JA K O B E B E R H ARDT
VERDENSHISTO R I E N S STØRSTE
EPIDEMIER FRA P E S T T I L C OVID-19 2 . U D G AV E
FA D L ’ S F O R LAG
Indledninger SIDE 6
1. PESTEN et spøgelse i Europa gennem 400 år SIDE 12
2. KOPPER Latinamerikas erobrer SIDE 40
3. PLETTYFUS Napoleons overmand SIDE 70
4. KOLERA 1800-tallets hurtige dræber SIDE 96
5. TUBERKULOS E den episke død SIDE 122
6. GUL FEBER USA’s store plage SIDE 152
7. DEN SPANSKE S Y G E et globalt mareridt SIDE 170
8. POLIO den skandinaviske plage SIDE 198
9. MALAR I A Europas glemte sygdom SIDE 226
10. AIDS en afrikansk tragedie SIDE 242
11. SARS det 21. århundredes første epidemi SIDE 262
MELLEMS P I L Ebola – Afrika bløder SIDE 294
12. COVID - 1 9 ny corona – den “perfekte” virus SIDE 300
Noter SIDE 341
Litteratur SIDE 344
I NDLEDNING 1 . UDGAVE
I 1711 brød pesten ud i Helsingør og bredte sig efterhånden til København og det øvrige Østsjælland. I løbet af det næste halve år dræbte sygdommen omkring hver tredje indbygger i hovedstaden – i alt ca. 23.000 mennesker. I dag ville det svare til, at knap 250.000 mennesker i Københavns Kommune omkom i løbet af bare seks måneder. Fire år før pesten slog til på Sjælland, var Island blevet ramt af en koppeepidemi, og i løbet af de næste to år døde mellem en fjerdedel og en tredjedel af øens befolkning af smitten. Hvis en sygdom ramte med samme konsekvenser i vore dage, ville det betyde, at op mod 100.000 af Islands nuværende befolkning på ca. 320.000 mennesker omkom. Et så pludseligt og voldsomt dræn af mennesker og en så gennemgribende og skæbnesvanger begivenhed sætter nødvendigvis afgrundsdybe spor i et samfund – mentalt, socialt og økonomisk. Pesten i København og koppepidemien i Island er ikke enestående – epidemier i denne størrelsesorden har hærget til alle tider og lammet samfund på samme måde som andre store katastrofer, f.eks. voldsomme oversvømmelser, mangeårig tørke og krig. Konsekvenserne af de to sygdomme var uoverstigelige. Familier blev udslettet eller mistede deres forsørger. Vitale samfundsfunktioner og -opgaver kunne ikke udføres, arbejdskraften svandt ind, handelslivet stagnerede, og økonomien skrumpede. I denne bog belyser jeg en række tilfælde, hvor epidemier har tvunget samfund i knæ – ja, i nogle tilfælde helt udslettet dem – og skabt langvarige undtagelsestilstande. Men det er ikke udelukkende fortællin-
gen om de negative sider, for selvom sygdommene dræbte et stort antal mennesker og nedbrød samfund, er historien om de store epidemier samtidig beretningen om menneskers ukuelighed og overlevelsesevne. I ét tilfælde lykkedes det helt at udrydde en af historiens mest alvorlige sygdomme – kopper – gennem en ihærdig vaccinationskampagne. I andre tilfælde har myndigheder, ingeniører og forskere elimineret truslen fra en sygdom gennem sundheds- og hygiejneforbedringer. Resultaterne er nået ved hjælp af alt fra ny medicin og nye behandlingsteknikker til kloakering og ren vandforsyning. Epidemihistorien er interessant at studere af flere årsager. For det første får vi indsigt i et helt almindeligt livsvilkår for datidens mennesker, nemlig at de levede med en konstant trussel om udbrud af dødelige sygdomme, der pludselig kunne tilintetgøre deres eksistensgrundlag. For det andet fortæller epidemihistorien noget om tidligere tiders opfindsomhed, innovation og kreativitet i forbindelse med bekæmpelsen af de forskellige vira, bakterier og parasitter samt deres eventuelle smittespredere (f.eks. myg, lus og lopper). Og for det tredje afslører sygdomshistorien, at verden meget tidligt