HÅNDBOG I SYGEPLEJE ONKOLOGI Anne-Dorte Krapper
FADL’s Forlag
Håndbog i sygepleje: Onkologi Anne-Dorte Krapper 1. udgave, 1. oplag © FADL’s Forlag A/S, 2019 ISBN 978-87-93590-58-8 Projektledelse og forlagsredaktion: Joachim Sømark Cover og principlayout: Lene Nørgaard og Else Hvid, Le Bureau Grafisk opsætning: Karina Reinsch Illustrator: Birgitte Lerche Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019 Reviewere: Mette Gram, Frida Kari Lien-Iversen og Randi Baunbæk Larsen. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FADL’s Forlag Skomagergade 15, 3. sal 4000 Roskilde www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk
Indhold Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Onkologisk sygepleje i et historisk perspektiv . . . . . . . . . 9 Kræftpatientens vej til onkologisk afdeling . . . . . . . . .10
Screeningsprogrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Kræftpakkeforløb (diagnosticering) . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kræft på celleniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Diagnosegrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Kræftpatienter i alle aldre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 Den ambulante kræftpatient . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Medicinsk kræftbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44 Sygeplejerskens rolle i ambulant kræftbehandling . . .45 Former for medicinsk kræftbehandling . . . . . . . . . . . . .50 Eksperimentel behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Sygepleje til patienten, der modtager strålebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56 Understøttende behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63 Sygepleje til den indlagte kræftpatient . . . . . . . . . . . 65
Den basale vs. den specialiserede sygepleje . . . . . . . . . .66 Sygepleje til den kirurgiske kræftpatient . . . . . . . . . . . . .67
3
Sygepleje ved akutte onkologiske tilstande . . . . . . . . . . .70 Kræftpatientens symptomatologi og sygeplejerskens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79 Komorbiditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Ernæring til kræftpatienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Psykologi, seksualitet og åndelig omsorg . . . . . . . . . 99
Psykologiske aspekter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99 Seksuelle aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100 Åndelig omsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Rehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Det tværfaglige samarbejde i kræftpatientens forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Kræftpatientens pårørende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Arv og kræft – genetisk rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . 114 Alternativ behandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Senfølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
Hverdagsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Palliativ indsats og livets afslutning . . . . . . . . . . . . . 122
Kræftpatientens afslutning på livet . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
4
Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
5
Om forfatteren Anne-Dorte Krapper er uddannet bachelor i sygepleje i maj 2004. Fra juni 2004 og til november 2016 har hun arbejdet på Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Alle årene på Onkologisk sengeafsnit O81. I maj 2017 vendte hun tilbage og er fortsat ansat i samme sengeafsnit. I 2012 afsluttede hun specialuddannelsen i kræftsygepleje. Hun har i en kort periode været udlånt til Onkologisk ambulatorium i samme afdeling, hvor hun har varetaget den medicinske kræftbehandling, men det er og bliver sygeplejen til den indlagte kræftpatient, som Anne-Dorte brænder for. I sygeplejen tager hun altid udgangspunkt i den enkelte patient og forsøger at gøre sig tilgængelig ved at tilbringe mest mulig tid sammen med patienterne. Hun finder det absolut nødvendigt at forene den evidensbaserede sygepleje med den kliniske hverdag.
7
Indledning Denne håndbog henvender sig til sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker, der beskæftiger sig med det onkologiske speciale. Den er bygget op, så den kan bruges som opslagsbog i den kliniske hverdag, hvor der kan opstå tvivl eller problemstillinger, der kræver handling. Bogen tager både afsæt i almene problemstillinger i forhold til det onkologiske speciale, men den beskriver også handlinger ved mere konkrete kliniske symptomer. Bogen tager udelukkende udgangspunkt i det onkologiske speciale og voksne patienter (> 18 år) fra et generelt synspunkt. Der er således ikke medtaget hæmatologiske diagnoser. Hvis læseren har behov for en mere specifik beskrivelse af ét eller flere af de omtalte områder, henvises der til anden eksisterende litteratur. Sygeplejen, der er beskrevet i denne bog, er en blanding af eksisterende litteratur, teori og egen praksiserfaring efter 15 år som sygeplejerske i det onkologiske speciale. En tak skal lyde til alle mine kolleger, der på hver deres måde har bidraget til faglig sparring og inspiration gennem alle årene i det onkologiske speciale. En særlig tak til sundhedsfaglig kandidat, cand.scient.san Hanne Kathrine Ibsen Bødtcher, for gennemlæsning og kommentering.
8
Onkologisk sygepleje i et historisk perspektiv
For at læseren kan få et indtryk af den sygeplejefaglige specialisering inden for kræftsygeplejen, er det væsentligt at inddrage følgende: • I 1980 blev Faglig Sammenslutning for Sygeplejersker beskæftiget med Onkologi stiftet. Sammenslutningen blev grundlaget for den kræftsygepleje, vi kender i dag. I dag er Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker (FSK) en sygeplejefaglig sammenslutning under Dansk Sygeplejeråd, og fagbladet ”Fokus på kræft og sygepleje” udkommer tre gange årligt til omkring 1.000 nuværende medlemmer. • Fra 1980 og frem til i dag har der eksisteret mulighed for onkologisk sygeplejerskeefteruddannelse. Uddannelsen benævnes i dag Specialuddannelse i kræftsygepleje. • Siden 1984 har Faglig Sammenslutning for Sygeplejersker beskæftiget med Onkologi været organiseret i den europæiske organisation European Oncology Nursing Society (EONS). • I 1993 blev Specielle interessegrupper (SIG) etableret. Dette blev gjort for at specialisere den onkologiske sygepleje. Inspirationen til dette blev hentet fra det amerikanske Oncology Nursing Society. Formålet med disse interessegrupper er at højne kvaliteten af den professionelle kræftsygepleje, studere, udvikle og udveksle erfaringer, som kan forbedre kræftsygeplejen på tværs af landet, aktivt udvikle sygeplejen og at skabe en ekspertgruppe inden for kræftspecialet.
9
