A G NE T E N ØRREL UND - M A D S EN
1 00
MYTER O M G R AV I D I T E T OG FØDSEL
F A D L’S F O R L A G
100 myter om graviditet og fødsel 1. udgave, 1. oplag Agnete Nørrelund-Madsen © 2018, FADL’s Forlag, København ISBN 978-87-7749-953-1 Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen, Jakob Paludan og Amalie Harder Hesel Omslag, tilrettelægning og sats: Bjørn Ortmann Illustrationer: Terkel Christensen Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2018 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copydan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til FADL’s Forlag. FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk
INDHOLD
10 FORORD 14 INDLEDNING
20 HVAD ER BARNE TS KØN?
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.
Gravide har mere kvalme, hvis de venter en pige, end hvis de venter en dreng 24 Hvis manden drikker kaffe før sex, stiger sandsynligheden for at få en dreng 26 Hvis fosterpulsen er over 140 slag i minuttet, er det en pige, hvis den er under 140, er det en dreng 27 Hvis maven er kuglerund, er det en pige, der ventes – er den spids, er det en dreng 28 Hvis kvinden står på alle fire under samleje, stiger sandsynligheden for at få en dreng 29 Den kinesiske kalender kan forudsige, hvilket køn det ventede barn har 30 Hvis den gravide ser slidt ud med klasket hår, flossede negle og uren hud, venter hun en pige 32 Pendulering kan afsløre barnets køn 33 Sex på ægløsningstidspunktet giver en dreng – et par dage før giver en pige 34
10. 11. 12.
Hvis man har fået tre drenge, er det næsten umuligt at få en pige 36 Rigtige mænd får drenge 38 Hyppig sex fortynder sæden og mindsker sandsynligheden for graviditet 40
44 LE VE VIS I GR AVIDITE TEN
13. Det varsler ulykke at få barnevognen hjem, før barnet er født 49 14. Det er farligt at blive vaccineret, når man er gravid 52 15. Kaffe er skadeligt under graviditet 54 16. Motion øger risikoen for fødsel før termin 55 17. Man føder mindre børn, hvis man ryger i graviditeten, og så gør fødslen mindre ondt 58 18. Gravide må ikke svømme, når slimproppen er gået 59 19. Gravide må ikke gå i spabad 60 20. Gravide må ikke spise sushi 62 21. Gravide må ikke tømme kattebakker 64 22. Ultralydsscanning kan medføre, at barnet får autisme 66 23. Alkoholindtagelse tolereres ikke under graviditet 69 24. Det er farligt at flyve, når man er gravid 71 25. Hvis moderen er stresset under graviditeten, skader det barnet 73 26. Gravide må ikke solbade 76 27. Gravide må ikke sove på ryggen 78 28. Sex øger risikoen for fødsel før termin 79 29. Gravide må ikke hænge vasketøj op 81
30. Lakrids er skadeligt under graviditeten 82 31. Hvis bækkenbunden er for stærk, kan barnet måske ikke fødes 84 32. Gravide må ikke spise lever 86 33. Man må ikke farve sit hår som gravid – heller ikke en lille lys stribe 87 34. Ingefær hjælper mod graviditetskvalme 89 35. Morgenkvalme kan reduceres ved brug af akupressurarmbånd 90 36. Is hjælper mod graviditetskvalme 92 37. Tranebærjuice kan forebygge blærebetændelse 94 38. Hvis den gravide lytter meget til samme stykke musik i graviditeten, vil barnet genkende det efter fødslen 95 39. Gravide spiser mærkelige ting, fordi kroppen trænger til det 97 40. Mænd er bange for sex under graviditeten 99 41. Det er arveligt at få tvillinger 101 42. Det er arveligt at få tvillinger, men det springer en generation over 102 43. Høje kvinder får oftere tvillinger end deres lavere medsøstre 103 44. Hver graviditet koster en tand 104 45. Moderen får halsbrand, hvis fosteret har meget hår på hovedet 106 46. Hvis man ligger ned og forholder sig i ro, kan man forhindre for tidlig fødsel 107 47. Kvinder mister sexlysten i graviditeten 109 48. Fødderne vokser permanent under en graviditet 111 49. Ultralydsscanninger i graviditeten gør drenge venstrehåndede 113 50. Gravide skal spise for to 115
