Anatomisk guide til bevægeapparatet

Page 1

Andrew Biel

­Anatomisk guide til bevæge­ apparatet

En praktisk guide til

lokalisering af ­muskler, knogler med mere

Dansk bearbejdning ved Gitte Bjerg Fuusager

FADL’s Forlag

Guide_OMSL_1K.indd 1

14-01-2017 00:14:38


Anatomisk guide til ­bevÌgeapparatet

Orden og forenkling er de første trin mod at beherske et emne. Den egentlige fjende er det ukendte. Thomas Mann, Trolddomsbjerget

Guide_BOG.indb 1

13-01-2017 23:58:54


­Anatomisk ­guide til bevæge­ apparatet En praktisk guide til lokalisering af muskler, knogler med mere

Andrew Biel Illustrationer af Robin Dorn Dansk bearbejdning ved Gitte Bjerg Fuusager

FADL’s Forlag

Guide_BOG.indb 3

13-01-2017 23:58:54


Indhold Introduktion – Tips til rejsen

1

Sådan bruger du bogen 2 Nøgle 3 Tips til palpation 4 Lav en palpationsjournal 9 Strukturernes forskellige konsistens 10 Indlæringsmål 18

1 – Sådan finder du vej i kroppen

19

Kroppens regioner 20 Bevægeplaner 21 Retninger og positioner 21 Kroppens bevægelser 23 Kroppens systemer 32 Skelettet 32 Ledtyper 34 Muskelsystemet 35 Fasciesystemet 38 Det kardiovaskulære system 40 Nervesystemet 42 Det lymfatiske system 43

2 – Skulder & overarm

45

Topografisk oversigt 46 Eksploration af hud og fascier 47 Skulderens og overarmens knogler 48 Scapula 49 Humerus og clavicula 50 Identifikation af ossøse kendemærker 51 Skulderens og overarmens muskler 61 Synergister – samarbejdende muskler 63 M. deltoideus 67 M. trapezius 68 M. latissimus dorsi og m. teres major 71 Rotatorbæltets muskler 74 Rotatorbæltets sener 79 M. rhomboideus major og minor 82 M. levator scapulae 83 M. serratus anterior 86 M. sternalis 88 M. pectoralis major 89 M. pectoralis minor 92 M. subclavius 94 M. biceps brachii 95 M. triceps brachii 97 M. coracobrachialis 99 Andre strukturer i skulder og overarm 100

3 – Underarm & hånd

Topografisk oversigt Eksploration af hud og fascier Underarmens og håndens knogler

107

108 109 110

Ossøse kendemærker Ulna og radius Identifikation af ossøse kendemærker Underarmens og håndens muskler Synergister – samarbejdende muskler M. brachialis M. brachioradialis Underarmens fleksor- og ekstensorgrupper Håndleddets og fingrenes ekstensorer M. anconeus M. extensor indicis Håndleddets og fingrenes fleksorer M. pronator teres M. pronator quadratus M. supinator Tommelfingerens og håndens muskler Tommelfingerens muskler Håndens muskler Andre strukturer i underarm og hånd

111 112 113 127 130 132 133 134 135 139 139 140 146 147 147 149 151 157 160

4 – Columna & thorax

167

5 – Hoved, hals & ansigt

225

Topografisk oversigt 168 Eksploration af hud og fascier 169 Columna- og thoraxknoglerne 170 Ossøse kendemærker 171 Identifikation af ossøse kendemærker 174 Columna- og thoraxmusklerne 188 Synergister – samarbejdende muskler 194 Erector spinae-gruppen 196 Transversospinalis-gruppen 200 M. splenius capitis og cervicis 203 Mm. suboccipitales 205 M. quadratus lumborum 207 Abdominalmusklerne 209 Diaphragma 213 Mm. intercostales 215 M. serratus posterior superior og m. serratus posterior inferior 216 Mm. intertransversarii 217 Mm. interspinales Columna og thorax: øvrige strukturer 218

Topografisk oversigt Eksploration af hud og fascier Hovedets, halsens og ansigtets knogler samt ossøse kendemærker Identifikation af ossøse kendemærker Hovedets, halsens og ansigtets muskler Synergister – samarbejdende muskler M. sternocleidomastoideus Mm. scaleni

226 227

228 230 240 242 244 246

Anatomisk guide til bevægeapparatet | V

Guide_BOG.indb 5

13-01-2017 23:58:54


M. masseter 250 M. temporalis 251 Mm. suprahyoidei og m. digastricus 253 Mm. infrahyoidei 255 Platysma 257 M. occipitofrontalis (venter frontalis og venter occipitalis) 258 M. pterygoideus medialis og lateralis 259 M. longus capitis og m. longus colli 260 Ansigtets mimiske muskler 261 Hovedets, halsens og ansigtets øvrige strukturer 270

6 – Pelvis og lår

275

Topografisk oversigt 276 Eksploration af hud og fascier 277 Pelvis og lårets knogler 278 Pelvis’ og lårets ossøse kendemærker 279 Hoftens ossøse kendemærker 281 Os sacrum og os coccygis 282 Femur 283 Identifikation af ossøse kendemærker 284 Pelvis’ og lårets muskler 296 Perineum og pelvis’ bund 300 Synergister – samarbejdende muskler 302 Quadriceps femoris-gruppen 306 Hasemusklerne 311 Mm. gluteales 315 Adduktorgruppen 319 M. tensor fasciae latae og tractus iliotibialis 324 M. sartorius 326 Senerne og knæets posteriore side 327 Hoftens lateralrotatorer 328 M. iliopsoas 332 Pelvis’ og lårets øvrige strukturer 336

7 – Underben & fod

Topografisk oversigt Eksploration af hud og fascier Knæets, underbenets og fodens knogler Tibia, fibula og patella Knæets og underbenets ossøse kendemærker Identifikation af ossøse kendemærker Anklens og fodens knogler og ossøse kendemærker Identifikation af ossøse kendemærker Underbenets og fodens muskler Synergister – samarbejdende muskler M. gastrocnemius og m. soleus M. plantaris M. popliteus M. peroneus longus og m. peroneus brevis Anklens og tæernes ekstensorer Anklens og tæernes fleksorer Fodens muskler Fodens øvrige muskler Knæets og underbenets øvrige strukturer Anklens og fodens øvrige strukturer

343

344 345 346 347 348 349 354 356 366 369 371 374 375 376 378 381 384 390 392 398

Appendiks 407

Oversigt over Triggerpunkter 408 Tilhæftningssteder for de mimiske ansigtsmuskler 465 Synergister – samarbejdende muskler 466 Ordforklaringer 470 Udtale og etymologi 472 Stikordsregister 476

VI | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 6

13-01-2017 23:58:54


Forord

Forord til den ­danske udgave

Vi må aldrig holde op med at udforske Og endemålet for al vor udforskning Vil være at ankomme til det sted, hvor vi begyndte Og for første gang kende stedet. T.S. Eliot, Fire kvartetter

J

eg mindes engang, jeg som splejset tiårig nappede mig i kødet under armhulen og ved et tilfælde fik fat i en muskel. Når jeg bevægede armen på en bestemt måde, blev lunsen hårdere og smuttede mod mine fingre. »Wow«, sagde jeg til mig selv, »jeg troede ikke, jeg havde nogen muskler!« Jeg fortalte mine forældre om min opdagelse, og de anbefalede mig at tjekke i leksikonet for at se, hvilken muskel jeg havde fundet. Jeg blev bare forvirret af de latinske navne, men i flere måneder viste jeg min enlige muskel til alle, jeg mødte. Jeg fortsatte med at være fascineret af kroppens forskellige dele, og hvordan de så ud til at arbejde sammen om at frembringe bevægelse, vejrtrækning, ja selve livet. Under min uddannelse til fysioterapeut fandt jeg ud af, at den mystiske muskel under min arm var m. latissimus dorsi. Snart lærte jeg at palpere andre muskler og de forskellige sener, knogler og andre væv, der findes rundt omkring i kroppen. Jeg blev også klar over vigtigheden af palpation til evaluering af vævene og for at kunne praktisere sikker og effektiv manuel terapi. Senere, som instruktør i bodywork og palpatorisk anatomi, stiftede jeg bekendtskab med mange bøger, som beskriver og illustrerer kroppens anatomi. Imidlertid fandt jeg ikke ret mange, som demonstrerede, hvordan man bærer sig ad med manuelt at lokalisere og eksplorere kroppens strukturer. Og det er lige, hvad Anatomisk guide til bevægeapparatet er beregnet til: at lære dig at kortlægge, blive fortrolig med og finde vej rundt i menneskekroppen. Som forberedelse til en hvilken som helst rejse er det en god idé at gøre sig fortrolig med det landskab, man agter at besøge. For alle sundhedsarbejdere er det af største vigtighed at have en grundig forståelse af kroppens strukturer, deres lokalisering og indbyrdes relationer. Men hvis du vil praktisere »håndfast«, manuel terapi, kan du ikke nøjes med en overfladisk selskabsrejse rundt i kroppen, hvor du betragter den på afstand og kun hører om dens forbløffende egenskaber. I stedet må du tage på en konkret og fysisk opdagelsesrejse gennem en geografi, som aldrig er helt den samme hos to forskellige individer. Du kommer til at smøge ærmerne op og bruge dine hænder og dine sanser til at lære om det mest udfordrende og fascinerende af alle landskaber — menneskekroppen. Derfor: Velkommen! Du skal til at begive dig ud på et livs rejse – med denne bog som din trofaste vejleder.

A

natomi er et stort emne og til tider tung viden at skulle tilegne sig. I starten kan det have karakter af uden­ adslære, og man tror aldrig, at man vil kunne huske så mange navne! Men efterhånden som man bliver bedre til anatomien, begynder der at tegne sig et mønster i de latinske termer. Ja, det giver faktisk mening. Når jeg underviser studerende på fysioterapeutuddannelsen, og de møder anatomi for første gang, kan jeg godt forstå, de synes, det er lidt uoverskueligt. Det syntes jeg også, at det var på medicinstudiet. En dag, hvor jeg underviste fysioterapeuterne, og vi kiggede på præparater og øvede muskelnavne, hev en af de studerende sin bog frem. En bog, jeg ikke havde set før. Den havde spiralryg, så den var nem at have liggende åben, og den var fuld af flotte og gennemførte illustrationer. Jeg var meget betaget af bogen og helt misundelig over, at jeg ikke selv havde haft sådan en bog, da jeg skulle lære anatomi. De studerende var også meget glade for den, for den gav et godt teoretisk indblik i bevægeapparatets anatomi og lærte dig samtidig at palpere og lokalisere de strukturer, du lærte navnene på. Der var kun ét problem med bogen: Den var på engelsk, og det var nomenklaturen også. Det gav en del forvirring omkring navnene, og de studerende havde svært ved at få de engelske betegnelser til at passe med de latinske, som bruges i Danmark. Derfor er der for mig at se et fantastisk potentiale i en dansk udgave af bogen, og her er den så, Anatomisk guide til bevægeapparatet. En bog, som vil gøre anatomien både nemmere, sjovere og mere håndgribelig. Jeg håber, den vil blive brugt flittigt på de sundhedsfaglige studier og af alle med interesse for bevægeapparatets anatomi og palpation. Jeg vil gerne takke Steen Elkjær Knudsen, der venligt har ydet assistance i forbindelse med anatomisk nomenklatur. Gitte Bjerg Fuusager

Andrew Biel

Anatomisk guide til bevægeapparatet | VII

Guide_BOG.indb 7

13-01-2017 23:58:54


Tak

D

en kreative proces er en lang og snoet vej, som ofte er overstrøet med store sten, mangler vejskilte og har talrige sideveje, som ender blindt. Heldigvis blev vejen banet for mig med skarpe macheter og kyndig hjælp fra de mange eksperter, som har været vejvisere og rejsepartnere. Det er altid en fornøjelse at arbejde sammen med en så engageret og talentfuld kunstner som Robin Dom. Hjertelig tak til Lyn Gregory for hendes opmuntring, tålmodighed og forslag. Jeg havde den store lykke at have et pragtfuldt supportteam til femte udgave: Stor tak til Jessica Xavier for hendes designkoncepter, Dana Ecklund for hans vedholdenhed og blik for detaljer, Melinda Helmick med det store overblik og de dygtige folk på Books of Discovery — Rhoni Hirst, Linda Lee, Jack Leapoldt, Kate D’Italia, Tim Herbert, Allison Lusby, Louisa McGarty, Rebecca Campbell og Julia McGarey. Særlig tak til Roger Williams for hans forrygende støtte til Robin. Tak til det hårdtarbejdende team hos Kromar Printing. Særlig tak til dr. Paul Ekman for hans indsigter og forslag angående ansigtets mimiske muskler. Også tak til Lisa Nelson og Pat Archer, som formulerede indlæringsmålene. Tak til Joan E. Ryan, Aaron Adams, Cara Barbee, Ashley Bechel, Natalie Glonka, Katy Klutznick, Miranda Legge, Christine Malles, Gene Martinez, Mindy Morton, Lori Olcott og Alicia Pouarz for korrekturlæsning og redaktionelle forslag. Modellerne og fotograferingen havde ikke været muligt uden hele det tålmodige personale ved Books of Discovery, Robert Baker, Charlie Chilson, Jason Glunt, Alex Gregory, Kennedy Hirst, Holadia, Johanna Kasten, Nathan Musselman, Shane Nicholsen, David Mason, Matt Samet, Steve Snyder og Jennifer Spinelli. Stor tak til følgende personer for deres ekspertise, research og opmuntring: Leon Chaitow, Sandy Fritz, Darlene Hertling, John White, Sharon Babcock, Cynthia Christy, Ann Ekes, Barb Frye, Daniel Gebo, Jim Holland, George C. Kent, Don Kelley, Lee Haines, Mary Marzke, Susan Parke, Annie Thoe, Jeannie Waschow og John Zurhourek. Også tak til Jamie Alagna, Adam Bailey, Jessica Basamanowicz, Nancy Benerofe, Alexis Brereton, Deb Brockman, Mary Bryan, Patrick Bufi, Sylvia Burns, Kendra Busby, Kirk

