1 00
MYTER OM VEJR OG KLIMA
JEN S RIN G G Å RD C HRI S T I A N S EN & K A SPER MØLLER NIELSEN
F A D L’S F O R L A G
100 MYTER OM VEJR OG KLIMA 1. udgave, 1. oplag Jens Ringgård Christiansen & Kasper Møller Nielsen © 2020 FADL’s Forlag, Roskilde ISBN 978-87-93810-15-0 Projektledelse: Joachim Sømark Tekstredigering: Emma Nielsen Omslag, grafisk tilrettelæggelse og sats: Karina Reinsch Illustrationer: Andreas Erstling, Pinligt Selskab Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2020 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for rammer, der er nævnt i aftalen. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copydan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til FADL’s Forlag. FADL’s Forlag Skomagergade 15, 3. sal 4000 Roskilde fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk
INDHOLD INDLEDNING VE JRE T OMKRING OS 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16.
Der findes ikke to ens snefnug Det er ikke nødvendigt at bruge solcreme på skiferien Temperaturen falder op gennem hele atmosfæren Langvarig frost fører altid til isdannelse Kold luft er tungere end varm luft I gamle dage var vinteren hvid – nu er sne en sjældenhed Når det er varmt i Danmark, er det koldt i Grønland Det er varmere i solen, end det er i skyggen Temperaturen er højere i byer Bornholm er Danmarks solskinsø Du bliver mere våd af at løbe gennem regnen Skoven skifter farve i efteråret uafhængigt af vejret Sommer- og vinterhalvårene er lige lange Gigtpatienter lider, når vejret skifter Der er ikke årstider nær ækvator Ved fuldmåne er det altid klart vejr
DE T VOLDSOMME VE JR OMKRING OS 17. 18. 19. 20.
Det er vinden fra tropiske orkaner, som dræber Der er roligt inde i øjet af en tropisk orkan Hagl kan blive så store som tennisbolde Hagl kan falde med 100 km/t og knuse bilruder
21. 22. 23. 24.
Lynet slår altid ned i det højeste punkt Influenza kan ikke overleve, når det bliver forår Lynet slår aldrig ned det samme sted to gange Man kan tælle afstanden til lynet ved at tælle sekunder mellem lyn og torden 25. En bil giver sikkerhed i tordenvejr 26. Der findes kun skypumper i Danmark – ikke tornadoer 27. Ved skybrud kommer der altid oversvømmelse 28. Træplantning kan forhindre skybrud og oversvømmelser
VANDE T OMKRING OS 29. Tropiske orkaner sluger skibe 30. Skibe og fly forsvinder sporløst i bermudatrekanten 31. Der kan pludselig opstå en dødbringende monsterbølge 32. Danmark kan ikke rammes af en tsunami 33. Stormfloder er værst ved Vestkysten 34. Den globale vandstand stiger med samme rate over hele kloden 35. Det er Månens tyngdekraft, der giver tidevand 36. Man bliver mere solskoldet ved vandet 37. Man kan drukne i understrømmen i revlehuller
VE JRVARSLER 38. Som vejret er i dagene frem til Helligtrekonger, sådan bliver vejret resten af året 39. Hvis det blæser så meget til kyndelmisse, at atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden, så vil foråret snart være på vej 40. Bred sne varsler tø
41. I østen stiger solen op 42. Aprilsvejr er ikke til at stole på 43. Springer eg før ask, går sommeren i vask. Springer ask før eg, bliver sommeren bleg 44. Når svalerne flyver lavt, er der udsigt til regn 45. Covid-19 er godt for klimaet 46. Efter en varm sommer venter en kold vinter 47. Septembers himmel er mere blå 48. Halo om Solen varsler omslag i vejret 49. Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk 50. Der er en krukke med guld for enden af regnbuen
DRIVHUSG ASSER 51. CO² er ikke forurening 52. Man kan ikke måle, om det er ny eller gammel CO², der er i atmosfæren 53. CO² er ikke et problem for klimaet 54. Effekten af CO² aftager, jo mere der kommer af den 55. CO² er tungere end luft – derfor bliver det ikke blandet i atmosfæren 56. Indholdet af CO² i atmosfæren stiger, først efter temperaturen er steget 57 Det gør ikke nogen forskel, om vi udleder flere drivhusgasser til atmosfæren – de udgør alligevel kun en brøkdel 58. Konsekvenserne af mine CO²-udlednigner kan ikke ses 59. CO² er ikke så slem en drivhusgas som frygtet 60. Flystriber er fulde af kemikalier og farlige 61. Ubalance i atmosfæren er let at løse - se bare på ozonhuller
