MARIA HELLEBERG OG JØRGEN LANGE THOMSEN
Berømte dødsfald Fra Cæsar til Blixen
FADL’S FORLAG
3
Berømte dødsfald Fra Cæsar til Blixen Maria Helleberg og Jørgen Lange Thomsen 1. udgave, 1. oplag © 2016, FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-891-6 Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Omslag og layout: Lene Nørgaard, propel Sats: Pamperin Grafisk Tryk: Balto print Printed in Lithuania 2016 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettighedshaverne til bogens figurmateriale er forsøgt fundet. Skulle nogle rettighedshavere føle sig forbigået, bedes de rette henvendelse til forlaget, så vederlag kan aftales efter de normale takster.
FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk
Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9
1 · Alexander den Store † 323 f.Kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12
2 · Julius Cæsar, Kleopatra og Antonius † 44 f.Kr., † 30 f.Kr. og † 30 f.Kr. . . . . . . . . . . .
29
3 · Jesus † ca. 32. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44
4 · Den sorte død – hvor blev pesten af ? . . . . . . . . .
52
5 · Heksen og kætteren Jeanne d’Arc † 1431 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
60
6 · Henry den Ottende Tudor † 1547 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
72
7 · Borgia-familien – og gift . . . . . . . . . . . . . .
88
8 · Elizabeth den Første † 1603 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
99
9 · Molière † 1673 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
116
10 · De svenske konger Karl den Tolvte og Gustav den Tredje – Det gammeldags attentat Karl den Tolvte † 1718 og Gustav den Tredje † 1746 . . . .
126
11 · Wolfgang Amadeus Mozart † 1791 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
143
12 · Guillotinen – Den gode bøddel . . . . . . . . . . .
150
13 · Marie Antoinette † 1793 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
157
14 · Katarina den Store † 1796 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
166
15 · Guldalderens død . . . . . . . . . . . . . . . . .
179
16 · Dræbende mæslinger – Det hawaiianske kongepar † 1824 og † 1824 . . . . . . . . . . . . . . . . . .
189
17 · Peter Tjaikovsky – Ulykkelig eller gay? † 1893 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
197
18 · Oscar Wilde † 1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
211
19 · Dronning Victoria – og Albert † 1901 og † 1861 . . . . . . . . . . . . . . . . . .
218
20 · Hitler, 1945 og den brændte krops politik † 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
230
21 · Karen Blixen † 1962 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
239
22 · Club 27 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
255
23 · Det ærefulde selvmord . . . . . . . . . . . . . . .
269
24 · Tove Ditlevsen – Det moderne selvmord † 1976 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
274
Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
286
Forfatterne
Maria Helleberg, født 1956, uddannet som teaterhistoriker ved KU. Debuterede 1986 med Seersken. Markante udgivelser: Rigets Frue, Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Leonora Christine. Oversat til bl.a. svensk, finsk, russisk, polsk, tysk, nederlandsk og arabisk. Bor i Fredensborg med mand og hund.
Jørgen Lange Thomsen, født 1944 i København. Læge fra Københavns Universitet 1970, Retsmediciner siden 1972. Professor fra 1996. Disputats om alkoholmisbrug. Redaktør på bogen Mord i virkeligheden, FADL´s Forlag 2013. Populærvidenskabelige foredrag og publikationer.
