1
Andre bøger af Steen Hundborg Firebindsværket i sygepleje: Sygepleje & klinisk beslutningstagen (2019) Sygepleje & klinisk lederskab (2019) Sygepleje & patientinvolvering (2019) Sygepleje & akutte tilstande (2021) Andre bøger i sygeplejeserien Uddannelse – Klinik – Viden Basal biokemi (2015) Klinisk forskning (2015) Praktisk medicinregning (2015) Funktionelle lidelser (2015) Ergonomi (2016) Gynækologi og obstetrik (2016) Sår & sårbehandling (2017) Klinisk lederskab (2018) Klinisk beslutningstagen (2019) Geriatri (2019) Kræft (2019) Folkesygdomme (2020) Borgernær sygepleje (2021) Grundbog i klinisk psykiatrisk sygepleje (2021)
2
Sundhedspsykologi i sygeplejen
SUNDHEDSPSYKOLOGI I SYGEPLEJEN Steen Hundborg (red.)
N N EL
S E
UD
DA
N
EN
K LI
IK
VI
D
FADL’s Forlag 3
Sundhedspsykologi i sygeplejen Steen Hundborg (red.) 1. udgave, 1. oplag © FADL’s Forlag, København, 2021 ISBN 978-87-93810-53-2 Forlagsredaktion og projektledelse: Joachim Sømark Omslag: Julie Panton Grafisk tilrettelæggelse: Per Baasch Jørgensen Tryk: AdVerts Printed in Latvia Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan Tekst & Node. Enhver anden form for udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FADL’s Forlag Blegdamsvej 26 2200 København N Besøg os på www.fadlforlag.dk Eller skriv til redaktion@fadlsforlag.dk
4
Sundhedspsykologi i sygeplejen
Forord
Psykologi er et vigtigt fagområde i sygeplejen! Sygepleje handler i høj grad om interaktion mellem en sygeplejerske og en patient, der begge tænker, føler, handler og kan være i sårbare situationer sammen. Sygeplejersken må tage højde for forskellige psykologiske aspekter i sit samspil med patienten. Denne bog i sundhedspsykologi er et væsentlig bidrag til undervisning i psykologi og sygepleje. Bogens indhold har fokus på væsentlige mellemmenneskelige aspekter, som sygeplejersken kan møde i samspillet med patienten. Formålet med denne bog er at give sygeplejestuderende, sygeplejersker og andre faggrupper et indblik i centrale psykologiske faktorer og teorier, som er relevante for en sygeplejepraksis. Ambitionen er, at bogen favner hele mennesket og den tid, vi lever i, hvorfor bogens indhold spænder fra teknologi og rollen som sundhedsprofessionel samt mestring af egen stress. Bogen tager netop afsæt i det praksisnære, det gen-
kendelige og det omsættelige med fokus på eksempelvis sundhedsadfærd, den motiverende samtale, afhængighed af vanedannende stoffer, angst, kriser, kronisk sygdom, stress m.m. Bogen er ikke en traditionel lærebog om psykologi fra A til Z. Som redaktør har jeg udvalgt en række emner, som sygeplejersker kan blive udfordret af i deres møder med patienter. De bliver belyst fra en psykologisk vinkel, men det er ikke teorien i sig selv, der er i fokus. Forfatterne er blevet bedt om at skrive fagrelevante, pædagogiske og evidensbaserede kapitler, der på én og samme tid er praksisnære, men også indbyder til teoretisk og personlig refleksion. I bogens kapitler vægtes det, at man som læser hurtigt får et indblik i de enkelte kapitlers hovedpointer, og at man løbende præsenteres for cases, og der stilles spørgsmål til refleksion. 22 forfattere har bidraget til bogen. De fleste forfattere har en baggrund som psykolog, har en forskningsbaggrund og stor erfaring i relation til de
5
fagområder, de har formidlet. Størstedelen af kapitlerne er skrevet af forfattere, som har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsens opbygning, indhold, progression og pædagogiske tilrettelæggelse. Forfatterne formidler deres viden forskelligt, hvilket er en styrke, da monoton formidling kan trætte læseren. Kapitlerne er efterfølgende vurderet og kommenteret af fagfæller og sygeplejestuderende for at sikre et kompetent fagligt og pædago gisk niveau. Hvert kapitel er på ca. 20-30 sider. Den nyeste forskning er inddraget i hvert kapitel, og læseren vil få bud på relevante sygeplejeinterventioner til patienten. Der er inddraget tabeller, figurer, bokse mv. for at gøre bogen så pædagogisk som overhovedet muligt, og hvert kapitel indeholder refleksionsspørgsmål med afsæt i kapitlets indhold. Endelig vil læseren kunne inspireres til yderligere fordybning i referencerne, som hvert kapitel afsluttes med. Det har været intentionen, at det faglige indhold og forfatternes formidling skulle have plads til udfoldelse. Værkets primære målgruppe er sygeplejestuderende, men færdiguddanne de sygeplejersker, andre sundhedspro
6