Butler, Elaine Calenda, Sean Castor, Thomas Crown, Kathryn Dean, Kathy Eike, Jessica Elliott, Jean Marie Fay, Vicky Fosie, Dawn Fosse, Joanne Fowler, Gaye Franklin, Joanna Gardner, Christina Goehrig, Steve Goldstein, Laura Goularte, Alyce ­Green-Davis, Chris Grauch, Leslie Grounds, Joanne Guidici, ­Petra Guyer, Nicholas Hammersley, Debra Harrison, Anne Hartshorn, Meghan Heath, Chad Herrin, Carrie Henderson, Llysa Holland, Ian Hubner, Melissa Iverson, Mary Lynn ­Jackson, Leslie Jowett, Diana Kincaid, Alison Kim, Erica King, Kimberly Kiriaki, Elinore Knutson, Beth Langston, Dave Lawrence, Andrew Litzky, Kate McConnell, Sean McDaniel, Becky Masters, Micheal Max, Audra Meador, Chris Meier, Sandy Merrell, Steve Miller, Elizabeth Milliken, Debra Nelli, Eric Newberg, Rama Newton, Sally Nurney, Dave Oder, Jillian Orton, Vicky Panzeri, Paula Pelletier, Anita Quinton, Dee Reeder, Coleen Renee, Obie Roe, Penny Rosen, Thea Satrom, Dawn Schmidt, Janice Schwartz, Sare Selko, Gerald Sexton, Joy Shaw, Penelope Thompson, Jaime Tousignant, Danny Tseng, Zdenka Vargas, Brian Weyand, Damon Williams, Ashley Wilson, Cynthia Wold, Tonya Yuricich og Pantelis Zafiriou. Femte udgave af Trail Guide to the Body er tilegnet Lyn, Grace og Elias. Andrew Biel

VIII | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 8

13-01-2017 23:58:54


Introduktion

Tips til rejsen

Sådan bruger du bogen  2 Nøgle 3 Tips til palpation  4 Lav en palpationsjournal  9 Strukturernes forskellige konsistens  10 Indlæringsmål 18

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 1

Guide_BOG.indb 1

13-01-2017 23:58:55


Introduktion

Sådan bruger du bogen Anatomisk guide til bevægeapparatet har syv kapitler, hvoraf de seks fokuserer på forskellige regioner i kroppen. Først beskrives de topografiske konturer, som kan ses på hudoverfladen, sammen med øvelser i eksploration af hud og fascier. Herefter følger knogler og ossøse kendemærker (bakker, dale og fremspring på knoglen). De ossøse kendemærker kan betragtes som »vejskilte«. De bruges som udgangspunkter til at lokalisere muskler og sener. Til sidst beskrives andre strukturer, så som ligamenter, nerver, arterier og lymfeknuder. Hvor det er muligt, er de ossøse kendemærker i en region kædet sammen til en rute (0.1). Disse ruter er beregnet til at hjælpe dig med at forstå sammenhængene mellem strukturer. Uden en sti at gå på ville du, den rejsende, hurtigt fare vild i en jungle af kød og knogler, uden at ane hvor du var på vej hen. Du og din rejsepartner vil få større fornøjelse og udbytte af turen, hvis I har en rute, der kan føre jer til bestemmelsesstedet.

Eftersom kroppe optræder i mange størrelser og former, vil det måske lyde urealistisk, at én anatomisk lærebog kunne omfatte dem alle sammen. Hvad nytter det at have et kort, hvis terrænet altid er forskelligt? Selvom hver persons topografi, form og proportioner er unik, er kroppens sammensætning og strukturer så godt som identiske hos alle individer. Forskellene er blot kvalitative; det er nemt at finde mange strukturer hos en slank person, og en større udfordring hvis personen har kraftige muskler eller store mængder fedtvæv (0.2). Anatomisk guide til bevægeapparatet er tilrettelagt med henblik på følgende scenario: Du følger med i teksten og palperer på en partner (ven eller klassekammerat), som ligger på en briks eller sidder på en stol. Hvis du er studerende, anbefales du at gå frem skridt for skridt, gentage forskellige metoder, når det er nødvendigt, og eksplorere kroppen undervejs. Hvis du er mere øvet, foretrækker du måske selv at vælge din rute.

c

a b

e

d 0.1 Rute mellem skulderens kendemærker

a Spina scapulae

De procedurer, der beskrives i Anatomisk guide til bevægeapparatet, er nænsomme, og de er sjældent ubehagelige, men det er alligevel bedst at øve på en person, som ikke har alvorlige helbredsproblemer. Din partner kan være iført tyndt, løstsiddende tøj, eller være nøgen med et lagen over sig for at gøre det lettere for dig at palpere. Sommetider vil din partner blive bedt om at ligge eller sidde passivt på bordet. På andre tidspunkter kan hun blive bedt om at bevæge en ekstremitet, bøje et led eller kontrahere en gruppe muskler. Disse bevægelser bør ske glat og ud fra tekstens specifikke instrukser, så du kan eksplorere regionen grundigt. Snak med din partner, inden du palperer, så vedkommende forstår sin rolle. Og gør det klart på forhånd, hvilke områder på kroppen du kunne tænke dig at palpere og eksplorere, så partneren ved, hvad han/hun kan forvente.

b Margo medialis c Angulus superior d Angulus inferior e Margo lateralis

Vi har alle sammen forskellige kropstyper …

… men selvom vi er formet forskelligt …

… har vi alle sammen de muskler, knogler og andre væv, der er beskrevet i ­­Anatomisk guide til bevægeapparatet.

0.2 Forskellige kropstyper

2 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 2

13-01-2017 23:58:55


Introduktion

Nøgle M. sternocleidomastoideus

Strukturens navn

Introduktion beskriver strukturens funktion, beliggenhed og relation til andre strukturer

En liste over musklens Funktion, Udspring, Tilhæftning og Innervation. De fremherskende spinalnerveniveauer er med fed.

U Illustrationen viser Udspring og T Tilhæftning

M. sternocleidomastoideus (SCM) befinder sig på halsens laterale og anteriore aspekter. Den har en stor bug med to hoveder: et fladt caput claviculare og et slankt caput sternale (5.33). De to hoveder forenes og er bag øret på processus mastoideus. A. carotis løber profundt og medialt for SCM; v. jugularis externa ligger superficielt for den.

5.33

F Unilateralt:

Lateralflekterer hoved og hals til samme side Roterer hoved og hals til modsatte side Bilateralt: Flekterer halsen Medvirker ved inhalation

T

U Caput sternale: Toppen af manubrium

Caput claviculare: Mediale 1/3 af clavicula

U

T Processus mastoideus ossis temporale, linea

5.34

nuchalis superior ossis occipitalis, laterale del

I N. accessorius (XI), C2, 3 Trinvise instrukser i palpation af en struktur

»Tjek det«-spørgsmål vil bekræfte, at du er det rigtige sted. Du bliver måske spurgt om din placering i relation til en nærliggende struktur, eller du eller din partner bliver bedt om at gøre en bevægelse. Hvis ikke andet er nævnt, bør svarene på disse spørgsmål være »Ja!« Alternative palpationsruter

1. Stå ved hovedenden, med partner i rygleje. Find processus mastoideus ossis temporale, mediale ende af clavicula og det øverste af sternum. 2. Træk en linje mellem disse kendemærker for at markere beliggenheden af SCM. Bemærk hvordan de to SCM'er danner et »V« på halsens forside. 3. Bed din partner om at løfte hovedet en anelse fra bordet, mens du palperer SCM. Den vil som oftest træde synligt frem (5.35).

5.35 Partner i rygleje

Hej!

Når din partner slapper af, kan du få fat i SCM mellem fingrene og følge dens omrids?

Kig efter hr. Benrad, som kommer med advarsler, råd og nyttige tips

Kig efter de små gule bokse, som viser din og din partners position.

Tjek boksene med palpationstips, sammenlignende anatomi og andre kuriositeter.

De teknikker, der beskrives i Anatomisk guide til bevæge­ apparatet, bør betragtes som nyttige vejvisere. Når du lærer at palpere, er det bedst at følge de specifikke instrukser. Når du har lokaliseret en struktur, anbefales det, at du tilpasser og eksplorerer andre metoder for at finde frem til det, der fungerer bedst for dig. Hvor det er muligt, er der anført en alternativ metode til at lokalisere en struktur. Som på alle andre rejser af betydning kan det ofte føre til herlige opdagelser, hvis du tager afstikkere fra ruten, så det må du endelig gøre.

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 3

Guide_BOG.indb 3

13-01-2017 23:58:57


Introduktion

Tips til palpation Palpation betyder »at undersøge eller eksplorere ved berøring (af et organ eller et område i kroppen), som regel med diagnostisk formål«. Det er en kunst og en færdighed, som involverer 1) at lokalisere en struktur, 2) være opmærksom på dens karakteristika og 3) vurdere dens tilstand eller kvalitet, så du kan afgøre, hvordan den skal behandles. De første to aspekter af palpation — at lokalisere kroppens strukturer og være opmærksom på dem — kræver et grundigt

kendskab til funktionel anatomi og erfaring gennem velover­ vejet, konkret øvelse. Dette er fokuspunktet for Anatomisk guide til bevægeapparatet. Vurdering — det tredje aspekt af palpation — er et omfattende emne, som kræver en bog for sig. Palpation omfatter alle sanser og kræver sensitive hænder og fingre, åbne øjne, lyttende ører, rolig vejrtrækning og et roligt sind. Sørg for at medbringe alle dine sanseredskaber, når du eksplorerer kroppens landskab.

Kontakt

0.3 Øverste hånd fast, nederste hånd blød

0.4 Brug tommelfingrene til at eksplorere håndleddets små carpalknogler

Lad dine hænder og fingre være modtagelige og sensitive. Med afslappede, tålmodige hænder er det lettere for dig at opnå bevidsthed om kroppens konturer, temperatur og ­strukturer. For at få større stabilitet og sensitivitet kan du prøve at lægge én hånd oven på den anden og bruge den øverste til at udvirke det nødvendige pres, mens den nederste hånd er afslappet (0.3). Hermed kan den nederste hånd være modtagende, mens den øverste styrer bevægelse og dybde. Mindre strukturer kan lokaliseres med en eller to fingerspidser (0.4). Større strukturer palperes bedst med hele hånden. Ved fuld håndkontakt kan du følge og forme alle sider og kanter, hvilket er med til at definere en regions eller strukturs samlede form og give dig en større forståelse af de indbyrdes relationer mellem strukturer (0.5). Når du palperer, kan det være en idé lejlighedsvis at lukke øjnene (0.6) for at skærpe opmærksomheden.

0.5 Brug hele hånden til at palpere pelvis og os sacrum

4 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 4

13-01-2017 23:58:57


Introduktion

Hårdt versus klogt arbejde

Ofte, når du har travlt med at prøve at lokalisere noget (det kan være en muskel eller vores bilnøgler), søger du så ihærdigt, at det går ud over den mentale og fysiske opmærksomhed. Du bliver frustreret, vejrtrækningen bliver hæmmet, og dine hænder ender med at blive ufølsomme. Du begynder at arbejde hårdt. Men i stedet for at arbejde hårdt kan du arbejde klogt ved at læse informationen om strukturen, inden du palperer. Og mens du palperer, kan du visualisere det, du prøver på at finde, og med ord fortælle din partner, hvad du mærker. Arbejd klogt ved først at lokalisere den struktur, du vil palpere, på din egen krop, inden du begynder at palpere den på din partner. Selvpalpation vil give dig en bedre kinæstetisk forståelse af det, du søger på din partner. Og læs informationen højt. Det bedrer din forståelse, når du hører teksten samtidig med, at du læser den, og informationen hænger bedre fast. Og slutteligt må du være tålmodig med din læreproces. Giv dig selv lov til at »gå den forkerte vej og fare vild« på kroppen. Du vil sandsynligvis være tæt på det, du søger. Når du lader sanserne genkende rutemærkerne på kroppen, vil du nå derhen, hvor du ønsker.

0.6 Eksploration med lukkede øjne

Hunde, katte, heste og andre dyr giver glimrende muligheder for at sammenligne muskel- og skeletanatomi ved hjælp af palpation. Næste gang du nusser naboens kat, kan du f.eks. bruge et øjeblik på at lokalisere dens scapula. Sammenlign scapulas form, placering og omgivende væv med tilsvarende hos et menneske eller en hund. De anatomiske forskelle vil måske overraske dig, men lighederne vil forbløffe dig.

Lidt er mere

Når du begynder at udforske kroppen, er det måske ikke så nemt at finde tingene, som du kunne ønske dig. En almindelig reaktion er at trykke hårdere og dybere med hænder og fingre; men i stedet for at presse ind i musklerne og det øvrige væv kan du prøve at invitere vævene ind i dine hænder. Blid kontakt gør dine hænder sensitive; hvis du er for hårdhændet, bliver fingrene mere følelsesløse, og det kan blive en ubehagelig oplevelse for din partner (0.7). Selv dybtliggende strukturer palperes bedst med et mildt pres. Paradoksalt nok skal din berøring være langsommere og blidere, jo dybere du kommer ind i kroppen. I sidste ende er palpation af kroppens forskellige niveauer ikke et spørgsmål om pres, men om intention. Hvis du har en klar intention, når du søger de forskellige strukturer, bliver rejsen lettere og mere ubesværet.

Jeg kan ikke mærke det . . .

Av . . . det kan jeg!

0.7 Det er bedst med en nænsom hånd

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 5

Guide_BOG.indb 5

13-01-2017 23:58:58


Introduktion

»Rulle« og »spille«

Når du skal finde omridset af en knogle, kan du prøve at rulle fingrene over dens overflade i stedet for på langs, som når man tjekker om en kniv er skarp ved at lade en finger glide på tværs af æggen. Gør det samme med muskelfibre, som når du spiller guitar. Denne metode vil hjælpe dig med at vurdere musklens fiberretning og spænding (0.8).