var globaliseret og hang tæt sammen. Sat på spidsen kunne en europæers nys i 1500-tallet udslette store dele af den indianske befolkning i Syd- og Mellemamerika – i den nye verden fængede kopper, mæslinger, influenza og andre sygdomme som gnister i et knastørt hølæs, fordi de indfødte aldrig havde mødt disse former for smitte og derfor stod forsvarsløse over for dem. Også pestens spredning fra Asien til Europa i midten af 1300-tallet og koleraens senere ekspansion samme vej vidner om tidlig globalisering. Jeg fokuserer i bogen på ti forskellige epidemier. Sygdommene er valgt ud fra, at de har haft stor historisk betydning og påvirket menneskeheden. Det er selvfølgelig meget vanskeligt overhovedet at afgøre, hvor mange mennesker de enkelte sygdomme har dræbt – kilder, opgørelser, dødsrapporter osv. er ikke altid præcise med hensyn til symptomer. Især i forbindelse med de tidlige epidemier kan der ofte være tale om forveksling med andre sygdomme. Men blandt historikere og forskere hersker der bred enighed om, at de ti valgte epidemier – pest, kopper, tuberkulose, kolera, gul feber, den spanske syge, plettyfus, polio, malaria og aids – både har præget menneskers liv og tilværelse helt grundlæg-
gende og ofte har haft stor betydning for historiens gang, i flere tilfælde endda helt afgørende betydning. Mange andre sygdomme – f.eks. spedalskhed, syfilis, mæslinger og tyfus – har også plaget og dræbt mange mennesker op gennem historien, men jeg har været nødt til at vælge til og fra, da et endnu større antal epidemier ville sprænge bogens pladsmæssige rammer. Bogen er opdelt i på den ene side en fremadskridende og scenisk præget fortælling om epidemierne, og på den anden side faktaafsnit, der beskriver forskellige aspekter af sygdommene på mere nøgtern og leksikalsk vis. Før jeg begynder min fortælling om de forskellige sygdomme, er en begrebsafklaring nødvendig. I bogen opererer jeg med tre begreber: epidemi, pandemi og endemisk. Epidemi kommer fra græsk: epi betyder “blandt” eller “ned over”, og demos betyder “folk”. En epidemi er et udbrud af akut, smitsom sygdom blandt et større antal mennesker inden for kort tid – man kan også sige, at når hyppigheden af sygdomstilfælde overstiger, hvad der er typisk for et givet sted, opstår en epidemi. Når epidemien breder sig over en eller flere verdensdele, kaldes det en pandemi. Hvis en sygdom er begrænset til en bestemt og afgrænset egn, er den endemisk. Alle citater fra engelsk og svensk optræder i min oversættelse. Tak til redaktørerne Thomas Thomsen og Jakob Paludan fra FADL’s Forlag for godt og frugtbart samarbejde. En stor tak går også til læge Claus Bohn Christiansen for faglig feedback på kapitlerne. Hvad der endnu måtte være af fejl, uklarheder og mangler i bogen, er alene mit ansvar. Jakob Eberhardt
I N D LEDNING 2 . U DGAVE
I september 2019 udgav et panel af sundhedseksperter under bl.a. verdenssundhedsorganisationen WHO og Verdensbanken en foruroligende rapport med titlen “A world at risk”. Allerede i rapportens forord advares om en fremtidig risiko for “en hastigt bevægende, meget dødbringende pandemi eller lungevejspatogen, som vil dræbe 50-80 millioner mennesker og nedbryde næsten fem procent af verdensøkonomien”.1 Og konklusionen lyder: “En global pandemi i det omfang vil være katastrofal og skabe ødelæggelse, ustabilitet og usikkerhed. Verden står uforberedt”.2 Samtidig slår rapporten fast, at “Verden er i akut fare for ødelæggende regionale eller globale sygdomsepidemier eller pandemier, der ikke bare vil medføre tab af