Etik i sygeplejen kapitel 1

1

1

Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

Benjamin Olivares Bøgeskov

Resumé Når man læser til sygeplejerske, lærer man blandt andet mange metoder til at fremme sundheden. Men som sygeplejerske ønsker man at gøre mere end blot at fremme sundhed. Man ønsker, at det man gør, rent faktisk hjælper andre. Med andre ord vil man måske gerne være sikker på, at man gør det, der er godt for andre og sig selv. Hvis dette er tilfældet, må man stille sig selv nogle grundlæggende spørgsmål, såsom kan jeg bruge hvilke som helst midler til at fremme sundhed? Skal jeg fremme sundhed, selvom patienterne ikke ønsker det? Eller er sundhed den vigtigste værdi i menneskelivet? Disse spørgsmål er etiske spørgsmål, og de udgør kernen af, hvad dette kapitel drejer sig om.

I dette kapitel introduceres begrebet etik, hovedstrukturer i etisk tænkning, og der gives et overblik over grundlæggende problemer, med hensyn til hvad etik egentlig kan svare på. Kapitlet vil også skelne mellem jura og etik, en sondring, der er essentiel for enhver, der mener, at sygeplejersker bør handle reflekterende og ikke bare blindt følge regler.

Hvad er etik?

Definition af etik At definere etik kan være kontroversielt, da begrebet kan være vanskeligt at fremlægge uden præference for en eller flere etiske teorier, som er i kamp med hinanden (se Kapitel 2). Dog kan vi 12

ved at sammenligne almindelige definitioner udpege fællestræk på tværs af teorierne. For eksempel i Politikkens Filosofi Leksikon kan man læse, at ”etik er den gren af filosofi, som beskæftiger sig med moralske fænomener” (Lübcke og Alstrup, 2010), mens man i Den Danske Ordbog finder følgende definition: ”OpfatEtik i sygeplejen

telse af hvilke handle- og tænkemåder der grundlæggende er rigtige og forkerte eller gode eller dårlige” (etik – Den Danske Ordbog). Ud fra ovenstående definitioner kan etik betragtes som den teoretiske refleksion over grundlaget for det, vi kalder moralsk godt (eller dårligt) og rigtigt (eller forkert). Herudfra kan man sige, at etik er ”moralens teoretiske grundlag”(Lübcke og Alstrup, 2010).

Etik og moral bruges ofte som synonymer, hvilket ikke er overraskende, da ordet moral stammer fra den latinske rod mors, hvilket grundlæggende er det latinske ækvivalente ord af det græske ethos, hvorfra etik stammer. Både etik og moral betyder det sædvanlige, eller hvad vi normalt gør.

Visse teoretikere insisterer på at adskille etik og moral. I store træk består denne forskel i, at etik peger på generelle abstrakte principper, mens moral er den praktiske form, som disse principper antager i en konkret, kulturel kontekst (se Kapitel 3). Sagt med enkle ord: Mens de fleste mennesker kan være enige i et generelt (etisk) princip som ”at behandle dine gæster med respekt”, så kan det faktisk betyde noget meget forskelligt som en konkret (moralsk) handling. Derudover refererer etik ofte til en teoretisk refleksion, mens moral bruges i relation til etiske værdier som vane. I denne betydning er en etisk ekspert ikke nødvendigvis en god person i moralsk henseende, men eftersom disse begreber almindeligvis bruges synonymt, er det god praksis for forfattere af etisk teori at forklare, om disse begreber betyder noget andet i den pågældende tekst.

Beskrivende, normativ og metaetik – og deres betydning for professionel etik Etik systematiseres almindeligvis som beskrivende etik, normativ etik og metaetik, se Fakta 1.1.

At kunne skelne mellem forskellige klassifikationer af etik er gavnligt, når man vil begrunde de forskellige og mulige betydninger af begrebet professionel etik. Generelt kan professionel etik betragtes som anvendelse af etisk refleksion på et konkret fagområde.

Hvis vi isolerer og taler om beskrivende etik, vil den professionelle etik fokusere på at beskrive værdier, principper og vaner, som anses for at være en anvendelse af etisk refleksion, de facto deles af dem, der forenes af et fælles erhverv.

1 | Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

FAKTA 1.1. / Tre typer etik: beskrivende etik, normativ etik og metaetik.

Beskrivende (deskriptiv) etik: • Beskrivende og sammenligneligt studium af, hvorledes mennesker og grupper anvender og/eller forstår deres moral.

Normativ etik: • En teori om, hvad der bør gøres i praksis.

Metaetik: • Teoretisk undersøgelse af meningen og grundlaget for etiske/moralske begreber.

13

1

Beskrivende etik kan for eksempel fokusere på, hvorledes ledere i sygeplejen bruger et etisk argument som begrundelse for deres innovationer (Bøgeskov, Rasmussen og Weinreich, 2017), hvad der forstås ved et etisk dilemma i praksis (Braunack-Mayer, 2001), eller hvorledes sygeplejersker har det med at google en patient. I denne sammenhæng bestyrkes det, at personer deler disse værdier, den professionelle identitet og tilhørsforholdet til erhvervet (Wackerhausen, 2002). Fra et beskrivende perspektiv er det muligt i disse tilfælde at skelne, for eksempel mellem lægers etik og sygeplejerskers etik.

Fra et normativt synspunkt stiler professionel etik efter at bestemme, hvad der er den moralsk rigtige ting at gøre i situationer, som forskellige professioner kommer ud for. Så normativ etik kan for sygeplejersker være bestemmende for oplyst samtykke, mens det i andre professioner, f.eks. i militæret, vil sigte efter at skabe betingelser for en berettiget magtanvendelse. Undertiden kan dette kræve andre etiske forpligtelser for de forskellige professioner, f.eks. kan en soldat være forpligtet til at kæmpe mod en person, som en sygeplejerske senere vil have pligt til at pleje og passe.

Endelig, fra et metaetisk perspektiv, søger professionel etik det fundament, der retfærdiggør de normative værdier, principper og vaner for hvert konkret erhverv. En metaetisk refleksion på sygeplejeprofessionen kræver, at man søger det ultimative fundament for sygeplejerskernes opgaver og undersøger, hvordan forskellige opgaver for forskellige 14

professioner retfærdiggør og endda giver en grundlæggende forståelse for sygeplejeværdier som ansvar, omsorg og velvære.

Ovenstående inddeling er vigtig, hvis man spørger: Findes der én eller mange professionelle former for etik? Findes der én form for etik for sygepleje, én for politiet, én for læger etc.?

