BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI 6. udgave
Kim Brøsen, Ulf Simonsen og Kim Dalhoff (red.)
FADL’s Forlag
Basal og klinisk farmakologi Kim Brøsen, Ulf Simonsen og Kim Dalhoff (red.) 6. udgave, 2019 © 2019 FADL’s Forlag A/S ISBN 978-87-93590-25-0 Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Tekstredigering: Lasse Romer Olsen og Thomas Bo Thomsen Grafisk tilrettelæggelse: Gitte Thorsted Illustrationer: Birgitte Lerche, Lerches Tegnestue Omslag og layout: Lene Nørgaard, Le Bureau Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FADL’s Forlag Skomagergade 15, 3. sal 4000 Roskilde www.fadlforlag.dk Skriv til forlaget: redaktion@fadlsforlag.dk Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for lægelige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog. Kære læser, Tak for at du har valgt at købe denne bog. Vi er meget glade for, at du har valgt at bruge vores fysiske bog i stedet for at downloade den ulovligt på nettet. Bag FADL’s forlag sidder hundredevis af mennesker som forfattere, redaktører, ansatte i butikken og mange flere, som er afhængige af, at deres bøger bliver solgt. Når man vælger at købe en bog, så fravælger man at downloade en ulovlig kopi af en bog, hvilket er det samme som at lade være med at stjæle – og det er dejligt, at du vil være med til at stoppe denne tendens. Tak for at du vil være med til at give hårdtarbejdende mennesker den anerkendelse, de fortjener. En studerende
FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet
INDHOLDSOVERSIGT DEL I: BASAL FARMAKOLOGI 1. Generelle principper for lægemidlers virkningsmekanisme 28 2. Kvantitativ beskrivelse af lægemiddel-receptor-interaktion 49 3. Lægemidlers skæbne i organismen 65 4. Lægemidlers elimination 100 5. Farmakogenetik/farmakogenomik 119 6. Oversigt over det autonome nervesystems farmakologi 129 7. Kolinoceptoraktiverende og -blokerende lægemidler 146 8. Lægemidler med virkning på adrenoceptorer 163 9. Dopaminerg farmakologi 184 10. Serotonerg farmakologi 195 11. Histamin og antihistaminer 206 12. Peptiders farmakologi 214 13. Biologiske lægemidler 236 14. Aminosyretransmitteres farmakologi 243 15. Eicosanoider 252 DEL II: SPECIEL FARMAKOLOGI 16. Immunfarmakologi 268 17. Organismens væske- og elektrolytbalance 290 18. Midler mod fordøjelseskanalens sygdomme 295 19. Parenteral ernæring 317 20. Midler til behandling af dyslipidæmi 325 21. Diuretika 337 22. Antihypertensiva 353 23. Vasodilatatorer og behandling af stabil angina pectoris 378 24. Lægemidler ved pulmonal hypertension 393 25. Antiarytmika 400 26. Lægemidler med virkning på hæmostasen 416 27. Medicinsk behandling af hjerteinsufficiens 444 28. Respirationsvejenes farmakologi 466 29. Lægemidler ved rygeafvænning 484 30. Glandula thyroidea og lægemidler ved stofskiftesygdomme 490 31. Midler ved sygdomme i hypothalamus og hypofyse – binyrebarksteroider og androgener 498 32. Midler ved kalcium- og knoglemetaboliske sygdomme 516 33. Behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus 533 34. Lægemidler med virkning på adipositas 550 35. Lægemidler inden for gynækologi og obstetrik 558 36. Urinvejenes farmakologi 574 37. Midler ved seksuelt overførte sygdomme 585 38. Hudmidler 590 39. Smertefysiologi og analgetika 603
BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI 5
40. Lægemidler til behandling af migræne 628 41. Generel anæstesi 635 42. Lokalanalgetika 651 43. Neuromuskulært blokerende lægemidler 660 44. Psykofarmakologi 668 45. Anxiolytika og hypnotika 679 46. Antipsykotika 700 47. Stemningsstabiliserende lægemidler og antidepressiva 712 48. Psykofarmakologisk behandling af børn 732 49. Antireumatika 740 50. Antiepileptika 759 51. Lægemidler til behandling af neurodegenerative sygdomme 783 52. Lægemidler mod neuroinflammation 800 53. Midler mod bakterielle infektionssygdomme 821 54. Midler mod svampesygdomme 846 55. Midler mod protozosygdomme 857 56. Midler mod virusinfektioner 867 57. Anthelmintika 878 58. Midler mod øre- og næselidelser 887 59. Medicinsk behandling af øjensygdomme 893 60. Hæmatopoietiske vækstfaktorer, B-vitaminer, jern og medikamentel knoglemarvspåvirkning 61. Lægemidler med virkning ved maligne sygdomme 914 62. Kontraststoffer 952
DEL III: KLINISK FARMAKOLOGI 63. Rationel farmakoterapi 969 64. Lægemiddelbivirkninger 975 65. Lægemiddeloverfølsomhed og lægemiddelallergi 985 66. Lægemiddelinteraktioner 992 67. Toksikologiske principper 1001 68. Akutte forgiftninger 1017 69. Skadelig brug og afhængighed af psykoaktive stoffer 1036 70. Doping 1053 71. Lægemidler, graviditet og amning 1064 72. Pædiatrisk farmakologi 1086 73. Medicin til ældre 1101 74. Lægemidler ved lever- og nyresygdomme 1109 75. Styret terapi og biomarkører 1119 76. Lægemiddeludvikling 1126 77. Lægemiddelforbrug 1138 78. Lægemiddelinformation 1143 79. Ordination af lægemidler 1149 80. Administrativ farmakologi 1160 81. Naturmedicin 1173 82. Udvalgte definitioner 1185
6 BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI
900
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord
19
Introduktion til farmakologi
21
Klinisk farmakologi Toksikologi Historie Supplerende litteratur Litteratur
22 22 22 23 23
Bidragyderliste
24
Kapitel 1 Generelle principper for lægemidlers virkningsmekanisme 28 Målstrukturer for lægemidler Lægemiddelinteraktion med receptorer Ligandregulerede ionkanaler G-protein-koblede receptorer Enzymkoblede receptorer Intracellulære receptorer for lipidopløselige ligander Receptorregulering Lægemiddelinteraktion med spændingsafhængige ionkanaler Lægemidler, som interagerer med natriumkanaler Lægemidler, som interagerer med kalciumkanaler Lægemidler, som interagerer med kaliumkanaler Kloridkanaler Lægemiddelinteraktion med enzymer Lægemiddelinteraktion med transportere (carriers) Lægemiddelinteraktion med nukleinsyrer Molekylære strukturer, som ikke er en del af den humane celle Kemiske eller idiosynkratiske lægemiddelinteraktioner Bakterier, virus, svampe og parasitter Virkning af lægemiddel på væv og organismens systemer Variation i respons på lægemiddel Lægemidlers målstruktur og sygdom
29 29 29 32 35 37 39
Kapitel 2 Kvantitativ beskrivelse af lægemiddel-receptor-interaktion 49 Indledning Kvantitative aspekter af ligandreceptor-interaktioner beskrevet på basis af den klassiske model Affinitet Bestemmelse af KD Koncentrations-respons-kurve Antagonister Antagonistvirkning af partielle agonister Kvantitativ beskrivelse af kompetitiv antagonisme Schild-analyse Kvantitative aspekter af ligandreceptor-interaktioner beskrevet på basis af dynamiske modeller Invers agonisme Allosterisk modulation af receptorer Biased lægemiddel-receptorinteraktion Kvantale dosis-respons-kurver
49
