Klinisk lederskab – en grundbog i sygeplejen
Susanne Dau & Ulla Nielsby (red.)
FADL’S FORLAG
Klinisk lederskab – en grundbog i sygeplejen Susanne Dau og Ulla Nielsby (red.) 1. udgave, 1. oplag © 2018, FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-961-6 Forlagsredaktion og projektledelse: Carl-Albert Demidoff Tekstredigering: Lasse Romer Olsen Redaktionsassistent: Joachim Sømark Omslag: Lene Nørgaard, Le Bureau Sats og illustrationer: Gitte Thorsted Tryk: Balto Print Printed in Lithuania Studenterreviewere: Tina Berg, Christina Berg-Larsen, Susan Gammelgaard, Katrine Hauge, Signe Larsen, Stine Matzen, Marlene Meier, Merete Pedersen, Linnéa Rosendahl, Christina Doris Wätzold Schaltz, Jette Yde Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for sundhedsfaglige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog.
FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
Indhold
Redaktører og forfattere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
1
En ny sygeplejerskeuddannelse med vægt på klinisk lederskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 Ulla Nielsby & Susanne Dau Hvad karakteriserer det sundhedsvæsen, den studerende møder? – eller om konteksten for udøvelse af klinisk lederskab . . . . . . . . . . . . . . 20 Klinisk lederskab i forhold til viden, færdigheder og kompetencer . . . . . 22
2
Klinisk lederskab – en kompleks og multidimensionel størrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Susanne Dau & Ulla Nielsby Hvad indebærer klinisk lederskab, og hvorfor er begrebet centralt? . . . . 26
3
Professionen – dømmekraft og klinisk beslutningstagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Susanne Dau Profession og professionsforståelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Dømmekraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Klinisk dømmekraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Beslutningstagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Kort opsamling på profession, klinisk dømmekraft og beslutningstagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
4
Etik, professionalisme og klinisk lederskab . . . . . . . . 65 Morten Dige Sygepleje som en etisk profession . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Professioner og ”de tre au’er” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Hvad er klinisk lederskab? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Klinisk lederskab i patientplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Klinisk lederskab mellem nærhed og distance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Klinisk lederskab og den etiske kerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
5
Patientinvolvering – fra ideologi til virkelighed . . . . 77 Nausheen Christoffersen & Regner Birkelund Definition og udbredelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Historisk udvikling af begrebet patientinvolvering: fra paternalisme til autonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Shared decision making – en metode til patientinvolvering . . . . . . . . . . . 82 Patientinvolvering i forbindelse med livstruende sygdomme . . . . . . . . . . 85 Omsorgens- og valgfrihedens logik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Et ideologikritisk blik på sundhedsvæsenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 En nødvendig ide med ringe plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Fremadrettede perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
6
Klinisk lederskab af patientforløb i overgange mellem sektorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Anne-Lise Schæbel Tværsektorielle aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Demografisk udvikling og liggedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Patientforløb i overgange mellem sektorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Patientcentrering og patientinvolvering i beslutning om udskrivelse og fortsat behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
7
Patientinvolvering og patientovergange. . . . . . . . . . 125 Lisbeth Hørby & Kathe Kjær Lyng Begrebsafklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Liv versus sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Relationer og deres forandringspotentiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 En personcentreret kommunikations- og refleksionsmodel . . . . . . . . . . 132 Patientovergange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Beskrivelse af et patientforløb på Almenpsykiatrisk sengeafsnit N7, Klinik Psykiatri Nord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
8