Her er en enkel øvelse, som kan træne din taktile sensitivitet og dine palpationsfærdigheder. Du skal bruge en telefonbog eller anden lignende bog og et menneskehår. Læg håret i telefonbogen, og læg en enkelt side over. Luk øjnene, og palper gennem siden for at

0.8 »Spil« med tommelfingeren over m. brachioradialis' fibre

lokalisere håret. Når du finder håret, flytter du det lidt og lægger endnu en side over. Fortsæt med at lægge side over, indtil du ikke længere kan finde håret. Hvor mange sider kan du palpere igennem? Fem? Ti? Femten?

Bevægelse og ro

0.9 Forfra. Følg omridset af processus coracoideus scapulae med tommelfingeren

Hvis du skulle sammenligne avisens struktur med et stykke sandpapir, ville du ganske naturligt bevæge fingerspidserne over deres overflader. Modsat, når du lægger hånden på en vordende mors abdomen i håb om at mærke barnet bevæge sig, holder du helt naturligt hånden ubevægelig og i ro. Tilsvarende, når du ønsker at bestemme en muskels fiberretning eller omridset af en knogle, bevæger du hænderne over dens overflade (0.9). Men når du ønsker at mærke en muskels kontraktion eller en knogles bevægelse, holder du hånden i ro og følger bevægelsen. Kort sagt: hvis den struktur du palperer, er stationær, bevæger du hånden over den; hvis den bevæger sig, holder du hånden i ro.

6 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 6

13-01-2017 23:58:59


Introduktion

Bevægelse som hjælp ved palpation

Hele vejen gennem bogen vil du blive bedt om at udvirke specifikke bevægelser på partnerens krop, med eller uden personens hjælp. Med disse bevægelser kan du verificere strukturernes beliggenhed og bemærke de ændringer, der måtte ske i vævene som følge af bevægelsen.

0.10 Aktiv fleksion og ekstension af albuen

0.11 Passiv fleksion og ekstension af skulderen

Passiv bevægelse er det modsatte af aktiv bevægelse: Din partner slapper af, mens du bevæger hans krop. For eksempel, når der i teksten står: »Abducer og adducer skulderen passivt«, bevæger du din partners arm, mens han er passiv og lader bevægelsen ske (0.11).

Ved aktiv bevægelse er det din partner, der gør arbejdet. Han bevæger aktivt kroppen, mens du palperer eller observerer bevægelsen. Eksempelvis kan der stå i teksten: »Bed din partner om langsomt at flektere albuen, mens du palperer hans m. biceps brachii«. Alle din partners aktive bevægelser bør ske langsomt og glidende — det er svært at følge forandringerne i vævene ved hurtige, rykvise bevægelser. Sommetider bliver du instrueret i at bede din partner kontrahere en muskel og derefter slappe af. For eksempel: »Mærk underarmens fleksorer ved at lægge hånden på din partners underarm og bede ham skiftevis flektere håndleddet og slappe af«. Variationsaspektet ved denne teknik vil ikke blot hjælpe dig med at lokalisere muskler og sener, men vil også give dig mulighed for at mærke forskellen mellem kontraheret og afslappet væv.

En voksen har over 600.000 sensoriske receptorer i huden — flere nerveender end i nogen anden del af kroppen. Fingerspidserne er blandt de mest sensitive områder, med op mod 8.000 nerveender pr. cm2. Fingerspidserne er så sensitive, at en enkelt berøringssensor kan registrere et pres på under 0,02 gram — svarende til en almindelig stueflues vægt.

0.12 Fleksion af albuen mod modstand

Bevægelse mod modstand kræver noget af jer begge to: Din partner forsøger at udføre en bevægelse, mens du yder nænsom modstand. For eksempel: »For at mærke albuens fleksorer kontrahere beder du din partner om at flektere albuen mod din modstand« (0.12). Din partner møder blid modstand fra din hånd, og der vil ikke ske nogen bevægelse af hans albue. I denne bog bruges bevægelser mod modstand til at skelne og sammenligne forskellige muskelbuges og seners længde, form og omrids.

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 7

Guide_BOG.indb 7

13-01-2017 23:58:59


Introduktion

Leonardo da Vinci (1452-1519), som i hemmelighed dissekerede lig om natten, var den første, der afbildede sine anatomiske fund. Hans anatomiske illustrationer, over 750 tegninger, er ikke blot detaljerede og præcise, de viser også mange af de strukturelle varia­ tioner, som kan ses ved sammenligning af kroppe.

De afvigelser, der ses på tegningerne, skyldtes ikke, at kunstneren Leonardo overtrumfede videnskabsmanden Leonardo; han var et ægte renæssance­ menneske, så der kan ikke være nogen tvivl om, at han tegnede nøjagtigt det, han så i kadaverne. Menneskekroppens strukturer følger ikke altid den anatomiske standardmodel.

Extensor hallucis longus-senen

Der er fundet strukturelle forskelligheder i snart sagt alle kroppens muskler, knogler, store blodkar og organer. Det vil hjælpe dig med at undgå forvirring og mulig frustration, hvis du gør dig klart, at bogen ikke altid stemmer overens med en specifik krops geografi.

Er du i tvivl, så spørg kroppen

Mens du palperer, kan det ske, at du bliver forvirret eller kommer i tvivl om kroppens strukturer og deres beliggenhed. Når du er i tvivl, så spørg den krop, du palperer. Eksempelvis kan du tænke: »Hvad er det for en tynd sene, jeg kan se langs fodryggen?« (0.13) Det bedste råd ville være at følge den i begge retninger og se, hvor den fører dig hen. Hvis den løber fra storetåen til anklen og bliver stram, når tåen ekstenderes, er det extensor hallucis longus-senen (s. 378). Husk altid, at du aldrig er alene: Kroppen er parat til at hjælpe dig. Alle de strukturer, der beskrives i Anatomisk guide til bevægeapparatet med deres latinske eller græske navne, unikke former og til tider skjulte positioner, findes i dig, din partner og dine patienter. Disse strukturer har været der i årevis og ventet på, at du skulle opdage dem. Du kan trygt gå i gang med at lokalisere dem.

0.13 Eksploration af en superficiel sene på fodens dorsale overflade

Tre palpationsprincipper 1) Gå frem i langsomt tempo. Hastværk vil blot forstyrre fornemmelserne. 2) Undgå at bruge unødigt pres. Du får rent faktisk mere ud af mindre. 3) Fokuser din bevidsthed på det, du mærker. Med andre ord, vær nærværende. Du kan også træne dine palpationsfærdigheder på dig selv når som helst. Ja, du vil måske få nogle undrende blikke, men dagligdagens rutiner som at stå i kø eller køre med bussen er glimrende lejligheder til at eksplorere den eftergivelige hud, de små knogler og de senede muskler på dine underarme og hænder.

8 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 8

13-01-2017 23:59:00


Kan du huske den første film, du nogensinde har set? Eller den første bid af det, som snart skulle blive din livret? Disse oplevelser gjorde sandsynligvis et varigt indtryk. Du kan måske huske detaljer fra senere film eller senere lejligheder, hvor du nød den lækre ret, men med tiden er erindringerne og fornemmelserne fra disse sekundære oplevelser nok aftaget. At lære at palpere er ikke anderledes. Vores første håndgribelige oplevelser kan kaste lange skygger over senere situationer. Eksempelvis kan det være skelsættende at udforske m. deltoideus, dens form, hårdhed og fibre for første gang. Men efterhånden som du bliver mere fortrolig med musklen og mindre overrasket over den, vil senere oplevelser ikke gøre samme indtryk. Den træning og de gentagelser, der er forbundet med at lære nye færdigheder, som kampsport, dans eller palpation, kræver konstant nærvær i både sind og krop. Rejsen er vanskelig — men den er uvurdérlig, og udbyttet kan gøres større ved at skrive en palpationsjournal. Ligesom en personlig dagbog er din journal en beretning om dine løbende, konkrete erfaringer. Du kunne gemme beretningerne i dit hoved, men det er betydelig mere effektivt at nedskrive dem i en lille notesbog eller på din computer. Indledningsvis vil dine journalnotater måske være brede og vagt definerede. »Deltoideus var spændt«. »Hasemusklerne føltes nærmest som reb«. Efterhånden som dit palpations­

Palpation af flere forskellige kroppe efter hinanden kan give særlig værdifulde erfaringer. Dette kan nemt gøres med en »runddans«, hvor du og andre på skift palperer en række personer. Undervisningssituationer (illustrationen), studiesessioner med

instinkt udvikler sig, og du bliver mere opmærksom på kroppens nuancer, vil du blive bedre til at sætte ord på dine fund. »Jeg var i stand til at skubbe den øvre thoraxfaschie kaudalt, men ikke lateralt«. »Venstre tractus iliotibialis var ikke til at skelne fra m. vastus lateralis. Hypertoniciteten var otte på en skala fra ét til ti«. Din notesbog kan også indeholde indtryk, idéer, spørgsmål og særlige observationer. For eksempel: »I denne uge palperede jeg en række forskellige gastrocnemiusmuskler og bemærkede, at fire af dem var særlig ømme og havde nedsat bevægelighed. Er det almindeligt, eller var det bare et sammentræf?« Eller: »67årig mand: Hasemusklernes superficielle fascie føltes som bobleplast. Jeg har bemærket det samme hos to andre ældre«. Journalskrivning er selvsagt en »hovedbaseret« aktivitet, og palpation er mest effektiv, når det er forbundet med hænder, hjerte og mave. Måske har du lyst til helt at undlade at bruge ord og i stedet tegne dine erfaringer med farvede filtpenne, eller du kan indtale dine fund på en lommediktafon. Det bedste er, at der ikke findes rigtige eller forkerte svar. Med tiden, om så det er tyve eller tohundrede individer, du har udforsket, vil din journal blive fyldt med dine tanker og fund. Din palpationsjournal er dermed blevet til noget mere — erindringer, du kan gennemlæse for at reflektere over alle dine oplevelser.

Introduktion

Lav en palpationsjournal

venner og sågar sociale sammenkomster byder på muligheder for runddans. Nøglen til en produktiv runddans består i at være bevidst om de ligheder og forskelligheder, du mærker fra den ene person til den næste.

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 9

Guide_BOG.indb 9

13-01-2017 23:59:01


Introduktion

Strukturernes forskellige konsistens

Epidermis

Dermis

M. arrector pili

Svedkirtel

Hårfollikel

Blodkar

0.14 Tværsnit af huden. Hvis du ikke bryder dig om den hud du har, skal du blot vente en måned. Et voksent menneske afstøder i gennemsnit 600.000 hudpartikler i timen, hvilket bliver til trekvart kg hud om året. Alt i alt bliver øverste hudlag udskiftet på ca. 27 dage, svarende til ca. 1.000 nye huder på et helt liv.

Du og hr. Benrad De fleste anatomilokaler er hjemsøgt af et menneskeskelet. Det hænger fra en krog eller står i et stativ og er sandsynligvis af plastic, eftersom rigtige skeletter er svære at grave op nu til dags (det var sådan man jævnligt fik fat på dem i anatomiens skandaløse fortid). Men uanset om det er ægte eller ej, må du ikke forpasse muligheden for at studere et skelet med øjne og hænder. Hvorfor? Fordi palpation i meget høj grad er et spørgsmål om visualisering. Slå til, hver gang du har mulighed for at tilbringe lidt kvalitetstid med hr. Benrad. Når du har inspiceret dets pelvis og andre karakteristika, vil du måske opdage at hr. Benrad i virkeligheden er fru Benrad!

Dette afsnit skal hjælpe dig med at identificere og sammenligne de fysiske kendetegn ved de forskellige strukturer og væv i kroppen. En forståelse af strukturernes forskellige konsistens vil hjælpe dig med at afgøre, hvilke teknikker der skal bruges på en bestemt del af kroppen, når du praktiserer manuel terapi. Her følger beskrivelser af forskellige strukturer i deres »normale«, sunde tilstand. Vævets grundlæggende strukturelle sammensætning vil være den samme hos alle, men et vævs specifikke kvalitet eller »føling« vil naturligvis være lige så unik som det individ, du palperer. Eksempelvis kan en langdistanceløber have muskelvæv i solide, kraftige bånd, mens musklerne hos en person, som lever et stille­ siddende liv, føles helt anderledes. Selvom muskelvævet føles anderledes, er konstruktionen og sammensætningen den samme.

Huden

Ofte betragtes huden blot som kroppens »betræk«, men i virkeligheden er den kroppens største organ (0.14). Hos en voksen mand kan huden udgøre et overfladeareal på 1,7 m2 og veje næsten ti procent af den samlede kropsvægt. ­Hudens gennemsnitlige tykkelse er ca. 1,3 mm; øjenlågene har den tyndeste hud, mindre end 0,05 mm. Huden er intimt forbundet med de superficielle fascier og dybere væv, og dens konsistens, tykkelse og fleksibilitet veksler forskellige steder i kroppen.

Du kan f.eks. palpere huden på din håndryg. Bemærk dens tynde, fine og eftergivelige kvalitet. Vend derefter hånden og eksplorer den palmare overflade. Her er huden tykkere og mere sej.

Knogler

Knogler og ossøse kendemærker (bakker, dale og buler på knoglernes overflader) er nemme at skelne fra andre væv, fordi de er solide at føle på. Ved bevægelse flytter knoglerne sig naturligvis sammen med de omgivende strukturer. Undertiden kan andre strukturer føles som knogle; for eksempel, når en muskel kontraherer mod modstand, bliver dens bug og sener meget hårde. Også ligamenter kan føles meget solide. Knoglernes og de ossøse kendemærkers form og rigiditet er konstante, til forskel fra muskler som kan gå fra blød til hård tilstand og tilbage igen.

