MEDICINSK DIDAKTIK
medicinsk-didaktik_tryk.indd 1
20.10.2023 14.02
medicinsk-didaktik_tryk.indd 2
20.10.2023 14.02
MEDICINSK DIDAKTIK EN GUIDE TIL LÆGEN SOM UNDERVISER
Mette Krogh Christensen og Louise Binow Kjær (red.)
FADL’S FORLAG
medicinsk-didaktik_tryk.indd 1
20.10.2023 14.02
Medicinsk didaktik - En guide til lægen som underviser Mette Krogh Christensen og Louise Binow Kjær (red.) 1. udgave, 1. oplag © FADL’s Forlag A/S, København 2023 ISBN: 978-87-94207-63-8 Projektleder og forlagsredaktør: Matilde Westfall Gram Grafisk opsætning: Gitte Brinck og Kathinka Fennestad, Kat·Art Cover: Julie Panton Tryk: ADverts Printed in Latvia 2023 Forlaget takker Thomas Tursø-Finnick for sparring om udgivelsen. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Copydan Tekst & Node. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FADL’S FORLAG A/S Blegdamsvej 26 2200 København N www.fadlforlag.dk
medicinsk-didaktik_tryk.indd 2
20.10.2023 14.02
INDHOLD Bidragsydere Forord
3
6
8
Selvreguleret læring – en strategi for livslang læring 52 Introduktion 52 Hvad er selvreguleret læring? 53
Introduktion 10
Hvordan arbejder man med den
Hvad kendetegner medicinsk
selvregulerende adfærd? 59
uddannelse?
Pædagogiske udfordringer og
10
Tre trends i medicinsk uddannelse 12
muligheder 62
Litteratur 13
Opsummering 66 Litteratur 66
DEL 1: INTRODUKTION TIL MEDICINSK DIDAKTIK 16
4
Aktiv studentercentreret undervisning vha. læringsteknologi 68 Baggrund 69
1
Underviserens didaktiske handlerum 17
Læringsteknologi og dens potentiale
Didaktik – grundlaget for det
i medicinsk uddannelse 70
didaktiske handlerum 17
STREAM – en model for aktiv læring
Undervisningens praksisarkitekturer
med læringsteknologi
– konturerne i det didaktiske handlerum 21
Opsummering 86
Det didaktiske handlerum 22
Litteratur 88
71
Opsummering 29
5
Litteratur 29
2
Patientcentreret undervisning – hvorfor er det vigtigt, og hvad er det? 92
Hvordan bliver jeg en god medicinsk underviser? 32
Introduktion 92
Introduktion
Tilrettelæggelse af patientcentreret
32
En patientcentreret tilgang 93
Underviserens identitet: hvem er jeg,
undervisning
når jeg underviser?
Metoder til at strukturere og facilitere
33
94
Underviserens refleksive praksis:
refleksion 101
langtidsholdbar kompetenceudvikling 37
Opsummering 106
Modeller for kompetenceudvikling
Litteratur 107
med udgangspunkt i refleksiv praksis 40 Opsummering 49 Litteratur 49
medicinsk-didaktik_tryk.indd 3
20.10.2023 14.02
DEL 2: UNDERVISNINGENS ARKITEKTURER 110
Hvordan struktureres en studenterklinik? 159 Anbefalinger til den kliniske underviser
6
Patientorienterede aktiviteter i auditoriet 111
Perspektivering: Fordele på den
Alternativer til forelæsning 111
Opsummering 167
Casebaseret læring 113
Litteratur 168
162
længere bane 167
Team-based learning 118
10 Interprofessionel læring og
Det gode følgeskab 122 Opsummering 124
samarbejde
170
Litteratur 124
Hvorfor skal vi have interprofessionelle studieforløb? 170
7
Narrativ medicin – fremme af lydhørhed gennem læsning og skrivning 128
Definition af interprofessionel
Introduktion 128
Psykologisk tryghed i
Den didaktiske teori i narrativ medicin 129
teamsamarbejdet 173
Didaktisk praksis på kurser i narrativ
Didaktiske overvejelser i
medicin
interprofessionel læring og
læring og samarbejde 171
131
Patientens historie
132
samarbejde 175
Den pårørendes historie 133
Eksempler på interprofessionelle
Lægens historie 134
studieforløb 181
De studerendes udbytte af kurser i
Taksigelse 185
narrativ medicin 135
Litteratur 185
Narrativ medicin som efteruddannelseskursus – et perspektiv Opsummering 138 Litteratur 139