Indledning Alle må dø. Vi ved det godt, men ved alle despoter, monarker, kejsere og andre herskere det? Knud den Store måtte bevise, at han ikke var guddommelig og kunne regere over havet. Under de romerske triumftog efter store militære sejre blev triumfatoren hvisket i øret: Husk, at du kun er et menneske. Underforstået: Husk, at du skal dø. I middelalderens kristendom blev alle konstant mindet om livets korthed: Memento mori – husk, at du skal dø. Det har været en fristelse for herskere at lade sig bilde ind, at de ikke kunne dø. Og så en dag sluttede jo livet alligevel. Døde de store og de kendte af de samme årsager som os andre almindelige dødelige? Svaret er jo både ja og nej. De kendte var almindeligvis immune imod fattigdom og socialt relaterede lidelser. Alligevel pådrog Molière sig tuberkulose. Det isolerede, rige liv beskyttede også i nogen grad imod smitte. Og dog døde Tjaikovsky efter alt at dømme af kolera. Man skulle tro, at dem, som levede et beskyttet liv i vellevned, ville få sygdomme forbundet hermed, fx åreforkalkning. Og alligevel er det først i de seneste par århundreder, at åreforkalkning optræder som den store dræber. Forfatterne til denne bog har ligesom så mange andre spekuleret over disse emner. Vi besluttede at fordybe os i en række kendte personligheder for at få svar på vores overvejelser. Vi valgte både personer langt tilbage i historien, fx Alexander den Store, og mere nutidige som den myteomspundne “Club 27”. Vi fandt oplysningerne frem om deres liv med hovedvægt på sygdomssymptomer, lidelse og død og forsøgte at finde frem til dødsårsagerne. Personerne er udvalgt ud fra almindelig interesse, og fordi deres hel-
9
bred og død kan bruges til noget. Historisk og menneskeligt. Disse liv fortæller om brat, grusom død, om mærkelige henrettelsesinstrumenter og -metoder, om skiftende opfattelse af selvmord og om en tid uden særlig virksom medicin. Maria Helleberg har med sin historiske viden beskrevet livet, og Jørgen Lange Thomsen har anvendt sin retsmedicinske erfaring til at skønne over de sidste faser i livet og dødsårsagerne. Det har været et spændende forløb, og vi håber, at du, som læser, ligesom vi vil leve dig ind i personernes liv og død på tværs af tid og livsbetingelser. Vi skal alle dø, men det er fælles for de fleste af personerne i denne bog, at de levede, som om det aldrig skulle ske – netop for dem. Men døden kom alligevel, ofte i helt uventet og dramatisk form. For mange er selve deres død blevet en del af den forkortede version af deres virke, som nu er alment kendt. Julius Cæsar blev stukket ned, Kleopatra døde af slangegift, Jesus blev korsfæstet og Jeanne d’Arc brændt. Men hvordan foregik det? Hvad skete der med dem, med deres kroppe? Og hvad betydning har deres død? Kan vi aflæse noget som helst i deres liv, helbred og død, som er af historisk betydning? Hvad skete i og med deres kroppe – og havde det indflydelse på deres handlinger og tankegang? Det er forbavsende at møde sygdommen som en aktør bag den engelske kong Henry den Ottende Tudors vanvittige handlinger i de sidste tyve års liv og regentskab. At opleve hvor grufuld en død, den korsfæstede måtte lide – og senere kætterne i form af Jeanne d’Arc. Livet er dødsensfarligt. Det har været en helt ny oplevelse for os at lære “velkendte” personer at kende, som om vi var deres læger. Og at se dem spejlet i deres død. Og at se helt nye sammenhænge i gammelkendte sager. Selvmordet opfattes ofte som en slags kapitulation, men sådan ser selvmorderen jo ikke nødvendigvis sit valg. Det ærefulde selvmord findes ikke blot i japansk kultur.
10
Sygdom kan forvandles til image, som Karen Blixen lykkedes med. Selvmordet som socialt fænomen ændrer karakter gennem århundrederne. Og nye tider og nye helte medfører nye myter, som ideen om, at det er særlig farligt at være rockstjerne på 27. Det kan godt være, vi alle skyder tanken om døden fra os, men alle må vi dø, og i virkeligheden er vi voldsomt optaget af sygdom, forfald og død. Især andres. Ved at spejle os i andre kan vi nærme os emnet. Men vi kan også iagttage, hvordan sygdom og død afføder myter og mysterier. Kendte mennesker kan da ikke bare få mæslinger eller halsbetændelse og dø! Hvis døden kommer pludseligt, må der være gift indblandet. Der må være en kriminalgåde! Vi vil helst være nøgterne, nærmest kliniske, i kontakt med myter og mysterier. Hvad ved vi? Hvad er sikkert? Hvad er usandsynligt og hvorfor? Inderst inde er vi jo alle optaget af de kendtes liv og død. Midt under den franske revolution ankom en mand til Danmark med kobberstik, portrætter af hovedfigurerne i revolutionen: Danton, Marat, Robespierre, Roland, Lafayette, Mirabeau og alle de andre. I timevis sad den danske regering, statsrådet, med kronprinsen og kiggede på billeder for at lære de helt nye politiske figurer at kende. Den nysgerrighed har vi stadig. Og i denne bog får vi lov at følge dem, helt ind i kroppen, til alt det, som plagede dem og til sidst tog livet fra dem.
11