Kirurgiske instrumenter - uddrag by FADL's Forlag

Kirurgiske instrumenter K R I S TO F F E R A N D R E S E N JACO B R O S E N B E R G

FA D Lâ&#x20AC;&#x2122; S F O R L AG

Kirurgiske instrumenter

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 1

07/03/2018 12.06

Kirurgiske instrumenter Kristoffer Andresen og Jacob Rosenberg 1. udgave, 1. oplag © 2018 FADL’s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-965-4 Foto: Sine Nielsen Foto Illustrationer: Christian Dybdahl Andersen Projektledelse og forlagsredaktion: Carl-Albert Demidoff Tekstredigering: Sille Brauer Mortensen Sats: Kathinka Fennestad / Kat-Art Omslag og layout: Lene Nørgaard / Le Bureau Tryk: Opolgraf Printed in Poland Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk

Vi har gjort alt, hvad vi kan for at sikre, at oplysningerne i denne bog er korrekte. Vi kan dog ikke garantere, at den er fejlfri. Man bør derfor altid holde sig orienteret om de nyeste anbefalinger og retningslinjer, f.eks. vedrørende procedurer, doser og parametre. Forlaget og forfatterne kan ikke holdes ansvarlige for sundhedsfaglige fejl, der er sket som følge af brug eller misbrug af information i denne bog.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 4

07/03/2018 12.06

INDHOLD

Forord � � �� 7

Brug af bogen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 9

Pincetter �� 34 Holdetænger �� 39 Retraktorer � �� 47 Sonder �� 57

1. Generelt om kirurgi og kirurgiske instrumenter � � � � 11

3. Laparoskopisk kirurgi �� 59

Instrumenthåndtering � � � � � � � � � � � � � � 11 Skalpel � � � �� 11

4. Gastrointestinal kirurgi �� 65

Saks og andre instrumenter

Retraktorer � �� 65

med ringgreb � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 12

Holdetænger �� 68

Pincet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 12

Pincetter �� 74

Péan � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 13

Sakse �� 75

Bakker og fremstillingskort,

Sonder �� 77

fremstilling på stuen � � � � � � � � � � � � � � � 14

Diverse �� 78

Adfærd på operationsstuen � � � � � 16 Personalets påklædning

5. Urologi � �� 80

og kirurgisk håndvask � � � � � � � � � � � � � 16

Spekler/retraktorer �� 80

Kirurgisk håndvask � � � � � � � � � � � � � � � � � 16

Holdetænger �� 81

Steril påklædning � � � � � � � � � � � � � � � � � � 17

Sakse �� 83

Vask og sterilisering af

Diverse �� 84

instrumenter � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 19 Suturer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 20

6. Gynækologisk kirurgi �� 88 Spekler/retraktorer �� 88

2. Generelle kirurgiske instrumenter � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 23

Curetter �� 101

Skalpeller �� 23

Pincetter �� 102

Sakse � � � � � �� 26

Sakse �� 102

Mayo-sakse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 26

Sonde � �� 103

Metzenbaum-sakse � � � � � � � � � � � � � � � � 28

Diverse �� 104

Holdetænger �� 94

Nåleholdere � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 32

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 5

07/03/2018 12.06

indhold

7. Plastikkirurgi � � � � � � � � � � � � � � � � � � 109

9. Specialbakker �� 174

Spekler/retraktorer � � � � � � � � � � � � � � 109

Anæstesi � �� 174

Holdetænger � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 113

Trakeostomi � �� 175

Pincetter � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 115

Thorakotomi ��179

Sakse � � � � � � � �� 116

Kar � �� 185

Afbidere � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 117

Mikrokirurgisk bakke �� 191

Diverse � � � � � �� 119

8. Ortopædkirurgi � � � � � � � � � � � � � 130

10. Nervebakke � �� 196 Nåleholdere � �� 196

Retraktorer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 130

Pincetter �� 197

Afbidere � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 137

Sakse �� 199

Tænger � � � � � �� 140

Diverse �� 202

Rouginer � � � �� 144 Hammere og osteotomer/

mejsler � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 146 Måleinstrumenter � � � � � � � � � � � � � � � � 148 Skarpskeer �� 149 Artroskopiinstrumenter � � � � � � � � 150 Cerclage � � � �� 152 Femur-marvsøm (lateral femoral nail) � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 155 Hoftebakke � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 158 Femur-marvsøm � � � � � � � � � � � � � � � � � � 162 Cementekstraktorbakke � � � � � � � � 166 Diverse � � � � � �� 172