Set fra et beskrivende synspunkt kan professionel etik opdeles efter erhverv, mens den i et metaetisk perspektiv viser sig at være ens på tværs af erhverv. Fra et beskrivende perspektiv deler sygeplejersker som faggruppe nogle værdier, mens ansatte i militæret har sin egen etiske kodeks, og igen har jurister et tredje værdisæt. Fra et normativt synspunkt begynder nogle af forskellene imidlertid at blive visket ud, da de førnævnte grupper skal fungere ud fra et princip, fx retfærdighed. Det er nødvendigt, at såvel en sygeplejerske som en fondsbørshandler har respekt for retfærdighed, og det betyder f.eks., at det vil være uetisk for dem at forsvare deres professionelle interesser og se bort fra samfundsomkostningerne. En profession, der ikke respekterer normative grundlæggende principper, vil sandsynligvis ikke være anerkendt som erhverv. Ud fra et beskrivende synspunkt kan medlemmer af en kriminel organisation dele et sæt værdier (loyalitet, for eksempel), men da det krænker normative principper (som retfærdighed), bliver organisationen aldrig anerkendt som en legitim profession.

Endelig, set fra et metaetisk synspunkt, kan forskellene være endnu mere udviskede, idet metaetiske teorier Etik i sygeplejen

præsenteres i termer, der strækker sig ud over grænserne for den enkelte beskæftigelse.

Moralsk god/dårlig og rigtig/ forkert og grundlæggende menneskelig værdi Fra den foregående definition er det dog klart, at det at forstå etik kræver en bedre forklaring på, hvad vi mener med moralsk rigtigt eller forkert og godt eller dårligt.

Lad os i denne sammenhæng overveje forskellige anvendelser af ordet ”forkert”. Eksempel: Hvis en sygeplejerske med de bedste hensigter – men utilsigtet! – administrerer en for stor dosis af et medikament til en patient, som fører til et uønsket dødsfald, kunne man sige, at han/hun gjorde noget forkert.

Omvendt kunne vi også kalde det ”forkert”, hvis en sygeplejerske udførte den samme handling – men tilsigtet! – med den hensigt at dræbe patienten. Ordet ”forkert” har ikke den samme betydning i begge tilfælde. Mens den første form for ”forkert” kan betragtes som en teknisk fejl, er den anden et mord, der almindeligvis betragtes som etisk eller moralsk ”forkert”. Selvom begge handlinger medfører det sammen resultat (patientens uønskede død), er bevæggrundene til, at de dør, forskellige. Det første eksempel er forkert, fordi handlingen ikke opnåede det tilsigtede mål (patientens sundhed), mens det andet eksempel er forkert, fordi det nåede det tilsigtede mål (mordet på patienten). I eksempel nr. 2 består det forkerte ikke kun i handlingens resultat, men også på grund af det faktum, at den, der udøvede handlingen,

ønskede det forventede resultat. I det første tilfælde kan man hævde, at den person, der foretager handlingen, kan anses for moralsk uskyldig, da det ikke var hensigten at dræbe.

Af ovenstående overvejelse er det muligt at indkredse den påstand, at den moralske dimension af en handling ikke kun afhænger af dens ydre effekt. I en vis forstand forbliver effekten af den etiske handling hos den person, der udfører den. Hvordan skal det forstås? Tilbage til eksemplet: Ved den tekniske fejl er handlingen principielt ikke forkert, men det er udførslen, hvorimod den moralsk forkerte handling (mord) indvarsler, at der er noget galt med den person, der gør det. Den moralsk gode handling får os til at vokse som mennesker, det gør den moralsk forkerte ikke.

Vi anvender ordet god i mange sammenhænge, og vi kan sige om en person, at hun er en god pilot eller en god ingeniør, men det er ikke i en moralsk anvendelse af ordet, at vi bruger det. I disse tilfælde tillægger vi kun et aspekt af denne person en (positiv eller negativ) værdi eller egenskab; i modsætning til når der menes moralsk god, hvor vi har en tendens til at tillægge ordet den betydning, at det er personen som person, der er god.

Vi kan derfor sige, at i en eller anden forstand er moralsk godt/dårligt relateret til den personlige dimension af dem, der handler. Bemærk her, at vi sjældent bruger moralske domme til handlinger fra væsener, f.eks. dyr, som vi ikke betragter som personer. En haj, der angriber et menneske, anses ikke for uetisk.

1 | Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

15

1

Vi kan sige det på en anden måde: Når vi på støder på handlinger, udøvet af mennesker, af ekstraordinær ond karakter, og gerningsmanden ikke lever op til det, der forventes af et menneske, har vi en tendens til at kalde dem ”umenneskelige”, dvs. tillægge dem en kvalitet, der ligger udenfor det at være menneske.

Imidlertid relaterer moral sig ikke kun til det menneskelige hos dem, der udfører handlingerne, men den relaterer sig også til dem, der er berørt af handlingerne. Det siges almindeligvis, at moral viser sig i kontakten med den anden (Birkler, 2009). Lad os sige, at en sygeplejerske giver patienten den rette dosis medicin, men uden at bede om samtykke. I dette eksempel er handlingen ikke forkert i teknisk forstand (da det sandsynligvis ikke skader patientens helbredstilstand), men den er forkert, da den afslører noget om patientens personlige dimension – dennes selvstændighed og integritet. Det er i denne anden betydning, at handlingen kan kaldes moralsk forkert.

Moralsk godt (eller dårligt) og rigtigt (eller forkert) kan bruges på mange måder, men i denne professionssammenhæng kan vi pege på, at hvad vi betegner som moralsk godt, stræber efter at beskytte en grundlæggende personlig værdi for både dem, der handler, og dem, der er berørt af handlingerne. I denne forstand kan det siges, at det ene af målene med professionel etik (som sygeplejeetik, medicinsk etik etc.) er at sikre, at fagfolk vokser som mennesker i udøvelsen af deres erhverv, og at der stræbes efter, at sundhedspersonalet beskytter 16

de personlige værdier hos dem, der er berørt af deres handlinger.

Forskellen mellem godt og rigtigt – pligt og det gode liv Fra et moralsk perspektiv er der en lille, men vigtig forskel mellem at kalde en handling god (eller dårlig) og rigtig (eller forkert). Forskellen i vores sprog afslører to forskellige aspekter af de moralske handlinger. Tænk for eksempel på den handling, at man giver penge til nogen i nød. Denne handling kaldes oftest ”god” og ikke ”rigtig”. Det forholder sig anderledes med en sygeplejerske, der beder patienten om samtykke, før han/hun går videre med en behandling. Denne handling betragtes som ”rigtig” og ikke som ”god”.

Begrebsparret rigtig/forkert peger på det faktum, at en handling er i overensstemmelse med en adfærdsregel, som vi har pligt til at følge, mens begrebsparret god/dårlig i stedet peger på det faktum, at en handling fremmer en fundamental menneskelig værdi, dvs. udover pligten.