fessionelle, som er under uddannelse eller færdiguddannet inden for en sundhedsprofession, vil kunne have glæde af bogen. Bogens enkelte kapitler kan læses selvstændigt og vil kunne anvendes gennem hele sygeplejerskeuddannelsen, både i studiets teoretiske og kliniske del. Bogens forfattere takkes for særdeles kompetente og spændende og nuancerede bidrag. Uden jer ville bogen ikke være blevet en realitet. Stor tak til forlagsredaktør Joachim Sømark på FADL’s Forlag for et stort engagement og mange arbejdstimer på projektet. Jeg håber, at bogen vil være til glæde og gavn for sygeplejestuderende, undervisere på sygeplejerskeuddannelsen, færdiguddannede sygeplejersker og andre. Udviklingspsykologi er også en væ sentlig del af pensum i sygeplejerskeuddannelsen. I skrivende stund arbejdes på, at en bog til samme målgruppe kommer på markedet inden for kort tid. Bogen har fokus på den nyeste forskning inden for udviklingspsykologi fra foster til død. God læselyst! Steen Hundborg, Randers, juni 2021
Sundhedspsykologi i sygeplejen
Indhold 1 | Teknologi og rollen som sundhedsprofessionel .... 14
Selvdetermineringsteorien ................... 42 Coping .......................................................... 43
Når sundhed og sundhedsadfærd
Et møde mellem to forklarings-
kvantificeres og deles ............................... 15
modeller ....................................................... 49
Når e-patienten møder sundheds
information ................................................ 20
3 | Fra motivation til handling – livsstilsændringens psykologi ........ 54
Konsultation og samtale med
To psykologiske systemer påvirker
e-patienten .................................................. 20
adfærdsændringen ................................... 55
Når e-patienten uddeler stjerner ......... 24
Motivationens byggesten ...................... 56
Udfordres professionalismen
Fra motivation til handling
af teknologien? ........................................... 25
– over tid ...................................................... 57
systemet ........................................................ 17 Demokratiseringen af sundheds
Vaner ............................................................. 61
2 | Den biopsykosociale sundhedsmodel .............. 32
Fristelser og cravings .............................. 65 Selvkontrol .................................................. 69
Den biomedicinske sygdomsmodel .... 32
Emotioners rolle ved spisning ............. 71
Den biopsykosociale sygdomsmodel . 34
Omgivelsernes rolle ved kost-
Den biomedicinske sygdomsmodel .... 32
ændring ........................................................ 74
Common sense-modellen ...................... 36 Locus of control ......................................... 39 Self-efficacy ................................................. 41
7
4 | Den motiverende samtale ............................ 78 Den motiverende samtale i en
7 | Rusmiddelproblematik i sygeplejerskens arbejde ............................ 150
sygeplejefaglig kontekst ......................... 78
Kriterier for afhængighed .................... 152
Hvorfor gør de ikke (bare), som
Medicin med misbrugspotentiale ..... 153
vi siger? ........................................................ 80
Abstinenssymptomer ............................. 154
Den motiverende samtale ..................... 82
Sammenfald mellem rusmiddel
Ånden i den motiverende samtale ....... 83
relaterede lidelser og andre
Metoden i den motiverende
psykiske lidelser ....................................... 155
samtale ......................................................... 84
Mødet med patienten ............................ 159
5 | Tværkulturelt samarbejde .................... 100
Det længerevarende engagement i patienten ...................................................162
Sprogbarrierer og sygdoms-
8 | Angst og angstlidelser ........................... 166
tolkning ........................................................ 111
Hvad er følelser? ...................................... 166
Den tolkede samtale ............................... 114
Fra hensigtsmæssig til patologisk
Tværkulturel samskabelse .................... 117
frygt og angst ............................................ 167
Tværkulturelle værktøjer ...................... 118
Angstlidelserne ......................................... 169
Krop og sjæl i eksil ................................. 100
6 | Aldersforskelle: Den ældre patient ........ 128
Udredning og behandling af angstlidelser .............................................. 173
Alderisme ................................................... 128
9 | Depression ............... 182
Life script: Betydningen af, hvornår
Symptomatologi ...................................... 183
sygdommen rammer .............................. 130
Årsagssammenhænge ............................ 185
Ældre patienter ......................................... 135
Depression i klinisk praksis ................. 189
Opmærksomhedspunkter i kommu Tips til kommunikation med
10 | Kriser ved alvorlig sygdom ........................... 200
ældre patienter ................................................