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 6

07/03/2018 12.06

FORORD

Gængse kirurgiske lærebøger omhandler kirurgiske sygdomme og deres behandling. Der findes endvidere specialbøger om operativ teknik inden for de forskellige specialer. Imidlertid er det vanskeligt at finde samlet viden i bogformat om forskellige forhold på operationsstuen. Disse forhold inkluderer kirurgisk håndvask, hvordan man iklæder sig steril påklædning, kommunikation samt detaljeret gennemgang af de mange forskellige kirurgiske instrumenter. Vi har derfor valgt at samle dette i en dansk udgivelse. Det meste af denne viden videregives traditionelt ved mesterlæreprincippet på de danske operationsstuer, og det tænkes at være en fordel at kunne forberede sig teoretisk, inden man møder på operationsstuen for første gang. Målgruppen for bogen er kirurger såvel som det sygeplejefaglige personale på operationsstuen. Det skal understreges, at indholdet i denne bog på ingen måde er udtømmende, men vi har valgt at gennemgå de hyppigst anvendte instrumenter. Det operative personale på operationsstuen bør kende

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 7

navnene på og funktionen af de mest almindeligt anvendte instrumenter samt have kendskab til fremstillingskort og kirurgiske standardbakker. Kirurgiske instrumenter kommer typisk fra en sterilcentral i færdigpakkede og foruddefinerede bakker med et specifikt udvalg af instrumenter tilegnet forskellige procedurer. Det er derfor vigtigt at kende indholdet i sådanne bakker. Indholdet i disse instrumentbakker vil være varierende fra afdeling til afdeling, men indholdet beskrevet i aktuelle bog rammer formentlig størstedelen af instrumenterne i standardopdækningen til de hyppigst udførte operationer inden for de forskellige specialer. Generelle afsnit om instrumenthåndtering er inspireret af bogen Kliniske procedurer (FADL's Forlag, 2017). Vi takker personalet på operationsgangen og sterilcentralen på Herlev Hospital for vejledning undervejs i processen og Bo Laksáfoss Holbek for kommentarer og forslag til manuskriptet. Kristoffer Andresen og Jacob Rosenberg

07/03/2018 12.06

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 8

07/03/2018 12.06

BRUG AF BOGEN

Denne bog er bygget op omkring specialerne gastrointestinal kirurgi, urologi, gynækologisk kirurgi, plastikkirurgi og ortopædkirurgi. De øvrige kirurgiske specialer, såsom øre-næse-hals-, kar-, thoraxog neurokirurgi, er ikke en del af denne bog, om end udvalgte instrumenter fra disse specialer også vil være at finde i bogens sidste kapitler om specialbakker. Når du bruger bogen, vil vi anbefale, at du først orienterer dig i de generelle kapitler, da instrumenter, der går igen i flere specialer, findes her. Efter de generelle kapitler kan du gå i gang med det speciale, du har brug for at læse op på. Du vil selvfølgelig kunne møde flere/ andre instrumenter i klinikken og måske også møde andre navne på nogle af instrumenterne. Bogen er ikke en udtømmende liste over alle kirurgiske instrumenter, men vi har forsøgt at dække bredt og have de mest almindelige instrumenter med.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 9

07/03/2018 12.06

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 10

07/03/2018 12.06

1. GENERELT OM KIRURGI OG KIRURGISKE INSTRUMENTER

De basale instrumenter til åben kirurgi omfatter skalpel, saks, nåleholder, pincet og holdetænger (péan, kocher mv.). Mange håndinstrumenter har to ringe, hvor fingrene placeres, og hvor man derved åbner og lukker instrumentet. Man placerer første finger (tommelfinger) og fjerde finger (ringfinger) i disse ringe, og pegefingeren placeres langs instrumentskaftet for at støtte retningen på instrumentet. Instrumenterne kommer med og uden en lukkemekanisme, såkaldt crémaillère. Det kræver lidt øvelse at betjene denne lukkemekanisme, så øv dig på en usteril péan, som du nemt kan låne af personalet.