10 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 10

13-01-2017 23:59:01


Skeletmuskulatur, det viljestyrede kontraktile væv, som bevæger skelettet, består af muskelceller (fibre), lag af bindevæv (fascier) og talrige nerver og blodkar. En muskels infrastruktur svarer til en appelsin: En bred fascie omgiver hele frugten, dybere fascielag inddeler appel­ sinen i »både« (de dele du spiser, når appelsinen er skrællet), og endelig er der et tyndt lag væv omkring hver enkelt, ­ganske lille »dråbe« frugt (0.15). Hvis vi overfører analogien til en muskel, er hele »muskelbugen« omgivet af et lag fascie (epimysium), et dybere lag

(perimysium) samler de lange muskelfibre i bundter, og hver mikroskopisk muskelfiber er omgivet af fascie (0.16). Men til forskel fra appelsinen samles en muskels bindevævslag i musklens to ender, hvor de danner en stærk sene. Senen forbinder musklen med en knogle. Muskelvæv har tre specifikke fysiske karakteristika, som er med til at skelne det fra andre vævstyper. For det første har muskelvæv en stribet konsistens — som en planke af uslebet træ. Hermed adskiller det sig fra sener, som føles mere glatte. En muskelbugs fibrøse kvalitet dannes af muskelfibre i bundter, som forløber i en bestemt retning.

Introduktion

Muskler

Muskelfibre

Endomysium omkring de individuelle muskelfibre

0.15 En appelsin skrælles. “Fascielagene” er markeret

Blodkar

Perimysium omkring hver fascicula (fiberbundt)

Epimysium (profund fascie) omkring hele muskelbugen

Neurovasculært bundt

Sene

Periost

Knogle

0.16 Tværsnit af en typisk skeletmuskel

For at en specifik bevægelse kan finde sted, skal musklerne spille bestemte roller. En muskel (eller muskelgruppe), som udfører en bevægelse, kaldes en agonist, mens en muskel, der støtter agonisten, kaldes en synergist. En muskel, som virker modsat agonisten, kaldes en antagonist. Det vil sige, at

når du dorsalflekterer anklen (s. 31), er agonisten m. tibialis anterior. Den støttes i denne bevægelse af to synergister, m. extensor digitorum longus og m. extensor hallucis longus (s. 378). Rollen som antagonister til m. tibialis anterior spilles af m. gastrocnemius og m. soleus (s. 371). Modsat, når du plantarflekterer

anklen, er rollerne byttet om: nu er det m. gastrocnemius og m. soleus, der er agonister, synergisterne er anklens øvrige plantarfleksorer, og antagonisterne er m. tibialis anterior, m. extensor digitorum longus og m. extensor hallucis longus.

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 11

Guide_BOG.indb 11

13-01-2017 23:59:01


Introduktion

For det andet kan muskelfibrenes retning bruges til at identificere den specifikke muskel, du palperer. Alt efter musklens form og design (se nedenstående boks) kan dens fiberretning være parallel, konvergent eller diagonal. Eksempelvis har m. erector spinae (s. 196) vertikale fibre, som løber parallelt med columna. Ved at bestemme fiberretningen kan du lettere skelne m. erector spinae fra de øvrige rygmuskler med skråtforløbende eller horisontale fibre. Slutteligt har muskelvæv den unikke egenskab, at det kan være i kontraheret eller afslappet tilstand. Når en muskel er afslappet, føles den ofte blød og eftergivelig; når den er kontraheret, er den fast og solid. Når spændingen i muskelvæv forandres, sker der også ændringer i omgivende væv som sener og fascier, som bliver stramme eller slappe. Hvordan kan du palpere en muskel, som ligger profundt M. biceps brachii M. deltoideus

for en superficiel, overliggende muskel? Nogle steder på kroppen er det muligt at skubbe den overliggende muskel til side. Andre steder kan du langsomt presse fingerspidserne gennem den superficielle muskel ind i de dybere væv, idet du bruger de forskellige konsistenser og fiberretninger som vejledere. Det svarer til at palpere gennem din sweater, din skjorte og din hud for at mærke en muskel i din arm. Opdag muskelvævets tre kendetegn ved at palpere din m. biceps brachii — musklen på overarmens forside (0.7). Hold armen afslappet, og mærk efter biceps’ fibre. Bemærk, hvordan dens fiberretning løber distalt (ned ad armen). ­Derefter kontraherer du biceps og slapper af, mens du mærker musklen stramme sig til en solid masse og derefter slappe af til en blød masse. Venter m. bicipitis brachii

M. triceps brachii

Humerus

0.17 Palpation af bugen af din m. biceps brachii-muskel, og et forstørret tværsnit (højre)

Muskelbuge kan have forskellige former og sammensætninger. Parallelle muskler består, som navnet antyder, af lange muskel­fingre der løber parallelt med musklens længderetning. Pennate muskler har kortere fibre, som løber på skrå i forhold til deres sene.

Fem typer parallelle muskler

Triangulær (m. trapezius, s. 68) Flad (m. frontalis, s. 258)

Fusiform (m. brachialis, s. 132)

Bånd (m. sartorius, s. 326) Sphincter (m. orbicularis oculi, s. 268)

Tre typer pennate muskler

Unipennat (m. tibialis posterior, s. 381) Bipennat (mm. lumbricales, s. 157)

Multipennat (m. deltoideus, s. 67)

12 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 12

13-01-2017 23:59:02


Sener forbinder muskler med knogler. Eller mere præcist, de forbinder muskler med periost — det bindevævslag, der omgiver knoglen (s. 11). Sener består af fast bindevæv samlet i bundter af parallelle collagenfibre. Hver ende af en muskel har en eller flere sener. Sener optræder i forskellige former og størrelser. Nogle er korte og brede, som hos m. gluteus maximus på bagdelen. Andre er lange og tynde, som de »senekabler«, der løber gennem håndleddet. En bred, flad sene kaldes en aponeurose. Et eksempel er galea aponeurotica (s. 262), som dækker det øverste af kraniet. Alle sener føles glatte, faste og nærmest seje, uanset deres form. Lokaliser den distale biceps brachii-sene ved at holde din albue i flekteret position (0.18). Begynd med at lokalisere biceps’ muskelbug, og følg den distalt mod indersiden af albuen. Efterhånden vil muskelbugen blive mere slank, og på indersiden af albuebøjningen bliver den til en glat, tynd sene. Den vil måske føles som et stramt stykke kabel. Eksplorer på begge sider af denne sene.

Ligamenter

Ligamenter danner forbindelser mellem knogler ved et led. Deres opgave består i at styrke og stabilisere leddene. Ligesom sener består ligamenter af fast bindevæv. Men til forskel fra senens parallelt arrangerede fibre er et ligaments fibre mere uregelmæssigt sammensat. Ligamenternes konstruktion og længde varierer. Mange krydser slet og ret et led og forener sig med den dybereliggende ledkapsel, som anklens ligamentum deltoideum (0.19). Andre spænder over en distance, som indeholder flere knogler, som ryggens ligamentum supraspinale. Ligamenter føles ofte faste og stramme, og undertiden er det muligt at palpere deres fiberretning. Hvis du ønsker at skelne en sene fra et ligament, eksplorerer du dens tilhæftninger og variable tension. En sene forbinder en muskelbug med en knogle, mens et ligament forbinder en knogle med en anden knogle. En sene bliver stram eller slap, alt efter om den bliver forkortet eller forlænget, eller om dens muskelbug er kontraheret. Et ligament er stramt i alle bevægelser og alle grader af kontraktion.

Introduktion

Sener

M. brachialis M. biceps brachii M. deltoideus

Biceps brachii-senen Humerus

M. triceps brachii

0.18 Palpation af m. biceps brachii’s distale sene, og forstørret tværsnit (højre)

Ligamentum deltoideum 0.19 Mediale side af højre fod, med anklens og fodens ligamenter

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 13

Guide_BOG.indb 13

13-01-2017 23:59:02


Introduktion

Fascier

I lighed med sener og ligamenter består fascier af fast bindevæv. De er sammenhængende, fibrøse membraner, beliggende under huden og omkring muskler og organer. Dette fasciesystem danner en tredimensionel matrix af bindevæv, som strækker sig gennem kroppen fra hoved til tå. Der er to typer fascier: superficielle og profunde. Super­ ficielle fascier befinder sig umiddelbart under huden og dækker hele kroppen. Selvom de ofte betragtes som en tynd plade, er superficielle fascier reelt et tredimensionelt lag, som indeholder fedtvæv, nerver, blodkar, lymfekar og bindevæv (0.20). Den superficielle fascies tykkelse veksler fra meget tynd (på håndryggen) til ret tyk (fodsålen).

Profunde fascier har en mere kompleks sammensætning. De omgiver muskelbuge, som de holder sammen og inddeler i funktionelle grupper. De udfylder også rummene mellem muskler, og som de superficielle fascier indeholder de blodkar og nerver. Dele af de profunde fascier trænger ind i muskelbugen og omgiver hver enkelt lillebitte muskelfiber. Fordi fasciesystemet er allevegne, kræver det en erfaren, sensitiv hånd at palpere det præcist. På næste side finder du tre enkle øvelser, som kan hjælpe dig med at få en grundlæggende fornemmelse af fascierne og deres relationer til andre strukturer.

Profunde fascier

Muskelvæv

Knogle

Periost

Membrana interossea

Profund fascie

Adipøst væv (fedtvæv)

Superficiel fascie

Hud

0.20 Tværsnit af underarmen med placeringen af knogler, muskler og fascier

14 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 14

13-01-2017 23:59:03


Løft op i huden på din håndryg (0.21). Bemærk, hvordan huden ikke løftes helt (som når du trækker stoffet i en løs skjorte væk fra kroppen). Det skyldes, at fascien holder huden nede. Prøv det samme på knæet og forskellige andre dele af din krop, og bemærk, hvordan det nogle steder er lettere at løfte huden og fascierne, mens det andre steder er sværere (0.22).

Her er en øvelse, som demonstrerer fasciernes allestedsnærværende og alligevel fantomagtige natur. Lad din partner tage en latexhandske på hånden og en tyk vinterhandske ovenpå. Hvis du eksplorerer din partners hånd, vil du omgående mærke vinterhandskens konsistens og tykkelse og håndens og fingrenes generelle form. Men latexhandsken (som repræsenterer fascien) er måske noget sværere at mærke.

Introduktion

Eksplorer dine fascier

0.21, 0.22 Eksploration af fascien på håndryggen (venstre) og på knæet (højre)

Denne øvelse er beregnet på at give dig en fornemmelse af fascielagets kontinuitet i hele kroppen, og hvordan én del af den kan blive påvirket, når du trækker i en anden del. Tegn et lille »X« på din underarm. Sæt fingerspidserne ca. seks cm fra X’et. Med et let pres med fingerspidserne flytter du langsomt armens hud i forskellige retninger fra mærket (0.23). Bemærk, hvordan X’et let reagerer og strækker sig, når du trækker i en bestemt retning, men er mindre bevægeligt, når du trækker i en anden retning. Fortsæt med at sætte fingrene længere væk fra X’et, så du til sidst trækker i huden på hånden.

0.23 Eksploration af den superficielle fascie med et “X” tegnet på underarmen

Retinaculum

Et retinaculum er en struktur, der holder et organ eller et væv på plads. I relation til musklernes bindevæv er et retinaculum en tværgående fortykkelse af den dybe fascie, som holder sener fast et bestemt sted eller i en bestemt position. Eksempelvis virker anklens retinacula stabiliserende på de sener, som løber over anklens kurvatur (0.24). De fleste retinacula er superficielle og tilgængelige. Et retinaculum kan skelnes fra dets dybereliggende sener ved sin anderledes fiberretning. Et retinaculum har tværgående fibre, som løber vinkelret på de dybere sener.

0.24 Anklens retinacula

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 15

Guide_BOG.indb 15

13-01-2017 23:59:04


Introduktion

Arterier og vener

Arterier og vener har tydelige karakteristika, du kan palpere. Du kan f.eks. mærke hjertets puls, når du trykker på en arterie, men ikke på en vene. Arterier ligger ofte på den beskyttede side af en ekstremitet, begravet i muskulaturen. Nogle vener kan palperes superficielt og er klart synlige på dorsal­ siden af hænderne og fødderne. At lokalisere en arterie er ikke blot nødvendigt for at bestemme pulsen, men også vigtigt ved palpation af andre strukturer. Når du f.eks. palperer m. sternocleidomastoideus på halsen, er det yderst vigtigt, at du er klar over beliggenheden af a. carotis (s. 271), det store blodkar som forsyner hoved og hals, så du undgår at presse på den. Hvis en arterie aflukkes i længere tid under palpation, vil den distale del af ekstremiteten begynde at prikke eller blive følelsesløs.

Bursae

En bursa er en lille, væskefyldt sæk, som reducerer friktionen mellem to strukturer (0.26). De fleste af kroppens 600 bursae ligger omkring leddene og polstrer hud, sener, ligamenter, muskler eller organer mod knoglernes hårde overflade. De findes også mellem to muskler, to sener, en sene og et ligament eller en muskel og et ligament. Bursitis, inflammation i en bursa, er en hyppig lidelse, som ledsages af ømhed i området og krepitation (knasende, knitrende lyde) i leddet. Ved inflammation er superficielle bursae lette at palpere og undertiden synlige. Men i deres normale tilstand kan bursae som regel ikke palperes.

Lad din arm hænge ned langs siden i et minut, så blodet fylder håndens og underarmens superficielle vener. Venerne vil svulme op på grund af det øgede tryk og blive synlige. For at få mere dramatiske resultater kan du klemme lidt om underarmen med din modsatte hånd eller lægge en staseslange (0.25).

Femur

Patella

Tibia 0.25 Underarmens vener gøres synlige ved hjælp af en staseslange

0.26 Sagittalsnit af knæet. Nogle af knæets bursae er markeret med rødt

William Harvey (1578-1657), som ofte regnes for den første eksperimenterende videnskabsmand, opdagede, at blodet strømmer i kredsløb rundt i kroppen. Udover at beskrive det kardiovaskulære system forklarede han, hvordan vener er udstyret med klapper, som forhindrer blodet i at flyde baglæns mellem hjertets slag. For at bevise sin teori lagde Harvey stase om en assistents arm og lod

blodet samle sig i de distale vener. Langs venernes forløb observerede han små hævelser, som han mente var klapper. Harvey trykkede på en klap og pressede blodet ud gennem venen til den næste klap. Mens han holdt fingeren på den distale klap, forhindrede den proksimale klap blodet i at strømme baglæns, og venen vedblev at være tom.