137
11 Patientcases i klinikopholdet – strukturer og formater i udarbejdelse af patientcases 188 Introduktion 188
8
9
Arbejdspladslæring – lægen som klinisk underviser 142
Patientcasens struktur 189
Introduktion 142
Manuskript til patientcases 194
Seks pædagogiske fokuspunkter 144
Virtuel patientcase i akutpsykiatri 197
Teorier om arbejdspladslæring 153
Fremtidsperspektiv på patientcases 201
Opsummering 154
Opsummering 201
Litteratur 154
Litteratur 202
Studenterklinikker – understøttelse af studerendes autonomi under klinikophold 156
Valg af format 191
12 Iscenesættelseaf simulation – simulation er mere end teknologi 204 Simulation som læringsværktøj
Introduktion 156
Baggrund for iscenesættelse af
Hvad er en studenterklinik? 157
simulation 206
medicinsk-didaktik_tryk.indd 4
204
20.10.2023 14.02
Model for iscenesættelse af simulation
206
Hvordan modtager man feedback? 249
Eksempel 1: Simulationsbaseret
Feedback literacy: at kunne bruge
kursus for medicindeltagerne om
feedback 250
patientsikkerhed
Emotioner og relationer i
210
Eksempel 2: Benytte out-of-context-
feedbackprocessen 252
øvelser som en del af undervisningen 212
Opsummering 257
Opsummering
Litteratur 258
215
Litteratur 215
16 Vejledning af bachelorprojekter, 13 Dyadelæring i simulationsbaseret undervisning 218 Hvad er dyadelæring?
kandidatspecialer og forskningsår 262 Introduktion 262
218
Tidlig og klar forventningsafstemning 263
Hvad forsøger man at løse med
Balance mellem vejlederstyring og
dyadelæring? 220
studerendes selvstændighed 264
Hvorfor kaste sig ud i dyadelæring? –
Understøttelse af studerendes
empirisk forskning og teorierne bag 220
skriveprocesser 269
Dyadelæring i praksis 223
Konstruktiv tekstfeedback 271
Opsummering 226
Håndtering af dobbeltrollen som
Litteratur 226
vejleder og bedømmer/medforfatter 273 Opsummering
14 Video – et didaktisk greb i medicinsk
273
Litteratur 274
uddannelse 228 Introduktion til video i medicinsk
17 Kompetencevurderingsmetoder i prægraduat
klinisk uddannelse 228
medicinsk uddannelse
Didaktiske modeller om
Kompetence 276
276
videounderstøttet uddannelse 230
Introduktion til kompetencer og
Opsummering 242
vurdering af disse 276
Litteratur 242
Vurdering af kliniske kompetencer
278
Case: Mini-Cex 288 Logbøger 289
DEL 3: FEEDBACK OG EVALUERING AF STUDERENDES ARBEJDE 244 15 Feedback – hvordan tilrettelægges og
Opsummering
289
Litteratur 289
Register 291
gennemføres forskellige former for feedback i klinisk undervisning? 245 Introduktion – hvorfor skal vi bruge feedback i den kliniske undervisning? 245 Feedback og medicinsk uddannelse – et historisk overblik 246 Hvordan giver man feedback? 247
medicinsk-didaktik_tryk.indd 5
20.10.2023 14.02
6
BIDRAGSYDERE FAGREDAKTØRER OG FORFATTERE
Berit Skjødeberg Toftegaard
Mette Krogh Christensen
overlæge, Regionshospitalet Horsens
Lektor i universitetspædagogik og
Klinisk lektor, Institut for Klinisk Medicin,
kompetenceudvikling, ph.d., Centre for
Aarhus Universitet
Ph.d., uddannelseskoordinerende ledende
Educational Development, Aarhus Universitet Ebbe Thinggaard Louise Binow Kjær
Læge, ph.d., Obstetrik og gynækologi,
Postdoc i medicinsk uddannelse, ph.d.,
Copenhagen Academy for Medical Education
Centre for Educational Development,
and Simulation, Rigshospitalet
Aarhus Universitet Gitte Wichmann-Hansen
FORFATTERE
Ph.d., seniorforsker, Department of Educational
Anders Juhl Rasmussen
Ejer af Academic Supervision
Studies, Aarhus Universitet
Lektor i dansk litteratur med forskning i narrativ medicin, Institut for Nordiske Studier
Jane Ege Møller