Instrumenthåndtering Det er vigtigt at kunne håndtere instrumenterne korrekt, således at man ikke overbelaster sig selv, men også for at øge sikkerheden på stuen. Skalpel Blyantsgrebet (figur 1.1). Skalpellen holdes ligesom en blyant. Ved blyantsgrebet er vinklen mellem skalpel og hud 30-40 grader. Manøvreringen af skalpellen sker ved bevægelse af fingre, håndled og/eller underarm. Retningsændringer foretages ved bevægelse i håndleddet.

Figur 1.1. Blyantsgreb.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 11

07/03/2018 12.06

1. GENERELT OM KIRURGI OG KIR. INSTRUMENTER

Figur 1.2. Fingerspidsgreb.

Fingerspidsgrebet (figur 1.2). Ved dette greb holdes skalpellen med første og tredje finger, med anden finger hvilende på ryggen af skalpellen. Selve grebet ligger i håndfladen. Ved fingerspidsgrebet opnås en lille vinkel mellem skalpel og hud. Retningsændringer foretages ved bevægelse af hele armen i modsætning til blyantsgrebet. Fingerspidsgrebet anvendes kun ved lange incisioner i hud. Saks og andre instrumenter med ringgreb Grebet om saksen er vigtigt, idet alle øvrige instrumenter med ringgreb, brancher og kæber håndteres på samme måde.

Saksen holdes med første og fjerde finger i ringgrebene og anden finger hvilende på den branche, hvor fjerde finger er placeret, så tæt ved branchernes sammenføjning (skruelås/bokslås) som muligt (figur 1.3). Dette greb muliggør, at kæberne kan presses mod hinanden under klipningen. En saks til højrehåndede kan derfor vanskeligt betjenes med venstre hånd. Anvendes krum saks skal denne holdes med konveksiteten af kæberne vendende væk fra håndfladen. Pincet Brancherne på en pincet kan opfattes som en forlængelse af brugerens første-, anden- og tredjefinger. Pincetten holdes som en blyant, altså ikke med skaftet i håndfladen. Pincetten holdes med første finger på den ene branche, anden og tredje finger på den anden branche (figur 1.4). Pincetter kan håndteres med såvel højre som venstre hånd.

Figur 1.3. Ringgreb til sakse o.lign.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 12

07/03/2018 12.06

Instrumenthåndtering

Figur 1.4. Pincetgreb.

Péan Péan holdes på samme måde som en saks. Dvs. krum péan håndteres med konveksiteten af de buede kæber væk fra håndfladen. Med såvel højre som venstre hånd kan péanens brancher skubbes fra hinanden, så crémaillèrelåsen åbnes. Dette gøres, uden at fingrene placeres i ringstrukturerne (figur 1.5). Denne teknik kan anvendes ved ethvert instrument med crémaillère-lås.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 13

Figur 1.5. Åbning af Péan uden brug af ringgreb med hhv. venstre og højre hånd.

07/03/2018 12.06

1. GENERELT OM KIRURGI OG KIR. INSTRUMENTER

Bakker og fremstillingskort, fremstilling på stuen Flergangsinstrumenter har en cyklus, hvor de hentes fra sterillageret til operationsstuen, bruges til kirurgi, derefter vaskes og steriliseres (via sterilcentralen) og så lægges tilbage på sterillageret. For at lette håndteringen af instrumenterne er de fleste instrumenter pakket som en del af en bakke. En bakke er rent fysisk en metalgitter-skuffe/-kasse,

hvori en række instrumenter er pakket. Bakkernes indhold vil variere fra hospital til hospital og aftales i samarbejde med personalet på operationsgangen. Eksempelvis kan en bakke til operation for børnehernier indeholde som vist på figur 1.6. Det er angivet på bakkesedlen, hvor mange der skal være af det pågældende instrument, instrumentets varenummer (lokalt) og instrumentets navn. Man kan også have mere generelle bakker, kaldet

Antal

Varenr.

