JYTTE TOLSTRUP JENSEN, MARIANNE JENSEN, PER STEGLER MARKUSSEN, BRIAN OVERKÆR
ERGONOMI Grundbog til sygepleje, fysioterapi og ergoterapi
FADL’S FORLAG
Ergonomi – grundbog til sygepleje, fysioterapi og ergoterapi
Jytte Tolstrup Jensen, Marianne Jensen, Per Stegler Markussen, Brian Overkær 1. udgave, 1. oplag © 2016, FADL’s Forlag, København ISBN 9788777497872 Forlagsredaktion og projektledelse: Kristoffer Flakstad Illustrationer: Andreas Erstling, Pinligt selskab Fotos: Morten Holst Henriksen Omslag og layout: Lene Nørgaard, propel Grafisk tilrettelægning: Kathinka Fennestad, Kat·Art Tryk: Livonia Print Printed in Latvia
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse inden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FADL’s Forlag Amagertorv 29 B, 3. sal 1160 København K www.fadl.dk/forlag forlag@fadlsforlag.dk
INDHOLD
1.
Om Ergonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
2.
Brug dig selv som redskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
3.
Basal biomekanik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
4.
Forebyggelse inden for ergonomi . . . . . . . . . . . . . . . 63
5.
Arbejdsstillinger ved manuel håndtering . . . . . . . . 73
6.
Forflytningsteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
7.
Bariatri og ergonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
8.
Hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
9.
Fysiske og organisatoriske omgivelser i praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
10. Refleksiv praksislæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 11. Cases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 12. Skærmarbejde – brug af computer, tablets og smartphone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 13. Lovgivning i den praktiske anvendelse af ergonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Billag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201
FORFATTERNE Jytte Tolstrup Jensen Ergoterapeut, uddannet 1987 i Næstved , diplom i arbejdsmiljø fra CVU Øresund 2002, Master i Sundhedsantropologi fra KU 2006. Hun har flere års erfaring med arbejdsmiljø fra tidligere ansættelser ved BST Lolland-Falster, SAS HMS og SOSU C i Brøndby, der beskæftiget sig med personhåndtering og ergonomi. Er nu ansat som lektor ved Professionshøjskolen Metropol og underviser her specielt indenfor arbejdsmiljø, ergonomi, velfærdsteknologi, hjælpemiddelformidling mellem velfærdsteknologi og tværprofessionelt samarbejde. Har særligt bidraget med viden til kapitlerne om ergonomi, forebyggelse indenfor ergonomi, arbejdsstillinger ved manuel håndtering, forflytningsteknik, fysiske og organisatoriske omgivelser i praksis, hjælpemidler, ergonomi og bariatri samt refleksiv praksislæring. Marianne Jensen Sygeplejerske, uddannet (1990) i Aalborg, Diplom uddannelse i Ledelse (2008)CVU Aalborg/Hjørring, Master i Klinisk Sygepleje (MCN) i 2012. Ansat som underviser på University College Nordjylland (UCN)siden 2009. Positiv lektorbedømt i 2015. Ansat som underviser på SOSU Nord (2007-2009). 16 års klinisk erfaring i både primær som sekundær sundhedssektor, herunder ansat som leder 6
ERGONOMI
på et kommunalt plejecenter med bl.a. ansvar for arbejdsmiljøet for 45 sundhedsmedarbejdere. Deltagende i forskellige projekter bl.a. et internationalt projekt ELLAN mhp. udarbejdelse af fælles kompetenceramme for medarbejdere som arbejder med ældre mennesker og et projekt vedr. simulationstræning for sygepleje- og medicinstuderende. Underviser- og vejledertilknytning på UCN med relevans for ergonomibogen: teoretisk og praktisk undervisning på sygeplejestudiet i ergonomi samt det tværprofessionelle modul for sundhedsuddannelserne.
Per Stegler Markussen Ergoterapeut (BA OT) Uddannet i 2004, København. Adjunktvikar ved Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol. Har over 10 års erfaring med arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet, særligt med viden og kompetencer indenfor ergonomi og muskel- skeletbesvær. Formand for Ergoterapifagligt Selskab (EFS) for Ergoterapeuter i Arbejdsliv siden 2013. Har særligt bidraget med viden til ’om ergonomi’, ’basal biomekanik’, ’hjælpemidler’, ’cases’, ’skærmarbejde – brug af computer og smartphone’ og ’Lovgivning i den praktiske anvendelse af ergonomi’ samt viden om mono- og tværfaglige indsats ved ergonomi og arbejdsmiljø.
REVIEWERE Brian Overkær Fysioterapeut PT BA fra CVU Øresund i København i 2008. Arbejder med træning og motivation og uddanner instruktører indenfor træningsbranchen. Forfatter til bogen Motivation (FADL´s Forlag). Har især bidraget med viden om ”kroppen som redskab”, biomekanik samt den tværfaglige dialog.
