Sundhedsteknologi i praksis Maj Siercke Bergstedt og Martin Sølvkjær (red.)
FADL’s Forlag
Sundhedsteknologi i praksis Maj Siercke Bergstedt og Martin Sølvkjær (red.) 1. udgave, 1. oplag © 2019, FADL’s Forlag, København ISBN 978-87-7749-932-6 Illustrationer: Christian Dybdahl, medmindre andet er anført Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Redaktionsassistent: Joachim Sømark Grafisk tilrettelæggelse: Gitte Thorsted Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2019
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K Danmark redaktion@fadlsforlag.dk www.fadlforlag.dk
3
Indhold
1
Indledning
13
Offentlige digitaliseringsstrategier
15
Teknologi og digita lisering – nye svar på kendte politiske problemer Tværgående samarbejde om den overordnede politiske retning – de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Forandringer i sundhedsvæsnet – generelle sundhedspolitiske tiltag Den teknologiske udvikling sætter digitaliseringsstrategierne under pres Studiespørgsmål
15
20 26 29 31
2 Partnerskabet mellem mennesket og sundhedsteknologien
33
3 Etik og sundhedsteknologi
50
Introduktion Science and Technology Studies Aktør-netværks-teori Social Construction of Technology Postfænomenologi Teknoantropologi Afslutning Studiespørgsmål
Begrebsafklaring Hvorfor er der behov for en etisk refleksion om teknologi i sundhedsvæsnet?
33 35 36 39 42 45 47 48
50 56
4
INDHOLD n
Bestemte teknologier og deres etiske udfordringer Afrunding Studiespørgsmål
4 Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
Indledning Mekanikken bag maskinlæring Anvendelse af kunstig intelligens inden for sundhedsområdet Udfordringer ved at anvende kunstig intelligens inden for sundhedssektoren Etiske overvejelser ved at anvende kunstig intelligens Hvad kommer vi til at se i fremtiden? Studiespørgsmål
5 Selvmonitorering og deling af egne data Definition og målekategorier Hvad er en måling? Måling, sundhed og sygdom Personlig medicin Sikkerhed og fortrolighed Typer af selvmonitoreringsteknologier Automatiseret behandling af måledata Brug af egne data, integration og overblik Trin til at bruge egne data Refleksion over fremtiden Studiespørgsmål
6 Patientens cockpit
Er sundhedsvæsenet en velsmurt maskine? Patientjournalen Patientskabelse – hvad er en patient? Fra objektgjort patient til smart patient Patienten som partner eller bruger Det offentlige sundhedsvæsen som partner Patientportaler Digitalisering fra borgerens synspunkt Studiespørgsmål
63 67 67
69
69 70 79 82 85 86 88
90
91 94 95 97 97 99 100 102 103 105 107
110
110 113 114 117 120 121 124 127 129
n INDHOLD
5
7 Telemedicin
132
8 Digitalt understøttet træning og rehabilitering – nye muligheder for effektive forløb
151
Indledning Definition af telemedicin Mulige gevinster ved brug af telemedicin Politiske rammer for udvikling af telemedicin i Danmark MedComs Danmarkskort Anvendelsen af telemedicin i praksis Telemedicin til forskel lige brugergrupper Sundhedsfaglige formål med telemedicin Support og uddannelse Service og logistik Telemedicin på tværs af sektorer og landsdele Konklusion og fremtidsperspektiv Studiespørgsmål
Digitalt understøttet træning bliver stadig mere udbredt Digitalt understøttet træning har et stort potentiale Hvilke teknologier anvendes til digitalt understøttet træning og rehabilitering? Erfaringer med digitalt understøttet træning og rehabilitering Den sundhedsprofessionelles rolle i forandring – fra terapeut til vejleder Mulig brug af digitalt understøttet træning i fremtiden Sundhedsprofessionelles nye rolle Studiespørgsmål