Navn

1221

Net, instrument-, 73 × 160 × 250 mm [til opbevaring af instrumenterne]

476

Tang, tampon-, Gross-Maier-, lige, 20 cm

9002

Kocher, lige, 14 cm, Ochsner

9004

Péan, lige, 12,5 cm, Micro-Mosquito

8993

Péan, krum, 10 cm, Micro-Mosquito

9005

Saks, Metzenbaum, krum, 14 cm, Supercut

8988

Saks, strabismus-, stump, krum, 11,5 cm

8987

Saks, stitch-, ligatur, krum, 14,5 cm, slank med guld-/sort håndtag

5102

Nåleholder, 15 cm

8990

Nåleholder, 13 cm

9105

Pincet, DeBakey, anatomisk, 16 cm

2367

Pincet, Adson, kirurgisk, 12 cm

2 1

P830019 Instrumentbeskytter, 30 mm

9007

Sårhage, skarp, 2-tands-, 17 cm

9008

Sårhage, Langenbeck, 16 cm, mini, 20 × 6 mm

P830019 Instrumentbeskytter, 30 mm

8994

Pincet, bipolar, 12 cm, blå [flere typer]

1601

Kabel, bipolar til pincet, 300 cm

9009

Sårhage, Langenbeck, 22 cm, 11 × 35 mm, ringgreb

Figur 1.6. Eksempel på bakkeseddel.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 14

07/03/2018 12.06

BAKKER OG FREMSTILLINGSKORT grundbakker. Disse kan enten være unikke for et speciale eller deles mellem flere specialer med samme behov. Grundbakkerne dækker det grundlæggende behov for instrumenter til mange forskellige indgreb. Derudover vil der oftest suppleres med en eller flere specialbakker eller måske løst pakkede instrumenter til de enkelte procedurer. Når operationsstuen forberedes før et indgreb, skal de korrekte instrumenter findes frem. Dette gøres i henhold til et fremstillingskort. Formålet med fremstillingskort er at skabe overblik og sikre, at det samme standardudstyr findes frem til de forskellige operationstyper hver gang, og at opsætningen/ fremstillingen af stuen derved er standardiseret. Fremstillingskort er en beskrivelse af utensilier, instrumentbakker, lejringstype og medikoteknisk udstyr, og de indeholder information om lejring af patienten, afdækning, desinfektion, instrumenter, suturer, forbinding og evt. øvrigt udstyr. Under punktet instrumenter på fremstillingskortet vil det være specificeret, hvilke bakker og hvilke løse instrumenter der skal bruges. Det er ikke alle instrumenter, der ligger i en bakke. Dette kan eksempelvis gælde for instrumenter, der bruges sjældent. Under udstyr er det måske specificeret, hvis der skal bruges andet udstyr, såsom pandelamper, specielle

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 15

lysgeneratorer, laparoskopisøjler osv. Fremstillingskort udarbejdes og revideres af personalet på operationsgangen. De bør være tilgængelige, således at det er muligt at orientere sig i sammensætningen af instrumenter forud for indgrebene. Instrumenterne lægges klar på to eller flere borde. Typisk vil der være et større rullebord, som dækkes sterilt af, og hvorpå instrumenterne pakkes ud og arrangeres. Dette bord placeres bag ved operationssygeplejersken, således at vedkommende står mellem operationslejet og det store bageste bord. Ud over det store bord har man også et mindre instrumentbord, der er konstrueret således, at det kan hæves og placeres over lejet. På det mindre bord har operationssygeplejersken de instrumenter, der bruges i den aktuelle del af operationen. Begge borde er operationssygeplejerskens domæne, og hverken assistent eller operatør bør række ud efter instrumenter eller lægge instrumenter tilbage. Denne hårde opdeling er for at minimere risikoen for skader for alle parter. Netop derfor er det også vigtigt, at alle kender navne og betegnelser for instrumenterne, så man kan bede om det rigtige instrument.