Michael Skriver Fysioterapeut Cert. MDT Merete Zesach Underviser, sygeplejerske, lektor, cand.cur. University College Nordjylland Lisbeth Kern-Hansen Ergoterapeut, Master i sundhedspædagogik, lektor ved Ergoterapeutuddannelsen, UCSJ Næstved Jannick Brander Hansen Stud.med., Københavns Universitet
MODELLER Merete Zesach Karina Løvendahl Dybbro Maria Jensen
ERGONOMI
7
FORORD OG INDLEDNING HVORFOR DENNE BOG? Som fag ligger sygepleje, ergoterapi, og fysioterapi side om side og skal indgå i mange tværprofessionelle sammenhænge, hvor et kvalificeret tværprofessionelt samarbejde er vigtigt i sundhedsvæsenet. Vores idé med en tværprofessionel udgivelse er at bidrage til en praksis, som er teoretisk velbegrundet, og hvor tværprofessionelt samarbejde viser sig gennem tværfaglig anerkendelse. Vi ønsker at tilskynde til det interdisciplinære samarbejde, som lægger vægt på gensidig respekt for kollegaer på tværs af professioner og grundlæggende fælleskab. Vi taler om et partnerskab i ergonomien, hvor der kan opnås en helhedsløsning. Dette kræver god forståelse fagg r upper ne imel lem, hvilket blandt andet kan komme gennem fælles sprog og fælles forståelse for arbejdets indhold. Når der snakkes ergonomi i forhold til den enkelte patient og i forhold
til at sikre den enkelte medarbejder gode arbejdsvilkår, anskuer forskellige faggrupper ofte begrebet ud fra den monofaglige synsvinkel. Vi er fire forfattere, der repræsenterer tre forskellige sundhedsfaglige faggrupper: sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Fælles mål er at blive bedre til det tværfaglige samarbejde i relation til ergonomi til gode for både os selv som ansatte i sundhedsvæsenet og ikke mindst den enkelte patient eller borger, som vi samarbejder med. Det fremtidige sundhedsvæsens organisering står over for en række udfordringer, og der ses et stigende krav om kendskab, ikke bare til monofaglige, men i særdeleshed inden for de tværfaglige videns- og kompetenceområder. Samtidig ses, at patienterne i stigende grad vil stille krav om faglig professionalisme. Danske Regioner påpeger bl.a., at fremtidens sundhedsvæsen er udfordret ved flere patienter med komplekse
ERGONOMI
9
problemstillinger med behov for større samarbejde på tværs af faggrupper, enheder og sektorer til følge (Danske Regioner 2012). Danske Regioner påpeger endvidere, at den kliniske uddannelse skal give træning i sundhedsvæsenets arbejdsgange, hvilket betyder, at tværprofessionelt samarbejde bliver centralt i håndtering af opgaverne. Bogen kan bruges både af den studerende, som er i gang med en sundhedsuddannelse, og af den nyuddannede eller den mere erfarne sundhedsprofessionelle til at fastholde eller videreudvikle klinisk praksis. Vi har erfaret, at vi forstår fagtermerne forskelligt, og dette har forstærket vores ønske om at skrive bogen, med den hensigt at øge fælles grundlag og fælles sprog til glæde for vores patienter, dig selv og dine kollegaer, ledelse og organisation.
BOGENS OPBYG NING Bogen indeholder en grundlæggende teoretisk gennemgang af ergonomibegrebet, kropsopfattelse og biomekanik. I bogens kapitler henviser vi til de øvrige kapitler for en uddybning samt praktisk anvendelse af de teoretiske begreber. Det sidste kapitel omhandler anvendelse af lovgivning i praksis. Bogens teoretiske del kan benyttes
10
ERGONOMI
som opslag samt til uddybning af de anvendte begreber. Bogens forskellige kapitler retter sig mod dels fysiske udfordringer ved håndtering af patienter og dels mod de organisatoriske, kognitive og kulturelle hensyn. Der vil igennem bogen blive stillet spørgsmål til refleksion med mulighed for at fordybe sig i konkrete situationer.
Begrebsafklaring Patientbegrebet er ikke et entydigt begreb. Begrebet patient er et begreb, som oftest anvendes, når en person er tilknyttet den sekundære sundhedssektor. I den primære sundhedssektor vil begrebet borger eller klient oftest blive anvendt. Madsen og Winther (2011) har problematiseret anvendelsen af de forskellige begreber i forhold til, at de alle repræsenterer den eller de samme personer. Fælles for begreberne er, at de alle repræsenterer den målgruppe, vi som sundhedsprofessionelle samarbejder med og omkring, og som er vores fokusområde. For at skabe stringens gennem denne bog vælger vi at anvende begrebet patient, hvor vi primært befinder os i en kontekst fra sekundær sektor, og tilsvarende anvender vi begrebet borger, hvor konteksten primært foregår i primær sektor, vel vidende, at situationen kunne have været praktiseret i en anden kontekst. Desuden a nvendes beg rebet
sundhedsprofessionel som synonym for en medarbejder, en ansat eller en kollega, som er ansat i social- og sundhedssektoren, og hvor ergonomi er en del af arbejdsdagen. Ved forflytningsteknik forstås også de teknikker der anvendes ved personhåndtering, f.eks. ved skift af ble ved en immobil patient i seng.