Patientens stemme i klinisk lederskab . . . . . . . . . . . . 141 Ulla Nielsby & Henning Søndergaard Patienten i historisk sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Nutidshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Den traditionelle patientrolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 De moderne patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 De ressourcestærke patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 De sårbare patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Kunde, klient eller produkt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Brugerinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
9
Pædagogik, læring og didaktik – et grundlag for patientuddannelse og -undervisning . . . . . . . . . 161 Susanne Dau & Karina Krog Vangsgaard Pædagogiske teorier og læringsteorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Patientuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .171 Patientundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Undervisningstilrettelæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Generelle opmærksomhedspunkter i relation til patientinddragelse . . 183
10 Tilrettelæggelse i klinisk lederskab . . . . . . . . . . . . . . 189 Kristina Fie Jensen Plejeformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Kompetenceniveauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Arbejdsplanlægning og tilrettelæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207
11 Tværprofessionelles funktioner, kompetencer og ansvar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Daniel Krag Nielsen Professionsbegrebet – sygeplejen som fag eller profession . . . . . . . . . . 214 Hvad vil det sige at være tværprofessionel? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218 Hvorfor tværprofessionelt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218 Tværprofessionelt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Tværprofessionelt i forhold til tværsektorielt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 Tværprofessionelles juridiske funktion, kompetence og ansvar . . . . . . . 223 Tværprofessionelles etiske funktion, kompetence og ansvar . . . . . . . . . 225 Tværprofessionelles kliniske funktion, kompetence og ansvar . . . . . . . . 226
12 Digitalisering af sygeplejepraksis . . . . . . . . . . . . . . . . 235 Ulla Konnerup Teknologi og teknologiforståelse i sundhedssektoren . . . . . . . . . . . . . . . 237 Digital dannelse og digitale kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 Klinisk lederskab faciliteret af digitale teknologier . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 Telemedicin og velfærdsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248 Afsluttende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249
13 Sundhedsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253 Marie Jakobsen & Christina Holm-Petersen Sundhedsøkonomi og klinisk lederskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 Økonomisk styring i sundhedsvæsenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 Sundhedsøkonomisk evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268
14 Kvalitet, patientsikkerhed og god sygepleje . . . . . . . 279 Susanne Bünger Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280 Rammer for kvalitetsudvikling i sygepleje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 Kvalitetsterminologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287 Organisation og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292 Eksempler på forbedringsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 En opsummering af forbedringsarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 Forudsætninger for implementering af kvalitetsforbedringer – motivationscirklen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296 Patienten som partner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 Det Nationale Kvalitetsprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300
15 Klinisk lederskab af og under forandringer . . . . . . . 305 Ulla Nielsby Forandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 306 Tillid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 Forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 Sygeplejersken som forandringsagent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 Type af forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 Skab mening med forandringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 314 Forandringsstrategiens fem faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 Første fase: Gør det vigtigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 Anden fase: Gør det parat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318 Tredje fase: Få det planlagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 321 Fjerde fase: Få det til at ske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323 Femte fase: Få det til at holde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325