51. Man kan forebygge strækmærker med creme 116 52. Fosteret bevæger sig mindre, når man nærmer sig termin 117
120 FØDSLEN
53. Sex ved terminen kan sætte en fødsel i gang 125 54. Den gravide kan sætte fødslen i gang ved at gå på trapper 128 55. Fødslen kan sættes i gang med indtagelse af amerikansk olie 130 56. Stærk mad kan sætte fødslen i gang 132 57. Hindbærblade-te kan klargøre kroppen til fødsel 133 58. Stimulation af brystvorterne kan sætte fødslen i gang 134 59. Storken kommer med børnene 136 60. Der bliver født flest børn om sommeren 138 61. Der bliver født flest børn om natten 140 62. Der fødes flere børn ved fuldmåne 143 63. Fødslen starter inden for et døgn, efter at slimproppen er gået 145 64. Fødslen starter med vandafgang 146 65. Den første fødsel er den længste 147 66. Man kan undgå at sprække under fødslen, hvis man forbereder mellemkødet med massage i graviditeten 150 67. Rødhårede har større behov for smertelindring og får oftere bristninger under fødslen 151 68. Kvinder, der dyrker meget sport, har svært ved at føde 153
69. Det er mere smertefuldt at føde et stort barn end et lille barn 155 70. Høje kvinder har hurtige fødsler 157 71. Man arver sin mors evne til at føde 158 72. Overvægtige kvinder er de bedste til at føde 161 73. Pressefasen er den mest smertefulde del af fødslen 162 74. Dropveer er værre end spontane veer 165 75. Fædre besvimer ofte på fødestuen 167 76. Kejsersnit er mindre smertefuldt end en almindelig fødsel 169 77. Vaginal seeding kan overføre vigtige bakterier fra moderens skede til barnet umiddelbart efter kejsersnit 171 78. Alle førstegangsfødende bliver klippet i mellemkødet ved fødslen 174 79. Et barn født i sejrsskjorte får et langt og lykkeligt liv 176 80. Kærligheden til barnet kommer i det øjeblik, barnet kommer til verden 177
181 TIDEN EF TER FØDSLEN
81. Brystvorterne skal hærdes som forberedelse til amning 184 82. Evnen til at amme (eller ikke amme) går i arv 186 83. Når barnet sutter ofte, er det et tegn på for lidt mælk 188 84. Chokolade og jordbær er forbudt, når du ammer 190
85. Brystbørn bliver mindre kræsne på sigt end flaskebørn 191 86. Amning slanker 193 87. Øl fremmer amningen 194 88. Kvinders hjerner fungerer dårligere eller langsommere i ammeperioden – også kaldet ammehjerne 195 89. Amning giver hængebryster 197 90. Man kan ikke blive gravid, når man ammer 198 91. Børn bliver født blinde 199 92. Det nyfødte barn skal bades lige efter fødslen 201 93. Det er sundt at spise sin moderkage efter fødslen 202 94. Man bliver tyndhåret efter en graviditet 205 95. Øjnene har den samme størrelse hele livet 207 96. Nyfødte ligner altid faderen, fordi han skal føle tilknytning til barnet 208 97. Alle børn bliver født med blå øjne 209 98. Hver 10. har ikke den far, de tror, de har 211 99. Er barnet ikke døbt eller navngivet, inden det bliver seks måneder, bliver det registreret som Frederik eller Margrethe 213 100. Børn arver deres intelligens fra moderen 214
218 SUPPLERENDE L ÆSNING TIL DE SÆRLIGT FLIT TIGE
Nr. 1
100 MY TER