En sygeplejerske, der tilbyder at tage en ekstra vagt for at lade en kollega tage hjem til sit syge barn, gør noget godt, for hun fremmer solidaritet, venskab og lignende værdier. Sådan en handling kaldes sjældent kun ”rigtig”.

At være og gøre godt tendere til at forholde sig til en slags gavnligt resultat, der får personen (eller personerne) til at trives, mens det at gøre det rigtige indikerer, at en handling er udført i henhold til en pligt og har ofte den bibetydning, at handlingen var svær at udføre. Moral (og etik) har tendens til at beskæftige Etik i sygeplejen

sig med begge elementer, det gode, dvs. opnå det, der får folk til at trives som mennesker, og det rigtige, dvs. handle efter, hvad der er vores pligt at gøre, også selvom det ikke synes særlig behageligt at gøre det.

God/dårlig og rigtig/forkert angiver to aspekter af den moralske handling, som etiske teorier kæmper med at harmonisere (se Kapitel 2). På den ene side synes etik og moral at være forbundne med personer, der trives, vokser og blomstrer; på den anden side synes etik at pålægge os en tung byrde af pligt. Hvad forholdet er mellem at udføre vores pligter og opnå et godt liv, er ikke et let spørgsmål at finde svar på. Overvej følgende spørgsmål: Kan en person opnå et autentisk godt liv uden at gøre det rigtige? Kan en person være en god sygeplejerske, hvis det er en uetisk sygeplejerske? Kan en sygeplejerske trives som sygeplejerske, hvis han/hun optræder uetisk? Svaret på disse spørgsmål har delt etiske teoretikere i en bitter strid langt tilbage i historien.

Lov og etik Inden for sundhedsetik udpeges ofte en forskel mellem, hvad fagfolk kan, hvad de skal, og hvad de bør (Birkler, 2009).

I teorien bestemmes det, vi kan, af den tekniske og videnskabelige udvikling; hvad de skal, bestemmes af juraen; og hvad de bør, er det etiske felt. Det kan lyder enkelt, men imidlertid er forholdet mellem kan, skal og bør ikke enkelt at definere. Her gælder eksempelvis et ganske særligt hensyn til forholdet mellem etik (bør) og jura (skal), da etiske pligter og lovpligter ikke altid er identiske.

For at forstå deres problematiske forhold skal følgende spørgsmål overvejes: Har sygeplejersker en etisk pligt til at følge loven? Hvis vi uforbeholdent svarer ja til dette spørgsmål, betyder det, at der ikke er reelle forskelle mellem, hvad vi bør, og hvad vi skal gøre. Hvis vi svarer ja, siger vi grundlæggende, at vi altid bør gøre, hvad loven siger, vi skal. Men det er ikke altid tilfældet. Fra et etisk perspektiv er det muligt at argumentere for, at der er grænsetilfælde, hvor det er berettiget at bryde loven.

Den væsentligste grund til at retfærdiggøre overtrædelse af loven fra et etisk perspektiv vil almindeligvis være, at loven betragtes som uretfærdig eller uetisk. Det almindelige eksempel på dette vil være racistiske eller diskriminerende love, tænk f.eks. på Sydafrikas apartheidstyre. Andre eksempler kan findes primært i politisk ustabile lande, hvor der stilles krav til sundhedspersonale om at afsløre fortrolige oplysninger, der bruges af diktatoriske regeringer til at arrestere politiske modstandere.

I sådanne tilfælde kan overtrædelse af loven betragtes som en etisk pligt. Selv i Danmark taler den etiske kodeks om at ”udfordre love og instrukser, hvis de strider mod professionens etiske værdier” (De sygeplejeetiske retningslinjer, 2014: 4.4). Denne form for ulydighed mod loven kaldes civil ulydighed og kan adskilles fra almindelig kriminalitet, da den ikke søger at bryde loven for at opnå personlig fordel, den forsøger at forsvare eller fremme det, som en person anser for etisk rigtigt på trods af de personlige omkostninger (Kennett, 2017).

1 | Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

17

1

Civil ulydighed kan forsvares etisk, men i de fleste tilfælde vil den stadig blive straffet af de love, den ikke overholder.

Det er derfor en gråzone, vi befinder os i.

Civil ulydighed afkræver stort mod og overbevisning, da det indebærer at følge personlig overbevisning og samvittighed mod de etablerede myndigheders domme.

Mindst to vigtige konklusioner følger af sondringen mellem lov og etik. 1. At det at følge loven ikke altid sikrer, at det, som en person gør, er etisk rigtigt. 2. Etiske dilemmaer kan ikke løses alene med juridiske argumenter.

Etisk refleksion og behovet for at sammensætte egen vurdering på trods af loven Blind lydighed til love og adfærdskoder sikrer ikke, at sundhedspersonale gør det etisk rigtige. Dette skyldes dog ikke kun de omstændigheder, at love og koder kan være fejlbehæftede, men snarere det forhold, at blind lydighed indebærer et afkald på personligt ansvar.

Det første skridt mod at handle etisk er at tage ejerskab over sine handlinger og ansvaret på sig. Ikke overraskende fastslår den danske sygeplejekodeks, at sygeplejersker skal ”vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger samt anvende et fagligt skøn, tage kritisk stilling og udvise mod og omtanke” (De sygeplejeetiske retningslinjer, 2014: 2.3).

At tage ansvar er dybt forbundet med den overvejelse, som kodeksen kalder ”kritisk stilling” og ”omtanke”. Det betyder, at det at tænke og reflektere over 18

etik ikke er afgrænset til den særlige lejlighed, hvor vi står over for vanskelige problemer, men at det er en nødvendig betingelse for enhver ansvarlig etisk handling.

Hvis nogen spørger, hvorfor en sygeplejerske skal reflektere over etik, kan svaret gå to veje. Det første og mest almindelige svar er, at sygeplejersken skal finde det rigtige handlingsforløb, når denne konfronteres med et etisk dilemma. Det andet svar går på at sikre, at sygeplejersken tager etisk ansvar for den handling, som denne vælger. I det første svar søger refleksionen rationelle metoder til at retfærdiggøre, hvad man skal gøre i en konkret og vanskelig situation.

I det andet svar tager refleksionen sigte på, at den enkelte skal handle bevidst og med overbevisning og sikre, at han/hun tager ansvar for handlingen og sin egen person. Der er en grundlæggende betingelse for at handle etisk, før man bliver et selvbevidst individ: Refleksion er et af værktøjerne, hvormed man kan opnå denne selvbevidsthed, som er nødvendig for at handle ansvarligt.

