FRA ENDE TIL ANDEN - UDDRAG by FADL's Forlag

Gerd Johnsen og Lotte Fynne

FRA ENDE TIL ANDEN BOGEN TIL DIG MED AFFØRINGSPROBLEMER

FADL’s Forlag

Fra ende til anden Bogen til dig med afføringsproblemer 1. udgave, 1. oplag Gerd Johnsen og Lotte Fynne © FADL’s Forlag 2018, København ISBN 978-87-93590-20-5 Forlagsredaktion og projektledelse: Thomas Bo Thomsen Illustrationer: Ruth Asferg Holst og Birgitte Lerche Cover: Morten Buch Lassen Indholdsdesign samt sats: Camilla Heegaard Severinsen, Three Scoops Design Tryk: Opolgraf Printed in Poland 2018 Illustrationerne side 30, 66, 73, 83, 110 og 111 bringes med tilladelse fra Gerd Johnsen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copydan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til FADL’s Forlag. FADL’s Forlag Amagertorv 29B, 3. sal 1160 København K www.fadlforlag.dk redaktion@fadlsforlag.dk

INDHOLD Indledning 3 DEL I: Kapitel 1:

Når tarmen fungerer fra ende til anden Den normale tarmfunktion og den gode afføring

7 8

DEL II: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4:

Når noget går galt i tarmsystemet Afføringsproblemer generelt – et omfattende tabu Når mistanken om et problem melder sig De specifikke lidelser – og deres behandling

35 36 62 120

DEL III: Kapitel 5: Kapitel 6:

Vejledende retningslinjer og professionel hjælp Vejledende retningslinjer ved de hyppigste årsager til afføringsproblemer Find professionel hjælp

225 226 254

Appendiks

263

271

FORFATTERE Gerd Johnsen, specialsygeplejerske SD, uddannet i København. Har selvstændig praksis med rådgivning, undervisning, udvikling og telefonkonsultation og er brevkasseredaktør på Maveguiden.dk. Har arbejdet i 38 år med afføringsproblemer på hospitaler, plejecentre og egen praksis. Er forfatter til af artikler, foldere og formidling i dagspressen, ugeblade og tv samt bøger om afføringsproblemer. Lotte Fynne, speciallæge i mave-, tarm- og leverlidelser, ph.d. Arbejder på Institut for Klinisk Medicin, Silkeborg. Behandler til daglig patienter med afføringsforstyrrelser, mavesmerter og opkastning, herunder specielt folk med forstoppelse og irritabel tyktarm. Laver forskning inden for samme felter.

FRA ENDE TIL ANDEN

INDLEDNING Man tager det for givet at kunne gå på toilettet uden problemer. Blive tømt. Kunne holde på afføringen. Ikke have for meget luft i maven. Desuden nyder man, at afføringen har en konsistens, der gør den nem at komme af med, uden at der forekommer uheld. Men rigtig mange har afføringsforstyrrelser. Hvis du er en af dem, der er blevet ramt af problemer med afføringen, så er denne bog en vejviser til dig. Afføringsproblemer er tabubelagte, uanset hvor invaliderende de måtte være. Selv ved lægen og på sygehuset er det ikke nemt at snakke om sine problemer med afføringen. Ofte bliver problemerne gemt lidt af vejen, og det bliver de ikke mindre af. Mange tror, at der ikke er noget at gøre ved dem. Men det er der! Første skridt er at erkende, at der er et problem. Det kan være svært nok i sig selv. Dernæst skal problemet undersøges og beskrives mere præcist: Er der f.eks. tale om forstoppelse, diarre, ufrivillig afføring, luft i maven eller irriteret tyktarm (IBS)? Er det et problem at komme af med afføringen? Kommer afføringen for hurtigt? Gør det ondt? Ved at stille og svare på disse simple spørgsmål er du allerede langt på vejen til bedring. Afføringsproblemer er ikke menneskelige grundvilkår – de kan og skal behandles. Fra ende til anden er din brugbare guide til at afhjælpe netop dit afføringsproblem. Du får brugbare værktøjer til at identificere problemet, og du får praktisk anvendelige råd til behandling og regulering. Ofte er der flere tiltag, du selv kan gå i gang med, andre gange kræver det hjælp fra en sygeplejerske eller læge. Håndbogen er opdelt i tre hovedafsnit med i alt seks kapitler. Bogen er opbygget således, at du skal kunne gå til lige netop det kapitel,