KLIMASYSTEME T 62. Det er vildt koldt ude – der er da overhovedet ikke nogen global opvarmning 63. Det er Solens skyld, at klimaet er blevet varmere 64. Solpletter er hovedårsagen til klimaforandringer 65. Renere luft gør Jorden varmere 66. Det er hele atmosfæren, der er blevet varmere 67. Amazonas er verdens lunger 68. Hvis ikke det var for Jordens oceaner, så var det blevet meget varmere 69. Antarktis mister ikke is, den bliver tværtimod større 70. Havisen i Arktis er ikke længere ved at smelte bort 71. Når havisen i Arktis smelter bort, stiger den globale vandstand 72. Globale vandstandsstigninger skyldes alene, at Grønland smelter 73. Hele Danmark var dækket af is under sidste istid 74. Klimaet i Danmark har tidligere været subtropisk 75. Sahara var engang grønt og frodigt
FREMTIDENS KLIMA 76.
Meteorologerne kan ikke engang forudsige vejret om en uge, hvorfor skulle de så kunne forudsige klimaet om 100 år 77. De første klimaprognoser var stærkt overdrevne 78. Kloden bliver varmere år for år 79. Fremtiden vil byde på flere og længere hedebølger 80. Skovbrandene er et tydeligt klimasignal 81. Fremtiden byder på flere og kraftigere tropiske orkaner
82 83. 84. 85. 86. 87. 88. 89. 90. 91. 92.
Se Venedig, inden klimaforandringer får bugt med byen Golfstrømmen går i stå Det gør ikke nogen forskel, om verdens have bliver mere sure Verdens koralrev kommer til at dø i fremtiden Hvis isen i Arktis smelter bort, kan det få alvorlige konsekvenser for Jorden Der kan ikke længere komme isvintre i Danmark Isbjørnen er ved at uddø Havet stiger ens i Danmark Gletsjerne i Himalaya vokser Næsten alle gletsjere i Alperne er væk inden århundredskiftet Det gør ikke nogen forskel, om det bliver 1,5 eller 2 grader varmere
VEDVARENDE ENERGI 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99.
Danmark er det land i EU med mest vindenergi Elbiler er miljøvenlige Biobrændsel er grøn energi Grøn omstilling kan ikke betale sig Den grønne omstilling kommer af sig selv Naturgas er mere klimavenlig end kul 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 er ikke en ambitiøs reduktion 100. Beton er et klimavenligt byggemateriale
REFERENCER
INDL EDNING
Vejret har eksisteret længe før mennesket, og lige så længe vi mennesker har eksisteret, har vi været påvirket af vejret. Som jægere, som samlere og hvis vi begav os ud på vandet. Vejret blev for alvor interessant for mennesker, da vi for 6000 år siden gik over til et bondesamfund, og myter om vejr dukkede op. Vi er i dag mindre afhængige af vejrets luner, end vi var i fortiden, men alligevel dukker der nye vejrmyter op, hvilket i høj grad skyldes, at klimaet spiller en større og større rolle. Bekymringer om klimaet har medført en masse fake news, som man kalder det i dag. I den vestlige verden er Aristoteles kendt som meteorologiens fader, mens den arabiske verden i cirka 800-tallet og vandt indpas i Europa i Renæssancen. Bogtrykkerkunsten og bøger var dog for de lærde, og meteorologien havde størst betydning for bønder og søfolk, som ikke kunne læse. Derfor var vejrvarsler ofte sat på vers eller rim, så de var lette at huske. Mange af de første varsler var en konsekvens af en observation. Man lærde at iagttage og læse himlen. I Danmark blev mundheld og vers om vejret indsamlet i 1500-tallet og trykt i flere forskellige bøger. Mest kendt er almanakken, som første gang blev udgivet i 1555. Almanakker udgives fortsat og er en lille håndbog med oplysninger om årets gang og vejrets forskellighed året igennem. Almanakken kunne selvfølgelig ikke i detaljer fortælle om vejret et år frem, men den havde sin berettigelse, fordi den hjalp bonden med at finde svar på spørgsmål om såning og høst.