07/03/2018 12.06

1. GENERELT OM KIRURGI OG KIR. INSTRUMENTER

Adfærd på operationsstuen Man kan betragte operationsgangen og stuerne som inddelt i to zoner. Den ene zone er gangene lige uden for selve operationsstuerne. Her er der skabe med udstyr, computere, adgang til sterillager, område til håndvask osv. Når man befinder sig i denne zone, bør man være iført ren hospitalsuniform/ overtrækskittel, rene sko og hårnet/ hue. Inde på selve operationsstuerne er kravene yderligere skærpede. De fleste steder skal man hænge sin kittel uden for operationsstuen og til nogle operationer iføre sig mundbind. Hvis der er en operation i gang på stuen, bør man forsøge at minimere trafik ind og ud af stuen og bevæge sig roligt og afdæmpet rundt inde på stuen. Operationsfeltet er sterilt afdækket, og hvis ikke man er iført steril kittel og handsker, skal man holde sig i god afstand. På operationstuen er der forskelligt personale med forskellige opgaver. Ved patientens hovedende befinder anæstesien sig med anæstesibord og respirator. Anæstesipersonalet er ikke sterilt påklædt. Ved operationsfeltet vil der typisk være en operatør, en assistent og en operationssygeplejerske. Derudover vil der ofte også være en sygeplejerske ”på gulvet”. Denne persons funktion er at hente og bringe ting

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 16

udefra/fra skabene, føre operationslog, hjælpe med at tælle servietter osv. Afhængigt af indgrebets karakter kan personalesammensætningen selvfølgelig ændres.

Personalets påklædning og kirurgisk håndvask Påklædningen på operationsstuen afhænger af, om man er ”på gulvet”, ved anæstesien eller ved lejet. Ved lejet skal man være sterilt klædt. Dette indebærer brug af hue, mundbind, steril kittel og sterile handsker. Personen på gulvet og anæstesien er iført almindeligt hospitalstøj (fraset lægekittel) og hovedbeklædning. Alt personale bør have rene hænder. For personalet, der står ved lejet, skal der udføres kirurgisk håndvask. Til særligt følsomme indgreb, såsom indsættelse af kunstige led, gælder der særlige forholdsregler for sterilitet og påklædning. Kirurgisk håndvask Kirurgisk håndvask udføres før dagens første operation. Derefter er det ikke nødvendigt med kirurgisk håndvask, men i orden kun at desinficere hænderne mellem de følgende operationer, såfremt de ikke er blevet synligt forurenede. Kirurgisk håndvask udføres ved håndfri betjening af armatur ved

07/03/2018 12.06

PERSONALETS PÅKLÆDNING OG KIRURGISK HÅNDVASK

Figur 1.7. Steril kittelpåtagning.

håndvasken. Man skal bruge svamp, neglerenser, sæbe og alkohol i en koncentration på mellem 70-85 %, gerne tilsat chlorhexidin 0,5 %. Fremgangsmåden er som følger: • Hænder og underarme gøres våde til albuerne. • Neglene renses, såfremt der er synligt snavs. • Hænderne vaskes med sæbe. Svampen bruges kun ved synlig forurening. • Vask gøres op til albuerne, og man sikrer sig at vaske mellem fingre, omkring tommel, håndryg og håndflader. • Sæben skylles af fra hænder mod albue. • Hænderne holdes, så vandet løber mod albuerne. • Hænder og arme tørres med servietter eller sterile håndklæder. Sørg for at tørre fra hænder mod albuer og ikke modsatte vej. • Hænderne og arme afsprittes til midt på underarmene. Huden