Gravide har mere kvalme, hvis de venter en pige, end hvis de venter en dreng Alt imens de fleste kvinder med snilde, list og hvide løgne forsøger at skjule graviditeten i starten, så kæmper de sig igennem de lange dage med en morgenkvalme, der ikke altid holder, hvad navnet lover. Kvalmen starter ganske vist ofte i det øjeblik, den gravide slår øjnene op om morgenen, men den kan sagtens vare ved hele dagen eller debutere i løbet af dagen og bør alene af den grund kaldes graviditetskvalme i stedet for morgenkvalme. En undersøgelse med fokus på kvalme i graviditeten viser, at 90 % rapporterer en eller anden grad af kvalme i graviditeten, over 50 % har døjet med opkastninger i varierende grad, og 80 % angiver, at deres kvalme ikke var specielt associeret til morgenerne. Kvalmen og eventuelle opkastninger starter oftest omkring uge 5-6, og for de fleste er den forsvundet ved 13.-14. uge. Det er almindelig kendt, at kvinder oplever forskellige grader af kvalme i deres forskellige graviditeter, og der har i årevis været spekulationer om, hvorvidt der var sammenhæng med fosterets køn. Man ved, at jo højere graviditetshormonet hCG (humant choriongonadotropin) er, desto mere kvalme får den gravide. Derfor vil tvillin-
24
25
H VA D E R B A RNE T S K Ø N ?
gegravide med dobbelt op på fostre og med hormoner i rigt mål ofte have graviditetskvalme. Jo højere graviditetshormonet er, desto mindre sandsynlighed er der for spontan abort. Det kan man jo så i det mindste glæde sig over, når man ligger med hovedet i toiletkummen på 35. dag. Ydermere kan man ved samme lejlighed glæde sig over, at der er forskning, der peger på, at kvinder med kvalme i graviditeten føder børn, der er mere intelligente end gennemsnittet. Forskere ved University of Washington har udarbejdet et forsøg, hvor de sammenlignede omkring 2.000 kvinder, der var meget plaget af morgenkvalme, med 10.000 kvinder, som ikke led af det. Resultatet var, at de 2.000 kvinder forholdsmæssigt fødte langt flest piger, og jo mere kvalme de havde, des større var sandsynligheden for, at de fødte en pige. Man kunne tilmed påvise højere hormonniveau hos de kvinder, der ventede piger. Denne store undersøgelse dokumenterer, at pigefostre giver mest kvalme i graviditetens første tre måneder, så det tætteste vi kan komme på afklaring af myten, er, at den er sand.
Nr. 2
100 MY TER
Hvis manden drikker kaffe før sex, stiger sandsynligheden for at få en dreng Når et æg bliver befrugtet, og kimen til en arving dermed lægges, sker der en fusion af kønscellerne X og Y, der afgør, om det kommende barn bliver en dreng eller pige. Mennesker med kønskromosomerne XX er piger/kvinder, og sammensætningen XY er drenge/mænd. Kvindens æg bidrager med det ene X, og mandens sædceller rummer enten et X eller et Y. Det er derfor, man populært siger, at det er manden, der bestemmer barnets køn. Manden har ingen direkte indflydelse på, om det er et X eller Y, der penetrerer ægget – den sag klarer naturen selv – men ifølge indeværende kaffemyte kan han måske alligevel skubbe lidt på drenge-sædcellerne med et skud mokka op til samlejet. Myten må bero på, at da kaffe er opkvikkende generelt og virker stimulerende på både hjerteslag og tarmperistaltik, så må den sorte bønne da også kunne give de i forvejen hurtige drenge-sædceller et ekstra skub bagi. Som en forplantnings-epo-eliksir. Der er imidlertid ikke nogen videnskabelig dokumentation for, at verden hænger således sammen, og myten må derfor vurderes som værende falsk.