16 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 16

13-01-2017 23:59:04


Nervebaner er rørformede, bevægelige og ømme ved kompression (0.27). Selvom dele af nerver og nerveplexus (bundter af nerver) ligger tilgængeligt flere steder i kroppen, er det bedst at undgå dem. Kompression eller afklemning af en nerve kan medføre en skarp, skærende fornemmelse lokalt eller ned gennem den ekstremitet, den forsyner.

Lymfeknuder

Lymfeknuder samler lymfevæske fra lymfekarrene. De er bønneformede, og størrelsen kan veksle fra en lille ært til en mandel. Lymfeknuderne findes rundt omkring i kroppen, og der er palpable grupper i kropsfolderne, som i lysken, i axillen og på halsen (0.28). Sunde lymfeknuder er afrundede, let bevægelige og uømme. De adskiller sig fra andre kirtler, som for det meste er større og har uregelmæssige, knoldede overflader.

Introduktion

Nerver

Vertebra cervicalis

Plexus brachialis Lymfekar

Lymfeknuder

Costa I (skåret)

0.27 Plexus brachialis forfra. Nerveimpulser passerer gennem nervetrådene med 360 km/t (eller 100 m/sek).

0.28 Cervikale lymfeknuder

Fedtvæv Fedtvæv er en form for løst bindevæv. Det er aflejret mange steder i kroppen, bl.a. i de lange rørknoglers marv, omkring nyrerne, som »polstring« omkring led og bag øjeæblerne. Nogle af disse områder ligger selvsagt uden for denne bogs rammer. Det bedste sted at palpere fedtvæv er det subcutane fedtlag mellem huden og den superficielle fascie. Dette fedtvævslag veksler i tykkelse rundt omkring på kroppen, og konsistensen kan variere. Som regel føles fedtvæv nærmest

geléagtigt, så du nemt kan presse fingrene igennem det og mærke dybere strukturer. Stå op og klem kødet på din egen bagdel for at mærke fedtvæv. Jo, du føler dig måske fjollet, men bemærk det superficielle fedtlag. Stram derefter musklerne på bagdelen, og mærk konsistensforskellen mellem fedtvævet og de dybereliggende muskler.

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 17

Guide_BOG.indb 17

13-01-2017 23:59:05


Introduktion

Indlæringsmål Hvorfor læser du Anatomisk guide til bevægeapparatet? For at udvikle gode palpationsfærdigheder og kendskab til praktisk anatomi? Eller fordi din lærer har sagt, du skal? Under alle omstændigheder vil det være klogt at kaste et blik på indlæringsmålene. Her følger de grundlæggende mål for dig — læseren — i din gennemgang af materialet. Alle de 11 mål, som er anført i det følgende, gælder for kapitel 2-7. Anatomisk guide til bevægeapparatet vil hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder og sætte dig i stand til at: 1. Observere kroppens overfladeanatomi og eksplorere dens hud og fasciestrukturer. 2. Palpere de enkelte kropsregioners knogler og benede kendemærker samt eksplorere forbindelserne mellem dem og det bløde væv. 3. Palpere de enkelte muskler fra udspring til tilhæftning, mærke og beskrive dens generelle form, kanter og ­fiberretning(er). 4. Palpere de vigtigste ledstrukturer, herunder ligamenter og bursae, som hyppigt er sæde for smerter og skader i regionen. 5. Palpere de kendemærker i hver enkelt kropsregion, som identificerer beliggenheden af underliggende nerver, blodkar og lymfeknuder, som du skal passe på, når du praktiserer manuel terapi.

For at praktisere manuel terapi er det nødvendigt at være fortrolig med tre anatomiske sprog. For det første: det verbale sprog, så du præcist kan dokumentere dine manuelle terapisessioner og kommunikere effektivt med andre behandlere. For det andet: det visuelle sprog, så du kan observere dine klienters hud, topografi og fysiske konturer. For det tredje: det palpatoriske sprog, så du uden videre er i stand til at evaluere vævenes tilstande og yde sikker og effektiv manuel terapi.

Anatomisk guide til bevægeapparatet vil hjælpe dig med at udvikle din viden og sætte dig i stand til at: 1. Beskrive relationerne mellem de topografiske konturer og underliggende muskel- og skeletstrukturer samt hudens og fasciestrukturernes konsistens, tykkelse og bevægelighed i de enkelte kropsregioner. 2. Sætte navn på og lokalisere knogler, benede kende­ mærker og led i kroppens enkelte regioner samt beskrive forbindelserne mellem dem og regionens bløde væv. 3. Sætte navn på og lokalisere regionens muskler, her­ under deres specifikke udspring og tilhæftninger. 4. Anføre og demonstrere hver enkelt muskels virkning(er). 5. Sætte navn på og lokalisere de overordnede ledstruk­ turer, herunder ligamenter og bursae, som ofte er sæde for smerter og skader i regionen. 6. Sætte navn på og lokalisere de overordnede nerver, blodkar og lymfeknuder, du skal være opmærksom på, når du palperer hver enkelt kropsregion.

18 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 18

13-01-2017 23:59:05


Skulder & overarm

2

Topografisk oversigt  46 Eksploration af hud og fascier  47 Skulderens og overarmens knogler  48 Scapula 49 Humerus og clavicula  50 Identifikation af ossøse kendemærker  51 Skulderens og overarmens muskler  61 Synergister – samarbejdende muskler  63 M. deltoideus  67 M. trapezius  68 M. latissimus dorsi og m. teres major  71 Rotatorbæltets muskler  74 Rotatorbæltets sener  79 M. rhomboidei major og minor  82 M. levator scapulae  83 M. serratus anterior  86 M. sternalis  88 M. pectoralis major  89 M. pectoralis minor  92 M. subclavius  94 M. biceps brachii  95 M. triceps brachii  97 M. coracobrachialis  99 Skulderens og overarmens øvrige strukturer  100

Guide_BOG.indb 45

13-01-2017 23:59:33


Topografisk oversigt M. trapezius

Acromion

Clavicula (kraveben)

M. pectoralis major M. deltoideus M. biceps brachii

2 ¡ Skulder & overarm

M. triceps brachii

2.1 Forfra

M. deltoideus Axilla M. latissimus dorsi M. serratus anterior

Linea nuchalis superior ossis occipitalis 2.2 Forfra/fra siden

M. trapezius

Processus spinosus C7 (torntap)

Spina scapulae (skulderblad)

Processus spinosi vertebrae thoracalis

Angulus inferior scapulae

M. triceps brachii M. latissimus dorsi

2.3 Bagfra

46 | Anatomisk guide til bevĂŚgeapparatet

Guide_BOG.indb 46

13-01-2017 23:59:33


Rute 2 »I dalene« Fossa infraspinata

1. Bugleje. Palper spina scapulae, dens mediale kant og dens laterale kant for at isolere fossa infraspinata. 2. Hold angulus inferior i »svømmehuden« mellem tommel- og pegefinger. Din pegefinger vil hvile langs den mediale kant og din tommelfinger langs den laterale kant (2.20) 3. Læg en finger på den anden hånd langs spina scapulae. Det trekantede område, du afgrænser, er fossa infraspinata.

2 · Skulder & overarm

Scapula indeholder tre fossae eller depressioner/fordybninger: fossa infraspinata, fossa supraspinata og fossa subscapularis. Hver fossa er beregnet til at indeholde en muskelbug og dens tendinøse tilhæftninger. Fossa infraspinata er det trekantede område inferiort for spina scapulae; det udfyldes af m. infraspinatus (s. 74).

2.20 Bugleje. Fossa infraspinata lokaliseres

Fossa supraspinata

Fossa supraspinata er lokaliseret superiort for spina scapulae. Den er lille af størrelse, men temmelig dyb. Fordi m. supraspinatus (s. 74) hæfter til og ligger i denne fordybning, er fossa supraspinata vanskelig at mærke direkte.

1. Bugleje. Bevæg spidsen af tommelfingeren inferiort og lateralt fra angulus superior ned i fossa, eller læg tommelfingeren langs spina scapula, og løft den superiort ind i fossa. 2. Fossa er dækket af m. trapezius og m. supraspinatus, men prøv alligevel at eksplorere så meget af dens form og størrelse, som du kan (2.21). 3. Bevæg tommelfingeren lateralt, og bemærk, hvordan fossa bliver tyndere for til sidst helt at slutte der, hvor acromion og clavicula mødes. Faktisk fortsætter fossa under acromion, men der kan den ikke palperes.

2.21 Partner i bugleje

Er du superiort for spina scapulae? Hvis du spiller vertikalt med tommelfingrene, kan du så palpere supraspinatusfibrene, som løber horisontalt mod acromion?

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 55

Guide_BOG.indb 55

13-01-2017 23:59:42


Fossa subscapularis

Fossa subscapularis befinder sig på scapulas anteriore overflade (undersiden) op mod brystkassen. Den er tilhæftningssted for m. subscapularis (s. 74); og m. serratus anterior (s. 86) er lokaliseret her. Denne fossa kan være noget af en udfordring at mærke, fordi scapula ligger så tæt op af brystkassen og på grund af de mange muskelbuge, der omgiver den.

2 · Skulder & overarm 2.22 Partner i sideleje. Palpation af den laterale side af fossa subscapularis. Denne fossa kan være øm ved palpation, så du må gå langsomt frem og tjekke med din partner

1. Sideleje. I denne stilling kan scapula glide væk fra brystkassen og dermed blive lettere at mærke (2.22). 2. Sæt tommelfingeren midt på margo lateralis. Sørg for at anbringe den anteriort for den store muskelmasse langs margo lateralis. 3. Lad langsomt tommelfingerspidsen synke ned og krumme sig ind på fossas overflade. Brug den anden hånd til at manøvrere arm og scapula i den position, hvor du bedst kan bore din tommelfinger ind i vævet. Du kan måske kun komme et par cm ned i fossa. Kan du mærke costae og scapulas anteriore overflade på hver sin side af din tommelfinger? Prøv det samme, mens din partner ligger på ryggen. Her er en metode, du kan bruge til at palpere den mediale del af fossa subscapularis. Det er ikke sikkert, du kan komme ind i fossa – det afhænger af vævets fleksibilitet. 1. Sideleje. Flekter din partners skulder, og læg fingerspidserne langs margo medialis. Med den anden hånd bevæger du scapula posteriort (så margo medialis bliver løftet op fra costae) (2.24). 2. Krum langsomt fingrene gennem m. rhomboideus og m. trapezius, under scapula og ind i fossa.

2.23 Partner i bugleje. Palpation af den laterale side af fossa subscapularis

2.24 Partner i sideleje. Palpation af den mediale side af fossa subscapularis

56 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 56

13-01-2017 23:59:43


Rute 3 »Springbrættet« Acromion

Acromion er den laterale del af spina scapula, lokaliseret øverst på skulderen. Den har en flad overflade og danner led med den laterale ende af clavicula. Acromion tjener som tilhæftningssted for m. trapezius og m. deltoideus (s. 68, 67). Angulus acromialis er det lille hjørne, der kan mærkes langs acromions laterale/posteriore aspekt (se s. 49).

2 · Skulder & overarm

Spina scapulae Acromion

1. Siddende eller i rygleje. Find spina scapula. 2. Følg spina scapula superiort og lateralt til det øverste af skulderen. Brug fingerspidserne til at eksplorere ­acromions flade overflade (2.25). 3. Eksplorer alle sider af acromion og dens forbindelse med clavicula, og mærk omridset. Er den knogle du palperer, superficiel og helt øverst på skulderen? Kan du mærke angulus acromialis som en lille spids på den posteriore side af acromion?

Clavicula

Clavicula er superficiel, ligger horisontalt over den øvre del af thorax og har et let »S«-sving. Den er tilhæftningssted for flere muskler. Begge ender af clavicula er superficielle og lettilgængelige. Den laterale ende er relativt flad og når ofte en anelse højere end acromion. Den mediale ende er rund og danner led med sternum.

1. Siddende. Find acromion og bevæg fingrene medialt til corpus claviculae. 2. Grib den cylinderformede del af clavicula mellem tommel- og pegefinger, og eksplorer den i hele dens længde fra acromion til sternum. Bemærk, hvordan extremitas acromialis hæver sig superiort, mens extremitas sternalis danner en kurve i inferior retning (2.26).

2.25 Partner siddende

Acromion

Lad din partner bevæge skulderen anteriort, og corpus claviculae vil træde tydeligt frem. Kan du finde den mediale og den laterale ende af clavicula på samme tid? Mens du holder fingrene i begge ender af clavicula, beder du din partner om først at elevere og deprimere, og derefter adducere og abducere scapula. Bemærk, hvordan enderne af clavicula ændrer position, når scapula bevæges.

2.26 Forfra, clavicula fremhævet

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 57

Guide_BOG.indb 57

13-01-2017 23:59:44


ART. ACROMIOCLAVICULARIS OG ART. STERNOCLAVICULARIS

2 · Skulder & overarm

Acromioclaviculærleddet (A/C-leddet) er det lille led mellem acromion på scapula og extremitas acromialis claviculae. Denne tynde sprækkes anteriore og superiore overflader kan palperes direkte. Sternoclaviculærleddet (S/C-leddet) er leddet mellem extremitas sternalis claviculae og sternum. Til forskel fra det smalle, glatte A/C-led er S/C-leddet kileformet og indeholder en lille fibrøs discus, som ikke lader sig palpere. I hvile er det kun den inferiore del af extremitas sternalis, som er i kontakt med sternum. Når clavicula eleveres, ­bevæger extremitas sternalis sig rundt om sternum.

A/C-leddet

2.27 Palpation af A/C-leddet, mens din partner eleverer og deprimerer scapula

1. Siddende eller i rygleje. Find acromion. 2. Lad fingeren glide medialt mod clavicula. Du vil mærke et lille »trin«, når din finger når op på claviculas overflade. 3. Træk fingeren lidt tilbage. Lige lateralt for »trinnet« befinder A/C-leddets tynde spalte sig. Ligger extremitas acromiale en anelse højere end acromion? Sæt en finger der, hvor du mener A/Cleddet befinder sig, og bed din partner om langsomt at elevere og deprimere scapula (2.27). Kan du mærke ledspalten blive lidt bredere, idet scapula eleveres? Bliver den smallere, når scapula deprimeres?

