GERIATRI – en grundbog i sygeplejen
Gitte Rohde, Susanne Rasmussen og Nina Vahl (red.)
FADL’S FORLAG
Kære læser, Tak, fordi du har valgt at købe denne bog. Vi er meget glade for, at du har valgt at bruge vores fysiske bog i stedet for at downloade den ulovligt på nettet. Bag FADL’s Forlag sidder hundredevis af mennesker som forfattere, redaktører, ansatte i butikken og mange flere, som er afhængige af, at deres bøger bliver solgt. Når man vælger at købe en bog, så fravælger man at downloade en ulovlig kopi af en bog, hvilket er det samme som at lade være med at stjæle – og det er dejligt, at du vil være med til at stoppe denne tendens. Tak, fordi du vil være med til at give hårdtarbejdende mennesker den anerkendelse, de fortjener. En studerende
Geriatri – en grundbog i sygeplejen Gitte Rohde, Susanne Rasmussen og Nina Vahl (red.) © FADL’s Forlag 2019 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-7749-999-9 Illustrationer: Birgitte Lerche Projektledelse og forlagsredaktion: Joachim Sømark Cover: Lene Nørgaard, Le Bureau Grafisk opsætning: Kathinka Fennestad, KAT·ART Tryk: Opolgraf Printed in Poland, 2019 Studenterreviewere: Christina Doris Wätzold Schaltz, Antonietta Kragh, Signe Larsen, Tina Berg og Kirstine Hyttel Pedersen. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse inden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk skriv til forlaget: redaktion@fadlsforlag.dk
FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
INDHOLD Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Samarbejde i hjemme-
Bogens forfattere . . . . . . . . . . . 10
sygeplejen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Akut og kritisk syge ældre . . . .60
1. Aldringsfysiologi . . . . 13
Tværfaglig kommunikation . . . 63
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Etiske og metodologiske
Hvorfor ældes vi? . . . . . . . . . . . 15
overvejelser i forbindelse
Hjernen (CNS) . . . . . . . . . . . . . . 16
med dataindsamling . . . . . . . . 63
Det perifere nervesystem . . . . 17
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . . .64
Det autonome nervesystem . . 18 Syn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20
3. Vurdering af funktionsevne . . . . .
69
Lugt og smag . . . . . . . . . . . . . . 21
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Hjerte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Funktionsevne som
Det perifere vaskulære
begreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Funktionsevnenedsættelse
Lunger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
og funktionsnedsættelse . . . . 75
Gastrointestinal-kanalen (GI) . 23
Afslutning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Nyre- og urinveje . . . . . . . . . . . 27
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . . .80
Det muskuloskeletale system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
4. Ernæring . . . . . . . . . .
83
Hæmatologi . . . . . . . . . . . . . . . 31
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . .84
Immunologi. . . . . . . . . . . . . . . . 32
Aldersbetingede ændringer . . 85
Hud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Underernæring hos ældre . . .86
Det endokrine system . . . . . . . 35
Ernæringsprocessen . . . . . . . .89
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . . . 36
Ernæringsplan – indsats og handling . . . . . . . . . . . . . . . .94
2. Sygeplejefaglig dataindsamling . . . . . . . . .39
Refeeding . . . . . . . . . . . . . . . .100
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . .40
om ernæringsindsatser . . . . . 102
Egenomsorg og dagligdags-
Sociale aspekter . . . . . . . . . . . 104
aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Kommunikation ved
Fysisk funktion . . . . . . . . . . . . .46
overflytning og udskrivelse. . 105
Kognitiv funktion . . . . . . . . . . .49
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . . 106
Livskvalitet/socialt netværk. . . 53
Tværfagligt samarbejde
5. Mund, tænder og den geriatriske patient . . . . . . . . . . . . . 109
Kærlighed og seksualitet som begreber . . . . . . . . . . . . . 152 Aldring – kroppens
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . 110
forandring . . . . . . . . . . . . . . . . 153
Almentilstande og
Berøring og hudsult . . . . . . . . 155