16 Konflikthåndtering i sygeplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . 329 Leif Pjetursson Den iagttagende, bevidste konfliktopløser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 Forståelse af konflikters anatomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331
Forståelse af patienter og pårørendes perspektiv i en konflikt . . . . . . . . 339 Case: Et konflikthåndteringsprojekt med vind i sejlene . . . . . . . . . . . . . . 340
Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346
Redaktører og forfattere
Redaktører og forfattere Susanne Dau Docent, programleder for forskningsprogrammet Professionsudvikling og Uddannelsesforskning, University College Nord (UCN), forsknings- og udviklingsafdelingen Aalborg
Susanne Bünger Kvalitetskoordinator, MI, sygeplejerske Klinik Hjerte-Lunge Aalborg Universitetshospital Nausheen Christoffersen Sygeplejerske, cand.cur. Sjællands Universitetshospital, ortopædkirurgisk afdeling Køge
Ulla Nielsby Sygeplejerske, lektor, cand.cur., BA i filosofi Underviser på sygeplejerskeuddannelsen i UCN, Campus Hjørring
Morten Dige Lektor i anvendt etik, ph.d. Afdeling for Filosofi og Idehistorie Aarhus Universitet
Forfattere
Christina Holm-Petersen Projektchef, cand.scient.adm., ph.d. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE København
Regner Birkelund Professor, cand.cur., ph.d., dr.phil. Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt, Vejle og Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, Odense
KLINISK LEDERSKAB
9
Lisbeth Hørby Ambulatoriesygeplejerske i Psykiatrisk Mobilteam Frederikshavn Psykiatrien i Region Nordjylland Klinik Psykiatri Nord N7, Frederikshavn Marie Jakobsen Cand.polit., MPH og seniorprojektleder Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE København Kristina Fie Jensen Sygeplejerske Geriatrisk afdeling 204A Regionshospital Nordjylland Hjørring Ulla Konnerup Adjunkt, ph.d. e-Learning Lab – Center for User Driven Innovation, Learning and Design Institut for Kommunikation og psykologi Aalborg Universitet Kathe Kjær Lyng Afsnitsledende sygeplejerske, specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje Psykiatrien i Region Nordjylland Klinik Psykiatri Nord N7, Frederikshavn
10
KLINISK LEDERSKAB
Daniel Krag Nielsen Sygeplejerske, cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Leif Pjetursson Virksomhedskonsulent Partner, Inspired Work Force (www.iwf.dk) København Anne-Lise Schæbel Sygeplejerske, SD, cand.cur., lektor UCN, University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen, Hjørring Henning Søndergaard Psykolog Repræsentant for Nyreforeningen Karina Krog Vangsgaard Sygeplejerske, cand.mag. i læring og forandringsprocesser University College Nordjylland Hjørring
Forord
Denne antologi er tiltænkt som grundlag for undervisningen i klinisk lederskab på sygeplejerskeuddannelserne på de danske professionshøjskoler. Forfatterne til de enkelte kapitler har indgående kendskab til feltet, og antologien er fagfællevurderet af både forskere og sygeplejestuderende med henblik på at sikre både et evidens- og forskningsbaseret grundlag og tilpasning til studerendes behov. Forfatterne til bogen er valgt ud fra deres kendskab til feltet og/eller deres forskningsmæssige erfaringer indenfor området. Desuden er det tilstræbt, at forfatterne repræsenterer en bred vifte af professionsfeltet, så både den nyuddannedes og den erfarnes perspektiv tages i betragtning. Antologiens sigte er at give et bud på begrebet klinisk lederskab og at fungere som lærebog. Alene yder antologien dog ikke garanti for udøvelse af godt klinisk lederskab. Udøvelse af klinisk lederskab må ses i sam-
menhæng med evnen til at gøre sig problemstillingen klar, standse eftertænksomt og spørge sig selv: Hvad handler det her egentlig om? Hvad vil og kan jeg udrette? Hvad udretter jeg faktisk – og hvorfor? Eller enkelt sagt med spørgsmålene ”What? – So What? – Now What?” Antologien består af 16 kapitler og sammenfatter centrale elementer af det komplekse begreb og dets udfoldelsesmuligheder. Kapitlerne tager hver for sig udgangspunkt i konkrete dele af sygeplejerskens virksomhedsområder og udfolder på denne måde klinisk lederskab i forhold til den udøvende praksis, den ledende praksis, den formidlende praksis eller den udviklende praksis. Antologien indeholder oplysende faktabokse og minicases eller praksiseksempler for at rammesætte kapitlets budskaber både til det faktuelle og den aktuelle praksis. Begrebet patient vil blive brugt bredt, dvs. der skelnes ikke skarpt mellem patient, borger, klient, bruger o.a.,