Den historiske udvikling af
nikation med ældre patienter .............. 138
krisebegrebet ............................................ 202 Når patienter er i krise ........................... 212
8
Sundhedspsykologi i sygeplejen
Hvordan støtter man en kriseramt patient? ....................................................... 220
14 | Seksualitet .............. 296 Nye tal på danskernes sexliv .............. 296
Når krisen udvikler sig
Seksualitetens funktion ....................... 296
bekymrende .............................................. 226
Skal sundhedsprofessionelle
11 | Sorg ........................... 234
beskæftige sig med patienternes sexliv? ......................................................... 298
Hvad er sorg? ............................................ 234 Når sorgen bliver kompliceret ........... 240 Videreuddannelse i sorg ...................... 254
12 | Den kronisk syge patient ........................... 258
15 | Smertepsykologi ..... 312 Akut smerte og kronisk smerte .......... 312 Psykologiske mekanismer ved akutte hhv. kroniske smerter ...................................... 313
Hvad er kronisk sygdom? .................... 258
Kroniske smerter – en livsomvælt-
Den medfølelsesbaserede tilgang
ning og et samfundsproblem .............. 314
til psykologi ............................................... 261
Den kroniske smertepatient ................ 314
Hvordan reagerer vi på kronisk
Psykologiske følgevirkninger .............. 316
sygdom? ..................................................... 268
Vedligeholdende og forstærkende
13 | Køn ........................... 280 Køn og middellevetid ............................ 280
psykologiske faktorer ............................. 317 At møde et menneske i smerte ........... 323 Intervention ............................................. 324
Forekomst af sygdomme, miljø og livsstil. .................................................... 281 Dødelighed ................................................ 283 Kønnenes strategier som patienter .................................................... 286 Køn og psykiske lidelser ....................... 287
16 | Alvorligt syge og døende – den palliative indsats .......... 328 Alvorligt syge og døende patienter .................................................... 328
Mødet med mandlige og kvindelige patienter ................................ 291 Opsamlende om adfærd og psykologi ................................................... 293
17 | Neuropsykologi – voksenområdet ............. 348 Hvad er neuropsykologi? ..................... 349 Hvad er en neuropsykolog? ................. 352 Den neuropsykologiske undersøgelse ............................................. 353
9
Neuropsykologisk rehabilitering ........................................... 358 Anosognosi – nedsat sygdoms erkendelse ................................................. 363
18 | Stress og stresshåndtering for sundhedspersonale ....................... 374 Hvad er stress? .......................................... 375
Svære adfærdsforstyrrelser ................. 365
Hvordan påvirker stress
Neuropædagogik .................................... 367
helbredet? .................................................. 377
Angst ........................................................... 369
Måling af stress ...................................... 383
Depression ................................................ 370
Hvor stort er problemet? ...................... 385 Risikofaktorer .......................................... 386 Hvad beskytter mod stress? ................ 390 Stresshåndtering .................................... 394
Indeks ............................ 403
10
Sundhedspsykologi i sygeplejen
Forfatter information FAGREDAKTØR Steen Hundborg Lektor, cand.cur., SD, sygeplejerske VIA Sygeplejerskeuddannelsen Randers
Bobby (Robert) Zachariae Professor, dr.med., psykolog Leder af Enhed for Psykoontologi og Sunhedspsykologi (Epos) Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Psykologisk Institut og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
FORFATTERE Anette Schnieber Ph.d., lektor, psykolog Ernæring- og Sundhedsuddannelsen VIA University College Anders Degn Pedersen Specialist og supervisor i neuro psykologi Lektor, Syddansk Universitet
Birgitte Thylstrup Ph.d., lektor, psykolog Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Ditte Trolle Læge, adjungeret lektor i sexologi Institut for Klinisk Medicin – Kvindesygdomme og Fødsler Aarhus Universitet
11
Lisbeth Frostholm Ph.d., lektor, ledende psykolog Autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet Kristine Kahr Nilsson Ph.d., lektor, psykolog Institut for Kommunikation og Psykologi Aalborg Universitet Mai-Britt Guldin Forskningsleder, professor, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi REHPA – Videncenter for rehabilitering og palliation Odense Universitetshospital Syddansk Universitet Maja O’Connor Ph.d., lektor, autoriseret psykolog og specialist i gerontopsykologi Forskningsleder ved Det Nationale Sorgcenter Psykologisk Institut Aarhus Universitet
12
Malene F. Damholdt Ph.d., adjunkt, psykolog Psykologisk Institut og Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet Martin Lytje Ph.d., postdoc, associate professor Kræftens Bekæmpelse Center for Krisepsykologi Bergen Universitet Mette Harpsøe Engel Rådgivningsleder Autoriseret psykolog Specialist og supervisor i psykoterapi Mia Skytte O’Toole Ph.d., lektor, psykolog Psykologisk Institut Aarhus Universitet Mimi Yung Mehlsen Ph.d., lektor, psykolog Psykologisk Institut Aarhus Universitet Morten Hesse Ph.d., lektor, psykolog Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Sundhedspsykologi i sygeplejen
Morten Sodemann Professor, overlæge Global sundhed og migration Syddansk Universitet og Indvandrermedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Nanna Johannesen Psykolog Center for Komplekse Symptomer Socialmedicinsk Center Frederiksberg Hospital Nanna Ruengkratok Lang Ph.d., lektor, psykolog Ernæring- og Sundhedsuddannelsen VIA University College Peter Genter Rådgivningsleder Autoriseret psykolog Specialist i psykoterapi
Svend Aage Lykke Madsen Forskningsleder, ph.d., psykolog Specialist i psykoterapi og supervision af psykoterapi Rigshospitalet Tacha Reinhold Hviid Autoriseret Psykolog Specialist i Klinisk psykologi og Sundhedspsykologi Privatpraktiserende psykolog, Lyngby Tina Carstensen Ph.d., adjunkt, autoriseret psykolog Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet
13
Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)