51 51 52 55 57 58 58 59
60 60 60 62 63
40 41 42 42 43 43 44 45 45 45 45 45 46 47
Kapitel 3 Lægemidlers skæbne i organismen
65
Cellebarrierer pH og ionisering Lægemiddeltransportere SLC-transportere OATP-transportere Organiske aniontransportere (OAT) Organiske kationtransportere (OCT) ABC-transportere P-glykoprotein (ABCB1) Fordeling i specielle væv Fordeling i organismens væskefaser Proteinbinding Absorption Oral administration Sublingval administration Rektal administration Parenteral administration Absorption via epitelbeklædte overflader Farmakokinetik Clearance Fordelingsvolumen 1-compartment-modellen
67 69 70 71 71 73 73 73 74 76 76 76 77 78 79 79 79 80 80 82 84 85
Halveringstid 2-compartment-modellen Absorption Gentagen dosering
Kapitel 4 Lægemidlers elimination
87 87 89 91
100
Indledning Biotransformation af lægemidler Oxidation Hydrolyse Reduktion Fase II-reaktioner Renal ekskretion af lægemidler Individualisering
101 101 101 108 108 108 112 114
Kapitel 5 Farmakogenetik/ farmakogenomik
119
Indledning Genetisk polymorfi i biotransformation af lægemidler N-acetyleringspolymorfien Genetisk polymorfi i oxidation af lægemidler Personlig medicin (personalized medicine)
Kapitel 6 Oversigt over det autonome nervesystems farmakologi Opbygningen af det autonome nervesystem Det centrale autonome nervesystem Den perifere efferente del af det autonome nervesystem Autonom neurotransmission Noradrenerg neurotransmission Den kolinerge neurotransmission Andre neurotransmittere i kolinerge nerver Neurotransmittere i mave-tarmkanalen Præjunktionelle receptorer og feedbackregulering Lægemidler og sygdomme med ændret autonomt nervesystem
119 120 121 122 126
129 130 130 131 131 132 138 141 143 143 143
BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI 7
Kapitel 7 Kolinoceptoraktiverende og blokerende lægemidler
146
Introduktion 147 Kolinoceptoraktiverende midler (parasympatomimetika) 147 Direkte virkende kolinoceptoragonister 147 Indirekte virkende kolinoceptor agonister 151 Parasympatomimetikas toksicitet 152 Klinisk anvendelse af kolinoceptoraktiverende farmaka (parasympatomimetika) 154 Kolinoceptorblokerende farmaka (parasympatolytika) 156 Muskarinreceptorblokerende farmaka 156 Nikotinreceptorblokerende farmaka 161 Farmaka med virkning på den motoriske endeplade/neuromuskulært blokerende stoffer 161
Kapitel 8 Lægemidler med virkning på adrenoceptorer
163
Indledning 164 Adrenoceptorer 164 Relation mellem kemisk struktur og aktivitet 164 Klassifikation af adrenoceptorer 165 Adrenoceptorers signaltransduktionsveje 165 Katekolaminers farmakodynamiske virkninger 168 Terapeutiske anvendelser af adrenalin 171 Kontraindikationer for adrenalin og noradrenalin 172 Adrenoceptor-agonister 172 a1-Adrenoceptor-selektive agonister 172 a2-Adrenoceptor-selektive agonister 172 β-Adrenoceptor-agonister 173 β2-Adrenoceptor-selektive agonister 174 β3-Adrenoceptor-selektive agonister 175 Indirekte sympatomimetika med systemiske virkninger 175 Indirekte sympatomimetika med centrale virkninger 175 Adrenoceptor-antagonister 176 a-Adrenoceptor-antagonister 176 Andre lægemidler med a-adrenoceptor-antagonistisk virkning 177 β-Adrenoceptor-antagonister 177 Lægemidler, som er både a- og β-adrenoceptor-antagonister 181 Forgiftning med β-adrenoceptor-antagonister 182
Kapitel 9 Dopaminerg farmakologi
184
Dopaminsyntese, -nedbrydning og -genoptagelse Dopaminreceptorer Tonisk og fasisk aktivitet af dopaminerge nerveceller Dopamin, en modulerende neurotransmitter De dopaminerge systemer Dopaminfysiologi og farmakologisk intervention
185 187 189 190 190
195
Lokalisering Biosyntese og nedbrydning Fysiologiske og farmakodynamiske effekter Serotoninreceptorer Serotonerge farmaka – virkning på omsætning Serotonerge farmaka – virkning på serotoninreceptorer
196 196 198 198 199 201 203
206
Histamin Antihistaminer Antihistaminer til systemisk brug Antihistaminer til lokal applikation Farmakodynamik Farmakokinetik Klinisk anvendelse Bivirkninger og interaktioner
206 207 207 209 209 210 211 212
Kapitel 12 Peptiders farmakologi
214
Introduktion Peptiders struktur, biosyntese, sekretion, eliminering og receptorer Gruppering af peptider Peptidneurotransmittere og neuroendokrine signalmolekyler Peptidhormoner fra andre kilder end nervevæv Vækstfaktorer af betydning for cellevækst og differentiering Signalmolekyler i immunsystemet Antimikrobielle peptider Gastrointestinalkanalens peptider Peptider som lægemidler Klinisk anvendelse af peptider/ proteiner
8 BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI
Indledning Biologiske lægemidlers farmakokinetik Fremstilling af biologiske lægemidler Monoklonale antistoffer Nomenklatur Godkendelse af biologiske lægemidler Biosimilars
236 236 237 238 238 240 240 241
193
Kapitel 10 Serotonerg farmakologi
Kapitel 11 Histamin og antihistaminer
Kapitel 13 Biologiske lægemidler
215 215 215 217 218 222 229 229 230 231 232 234
Kapitel 14 Aminosyretransmitteres farmakologi GABA-/benzodiazepinreceptorer Glutamatreceptorer
Kapitel 15 Eicosanoider Indledning Nomenklatur Syntese Metabolisme Farmakodynamik og virkningsmekanismer Eicosanoiders virkninger på udvalgte organsystemer Kardiovaskulære virkninger Virkning på trombocytaggregation Virkning på luftveje Virkning på forplantningsorganer og fosteret Virkning på mave-tarm-kanal Virkning på nyrerne Adfærd, døgnrytme og metaboliske virkninger Virkning ved inflammation Virkning ved allergi og på immunsystemet Klinisk farmakologisk betydning af eicosanoider Syntetiske prostaglandinanaloger Blokade af eicosanoiders virkning Farmakologiske perspektiver vedrørende eicosanoider Pladeaktiverende faktor (PAF)
Kapitel 16 Immunfarmakologi Indledning Immunsystemet Immunsuppression Glukokortikoider Calcineurinhæmmere Interleukin-2-receptor-hæmmer (monoklonalt CD25-antistof)
243 243 247
252 252 253 254 256 257 257 257 259 259 259 260 260 261 261 261 261 262 263 265 265
268 269 269 272 273 273 277
Antimetabolitter mTOR-hæmmere (signaltransduktionshæmmere) Co-stimulatoriske signalblokkere Andre biologiske lægemidler anvendt ved organtransplantation Polyklonale antistoffer Monoklonale antistoffer Andre immunsuppressiva Immunstimulation Vaccination Behandling med cytokiner Interleukiner Interferoner (IFN) Kolonistimulerende cytokiner
Kapitel 17 Organismens væske- og elektrolytbalance Introduktion Baggrund Specifikke vand- og elektrolytforstyrrelser Hyponatriæmi Hypokaliæmi Hyperkaliæmi Typer af væsker Væskebehandling af kritisk syge patienter Specielle patientgrupper