S/C-leddet

1. Siddende eller i rygleje. Lad fingrene glide medialt langs corpus claviculae. 2. Umiddelbart lateralt for kroppens midtlinje bliver corpus bredere og danner den knudeformede extremitas sternalis. 3. Find S/C-leddet ved at lade fingeren glide medialt fra extremitas sternalis. Elever, deprimer og abducer scapula passivt. Eksplorer derefter de forandringer, der sker i S/C-leddet. Sæt en finger der, hvor du mener S/C-leddet befinder sig, og bed din partner om langsomt at elevere og deprimere scapula (2.28). Kan du mærke ledspalten blive bredere og smallere?

2.28 Palpation af S/C-leddet, mens din partner hæver og sænker scapula

58 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 58

13-01-2017 23:59:45


Processus coracoideus

Processus coracoideus

Processus coracoideus scapulae er den projektion, som befinder sig inferiort for corpus claviculae; den er formet som en slags hank. Alt efter scapulas position findes den ofte i sulcus deltopectoralis (s. 62) mellem deltoideus- og pectoralis major-fibre. Processus coracoideus kan være øm ved palpation, så vær forsigtig.

2.29 Højre skulder, forfra 2 · Skulder & overarm

1. Siddende eller i rygleje. Læg tommelfingeren langs den laterale del af corpus claviculae. 2. Flyt fingeren højst tre cm inferiort for clavicula. Find spidsen af processus coracoideus ved at komprimere vævet med fingerspidserne (2.29). 3. Idet processus coracoideus bliver mere synlig, kan du få en bedre forståelse af dens form og størrelse ved at forme med fingrene i en cirkelbevægelse omkring dens kanter. Er du inferiort for corpus claviculae? Bevæg scapula passivt med din anden hånd, og mærk, hvordan processus coracoideus følger dine bevægelser.

Tuberositas deltoidea

Tuberositas deltoidea befinder sig midt på den laterale side af corpus humeri. Den er en lille, lav bule, der tjener som tilhæftningssted for de konvergente fibre af m. deltoideus (s. 67).

1. Siddende eller i rygleje. Find acromion. 2. Lad fingrene glide fra acromion og ned ad armens ­laterale aspekt (2.30). 3. Halvvejs mellem skulder og albue vil du finde en lille forhøjning på armens laterale side. Hvis din partner abducerer skulderen, kan du så mærke deltoideusfibrene konvergere der, hvor du palperer?

d c

Processus coracoideus

a b

2.30 Fra siden. Palpation af tuberositas deltoidea

Processus coracoideus er tilhæftningssted for adskillige ­sener og ligamenter. Disse strukturers placering kan illustreres med en urskive. På højre scapula hæfter pectoralis minor-senen (a) klokken fire, og coracobrachialis- og biceps brachii-senerne (b) klokken syv. Ligamentum coracoacromialis (c) hæfter klokken ti, og ligg. coracoclavicularia (d) hæfter længere posteriort på processus coracoideus klokken elleve og ved midnat.

Højre scapula, forfra

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 59

Guide_BOG.indb 59

13-01-2017 23:59:46


Rute 4 »To bakker og en dal« TUBERCULUM MAJUS, TUBERCULUM ­M INUS, SULCUS INTERTUBERCULARIS

2 · Skulder & overarm

Disse tre kendemærker befinder sig på den proksimale del af humerus, profundt for m. deltoideus. Tuberculum majus er inferior og lateral for acromion. Den er snarere en lille høj end en spids bakke. Tuberculum majus er tilhæftningssted for tre af de fire rotatormuskler – m. supraspinatus, m. infraspinatus og m. teres minor (s. 74). Tuberculum minus er mindre end tuberculum majus og er tilhæftningssted for den 4. rotatormuskel – m. subscapularis (s. 74). Sulcus intertubercularis ligger mellem tuberculum majus og tuberculum minus, og tykkelsen er omtrent som en blyant. I sulcus ligger senen af det lange bicepshoved, og den kan være øm, så du må palpere med forsigtighed i denne region.

Acromion

Tuberculum majus

Tuberculum majus

1. Siddende eller i rygleje. Tryk hånd med din partner, og find acromion. 2. Flyt fingeren ca. tre cm inferiort og lateralt for acromion (2.31). 3. Den solide overflade profundt for deltoideusfibrene er tuberculum majus. Måske kan du mærke en lille ­niveauforskel mellem acromion og tuberculum.

Sulcus ­intertubercularis og tuberculum minus

1. Sæt tommelfingeren på tuberculum majus (2.32, a). 2. Begynd at rotere armen lateralt. Idet humerus roteres, vil tuberculum majus (a) flytte sig under din tommel­ finger og blive erstattet af den smalle sulcus intertuber­ cularis (b).

2.31 Højre skulder fra siden. Gå fra acromion til tuberculum majus

3. Når du fortsætter med at rotere armen lateralt, vil din tommelfinger glide op af sulcus til tuberculum minus (c). Sæt tommelfingeren på tuberculum majus, og roter passivt armen medialt og lateralt. Kan du mærke »bule-grøft-bule«-forløbet, idet de tre kendemærker passerer under din tommelfinger? Er du horisontalt i forhold til processus coracoideus?

2.32 Rotation af højre humerus, set ovenfra

a) Tuberculum majus

b) Sulcus intertubercularis

c) Tuberculum minus

60 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 60

13-01-2017 23:59:48


Skulderens og overarmens muskler overarmens muskler. Nogle muskler præsenteres sammen for at give en bedre forståelse af, hvordan de fungerer som gruppe. Selvom instruktionerne til hver enkelt muskel eller ­muskelgruppe specificerer, i hvilken position du skal placere din partner (i bugleje, rygleje eller siddende), anbefales det at eksplorere i alle positioner for bedre at forstå musklen/musklerne og de omgivende strukturer.

2 · Skulder & overarm

Skulderens og overarmens muskler er en utrolig forskelligartet gruppe. Nogle af dem spænder over ryggen og brystkassen, nogle hæfter til kraniet, mens andre strækker sig ned til albuen. Alle musklerne skaber bevægelse i skulderkomplekset (som består af scapula, clavicula og humerus). Derudover er der nogle, som eleverer costae, ekstenderer hovedet og ­cervikalhvirvlerne, eller bøjer albuen (2.33-2.35). Skulderens og ryggens superficielle muskler bliver præsenteret først, efterfulgt af de dybere rygmuskler og til sidst

M. splenius capitis

M. levator scapulae

M. trapezius

M. rhomboideus major & minor

M. supraspinatus

M. deltoideus

M. infraspinatus

M. infraspinatus

M. teres minor

M. teres minor

M. teres major

M. teres major

M. triceps brachii

M. triceps brachii

M. latissimus dorsi

Erector spinae-gruppen M. serratus posterior inferior Aponeurosis thoracolumbalis

2.33 Skulder og ryg, bagfra. M. latissimus dorsi, m. trapezius og m. deltoideus er fjernet på højre side

Aponeurosis thoracolumbalis (skåret over og foldet til side)

M. trapezius fik sit nuværende navn af den britiske anatom William Cowper (ca. 1700). Indtil da havde den heddet musculus cucullaris, latin for »muskelhætte«, fordi de to muskler tilsammen ligner hætten på en munkekutte.

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 61

Guide_BOG.indb 61

13-01-2017 23:59:48


M. levator scapulae

M. trapezius

M. sternocleidomastoideus (skåret over)

M. biceps brachii

M. deltoideus

2 · Skulder & overarm

M. infraspinatus

M. brachialis

M. teres minor

M. triceps brachii

M. teres major

M. latissimus dorsi

M. Serratus anterior

M. obliquus abdominis externus 2.34 Fra siden

M. sternocleidomastoideus

M. levator scapulae

M. trapezius

M. deltoideus (skåret over)

M. deltoideus

M. pectoralis minor

Sulcus deltopectoralis

M. coracobrachialis

M. pectoralis major

M. deltoideus (skåret over)

M. latissimus dorsi

M. serratus anterior

M. serratus anterior

M. rectus abdominis

M. biceps brachii

M. obliquus abdominis externus

2.35 Forfra. M. pectoralis major, m. deltoideus og m. biceps brachii er fjernet på venstre side

62 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 62

13-01-2017 23:59:48


Synergister – samarbejdende muskler Musklerne er anført efter deres evne til at udvirke bevægelsen. Muskler, som ikke er vist, er markeret med en stjerne.

Skulder

(glenohumeralleddet) Fleksion (antagonister til ekstension) M. deltoideus (anteriore fibre) M. pectoralis major (superiore fibre) M. biceps brachii M. coracobrachialis*

2 · Skulder & overarm

Højre arm, set forfra/medialt

Ekstension (antagonister til fleksion) M. deltoideus (posteriore fibre) M. latissimus dorsi M. teres major M. pectoralis major (inferiore fibre) M. triceps brachii (caput longum)

Bagfra

Forfra

Horisontal abduktion (antagonist til h. adduktion) M. deltoideus (posteriore fibre) M. infraspinatus Horisontal adduktion (antagonister til h. abduktion) M. deltoideus (anteriore fibre) M. pectoralis major (superiore fibre) Højre arm, bagfra/ lateralt

Forfra

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 63

Guide_BOG.indb 63

13-01-2017 23:59:49


Skulder

(glenohumeralleddet)

2 ¡ Skulder & overarm

Abduktion (antagonister til adduktion) M. deltoideus (alle fibre) M. supraspinatus

Bagfra

Forfra

Adduktion (antagonister til abduktion) M. latissimus dorsi M. teres major M. Infraspinatus M. teres minor M. pectoralis major (alle fibre) M. triceps brachii (alle fibre) M. coracobrachialis

Forfra Bagfra

Lateralrotation (ekstern rotation) (antagonister til medialrotation) M. deltoideus (posteriore fibre) M. infraspinatus M. teres minor

Bagfra

64 | Anatomisk guide til bevĂŚgeapparatet

Guide_BOG.indb 64

13-01-2017 23:59:49


Skulder

(glenohumeralleddet)

2 ¡ Skulder & overarm

Medialrotation (intern rotation) (antagonister til lateralrotation) M. deltoideus (anteriore fibre) M. latissimus dorsi M. teres major M. subscapularis M. pectoralis major (alle fibre)

Bagfra Forfra

Scapula

Elevation (antagonister til depression) M. trapezius (øvre fibre, unilateralt) M. rhomboideus major M. rhomboideus minor M. levator scapulae (unilateralt)

(scapulothorakalleddet)

Bagfra

Depression (antagonister til elevation) M. trapezius (nedre fibre) M. serratus anterior (med fikseret udspring) M. pectoralis minor

Forfra/lateralt

Bagfra

Anatomisk guide til bevĂŚgeapparatet | 65

Guide_BOG.indb 65

13-01-2017 23:59:50


Scapula

(scapulothorakalleddet) Adduktion (retraktion) (antagonister til abduktion) M. trapezius (midterste fibre) M. rhomboideus major M. rhomboideus minor

2 ¡ Skulder & overarm

Abduktion (protraktion) (antagonister til adduktion) M. serratus anterior (med fikseret udspring) M. pectoralis minor

Bagfra/lateralt Forfra/lateralt

M. pec. minor (bagfra)

Opadrotation af scapula (antagonister til nedadrotation) M. trapezius M. serratus anterior (med fikseret udspring)

Bagfra

Nedadrotation af scapula (antagonister til opadrotation) M. rhomboideus major M. rhomboideus minor M. levator scapulae M. pectoralis minor

66 | Anatomisk guide til bevĂŚgeapparatet

Guide_BOG.indb 66

13-01-2017 23:59:50


M. DELTOIDEUS Posteriore fibre Midterste fibre

2.36 M. deltoideus og dens tre segmenter, set fra siden

F Alle fibre:

Abducerer skulderen (glenohumeralleddet) Anteriore fibre: Flekterer skulderen (glenohumeralleddet) Medialroterer skulderen (glenohumeralleddet) Horisontaladducerer skulderen (­glenohumeralleddet) Posteriore fibre: Ekstenderer skulderen (glenohumeralleddet) Lateralroterer skulderen (glenohumeralleddet) Horisontalabducerer skulderen (­glenohumeralleddet)

Anteriore fibre

2 · Skulder & overarm

Den trekantede m. deltoideus befinder sig på toppen af skulderen. Dens udspring (som ganske interessant er identisk med tilhæftningen af m. trapezius) krummer sig omkring spina scapulae og clavicula, og danner en »V«-form. Fra dette brede udspring konvergerer fibrene sig ned ad armen og tilhæfter på tuberositas deltoidea. Deltoideusfibrene kan inddeles i tre segmenter: de anteriore, mellemste og posteriore fibre. Alle tre grupper abducerer humerus, men de anteriore og posteriore fibre er antagonister i både fleksion/ekstension og medial/lateral rotation.

Hvornår bruger du m. deltoideus? • Snart sagt alle bevægelser, der involverer skulderen • Når du tager jakke på • Når du skovler, river eller saver • Når du ror en jolle

U

U Laterale del af clavicula, acromion og spina scapulae T Tuberositas deltoidea I N. axillaris C5, 6

T

2.37 M. deltoideus’ udspring og tilhæftning

M. deltoideus’ bug

1. Siddende. Find spina scapulae, acromion og den laterale tredjedel af clavicula. Bemærk det »V«, disse kendemærker danner. 2. Find tuberositas deltoidea. 3. Palper mellem disse kendemærker for at isolere de ­superficielle, konvergente fibre af m. deltoideus. Sørg for at eksplorere de mest anteriore og posteriore aspekter af m. deltoideus. Er de fibre, du mærker, superficielle, og konvergerer de mod tuberositas deltoidea? Kan du mærke fibrene kontrahere og slappe af, hvis din partner skiftevis abducerer og giver slip (2.38)?

2.38 Forfra/lateralt

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 67

Guide_BOG.indb 67

13-01-2017 23:59:51


2.39 Højre skulder set fra siden. Brug begge hænder til at forme omridset af m. deltoideus, og følg dens kanter ned til tuberositas deltoidea

Deltoideus som a ­ ntagonist til sig selv 2 · Skulder & overarm

Mærk de anteriore og posteriore deltoideusfibres antagonistiske egenskaber: 1) Tryk hånd med din partner, og læg den anden hånd på m. deltoideus. 2) Idet du holder partnerens albue ned mod hans side, beder du ham om at medial- og lateralrotere sin arm mod din modstand. Kan du mærke de anteriore fibre kontrahere ved medialrotation og slappe af ved lateralrotation, og vice versa for de posteriore fibre?

M. TRAPEZIUS M. trapezius befinder sig superficielt på den øvre del af ryggen og på nakken. Dens brede, tynde fibre ligger som et tæppe over skuldrene og hæfter til occiput (kraniets basis, s. 231), laterale del af clavicula, scapula og thorakalhvirvlernes processus spinosi (2.40, 2.42). Trapeziusfibrene kan inddeles i tre grupper: superiore (descenderende) fibre, midterste fibre og inferiore (­ascenderende) fibre. De superiore og inferiore fibre er antagonister i elevation og depression af scapula. Alle trapeziusfibre er nemme at palpere.

Linea nuchalis superior ossis occipitalis

Øvre fibre

Processus spinosus C-7

U Midterste fibre

Inferiore fibre

T Processus spinosus T-12

U

2.40 M. trapezius, bagfra

2.41 Udspring og tilhæftning af m. trapezius

68 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 68

13-01-2017 23:59:51


Acromion

U Protuberantia occipitalis externa, mediale del af linea

nuchalis superior ossis occipitalis, ligamentum nuchae samt processus spinosi af C-7 til T-12

2 · Skulder & overarm

Protuberantia occipitalis externa

F Øvre fibre: Bilateralt Ekstenderer hoved og hals Unilateralt Lateralflekterer hoved og hals til samme side Roterer hoved og hals til den modsatte side Eleverer scapula (scapulothorakalleddet) Opadroterer scapula (S/T-leddet) Midterste fibre: Adducerer scapula (S/T-leddet) Stabiliserer scapula (S/T-leddet) Nedre fibre: Deprimerer scapula (S/T-leddet) Opadroterer scapula (S/T-leddet)

T Laterale tredjedel af clavicula, acromion samt spina ­scapulae.

I Spinale del af kranieverve XI (n. accessorius) samt rami ventrales af C2, 3, 4

2.42 M. trapezius, set fra siden

M. trapezius, superiore fibre

1. Bugleje. Disse fibre udgør den let tilgængelige »­muskelflap«, der ligger hen over skulderen. I nakken er de overraskende tynde, kun ca. tre cm tykke. 2. Grib fat i det superficielle væv øverst på skulderen, og mærk de øvre trapeziusfibre. Bemærk, hvor slanke de er (2.43). 3. Følg fibrene superiort mod occiput ved hovedets basis. For at mærke fibrene i nakken kontrahere står du ved siden af bordet og beder din partner om at ekstendere sit hoved en lille cm op fra ansigtshullet. Følg derefter fibrene inferiort til den laterale del af clavicula. Er det muskelvæv, du har fat i, tyndt og superficielt? Tag fat i fibrene langs skulderens overside, og lad din partner elevere scapula let mod øret. Bliver muskelfibrene stramme? 2.43 Partner i bugleje

Når din partner ekstenderer hovedet, vil du sandsynligvis bemærke to parallelle, aflange forhøjninger, som løber ned ad halsens posteriore side. Disse forhøjninger består primært af den profunde m. semispinalis capitis (s. 201) med m. trapezius ovenpå.

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 69

Guide_BOG.indb 69

13-01-2017 23:59:51


M. trapezius, midterste fibre

Spina scapulae

1. Find spina scapulae. 2. Lad fingrene glide medialt fra spina scapulae til m. trapezius, og bevæg dem hen over muskelfibrene (2.44). Trapeziusfibrene er superficielle og tynde, så du skal eksplorere dem superficielt og ikke dybere i mm. rhomboidei eller mm. erector spinae. Palper de midterste fibre, og bed din partner om at adducere scapula: »Løft din skulder fra bordet«. Kan du mærke nogen kontraktion i fibrene?

2 · Skulder & overarm 2.44 Partner i bugleje. Palpation af m. trapezius’ midterste og nedre fibre

M. trapezius, inferiore fibre

1. Find kanten af de inferiore fibre ved at trække en linje fra spina scapulae til processus spinosus af T-12 (s. 177). 2. Palper langs denne linje, og pres fingrene ind i randen af de inferiore fibre. Bed din partner om at række armene frem foran sig (ligesom Superman), og mærk efter de superficielle trapeziusfibre (2.45). Du kan også mærke de inferiore fibre kontrahere, hvis du beder din partner deprimere skulderen. Løber de inferiore fibre i en let vinkel mod scapula (ikke parallelt med columna vertebralis, som mm. erector spinae)?

Hvornår bruger du m. trapezius?

Processus spinosus T-12

2.45 Partner i bugleje, med armene strakt frem foran sig

• OK, du gør det måske ikke – men når en Tour de France-rytter strækker nakken frem over styret • Når du holder en telefon mellem skulderen og øret • Når du bærer ting over skulderen (rygsæk, skuldertaske) • Når du trækker skuldrene tilbage, på militær vis

70 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 70

13-01-2017 23:59:52


Lad din partner vende sig om på siden med armen langs siden. Lokaliser margo medialis scapulae for at finde tilhæftningen af m. serratus anterior. Drej fingrene ind under margo medialis (og gennem trapezius- og rhomboideusfibrene) til begyndelsen af fossa subscapularis, og eksplorer det område, hvor m. serratus anterior tilhæfter (2.86).

2 · Skulder & overarm

2.86 Partner i sideleje. Krum fingrene under margo medialis scapulae

M. serratus anterior har en anden rolle hos firbenede end hos tobenede som mennesket, der går oprejst. For os er m. serratus anterior primært ansvarlig for at abducere scapula eller modstå et forfra kommende tryk mod skulderen. Men for firbenede, som f.eks. en hund (højre, set forfra), som bærer en stor del af kropsvægten på forbenene, danner serratusmusklerne (kaldet m. serratus ventralis hos firbenede) en slynge fra scapula til thorax. Dette understøtter vægten af torsoen og stabiliserer benene mod thorax. Prøv at lægge dig ned for at tage en push-up, og se (og føl), hvordan denne position tvinger m. serratus anterior til at fungere som hos en hund.

Scapula M. serratus anterior

M. STERNALIS

M.pectoralis major M. sternalis

M. sternalis, som er til stede hos ca. 5 % af befolkningen, er en tynd, superficiel muskel, som ligger på sternum (2.87). Dens vertikale fibre løber fra manubrium ned til niveau med den 7. costalbrusk. Dens funktion er ukendt. Palper overfladen af din partners sternum for at se, om der er en m. sternalis.

M. rectus abdominis 2.87 Forfra

88 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 88

14-01-2017 00:00:02


M. PECTORALIS MAJOR M. pectoralis major er en bred, kraftfuld muskel, som befinder sig på forsiden af thorax. Med undtagelse af den del der ligger under brystvævet, er dens konvergente, superficielle fibre tilgængelige for palpation. M. pectoralis major opdeles i tre segmenter: de claviculære, de sternale og de costale fibre (2.88). De øvre og de nedre fibre udfører modsatrettede bevægelser i skulderleddet – henholdsvis fleksion og ekstension – hvorved denne muskel bliver antagonist til sig selv.

Claviculære

F Alle fibre: Adduktion af skulderen (glenohumeralleddet) Medialrotation af skulderen (G/H-leddet) Medvirkende ved elevation af thorax ved forceret ­inspiration (med armen fikseret)

Costale

Øvre fibre: Fleksion af skulderen (G/H-leddet) Horisontal adduktion af skulderen (G/H-leddet)

2 · Skulder & overarm

Sternale

2.88 Forfra. De tre segmenter af m. pectoralis major er markeret

Nedre fibre: Ekstension af skulderen (G/H-leddet, når skulderen er flekteret i udgangsstillingen)

U Mediale halvdel af clavicula, sternum og 1.-6. costalbruske T Crista tuberculi majoris humeri

I Øvre fibre:

N. pectoralis lateralis C5, 6, 7 Nedre fibre: N. pectoralis lateralis og medialis C6, 7, 8, T1

T

Forskellen mellem det hvide og det mørke kød i stegt eller kogt fjerkræ beror på det forskellige intramuskulære bindevæv. Mørkt og hvidt kød optræder også hos pattedyr, men er mere udtalt hos fugle. Årsagen er den, at lys muskulatur har højt indhold af muskelfibre og sparsom sarcoplasma – vævet omkring muskelfiberen – mens mørkt kød er sammensat stik modsat. Og hvis du er glad for kyllingebryst, kan du gumle lidt på følgende oplysning: En fugls mm. pectorales majores udgør op mod 20-35 % af dens kropsvægt.

U

2.89 Udspring og tilhæftning af m. pectoralis major

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 89

Guide_BOG.indb 89

14-01-2017 00:00:02


2 · Skulder & overarm

Ved palpation af m. pectoralis major og minor er det tilrådeligt at palpere omkring brystvævet og ikke direkte ind i det. Hermed melder spørgsmålet sig: »Hvis man palperer på en kvinde, hvordan bærer man sig så ad med at palpere disse og andre brystmuskler uden at komme i kontakt med brystvævet?« Det vigtigste aspekt ved palpation i nærheden af brystvæv er at kommunikere dine intentioner til din partner, samt opfordre hende til at sige til med det samme, hvis hun ønsker at stoppe. Idet vi formoder, at din partner er dækket med et lagen eller iført en sports-BH, består nøglen til tryg og bekvem

Sideleje

Rygleje

palpation omkring brystvævet i at placere din klient, så brystvævet naturligt vil flytte sig fra det sted, du palperer. Eksempelvis vil brystet i rygleje (ovenfor) flytte sig lateralt, så du får lettere adgang til sternalregionen og øvre pectoralregion. Men i denne position kan større bryster besværliggøre adgangen til axilregionen. I en sådan situation kan du enten bede din partner om at flytte sit bryst medialt og holde på det, så du kan komme til axillen, eller du kan bruge din egen håndryg til at skubbe vævet medialt. I sideleje (venstre) flytter brystet sig medialt, så axil­ regionen bliver tilgængelig. Axillen kan åbnes yderligere ved passivt at rykke skulderen anteriort.

M. pectoralis major

2.90 Partner i rygleje. Medialrotation af skulderen mod din modstand

Rygleje

M. deltoideus

1. Sid eller stå med front mod din partner, som har ­abduceret sin skulder en anelse. 2. Find det mediale corpus claviculae, og flyt fingrene inferiort ned på de claviculære fibre. 3. Eksplorer overfladen af m. pectoralis major. Følg fibrene lateralt, hvor de løber sammen med deltoideus og hæfter til tuberculum majus. 4. Tag fat om bugen af m. pectoralis major ved at stikke

tommelfingeren ind i axillen. Bed din partner om at medialrotere skulderen mod din modstand: »Pres hånden ned mod din mave« (2.90). Mærk m. pectoralis major kontrahere. Løber de claviculære fibre parallelt med den anteriore del af m. deltoideus? Når du holder om muskelbugen, kan du så mærke, hvor tyk den er, og hvordan den ligger hen over brystkassen?

90 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 90

14-01-2017 00:00:03


Sideleje

2 · Skulder & overarm

1. Idet du støtter din partners arm, flekterer du skulderen og trækker den anteriort mod dig. Denne position løfter ikke blot m. pectoralis major fra ­thoraxvæggen, den får også brystvævet til at trække sig væk fra det område, du palperer. 2. Grib fat om m. pectoralis major, og eksplorer hele dens muskelmasse fra costae til humerus (2.91). Flekter og ekstender skulderen passivt, og bemærk ændringerne i vævenes tension.

2.91 Partner i sideleje

Sådan kan du få en fornemmelse af de øvre og nedre pectoralis major-fibres antagonistiske bevægelser: 1. Rygleje. Begynd med din partners hånd løftet op mod loftet. Idet du yder modstand, beder du partneren flektere i skulderen: »Prøv at få hånden op over hovedet, mens jeg gør modstand«. De øvre fibre vil kontrahere, mens de nedre stadig er afslappede. 2. Bed partneren om at ekstendere mod din modstand: »Prøv så at få hånden ned mod hoften«. Nu vil de nedre fibre kontrahere, mens de øvre fibre slapper af (2.92).

Hvornår bruger du m. pectoralis major? • Ved chin-ups • Ved snart sagt alle de svømmetag, der findes • Når du saver brænde (begge retninger)

2.92 Partner i rygleje med armen løftet. Mærk kontraktionen af de nedre fibre

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 91

Guide_BOG.indb 91

14-01-2017 00:00:04


M. PECTORALIS MINOR

2 · Skulder & overarm

M. pectoralis minor ligger op mod costae, profundt for m. pectoralis major (2.93). Dens fibre forløber vinkelret på m. pectoralis majors fibre fra processus coracoideus scapulae til de øvre costae. Under aerob aktivitet er m. pectoralis minor med til at elevere brystkassen ved inhalation. De store nerver og kar, som forsyner armen – plexus brachialis, a. axillaris og v. axillaris – krydser under m. pectoralis minor, og herved bliver der mulighed for neurovaskulær kompression af denne muskel (2.95). M. pectoralis minor kan palperes enten ved at presse igennem den tykke m. pectoralis major eller ved at lade fingrene glide under denne. Den anden metode er mere specifik og vil blive beskrevet her. M. pectoralis minor kan være sensitiv, så palper langsomt, og giv fingrene tid til at synke ned i vævet.

