Indholdsfortegnelse og forord fra 'Klinisk socialmedicin og rehabilitering, 2. udgave' by FADL's Forlag

2. udgave

Redigeret af Jens Modvig Britt Toftgaard Jensen Claus Vinther Nielsen

FADL’s Forlag

Klinisk socialmedicin og rehabilitering 2. udgave, 1. oplag Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen og Claus Vinther Nielsen (red.) © FADL’s Forlag 2016 ISBN 978-87-7749-851-0 Forlagsredaktion og projektledelse: Carl-Albert Demidoff Korrektur: Nicholas Demidoff Omslag, layout og sats: Line Larsson, linegraphic Tryk: Livonia Printed in Latvia 2016 Mekanisk, fotograﬁsk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K Danmark redaktion@fadlsforlag.dk www.fadlforlag.dk

FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

Indhold

Forfattere og redaktører ...............................................................

Forord............................................................................................

• Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig og Britt Toftgaard Jensen

1. Klinisk socialmedicin og rehabilitering .....................................

• Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig og Britt Toftgaard Jensen

2. Funktionsevne...........................................................................

• Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig og Britt Toftgaard Jensen

3. Samordning og koordination i sundhedsvæsenet ....................

• Bjarne Thyssen Jørgensen

4. Journalen i klinisk socialmedicin og rehabilitering ..................

• Jens Modvig, Claus Vinther Nielsen og Britt Toftgaard Jensen

5. Det socialt-lægelige samarbejde ..............................................

• Tine Boesen Larsen

6. Funktionsevnemåling ................................................................

• Carsten Hendriksen og Kirsten Avlund (†)

7. Rehabiliteringsplaner ................................................................

• Carsten Hendriksen og Anette Larsen

8. Indsatsområde børn .................................................................

• Dorte Balle Rubak og Claus Malta Nielsen

9. Voksne, omsorgsydelser og behandlingstilskud ..................... • Anette Larsen

109

10. Voksne, offentlig forsørgelse .................................................

125

• Anette Larsen

11. I arbejde med helbredsmæssige og sociale begrænsninger ... 139 • Vibeke Jensen og Jens Tølbøll Mortensen

12. Ældre ......................................................................................

159

• Carsten Hendriksen

13. Sårbarhed i rehabilitering .......................................................

181

• Finn Diderichsen

14. Indvandreres og flygtninges sundhed ...................................

191

• Marie Nørredam

15. Hjemløse og hjemløshed ........................................................

205

• Preben Brandt og Henrik Thiesen

16. Torturofre ................................................................................

217

• Jens Modvig og Claus Vinther Nielsen

17. Truede børn ............................................................................. 229 • Claus Malta Nielsen

18. Funktionelle tilstande .............................................................

241

• Ulrik Steen

19. Vold og sædelighedsforbrydelser ..........................................

253

• Ole Ingemann-Hansen og Annie Vesterby

20. Sårbare gravide ......................................................................

265

• May Olofsson

21. Alkoholmisbrug og -afhængighed .......................................... 273 • Ulrik Becker og Anette Søgaard Nielsen

22. Stofmisbrug og -afhængighed ...............................................

291

• Peter Ege

305

Forfattere og redaktører

Redaktører og forfattere Claus Vinther Nielsen Speciallæge i klinisk socialmedicin/ samfundsmedicin, ph.d. Forskningschef, overlæge, Koncern Kvalitet, CFK – Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Professor, Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Jens Modvig Klinisk lektor, ph.d. Afdelingschef, overlæge, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Britt Toftgaard Jensen Speciallæge i samfundsmedicin. Sundhedskoordinator, overlæge, Klinisk Funktion, Region Syddanmark

Forfattere Anette Larsen Socialrådgiver, organisationskonsulent. Socialfaglig konsulent i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Fagredaktør på Lægehåndbogen.

Ulrik Becker Speciallæge i intern medicin, medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Overlæge, Gastroenheden, medicinsk sektion, Københavns Universitetshospital Hvidovre. Peter Ege Konsulent. Tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune. Claus Malta Nielsen Speciallæge i almen medicin. Kommunallæge, Frederikssund kommune. Ekstern klinisk lektor ved København Universitet. Anette Søgaard Nielsen Cand.phil., ph.d. Lektor ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet og Psykiatrisk afdeling, Universitetsfunktionen, OUH. Ulrik Steen Speciallæge i almen medicin og klinisk socialmedicin. Ledende regionssocialoverlæge, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Sygehusenhed Midt, Region Midtjylland.