Kapitel 18 Midler mod fordøjelseskanalens sygdomme Indledning Midler mod syrerelaterede sygdomme (ulcusmidler) Antacida Antikolinergika H2-receptor-antagonister Syrepumpehæmmere Sukralfat Prostaglandinanaloger Farmakoterapi af ulcussygdom Farmakoterapi af gastroøsofageal reflukssygdom Farmakoterapi af non-ulcusdyspepsi Farmakoterapi af blødninger fra mave-tarm-slimhinden Profylakse mod stress-ulcera Antiemetika og prokinetika Dopaminreceptorantagonister, metoklopramid og domperidon Antikolinerge spasmolytika Midler mod kroniske inflammatoriske tarmsygdomme
277 280 282 283 283 284 285 286 286 286 287 287 287
290 290 291 291 291 292 292 292 292 293
295 295 296 297 298 298 299 300 301 301 303 303 303 304 304 304 305 305
Glukokortikoider, systemisk og lokalt Immunsupprimerende midler Monoklonale antistoffer mod TNFa Monoklonale antistoffer mod integriner og IL-12/IL-23 Antiinflammatoriske salicylater Midler mod diarre (obstipantia) Loperamid Eluxadolin Midler mod forstoppelse (laksantia) Kostfibre Prosekretoriske lægemidler: linaclotid Serotoninagonist: prucaloprid Anorektale midler Midler mod leverlidelser Viral hepatitis Autoimmun hepatitis og alkoholisk hepatitis Hepatisk encefalopati Kolestase Pancreasenzymer Klinisk anvendelse af pancreasenzymer Midler til behandling af blødende øsofagusvaricer
306 306
306 307 307 310 311 311 312 312 312 313 313 313 313 313 314 314 314 314 314
Kapitel 19 Parenteral ernæring
317
Indledning Indikationer Substrattilførsel Energi Protein Vand og mineraler Vitaminer Ernæringsprogram Infusionsteknik Komplikationer
318 318 319 319 321 322 322 323 323 323
Kapitel 20 Midler til behandling af dyslipidæmi Indledning Patofysiologi Lipidudredning Behandling af dyslipidæmi Statiner Fibrater Anionbyttere Nikotinsyre Kolesterolabsorptionshæmmere PCSK9-hæmmere Fiskeolie Behandlingsmål ved dyslipidæmi
325 326 328 329 330 330 332 332 333 333 334 335 335
Kapitel 21 Diuretika Indledning Fysiologi og patofysiologi Glomerulus Proksimale tubuli Henles slynge Distale tubuli Samlerørene Ødematøse tilstande Diuretika Loop-diuretika Tiazider og tiazidlignende diuretika Kaliumbesparende diuretika Osmotiske diuretika Kulsyreanhydrasehæmmere Diuretikas kliniske farmakologi Ødematøse tilstande Ikke-ødematøse tilstande
Kapitel 22 Antihypertensiva Indledning Rationale for medikamentel antihypertensiv behandling Patofysiologi Antihypertensive medikamenter Diuretika Antihypertensiva, der hæmmer det noradrenerge system Kombinerede a- og β-adrenoceptorantagonister Vasodilaterende β-blokkere Centralt virkende a-adrenoceptoragonister Perifert virkende a-adrenoceptorantagonister Perifert virkende vasodilatatorer Hæmmere af renin-angiotensinaldosteron-systemet Direkte reninhæmmere Kalciumkanalblokkere Valg af medikamentel behandling Behandlingsvalg hos specielle patientgrupper Akut blodtryksnedsættende behandling
337 338 338 338 338 340 340 341 341 341 342 344 346 347 347 347 348 351
353 354 354 355 356 357 359 361 362 362 363 364 365 373 373 374 375 376
Kapitel 23 Vasodilatatorer og behandling af stabil angina pectoris 378 Indledning Vigtige aspekter af kredsløbsregulationen Endotelfunktion
378 379 380
BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI 9
Intracellulært kalcium og kartonus i glatte muskelceller Organiske nitrater Virkningsmekanisme Farmakokinetik Farmakodynamik Bivirkninger og toleranceudvikling Klinisk anvendelse Kalciumkanalblokkere Virkningsmekanisme Kemi og farmakokinetik Farmakodynamik Bivirkninger og interaktioner Klinisk anvendelse Lægemidler med virkning på kaliumkanaler Nicorandil Andre direkte virkende vasodilatatorer Farmakoterapi ved kronisk stabil angina pectoris Modifikation af risikofaktorer til iskæmisk hjertesygdom Antianginøs farmakoterapi Revaskularisering
Kapitel 24 Lægemidler ved pulmonal hypertension Definition og klassifikation af pulmonal hypertension Patofysiologi Diagnostik Behandlingsprincipper Kalciumkanalblokkere Prostacykliner Endotelinreceptorantagonister Fosfodiesterase-5-hæmmere Guanylylcyklasestimulatorer Kombinationsbehandling og klinisk behandlingsalgoritme
Kapitel 25 Antiarytmika Hjertets elektrofysiologi Patofysiologi Bradyarytmi Takyarytmi Generel farmakodynamik Klassifikation af antiarytmika Proarytmi Behandling af arytmier Oversigt over antiarytmika (Fig. 25.5) Klasse Ia Klasse Ib Klasse Ic Klasse II Klasse III
381 382 382 382 383 383 384 385 385 386 387 387 388 388 389 389 389 389 390 392
393 393 394 395 395 396 397 397 398 398 398
400 400 401 403 403 405 405 406 407 408 408 409 409 410 410
Klasse IV Vernakalant Behandlingsstrategier ved arytmier Supraventrikulær takykardi Ventrikulær takykardi Behandling af børn
Kapitel 26 Lægemidler med virkning på hæmostasen Introduktion Det hæmostatiske system Fibrinolyse Trombogenesen Arterielle tromber Venøse tromber Trombocythæmmere ADP-receptorantagonister Parenterale trombocythæmmere Antikoagulantia Orale antikoagulantia Parenterale antikoagulantia Pentasakkarider (indirekte faktor Xa-hæmmere) Parenterale direkte trombinhæmmere Fibrinolytika Antifibrinolytika Vitamin K Koagulationsfaktorer Koagulationsfaktorer til substitutionsbehandling Koagulationsfaktorer med bypassing-aktivitet Præparater til øget frisætning af endogen koagulationsfaktor VIII Præparater til non-substitutionsbehandling
Kapitel 27 Medicinsk behandling af hjerteinsufficiens Patofysiologi Inddeling Kronisk venstresidig hjerteinsufficiens med reduceret venstre ventrikel-funktion (HFrEF) Angiotensin-converting enzyme (ACE)-hæmmere Angiotensin AT1-receptorantagonister Aldosteronreceptorantagonister Angiotensin AT1-receptorantagonist/neprilysinhæmmer β-Adrenoceptorantagonister (β-blokkere) Diuretika
10 BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI
411 413 413 413 414 414
416 417 417 419 420 420 420 421 424 427 427 427 432 434 434 434 435 435 436 436 440 441 441
444 445 446
Ivabradin Kombination af hydralazin og isosorbiddinitrat Intravenøs jern Digoxin Kronisk højresidig hjerteinsufficiens Behandling af hjerteinsufficiens med bevaret venstre ventrikelfunktion Behandling, som er uden effekt ved hjerteinsufficiens med reduceret venstre ventrikel-funktion Behandling som er potentielt farlig ved hjerteinsufficiens med reduceret venstre ventrikel-funktion Akut hjerteinsufficiens Medicinsk behandling til stimulation af hjertepumpefunktionen: inotropika Vasodilatation
Kapitel 28 Respirationsvejenes farmakologi Introduktion Fysiologi Respirationsvejenes innervation Administration af lægemidler til luftvejene: inhalatorer Lægemidler Glukokortikoider β2-Adrenoceptoragonister Antikolinerge lægemidler Teofyllin Fosfodiesterase-4-hæmmere Leukotrienmodulerende lægemidler Biologiske lægemidler Graviditet og amning Ekspektorantia og hostestillende midler Antifibrosemidler Astma og KOL Astma Kronisk obstruktiv lungesygdom
456 457 457 457 460
460
460
460 461
461 463
466 467 467 467 468 470 470 472 475 475 476 476 477 477 477 478 478 478 480