Vanskeligheden ved etiske spørgsmål, og hvorledes man besvarer dem En sygeplejerske kan komme ud for mange etiske udfordrende situationer.

Tænk for eksempel på situationer, hvor man skal tage stilling til, hvilken patient der skal prioriteres i en akut situation; hvordan man kommer videre med en patient, der tydeligvis skjuler relevante Etik i sygeplejen

oplysninger; beslutte, om det er acceptabelt at lyve over for en patient for at skåne ham for unødig lidelse; hvorledes man skal råde en kvinde, der er offer for vold i hjemmet, som ikke ønsker at rapportere det; hvad man skal gøre, hvis en læge ordinerer en fremgangsmåde, som sygeplejersken finder utilstrækkelig eller forkert. Alle disse situationer kan betragtes som vanskelige, og det er den etiske refleksions rolle at forsøge at finde en metode til at give et svar på spørgsmålet om, hvad man skal gøre.

For at finde et svar er det imidlertid også vigtigt at være opmærksom på, hvad det præcist er, der gør disse situationer vanskelige. I en praktisk situation, hvor beslutninger skal træffes, og handlinger udføres, er der minimum tre meget forskellige kilder til etiske vanskeligheder: 1. Ikke at vide, hvad man skal gøre 2. At vide, hvad der er det rigtige at gøre, men at finde det for svært at gøre 3. ikke at være i stand til at opnå enighed med andre om, hvad der skal gøres.

Kapitlerne i denne bog fokuserer hovedsageligt på den første slags vanskeligheder: ikke at vide, hvad man skal gøre.

Men det er vigtigt at understrege, at forkerte etiske handlinger ofte ikke skyldes manglende viden, men snarere skyldes en intern konflikt med vores egne ønsker eller en ekstern konflikt med andre (se Kapitel 14 om moralsk stress). Derfor kræver det også forskellige færdigheder at overvinde de vanskeligheder, som sygeplejersken møder. Den første kilde

kræver teoretisk refleksion kombineret med praktisk visdom, den anden kilde kræver, at man udvikler karakter eller dyder, såsom at være modig eller ærlig (se også Kapitel 2), og den tredje kilde kræver færdigheder som dialog og samarbejdsevner (Bøgeskov, 2017).

Etiske dilemmaer og svære valg Når man konfronteres med vanskelige etiske beslutninger, er det almindeligt at tale om etiske dilemmaer (Aadland, 2013). Et dilemma (ikke kun et etisk dilemma) kan defineres som et ”vanskeligt valg, typisk mellem to lige dårlige eller gode muligheder” (dilemma - Den Danske Ordbog). Hvad der vanskeliggør dilemmaet, er denne ”lige” dårlige eller gode, så der mangler klare kriterier for at til- eller fravælge én af mulighederne, hvilket ofte gør en beslutning umulig rent praktisk. Det kan imidlertid være vanskeligt at konkludere, hvad der adskiller et generelt dilemma fra et etisk dilemma.

Det skyldes delvist, at det er muligt at skelne mellem mindst to anvendelser af udtrykket dilemma: en dagligdags/generel brug og en anden, strengt-teknisk brug (Braunack-Mayer, 2001).

I daglig tale og i generel forstand synes det etiske dilemma at betyde enhver etisk vanskelig beslutning, hvor der er modstridende argumenter. I dette lys finder vi det brugt i et dokument fra Det Etiske Råd, der definerer etisk dilemma som følgende: ”Et etisk dilemma opstår, hvis der findes stærke argumenter både for og imod at gøre en bestemt ting” (Etiske dilemmaer – etikoglivet.dk | Det Etiske Råd, 10-11-2021). Imidlertid synes

1 | Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

19

1

denne brede karakterisering at overse, at et dilemma i streng-teknisk forstand er defineret af lige strenge argumenter.

Hvis det ene argument er stærkere end det andet, så er det ikke længere et dilemma. Hvis et af argumenterne er lidt stærkere end det andet, kan vi sige, at det er et svært valg, men vi kan ikke påstå, at det er et dilemma i streng forstand. Eksempelvis kan det være et svært valg for en sundhedsperson at respektere en fanges ret til at insistere på en sultestrejke, men det er ikke nødvendigvis et dilemma, da argumenterne for at respektere dennes autonomi kan vægte tungere end andre overvejelse (WHO har angivet force-feeding af fanger i sultestrejke som en form for tortur (Bendtsen, 2018)).

I daglig tale kan etiske dilemmaer (forstået som svære valg) være hyppigt forekommende. Men i streng forstand kan situationer udelukkende med etiske dilemmaer, hvor vi finder lige stærke modsatrettede argumenter, være sjældent forekommende. Ifølge Immanuel Kant, som er ophavsmand til pligtetikken (se Kapitel 2), forholder det sig sådan, at reelle etiske dilemmaer ikke findes. Kant argumenterer for, at et etisk dilemma kun kan forstås som en konflikt mellem lige stærke pligter, men hertil afviser han selv konflikten og skriver, ”at pligtkollision er utænkelig” (Timmermann, 2005). Hvis to pligter kolliderer, vil den ene altid tilsidesætte den anden.

Kants benægtelse af eksistensen af etiske dilemmaer kan hjælpe os med at forstå, hvorfor almindeligt anvendte definitioner af dilemmaer kan være 20

polemiske. Herunder følger to definitioner: ”Etisk dilemmar udgjørt en valgsituasjon mellom to eller flere verdier der begger alternativene er ønsket, eller alternativer som begge medføre uønsket konsekvenser.” (Slettebø, 2016) ”Vanskelig værdikonflikt, hvor der skal træffes et valg mellem flere alternativer for en konkret handling, hvis udfald får konsekvenser for andre mennesker.”

(Birkler, 2007) Begge definitioner kan være problematiske af forskellige grunde. Den første definition kan beskyldes for at være for bred, da praktisk talt ethvert valg kan føre til uønskede konsekvenser. Selv det at stå op om morgenen for at gå på arbejde kan være et dilemma mellem at være træt eller blive fyret. Den anden definition kan bebrejdes for at være for snæver, da den udelukkende fokuserer på konsekvenser for andre.

Frem for alt ligger det problematiske element i disse definitioner dog i deres fokus på konsekvenserne. Som det blev påpeget ovenfor, vil Kants tilgang til etik hævde, at et etisk dilemma ikke skal defineres som modstridende konsekvenser, men som modstridende pligter.

Alt dette viser, at vanskeligheden med at give en klar definition af et etisk dilemma ikke kun er på grund af forskellige anvendelser af ordet, men også fordi det i sidste ende afhænger af den konkrete forståelse af etik.

Etik i sygeplejen

En mere neutral definition af et etisk dilemma kan være følgende: en vanskelig beslutning mellem modstridende etiske krav af samme værdi.