munden . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Seksualitet og sygdom . . . . . 156
Den daglige mundpleje . . . . . 116
Aldring og parforhold . . . . . . 158
Hvis patienten har behov
Rolleskift i parforholdet . . . . . 159
for en tandlæge . . . . . . . . . . . 121
Etiske udfordringer:
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . . 122
personalefri tid . . . . . . . . . . . . 160 Plejecentre: privatrum/
6. Kommunikation . . . . 125
enerum . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Hvor går grænsen?. . . . . . . . . 161
Kommunikation
Kærlighedsrelationen
generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
og plejecentre . . . . . . . . . . . . . 163
Sundhedsfremme og
De pårørende . . . . . . . . . . . . . 164
socialpædagogik
PLISSIT-modellen . . . . . . . . . . 164
i kommunikationen . . . . . . . . 130
Seksualpolitik . . . . . . . . . . . . . 166
Omdrejningspunkter for
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . . 167
sundhedsfremmende og socialpædagogisk kommunikation . . . . . . . . . . . 133
8. Smerte- og sanseindtryk . . . . . . . 171
Kommunikation med
Indledning – smerte, en
ældre, som har en fysisk
oplevelse for livet . . . . . . . . . . 172
funktionsnedsættelse . . . . . . 134
Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Kommunikation med
Den nociceptive proces . . . . 175
mennesker, der har et
Aldersrelaterede
kognitivt handicap . . . . . . . . . 135
ændringer i nerve-
Kommunikation og
systemet og på
hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . 137
smerteoplevelsen . . . . . . . . . . 179
Skriftlig dokumentation
Kommunikation,
af den fælles indsats . . . . . . . 139
metakognition og smerte . . .180
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . . 143
Forskelle i opfattelsen af smerter mellem
7. Ældre og seksualitet . . . . . . . . . 147
generationer . . . . . . . . . . . . . . 182 Patientrapporterede
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . 149
mål og den geriatriske
Seksualitet . . . . . . . . . . . . . . . . 150
patient . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182
Professionel, personlig
Non-farmakologisk
og privat . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151
smertebehandling . . . . . . . . . 183
Forebyggelse og
11. Demens og delir . . . . 227
smerteprofylakse . . . . . . . . . . 187
Demens . . . . . . . . . . . . . . . . . .228
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . . 188
Alzheimers sygdom . . . . . . . . 231 Andre demenssygdomme . . 243
9. Viden og udvikling . . . . . . . . . . 191
Delir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 Studiespørgsmål . . . . . . . . . . .248
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Undervisning og
12. Palliation og død . . . 251
information . . . . . . . . . . . . . . . 193
Palliation . . . . . . . . . . . . . . . . . 252
Læringspotentialer
Den palliative indsats . . . . . . . 257
og -hensyn hos den
Den sidste tid og døden . . . .265
svækkede ældre . . . . . . . . . . . 196
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . .268
Hukommelse og andre vigtige kognitive funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Sygdomsindsigt,
13. Juridiske rammer og etiske udfordringer . . . . . . . 273
helbredsopfattelse og
Lovgrundlag . . . . . . . . . . . . . . 274
psykologisk mestring . . . . . . .202
Patienters retstilling . . . . . . . . 275
Samarbejde med
Sundhedspersonens
pårørende og
ansvar og pligter . . . . . . . . . . .285
professionelle
Studiespørgsmål . . . . . . . . . . . 287
omsorgspersoner . . . . . . . . . . 207 Studiespørgsmål . . . . . . . . . . .208
10. Inkontinens . . . . . . . . 211 Aldersforandringer og sygdomme i urinvejene . . . . . 212 Urininkontinens . . . . . . . . . . . 213 Sygeplejefaglige interventioner i forhold til urininkontinens. . . . . . . . . . 214 Urinvejsinfektion . . . . . . . . . . . 218 Studiespørgsmål . . . . . . . . . . .223
Stikordsregister . . . . . . . 289
FORORD
Vi har tre aldre: Den, der fremgår af dåbsattesten, og som er ret ligegyldig. Så har vi en biologisk, som er vigtigere, for den fortæller, at vi er skrøbelige og kan blive syge og til sidst må sige farvel til livet. Men vigtigst er vores ”evighedsalder”. Det er den alder, der følger os hele livet (Geismar, 1943).