INDLEDNING

som du har brug for, uden du skal bladre frem og tilbage i bogen. Derfor vil der være nogle få gentagelser i de forskellige afsnit, hvis du læser bogen fra ende til anden. Bogens første del omhandler den normale tarm og dens funktioner, så du kan forstå de mekanismer, der ligger til grund for dit tarmsystem. I bogens anden del beskrives de tarmproblemer og specifikke lidelser, der kan opstå – og du får præsenteret de relevante behandlings- og reguleringsmuligheder. I tredje del får du en miniopslagsbog til hjælp med at identificere og behandle netop dit afføringsproblem, ligesom du får en oversigt over de steder, du kan søge professionel hjælp. I øvrigt er alle de angivne doser i bogens behandlingsforslag voksendoser. Vi ved fra vores erfaring, at de mange mulige behandlinger kan virke som en jungle. Vi håber, at Fra ende til anden vil være din gode vejviser, så du selv kan finde rundt i denne jungle og få styr på din mave igen. Husk: Når enden er god, er alting godt! Gerd og Lotte

FRA ENDE TIL ANDEN

Vi ved fra vores erfaring, at de mange mulige behandlinger kan virke som en jungle. Vi håber, at Fra ende til anden vil være din gode vejviser, så du selv kan finde rundt i denne jungle og få styr på din mave igen.

DEL I: NÃ&#x2026;R TARMEN FUNGERER FRA ENDE TIL ANDEN

KAPITEL

DEN NORMALE TARMFUNKTION OG DEN GODE AFFÃ&#x2DC;RING

Mave-tarm-kanalens opbygning

Tarmbakterierne – det gigantiske økosystem i tarmsystemet

Væsken i fordøjelsessystemet

Slimhinden i mave-tarm-kanalen

Tarmbevægelserne

Passagen gennem tarmen

Mekanismerne ved indtagelse af føde

Afføringstrang

Udskillelsesprocessen for afføring

Døgnrytmen

Figur 1. Fordøjelsesorganerne

Mund Spiserør Lever

Mavesæk

Galdeblære

Bugspytkirtel

Tyndtarm

Tolvfingertarm

Tyktarm Blindtarm

Endetarm Anus

De fleste har oplevet at have problemer med maven. For nogle er det sure opstød eller ondt i maven, for andre er det hård afføring og smerter ved endetarmen. Selvom disse problemer alle er opstået i mave-tarm-kanalen, så er der faktisk flere meter mellem problemerne … ! For at forstå, hvad der giver problemerne, er det super vigtigt at kende mave-tarm-kanalen og vide, hvad den laver. Derfor vil du i dette kapitel blive taget med på en tur gennem mave-tarm-kanalen og dermed blive klogere på, hvordan den er opbygget, og hvad den laver. Så bliver det lettere at forstå, hvad der kan gå galt.

FRA ENDE TIL ANDEN

MAVE-TARM-KANALENS OPBYGNING Mave-tarm-kanalen er en mangfoldig samling af flere organer, der samlet set har utroligt mange arbejdsopgaver. Der spaltes, opsuges, produceres, transporteres, udskilles og sikres en god konsistens på afføring. Samtidig er mave-tarm-kanalen bolig for billioner af bakterier. Det kan nærmest virke som trylleri, når den mad, vi indtager, bliver til byggemateriale, som sikrer en velfungerende krop med muskler og tanker. Resterne af maden, det vi ikke kan bruge, bliver til den gode afføring. Din mave-tarm-kanal er lang – omkring 9 meter. Den starter ved læberne og mundhulen og fortsætter videre i spiserøret til mavesækken, tolvfingertarmen, tyndtarmen og tyktarmen. Til sidst ender den i endetarmen og anus med lukkemusklerne. Mave-tarm-kanalen udgør størstedelen af fordøjelsessystemet. Andre dele af fordøjelsessystemet er de enzymer, der spalter maden, galdeblæren, leveren og bugspytkirtlen. Tilsammen udgør de en stor enhed, der sørger for, at maden omsættes og udnyttes – og i sidste ende udskilles det overflødige. Hvad der sker ét sted i mave-tarm-kanalen, har indflydelse på, hvad der sker mange andre steder i systemet. Påvirkes en del af helheden, påvirkes også de andre dele. Sagt på en anden måde så er det ofte ikke nok at kigge på tyktarmen alene ved f.eks. diarre. Det kan sagtens være et problem, der er opstået i tyndtarmen eller i galdeomsætningen, som kan være årsagen til diarreen. Mave-tarm-kanalen er et lukket rørsystem. Input gennem munden, mad og drikke, ender som output i den anden ende som afføring via anus. Systemet fungerer hele tiden, og du kan ikke med vilje sætte det på pause, hvis du f.eks. ikke ønsker afføring det næste døgn. I tarmsystemet foregår hele tiden et arbejde med transport, spaltning, bearbejdning med tarmbakterierne og opsugning af ”byggemate-