446 446 448 449 450 453 454
Kapitel 29 Lægemidler ved rygeafvænning Rygeafhængighed Nikotins virkning Nikotinprodukter til rygeophør (NRT = nicotine replacement therapy) Kombinationsbehandling Bupropion Vareniclin
484 484 485 485 487 487 488
Nortriptylin Klonidin
Kapitel 30 Glandula thyroidea og lægemidler ved stofskiftesygdomme Fysiologi Thyroideahormonernes farmakologi Kinetik Virkemåde Antityroide lægemidler Propyltiouracils og tiamazols farmakokinetik Sygdomme i skjoldbruskkirtlen og deres behandling Struma non toxica Struma og graviditet Hypertyreose Behandling med antityroide præparater Hypertyreose og graviditet Hypotyreose Behandling af myksødemkoma
488 488
490 491 491 491 492 493 493 493 494 494 494 495 495 496 496 497
Kapitel 31 Midler ved sygdomme i hypothalamus og hypofyse – binyrebarksteroider og androgener 498 Hypothalamus og hypofyse Fysiologi Neurohypofysære hormoner Væksthormonsystemet Prolaktin Dopaminagonister Kortikotropinsystemet Thyrotropinsystemet Gonadotropinsystemet Binyrebarken Fysiologi Glukokortikoider og mineralokortikoider Androgener Fysiologi Testosteronpræparater Antiandrogener
498 498 499 501 503 504 505 506 506 506 507 508 513 513 514 515
Kapitel 32 Midler ved kalcium- og knoglemetaboliske sygdomme 516 Knoglevævets remodellering Kalciumhomøostasen Kalcium D-vitamin Bisfosfonater Denosumab
517 517 518 519 521 523
Selektive østrogenreceptormodulatorer (SERM’er) 524 Østrogen 525 Parathyroideahormon- og parathyreoid hormone-releasing peptide (PTHrP)-analoger 526 Anti-sklerostin-antistof 527 Calcitonin 527 Kalcimimetika 528 Behandlingsstrategi ved osteoporose 529 Behandlingsstrategi ved hyperkalcæmi 530 Behandlingsstrategi ved hypokalcæmi 530
Kapitel 33 Behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus
Ikke-farmakologiske behandlinger af type 2-diabetes
548
Kapitel 34 Lægemidler med virkning på adipositas 550 Adipositas Definition Epidemiologi Patogenese Adipositasassocieret sygelighed Behandling af adipositas Forebyggelse Indikationer og mål for behandling Ikke-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Kirurgisk behandling
551 551 551 551 552 552 552 553 553 553 555
533
Historie 534 Insulin 534 Biosyntese, sekretion og elimination 534 Insulins virkninger 536 Diabetes, patofysiologi 536 Type 1-diabetes 536 Type 2-diabetes 537 Specifikke diabetestyper 537 Andre diabetesformer, herunder gestationel diabetes 537 Insulin: præparattyper, farmakokinetik og biotilgængelighed 537 Insulinbehandling 540 Insulinbehandling ved T1D 540 Insulinbehandling ved T2D 542 Kombinationsbehandling med insulin og andre antidiabetika 542 Faktorer, der påvirker insulinbehovet 543 Bivirkninger til insulinbehandlingen 543 Interaktioner 544 Behandling af diabetisk ketoacidose og behandling med pancreasog ø-celle-transplantation 544 Antidiabetika kun til brug ved T2D 544 Metformin 544 GLP-1-analoger 544 Gliptiner (DPP-IV-hæmmere) 545 Glifloziner 545 Sulfonylurinstoffer (SU) 546 Meglitinider 546 Glitazoner 546 Acarbose 547 Kombinationsbehandling 547 Perorale antidiabetika: interaktioner med andre lægemidler 547 Overordnet behandling af diabetes og forebyggelse af sendiabetiske komplikationer 547
Kapitel 35 Lægemidler inden for gynækologi og obstetrik
558
Anatomi, biokemi og fysiologi 559 Menstruationscyklus 559 Lægemidler 560 Gonadotropinfrisættende hormonanaloger, GnRH-agonister 560 Gonadotropiner 560 Østrogener 562 Selektive østrogenreceptormodulatorer (SERM) 566 Antiprogesteron 568 Kontraception 568 Oxytocin 572 Prostaglandin 572 Midler til tokolyse (hæmning af veer) 572 Midler til kontraktion af uterus 573 Midler til laktationshæmning og behandling af hyperprolaktinæmi 573
Kapitel 36 Urinvejenes farmakologi De nedre urinvejes farmakologi Nedre urinvejssymptomer Farmaka med virkning på blæreurethra-funktionen Peroral behandling af OAB Serotonin- og noradrenalingen optagelseshæmmere ved SUI α1-Adrenoreceptorantagonister ved BPH 5α-Reduktasehæmmere ved BPH Tadalafil (PDE-5-hæmmer) Diuretika og antidiuretika ved natlig polyuri Farmakoterapi ved erektil dysfunktion
574 575 575 576 576 577 578 578 579 579 579
BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI 11
Fosfodiesterase-5-hæmmer Lokalbehandling ved erektil dysfunktion Endokrin behandling af avanceret prostatacancer Fjernelse af de androgenproducerende kirtler Hæmning af gonadotropinsekretionen – LHRH-agonister Hæmning af gonadotropinsekretionen – LHRH-antagonister Steroide antiandrogener Non-steroide antiandrogener Hæmning af biosyntesen af testosteron i testikler og binyrer Lokal farmakologisk behandling af urinblæretumorer Bacillus Calmette-Guérin (BCG) Intravesikal instillation af kemoterapi
579 580 581 581 581 581 582 582 583 583 583 583
Kapitel 37 Midler ved seksuelt overførte sygdomme 585 Indledning Makrolider Tetracykliner Cefalosporin Kinoloner Penicillin Nitroimidazoler Fluconazol og itraconazol Imidazoler Podofyllotoksin Imiquimod Aciclovir Valaciclovir Famciclovir
Kapitel 38 Hudmidler Indledning Lokalbehandling af hudlidelser Hudbarrieren og absorption gennem huden Dispenseringsformer Hudpleje Lokalsteroider Immunmodulatorer til dermatologisk brug Fotodynamisk terapi Midler mod kutane neoplasier Keratolytiske midler Akne- og rosaceamidler Tjære D-vitaminanaloger Antimykotika
585 586 586 586 587 587 587 587 587 587 588 588 588 588
590 591 591 591 592 592 592 594 595 595 595 595 595 596 596
Antimikrobielle midler og antibiotika Antivirale midler Midler mod infestation (”parasitangreb”) Midler mod hårtab Midler mod hyperhidrose (”øget svedafsondring”) Solbeskyttelsesmidler Systemisk behandling af hudlidelser Antihistaminer Systemiske antibiotika Peroral glukokortikoidbehandling Methoxalen Anden immunsuppressiv behandling Retinoider Antimalariamidler Dapson Thalidomid og analoger Andengenerationsimmunmodulerende lægemidler Intravenøst immunglobulin (IVIG) Interaktioner Overvejelser ved anvendelse af hudmidler
596 597 597 597 597 598 598 598 598 598 598 599 599 600 600 600 600 600 601 601
Kapitel 39 Smertefysiologi og analgetika 603 Smertesystemets funktioner Transduktion af smerter – perifert Transmission af smerter – spinalt Perception af smerter – supraspinalt Endogen smertemodulering Plastiske ændringer i smertesystemet – sensibilisering Smertetyper Analgetika generelt Non-opioide analgetika Paracetamol Acetylsalicylsyre Andre NSAID Opioider generelt Kemisk struktur Klassifikation Indikationer Farmakodynamik Dosering Akut opioidoverdosering Farmakokinetik Tolerance og afhængighed Kontraindikationer Interaktioner Stærktvirkende opioider med ren agonistisk effekt
12 BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI
604 604 605 607 607 608 609 609 610 611 611 612 612 612 613 613 614 616 616 616 616 617 617 617
Morfin Hydromorphon Metadon Petidin Fentanyl Oxycodon Ketobemidon Stærktvirkende opioid med partiel agonistisk/antagonistisk effekt Buprenorphin Svagtvirkende opioider Kodein Opioideffekt kombineret med monoaminerg effekt Tramadol Tapentadol Opioidantagonister Naloxon Naloxegol Metylnaltrexon Kombinationspræparater Sekundære analgetika Antidepressiva Antiepileptika Analgetika med andre mekanismer Lokalanalgetika Capsaicin Cannabinoider Farmakologisk smertebehandling
617 618 618 618 618 619 619 619 619 619 619 620 620 620 620 620 621 621 621 622 622 623 624 624 624 625 625
Kapitel 40 Lægemidler til behandling af migræne 628 Introduktion Har patienten migræne? Migrænebehandling – overordnede principper Klinisk vurdering og udredning Behandling Behandling på vej Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) Afrunding
Kapitel 41 Generel anæstesi Indledning Præmedicinering Inhalationsanæstesi Farmakodynamik Anæstesiinduktion og vedligeholdelse Opvågning Sammenfatning Diffusionshypoksi Bivirkninger Intravenøs anæstesi
628 629 629 630 630 633 633 633
635 636 636 638 638 640 643 644 644 645 646
Non-opioide intravenøse anæstesimidler (hypnotika/ sedativa) Opioide intravenøse anæstetika
Kapitel 42 Lokalanalgetika
646 649
651
Indledning 651 Inddeling 652 Inddeling af lokalanalgetika i estere og amider 653 Farmakodynamik 653 Anslagstid 654 Lipidopløselighed 655 Virkningsvarighed 655 Farmakokinetik 655 Lokal disposition (fordeling og elimination) 655 Systemisk absorption og fordeling 655 Elimination 656 Farmakokinetik hos risikogrupper 657 Bivirkninger 657 Klinisk anvendelse 657 Infiltrationsanæstesi 658 Perifere nerveblokader 658 Spinal og epidural anæstesi 658 Overfladeanæstesi 658
Kapitel 43 Neuromuskulært blokerende lægemidler Indledning Neuromuskulær transmission Neuromuskulært blokerende stoffers virkningsmekanisme Farmakokinetik Genetisk defekt i plasmakolinesterase Bivirkninger Bivirkninger i forbindelse med anvendelse af depolariserende blokker (suxametonium) Monitorering af behandlingseffekt Revertering af neuromuskulær blokade Klinisk anvendelse
Kapitel 44 Psykofarmakologi Definition og afgrænsning Historie Psykiske lidelsers klassifikation, årsagsforhold og patogenese Klassifikation af psykofarmaka Terapeutiske hovedgrupper Generel farmakodynamik og farmakokinetik
660 660 661 662 663 664 664
665 665 666 667
668 668 669 670 671 672
Farmakodynamik Farmakokinetiske forhold Klinisk effekt og bivirkninger Kombination med anden behandling Særlige terapeutiske grupper Psykofarmakaforbrug i Danmark Etiske og juridiske forhold ved brug af psykofarmaka
674 675 675 675 676 676 677
Kapitel 45 Anxiolytika og hypnotika
679
Anxiolytika og hypnotika i et historisk perspektiv Angstens psykobiologi Søvnens psykobiologi Anxiolytika og hypnotika Benzodiazepiner Kemisk klassifikation Benzodiazepinantagonist: flumazenil Ikke-benzodiazepiner Barbiturater Klinisk anvendelse af anxiolytika og hypnotika Virkninger på åndedræt og kardiovaskulær funktion uafhængig af indikation Anxiolytisk effekt Hypnotisk effekt Muskelafslappende effekt Anvendelse ved abstinensbehandling og som antikonvulsiva Andre indikationer Tolerans Kontraindikationer Bivirkninger Interaktioner Intoksikation Afrunding
Kapitel 46 Antipsykotika Indledning Historie Inddeling af antipsykotika Farmakokinetik Farmakodynamik Virkningsmekanisme Terapeutiske virkninger Klinisk anvendelse Indikationsområder Præparatvalg og dosis Bivirkninger
680 680 681 683 683 684 688 688 692 692
692 692 694 695 695 696 696 697 697 698 699 699
700 701 701 701 703 705 705 706 707 707 708 709
Kapitel 47 Stemningsstabiliserende lægemidler og antidepressiva 712 Indledning og afgrænsning Litium Historie Litiums fysisk-kemiske egenskaber samt dispenseringsformer Farmakodynamik Farmakokinetik Klinisk anvendelse Bivirkninger Dosering og monitorering Kontraindikationer, forgiftning og forsigtighedsregler Interaktioner Antipsykotika Historie Klinisk anvendelse ved affektive lidelser Virkningsmekanismer ved affektive lidelser Antiepileptika Historie Klinisk anvendelse ved affektive lidelser Virkningsmekanismer ved affektive lidelser Antidepressiva Historie Farmakodynamik Farmakokinetik Klinisk anvendelse Dosering og monitorering Benzodiazepiner Klinisk anvendelse ved affektive lidelser
Kapitel 48 Psykofarmakologisk behandling af børn Indledning Farmakokinetik og farmakodynamik Antipsykotika Centralstimulantia Atomoxetin Guanfacin Antidepressiva Tricykliske antidepressiva Specifikke serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI) Benzodiazepiner Antiepileptika Clonidin Melatonin
713 714 714 714 715 715 716 717 717 718 718 718 718 719 721 721 721 721 722 723 723 724 724 725 729 730 730
732 732 734 734 735 736 736 737 737 737 738 738 738 738
674
BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI 13
Kapitel 49 Antireumatika Svage analgetika Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) Kraftigere virkende antireumatika Methotrexat Sulfasalazin Leflunomid Chloroquin og derivater Biologiske DMARD TNFα-hæmmere Interleukin-1-receptor-antagonist Anti-interleukin-6-receptorantistoffer Co-inhibitoriske molekyler Anti-CD20-antistoffer Anti-IL-12-/-IL-23-antistoffer Anti-IL-17-antistoffer Anti-BAFF-antistof Targeterede syntetiske DMARD JAK/STAT-hæmmere Fosfodiesterase (PDE) 4-hæmmere Cytostatika Azatioprin Cyklofosfamid Glukokortikoider Glukokortikoider til systemisk anvendelse Glukokortikoider til injektion i led og bløddele Hyaluronsyre Midler mod arthritis urica Behandling af akut arthritis uricaanfald Forebyggelse af arthritis uricaanfald og komplikationer til hyperurikæmi Uratsyntesehæmmere Urikosuriske midler Probenecid
Kapitel 50 Antiepileptika Definitioner og klassifikation Patofysiologi Glutamat Natriumkanaler Kalciumkanaler Antiepileptika: fokale anfald Fenytoin Gabapentin Karbamazepin Lakosamid Oxcarbazepin og eslikarbazepin Perampanel
740 741 741 746 746 747 748 748 749 750 751 751 751 751 752 752 752 752 753 753 753 753 754 754 754 754 755 755 755
755 755 757 757
759 760 760 762 762 762 763 763 765 766 767 767 768
Vigabatrin Antiepileptika: generaliserede anfald Ethosuximid Antiepileptika: bredspektrede Fenobarbital og primidon Klobazam Klonazepam Lamotrigin Levetiracetam og brivaracetam Topiramat Valproat Zonisamid Antiepileptika: specielle syndromer Rufinamid Stiripentol Behandlingsprincipper Interaktioner Profylaktisk behandling: valg af antiepileptika Profylaktisk behandling: start af behandling Akut behandling
768 769 769 769 770 770 771 771 772 773 774 775 776 776 776 777 777 777 779 781