Denne definition undgår at vælge side, hvis disse krav stammer fra modstridende pligter eller uønskede konsekvenser.

Uanset hvad vi foretrækker i spørgsmålet om definition, vil muligheden for at løse et dilemma i høj grad afhænge af vores forståelse af etisk refleksion, og hvordan vi bygger vi vores etiske argumenter op.

FAKTA 1.2. / Beneficienceprincippet.

• Princip: Jeg bør gøre, hvad der frembringer den største fordel.

• Konkret situation: At tage sig af hjerteanfaldet først vil gøre det muligt for mig at helbrede begge patienter (hvilket er den største fordel).

• Konklusion: Jeg tager mig af patienten med hjerteanfald først, dernæst patienten med den brækkede arm.

Hvordan tænker vi etik?

De etiske regler, som vi bruger til at retfærdiggøre vores praktiske beslutninger med, kan sammenlignes med grammatiske regler; vi bruger dem hele tiden, også selv om det er svært at formulere dem klart og præcist for andre. Og ligesom de fleste mennesker kan tale uden at vide meget om grammatik, kan næsten alle tage beslutninger uden at kende til etiske teorier. Når situationer bliver indviklede, bliver refleksion over, hvordan vi tænker på etik, hensigtsmæssig med hensyn til at handle rigtigt eller godt.

For forståelsen af den proces det er at tænke på etik, er det nødvendigt først at tydeliggøre begreberne principper og værdier.

Principper og værdier Etiske principper er generelle regler, der foreskriver en handlingsregel, og de er udgangspunkter for etisk begrundelse.

Tænk på en situation, hvor to patienter dukker op på samme tid i akutafdelingen. Hvem bør du prioritere: patienten

med den brækkede arm eller patienten med et hjerteanfald (se Kapitel 12)? I eksemplet er det klart, at vi prioriterer patienten med hjerteanfald. Når man bliver spurgt hvorfor, svarer man sandsynligvis: ”Hjerteanfaldet er presserende og livstruende. Hvis vi behandler det først, vil vi (forhåbentlig) kunne helbrede begge patienter”. Dette svar antager et etisk princip, som ikke nævnes direkte, nemlig det såkaldte beneficience-princip, som foreskriver, at vi skal gøre det, der genererer den største fordel (Fakta 1.2).

I en anden situation appellerer vi måske til et andet princip, men den måde, vi ræsonnerer på, er den samme, skønt processen fra et abstrakt princip til en konkret situation kan kræve specificering af princippet i en mere konkret norm, også kaldet maksime. Overvej f.eks. to patienter, der ankommer til akutafdelingen med en brækket arm, men den ene ankommer 5 minutter før den anden. Medmindre der er andre relevante

1 | Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

21

FAKTA 1.3. / Etisk ræsonnement.

1

• Princip: Gør, hvad der anses for mest retfærdigt for alle.

• Specifik norm/maksime: At behandle den eller dem, der kommer først, er en retfærdig regel.

• Konkret situation: En person ankom 5 minutter før en anden person, og de fejler det samme.

• Konklusion: Den person, som ankom først, bør behandles som den første.

omstændigheder, kan vi argumentere for, at vi bør prioritere den, der ankom først, baseret på et retfærdighedsprincip (Fakta 1.3).

Nogle principper er mere generelle end andre, og et princip som ”gør, hvad der genererer flest fordele” er almindeligt forekommende. Det generelle princip

hjælper os dog ikke i alle situationer med at træffe en klar beslutning, så det er ganske almindeligt at finde mere specificerede principper (normer og maksimer), såsom det navngivne princip ”først til mølle” (Fakta 1.3). Disse normer eller maksimer kan formuleres detaljerede og eksakte, såsom ”del ikke oplysninger fra en journal med dem, der ikke er involverede i patientbehandlingen”. De specificerede principper er på en måde knyttet til de mere generelle, de kan udledes fra et højerestående princip, men det er ikke muligt at udlede de specificerede principper fra de generelle.

Hvor mange principper der findes, og hvor de kommer fra, er et spørgsmål, som flere teoretikere har forsøgt at svare på, blandt andet findes diskussionen i det klassiske værk Principles of biomedical Ethics (Beauchamp og Childress, 2013). Forfatterne Beauchamp og Childress foreslår fire principper, der er bredt

TABEL 1.1. / Beauchamp og Childress’ fire principper (Beauchamp og Childress, 2013).

22

PRINCIP

FORKLARING

1. Autonomi

Respekt for personens (hovedsageligt patientens) ret til selvbestemmelse

2. Ikke-skade

Gør ikke skade; forsøg at undgå enhver unødvendig skade

3. Godgørenhed

Forsøg aktivt at fremme andres fordel (hovedsageligt patientens)

4. Retfærdighed

Forsøg at respektere, hvad der er rimeligt, forfaldent eller ejet, specielt retfærdig fordeling af det gode (f.eks. af sundhedsressourcer), men også respekt for lighed

Etik i sygeplejen

accepterede. Disse principper er Selvbestemmelsesprincip eller autonomi (autonomy), Lidelsesminimerings- eller ikke-skadeprincippet (non-maleficence), Godhedsmaksimering eller godgørenhed (beneficence) og Retfærdighed (justice).

Principperne kan aflæses i Tabel 1.1.

Beauchamp og Childress hævder, at de fire principper er baseret på en ”fælles moral”, og at de ikke afhænger af en bestemt etisk teori (Beauchamp, 2007).

Forfatterne argumenterer for, at disse principper altid har været til stede i den måde, man tænker på i sundhedsvæsenet. Principperne kan dog næppe betragtes som udtømmende, og fra forskellige sider stilles spørgsmålstegn ved, om de fire principper er de vigtigste. Andre forfattere har foreslået alternative lister, nogle omfatter 5, 6, 7 eller 10 principper (Veatch, 2007, 2020), og en teori som utilitarisme (se Kapitel 2) tilslutter sig et princip om ”maksimering af hjælpeprogrammer”. De Sygeplejeetiske Retningslinjer har fire principper (Fakta 1.4). De forklarer imidlertid ikke, hvorvidt disse principper erstatter, kombinerer eller supplerer Beauchamp og Childress’ liste.

Til trods for vanskeligheden med at tilvejebringe en klar liste over de grundlæggende principper og nøjagtigt bestemme, hvorfra disse principper kommer, så står det faktum tilbage, at etisk begrundelse bygger på disse grundlæggende handlingsregler. Det diskuteres stadig, hvorvidt disse principper er universelle for alle mennesker, men det er let at påvise, at de er bredt anerkendte af mennesker gennem historien og kulturen.

FAKTA 1.4. / De danske etiske retningslinjers fire principper.

