Indholdsfortegnelse og forord til 'Klinisk beslutningstagen' by FADL's Forlag

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN Sygeplejefaglige perspektiver

BEN FARID RØJGAARD NIELSEN OG HELLE BARBESGAARD (RED.)

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN Sygeplejefaglige perspektiver

FADL’S FORLAG

Kære læser, Tak for at du har valgt at købe denne bog. Vi er meget glade for, at du har valgt at bruge vores fysiske bog i stedet for at downloade den ulovligt på nettet. Bag FADL’s forlag sidder hundredevis af mennesker som forfattere, redaktører, ansatte i butikken og mange flere, som er afhængige af, at deres bøger bliver solgt. Når man vælger at købe en bog, så fravælger man at downloade en ulovlig kopi af en bog, hvilket er det samme som at lade være med at stjæle – og det er dejligt, at du vil være med til at stoppe denne tendens. Tak for at du vil være med til at give hårdtarbejdende mennesker den anerkendelse, de fortjener. En studerende Klinisk beslutningstagen – sygeplejefaglige perspektiver Ben Farid Røjgaard Nielsen og Helle Barbesgaard (red.) 1. udgave, 1. oplag © 2019, FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-93590-30-4 FADL’s Forlag Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen

Amagertorv 29B, 3. sal

Tekstredigering: Lasse Romer Olsen

1160 København K

Illustrationer: Andreas Erstling og Pernille Sys Hansen, Damp Design

www.fadlforlag.dk

Omslag og layout: Lene Nørgaard

redaktion@fadlsforlag.dk

Sats: Pernille Sys Hansen, Damp Design Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019

Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne

om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. ved-

bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst

rørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og for-

mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver

fatterne kan ikke holdes ansvarlige for sundhedsfaglige

anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er

fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af infor-

forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

mation i denne bog.

FAGFÆLLEBEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 1

Det faglige skøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 EN KERNEKVALIFIKATION I KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

Charlotte Delmar Inddragelse forudsætter opdagelse af appellen om hjælp . . . . . . . . . 19 Vigtige elementer i sanselig, situationsbestemt opmærksomhed . . . 21 En situations kendetegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Sanselig opmærksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Erfaringernes betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Det følelsesmæssige engagement. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Mod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Implikationer for sygeplejepraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Situeret klinisk beslutningstagen . . . . . . . . . . . . . . . 33 Helle Barbesgaard Formål og introduktion til kapitlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Baggrunden for Situeret klinisk beslutningstagen . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Situeret klinisk beslutningstagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Vidensformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Beslutningsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Anvendelse af modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Eksempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Styrker og svagheder ved modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Pædagogisk refleksionsmodel til klinisk beslutningstagen i sygeplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Manja Bjerring Rothenberg og Anne Fjord Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Hvad er refleksion og hvorfor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Den Pædagogiske Refleksionsmodel (PRM) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Modellens dimensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Organisatoriske rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61 Klinisk erfaring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Klinisk beslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Modellens styrker og svagheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Viden om oplevelser af at være syg – kvalitativ forskning og begreber, modeller og metoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Patientens perspektiv (inkl. pårørende) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Viden om sygdom, forekomst, risiko og interventioner . . . . . . . 64 Observationer og undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Organisatorisk ramme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Klinisk erfaring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Den kliniske beslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Fælles beslutningstagen og beslutningsstøtte i sygeplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Jeanette Finderup og Kirsten Lomborg Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Historisk udvikling af metoden fælles beslutningstagen . . . . . . . . . . . 72 Fælles beslutningstagen internationalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Fælles beslutningstagen i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Perspektiver på fælles beslutningstagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Eksempler på deﬁnitioner på fælles beslutningstagen . . . . . . . . . .75 Modeller af fælles beslutningstagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Bekkers model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Elwyns model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 O’Connors model. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .81 Fordele og ulemper ved O’Connors model . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Beslutningsstøtteredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Udvikling af beslutningsstøtteredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Generisk beslutningsstøtteredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Beslutningskonﬂikt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Et eksempel på fælles beslutningstagen anvendt i Danmark . . . . . . . 87 Beskrivelse af interventionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Resultatet af pilottesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Afrunding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Klassiﬁkation af kliniske beslutninger i sygeplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Kirstine Skov Benthien Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Typer af kliniske beslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Intervention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Egenskaber ved kliniske beslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Uigenkaldelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Akuthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .101 Vished . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .101 Rammer for kliniske beslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Patienter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Sygeplejersken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

Et psykologisk perspektiv på beslutningsprocesser i sygeplejen. . . . . . . . . . . . . 109 Ane Søndergaard Thomsen og Ben Farid Røjgaard Nielsen Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .111 Rationelle beslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Heuristikker og bias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Repræsentativitetsheuristik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .115 Tilgængelighedsheuristik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Forankrings- og tilpasningsheuristik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118