og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Ph.d., lektor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Anne Mette Mørcke Centerleder, Centre for Educational
Jette Kolding Kristensen
Development, Aarhus Universitet
Professor i almen medicin, Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Anne Mielke-Christensen Læge og forsker, Copenhagen Academy
Kamilla Pedersen
for Medical Education and Simulation,
Medicinsk uddannelsesforsker, ph.d., Centre for
Rigshospitalet
Educational Development, Aarhus Universitet
Bente Malling
Kristian Krogh
Anæstesiolog, ph.d., MHPE, lektor emeritus,
Afdelingslæge, ph.d., Bedøvelse og Operation
Aarhus Universitet
Nord, Aarhus Universitetshospital Lærke Marijke Nørholk Læge, ph.d., Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation, Rigshospitalet
medicinsk-didaktik_tryk.indd 6
20.10.2023 14.02
7
Lotte O’Neill Lektor, Syddansk Universitet
REVIEWERE Anne Mette Mørcke
Louise Thomsen Schmidt Arenholt
Centerleder, læge, ph.d., Centre for Educational
Overlæge, ph.d., klinisk lektor, Afdeling
Development, Aarhus Universitet
for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel samt Center for Klinisk forskning,
Bayan Sardini
Regionshospital Nordjylland
Ph.d.-studerende, Universitetsklinik for Kræftscreening, Afdeling for
Mads Ronald Dahl
Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers
MSc, ph.d., Ml., Centre for Educational Development, Aarhus Universitet
Jesper Steentoft Fagdidaktisk professor, overlæge, ph.d.,
Mikkel Godsk
Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital og
Undervisningsudvikler, EdD, Centre for
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Educational Development, Aarhus Universitet Karoline A. Kristjansen Morten Sodemann
Læge, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet
Professor i global sundhed og indvandrermedicin, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Mette Malene Motzfeldt Jensen
Overlæge og forskningsleder, Indvandrer-
Læge, ph.d.-studerende, Aalborg
medicinsk Klinik, afd. Q, Odense
Universitetshospital
Universitetshospital Peter Dieckmann Lektor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Peter Musaeus Ph.d., lektor, Centre for Educational Development, Aarhus Universitet Rune Dall Jensen Ph.d., lektor, MidtSim, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet Tina Kramer Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, ph.d., Intensiv, Aarhus Universitetshospital
medicinsk-didaktik_tryk.indd 7
20.10.2023 14.02
8
FORORD Denne bog handler om det helt særlige ved medi-
de syv lægeroller og reflektere over sin egen pro-
cinsk uddannelse, nemlig det patientcentrerede
fessionelle udvikling. En af de roller, man for-
og professionsrettede fokus i mødet mellem un-
ventes at kunne træde ind i som læge, er rollen
dervisere og studerende inden for det sundheds-
som underviser. Den rolle stilles der skarpt på i
professionelle område. I Danmark danner Sund-
Medicinsk didaktik.
hedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller
I rollen som underviser har man som regel
(2013) grundlaget for, hvilke kompetencer en
nogle undervisningsmetoder, man foretrækker
læge skal have. Det betyder, at medicinsk uddan-
frem for andre. Det er der mange gode grunde til.
nelse – både prægraduat og postgraduat – skal
Det kan være, at man har lært dem på et kursus
give de lærende mulighed for at udvikle basale
og kender de didaktiske principper bag metoder-
kompetencer inden for alle syv lægeroller, hvil-
ne. Det kan være, at det er de metoder, som bedst
ket afspejler sig i studieordninger og kursuspla-
kan lade sig gøre i de omgivelser, man har til rå-
ner.