FAGGRUPPERNES SAMARBEJDE I FORHOLD TIL ERGONOMI “Sundhedsprofessionelt arbejde er komplekst og involverer modsatrettede interesser og kundskabsformer. Samfundet er ikke tjent med og kvalificeret sundhedsprofessionelt arbejde kan ikke udelukkende afhænge af standarder og evidens i traditionel betydning. Et effektivt sundhedsvæsen må trække på en kundskabsbaseret praksis, hvor den sundhedsprofessionelle har en faglig autonomi og på en kritisk refleksiv måde integrerer både evidens-/forskningsbaseret viden, erfarings-/professionsbaseret viden og borgerens/-patientens viden. Ofte må også lokale kulturer og institutionelle rutiner inddrages” (Sundhedskartellet 2014, side 20). Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet (IPLS) definerer dette som: “Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af
patienten” (IPLS 2015). De tre hovedelementer i IPLS er: læring, samarbejde og patientinddragelse, og det er en nyskabende tilgang til den hidtidige tværfaglige og tværsektorielle praksis. Det at kunne samarbejde interprofessionelt er vigtigt i fremtidens sundhedsvæsen, der står over for udfordringer som komplekse patientforløb, øget specialisering samt flere patienter med kroniske lidelser. I forbindelse med implementering af forløbsprogrammer stilles der øget krav til patientinddragelse og samarbejde på tværs af professioner og sektorer. Samarbejdet skal bygge på evidens, fælles værdier, visioner og mål med inddragelse af patienternes viden og ressourcer. Se nedenstående illustration af de tre vidensformer. De forskellige faggrupper viderebringer viden og giver sine holdninger til kende. Det gøres ved at lægge op til diskussion ved de tværfaglige møder på sygehusafdelingerne, på personalemøder, i frokostpausen og andre relevante situationer i det daglige arbejde. Det kan desuden være at give gode råd i forbindelse med indretning af kontoret, indretningen af arbejdsstedet, hos de enkelte borgere i eget hjem eller indkøb af hjælpemidler. Vi har som ansatte i sundhedsvæsenet et medansvar for at sikre nogle ordentlige arbejdsvilkår og arbejdsbetingelser.
ERGONOMI
11
Figur af de tre vidensformer
borgerens/ patientens viden
evidens/forskningsviden
erfarings/professionsbaseret viden
I Danmark er der opmærksomhed på et evidensbaseret sundhedsvæsen. Evidensbaseret skal ses som en overordnet ramme for et tidssvarende sundhedsvæsen og “udtrykker bestræbelser på at skaffe et rationelt grundlag for beslutninger i sundhedsvæsenet – ikke kun de rent kliniske, men også beslutninger om prioritering, planlægning,
12
ERGONOMI
styring, ledelse og praksis på alle planer” (Willman et al. 2007, s.27). Den videnskabelige viden suppleres af og kombineres med viden om individuelle patienters behov og oplevelser, den enkelte sundhedsprofessionelles erfaring og ekspertise samt de organisatoriske og økonomiske forudsætninger, der råder inden for behandling og pleje. Se nedenstående model for evidensbaseret praksis. Når den sundhedsprofessionelle skal træffe beslutninger og udføre handlinger sammen med patienten, er det vigtigt at søge indsigt i patientens viden og vaner. Disse handlinger praktiseres i en kontekst, som hele tiden er i forandring og påvirket af forskellige faktorer. For at kunne samarbejde på tværs af forskellige faggrupper kræver det
indsigt i de forskellige faggruppers virksomhedsområde samt indblik i de kompetencer, hver enkelt faggruppe biddrager med i plejen og behandlingen til patienten. Med dette udgangspunkt har vi valgt at skrive denne bog, og indholdet i bogen vil derfor være viden inden for ergonomi samt den ekspertise og erfaring, vi hver især med vores forskellig faggrupper og professioner bringer i spil.
REFERENCER Danske Regioner. 2012. Notat
Uddannelsespolitisk oplæg – kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser. [online] Tilgængelig fra: http:// www.regioner.dk/~/media/ Filer/Sundhed/2012%20 Uddannelsespolitisk%20 opl%C3%A6g%20-%20Kvalitet%20i%20 fremtidens%20sundhedsuddannelser. ashx [lokaliseret 08.11.2015] IPLS 2015 – Dansk Selskab for
Interprofessionel Læring og samarbejde i Sundhedsvæsenet. [online] Tilgængelig fra: http://ipls.dk/ wordpress/ [lokaliseret 08.11.2015] Madsen, K. & Winther, B. Patientologi. I: Suhr, L & Winther, B. red. 2011.
Basisbog i sygepleje – krop og velvære. 2.udgave. Munksgaard Danmark København Sundhedskartellets uddannelsesprojekt 2014- AAU/Implement consulting Group. [online]. Tilgængelig fra: http://docplayer.dk/411862Kompleks-fremtid-og-refleksivesundhedsprofessionelle.html [lokaliseret 08.11.2015] Willman et al. 2007. Evidensbaseret
sygepleje – en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. 2.udgave. Gyldendals Bogklubber. Gads Forlag.