Forfattere og redaktører

Dorte Balle Rubak Speciallæge i samfundsmedicin. Ekstern lektor, Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Overlæge, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Sygehusenhed Midt, Region Midtjylland. Jens Tølbøll Mortensen Speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin, ph.d. Lektor, klinisk socialmedicin og Rehabilitering, AUC. Ledende overlæge, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital. Vibeke Jensen Speciallæge i almen medicin og arbejdsmedicin. Afdelingslæge, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital. Henrik Thiesen Speciallæge i almen medicin. Overlæge og institutionsleder, SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne og Familier, Socialforvaltningen, Københavns Kommune. Bjarne Thyssen Jørgensen Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. Socialoverlæge, Socialmedicinsk afsnit, Odense Kommune. Annie Vesterby Charles Speciallæge i retsmedicin. Professor, statsobducent, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.

Ole Ingemann-Hansen Speciallæge i retsmedicin. Lektor, vicestatsobducent, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin. Professor, dr.med., Afdelingen for socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. May Jonna Olofsson Speciallæge. Pensioneret overlæge, medstifter og tidligere leder af Familieambulatoriet Region Hovedstaden, Hvidovre Hospital, og Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn. Tine Boesen Larsen Speciallæge i samfundsmedicin. Sekretariatschef for Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syd. Marie Louise Nørredam Læge, forskningsleder. Lektor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Forord • Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig og Britt Toftgaard Jensen

Denne lærebog i klinisk socialmedicin og rehabilitering er et produkt af et samarbejde mellem universiteterne og de klinisk socialmedicinske enheder i København, Aarhus og Odense. Lærebogens primære målgruppe er medicinstuderende. Lærebogen er dog skrevet med det formål, at også folkesundhedsvidenskabsstuderende og andre studerende på både bachelor- og kandidatniveau inden for social- og sundhedsområdet kan have glæde af bogen. I modsætning til tidligere lærebøger i klinisk socialmedicin indgår rehabilitering i lærebogens titel. Gennem de sidste 10 år har man både internationalt og i Danmark erkendt, at den stigende forekomst af kronisk sygdom med følger for funktionsevne ikke løses alene ad traditionel biomedicinsk vej. Der er behov for nye indsatser, som gør det muligt for borgere med kronisk sygdom at opleve, at de kan klare sig selv og være noget for andre, så de dermed får et værdigt og selvstændigt liv. Disse indsatser består af koordineret behandling, genoptræning, udvikling af de person-

lige handlekompetencer og tilpasning af omgivelserne, og dette kræver samarbejde mellem forskellige faggrupper og sektorer. I moderne rehabilitering sammenfattes og implementeres således en erkendelse af, at funktionsevnen efter sygdom ikke alene reetableres ved behandling af kroppen, men at også de nævnte forhold må inddrages. Rehabiliteringsklinikken koncentrerer sig om alle, hvis fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne er nedsat eller truet. Denne forståelse er udviklet i respekt for det humanistiske livssyn, der er indlejret i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (1). Den klassiske socialmedicinske klinik koncentrerer sig om de udsatte grupper i samfundet, som er i risiko for at få sygdom og dermed blive påvirket fysisk, psykisk eller på evnen til at fungere i dagligdagen. De udsatte grupper omfatter bl.a. truede børn, gravide, misbrugere, udstødningstruede, traumatiserede og torturerede flygtninge, voldsofre, hjemløse m.fl. Det er dog vigtigt at bemærke, at der findes udsatte og ressourcesvage borgere i alle

Forord

sociale lag. Socialmedicinens udvikling er imidlertid tæt knyttet til lægers erkendelse af sygdommes sammenhæng med individets ressourcer og de levevilkår, som samfundet tilbyder de ressourcesvage grupper. De socialmedicinsk orienterede læger har – både i Danmark og internationalt – gennem historien været med til at præge den samfundsmæssige udvikling i form af forbedring af de materielle levevilkår som fx hygiejne, ernæring, bolig- og arbejdsmiljø. Genstandsfeltet for både den socialmedicinske klinik og rehabiliteringsklinikken er i dag udvikling og vedligeholdelse af funktionsevne. Overvejelser om rehabilitering skal ske meget tidligt i et sygdomsforløb, fx som kontrakturprofylakse ved bevidstløshed i forbindelse med apopleksi med pareser. De socialmedicinske indsatser er ofte først aktuelle lidt senere i forløbet, når den kropslige og psykiske funktion er mere stabil, og patienten er bevidst. Danmark er et af de få lande i Europa, der ikke har et lægefagligt speciale i rehabilitering. Fagområdet i Danmark er tværfagligt og indgår som en del af de ﬂeste uddannelser inden for social- og sundhedsområdet. Med denne lærebog introduceres faget på medicin og folkesundhedsvidenskab. Rehabilitering blev for første gang i dansk historie skrevet ind i dansk lovgivning i 2013 og forekommer i dag i både beskæftigelses- og sociallovgivning. Socialmedicinske speciallæger har fået en central rolle som sundhedsfaglige koordinatorer i kommunale rehabiliteringsteams. Socialmedicin i det subakutte sygdomsforløb eller senere er at betragte