F Depression af scapula (scapulothorakalleddet) Abduktion af scapula (S/T-leddet) Nedadrotation af scapula (S/T-leddet) 2.93 M. pectoralis minor, set forfra

Med scapula fikseret: Medvirker ved elevation af thorax ved forceret ­inspiration

U 3., 4. og 5. ribben T Mediale overflade af processus coracoideus scapulae I N. pectoralis medialis, med fibre fra en ramus communicans af n. pectoralis lateralis C(6), 7, 8, T1

T

U

2.94 Udspring og tilhæftning af m. pectoralis minor

2.95 Plexus brachialis, a. axillaris og v. axillaris passerer under m. pectoralis minor

92 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 92

14-01-2017 00:00:04


M. pectoralis major

2 · Skulder & overarm

Rygleje

1. Abducer armen, og læg fingerspidserne langs den ­laterale kant af m. pectoralis major. 2. Lad forsigtigt og langsomt fingrene glide ind under m. pectoralis major, idet du følger ribbenenes overflade. 3. På et tidspunkt vil dine fingerspidser komme i kontakt med den lille »væg« af muskulatur, som ligger op mod ribbenene (2.96). Dette er siden af m. pectoralis minor. Hvis du ikke kan mærke vævet, må du visualisere dens beliggenhed op mod costae. Bed din partner om at deprimere scapula: »Pres skulderen en ganske lille smule ned mod hoften«. Kan du mærke m. pectoralis minor kontrahere? Løber de fibre, du mærker, mod processus coracoideus?

Sideleje

1. Støt armen i flekteret position, og træk den anteriort. Hermed løftes m. pectoralis major fra thoraxvæggen, og brystvævet glider væk fra det område, du palperer. 2. Lad din tommelfinger glide langsomt ind under m. pectoralis major langs ribbenenes overflade (2.97). Her vil den støde mod siden af m. pectoralis minor og ind mod dens overflade. Bed derefter din partner om at deprimere scapula lidt, mens du mærker efter kontraktionen af m. pectoralis minor.

2.96 Partner i rygleje. Under m. pectoralis major kan du finde m. pectoralis minor

Hvornår bruger du m. pectoralis minor? • Når du leverer et boksestød • Når du stikker hånden dybt i en frontlomme • Når du tager en dyb indånding

2.97 Partner i sideleje med armen i flekteret position

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 93

Guide_BOG.indb 93

14-01-2017 00:00:05


M. SUBCLAVIUS

Clavicula

Som navnet antyder, befinder m. subclavius sig under clavicula. Dens fibre løber parallelt med clavicula, profundt for m. pectoralis major, og det kan være noget af en udfordring at isolere den helt (2.98). Hos firbenede dyr er m. subclavius temmelig stor og spiller en vigtig rolle med at stabilisere clavicula og skulderbæltet under bevægelse. Men hos mennesket er m. subclavius en lille, sekundær muskel.

2 · Skulder & overarm

F Depression af scapula, som trækkes anteriort Elevation af 1. ribben (medvirkende ved ­inspiration) Stabilisering af sternoclaviculærleddet 2.98 M. subclavius, set forfra

U 1. ribben og ribbensbrusk T Inferiore overflade af mellemste tredjedel af ­clavicula

I N. subclavius C5, 6

1. Sideleje. Støt armen i en flekteret position, og træk den anteriort. I denne position løftes clavicula og m. pectoralis major fri af thoraxvæggen, og det bliver muligt for dig at få tommelfingeren endnu længere ind under clavicula. 2. Sæt fingrene midt på clavicula. Krum langsomt tommelfingeren rundt om undersiden af clavicula, og prøv at nå ind til m. subclavius (2.99). Du mærker måske ikke selve muskelbugen men i stedet noget lidt fastere væv, som gemmer sig under clavicula. 3. Prøv også denne metode, mens din partner ligger på ryggen.

2.99 Partner i sideleje med armen flekteret

Clavicula

Kan du fornemme en tynd strimmel væv profundt for clavicula? Kan du skelne mellem de super­ ficielle pectoralis major-fibre (som løber mod axillen) og subclaviusfibrene (parallelle med clavicula)?

94 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 94

14-01-2017 00:00:05


M. biceps brachii ligger superficielt på overarmens anteriore side. Den har et langt hoved, caput longum, og et kort hoved, caput breve, som forener sig til en lang, oval bug. Det lange hoveds sene passerer gennem sulcus intertubercularis humeri (s. 60). Denne fordybning er med til at stabilisere senen på dens vej op på skulderen (2.100). Den distale biceps-sene passerer gennem det antecubitale rum (albuens inderside) og hæfter til radius, hvorved denne muskel bliver den primære muskel ved supination af underarmen. Størstedelen af m. biceps brachii er nem at palpere.

Tuberculum supraglenoidale Processus coracoideus

Sulcus intertubercularis (profund)

Caput breve

2 · Skulder & overarm

M. BICEPS BRACHII

Caput longum

F Fleksion af albuen (humeroulnarleddet) Supination af underarmen (radioulnarleddene) Fleksion af skulderen (glenohumeralleddet) U Caput breve:

2.100 M. biceps brachii, forfra

Aponeurosis bicipitalis

Processus coracoideus scapulae Caput longum: Tuberculum supraglenoidale scapulae

U

T Tuberositas radii og aponeurosis bicipitalis I N. musculocutaneus C5, 6

1. Rygleje eller siddende. Bøj albuen, og tryk hånd med din partner. 2. Bed din partner om at flektere albuen mod din modstand. Palper overarmens anteriore overflade, og find den hårde, runde bicepsbug (2.102). 3. Følg muskelbugen distalt til det indre af albuen. Bemærk, hvordan muskelbugen bliver tyndere og går over i en fast, tydelig sene. Følg derefter m. biceps proksi­ malt op til det sted, hvor den smutter ind under de anteriore deltoideusfibre.

2.101 Udspring og tilhæftning af m. biceps brachii

T

Bed din partner om at flektere albuen, og prøv om du kan få fat i den distale biceps-sene og skelne den fra den dybereliggende m. brachialis (s. 132). Tryk derefter hænder med din partner, og bed ham om skiftevis at pronere og supinere underarmen mod din modstand. Kan du mærke muskelbugen og senen kontrahere ved supination?

Foruden caput longum og caput breve kan m. biceps brachii have et hoved, som hæfter på humerus. Dette ekstra hoved, som beskrives hos under 10 % af befolkningen, udspringer på mediale side af humerus ved siden af m. coracobrachialis og forenes derefter med caput breve.

2.102 Mærk m. biceps brachii kontrahere, når din partner forsøger at flektere albuen

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 95

Guide_BOG.indb 95

14-01-2017 00:00:06


Når du eksplorerer den distale bicepssene, vil du måske bemærke et mindre, senelignende bånd, som udgår fra den i medial retning. Det er aponeurosis ­bicipitalis, et tyndt fasciestrøg, som snor sig omkring underarmens fleksorer og forener sig med fascia antebrachii. Den stabiliserer ulna ved fleksion og supination, og det støtter underarmens fleksorer (ligesom et kompressionsbind). 2 · Skulder & overarm

Højre albue fra medialsiden

M. deltoideus

1. Tryk hånd med din partner, med albuen flekteret. Lokaliser den distale bicepssene, og bed din partner om at flektere albuen mod din modstand, så senen bliver mere tydelig. 2. Gå til senens mediale aspekt, og eksplorer efter aponeurosen. Når biceps kontraherer, bliver den undertiden synlig. Følg denne ­fasciestrimmel omkring den mediale underarm, så langt du kan.

Det lange bicepshoveds sene

Fordi biceps-senen befinder sig i sulcus intertubercularis humeri og løber parallelt med de superficielle deltoideusfibre, kan det være vanskeligt at isolere den helt.

Tendo m. bicipitis brachii (caput longum)

1. Find sulcus intertubercularis (s. 60). Måske vil det være lettere at præcisere senen, hvis armen lateral­ roteres (2.103). 2. Bed din partner om at flektere albuen mod din modstand, så du kan mærke biceps-senen blive stram i sulcus intertubercularis. Husk på, at de anteriore deltoideusfibre også vil kontrahere, når skulderen flekteres.

2.103 Højre skulder, forfra

Hvornår bruger du m. biceps brachii? • Når du står med en tung salmebog og synger i kirkekoret • Når du med højre arm strammer en skrue med en skruetrækker • Når du vugger et spædbarn i armene

96 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 96

14-01-2017 00:00:06


M. TRICEPS BRACHII M. triceps brachii er den eneste muskel på den posteriore side af overarmen. Den udvirker ekstension i albuen og i skulderen, og i begge disse led er den antagonist til m. biceps brachii. M. triceps har tre hoveder: caput longum, caput laterale og caput mediale (2.104, 2.105). Caput longum løber fra tuberculum infraglenoidale scapulae (s. 54), mellem m. teres major og m. teres minor. Caput laterale ligger superficielt ved siden af m. deltoideus; og caput mediale ligger for det meste under caput longum. Alle tre hoveder konvergerer til en tyk, distal sene proksimalt for albuen. Bortset fra den proksimale del, som ligger profundt for m. deltoideus, er m. triceps superficiel og nem at palpere.

F Alle hoveder:

Ekstension af albuen (humeroulnarleddet) Caput longum: Ekstension af skulderen (glenohumeralleddet) Adduktion af skulderen (G/H-leddet)

U Caput longum:

Tuberculum infraglenoidale scapulae Caput laterale: Proksimale halvdel af humerus, posteriore overflade Caput mediale: Distale halvdel af humerus, posteriore overflade

2 · Skulder & overarm

T Olecranon I N. radialis C6, 7, 8, T1

Caput mediale

Caput longum

Caput laterale

Caput mediale

Olecranon

2.104 M. triceps brachii, bagfra

Hvornår bruger du m. triceps brachii? • Når du smækker bilens bagageklap • Når du slår søm i med en stor hammer • Når du løfter kroppen i opfasen af en push-up • Når du dribler en basketball

Caput mediale

U

2.105 Caput mediale m. tricipitis brachii, profund for caput longum og caput laterale. Bagfra

2.106 Udspring og tilhæftning af m. triceps brachii

T

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 97

Guide_BOG.indb 97

14-01-2017 00:00:06


1. Bugleje. Før armen ud over bordkanten, og palper den posteriore side af overarmen. Find omridset af den posteriore deltoideus, og eksplorer derefter størrelsen og formen af m. triceps brachii. 2. Lokaliser olecranon for at finde den distale tricepssene. Bed derefter din partner om at ekstendere albuen, mens du lægger modstand på underarmen (2.107). Lad din anden hånd glide fra olecranon proksimalt og op på den brede triceps-sene. 3. Mens din partner stadig kontraherer, spreder du fingrene og palperer caput mediale og caput laterales på hver sin side af senen.

M. deltoideus

2 · Skulder & overarm

2.107 Partner i bugleje. Mærk m. triceps brachii kontrahere, når din partner forsøger at ekstendere albuen

M. teres major M. teres minor

Bliver musklen stram, når din partner ekstenderer albuen? Kan du mærke det mediale og det laterale tricepshoved bule ud på begge sider af den distale sene?

Det lange tricepshoveds sene

Et nyttigt tip til lokalisering af det lange tricepshoved er det faktum, at det er det eneste muskelbånd på den posteriore overarm, som løber superiort langs armens proksimale og mediale del. Deltoideusfibrene løber mere diagonalt end det lange tricepshoved.

2.108 Partner i bugleje. Isoler caput longum-senen

M. teres minor M. teres major

1. Bugleje. Læg din ene hånd på den proksimale del af albuen, og bed din partner om at løfte albuen mod loftet, mens du yder modstand. Dermed vil det lange tricepshoved kontrahere. 2. Find muskelbugen langs den proksimale og mediale side af overarmen. Følg musklen proksimalt ved at spille med fingrene over bugen. Bemærk, hvordan den forsvinder under den posteriore del af m. deltoideus mod tuberculum infraglenoidale. 3. Mens armen er afslappet, presser du gennem den posteriore deltoideus og spiller over den tynde sene, hvor den hæfter til tuberculum infraglenoidale. Det lange tricepshoved krydser over m. teres major og under m. teres minor (2.108). Kan du følge det lange hoved op til det sted, hvor teres-musklerne deler sig? Lad din partner medial- og lateralrotere skulderen, så du kan skelne mellem de to teres-muskler (s. 71, 74).

Caput longum m. tricipitis brachii

98 | Anatomisk guide til bevægeapparatet

Guide_BOG.indb 98

14-01-2017 00:00:07


M. CORACOBRACHIALIS Processus coracoideus

2 · Skulder & overarm

M. coracobrachialis er en lille, cylinderformet muskel, som befinder sig i axillen (2.109). Den kaldes undertiden for »axilmusklen«, og den er en sekundær fleksor og adduktor af skulderen. I den anatomiske normalstilling ligger m. coracobrachialis profundt for m. pectoralis og den anteriore del af m. deltoideus, og anteriort for a. axillaris og plexus brachialis. Når skulderen abduceres (hvorved axillen åbnes), kommer bugen af m. coracobrachialis frem i en superficiel position, hvor den kan palperes.

F Fleksion af skulderen (glenohumeralleddet) Adduktion af skulderen (G/H-leddet) U Processus coracoideus scapulae T Midterste del af corpus humeri, mediale overflade

2.109 M. coracobrachialis, forfra

I N. musculocutaneus C6, 7

U 1. Rygleje. Lateralroter og abducer skulderen til 45°. Find pectoralis major-fibrene. Dette væv danner axillens posteriore væg og fungerer som referencepunkt til at lokalisere m. coracobrachialis. 2. Læg den ene hånd langs overarmens mediale side, og stik fingerspidserne ind i axillen. 3. Lad din partner adducere horisontalt mod din modstand (2.111). Isoler den faste kant af m. pectoralis major, hvorpå du lader fingrene glide posteriort fra pectoralis major-fibrene (ind i axillen) og mærker efter kontraktionen af m. coracobrachialis’ tynde bug. Ved adduktion vil muskelbugen måske blive synlig. Ligger den muskel, du palperer, på overarmens mediale side? Befinder dens bug sig posteriort for den overliggende pectoralis major-flap? Kan du spille hen over dens cylinderformede bug?

T 2.110 Udspring og tilhæftning af m. coracobrachialis

2.111 Partner i rygleje. Palper m. coracobrachialis, mens din partner adducerer horisontalt mod din modstand

Hvornår bruger du m. coracobrachialis? • Når du rækker armen foran ansigtet for at kradse det modsatte øre • Ved vægttræning – bænkpres • I kampsport – en underarmsparering foran brystkassen

Anatomisk guide til bevægeapparatet | 99

Guide_BOG.indb 99

14-01-2017 00:00:08


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.