Kapitel 51 Lægemidler til behandling af neurodegenerative sygdomme 783 Parkinsonisme Patofysiologi Farmakoterapi Tremor Huntingtons sygdom Patofysiologi Farmakoterapi inkl. potentielt nye præparater Demens Alzheimers sygdom Lewy body-demens Frontotemporal demens Vaskulær demens Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) Patofysiologi Farmakoterapi
Kapitel 52 Lægemidler mod neuroinflammation Immunmedierede sygdomme i centralnervesystemet Multipel sklerose Antistofmedierede demyeliniserende sygdomme Paraneoplastiske sygdomme Autoimmun encefalitis Andre sygdomme med neuroinflammation Multipel sklerose (MS)
14 BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI
784 784 787 793 793 794 794 795 795 796 797 797 797 798 798
800 801 801 801 801 801 801 801
Ætiologi og patogenese Sygdomsforløb og diagnose Attakbehandling Sygdomsmodificerende behandlinger Svagere virkende behandlinger Kraftigt virkende behandlinger Behandlinger med primær effekt på migration af lymfocytter Celledepleterende behandling Cytotoksiske behandlinger Valg af præparat til behandling af attakvis MS Symptomatisk behandling Træthed og fatigue Kognitive symptomer Depression og mani Motoriske symptomer Autonome forstyrrelser Smerter Anfaldsvise symptomer Neuromyelitis optica spectrum disorder og anti-myelin oligodendrocyt glykoprotein-antistofsyndrom Neuromyelitis optica spectrum disorder (NMOSD) Anti-myelin oligodendrocyt glykoprotein (MOG)-antistofsyndrom Behandling Paraneoplastiske sygdomme Behandling Autoimmun encefalitis Behandling af autoimmun encefalitis Andre sygdomme med neuroinflammation
Kapitel 53 Midler mod bakterielle infektionssygdomme Introduktion Baktericide versus bakteriostatiske stoffer Smalspektrede versus bredspektrede antibiotika Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) Resistens, resistensmekanismer og resistensudvikling Principper for antibiotisk behandling Antibiotikagrupper Antibiotika med virkning på cellevæggen Bakteriers cellevæg β-Laktamer
801 801 802 803 803 807 807 809 811 812 813 813 814 814 814 817 817 817
817 817
817 817 818 818 818 818 818
821 822 822 822 823 823 824 825 826 826 827
Penicilliner Cefalosporiner Karbapenemer β-Laktamasehæmmere Glykopeptider Antibiotika med virkning på proteinsyntesen Aminoglykosider Tetracykliner Kloramfenikol Makrolider Klindamycin Fusidin Oxazolidinoner Antibiotika med virkning på nukleinsyresyntesen Sulfonamider Trimethoprim Kinoloner Metronidazol Rifampicin Isoniazid Etambutol Pyrazinamid Andre antibakterielle midler Nitrofurantoin Polymyxiner
Kapitel 54 Midler mod svampesygdomme Svampeorganismers struktur Midler mod systemiske svampesygdomme Polyener Amphotericin B Echinocandiner Virkningsmekanisme Anidulafungin Caspofungin Micafungin Pyrimidinderivater (nukleosidanaloger) Flucytosin Azolderivater Virkningsmekanisme Fluconazol Itraconazol Voriconazol Posaconazol Isavuconazol Midler mod lokale/fokale svampesygdomme Candida-infektion Infektion med Malassezia (Pityrosporum ovale) Ciclopirox
829 830 830 830 831 831 831 833 834 834 836 836 837 838 838 839 839 841 842 843 843 843 844 844 844
846 846 847 847 847 848 848 848 848 849 850 850 850 850 851 851 852 852 853 853 853 853 855
Dermatofytose Terbinafin
855 855
Kapitel 55 Midler mod protozosygdomme 857 Indledning Midler mod blod- og vævsprotozoer Midler mod toxoplasmose Folinsyreantagonister Pyrimethamin Sulfadiazin Malariamidler Artemisininkombinationsterapi Artemisininer Bivirkninger Quinoliner Kinin Chloroquin Mefloquin Primaquin Amodiaquin Lumefantrin Piperaquin Folsyreantagonister Proguanil Sulfadoxin-pyrimethamin Andre malariamidler Atovaquon/proguanil Tetracykliner Midler med virkning på andre protozoer Metronidazol Amphotericin B
857 858 858 858 858 859 859 860 860 862 862 862 862 863 863 863 864 864 864 864 864 864 864 865 865 865 865
Kapitel 56 Midler mod virusinfektioner
867
Indledning Midler mod herpesvirus Midler mod herpes simplex (HSV)og varicella-zoster (VZV)-virus Midler mod Cytomegalovirus (CMV) Midler mod influenzavirus og andre luftvejsvirus Midler mod hepatitis B-virus Midler mod hepatitis C-virus Midler mod human immundefektvirus (HIV)
Kapitel 57 Anthelmintika Introduktion Midler mod rundorme Mebendazol Albendazol Pyrvin Diethylkarbamazin (DEC)
867 869 869 870 870 871 873 874 874
878 878 880 880 881 882 882
Ivermectin Midler mod fladorme Praziquantel Niklosamid
Kapitel 58 Midler mod øre- og næselidelser
883 884 884 885
887
Indledning 887 Midler mod sygdomme i ørerne 888 Sygdomme i det ydre øre og øregangen 888 Sygdomme i mellemøret 889 Sygdomme i det indre øre/ n. vestibulocochlearis/n. facialis 889 Midler mod sygdomme i næsen 890 Sygdomme i næsen/næsesvælget/ bihulerne 890
Kapitel 59 Medicinsk behandling af øjensygdomme Basal okulær farmakologi Lokalbehandling Klinisk okulær farmakologi Ændring af pupilstørrelsen Nedsættelse af øjentrykket Inflammatoriske sygdomme Medikamentel behandling af tørre øjne Infektiøse tilstande Lysinduceret medikamentel behandling Intravitreal behandling med angiogenesehæmmere Okulær genterapi
893 894 894 896 896 897 897 898 898 898 899 899
Kapitel 60 Hæmatopoietiske vækstfaktorer, B-vitaminer, jern og medikamentel knoglemarvspåvirkning 900 Indledning Linjespecifikke hæmopoietiske vækstfaktorer i klinisk anvendelse Granulocytkolonistimulerende faktorer (G-CSF), granulocyt/ makrofagkolonistimulerende faktorer (GM-CSF) Erytropoietin Trombopoietin Jern Jernkilder Optagelse, fordeling og behov Jernmangel Korrigeret fysiologisk sideropeni
901 901
901 902 903 903 904 904 905 905
BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI 15
Profylaktisk jernbehandling Kurativ jernbehandling Bivirkninger og forgiftning B-vitaminer Karakteristik B12-vitamin Folsyre (folinsyre) Optagelse og fordeling Behov og mangel Behandling og præparater Folsyreantagonisme Medikamentel knoglemarvspåvirkning og bloddyskrasi
Kapitel 61 Lægemidler med virkning ved maligne sygdomme
906 907 908 908 908 909 910 910 910 911 911 911
914
Indledning 915 Cytostatika 915 Cellekinetik 916 Tumorbiologi 916 Resistens 917 Klassisk resistens 917 Resistens ved targeteret behandling 918 Cytostatisk behandling 919 Dosering og monitorering af cytostatisk behandling 919 Generel behandlingsstrategi 920 Almindeligt anvendte cytostatika 922 Alkylerende stoffer 922 Antimetabolitter 926 Topoisomerasehæmmere 930 Topoisomerase I-hæmmere 930 Topoisomerase II-hæmmere 931 Antimitotika 932 Andre cytostatika 934 Endokrin behandling 934 Octreotid 935 Tamoxifen 935 Immunmodulerende stoffer 935 Targeteret behandling 935 Små molekyler 936 Andre små molekyler 944 Antistoffer 945 Monoklonale antistoffer (MAb) 945 Ukonjugerede antistoffer 945 Konjugerede og andre antistoffer 949 Understøttende behandling 950 Fremtidige perspektiver 950