1.

2.

3.

4.

Respekt for selvbestemmelse Anerkendelse af værdighed Hensyn til integritet Omhu for det sårbare liv.

Så langt så godt. En ting er at bestemme antallet af principper, men det næste er at bestemme, hvordan de relaterer til hinanden. Etiske handlinger skal respektere principperne, men der opstår en vanskelighed i de situationer, hvor principperne synes at være i modstrid med hinanden. For eksempel hvis en patient på grund af religiøs overbevisning afviser en blodtransfusion, der kan redde ham.

Hvordan kan en sygeplejerske respektere patientens autonomi og samtidig undgå den skade, som døden forvolder?

Konfronteret med sådanne vanskeligheder søger etisk refleksion efter en metode eller en bestanddel til at retfærdiggøre, at et princip i visse tilfælde prioriteres frem for et andet. Principper i sig selv tillader os nemlig ikke at bestemme, hvilket princip der skal prioriteres før andre. For at gøre dette er vi nødt til at inddrage værdier.

Værdier er den kilde, som en etisk handling sigter imod at beskytte. I modsætning til et princip er de ikke en regel eller anvisning til handling, men handlingens mål. Så hvis princippet er ”respekt for en patients autonomi”, så er værdien autonomi. Uden værdien vil et princip kun være en tom regel. Hvad

1 | Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

23

1

der gør det meningsfuldt, er værdien.

Det er det, som giver princippet tyngde og betydning sammenlignet med andre principper. Så princippet ”hensyn til integritet” eller ”omhu til det sårbare liv” bliver meningsfuldt for os, da vi har tendens til at forstå værdien af integritet og liv. En person, der på ingen måde forstår værdien af menneskeliv og heller ikke er i stand til at se den i andre mennesker, vil ikke være i stand til at se meningen af normer, der bruges bredt i vores etiske ræsonnement, såsom at ”behandle andre som dig selv” eller ”brug ikke mennesker som objekter”.

Eksempel: Over lang tid har der pågået en debat om installation af kameraer på plejehjem for at undersøge adfærden hos demente patienter. Ud over de mange overvejelser kan disse debatter ikke løses udelukkende ved at appellere til abstrakte principper, såsom velgørende eller ikke-velgørende, det kræver også forståelse for, hvilken værdi privatlivets fred samt sundhed og sikkerhed har.

Derfor kræver etisk refleksion ikke kun at afklare principper, men også at undersøge, hvilke værdier der er på spil, og hvor værdifulde de er for os. Tænk f.eks. på den maksime, der ofte høres i palliativ pleje: ”ingen skal dø alene”.

Ressourcerne og bestræbelserne på at sikre, at dette sker, vil være direkte relateret til vores forståelse af værdien af selskab i dødsøjeblikket. Hvis etiske problemer alene kunne løses ved hjælp af principper, ville etik ligne en abstrakt disciplin som matematik, det ville være et spørgsmål om beregning. Eftersom etik involverer værdier, er det ikke blot 24

abstrakt refleksion. Det kræver erfaring og modenhed (jf. Aristoteles, se Kapitel 2). I denne sammenhæng bevæger etik sig tættere på det psykologiske speciale, som ikke rigtig kan udføres af mennesker uden livserfaring og en vis forståelse herom.

Sammenligning af konkrete sager – kasuistik Beauchamp og Childress' fokus på principper kan betragtes som en deduktiv etisk refleksionsmetode, da den sigter mod at løse konkrete sager i lyset af abstrakte principper. Der er dog en alternativ metode, som har en mere induktiv tilgang. Denne metode kaldes kasuistik, og den sigter mod at løse konkrete sager, ikke ved at fokusere på abstrakte principper, men snarere ved at sammenligne konkrete cases, som ligner hinanden.

Ordet kasuistik og dets metoder har haft en kompliceret historie, den er blevet afvist og retfærdiggjort i forskellige perioder. I de sidste årtier har man dog set, hvad nogle har kaldt en vækkelse af begrebet (Bleyer, 2020). Dette skyldes især den berømte forfatter Stephen Toulmins arbejde. Sammen med Albert Jonsen var han banebrydende for genopdagelsen og gennemgangen af metoder til at give gode, reflekterede svar på konkrete etiske tilfælde (Jonsen, 1989).

Kort fortalt forsøger metoden at løse en vanskelig etisk situation ved at sammenligne den med cases, hvor vi ved, hvad vi vil gøre. Så i overensstemmelse med et foregående eksempel, hvis du er i tvivl, om det er etisk acceptabelt at tvangsfodre en fange, der sultestrejker, Etik i sygeplejen

så sammenlign situationen med sager, hvor vi tvangsfodrer en person, og sager, hvor vi ikke gør det. For eksempel kan du på den ene side overveje tilfældet med en ung anorektisk kvinde, der er ved at dø af underernæring (som almindeligvis accepteres som tvangsnæring), og på den anden side en kræftpatient, der har mistet al appetit og ikke ønsker at gå gennem flere smertefulde indgreb (hvis afvisning af mad er almindeligt accepteret). Metoden består i at afgøre, om sagen om sultestrejke ligger tættere på den anorektiske patient eller kræftpatienten.

Kasuistik ignorerer ikke, at der i hver beslutning er faktiske abstrakte principper involveret, men metoden søger at identificere disse principper i de konkrete cases frem for at fortolke cases ud fra foruddefinerede principper. For den anorektiske patient er tvangsfodringen begrundet ud fra den antagelse, at patientens mentale tilstand gør hende ude af stand til at bestemme, hvilket ikke er tilfældet for kræftpatienten. Så ved en detaljeret beskrivelse af sager bestemmer kasuisterne de principper, der er involverede i hver enkelt sag, og fra det punkt argumenteres for, om det problem, vi sigter efter at løse, falder tættere på den ene eller anden sag.

Jonsen har delt metoden i tre trin (Jonsen, 1991) (Fakta 1.5).

Det første trin fungerer intuitivt, selv for ikke-etiske eksperter. Det består i at præsentere en narrativ forklaring af sagen og under relevante omstændigheder. Den detaljerede beskrivelse skal

FAKTA 1.5. / Kasuistik: De tre trin.

1. trin: Formlære • Detaljeret beskrivelse af de konkrete omstændigheder i en sag, der gør det muligt at bestemme, hvad det drejer sig om.

2. trin: Taksonomi • Identifikation og fortolkning af de relevante principper, som er relevante for sagen.