9 Patientuddannelse i et teknologisk perspektiv – recovery med en app som omdrejningspunkt Mobil sundhedsteknologi Viden om recovery – det metodiske afsæt Personlig næring Hvordan går det? og Min dagbog Min plan Mit netværk og Støtte nu Mine mål Bruger-til-bruger-støtte – håb og inspiration til handling Minvej-brugerkonsulent Minvejs styrker
132 132 134 134 135 137 138 140 145 146 147 149 149
151 152
153 157 160 162 165 166
169
169 171 174 175 176 177 178 180 181 182
6
INDHOLD n
Minvejs udfordringer Perspektivering Studiespørgsmål
182 183 184
10 Sundhedsfaglig simulations- og færdighedstræning
187
11 Introduktion til arbejdsgangsanalyse og -design
207
Indledning Simulationsbaseret træning – hvad er det og hvorfor bruge det? Hvad kan simulationsbaseret træning? Færdigheds- og simulationstræning Træning af akutte situationer Teamtræning og træning i sikker mundtlig kommuni kation Socio- og psykodrama Krav til uddannelsesstedet Forberedelse på det enkelte uddannelsessted Teknologi Forberedelse Tilrettelæggelse og afvikling af simulations-baseret træning Etiske rammer Struktur i simulationstræningen At være instruktør og facilitator Studiespørgsmål
Indledning Metodegrundlag Hvad er arbejdsgangsanalyse/-design? Hvorfor udføres arbejdsgangsanalyse/-design? Hvornår udføres arbejdsgangsanalyse/-design? Hvilke arbejdsgange analyseres/designes? Hvem deltager i arbejdsgangsanalyse/-design? Hvad er et arbejdsgangsforløb? Hvordan designes arbejdsgange? Hvad er resultatet af arbejdsgangsanalyse/-design? Cases Studiespørgsmål
187 188 189 191 192 192 194 194 196 197 200 201 201 202 204 205
207 209 212 214 214 215 216 217 221 222 225 229
12 Sundhedsplatformen – en elektronisk patientjournal 231 EPJ-udviklingen historisk set Sundhedsplatformen – anskaffelse
231 233
n INDHOLD
Sundhedsplatformen – visioner og mål SP – indhold og opdeling SP – implementering Perspektivering Studiespørgsmål
13 Sundhedsteknologi i kommunen
Indledning Sundhedsteknologiske tiltag i forhold til Strategi for digital sundhed 2018-2022 Fælles Sprog III (FSIII) MedCom Fælles Medicinkort (FMK) Afslutning og perspektivering Studiespørgsmål
7
234 236 240 247 248
252
252
254 262 266 268 270 270
14 Udvikling af sundhedsteknologi: living lab som tilgang til innovation
274
15 Fremtidens teknologi i sundhedssektoren
290
Introduktion Nye udfordringer: patientcentrerede teknologier Kløften mellem patienter og sundhedsprofessionelle Kløften mellem brugere og designere Kløften mellem design og innovation Innovative tilgange Case: Udvikling af Symptomdagbogen Hvad er et living lab? Hvordan etableres et living lab? Etablering og drift af et living lab Studiespørgsmål
Fra hospital til kommune – fra indlagt til udlagt i eget hjem Fra syg til supersund Fra stetoskop til data og robotter Fremtidens teknologier i en dansk kontekst Så hvordan kan man forestille sig fremtidens sundhedssektor? Fremtidens sundhedssektor er en diskussion værd Studiespørgsmål
274 275 276 277 278 279 280 284 284 285 287
290 291 292 294 300 301 302
8
INDHOLD n
Essay om fremtiden
304
Stikord
306
9
Forfatterliste
Redaktører og forfattere
Forfattere
Maj Siercke Bergstedt
Tariq Osman Andersen
Er uddannet sygeplejerske, master i Sundhedspædagogik og cand.mag. i læring og forandringsprocesser med speciale i organisatorisk læring. Uddannet på CAMES i medicinsk simulation. Ansat på Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik i en ph.d.-uddannelsesstilling 2017-2020. Lektor ved Professionshøjskolen København.
Er adjunkt i sundhedsinformatik på Datalogisk Institut, Købehavns Universitet, hvor han forsker i patient-centreret sundheds-it. Tariq har en kandidat i softwareudvikling fra ITU og en ph.d. i it-design fra Københavns Universitet. Han har erfaring med stor-skala living lab og siden 2014 har han arbejdet i en dansk it-virksomhed, der udvikler digitale værktøjer til hjertepatienter og sundhedsprofessionelle.
