og meditation 25 Biofeedback 25
Virtual reality 256
Behandling af PTSD med cannabidiol (CBD) 257 Behandling af PTSD med ecstasy 257 Akupunktur 259
Ganglion stellatum-blokade mod PTSD 260 Hjernestimulationsteknikker mod angst 261
Forebyggelse af angstlidelser 265
Forebyggelse af angst og depression hos unge 265
Forebyggelse hos voksne 267
Betydningen af tidlig intervention 268 Forebyggelse af tilbagefald? 269
Kapitel 15
Afstigmatisering 275
Mediernes rolle 276
Arbejdsgivernes holdning 278
Sundhedspersonale 279
Hvad skal vi gøre ved det? 281
Kapitel 16
Pårørende i psykiatrien 283
Familiens s rlig udfordringer og muligheder 283
Viden mod usikkerhed, myter og fordomme 28
Psykoedukation 285
Pårørendegrupper 288 onklusion 289
Kapitel 17
Angst, menneskeopfattelse, etik og jura 291
Autonomi og paternalisme 293 Individ – samfund 29
Hvis du vil l se videre 296
Noter og referencer 297
Indeks 300
Angst og stress omtales ofte som folkesygdomme, og de er tilmed i stigning. Det er ydermere betegnelser, som af journalister og andre l gfolk bruges i fl ng, hvilket kan v re meget forvirrende for dem, der måske er ramt af disse lidelser, og for dem, der bare gerne vil have oplysninger om sådanne tilstande. Det skal dog indrømmes, at de kan v re sv re at skelne fra hinanden. I denne bog argumenterer vi for, at pr cis diagnostik af disse tilstande er vigtig, for at man kan give den rigtige behandling. Det er også vigtigt at udelukke en r kke legemlige sygdomme, der kan give symptomer, som fuldst ndigt minder om stress eller angst. Endelig viser vi, hvordan angst kan komplicere legemlige sygdomme, så helbredelse fra disse forhindres.
Man kan anskue angst fra mange vinkler. Filosoffer har beskrevet angst som et eksistentielt forhold, psykoterapeuter har beskrevet det som et resultat af ubevidste konflikter, og biologiske forandringer i hjernen kan også medføre angst. I denne bog har vi forsøgt at give en oversigt over disse meget forskellige synsvinkler og forklare, hvordan de hver is r giver vigtige bidrag til vores forståelse af disse mystiske sygdomme, som rammer så mange.
Angst har tidligere ikke v ret taget s rligt alvorligt. Mange psykiatere har ment, at det ikke hørte til i den “rigtige psykiatri”, og at andre faggrupper måtte tage sig af dette. Men moderne forskning har vist, at risikoen for alvorlige sociale konsekvenser, misbrug af stoffer eller alkohol, samt ligefrem selvmord, ikke er ubetydelig. Mennesker med stress og angst er i høj risiko for at miste deres arbejde, s rligt hvis de er sygemeldt i l ngere tid uden at få hj lp. En del af disse vil aldrig komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Det er naturligvis lidelsesfuldt for den enkelte, men også s rdeles dyrt for samfundet. Alligevel tager samfundet ikke rigtigt problemerne alvorligt og gør alt for lidt for at helbrede og hj lpe disse mennesker på trods af, at der faktisk findes gode behandlinger. Der er imidlertid lang ventetid på behandling hos psykologer og psykiatere, og heller ikke i det psykiatriske behandlingssystem er kapaciteten stor nok. Samtidig er der
opstået en milliardindustri af mere eller mindre selvbestaltede terapeuter og coaches, som uden den tilstr kkelige uddannelse og kliniske erfaring tager sig af disse mennesker. Man kan få alle mulige gode råd om, hvordan man skal geb rde sig, og ofte er disse råd modstridende. Nogle mener helt forkert, at har man stress, så skal man bare sygemeldes l ngst muligt og have mest muligt ro. Andre mener, at man tv rtimod skal forsøge at holde fast i sit arbejde. Nogle mener, at motion er godt mod stress, mens andre mener, at det tv rtimod forv rrer tilstanden. Utallige er de mennesker, der pga. dårlig vejledning og forkert behandling har fået forv rret deres angst eller stress og er blevet fastholdt i en situation, hvor de kommer l ngere og l ngere v k fra uddannelse og arbejde. I stedet parkeres de på dagpenge, mens de til stadighed presses af systemet for at komme i arbejde. Problemet er, at jo l ngere angst og stress har bestået, desto sv rere bliver det at vende tilbage til en normal tilv relse. Samtidig ser det ud til, at alene den måde, vi itales tter stress på, kan forv rre situationen for potentielle stressramte. Der er derfor i høj grad brug for faglig viden, formidling af forskningsresultater og overblik over dette morads. Det er den ambition, som denne bog er drevet af.
Vi kalder bevidst angst for en sygdom igennem bogen i mods tning til stress, som vi ikke opfatter som en sygdom i klinisk forstand, om end overgangen naturligvis kan v re glidende. Betegnelsen sygdom kan måske støde nogen, fordi de tror, at der deri ligger, at den skal behandles med medicin og ikke med samtaler. Dette er bestemt ikke tilf ldet. Vi vil i bogen komme ind på, hvad vi ved om effekten af forskellige behandlingsprincipper, herunder både psykoterapeutiske, medicinske og andre typer behandling. Desuden omtaler vi nogle mulige kommende behandlinger, som endnu er for dårligt undersøgt videnskabeligt, men som måske kan vise sig nyttige i fremtiden.
Der er i flere af kapitlerne henvisninger til videnskabelige artikler og rapporter. Disse er ment som en hj lp, f til de fagfolk, der gerne vil have uddybet et synspunkt, som måske forekommer kontroversielt eller overraskende. Efter nogle kapitler er der ydermere n vnt litteratur henvendt til den, der gerne vil l se videre og have uddybet s rlige synsvinkler.
Der er mange forhold om angstlidelser, som ikke er tilstr kkeligt
godt videnskabeligt undersøgt. Vi har tilladt os i en vis udstr kning at udtrykke vore egne meninger og holdninger.
Vi vil gerne takke til de mange patienter, der har givet os uvurderlig viden om angstsygdommene, og om hvordan det er at lide af dem. En tak til mange gode kolleger og venner, med hvem utallige diskussioner gennem årene har l rt os en masse og inspireret til denne bog. Desuden tak til PA Line Fønss for korrekturl sning.