Kapitel 62 Kontraststoffer Kontraststoffer Røntgenkontraststoffer Barium Jod Kinetik
952 952 953 953 953 955
Klinisk anvendelse Bivirkninger MR-kontraststoffer Gadolinium Jern Mangan Kinetik Klinisk anvendelse Bivirkninger Ultralydskontraststoffer Luft Kinetik Klinisk anvendelse Bivirkninger
956 956 960 962 962 962 962 964 965 965 967 967 968 968
Kapitel 63 Rationel farmakoterapi
969
Introduktion og definitioner Effekt Bivirkninger Økonomi Patientrelaterede forhold Implementering
969 971 972 973 973 973
Kapitel 64 Lægemiddelbivirkninger Definition, inddeling og eksempler Bivirkningsovervågning Indberetning af bivirkninger Epidemiologiske metoder Farmakoepidemiologiske databaser Hvor hyppige er bivirkninger? Bivirkninger i klinikken
Kapitel 65 Lægemiddeloverfølsomhed og lægemiddelallergi Definition Symptomer og kliniske manifestationer Epidemiologi Mekanismer Risikofaktorer Diagnostik Behandling og forebyggelse
Kapitel 66 Lægemiddelinteraktioner Indledning Farmakokinetiske interaktioner Ændring af gastrointestinal absorption Ændring af plasmaproteinbindingen Øgning af levermetabolismen
16 BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI
975 976 979 980 981 983 983 983
985 986 986 987 989 990 990 991
992 993 994 994 995 995
Hæmning af levermetabolismen Ændring af biliær udskillelse og enterohepatisk kredsløb Ændring af renal udskillelse Komplekse farmakokinetiske interaktioner Farmakodynamiske interaktioner Ændring ved receptor Ændring af elektrolyt- og væskebalance Andre Håndtering af lægemiddelinteraktioner Risikolægemidler Risikobehandlinger Risikopatienter Interaktionsoversigter
Kapitel 67 Toksikologiske principper Indledning Dosis-effekt-relationen Toksicitet Farlighed Risiko/risikovurdering Eksponeringsbegrebet Eksponeringsveje Akut toksicitet Subakut, subkronisk og kronisk toksicitet Reproduktionstoksicitet Akkumulation Sensibilisering Lokal effekt Systemisk effekt, organspecificitet Selektiv toksicitet Interaktioner Dosis-respons-kurven Toksikologiske modeller Genotoksiske testsystemer Akut toksicitetstest Irritations- og sensibiliseringstest Subakut og subkronisk test Kronisk test Reproduktionstoksikologiske test Karcinogenicitetsstudier Særlige krav til lægemidler til dosering af børn 3R-princippet Perspektiver
Kapitel 68 Akutte forgiftninger Introduktion Generelle behandlingsprincipper Genoplivning og stabilisering af vitale funktioner
996 996 996 997 997 997 997 998 998 998 998 998 999
1001 1002 1003 1003 1004 1004 1005 1005 1006 1006 1006 1006 1006 1006 1007 1007 1007 1007 1009 1009 1010 1010 1011 1011 1012 1012 1014 1014 1015
1017 1017 1018 1018
Afbrydelse af eksponering – dekontaminering Indgift af antidot (modgift) Behandling af symptomer Øgning af eliminationen Speciel toksikologi Lægemiddelforgiftninger Misbrugsstoffer Toksiske alkoholer m.v. Pesticider og skadedyrsbekæmpelsesmidler Luftarter, gasser Andre forgiftningstyper Sæber, maskinopvask- og tøjmidler osv. Lokalt virkende ætsgifte Svampe Planter, bær og frugter Metaller Afslutning
1019 1019 1020 1020 1022 1022 1028 1030 1031 1032 1032 1033 1033 1033 1034 1034 1035
Kapitel 69 Skadelig brug og afhængighed af psykoaktive stoffer 1036 Definitioner og terminologi Afhængighedens neurobiologi De enkelte stofgrupper Alkohol Opioider Anxiolytika-hypnotika Cannabinoider Gamma-hydroxybutyrat (GHB) Centralstimulantia Hallucinogener NMDA-receptorantagonister Inhalantia Nye stoffer Farmakologiske behandlingsprincipper Abstinensbehandling Recidivprofylakse Afhængighedssyndromet
Kapitel 70 Doping Introduktion Dopinglisten 2019 List of prohibited substances and methods Dispensationer til terapeutisk brug af visse substanser Forbudte stoffer i og uden for konkurrence Forbudte stoffer i forbindelse med konkurrence Forbudte stoffer inden for visse sportsgrene
1036 1037 1038 1038 1041 1041 1042 1042 1043 1045 1046 1047 1048 1049 1049 1049 1050
1053 1053 1055 1055 1056 1056 1059 1060
Forbudte metoder inden for og uden for konkurrence Tilladte substanser og metoder Dopingtestning og -analyser Det biologiske pas Whereabouts og ADAMS
1060 1061 1061 1062 1062
Tvivlsspørgsmål og informationskilder Online-ressourcer Håndbøger Lægefaglig specialistrådgivning Anden litteratur
Kapitel 72 Pædiatrisk farmakologi
Kapitel 71 Lægemidler, graviditet og amning
1064
Indledning Forekomst Lægemidlers effekt på fostret Definitioner Historie Faktorer af betydning for fosterpåvirkning Datakilder og datavurdering Data fra dyreforsøg Humane data Bias Stratificering og multipel testning Risikoestimat Regulatoriske forhold Farmakokinetiske forhold under graviditet Lægemidler og uerkendt graviditet Lægemiddelbehandling af gravide Analgetika Migrænemidler Antibakterielle midler til systemisk brug Antidiabetika Antiepileptika Antihistaminer Antihypertensiva Antikoagulationsbehandling Antivirale midler Astmamidler Antineoplastiske midler Dermatologiske midler Fordøjelsesorganer Gynækologiske midler Midler mod sygdomme i næsehulen Parasitologi Psykofarmaka Midler mod artritis Thyroideamidler Øjenmidler Rejseprofylakse Naturlægemidler Misbrug under graviditeten Lægemidler og amning Præparater, der påvirker mælkeproduktionen Generelle råd
1065 1065 1065 1065 1066 1066 1066 1066 1067 1068 1068 1069 1069 1070 1070 1071 1073 1074 1074 1074 1074 1075 1075 1076 1076 1076 1076 1076 1077 1077 1077 1077 1077 1080 1080 1080 1080 1081 1081 1082 1082 1083
Indledning Farmakokinetik og dosering Renal elimination Levermetabolisme og dosering Fordelingsvolumen Proteinbinding Særlige pædiatriske problemstillinger Administrationsmåder Oral administration Rektal administration Parenteral administration Fejlmedicinering Behandlings-adherence Børns og unges rettigheder
Kapitel 73 Medicin til ældre
1083 1083 1084 1084 1084
1086 1087 1088 1088 1089 1090 1091 1091 1091 1091 1093 1093 1098 1098 1099
1101
Indledning 1101 Ældre i medicinsk forskning 1102 Farmakokinetik hos ældre 1102 Absorption 1102 Distribution 1102 Metabolisme hos ældre 1102 Farmakodynamik hos ældre 1103 Interaktioner 1103 Medicin-medicin-interaktioner 1103 Lægemiddel-sygdom-interaktioner 1103 Bivirkninger 1103 Compliance og dispensering/ administration af lægemidler 1105 Polyfarmaci 1105 Hvordan behandles ældre med medicin? 1105 Kritisk gennemgang af medicinlister/medicingennemgang 1106 Seponering af medicin 1107 Værktøjer til gennemgang af medicinlister 1107
Kapitel 74 Lægemidler ved lever- og nyresygdomme Lægemidler og leversygdom Clearance Proteinbinding Renal elimination af lægemidler ved leversygdom
1109 1109 1111 1111 1112
BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI 17