KLINISK LEDERSKAB
11
men af hensyn til læsevenligheden bruges ordet patient om modtagerne af sundhedsydelserne, selvom ikke alle er patienter, da nogle sygeplejefunktioner vedrører de forebyggende indsatser eller de rehabiliterende eller palliative forløb. Ligeledes benævnes sygeplejersken generelt hun, og patienten ofte som han for læsevenlighedens skyld, uden at det skal tillægges et kønsperspektiv. Kapitlerne er alle struktureret med et kort indledende afsnit, som redegør for kapitlets hensigt. Derpå udfoldes emneområdet teoretisk med praksisrelaterede eksempler. Alle kapitler afsluttes med studiespørgsmål, som kan anvendes til læserens refleksion og videnskonsolidering. Kapitel 1: En ny sygeplejerskeuddannelse med vægt på klinisk lederskab indledes med en beskrivelse af klinisk lederskab, som det fremgår af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Betydningen af klinisk lederskab for sygeplejen adresseres, og konteksten for udøvelse af klinisk lederskab rammesættes. Kapitlet konkretiserer, hvorledes klinisk lederskab forventes at blive udmøntet igennem uddannelsen til sygeplejerske i forhold til viden, færdigheder og kompetencer. Kapitel 2: Klinisk lederskab – en kompleks og multidimensionel størrelse indkredser begrebet klinisk lederskab, og forskellige modeller for kli-
12
KLINISK LEDERSKAB
nisk lederskab præsenteres. Kapitlet tager udgangspunkt i den eksisterende forskning og den dokumenterede viden om klinisk lederskab. Tre centrale områder af klinisk lederskab, henholdsvis det kliniske fokus, teamfokus og den personlige kvalitet, udfoldes. Endvidere redegøres der for de personlige kvaliteter, som fordres i udøvelsen af klinisk lederskab, herunder blandt andet holdninger, refleksion, initiativtagning og konsistens. Kapitlet trækker på flere teoretiske perspektiver i beskrivelsen af klinisk lederskab som en kompleks og multidimensionel størrelse. Kapitel 3: Professionen – dømmekraft og klinisk beslutningstagen. Kapitlet adresserer de betingelser og muligheder, som er givet den professionelle for at kunne udøve den kliniske dømmekraft som en del af det kliniske lederskab. Dømmekraft udfoldes derefter som begreb og som element i det kliniske lederskab ud fra et handlingsperspektiv, et etisk mellemmenneskeligt perspektiv samt et vidensog kundskabsperspektiv. Klinisk beslutningstagen belyses under professionsbegrebet og de rammebetingelser, som professionen er en del af. Kapitel 4: Etik, professionalisme og klinisk lederskab knytter begrebet om klinisk lederskab sammen med professionens standarder og etik. Det beskrives, hvordan klinisk lederskab skal kunne forvaltes i sammenhæng
med professionens værdier, herunder at kunne indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer. Dansk Sygeplejeråds Sygeplejeetiske Retningslinjer medtages som ramme for udøvelse af klinisk lederskab. Omdrejningspunktet er en forståelse af sygeplejeprofessionen som etisk i sin kerne: Den henter sin motivation og sit formål i etiske værdier. Kapitel 5: Patientinvolvering – fra ideologi til virkelighed adresserer, hvorledes patientinvolvering og fælles beslutningstagning er knyttet til et paradigmeskifte, hvor patientens rolle har ændret sig fra passiv til aktiv deltager. Paradigmeskiftet indebærer, at patienten i højere grad end tidligere involveres i beslutninger og bliver en partner i egen behandling og pleje. Kapitlet beskriver nogle muligheder og barrierer i dette paradigmeskifte, blandt andet i relation til rammerne og den markedsøkonomiske tænkning, som præger sundhedsvæsenet. Kapitel 6: Klinisk lederskab af patientforløb i overgange mellem sektorer sætter fokus på, hvordan klinisk lederskab af patienters plejeforløb på tværs af sektorer kan forbedre patienters forløb. Målgruppen, der her tages udgangspunkt i, er patienter i aldersgruppen over 65 år, da denne patientgruppe har størst behov for hjemmepleje eller hjemmesygepleje efter indlæggelse. Relevante elementer af klinisk lederskabs tre karakte-
ristika, henholdsvis klinisk fokus, team-fokus og personlig kvalitet, inddrages løbende. Kapitel 7: Patientinvolvering og patientovergange afklarer begreberne patientinvolvering og patientovergange relateret til klinisk psykiatrisk praksis. Klinisk lederskab sættes i sammenhæng med begreberne patientinvolvering og patientovergange, og de kompetencer, som er væsentlige for sygeplejersken at tilegne sig, beskrives i den hensigt at skabe optimale patientforløb. Metoden Guidet Egen-Beslutning som grundlag for patientinvolvering i klinisk lederskab gennemgås og illustreres med en case. Kapitel 8: Patientens stemme i klinisk lederskab er skrevet i samarbejde med en patient, der er aktiv i patientforeningsarbejdet, og beskrivelserne er baseret på erfaringer herfra. Kapitlet skriver patientrollen ind i en historisk kontekst, hvorved det synliggøres, at den traditionelle patientrolle udfordres og forandres af de moderne patienter. Det kliniske lederskab sættes i relation til brugerinddragelse af henholdsvis de ressourcestærke patienter og de sårbare patienter. Kapitlet afsluttes med en drøftelse af, hvordan patientrollen kan opleves som kunde, klient eller produkt. Kapitel 9: Pædagogik, læring og didaktik – et grundlag for patientuddannelse og -undervisning irammesætter ud-