Emotioner og affektheuristik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .119 Framing eller udformning af beslutningssituationen . . . . . . . . . 123 Hvad kan sygeplejersker gøre? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 To typer af tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Stress og beslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Hvad kan sygeplejersker bruge viden om beslutningsprocesser til? 128 Nudging . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

Klinisk sygeplejeetisk beslutningstagen . . . . . . . . .135 Ben Farid Røjgaard Nielsen Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Hvad er en klinisk sygeplejeetisk beslutning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Hvad kendetegner et sygeplejeetisk dilemma? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Hvad er etik? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Etik og moral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .141 Professionsetik: De sygeplejeetiske retningslinjer . . . . . . . . . . . . .141 Hvad er en etisk dialog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Ønske om et fælles svar på et etisk problem . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Argumentationen er stringent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Diskussionen er styret af etiske værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Fire etiske principper for udøvelse af den gode sygepleje . . . . . 144 Hvordan kan en etisk analysemodel kvaliﬁcere den kliniske sygeplejeetiske beslutningstagen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Etisk analysemodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Styrker og svagheder ved den etiske analysemodel . . . . . . . . . . 150 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Juridiske perspektiver på den kliniske sygeplejefaglige beslutningstagen . . . . . . . . . . . . .153 Hanne Franciska Mortensen Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Autorisation af sygeplejersker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Sundhedslovens formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Patienters ret til selvbestemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Patienters ret til information. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Informeret samtykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Beslutninger vedrørende børn og mindreårige unge . . . . . . . . . . . . . 159

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

Når patientens selvbestemmelse er svær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Pårørende til patienter i et juridisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Videregivelse af helbredsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Aktindsigt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Patientens ret til at klage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165

Klinisk beslutningstagen ved multisygdom . . . . . 169 Alexandra Ryborg Jønsson og Susanne Reventlow Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Hvad er multisygdom? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Hvordan opleves behandlinger og kliniske beslutninger ved multisygdom fra patientens perspektiv? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Egenomsorg og behandlingsprioriteringer i et hverdagsliv . . . . .177 Usammenhængende behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .178 Health literacy og kommunikation i mødet med sundhedsvæsenet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .179 Oplevelser af ulighed i sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Hvilken betydning har multisygdom for sygeplejerskens kliniske beslutningstagen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Generel viden om sygdomsoplevelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Kultur og rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Observationer og undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Patientens perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Hvordan anvendes patientviden i klinisk beslutningstagen? . . . . . . . 186 Hvor placeres sygeplejefagligheden i mødet med patienter med multisygdom? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191

Perspektiver på sårbare grupper i forhold til klinisk beslutningstagen . . . . . . . . . . . 195 Kirstine Halling Kehlet og Christine Enevoldsen Flink Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Social ulighed i sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Udfordringer med at deﬁnere social sårbarhed. . . . . . . . . . . . . . .197 Udfordringer med at italesætte sårbarhed uden at stigmatisere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

Sårbare patienters ønsker til inddragelse og beslutningsprocesser i klinisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 Tryghed og tillid er en forudsætning for patientinddragelse og beslutningsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . 202 Information er vigtig, men kan være udfordrende at give . . . . . 204 Dialogen om ønsker og behov i behandlingsforløbet . . . . . . . . 206 Beslutninger i forløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Barrierer i sundhedssystemet, der hæmmer inddragelse og beslutningsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 Hvad fylder i livet for sårbare patienter? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Erfaringer med inddragelse af sårbare patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Dialogstøtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Tilført ressource . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .215 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216

Pårørendes rolle i den kliniske beslutningstagen 221 Ben Farid Røjgaard Nielsen Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222 Hvem er de nærmeste pårørende? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Hvordan kan pårørendeinddragelse i den kliniske beslutningstagen forstås? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Tiltag, der kan gavne pårørendeinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . 224 To dimensioner i pårørendeinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 Pårørendes egne oplevelser af pårørendeinddragelse i beslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 Kløften mellem vision og virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Advance Care Planning og pårørende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 Illness beliefsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Afrunding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231

Klinisk beslutningstagen i akutte og kritiske patientsituationer . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Marianne Linnet Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 Hvad er det særlige ved klinisk beslutningstagen i akutte patientsituationer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235 Deﬁnition på et akut sygt menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