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 17

skal være våd i mindst 2 minutter. Når kirurgisk håndvask er udført, sørger man for ikke et røre ved andet end den sterile kittel og handskerne. Steril påklædning Efter kirurgisk håndvask ifører man sig steril påklædning. Nedenstående procedure gælder for, hvordan man ifører sig en steril kittel og sterile handsker til operative indgreb: • Kitlen pakkes ud uden at berøre den sterile side. Det er nemmest på et bord. • Tag fat i kitlens halsåbning. • Hold den i strakt arm og lad kitlen rulle ud i fuld længde, uden at røre gulvet. • Ryst forsigtigt kitlen, hvorved folderne falder fra hinanden. • Lad kitlen glide over hånd og arme og sørg for kun at røre indersiden af kitlen (figur 1.7A).

07/03/2018 12.06

1. GENERELT OM KIRURGI OG KIR. INSTRUMENTER 1)

4)7)

6) 9)

7) 9) 8) figuren har personen bare arme som Figur 1.8. Steril handskepåtagning. På f.eks. ved påtagning af sterile handsker ved anlæggelse af urinkateter m.v., men teknikken for påtagning af sterile handsker er den samme med og uden steril kittel.

• Manipuler fingrene igennem manchetterne (figur 1.7B). • En usteril hjælper fatter indersiden af kitlens skuldersømme og løfter forsigtigt kitlen op på dine skuldre. • Den usterile hjælper trækker kitlen tæt og binder kitlens indvendige bånd. Herefter iføres de sterile handsker (figur 1.8): • Undgå at røre ydersiden af handskerne. • Bemærk, hvordan handskerne er

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 18

placeret i indpakningen, så man tydeligt ser højre/venstre side (L og R). • Tag første handske bag om manchetten (1). • Sæt første hånd i handsken (2). • Træk handsken på plads med anden hånd op til håndleddet. Lad manchetten være. • Anden handske skal tages med første hånd under manchetten (3). • Sæt anden hånd i handsken, undgå at røre den ubehandskede (usterile) hånd med den behandskede (sterile) hånd (4-5).

07/03/2018 12.06

Vask og sterilisering af instrumenter

Figur 1.9. Steril påklædning.

• Træk handsken på plads med første hånd (6). • Sæt manchetten fra første handske på plads med den sterile hånd ved kun at røre den sterile side af manchetten (7-8). Når handskerne er taget på, løsner den sterile person kitlens sterile bindebånd og rækker det længste bånd med pappet til hjælperen på gulvet. Denne fører båndet rundt om den sterile person. Den usterile person rykker pappet af, og båndene bindes på forsiden af kitlen (figur 1.9).

Vask og sterilisering af instrumenter Instrumenterne i denne bog er flergangsinstrumenter. Det vil sige, at de er i en cyklus, hvor de bruges på operationsstuen, derefter renses

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 19

og vaskes, steriliseres og pakkes, sættes tilbage på sterillageret og igen bruges til operation. Modsat disse flergangsinstrumenter findes også engangsinstrumenter, som ikke er en del af denne bog. Nyere undersøgelser har vist, at engangsinstrumenterne ikke er billigere end f lergangsinstrumenter, selv når man regner udgifter til vask og sterilisering med. Desuden er der en miljøgevinst ved at benytte flergangsinstrumenter frem for engangsinstrumenter. Der er forskellige krav til rengøring, desinfektion og sterilisering af udstyr, afhængigt af hvor kritisk det er i forhold til infektionsrisiko. Rengøring er defineret ved den proces, hvor man ved hjælp af vand, sæbe, trykluft osv. vasker en flade eller et instrument. Dette er godt nok til mange af de overflader, man finder på hospitaler. Ved desinfektion dræbes de fleste bakterier, således at

07/03/2018 12.06

1. GENERELT OM KIRURGI OG KIR. INSTRUMENTER

man kan benytte instrumentet eller udstyret uden risiko for infektion. Ved desinfektion af overflader benytter man et desinfektionsmiddel, eksempelvis alkohol eller klorprodukter. Man kan også desinficere i varme i en instrument-opvaskemaskine. Her kombineres rengøring med en varmedesinfektion. Endelig kan man lave en kemisk desinfektion, hvor man nedsænker instrumentet i et desinfektionsmiddel. Sterilisering foregår i en autoklave, enten som våd-autoklavering, hvor man benytter vanddamp, eller tør- sterilisation, hvor man benytter tør, varm luft. Sterilt udstyr skal opbevares i ren og intakt steril emballage på hylder i rene og lukkede depotrum. Desuden har steriliseringen også en udløbsdato, som bør kontrolleres før brug. Rengøringen af et kirurgisk instrument starter allerede på operationsstuen, hvor det aftørres for blod og vævsrester. I skyllerummet gennemgår instrumentet en manuel skylning og afvaskning. Herefter kommer det i opvaskemaskinen, hvor det bliver vasket og desinficeret. Når instrumenterne er desinficeret, går de videre til pakning og sterilisering i autoklaven. Hele processen fra aftørring til rengøring til desinfektion og sterilisering er vigtig for at opnå et korrekt og godt resultat. Man kan således ikke sterilisere et instrument, hvis ikke det har gennemgået alle de foregående

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 20

trin korrekt. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt et instrument er sterilt, eller om pakningen har været brudt, bør man ikke benytte det, men i stedet sende det til genbehandling (vask, desinfektion og sterilisering) og tage et andet instrument. Hvis det er det eneste ledige, der er, er det muligt at lave en nød-autoklavering på operationsgangen.

Suturer Suturer kan inddeles på flere måder, men klassisk skelner man mellem forskellige størrelser, dvs. diameter af tråden, forskellige typer af nåle, samt forskellige konstruktioner og indhold af tråden. Størrelsen for trådens tykkelse angives med koder som f.eks. 2, 1, 0, 2-0, 3-0, 4-0, 5-0 osv. Til tarmkirurgi anvendes klassisk størrelse 3-0, når man syr i tarmene, og 0 eller 2-0 ved syning af fascier. Suturernes konstruktion inddeles efter, om de er monofile eller multifile. Monofile suturer er glatte og fremstillet af en enkelt fiber. De er enten langsomt eller ikke-resorberbare. De er teknisk lidt vanskeligere at håndtere for kirurgen, da de er meget ”levende”. De multifile suturer består af en række tyndere komponenter, som er flettet sammen til en enkelt tråd. De er blødere og med en mere ru overflade og på

07/03/2018 12.06

Suturer denne måde nemmere at håndtere for kirurgen. Imidlertid har de formentlig en lidt større tendens til at kunne adhærere bakterier, og da de oftest er resorberbare, anvendes de ikke til al kirurgi. Der findes et utal af forskellige suturer i alle tænkelige kombinationer af tråd-tykkelse, resorberbarhed, mono- eller multifilamente, og med forskellige typer af nåle på. Valg af suturmateriale afhænger dels af traditioner og specialets specifikke retningslinjer, men også af hvilket væv der skal sys, infektionsrisiko m.m. De monofile suturer kræver 4-6 knuder for at holde, hvorimod de multifile suturer oftest kun kræver 3 knuder for at holde.

Suturer er typisk fastsvejset til nålen, men man har også klippede suturer uden nål til ligering af f.eks. blodkar. Hvis karret ligger i dybden, er det en fordel at anvende såkaldt ”sutur på pind”, hvor tråden uden nål er monteret på en péan. Nålen på suturen kommer i flere udformninger, herunder en skærende nål, en stikkende og en stump nål. Endvidere er der forskel på nålens størrelse og krumning, og man har udgaver af nålene med krumning på 1/4, 3/8, 1/2 og 5/8 af en cirkel. De runde eller spidse nåle anvendes i væv, som er lette at penetrere, f.eks. ved de intraabdominale operationer. Skærende nåle anvendes ved syning af væv som f.eks. fascie og hud, og nålen med stump

Figur 1.10 Navn: Hudklipsefjerner. Størrelse: 14 cm. Anvendelse: Bruges til at fjerne metalhudklips. Note: Engangsinstrument.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 21