liv, men også vil vende op og ned på økonomier og udløse socialt kaos”.3 De ildevarslende ord i rapporten blev nærmest profetiske i forhold til den pandemi, der brød ud blot få måneder senere, da en helt ny coronavirus – SARS-CoV-2 – bredte sig over hele jordkloden og førte til sygdommen covid-19. I skrivende stund har pandemien smittet i alt mere end 25,7 millioner mennesker og ført til 857.000 dødsfald på verdensplan. Pandemien ansporede mig til at skrive en udvidet udgave af min bog “Verdenshistoriens største epidemier”, der blev udgivet i 2016. Førsteudgaven beskrev forskellige sygdomsudbrud fra pesten i middelalderen til aids i moderne tid, dvs. at bogen behandlede epidemier frem til ca. år 2000. Andenudgaven gav mig imidlertid mulighed for at udvide den oprindelige bog med to kapitler om nogle af de sygdom-
sepidemier, som har hærget efter årtusindskiftet. Det ene af de to nye kapitler handler om virussen SARS-CoV-1, der kan give sygdommen SARS, og som førte til en epidemi i foråret 2003. Virussen og den epidemi den udløste er næsten glemt af den brede offentlighed i dag. Men da jeg fandt ud af, hvor dramatisk epidemien i virkeligheden havde udviklet sig, vidste jeg, at denne historie burde fortælles. Kapitlet fokuserer specielt på den indsats læger, sygeplejersker og andet sygehuspersonale ydede i behandlingen af SARS-patienter, og den høje pris de i mange tilfælde måtte betale i kampen mod sygdommen – en indsats og kamp som aftvinger den største respekt og beundring. Det andet kapitel handler om virussen SARS-CoV-2 og den tilknyttede sygdom covid-19. Som forfatter gav det at beskrive covid-19-pandemien, samtidig med at den udspillede sig for mine øjne, en mulighed for at følge en pandemis udvikling helt tæt på og i realtid – en mulighed der ikke findes, når man skal formidle historiske pandemier/ epidemier. Men det betyder samtidig, at fremstillingen af pandemien er et øjebliksbillede – en slags situationsrapport – med den viden og de tal, der var til rådighed på det pågældende tidspunkt. Læseren bedes derfor have forståelse for, at der efter manuskriptets aflevering til forlaget kan være kommet nye oplysninger, ny viden og nye teorier om virussen og sygdommen samt nye tal for pandemiens udvikling (antal smittede, døde osv.), som det af naturlige årsager ikke har været muligt at få med. Hvert af de to nye kapitler er opbygget på samme måde som førsteudgavens 10 kapitler, nemlig på den ene side en fremadskridende og scenisk præget fortælling om epidemierne og deres udvikling, og på den anden side faktaafsnit og faktabokse, der beskriver forskellige aspekter af virusserne og sygdommene på mere nøgtern og leksikalsk vis. Ud over de to nye kapitler indeholder den nye bog også et “mellemspil” om ebola i Afrika og en udvidelse af førsteudgavens kapitel om plettyfus. Alle citater fra engelsk optræder i min oversættelse. Tak til redaktør på FADL’s Forlag, Joachim Sømark, for et forbilledligt samarbejde om andenudgaven. Desuden en varm tak til læge Claus
Bohn Christiansen, der har givet medicinfaglig feedback på de nye kapitler. Endelig den dybeste og varmeste tak til Halfdan for opmuntrende ord undervejs og til min hustru Charlotte for hendes uvurderlige og kærlige støtte under de mange timers skrivning ved langbordet i stuen og for hendes skarpe øjne og frugtbare kommentarer ifm. gennemlæsning af manuskriptet. Og som det også gjaldt for førsteudgaven: Hvad der endnu måtte være af fejl, uklarheder og mangler i bogen er disse alene mit ansvar. Jakob Eberhardt Rovt, september 2020