K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

rialer” fra tarmen til kroppen. Der tilsættes slimmateriale, optages næringsstoffer og vitaminer inden udskillelsen. Mave-tarm-kanalen og fordøjelsessystemet har afgørende betydning for, at du hele tiden kan forny dine kropsceller. Uden mad og drikke dur helten ikke – og det er korrekt, for uden byggematerialer kan kroppen ikke vedligeholde sig selv. Lad os nu følge en bid brød med smør på gennem mave-tarm-systemet for at blive klogere på det …

Den mad, du har sunket, starter straks rejsen mod anus, også selvom du står på hovedet

God rejse ...

FRA ENDE TIL ANDEN

Mund, spiserør og mavesæk Du putter brødet med smør i munden. Formentlig har du allerede en masse spyt i munden, specielt hvis du er sulten, og brødet dufter godt. Ved at tygge findeler du maden og gør den lettere at synke ned gennem spiserøret. I munden starter enzymer straks med at nedbryde maden. Lige så snart brødet er nået til ganen, og du har startet synkebevægelsen, så rejser brødet sydpå på vej mod anus, uanset om du står på hovedet eller ej. Brødet synkes og er videre i spiserøret. Brødet har nu passeret den første lukkemuskel, der er sat ind her for at gøre det sværere for brødet at ryge retur til munden. Det er ikke sådan, at det ikke kan komme tilbage (ellers kunne vi jo ikke kaste op), men det gør det sværere, og der skal et vist tryk til. Spiserøret er ca. 25 cm langt og består af to lag muskler, der gør, at det kan trække sig sammen og føre maden videre. Spiserørets opgave er at føre maden fra munden til mavesækken. Det går fra svælget ned til mavesækken lige under mellemgulvet. Svælget er området, der starter inde bag din næse, og løber ned til starten af spiserøret. Den luft, du indånder, og den mad og drikke, du indtager gennem munden, løber gennem svælget og ned til dit spiserør eller gennem struben til dit luftrør. Mellemgulvet, på latin: diafragma, er en muskel, der adskiller brysthulen fra mavehulen. Den er vores største vejrtrækningsmuskel. Gennem musklen passerer spiserøret og hovedpulsåren, aorta. Under mellemgulvet findes den anden lukkemuskel, så maden fra mavesækken ikke kan glide op i spiserøret igen. Hvis man har et spiserørsbrok, er det her, det sidder. Det betyder, at en lille del af mavesækken og dermed lukkemusklen sidder over mellemgulvet. Dette er ufarligt, men kan betyde, at syren fra mavesækken nemmere kommer op i spiserøret, hvilket kan give gener og skal behandles.

K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

Brødstykket kommer nu sejlende ned i mavesækken. Mavesækken er et reservoir, et opbevaringsrum, hvor brødstykket bliver hvirvlet rundt og blandet med mavesaften, nærmest ligesom i en vaskemaskine. Mavesækken er ikke meget større end en grapefrugt, når den er tom, men den har evnen til at udvide sig, når man fylder noget i. Når den ikke kan give sig mere, vil den tømme sig langsomt ud i tolvfingertarmen (se nedenfor). Dette sker senest fire timer efter, man har spist. