HÅNDBOG I SYGEPLEJE IMMOBILITET
Nausheen Christoffersen & Britta Hørdam (red.)
FADL’s Forlag
Håndbog i sygepleje: Immobilitet
Nausheen Christoffersen & Britta Hørdam (red.)
1. udgave, 1. oplag
© FADL’s Forlag A/S, København 2024
ISBN 978-87-94207-12-6
Projektledelse: Joachim Sømark
Tekstredigering: Laura Priyanka Andersen
Omslag: Le Bureau
Grafisk opsætning: Jeanne Laursen
Tryk: Opolgraf
Printed in Poland 2024
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem
Børne- og Undervisningsministeriet og Copydan Tekst & Node. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’S FORLAG A/S
Blegdamsvej 26
2200 København N
Besøg os på www.fadlforlag.dk eller skriv til redaktion@fadlsforlag.dk
Indhold
Bidragsydere
Fagredaktør
Nausheen Christoffersen
Lektor, cand.cur.
Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser
Det Sundhedsfaglige Fakultet
Københavns Professionshøjskole
Britta Hørdam
Sygeplejerske, ph.d.
Forsningsleder: Coaching2selface.eu
Modtager af European Sector
Award (EPSA) for ”Best practice”
Forfattere
Bente Thoft Jensen
Klinisk sygeplejespecialist, ph.d.
Urinvejskirurgi
Aarhus Universitetshospital
Luise Mejsner Bjergsted
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, stud.cur.
Master i uddannelse og læring RUC
Akutafdelingen
Sjællands Universitetshospital
Rikke Nygaard Knudsen
Specialeansvarlig sygeplejerske, MKS
Urinvejskirurgisk afdeling
Aarhus Universitets Hospital
Stine Brenøe Gredal
Sygeplejerske, MHH
Uddannelseskonsulent
Koncern Digitalisering
Region Sjælland
Troels Krarup Frandsen
Sygeplejerske, klinisk vejleder SD
Kardiologisk efteruddannelse
Region Hovedstaden
Forord
Det er en stor glæde at introducere til denne håndbog, som er den nyeste i FADL’s Forlags serie af håndbøger målrettet sygeplejestuderende, nyuddannede og nyansatte sygeplejersker, der til daglig arbejder med immobile patienter og borgere i det danske sundhedsvæsen.
Inspirationen til bogen kommer fra mit virke som lektor ved Københavns Professionshøjskole på sygeplejerskeuddannelsen, hvor jeg oplevede, at de studerende i deres arbejde med bl.a. patientcases havde svært ved at huske og navigere i de mange forskellige komplikationer, der kan forekomme hos patienter og borgere i forbindelse med immobilitet. Selv et kortvarigt sengeleje kan medføre alvorlige komplikationer for patienter og borgere, hvorfor viden om korrekt lejring, mobilisering og opfyldelse af fundamentale behov er afgørende for at kunne forebygge komplikationer, så patienten ikke får mén under en periode med immobilitet, f.eks. grundet sygdom og indlæggelse. I denne forbindelse efterlyste mine studerende en måde, hvorpå de kunne huske de forskellige sengelejekomplikationer, hvilket var med til at inspirere mig til idéen om denne håndbog.
Bogen beskriver de hyppigste komplikationer ved immobilitet bygget op efter huskereglen TOPSKUD (se nedenfor) med fokus på definition, anatomi og fysiologi, den sygeplejefaglige problemstilling, relevante observationer og sygeplejeinterventioner knyttet hertil, eventuelle parakliniske undersøgelser, behandling, prognose og profylakse. De
syv bærende kapitler i håndbogen udgøres således af og er opbygget efter hvert af forbogstaverne i ordet TOPSKUD, som er inddelt i syv faner, hvilket gør opslag i bogen lettere, og samtidig fungerer som en hjælp og et støtteværktøj i forhold til at huske disse bedre ved hjælp af forkortelsen TOPSKUD:
• Trombose (blodpropper)
• Obstipation (forstoppelse)
• Pneumoni (lungebetændelse)
• Spidsfod og smerter
• Kontrakturer (knogler/sammentrækninger)
• Urinvejsinfektion (UVI)
• Decubitus (tryksår).
Herudover er der lavet et indledende introduktionskapitel, der forklarer begrebet immobilitet, samt et afsluttende kapitel, der omfatter andre immobilitetskomplikationer som stofskiftet, psykosocialt, kredsløbet, hjernen, søvn og ernæring.
Jeg håber, at bogen vil blive benyttet som et opslagsværk for at opnå hurtig viden og forståelse om rettidig sygeplejefaglig handling i det enkelte immobilitetstilfælde, men også bidrage til nysgerrighed og ønsket om yderligere indsigt inden for området. Jeg vil takke for det meget store og ambitiøse bidrag fra de i alt fem forfattere bestående af forskere og sundhedsprofessionelle, herunder kliniske vejledere og undervisere på tværs af landet med vidt forskellige specialer. Det har været en fornøjelse at samarbejde med så kompetente samarbejdspartnere om den vigtige opgave at skabe denne håndbog. Også en stor tak til FADL’s Forlag for muligheden for at udgive denne håndbog og for god support og sparring undervejs. Jeg vil også gerne takke min mand Den-
nis Christoffersen for al hans hjælp og støtte igennem processen og for altid at være der for mig og støtte op om mine mange projekter. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke Britta Hørdam for kyndig vejledning undervejs, som mentor og erfaren redaktør gennem årene, og for sparring i forbindelse med denne håndbog.
Jeg vil ønske jer læsere rigtig god fornøjelse med bogen og sige tak, fordi I har valgt at benytte denne håndbog. Jeg håber, den vil være en værdifuld ressource i jeres søgen efter viden og være med til at øge jeres teoretiske samt kliniske indsigt i forhold til de mange forskellige immobilitetskomplikationer, så vi sammen kan forebygge de alvorlige konsekvenser af immobilitet.
Nausheen Christoffersen April 2024