07/03/2018 12.06

1. GENERELT OM KIRURGI OG KIR. INSTRUMENTER

spids kan anvendes ved f.eks. leverkirurgi og ved syning af muskelfascie for at undgĂĽ stiklĂŚsioner for personalet. Ved hudlukning kan der i stedet for sutur anvendes hudklips. Disse skal fjernes med et specielt instrument, en hudklipsefjerner, se figur 1.10.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 22

07/03/2018 12.06

2. GENERELLE KIRURGISKE INSTRUMENTER

Dette kapitel indeholder de instrumenter, man vil støde på i de fleste skærende specialer. Vi anbefaler derfor, at du starter med dette kapitel og dernæst læser de specialespecifikke kapitler.

Skalpeller Skalpeller kommer i flere størrelser og udformninger. Typisk består de af et løst blad, som sættes på et skaft af enten metal eller plastik. Skalpelbladene kan enten være

afrundede i den skærende del eller tilspidsede. De afrundede bruges til almindelige hudincisioner, og de spidse bruges til stiklæsion. Skalpelbladene har numre efter deres form, og de hyppigst anvendte numre i den konventionelle kirurgi er nummer 11, 15 og 20 (se figur 2.1). En del kirurger foretrækker at anvende elkoagulation i stedet for skalpel, også ved hudincisioner, hvor man med skærefunktionen kan penetrere huden og uden instrumentskift foretage hæmostase undervejs.

Figur 2.1 Navn: Knivskaft nr. 2. Størrelse: 17,5 cm. Anvendelse: Bruges til at holde skalpelblade.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 23

07/03/2018 12.06

2. Generelle kirurgiske instrumenter

Figur 2.2 Navn: Knivskaft nr. 3. StĂ¸rrelse: 12 cm. Anvendelse: Bruges til at holde skalpelblade.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 24

07/03/2018 12.06

Skalpeller

Figur 2.3 Navn: Diverse skalpelblade. StĂ¸rrelse: 10, 11, 15, 22. Anvendelse: Bruges til incisioner. Note: BemĂŚrk de forskellige udformninger af bladene.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 25

07/03/2018 12.06

2. Generelle kirurgiske instrumenter

Sakse Der findes en lang række forskellige sakse til operativ anvendelse, men de mest benyttede er den såkaldte Mayo-saks (figur 2.4) og Metzenbaum-saks (figur 2.8). Mayo-saksen er kraftigere og findes i en lige version, som typisk anvendes til at overklippe suturer, og en let buet version, som typisk anvendes ved overklipning af fibrøst væv og lignende. Mayo-saksen er tung og robust i forhold til dissektionssaksen, som kaldes en Metzenbaum-saks.

Metzenbaum-saksen anvendes ved vævsdissektion, og den er let buet i spidsen for at give en bedre oversigt for kirurgen. Metzenbaum-saksen anvendes ikke til at klippe sutur med, idet den hurtigt ville blive sløv. Suturer klippes derfor altid med en Mayo-saks. Herudover findes forskellige specialsakse, f.eks. Potts’ saks, som kan anvendes ved opklipning af blodkar, galdeveje og lignende (se Potts’ saks under karbakke side xx).

Mayo-sakse

Figur 2.4 Navn: Mayo-saks (lige). Størrelse: 15 cm. Anvendelse: Klipning af suturer. Note: Tung og robust i forhold til Metzenbaum. Fås i flere størrelser.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 26

07/03/2018 12.06

Sakse

Figur 2.6 Navn: Mayo-saks. Størrelse: 23 cm. Anvendelse: Klipning af suturer. Note: Tung og robust i forhold til Metzenbaum. Fås i flere størrelser.

Figur 2.5 Navn: Mayo-saks (krum). Størrelse: 15 cm. Anvendelse: Klipning af suturer. Note: Tung og robust i forhold til Metzenbaum. Fås i flere størrelser.

Kirurgiske instrumenter_sats_tryk.indd 27

07/03/2018 12.06