3. trin: Kinetik • Dette er det argumenterende trin, der søger at få ét princip til at gælde ved at bruge analogier med tidligere sager.

hjælpe os til at forstå, hvad sagen drejer sig om – med andre ord indkredse emnet. En fortælling tillader os at afgøre, om en sag f.eks. handler om respekt for privatlivets fred, beskyttelse af mindreåriges rettigheder, interessekonflikt mellem familie og patienter el.lign. Eksempel: En patient, som fortroligt fortæller sygeplejersken, at han for nylig har haft en affære uden for ægteskabet, som hans kone ikke er klar over. Emnet i denne sag synes af være, hvordan man håndterer klinisk relevante, men private oplysninger.

Det andet trin sigter på at bestemme de generelle og specifikke principper, der er relevante for sagen. Lad os f.eks. tænke på en syg patient i den terminale fase, der beder sygeplejersken om at stoppe

1 | Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

25

1

en smertefuld behandling. Emnet i dette tilfælde er ”Fra helbredende til palliativ pleje”. I dette tilfælde kan vi appellere til et generelt princip om autonomi og til et mere specifikt princip som ”behandling skal være proportionel med den fordel, den kan give, i forhold til smerte”. I denne situation finder vi ikke nødvendigvis modstridende principper, men de kan muligvis vise sig at være modstridende, hvis hvis vi ændrer emnet en smule og forestiller os den samme situation, men hvor nogle af patientens pårørende ikke ønsker at stoppe behandlingen, og patienten ikke viser tegn på at være forvirret. Emnet ændres lidt, da det ikke kun handler om palliativ pleje, men om en interessekonflikt, når en patient ikke klart er i stand til at bestemme selv. Og i dette tilfælde skal principperne for den nærmeste slægtning være dem, der skal beslutte, hvornår patienten ikke selv er i stand til at træffe beslutning eller lignende.

Endelig handler det tredje trin om at argumentere for, hvilket princip der skal anvendes i den konkrete sag. Her finder vi sandsynligvis den mere originale anvendelse af Toulmin og Jonsens kasuistiske model, nemlig ideen om, at denne konkrete beslutning tages ved at trække analogier fra lignende sager, som tidligere er blevet betragtet som løst. Kort sagt, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en psykiatrisk patient skal behandles mod sin vilje, sammenlignes denne case med to fortilfælde, hvor der blev truffet beslutning om at acceptere på den ene side at behandle patienten og på den anden ikke at behandle. Så metoderne sigter på 26

analogt at lade det være op til, om det nye tilfælde er tættest på det ene eller det andet yderpunkt.

Er det muligt at finde et svar? – relativisme og forholdet mellem argumenter og magt Vanskeligheden ved at finde klare svar på etiske dilemmaer og den almindelige uenighed mellem mennesker og kulturer om etiske spørgsmål får nogle teoretikere til at hævde, at det er umuligt at give argumenter, som løser etiske problemer. Den filosofiske holdning, der betragter det som umuligt at afgøre, om en moralsk påstand er absolut sand eller falsk, kaldes almindeligvis moralsk relativisme.

Moralsk relativisme dækker over en bred vifte af betydninger og holdninger, hvor nogle er mere kontroversielle end andre. De mindre kontroversielle er de, der forbliver inden for beskrivende etik.

Disse former beskriver kun det faktum, at mennesker og kulturer kan være uenige i etiske spørgsmål. Som sådan er dette ikke en kontroversiel påstand. I denne ende af spektret forekommer også det, vi kan kalde en omstændighedsrelativisme. Denne relativisme gør os ganske enkelt opmærksomme på, at anvendelsen af etiske principper afhænger af omstændighederne. Dette er ikke særligt kontroversielt, da praktisk talt alle etiske teorier anerkender, at etiske principper kan have undtagelser i bestemte tilfælde, f.eks. når vi har brug for at Etik i sygeplejen

respektere patientens autonomi. De fleste ikke-relativistiske teorier anerkender, at der er en rationalitet bag, hvornår og hvorfor visse principper eller værdier skal prioriteres. Imidlertid vil en mere kontroversiel påstand, som er grundet i moralsk relativisme være, at der ikke er nogen reel grund eller værdi til at prioritere principper over andre, men at de såkaldte ”reelle grunde/værdier” kun er produkter af irrationelle kræfter, såsom smag, kultur eller magtstrukturer. Det kontroversielle aspekt ved moralsk relativisme viser sig, når det bevæger sig fra en beskrivende etik til en metaetisk teori, dvs. fra det partikulære til det almene.

Endnu mere kontroversielle er de mulige normative konsekvenser af moralsk relativisme, da de kaster tvivl om gyldigheden af ethvert moralsk forskrift.

Hvordan skal en sygeplejerske forholde sig til f.eks. omskæring af kvinder eller fysisk vold mod børn? Skal disse handlinger fordømmes som umoralske eller tolereres som kulturelt betingede?

Moralsk relativisme kan være en tiltalende teori i betragtning af de konstante uenigheder mellem personer og kulturelle forskelle med hensyn til moralske spørgsmål. De, der argumenterer imod moralsk relativisme, vil normalt hævde, at den blotte eksistens af uenighed ikke beviser, at et spørgsmål er uløseligt. Uenigheder er almindelige i enhver videnskab, men de beviser ikke, at deres spørgsmål ikke kan besvares. Desuden hævdes det, at man ved sammenligning af kulturer kan finde flere lighedspunkter, end hvad der adskiller dem.

Forskelle kan være slående, netop fordi

det fælles tages for givet. Den berømte forfatter Noam Chomsky hævder, at etik ligner sprog; kulturer udvikler måske deres eget sprog, men evnen til at tale er bygget ind i en universel fælles grammatik – samme metafor kan bruges om moralsk tænkning (”Noam Chomsky on Moral Relativism and Michel Foucault”, YouTube, u.d.). Dette argument er senere udviklet af forfattere som Sam Harris (Harris, 2010) og Marc Hauser (Hauser, 2008), hvis arbejde sigter mod at yde et videnskabeligt argument til at bakke op om moralske udsagn.

De sidste årtier har set fødslen af flere postmoderne teorier, der rejser yderligere tvivl om fornuftens muligheder for at bevise enhver moralsk sandhed. Disse teorier har gjort opmærksom på, hvordan vores forestillinger om, hvad der sandt eller falsk, påvirkes af magtstrukturer (Coverston og Rogers, 2000).

Overvej følgende, hvorfor respekterer sygeplejersker patienternes autonomi?