26
Nr. 29
Gravide må ikke hænge vasketøj op
81
L E V E V I S I G R AV ID I T E T E N
Underforstået, at hvis man strækker armene langt op over hovedet, kan barnet risikere at blive viklet ind i navlesnoren. Og underforstået, at det er farligt og værst, hvis det er omkring halsen. Jeg mødte engang et forældrepar med deres treårige barn på Strøget i København. De hilste hjerteligt og fortalte, at jeg havde været deres jordemoder, og at det var dem, hvis barn var kommet ud med navlesnoren om halsen. Jeg kunne godt huske forældrene, men det med navlesnoren stod straks lidt mere uklart, for det er så mange som hvert fjerde barn, der bliver født viklet ind i navlesnoren. Så det er ikke usædvanligt, at jeg som jordemoder ikke husker dem for, at deres barn havde navlesnoren om halsen, ligesom det omvendt heller ikke er usædvanligt, at de fremhæver netop dette. For en navlesnor omkring halsen står for mange lægfolk som en uhyggelig komplikation. I de aller-allerfleste tilfælde går alt fint, selvom barnet har viklet sig ind i navlesnoren. Navlesnoren er med sine tre blodårer beskyttet af en geléagtig substans, der virker som stødpude og vil forhindre, at årerne bliver afklemt. Man ser ofte, at hjertelyden falder under en fødsel, når veerne tager rigtigt til, for at returnere til det normale igen kort tid efter, og det kan for eksempel skyl-
100 MY TER
des, at barnet er viklet ind i navlesnoren. Som oftest bliver barnet født ad naturlig vej, men en sjælden gang er barnet så viklet ind i navlesnoren, at den ender med at blive for kort til, at barnet kan fødes vaginalt og i stedet må tages med kejsersnit. Jordemoderen er vant til at forholde sig til svingninger i hjertelyd og er dus med eventuelle navlesnorskomplikationer, der er hyppige i den ene eller anden form. Barnet bevæger sig i livmoderen uanfægtet af, om moderen hænger vasketøj op eller ej. Og barnets eventuelle navlesnorsindviklinger har moderen ingen indflydelse på. Myten er usand.
Nr. 30
Lakrids er skadeligt under graviditeten Det har i mange år været en kendt sag, at lakrids i større mængder kan få blodtrykket til at stige og kropsvæsken til at hobe sig op, fordi lakrids indeholder stoffet glycyrricinsyre, der påvirker de hormoner, der hjælper med at regulere blodtrykket. Man anbefaler på den baggrund, at gravide holder igen med lakridserne og maksimalt spiser 50 gram om dagen. Og som om det ikke er galt nok at bringe kludder i det sirlige apparatus, der styrer blodtrykket, så tyder forskning på, at det slet ikke er nok, der hidtil har stået i lakridsens synderegister.
82
83
L E V E V I S I G R AV ID I T E T E N
Forskere fra universiteterne i henholdsvis Edinburgh og Helsinki har samarbejdet om et projekt, der undersøgte en gruppe 8-årige finske børn, hvis mødre havde spist mere end 100 gram ren lakrids om ugen i graviditeten. Forskerne fandt, at flere af børnene klarede sig dårligere med hensyn til rum-retningssans, ordforråd og sproglig hukommelse end deres jævnaldrende, der ikke havde været udsat for lakrids – eller i hvert fald kun i meget små mængder – da de var fostre. Børn af lakridsspisende mødre udviste desuden oftere adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser. Jo mere lakrids mødrene havde spist, des flere vanskeligheder havde børnene. Forskerne mener, at årsagen skal findes i moderkagen. Tidligere studier har vist, at glycyrrinsyren, lakridsindholdsstoffet, der forstyrrer blodtryksreguleringen, også forårsager små skader i moderkagen. Det er problematisk, da en af moderkagens vigtige funktioner netop er at fungere som filter og holde skadelige stoffer tilbage, såsom mange af moderens stresshormoner, så de ikke passerer over i barnet. Når filteret bliver utæt, vandrer stresshormonerne uhindret over i barnets blod og påvirker udviklingen af det ufødte barns hjerne, hvilket ifølge forskerne kan forklare de vanskeligheder, børnene sidenhen oplever. Myten er sand, lakrids er noget, man bør være tilbageholdende med under graviditet.