Hvad er akut og kritisk sygepleje, og hvordan kan det forstås? . . . . 238 Støtteværktøjer til klinisk beslutningstagen i akut sygeplejepraksis . 238 Early Warning Score (EWS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Bevidsthedsniveau (AVPU) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 Vitalværdier (ABCDE-algoritme) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 Glasgow Coma Scale (GCS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 Triage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Patientinvolvering i akutte situationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 Pårørende på stuen i akutte situationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 Tværprofessionel beslutningstagen i akutte situationer . . . . . . . . . . . 245 Etiske og juridiske overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 Klinisk beslutningstagen som kompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250

Digital klinisk beslutningstagen i sygepleje . . . . 255 Jens Peter Hansen og Rhonda Wilson Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 Overblik over digital sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 Brug af teknologi til understøttelse af recovery . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 Digitale ressourcer til at klinisk beslutningstagen . . . . . . . . . . . . . . . . 261 Computerbaseret beslutningsstøtte i sygepleje . . . . . . . . . . . . . 262 Computerbaseret beslutningsstøtte i akut sygepleje . . . . . . . . . 264 Hjælp til medicinadministration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 Indsamling af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 Sundhedsapps med beslutningsstøtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 Computerbaseret beslutningsstøtte ved psykiske sygdomme . 265 Den sikre administration af digitale interventioner i sygepleje . 266 Computerbaseret beslutningsstøtte i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 268

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

Redaktører og forfattere Helle Barbesgaard

Charlotte Delmar

Uddannet sygeplejerske og cand.cur. Arbejder som lektor på Københavns Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen. Institut for Sygeplejerskeog Ernæringsuddannelser. Det Sundhedsfaglige Fakultet.

Uddannet sygeplejerske og cand.cur. med en ph.d.-grad. Arbejder som professor ved Institut for Folkesundhed, Sygepleje.

Ben Farid Røjgaard Nielsen

Jeanette Finderup Uddannet sygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin, Nyresygdomme. Aarhus Universitetshospital.

Uddannet sygeplejerske med en BA i sprog fra Handelshøjskolen i KBH samt cand.cur. Arbejder som lektor på Københavns Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen. Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser. Det Sundhedsfaglige Fakultet.

Anne Fjord

FORFATTERE

Christine Enevoldsen Flink

Kirstine Skov Benthien Uddannet sygeplejerske, cand.scient. san. med en ph.d.-grad. Arbejder som forsker i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg Hospital.

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

Uddannet sygeplejerske og cand.cur. Arbejder som klinisk sygeplejespecialist på Organ- og Plastikkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.

Uddannet cand.scient.san.publ. Arbejder som evalueringskonsulent, Kompetencestøtte for Patientoplevelser, Region Hovedstaden.

Jens Peter Hansen Sygeplejerske, cand.cur. med en ph.d.grad. Arbejder som post.doc. ved Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og Ribe,

forskningskoordinator for voksenpsykiatrien i Region Syddanmark.

Alexandra Ryborg Jønsson Uddannet antropolog med en ph.d.grad. Arbejder som post.doc. på Københavns Universitet.

Kirstine Halling Kehlet Uddannet cand.scient.san.publ. Arbejder som faglig koordinator ved Kompetencestøtte for Patientoplevelser, Region Hovedstaden.

højskole, Sygeplejerskeuddannelsen. Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser. Det Sundhedsfaglige Fakultet.

Susanne Reventlow Magister i social antropologi, ph.d. og speciallæge i almen medicin. Arbejder som professor, forsknings- og afdelingsleder ved Afdeling for Almen Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet.

Manja Bjerring Rothenberg Marianne Linnet Uddannet sygeplejerske og cand.scient. san. Arbejder som lektor på Københavns Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen. Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser. Det Sundhedsfaglige Fakultet.

Uddannet sygeplejerske og cand.cur. Arbejder i en kombinationsstilling som uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Regionshospitalet Horsens samt underviser på Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens.

Ane Søndergaard Thomsen Kirsten Lomborg Uddannet sygeplejerske og cand.cur. med en ph.d.-grad. Arbejder som professor i Patientinvolvering, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Uddannet cand.psych. Arbejder som studieadjunkt ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.

Rhonda Wilson Hanne Fransiska Mortensen Uddannet sygeplejerske med en master i professionsudvikling. Arbejder som lektor på Københavns Professions-

Uddannet sygeplejerske i Australien med en ph.d.-grad. Ansat som lektor ved telepsykiatrisk center ved Syddansk Universitet.