Er det, fordi de har gennemgået en omhyggelig etisk overvejelse, eller er det, fordi love og autoritative instruktioner foreskriver det? For de postmoderne teorier er det ikke fornuft, men strukturer, der bestemmer de dominerende etiske fortællinger (se Kapitel 3). Og hvad værre er, så har magtstrukturer en tendens til at reproducere de etiske værdier, der forsvarer deres egne beføjelser. Det er de privilegerede, der forsvarer deres privilegier (Gadow, 2006). Derfor har disse teorier ikke til formål at fremme universelle rationelle principper, men en engageret konstruktiv og inkluderende dialog mellem individer, hvor ingen

1 | Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

27

1

fortælling dominerer en anden. Men de, der er uenige i disse teorier, ser i dem den modstridende tendens til at nægte muligheden for at forsvare enhver værdi som en sand værdi, mens man siger, at det at dominere andre er moralsk forkert og fremmer værdier som inddragelse og inklusiv dialog, som om de var sande. Derudover har deres bidrag til at underminere rationalitet åbnet døren for at overveje alt, selv videnskabelige fakta, som i øjeblikket bruges præcist til at underminere enhver mulighed for dialog af dem, der promoverer alternative fakta.

Nogle har hævdet, at postmodernisme ikke går ind for en ekstrem relativisme, og de benægter ikke, at visse værdier er sande (Coverston og Rogers, 2000).

Hvis det er tilfældet, synes disse nyere teorier også at sige noget ret gammelt.

Noget, der er blevet gentaget fra filosofiens begyndelse, nemlig at man ikke kan forvente det samme niveau af sikkerhed (eng. certainty) i alle vidensområder. Etik bliver – ligesom andre vidensområder, såsom økonomi, sociologi mv. – nødt til anerkende, at der er grænser for, hvad der kan siges med absolut sikkerhed, men det betyder ikke, at ingen sandhed findes inden for disse områder.

Referencer Aadland, E. (2013) Etik – dilemma og valg. Kbh. Beauchamp, T. L. (2007) ‘The “Four Principles” Approahc to Health Care Ethics’, in Ashcroft, R.E.; Dawson, A.; 28

Draper,H.; McMillan, J. R. (ed.) Principles of Health Care Ethics. 2nd edn.

Chchester: John Eiley og Sons, pp.

3–10.

Beauchamp, T. L. og Childress, J. F. (2013) Principles of biomedical ethics. 7. ed.. Edited by T. L. Beauchamp og J. F. Childress. New York: Oxford University Press.

Bendtsen, K. (2018) ‘On the ForceFeeding of Prisoners on Hunger Strike’, HEC Forum 2018 31:1. Springer, 31(1), pp. 29–48. doi: 10.1007/ S10730-018-9365-4.

Birkler, J. (2007) Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard Danmark.

Birkler, J. (2009) ‘Etik i sundhedsvæsenet.

København: Munksgaard Danmark’.

Bleyer, B. (2020) ‘Casuistry: On a Method of Ethical Judgement in Patient Care’, HEC Forum. Springer, pp. 1–16. doi: 10.1007/s10730-020-09396-7.

Bøgeskov, B. O., Rasmussen, L. D. og Weinreich, E. (2017) ‘Between meaning and duty – leaders’ uses and misuses of ethical arguments in generating engagement’, Journal of Nursing Management, 25(2). doi: 10.1111/jonm.12449.

Braunack-Mayer, A. J. (2001) ‘What makes a problem an ethical problem? an empirical perspective on the nature of ethical problems in general practice’, Journal of Medical Ethics.

Institute of Medical Ethics, 27(2), pp.

98–103. doi: 10.1136/jme.27.2.98.

Coverston, C. og Rogers, S. (2000) ‘Winding roads and faded signs: Ethical decision making in a postmodern Etik i sygeplejen

world’, Journal of Perinatal and Neonatal Nursing. Lippincott Williams og Wilkins, 14(2), pp. 1–11. doi: 10.1097/00005237-20000900000002.

De Sygeplejeetiske Retningslinjer (2014). dilemma — Den Danske Ordbog. Link: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dilemma (tilgået: 7. juli 2020). etik — Den Danske Ordbog. Link: https:// ordnet.dk/ddo/ordbog?query=etik (tilgået: 17. november 2021).

Etiske dilemmaer – etikoglivet.dk | Det Etiske Råd (no date). Available at: https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/introduktion-til-etik/undervisning-til-grundskolen/etiske-diemmaer (tilgået, 3. juli 2020).

Gadow, S. (2006) ‘Relational Narrative: The Posmodern turn in nursing ethics’, in Cody, W. og Kenny, J. (eds) Philosophical and theoretical perspective for advanced nursing practice.

4th edn. Sudbury, Mass: Jones og Bartlett Publishers.

Harris, S. (2010) The moral landscape: how science can determine human values /. 1. Free Press, Edited by S. Harris. New York: Free Press.

Hauser, M. D. (2008) Moral minds: how nature designed our universal sense of right and wrong /. Reprint. Edited

by M. D. Hauser. London: Abacus.

Jonsen, A. R. (1989) The abuse of casuistry, a history of moral reasoning.

Reprint. Edited by S. Toulmin. Berkeley: University of California Press.

Jonsen, A. R. (1991) ‘Casuistry as methodology in clinical ethics’, Theoretical Medicine. Kluwer Academic

Publishers, 12(4), pp. 295–307. doi: 10.1007/BF00489890.

Kennett, J. (2017) ‘The Cost of Conscience’, Cambridge Quarterly of Healthcare Ethics. Cambridge University Press, 26(1), pp. 69–81. doi: 10.1017/ S0963180116000657.

Lübcke, P. og Alstrup, S. (2010) Politikens filosofi leksikon. 2. udgave. Edited by P. Lübcke og S. Alstrup. Kbh.: Politiken.

Noam Chomsky on Moral Relativism og Michel Foucault - YouTube (no date).

Kilde: https://www.youtube.com/ watch?v=i63_kAw3WmE&t=586s (tilgået, 15. juli 2020).

Slettebø, Å. (2016) ‘Etiske Dilemmaer’, i Brinchmann, B. S. (ed.) Etikk i sykepleien. 4th edn. Oslo: Gyldendal Akademisk, pp. 43–54.

Timmermann, J. (2005) ‘Good but not required? - Assessing the demands of Kantian ethics’, Journal of Moral Philosophy, 2(1), pp. 9–27. doi: 10.1177/1740468105052581.

Veatch, R. (2007) ‘How Many Principles for Bioethics?’, in Ashcroft, J. (ed.) Principles of Health Care Ethics. Chichester: John Wiley og Sons, Ltd, pp. 43–50.

Veatch, R. M. (2020) ‘Reconciling lists of principles in bioethics’, Journal of Medicine and Philosophy (United Kingdom). J Med Philos, 45(4–5), pp.

540–559. doi: 10.1093/jmp/jhaa017.

Wackerhausen S. (2002) Humanisme, professionsidentitet og uddannelse – i sundhedsområdet. Kbh: Hans Reitzel.

1 | Etik i sundhedsarbejde – koncept og metode

29