Nr. 95
Øjnene har den samme størrelse hele livet
207
TIDEN EF TER FØDSLEN
Man siger, at øjnene fra fødslen har den størrelse, som de vil have resten af livet, fordi store øjne appellerer til omsorg. Man kan næsten ikke andet end at tage godt vare på et lille, sagesløst barn med store, intense øjne. Det samme gælder for dyrebørnene, hundehvalpe med store glugger og hovedet let på skrå kan få os til hvad som helst. Og Bambi, hvem smelter ikke ved synet af det brunøjede dådyr, der skvatter på isen igen og igen? Der synes således at være en mening med, at øjet som det eneste på kroppen har den blivende størrelse allerede fra første færd. Det er bare ikke sandt, at øjet ikke vokser. Hvis man måler fra den forreste del af øjet, hornhinden, og bagud mod den bageste del af øjet, nethinden, er denne afstand omtrent 18 mm ved fødslen og 23 mm i treårsalderen. Herefter er der ringe vækst, og øjet når sin endelige størrelse omkring puberteten med en afstand på 24 mm. Når man tænker på, hvor stor fysisk forskel der er på en treårig og et menneske i puberteten og sammenholder det med, at øjet kun ændrer sig én mm i det tidsrum, så er der ikke noget at sige til, at en myte om, at man har samme øjenstørrelse hele livet, opstår. Men skal man være krakilsk, så er myten usand, øjet vokser skam en lille smule.
100 MY TER
Nr. 96
Nyfødte ligner altid faderen, fordi han skal føle tilknytning til barnet Der er næppe tvivl om, hvem moderen til et barn er, så den del af det genetiske ophav er der ingen grund til at bruge energi på. Moderen skal nok vedkende sig barnet – hun har jo trods alt allerede puttet en del kræfter i barnet, når det kommer til verden, og det kan man godt regne med, at hun vil fortsætte med. Faderen til børnene kan der jo i teorien sås lidt tvivl om. Ved at barnet
208
Nr. 97
Alle børn bliver født med blå øjne Det synes umiddelbart mærkeligt, hvis børn, der kommer til verden under mere sydlige himmelstrøg end de danske, skulle have blå øjne ved fødslen. Når man ser på hele verden, har over halvdelen brune øjne, og helt
209
TIDEN EF TER FØDSLEN
kommer til verden med faderens stritører, bølgede hår og skæve lillefingre bliver tilhørsforholdet cementeret, og faderen vil instinktivt få lyst til at tage vare på barnet. Der er foretaget mange studier om emnet. I 1995 påviste man, at børnene ved fødslen ligner faderen mere end moderen. Dette studie har dog ikke fundet opbakning sidenhen. Heller ikke selv om man forsøgte at gentage akkurat samme opskrift, hvor man lod fremmede matche billeder af babyer med de forældre, hvor de syntes at kunne spore ligheder. Senere prøvede man 1995-studiet af igen ved at gentage det i endnu større målestok med flere børn og forældre med samme resultat: Børn ligner deres far og mor lige meget. De øvrige studier, der er lavet, har samme resultater, og et par stykker konkluderer sågar, at pilen peger mere i retning af moderen end faderen, når det skal afgøres, hvem poderne ligner mest. Myten er altså ikke sand.