Martin Sølvkjær
Er læge, teknolog og skabsdjøffer (MD, merk.dat., MPA) og har syv års klinisk erfaring. Mangeårigt praktisk og ledelsesmæssigt arbejde med sundhedsinformatik og mediko i hospitalsafdelinger, hospitaler, amter og region. Udarbejdelse af strategier for udvikling af sundhedsteknologi, censor på ledelses- og ingeniøruddannelser. Har gennem årene deltaget i udvikling af patientadministrative systemer, integrationsarbejde og implementeringer af større systemer.
Troels Andersen
Har mere end 15 års erfaring som konsulent inden for den offentlige sektor med særligt fokus på teknologidrevet innovation og udvikling af de store velfærdsområder. Troels’ primære ekspertise ligger inden for sundhedsområdet, hvor han blandt andet arbejder med digitalt understøttet genoptræning, patientrapporterede oplysninger, telemedicin, personlig medicin og digital
10
strategi. Troels er uddannet cand. scient.pol. fra Københavns Universitet. Benjamín Olivares Bøgeskov
Er ph.d. i filosofi med speciale i Kierkegaard. Arbejder som docent på Københavns Professionhøjskole, Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelsen. Benjamin har mange års erfaring som forsker og underviser i etik og videnskabsteori. Forfatter til flere bøger og artikler omkring etiske problemstillinger.
F O R FAT T E R L I S T E n
udviklingsprojekter. Morten arbejder primært med sundhedsvæsenet og har lavet analyser af bl.a. digital understøttet genoptræning, telemedicin samt omkostninger i sundhedssystemet. Er uddannet cand. scient,pol. fra Københavns Universitet. Emma Møller Jeppesen
Er uddannet sygeplejerske og cand. pæd.psych. fra Aarhus Universitet. Anne har erfaring fra hospitalsverdenen samt hjemmepleje, lægepraksis og privat virksomhed. Har tidligere arbejdet kommunalt med implementering af velfærdsteknologi og er i dag produktchef i Suma Care.
Arbejder som konsulent inden for den offentlige sektor med fokus på sundhedssektoren. Hun har blandt andet arbejdet med patientrapporterede oplysninger, strategiudvikling og persondatabeskyttelse. Emma er uddannet fysioterapeut og har seks års erfaring som sundhedsfaglig konsulent og afdelingsleder ved en privat virksomhed, der leverer beskæftigelsesrettede sundhedstilbud til sygemeldte borgere. Emma færdiggjorde i 2017 en kandidat i Digital Innovation og Ledelse på ITU.
Nicole Fronc Dumanski
Jari Friis Jørgensen
Er sociolog fra Københavns Universitet med speciale i psykiatriske diagnoser og identitet. Nicole arbejder som implementeringsrådgiver i BridgeIT og underviser ledere, medarbejdere og borgere i kommunerne i Minvej. Stor tak til Cecilie Rosenlund, Line Mulvad og Søren Bolvig for input til kapitlet.
Har en kandidatgrad fra Informationsvidenskab og har senere arbejdet som forsker i menneske-maskine-interaktioner og aktør-netværks-teori. I 2004 startede han firmaet Symmetric for at få fokus på arbejdsgange og implementering af disse i sundhedsvæsenet.
Morten B. Frahm
Er professor, dr.med. ved Københavns Universitet og direktør i Copenhagen Healthtech Cluster. Er desuden ph.d., MBA, humanbiolog (cand.scient.) og fysioterapeut. Henning var i 2000 med til at
Anne Cordel
Har mere end fire års erfaring som konsulent, hvor han arbejder med strategi samt analyser af økonomiske konsekvenser og kvalitative effekter bl.a. som følge af digitale
Henning Langberg
n F O R FAT T E R L I S T E
grundlægge Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og blev i 2012 professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og grundlagde CopenRehab med fokus på interventionsforskning og brug af velfærdsteknologi i kommunalt regi. Simon Meyer Lauritsen
Er civilingeniør i biomedicinsk teknologi med speciale i maskinlæring fra Aarhus Universitet. Han har tidligere erfaring inden for dataanalyse samt udvikling af udstyr inden for medicinske billedmodaliteter. Han er ansat som Health Data Scientist og arbejder bl.a. med datamodellering og kunstig intelligens i sundhedssektoren.