9
INDLEDNING
lavede et kompendium om vejret. Det blev siden oversat
Meteorologien blev efterhånden mere systematisk, og i 1820 foreslog H.C. Ørsted, at man i Danmark skulle foretage systematiske observationer og optegnelser af vejr i et institut. I 1854 overraskede en storm den franske og britiske flåde i Krimkrigen og førte til store tabstal, uden der blev udløst et skud. Man kunne efterfølgende se, at hvis man havde indsamlet data om vejr vest for Krim, så kunne de voldsomme tabstal være undgået. I 1856 blev Météo-France oprettet, og i kølvandet blev Danmarks Meterologiske Institut (DMI) oprettet i 1872. Den tidligere officer og ansatte i Krigsministeriet Niels Hoffmeyer blev den første bestyrer. Siden har flere militæ100 MY TER
re begivenheder haft betydning for viden om meteorologi. I Norge fandt Bergenskolen ud af, at vejret i et lavtryk havde et klart system med fremdrift af henholdsvis kold og varm luft. Det var under 1. verdenskrig, så man benyttede krigsterminologi. Kold- og varmfront blev født, og man bruger det stadig, når vejr præsenteres på TV. Efter 2. verdenskrig fjernede man sprænghoveder på nogle raketter og satte i stedet et kamera i. Det førte til de første ”satellitbilleder”, som gav ekstra viden om vejret, og pludselig var fronterne synlige for enhver. Derfor kom der også vejrsatellitter op kort efter den første satellit Sputnik 1, som blev opsendt af Sovjet i 1957. Verdenssamfundet har været dygtige til at samarbejde om vejret. Selv under den kolde krig, hvor næsten alting var hemmeligt mellem Sovjet og USA, kunne man alligevel enes om at dele vejrobservationer. Disse vejrobservationer kunne fodre prognosemodeller til at beregne vejret i fremtiden.
10
Vejret skifter fra dag til dag og fra årstid til årstid og er af den grund meget foranderligt. Klima er det samme som vejr, blot som et gennemsnit over en lang periode, og er derfor i sagens natur mere stabilt. Når man taler om klimanormaler, er det normen at tale om 30-årsperioder. Man skal derfor også være varsom og opmærksom, hvis klimaet ændrer sig. En lille ændring i klimaet kan meget vel betyde en stor ændring i vejret. Det er en af grundene til, de klimaændringer vi oplever lige nu, får så meget bevågenhed. En anden grund er, at vores levevis har indflydelse på klimaet og vejret. Myterne i denne bog er man nødt til at læse for at finRalph Boller har sagt: ”Gud har skabt vejret for at modbevise meteorologerne”, og med CO² i mente er der heller ikke
rigtighed i det ofte hørte citat fra Charles Dudley Warner: ”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det”. Vi kan ALLE gøre noget. ”Jeg tror på alt, indtil det er modbevist. Så jeg tror på feer, myter, drager. Det hele eksisterer, selvom det er i dit sind. Hvem skal sige, at drømme og mareridt ikke er så rigtige som her og nu? ” John Lennon
11
INDLEDNING
de ud af, om de er sande eller falske. Det er ikke helt som