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

Forord Denne bog handler om klinisk beslutningstagen, da klinisk beslutningstagen som begreb er kommet med i den seneste bekendtgørelse (2016) om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. Klinisk beslutningstagen i sygeplejen er dog ikke et helt nyt fænomen. Sygeplejersker har gennem tiderne altid taget kliniske beslutninger, dvs. foretaget vurderinger af patientsituationer og truffet et valg mellem forskellige mulige interventioner. Det nye er det store fokus, klinisk beslutningstagen som begreb har fået i både den teoretiske og i den kliniske undervisning. At tage kliniske beslutninger er komplekst, og der findes ikke en enkel måde at lære det på. På denne baggrund er formålet med bogen at kaste lys over de forskellige sygeplejefaglige perspektiver, der kan anlægges på klinisk beslutningstagen. Formålet er at give den studerende værktøjer til at lære at tage en selvstændig klinisk beslutning, idet det er en kompetence, som forventes af den uddannede sygeplejerske. Kapitel 1-8 har det til fælles, at de giver en grundlæggende viden om, hvad klinisk beslutningstagen kan, skal eller bør være. Vi har valgt at indlede bogen med et kapitel om det faglige skøn, idet den grundlæggende udfordring for sy-

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN

geplejersker i den kliniske beslutningstagen først og fremmest er at finde ud af, hvad patient og pårørende har brug for hjælp til. Derefter følger to kapitler, som giver konkrete modeller for, hvordan en klinisk beslutning kan tages. De modeller, vi har udvalgt, er Situeret klinisk beslutningstagen og den Pædagogiske refleksionsmodel (PRM-modellen), idet det særligt er disse to modeller, der anvendes i klinisk sygeplejepraksis og på sygeplejerskeseuddannelsen. I dag er der desuden et øget fokus på, at beslutninger bør træffes i fællesskab med patienten. Denne metode kaldes fælles beslutningstagen og uddybes i kapitel 4. For at lære den studerende at genkende de mange kliniske beslutninger, efterhånden som de tages, handler kapitel 5 netop om de forskellige typer af beslutninger, sygeplejersker kan tage. Tidligere mente man, at alle beslutninger blev taget rationelt. Forskningen viser dog, at mange beslutninger tages på baggrund af evolutionært udviklede beslutningstilbøjeligheder, hvorfor kapitel 6 har fokus på et psykologisk perspektiv i den kliniske beslutningstagen. At tage kliniske beslutninger indebærer endelig også et etisk og et juridisk perspektiv. Dette er omdrejningspunktet i kapitel 7 og 8.

Fælles for kapitel 9-12 er, at de har et specifikt fokus på udvalgte befolkningsgrupper i forhold til klinisk beslutningstagen. En af de største udfordringer for sundhedsvæsenet i de kommende år er patienter med multisygdom, hvilket kapitel 9 har som sit særlige omdrejningspunkt. En anden udfordring i forhold til at tage kliniske beslutninger er, at socialt sårbare mennesker synes at have meget forskellige ønsker og behov, hvilket belyses i kapitel 10. Pårørendeinddragelse er i højsædet i sundhedsvæsnet i disse år, hvorfor kapitel 11 netop har de pårørendes roller i den kliniske beslutningstagen i sygeplejen som fokusområde. I det moderne sundhedsvæsen er tiden ofte kort, hvilket har en indflydelse på, hvad sygeplejersken kan nå at beslutte og prioritere i den kliniske beslutningstagen i akutte patientsituationer, hvilket diskuteres i kapitel 12. Teknologi i sygeplejen er ikke et nyt fænomen. Men det nye er, at teknologien skaber nye måder at samarbejde på mellem sygeplejersker og patienter. På denne baggrund handler kaptitel 13 om den digitale beslutningstagen i sygeplejen. Bogen kan læses samlet, men hvert enkelt kapitel kan også læses selvstæn-

digt. Nogle af kapitlerne henvender sig dog primært til studerende i starten af uddannelsen, og andre kapitler henvender sig til den studerende senere i uddannelsen. Fælles for kapitlerne er, at de er skrevet af forfattere, der har en solid aktuel erfaring med det perspektiv, de skriver om. Selvom bogens primære målgruppe er sygeplejestuderende igennem hele uddannelsen, vil uddannede sygeplejersker og undervisere samt andre sundhedsprofessionelle med fordel også kunne finde inspiration i bogen. Vi har valgt at anvende betegnelsen “klinisk beslutningstagen” gennem hele bogen, da det er denne term, der bruges i bekendtgørelsen fra 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Termen “patient” anvendes ligeledes i alle kapitler, dvs. at “patient” samlet dækker over “borger”, “klient”, “bruger” osv. Vi vil gerne personligt takke de enkelte forfattere for deres kompetente bidrag til bogen. Vi håber, at bogen vil medvirke til en øget kvalitet i den kliniske beslutningstagen i sygeplejen til gavn for patienterne. Ben Farid Røjgaard Nielsen & Helle Barbesgaard, april 2019

KLINISK BESLUTNINGSTAGEN