11
patientinddragende telemedicin til hjertepatienter. Grit Munk
Er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og chefkonsulent i Ingeniørforeningen, hvor fokus er på nye teknologier, herunder velfærdsteknologi, privacy og cybersikkerhed, transport, robotter, rumfart og droner. Grit er koordinator for SIRI-kommissionen, der skaber opmærksomhed på muligheder og udfordringer ved kunstig intelligens i Danmark. Er medlem af tænketanken DataEthics’ advisory board. Mimi Pave Musgrove
Er læge fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere erfaring som klinisk læge fra bl.a. almen praksis, intern medicin samt endokrinologi. Hun har derudover forsket inden for infektionsmedicin og er aktuelt ansat som forsker inden for type 2-diabetes ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitet.
Er forretningsarkitekt, uddannet master i Informationsteknologi fra IT-Universitetet i København. Har været chefkonsulent i Region Hovedstaden med ansvar for udvikling af regionens governance og teknologiske roadmap for telemedicin 20162019. Hun har tidligere erfaring fra både den private og offentlige sektor med digital forretningsudvikling og arbejder med alle aspekter af digital udvikling. Mimi er ansat som seniorkonsulent hos TrustWorks ApS.
Jonas Moll
Karin Vallgren Seyfarth
Forsker i sundhedsinformatik ved Københavns Universitet, særligt med fokus på telemedicin og fremtidens patientinddragelse. Han har en ph.d. fra Københavns Universitet, en kandidatgrad fra RUC og en ledelsesuddannelse fra Harvard Business School. Siden 2014 har Jonas drevet en it-virksomhed, der udvikler
Er uddannet sygeplejerske og master i Klinisk Sygepleje. Har arbejdet med ortopædkirurgi, kardiologi og reumatologi som klinisk vejleder, klinisk sygeplejespecialist og klinisk oversygeplejerske og herefter som lektor på Professionshøjskolen UCC på sygeplejerskeuddannelsen og efter- og videreuddannelse med
Katrine Meyer Lauritsen
12
speciale i akutsygepleje, ernæring, respiration og kredsløb, patientsikkerhed og medicinsk simulation. Er uddannet facilitator fra CAMES og uddannet narrativ organistionskonsulent fra DISPUK. Ansat i Rudersdal Kommune som Kvalitets- og udviklingssygeplejerske. Kristina Tornbjerg
Blev landets første uddannede cand. scient. i Teknoantropologi fra Aalborg Universitet i 2014. Hun har siden da beskæftiget sig med teknologi og it inden for sundhedsvæsenet, herunder velfærdsteknologi og sundheds-it. Kristinas fokusområde er menneskelige faktorer og værdier
F O R FAT T E R L I S T E n
i en verden af data, og hun er specielt interesseret i brugerinddragelse, værdifølsomme design-/anvendelsesprocesser og innovative samskabelsesforløb. Iben Kiilsgaard Tømmerup
Er uddannet sygeplejerske og cand. pæd. i pædagogisk psykologi med speciale i stressforebyggelse og positive emotioner. I praksis har Iben bl.a. arbejdet inden for ortopædkirurgi, neurokirurgi samt i primær sektor. Iben er projektleder på Projekt BørneBuddies og lektor ved Københavns Professionshøjskole, Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelse.