som en rehabiliteringsmæssig indsats. Derfor er det helt naturligt at sammenknytte klinisk socialmedicin og rehabilitering. Klinisk socialmedicin er en faglig profil, som kan erhverves gennem videreuddannelse inden for det samfundsmedicinske speciale. I den daglige praktisk-kliniske virksomhed er det imidlertid nødvendigt for alle læger at kunne tænke og handle socialmedicinsk for at kunne udøve god lægegerning. Klinisk socialmedicin er den lægefaglige aktivitet, der integrerer biomedicinsk teoretisk og praktisk viden med viden om sociale årsager til og konsekvenser af sygdom og svækkelse samt fremme af sundhed. Her forstås sundhed ikke blot som frihed fra sygdom, men også god fysisk, psykisk og social funktionsevne, velbefindende og gode fremtidsmuligheder. Den socialmedicinske opgave vil oftest bestå direkte eller indirekte i at hjælpe personer/grupper i samfundet, som er eller føler sig syge eller svækkede, eller hvis funktionsevne er nedsat. Kommende kandidater i folkesundhedsvidenskab kommer primært til at beskæftige sig med sundhed og sygdom i administration og forskning – i mindre grad med patienter direkte. Men netop i administration og forskning er det helt afgørende, at rehabilitering og socialmedicin medtænkes, hvis udfordringerne med flere kronisk syge ældre i fremtiden skal løses. Funktionsevnen er et centralt begreb i socialmedicinen, idet den bl.a. ved socialmedicinsk intervention kan bedres ved enten at forstærke de personlige ressourcer i bredeste forstand eller ændre og tilpasse omgivelserne til personens res-

Klinisk socialmedicin og rehabilitering

sourcer. I det socialmedicinske praksisfelt kobles således den medicinske prognose med samfundsmæssige og sociale hjælpeapparats muligheder. Socialmedicinsk indsats er som i anden rehabilitering en tværfaglig opgave. Men lægens undersøgelse og vurdering vil, uanset om personen er syg i traditionel biomedicinsk forstand eller føler sig syg, ofte være af meget stor betydning for patientens fremtid. Lægen må derfor vise interesse for, hvordan en given person kan håndtere en situation, hvor sygdom akut eller varigt påvirker funktionsevnen. Dernæst må lægen kunne videregive dette til sine tværfaglige samarbejdspartnere, herunder især de sociale myndigheder, således at relevante hjælpeforanstaltninger kan iværksættes. Lægen har ikke ordinationskompetence på disse områder. Derfor handler klinisk socialmedicin også om viden om og respekt for andre faggruppers opgaver og for det nødvendige samarbejde mellem borgeren og de instanser, der kan give den bedste hjælp og støtte. Akkurat som lægen udspørger patienten om symptomer, foretager undersøgelser og stiller en diagnose, skal lægen søge viden om patientens ressourcer og omgivelser, når konsekvenserne af den medicinske diagnose for funktionsevnen skal beskrives og begrundet socialmedicinsk intervention foreslås. I denne lærebog formidles viden og redskaber, som på alment niveau sætter den færdiguddannede læge i stand til på systematisk vis at vurdere, hvem der har behov for hjælp – ud over medicinsk diagnostik og behandling – og i givet fald hvilken hjælp der er behov

for. Lærebogen omhandler principper for socialmedicinsk vurdering og intervention, mens de konkrete indsatser, der er meget af hængige af den aktuelle lovgivnings muligheder, fremgår af www. laegehaandbogen.dk, som løbende opdateres i tæt samarbejde med lærebogens redaktører. Her ﬁndes også henvisning til de socialt-lægelige attester, som er meget væsentlige i det socialt-lægelige samarbejde. Redaktionen takker alle medforfattere for en stor arbejdsindsats. Vi har i et vist omfang valgt at bevare medforfatternes forskellige tilgange til faget og deres personlige skrivestil. Redaktionen har – ud over den redaktionelle vurdering og behandling – valgt ved første udgave at sende samtlige kapitler til peer review ved et eksternt panel af specialister med henblik på at sikre kvalitet og relevans. Redaktionen er meget taknemmelig for den store indsats, som reviewerpanelet har gjort for at bidrage til at sikre kvaliteten af lærebogskapitlerne. Reviewerpanelet har bestået af: embedslæge Ellen Breddam, Odense; f hv. embedslæge Søren Klebak, København; socialrådgiver Anette Larsen, Aarhus; professor Niels Michelsen, København; og f hv. embedslæge Henrik Sælan, København. Denne udgave er primært opdateret på en række lovgivningsmæssige områder. København, Odense og Aarhus, Januar 2016 Jens Modvig Britt Toftgaard Jensen Claus Vinther Nielsen

Forord