At blive ældre er noget, der overgår hovedparten af os, men hvordan det opleves at blive ældre, kan kun de ældre selv fortælle os. Disse erfaringer er afgørende for sundhedsprofessionelle generelt og sygeplejersker specielt, når de møder patienter, der har nået en høj alder. Så længe vores kroppe er unge og raske, tænker vi ikke meget over, at de ældes. Man tager sin krop for givet, den adlyder os som en tjener, hvis vi passer på den – men ældes gør den. Aldringsprocessen sker kontinuerligt og ustoppeligt fra vi er i 20’erne. Det er først, når kroppen ikke længere lystrer uden at ”beklage sig”, eller når vi rammes af sygdom, der reducerer
6
FORORD
funktioner og kræfter, at vi føler en oplevelse af at blive ældre. Mange ældre oplever, at der er en uoverensstemmelse mellem krop og sind. De kan forundres over, at spejlet ikke længere afspejler den person, som de føler sig indeni. Det er dog ikke kun aldring af kroppen, der giver en oplevelse af at blive ældre. Kommentarer og signaler fra omverdenen kan også afstedkomme dette. Vi er alle påvirkede af, hvordan andre opfatter os, og selv om mange ældre ikke opfatter sig selv som ældre, kan kommentarer fra familie, venner og andre, man møder, lede til, at man begynder at opleve sig som ældre. Studier fra Tyskland har vist, at ældre har en evne til at tilpasse sig, og at ældre mennesker aktivt vurderer og tilpasser sine forventninger og mål, ud fra de muligheder de har, for at realisere dem. Denne psykologiske tilpasning og afstemning mellem de ressourcer, muligheder og ønsker, man har, gør det muligt for mennesker i en høj alder at leve et liv, de opfatter som tilfredsstillende og værdifuldt (Brandtstädter, Rothermund, Kranz og Kühn, 2010). Mange ældre beskriver oplevelsen
af alderdommen som en uvelkommen byrde, der skjuler den, de egentlig er. Men ældre har trods aldringsprocessen, sundhedsudfordringer og andre livsændringer samt tab en betydelig evne til at tilpasse sig og mestre forandringer. Forskning viser, at kognitivt velfungerende ældre, der er fysisk skrøbelige og af den grund flytter ind i en plejebolig, har en vilje og styrke til at finde sig tilrette i nye omgivelser (Bergland, 2006). Samtidig har andre undersøgelser vist, at plejepersonalet har afgørende betydning for at støtte den ældre i egen mestring og kan i værste fald hindre beboerens egen indsats (Fetherstonhaugh, Tarzia og Nay, 2013). At skulle fraflytte sin bolig, hvor man måske har boet hele sit liv, kan være en stor omvæltning. Ikke blot flytter man fysisk ind i en mindre bolig, hvor det ikke altid er muligt at få plads til alle sine ejendele, men samtidig flytter man ind på en institution, hvor der er rammer og regler, der styrker hverdagen. Forskning har beskrevet, hvordan de mentalt friskeste beboere i plejebolig forsøger at undgå fælleskabet med dårligere beboere, som de føler sig tvunget til at være sammen med, når plejepersonalet samler alle til ”socialt samvær”. De ældre begrunder deres modstand mod at indgå i sådanne fællesskaber med, at de ikke føler, at de har noget til fælles med de øvrige beboere og ikke føler sig gamle i den forstand, som de opfatter de andre (Bergland og Kirkevold, 2008).
At blive ældre, skrøbelig og afhængig af hjælp er en udfordring for alle ældre. Den måde, vi møder den ældre på, er afgørende for, hvordan relationen bliver. Såvel de sundhedsprofessionelle som de ikke-sundhedsprofessionelle har afgørende indflydelse på den ældres oplevelse af respekt, værdighed og integritet. Da en gammel dame på et engelsk alderdomshjem var død, fandt sygeplejersken dette digt i hendes skrivebordsskuffe. Hvad ser du søster, her i min stue? En gammel, sur og besværlig frue Usikker på hånden og fjern i blikket – lidt griset og rodet, hvor hun har ligget. Du taler lidt højt, men hun svarer ikke Hun savler og hoster, har snue og hikke. Hun takker dig ikke for hvad du gør, og er tit, som hun slet ikke bør. Er det hvad du tænker? Er det hvad du ser? Så luk øjnene op og se, der er mer’! Nu skal jeg fortælle dig, hvem jeg er, Den gamle kone, der ligger her: Jeg er et barn i et lykkeligt hjem Med forældre og søskende – jeg elsker dem. Jeg er ung på seksten med håb og drømme, så let på fod og tanker så ømme. Jeg er brud på tyve med roser på kind, I mit eget hjem går jeg lykkeligt ind. Jeg bli’r mor og bygger et hjem så trygt Og værner mine mod kulde og frygt.