13
Indledning
Formål med bogen Sundhedsteknologi er i rivende udvikling og favner mange områder og aspekter, hvor både offentlige og private aktører er i spil. Nye terminologier og udvikling af ny teknologi stiller til stadighed krav til de sundhedsfaglige uddannelser. Både præ- og postgraduat skal uddannelserne bidrage til innovative tilgange, som kommer patienter og borgere til gode. Kommunale og statslige instanser kan både være en igangsætter og en bremse i forhold til de mangfoldige muligheder, alt efter politik og økonomi. I Danske Regioner m.fl.’s Plan for borgernes sundhedsvæsen 2015 tages der udgangspunkt i input fra borgere, patienter og sundhedspersonale: ”Gør inddragelse til en kultur, der gennemsyrer sundhedspersonalets arbejde! Få det for eksempel ind i uddannelserne af sundhedspersonale. Få det ind som et ledelsesfokus.” I planen indgår 33 indsatser, hvor det direkte adresseres, at sundhedsfaglige skal kunne forstå
sundhedsteknologi og inddrage sundhedsvæsenets brugere. Brugerinddragelse gøres til en kultur, der gennemsyrer sundhedspersonalets arbejde, og det nævnes eksplicit, at inddragelse skal være en del af uddannelserne og gennemsyre studieordningerne, hvor den ses som kerneelement. Begrebet ”brugerinddragelse” gennemsyrer de sundhedsfaglige studieordninger, som trådte i kraft efteråret 2016. Det samme gør begrebet ”borger”. Generelt har retorikken ændret sig fra patienternes sundhedsvæsen til borgernes. Målgruppen for denne bog er sundhedsprofessionelle i bred forstand, hvor mødet med sundhedsteknologi er en hverdagsting. Teknologi forstået både i færdig form og som projekter, der udvikler ny teknologi. Vi ønsker både fra teoretiske og praktiske synsvinkler at sætte studerende på sundhedsfaglige uddannelser i stand til at forstå og bidrage til et nuanceret blik på et bredt
14
spektrum af forhold, som vedrører sundhedsteknologi, og hvor borgerinddragelse også indgår. Deling af sundhedsdata mellem forskellige sundhedsaktører kan bidrage til bedre behandling af patienter på alle niveauer, men medfører også en række tekniske og etiske udfordringer, som forskellig vis belyses i bogen. Bogen er primært tiltænkt bachelorstuderende, men kan også bruges i efteruddannelse af sundhedsprofessionelle og i kurser på kandidatuddannelser og for den færdiguddannede. Vi ønsker at sætte læseren i stand til at forstå og bidrage til et nuanceret blik på et bredt spektrum af forhold, som vedrører sundhedsteknologi, og hvor borgerinddragelse også indgår – både fra teoretiske og praktiske synsvinkler. Opbygning og afgrænsning
I bogen er det primære fokus på mødet mellem den sundhedsprofessionelle, borgeren og sundhedsteknologien. Vi opfatter sundhedsteknologi bredere end sundheds-it/sundhedsinformatik. Dermed er tekniske forhold nedtonet. Kapitlerne om digitaliseringsstrategier, menneske-maskine-interaktion og etik sætter fokus på politiske strategier, interaktion med mennesker og etiske sondringer. Kapitlet om arbejdsgangsdesign danner baggrund for at arbejde med og forstå nogle af de mekanismer, som kan medtænkes, når der skal implementeres nye sundhedsteknologier. Der er også kapitler, som afdækker
INDLEDNING n
nyere teknologier, f.eks. kunstig intelligens, selvmonitorering, patientens cockpit og telemedicin. Refleksioner om it-sikkerhed er indarbejdet i de enkelte afsnit, og GPDR (General Data Protection Regulation) nævnes, hvor det er relevant, men indgår ikke med et selvstændigt afsnit, ligesom sundhedsøkonomi med relation til sundhedsteknologi kun indirekte er berørt. Medikoteknik berøres kun sparsomt i form af menneskebårne teknologier og dataopsamling. Medikoteknik er i sig selv et stort område, hvorfor der henvises til uddybende lærebøger på dette område. Informationskompetencer for borgere og klinikere (Computer Literacy) dækkes ikke som et selvstændigt kapitel, men indgår ligeledes i flere kapitler, hvor det skønnes relevant. Robotteknologi dækkes delvist i kapitlet om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, da de fleste robotter virker på basis af kunstig intelligens. De fremtidige landvindinger, hvor robotter kan agere på egen hånd, er endnu for uklare til, at vi har villet give det plads i bogen. De teoretiske perspektiver drøftes ud fra en menneske-maskine-sammenhæng i kapitlet om menneske-maskine-interaktion. Kapitlerne i bogen er skrevet af en række specialister med forskellige baggrunde, der sikrer bredde både teoretisk og praktisk. De enkelte kapitler står som selvstændige bidrag og kan læses uden sammenhæng til de øvrige kapitler. Bogen er derfor også velegnet som opslagsbog.