100 MY TER
op til 90 % har en afart af brune øjne, eks. lysebrune, mørkebrune, hasselnødde- eller ravfarvede. Børn er ikke blåøjede fra fødslen i den forstand, at regnbuehinden, iris, er farvet med blåt pigment. Øjets pigment, der giver øjenfarven, er nemlig ikke dannet ved fødslen, men bliver det først i løbet af det første leveår. Indtil da er regnbuehinden næsten gennemsigtig, og den blå eller måske snarere blågrå farve skyldes de synlige blodkar, bindevæv og øvrige celler i den pigmentfattige regnbuehinde. Øjenfarve skyldes pigmentet melanin. Er der meget melanin, bliver øjne brune eller sorte, og hos mennesker med lidt melanin bliver øjenfarven blå. Albinoer, der har en enzymdefekt, der påvirker dannelsen af pigment, har kun lille mængde eller slet ingen pigment i regnbuehinden. De vil derfor have blå-grålige øjne, hvis de har en næsten gennemsigtig regnbuehinde, eller røde øjne, hvis der slet ikke er pigment til stede og farven dermed afspejler bagvedliggende blodkar. Det er tre gener, der afgør, om man ender med at få blå, grønne eller brune øjne. Og det er andre gener, der regulerer mængden af pigment, og hvordan pigmentet placeres i øjet. Hos nogle børn kommer den blivende øjenfarve hurtigt til syne, og hos få andre tager det op mod et par år, før den endelige øjenfarve ses. Og når det er skrevet, så kan man faktisk godt ændre øjenfarve i løbet af livet, fordi de forskellige geners aktivitet kan variere over tid. Og når vi nu er ved øjenfarven, så lad os få slået fast, hvordan det nu er med arvelighed og øjenfarve. Kromo-
210
Nr. 98
Hver 10. har ikke den far, de tror, de har Hvis man kigger på en opgørelse over, hvorledes alle danskeres fødselsdage falder, så er der markant flere, der er født i forårs- og sommermånederne end i efterårs- og vintermånederne med undtagelse af en kortere periode, der falder i slutningen af september. Denne periode
211
TIDEN EF TER FØDSLEN
somerne, som er arveanlæggene fra forældrene, bestemmer øjenfarven. Brune øjne dominerer over blå. Det betyder, at for at et barn skal få blå øjne, skal begge forældre bære genet for blå øjne. Den ene forælder kan godt have brune øjne og den anden blå, men for at barnet skal få blå øjne kræves der, at forælderen med de brune øjne bærer genet for blå øjne skjult. Gør forælderen ikke det, vil barnet få brune øjne. Både brune og grønne øjne dominerer over blå. Hvis både kromosomer for grønne og brune øjne er til stede, vil brun vinde. Det var en længere historie. Tilbage til starten, kan det nu konstateres, at myten er sand. Alle børn bliver født med en eller anden nuance af blå øjne. Men det er ikke, fordi de genetisk er bestemt til at få blå øjne. Det er, fordi der endnu ikke er farve på nethinden, at øjnene synes blå.
100 MY TER
skiller sig ud ved at have langt flere fødselsdage end de omkringliggende perioder, og mytens emne taget i betragtning må tankerne ledes i retning af, at det er børn, der er undfanget til en festlig julefrokost. Når julesnapsen går ind, går hjernen ud, og de private firmaer, der tilbyder DNA-tests til bestemmelse af faderskabet, har ekstra stor efterspørgsel i det tidlige efterår, når resultaterne af julefrokosterne ser dagens lys. Herudover er der de almindelige sidespring og affærer. Og så er der naturligvis de børn, der er kommet til verden ved hjælp fra en sæddonor, hvor forældrene har valgt ikke at fortælle det til barnet. Men hver 10. lyder alligevel voldsomt. Professor Mark Bellis og et forskerhold fra John Moores University i Liverpool har gennemgået de sidste 50 års studier og konferencer om emnet og kommer frem til, at ca. 4 % af os ikke har den far, vi tror, vi har. Disse tal gælder i en helt almindelig befolkningsgruppe. Tager man gruppen af mænd, hvor fædrene selv har sået tvivl om faderskabet, viser det sig, at de i hvert tredje tilfælde har ret i, at faderskabet ikke var deres. Hovedparten af henvendelserne i de private analysefirmaer kommer fra kvinder, der ønsker at få fastslået, om det er manden eller elskeren, der er far til barnet. Ifølge dansk lovgivning er det kun tilladt at få foretaget testen, indtil barnet er et halvt år gammel. Myten er ikke sand, for med de 4 %, som forskerne kom frem til, så er det ikke hver tiende, der ikke har den far, de tror, men kun én ud af 25.
212