Farmakokinetisk variabilitet 1113 Specifikke metaboliseringsveje 1113 Farmakodynamik 1113 Farmakoterapi til patienter med leversygdom 1114 Hepatotoksiske reaktioner 1114 Lægemidler og nyresygdom 1115 Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion 1115 Praktiske forholdsregler ved farmakoterapi til patienter med nedsat nyrefunktion 1116 Analgetika (Kap. 39) 1116 Antibiotika (Kap. 53) 1117 Diuretika (Kap. 21) 1117 Kardiovaskulære lægemidler (Kap. 22 og 23) 1117 Litium og antidepressiva (Kap. 47) 1118 Gastrointestinale lægemidler (Kap. 18) 1118 Midler mod arthritis urica (Kap. 49) 1118
Kapitel 75 Styret terapi og biomarkører
1119
Om biomarkører Styret terapi Rationale Videnskabeligt evidensniveau Dosisjustering Praktiske forudsætninger
1119 1120 1121 1122 1123 1125
Kapitel 76 Lægemiddeludvikling Indledning Opdagelse af nye lægemidler (drug discovery) Non-klinisk lægemiddeludvikling Dosis-respons-kurver og effektparametre Kliniske lægemiddelforsøg (fase I-IV) Fase I Fase II Fase III Fase IV Legale og administrative forhold Anmeldelser GCP-reglerne Nationale forhold Internationale forhold
1126 1127 1130 1131 1131 1132 1133 1133 1133 1135 1135 1135 1136 1137 1137
Kapitel 77 Lægemiddelforbrug
1138
Baggrund Lægemiddelforbrugsdata ATC/DDD-systemet
1138 1139 1140
Epidemiologiske mål for lægemiddelforbrug
1141
Kapitel 78 Lægemiddelinformation
1143
Generelle og retlige betragtninger Generelt om kilder til lægemiddelinformation Specielle kilder til lægemiddelinformation www.pro.medicin.dk Produktresuméet
Kapitel 79 Ordination af lægemidler Indledning Recepten Fejl i recepten Ordination af afhængighedsskabende lægemidler Ordination af dosisdispenserede lægemidler Tilskudsregler Substitution Compliance Årsager til lav compliance
Kapitel 80 Administrativ farmakologi Lovgivning og administrative forhold Nationale forhold Internationale forhold Godkendelse af lægemidler Lovgivningsmæssige forhold af betydning for lægemidlers godkendelse og anvendelse Procedurer for godkendelse af lægemidler Råd og nævn Resultat af lægemiddelgodkendelsen Central lægemiddelgodkendelse Godkendelse af generiske lægemidler Generisk substitution Navngivning af lægemidler Naturlægemidler Indberetning af bivirkninger Medicintilskudsnævnet Markedsføring af lægemidler Medicinindustrien Patenter for lægemidler Parallelimport Lægemiddelgrossister Apotekssektoren
18 BASAL OG KLINISK FARMAKOLOGI
1143 1145 1147 1147 1147
1149 1149 1150 1150 1152 1153 1155 1156 1156 1157
1160 1161 1161 1161 1163
1163 1163 1164 1164 1165 1166 1166 1167 1167 1167 1168 1168 1168 1168 1169 1169 1169
Lægemiddelinformation og reklame 1170 Reklame rettet mod medicinalpersoner 1170 Reklame over for andre end medicinalpersoner 1171 Lægemiddelstatistik 1171
Kapitel 81 Naturmedicin
1173
Indledning Naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler Udvalgte naturlægemidler Echinacea (solhat) Ginkgo biloba (tempeltræ) Ginseng Hestekastanje Kostfiberprodukter Pebermynte Perikon (Johannesurt) Savpalme Sølvlysrod Tranebær Valerianerod/baldrianrod Ægte venustorn (djævleklorod) Kosttilskud Fiskeolie Hvidløg (Allium sativum) Ingefær (ingefærrod) Stærke vitaminer og mineraler Coenzym Q10
1174 1174 1175 1175 1176 1177 1177 1177 1178 1179 1179 1179 1180 1180 1180 1181 1181 1182 1182 1183 1183
Kapitel 82 Udvalgte definitioner
1185
Register
1197
FORORD Denne 6. udgave af Basal og klinisk farmakologi udkommer 5 år efter den 5. udgave og 25 år efter den 1. udgave, og revisionen af kapitlerne har i lighed med tidligere udgaver været gennemgribende med fokus på ny viden og introduktion af de nyeste lægemidler. Mange nye forfattere har bidraget, en del kapitler er helt nyskrevne, og resten er blevet gennemgribende reviderede. Lærebogens struktur og generelle opbygning er bevaret fra de tidligere udgaver, og lærebogen består derfor af tre hovedafsnit. De første 15 kapitler gennemgår den generelle farmakologi og de basale dele af den specielle farmakologi, specielt centreret omkring forskellige receptorsystemer. Kapitlerne 16 til 62 indeholder den specielle farmakologi ordnet efter organsystemer, idet hvert kapitel indeholder den basale farmakologi for at ende med terapeutiske aspekter med vægt på evidensbaseret terapi. Kapitlerne 63 til 81 gennemgår de specielle dele af den kliniske farmakologi omhandlende bl.a. rationel farmakoterapi, bivirkninger og lægemiddeloverfølsomhed. Bogens primære formål er at give en grundig indføring i almen, molekylær farmakologi, klinisk farmakologi og en grundig gennemgang af de vigtigste lægemidler og lægemiddelgrupper i organfarmakologien. Mere end halvdelen af bogens forfattere er aktive klinikere, som har fingeren på pulsen med hensyn til aktuel farmakoterapi, og omtalen af patofysiologi, klinik og rationel farmakoterapi fylder mere i Basal og klinisk farmakologi end mere traditionelle farmakologibøger. Studieordningerne på medicinstudiet har i de seneste årtier gennemlevet gennemgribende forandringer, hvor den historiske opdeling i fag er erstattet af tværgående tema- eller organblokke eller moduler. Opbygningen af Basal og klinisk farmakologi er kendetegnet ved, at molekylær medicin, patofysiologi, farmako-
logi, rationel farmakoterapi og samfundsmæssige aspekter af lægemidler indgår som ligeværdige komponenter, og bogen understøtter derfor de nye studieordninger og understreger, at hele farmakologien og dens samfundsrelationer skal ses som en helhed. Bogen kan med fordel anskaffes tidligt og benyttes under hele studiet. Bogen er primært skrevet med henblik på medicinstuderende, og indholdet dækker pensum i farmakologi ved landets 4 sundhedsvidenskabelige fakulteter. Målgruppen er dog større end de medicinstuderende, idet den også omfatter studerende inden for farmaci, odontologi, biomekanik, biomedicin, human biologi, farmaceutisk kemi og lægemiddelvidenskab for blot at nævne nogle. Bogen kan også benyttes af læger, farmaceuter og ansatte i lægemiddelindustrien og ved postgraduate kurser. Den 6. udgave af Basal og klinisk farmakologi er skrevet af 93 forskellige forfattere, men samordnet af redaktionen med henblik på at sikre en vis ensartethed af opbygningen af de enkelte kapitler. Bogen indeholder mange oversigtstabeller, figurer og tværgående kapitelhenvisninger, og i lighed med 5. udgave indeholder hvert kapitel en eller flere faktabokse. Som noget nyt indledes hvert kapitel med et resumé og afsluttes med 5-10 spørgsmål til selvrefleksion. Svarene på spørgsmålene kan findes på FADL’s Forlags hjemmeside. Disse elementer er specielt værdifulde for den studerende til at skaffe sig et hurtigt overblik og ved repetition. Opslag i www.medicin.dk er et godt supplement til lærebogen. Som i de tidligere udgaver er der benyttet danske skrivemåder for lægemidler. Juli 2019 Kim Brøsen, Ulf Simonsen og Kim Dalhoff
FORORD 19