KLINISK LEDERSKAB
13
øvelsen af klinisk lederskab i patientuddannelse og patientundervisning. Kapitlet giver et overblik over de pædagogiske grundantagelser og læringsperspektiver, som undervisningstilrettelæggelsen i klinisk sygeplejepraksis primært lader sig inspirere af. Med afsæt heri defineres patientuddannelse og patientundervisning i relation til sundhedsvæsenets arbejde hermed. På baggrund af den didaktiske relationsmodel og de pædagogiske overvejelser beskrives, hvilke opmærksomhedspunkter sygeplejersken må inddrage i relation til arbejdet med patientinddragelse, patientuddannelse og patientundervisning. Kapitel 10: Tilrettelæggelse i klinisk lederskab bidrager til at skabe indsigt i tilrettelæggelse af klinisk lederskab i praksis. Tilrettelæggelse betyder i denne kontekst, at der kan skabes rammer for, hvordan der dannes et overblik i klinisk praksis, samt hvordan sygeplejen kan tilrettelægges gennem klinisk lederskab. Plejeformer og kompetenceniveauer beskrives som grundlag for tilrettelæggelsen. Prioritering, koordinering og uddelegering relateres til patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb, hvorfor aspekter af både sundhedsloven og autorisationsloven medtages. Kapitel 11: Tværprofessionelles funktioner, kompetencer og ansvar tilbyder en forståelse for de udfordringer, det
14
KLINISK LEDERSKAB
tværprofessionelle samarbejde giver i forhold til sygeplejerskeprofessionens funktioner, kompetencer og ansvar. Forståelsen af professionsbegrebet samt begreberne tværprofessionel og tværsektoriel udlægges som grundlag for udøvelse af klinisk lederskab i det tværprofessionelle samarbejde. Kapitel 12: Digitalisering af sygeplejepraksis omhandler, hvorledes digital teknologi kan udvikle og understøtte klinisk lederskab, og hvorledes teknologien kan være med til at ændre kulturen i sygeplejeprofessionen. Kapitlet tilstræber en konceptualisering med den hensigt at vise, at teknologiforståelse bør indgå i et professionelt lærings- og praksisfællesskab. Samspillet mellem digitale teknologier, den sygeplejefaglige praksis og patienten er under forandring, hvorfor ibrugtagning af nye digitale værktøjer og systemer kræver ny viden og nye kompetencer. Kapitel 13: Sundhedsøkonomi beskriver, hvordan sundhedsøkonomi kan bidrage til at sikre et effektivt sundhedsvæsen gennem økonomisk styring og sundhedsøkonomisk evaluering. Kapitlet tilbyder læseren en indføring i de mest centrale sundhedsøkonomiske begreber og strukturer. Kapitlet etablerer et overblik over, hvilke økonomiske forhold sygeplejersken skal medtænke indenfor klinisk lederskab.
Kapitel 14: Kvalitet, patientsikkerhed og god sygepleje beskriver kvalitetsog patientsikkerhedsarbejdet som en integreret del af sygeplejerskens arbejde. Beskrivelsen tager afsæt i Virginia Hendersons teori om de 14 grundlæggende behov og Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Læseren føres igennem eksempler på dårlig pleje og behandling og de konsekvenser, det har for patient og pårørende, som grundlag for udvikling af metoder til kvalitetsforbedringer igennem klinisk lederskab. Kapitel 15: Klinisk lederskab af og under forandringer illustrerer, hvordan sygeplejersken kan lykkes med at forstå og gennemføre forandringer i samspil med patienten. Der er lagt vægt på, hvordan sygeplejersken kan tage klinisk lederskab i relation til forandringer, der involverer patienten,
og hvordan sygeplejersken i kraft af troværdighed i klinisk lederskab kan understøtte tillid og dermed støtte patienten i at gennemføre de forandringsprocesser, der er nødvendige. Kapitel 16: Konflikthåndtering i sygeplejen belyser, hvordan sygeplejersken i forhold til sig selv og i samarbejdet med leder, kolleger og andre afdelinger kan arbejde med at forstå og håndtere konflikter. Kapitlet medtager konfliktopløsning og -håndtering, som indgår i klinisk lederskab. Klinisk lederskab beskrives i den sammenhæng som evnen til systematisk og kritisk refleksion, følgeskab og teamsamarbejde. Kapitlet består af tre nedslag: hvad konflikter er, hvad det kræver af den enkelte, og hvordan patienten eller pårørendes perspektiv inddrages. Susanne Dau & Ulla Nielsby
KLINISK LEDERSKAB
15