FORORD
7
Og børnene vokser – og sorger og glæder med årene veksler, vi ler og vi græder. Så flyver ungerne bort fra reden, min mand mig trøster, vi nyder freden. Vi når de halvtreds og børnebørn kommer Og bringer uro og glæder hver sommer. Men så kommer sorger og tunge dage, Min mand er død, jeg er ene tilbage. For børnene har nu selv børn og hjem, Og der er meget, der optager dem. Og borte er alle de gode år, de glade dage og gode kår. Nu piller alderen fjerene af mig, Min ynde og kraft bliver taget fra mig. For ryggen er bøjet og synet svigter, Men jeg har ikke kræfter til dagens pligter. Mit hjerte er tungt og mit hår er gråt, Med hørelsen er det også lidt småt. Men inden i dette gamle kadaver er endnu levende smukke enklaver, Der lever barndom, ungdom og steder, Der lever minder, sorger og glæder. De gladeste minder i sindet synger, skønt alderens byrde mit hjerte tynger. Hvad ser du så søster? – En gammel besværlig og træt lille kone? – Nej, vær nu ærlig! Se nærmere til – måske kan du finde: Et barn, en brud, en mor – ja, en kvinde. Se mig, som sidder der inderst inde, Det er mig, du skal prøve at se og finde! (oversat af Ellen Lissner)
8
FORORD
Det smukke Digt ”Hvad ser du søster, her i min stue?” beskriver, hvordan vi bør huske at se mennesket bag facaden. Ofte har vi fokus på de opgaver, der skal løses i mødet med den ældre. Vi ser ikke personen med alle de mange erfaringer og ressourcer, der er opsamlet gennem et langt liv. Kvaliteten i hjemmesygeplejen og i plejeboliger afhænger af samspillet mellem personalet og den ældre og er afgørende for, at den ældre kan opleve at have et godt liv og blive behandlet på en individuel støttende, bekræftende og omsorgsfuld måde (Bergland, 2006). Hvis ikke den menneskelige relation bygger på tillid, respekt og omsorg, kan den instrumentelle og tekniske udførsel af plejen føre til krænkelser og overgreb. For at kunne se mennesket ”bag” patienten, må sygeplejersken og det øvrige plejepersonale have faglige kundskaber, i forhold til hvad det vil sige at blive ældre, afhængig af andres hjælp og de særlige udfordringer, den ældre møder ved sygdom og aldring. Forudsætningen for at kunne se mennesket bag sygdommen og aldringen afhænger af det grundlæggende menneskesyn, den etiske bevidsthed, de organisatoriske rammer og den sygeplejefaglig ledelse, der gør udøvelse af god sygepleje mulig. I denne bog præsenteres mange af disse forhold.
Bogens rammer Nærværende bog, Geriatri – en grundbog i sygeplejen, henvender sig til sygeplejerskestuderende, social- og
sundhedsassistenter og sygeplejersker, der har ansvar for pleje af ældre mennesker. I bogen har vi lagt vægt på at inddrage nationale og internationale retningslinjer og anbefalinger baseret på videnskabelig evidens med ønske om at gøre sygeplejen til den ældre patient mere evidensbaseret. Ligeledes har vi lagt vægt på, at fagredaktionen og gruppen af forfattere har et indgående teoretisk og praktisk kendskab til pleje og behandling af ældre patienter. Bogen er med andre ord skrevet af fagligt velfunderede forfattere med stor interesse for og klinisk erfaring med geriatriske patienter. Bogen består af 13 kapitler. Disse er udvalgt ud fra fagredaktionens vurdering af relevans og med afsæt i de problemområder, der er omtalt i ”Vejledning om Sygeplejefaglige optegnelser” (Sundheds- og Ældreministeriet, 2013), som ligger til grund for autoriserede sundhedspersoners journalføringspligt.
Hvert kapitlet indledes med et start resumé, der giver et overblik over de vigtigste pointer og temaer, der berøres i det pågældende kapitel. Den pædagogiske tilgang understøttes desuden af den overskuelige opbygning, mange figurer samt tabeller, cases og faktabokse. Hvert kapitel afsluttes ydermere med relevante studiespørgsmål, der giver læseren mulighed for at opsummere hovedbudskaberne fra kapitlet samt teste sin viden. Vi vil slutteligt gerne takke forfatterne for deres bidrag og samarbejde om bogen. Gitte Rhode, Susanne Rasmussen og Nina Vahl Marts 2019
FORORD
9