Indholdsfortegnelsen og indledning fra 'Balletskader'

Page 1


eilif larsen

Ballet s k a d e r

f a d l’s f o r l a g


Indhold

4

Balletskader

163

ankelleddet

7

Bevægemønstre i klassisk ballet

178

seneskader omkring anklen

15

anatomi

186

smerter i hælregionen under foden

24

Generelt om træning

191

Forstuvning af foden

30

Forebyggelse af skader

197

knoglebrud i mellemfoden

41

Generelt om skader

201

storetåens lidelser

53

Hovedtraumer

209

knystedannelse ved lilletåen

56

skader på skulder og arm

210

smerter i og under forfoden

63

skader i albuen

217

Generelt om overbelastningsbrud i knogler

66

skader i håndled, hånd og fingre

226

Generelt om børn og unge

72

ryggen

228

Vækstzoner i knoglerne

88

Brystkassen

229

Generelt om skader på epifyserne

92

Maven

234

Generelt om skader på apofyserne

97

Bækkenet

241

Undersøgelsesmetoder

101

Hofteleddet

244

efterskrift

109

Muskler og sener omkring hoften

245

referenceliste

113

klikhofte

252

Forklaring af fremmedord

121

knæet

256

Index

148

Lidelser i underbenet

153

akillessenen og dens muskler


Balletskader

Indledning Ballet kommer af det italienske ord ”ballare”, som betyder dans. Dans omfatter mange forskellige discipliner, f.eks. ballet baseret på den klassiske teknik, moderne dans (modern dance), standarddans, latinamerikansk dans, jazzballet, flamenco, breakdance og mange andre former. Når der tales om ballet, tænker man oftest på klassisk ballet med brug af tåspidssko. Forskellige former for dans har alle deres særegne bevægelser og deraf betinget også forskellige skadesmønstre, hvoraf en stor del dog er fælles for mange stilarter. Denne bog er skrevet med baggrund i min mangeårige erfaring med ballet, behandling af dansere og aktuel litteraturgennemgang. Jeg har ønsket at beskrive og illustrere almindelige, men også mere sjældent forekommende skader i ballet. endvidere er beskrevet en del mere kroniske tilstande, som kan være følge af et langvarigt balletliv og måske vil vise sig senere i livet. Bogen kan anvendes som et opslagsværk for den interesserede danser, lærer, fysioterapeut og læge vedrørende balletskader, men mange af de gennemgåede skader, sygdomme og problemstillinger er også aktuelle i andre danse- og sportssammenhænge. Hovedvægten er som anført lagt på skader, som er mere eller mindre 4

Balletskader

typiske for klassisk ballet, men der er også beskrevet andre forekommende sygdomme og problemstillinger inden for den klassiske ballet. Bogen er tænkt som en mere systematisk gennemgang af balletskader og skrevet på dansk, som et dybdegående supplement til andre eksisterende, væsentligst angelsaksiske, bøger. Under de enkelte lidelser angives årsager, symptomer og de i tiden mest anvendte og anerkendte undersøgelses- og behandlingsmetoder, og i slutkapitlet angives relevante referencer. Bogen er inddelt i en mere generel del om balletdanserens krop, anatomi, træningsråd og skadesforebyggelse, derefter gennemgås skader relateret til de enkelte anatomiske regioner fra hoved til tå og til sidst skader hos børn og unge. terminologien i bogen er med danske betegnelser for de anatomiske strukturer og for de lægelige fagudtryk, som oftest efterfølges af de lægelatinske angivelser, hvilket måske kan være en hjælp i kommunikationen mellem danser, lærer og lægefagligt personale. I slutningen af bogen findes et kapitel med en ordliste desangående. De fleste almindelige og anerkendte undersøgelsesmetoder (diagnostiske metoder) i form af ultralydsskanning (Ul-skanning), røntgen, computertomografi (Ct-skanning), magnetresonanskanning (MR-skanning), knogletæthedsskanning (DeXa-skanning),

isotopskanning (skintigrafi) og diagnostisk blokade er anført i relation til de enkelte lidelser, og i slutningen af bogen gives en kort beskrivelse af disse, og hvortil de anvendes. Når der tales om behandling af en skade, ønsker vi naturligvis, at der foreligger beviser for effekt af denne, såkaldt evidens. Imidlertid foreligger der relativt få studier, som dokumenterer en sådan evidens. De angivne behandlinger i bogen skal derfor betragtes, som de aktuelt (oppe i tiden) benyttede behandlinger for den pågældende skade eller lidelse. De forskellige behandlingsformer er beskrevet under de enkelte lidelser. I en del tilfælde er der anført behandlinger som PRP (blodpladekoncentrat med vækstfaktorer) og højenergetisk chokbølgebehandling (”shock wave-therapy”) på trods af manglende sikker videnskabelig dokumentation. Imidlertid har begge behandlingsformer vundet et vist indpas i behandlingen af muskel-sene-skader, det samme gælder pulserende elektromagnetisk stimulation. af andre lovende, men endnu videnskabeligt udokumenterede, behandlinger af kroniske seneskader er injektion af

større doser saltvand omkring senevævet. laserbehandling er ikke medtaget, idet den videnskabelige dokumentation for effekt på muskel-sene- eller knogleskader er tvivlsom. akupunktur har ingen kurativ effekt på skader, men kan i nogle tilfælde bryde en smertecirkel og dermed have en berettigelse som led i behandlingen af visse lidelser. I billedmaterialet er der lagt vægt på det pædagogisk illustrative aspekt af det pågældende emne og i mindre grad på den professionelt optimale kvalitet. Bogen er skrevet på trods af, at professionel klassisk ballet kun dyrkes af relativt få i Danmark og Skandinavien. til gengæld er det en populær fritidsaktivitet for mennesker i alle aldre, idet ballet giver god motion og ud over dans også omfatter æstetik med musik, skuespil, kosmetik i form af kostumer og sminke samt scenografi med kulisser, lyssætning etc.. Selv den professionelle, lægefaglige person vil uden tvivl kunne få en ny tilgang til visse emner. Illustrationer i bogen må ikke gengives uden forfatterens accept eller accept fra den angivne kilde til illustrationen.

Balletskader

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.