dighed. Det kan være, at man selv har haft en god
Dertil kommer, at medicinstuderende og yng-
underviser, som man gerne vil imitere. Eller det
re læger skal lære at agere i en helt ny verden, der
kan være, at man gør ligesom kollegerne, fordi
omfatter forskellige kulturer og rammer for de
“det er sådan, vi gør her”. Alle begrundelser er
konkrete arbejdsopgaver, samt i en bred vifte af
valide og kan føre til god undervisning. Dog er
relationer til f.eks. patienter og kolleger. Som me-
der også en fare for, at gode læringsmuligheder
dicinsk underviser har man derfor en vigtig op-
overses, hvis man ikke er bevidst om sit didakti-
gave som facilitator for de studerendes faglige og
ske handlerum som underviser.
personlige læring.
At træffe valg i medicinsk didaktik handler
Medicinsk didaktik handler om at træffe be-
ikke bare om undervisningsmetoder, men er al-
vidste valg som underviser for at understøtte de
tid bundet op på en argumentation for under-
studerendes læring på den mest hensigtsmæssi-
visningens hvorfor. Ved at tage et kritisk blik på
ge måde. Det er valg, som måske kan føles min-
egen undervisningspraksis og søge viden om,
dre vigtige i en travl hverdag. Men ikke desto
hvordan undervisning virker, bliver det nem-
mindre er de didaktiske valg, man træffer som
mere at få øje på potentielle læringsmuligheder.
underviser, afgørende for, hvordan studerende
Det kræver et sprog for medicinsk didaktik, en
får mulighed for at forberede sig på deres kom-
grundviden, ligesom den medicinske viden man
mende profession.
agerer ud fra i rollen som medicinsk ekspert. I
Heldigvis er der god hjælp at hente i den uni-
denne bog introduceres derfor en række grund-
versitetspædagogiske litteratur og i den medi-
begreber, modeller og metoder, som kan udgøre
cinske uddannelsesforskning. Bogen Lægens rol-
et teoretisk og argumenteret fundament for den
ler giver en indføring i, hvordan man kan træne
medicinske underviser.
medicinsk-didaktik_tryk.indd 8
20.10.2023 14.02
9
Medicinsk didaktik er målrettet alle medicin-
anvendte undervisningsmetoder inden for de
ske undervisere og tænkt som en håndbog, der
forskellige formål, som medicinsk undervisning
gør det lettere at tilrettelægge og gennemføre
kan have, samt de forskellige steder, hvor under-
en undervisning, der er studenteraktiverende,
visning, læring og vejledning kan foregå. Tredje
patientcentreret og på en gennemskuelig måde
og sidste del består af kapitel 15-17, som præsen-
hænger sammen med konkrete læringsmål og
terer forskellige metoder og tilgange til feedback,
eksamen. Igennem bogen bruges betegnelsen
vejledning på skriftlige produkter og evaluering
medicinsk underviser, hvilket dækker over alle,
af studerendes arbejde.
der underviser medicinstuderende (eller andre sundhedsprofessionelle studerende), uanset
God læselyst og god fornøjelse med udviklingen
hvor denne undervisning foregår. Det kan f.eks.
af din undervisning!
være i klinikken, til holdundervisning, i et auditorie eller gennem undervisningsteknologi som f.eks. videocases eller onlineundervisning.
Mette Krogh Christensen og Louise Binow Kjær, 2023
Forfatterholdet består af førende forskere og praktikere fra både Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, der alle brænder for god medicinsk uddannelse, og som på den ene eller anden måde er involveret i uddannelsen af læger. Vi vil gerne takke alle forfatterne for deres ekspertise, værdifulde bidrag til bogen og gode samarbejde undervejs. Ligeledes vil vi gerne takke vores skarpe reviewere, som har givet uvurderlig feedback på de tidlige versioner af bogen. Uden en samlet indsats var bogen ikke blevet til virkelighed. Efter en introduktion til trends i medicinsk uddannelse falder bogen i tre dele. Første del består af kapitel 1-5, hvor der præsenteres udvalgte læringsteorier og didaktiske begreber, som danner grundlag for at udvikle sin egen undervisning. Anden del af bogen består af kapitel 6-14, som giver indblik i og anvisninger til hyppigt
medicinsk-didaktik_tryk.indd 9
20.10.2023 14.02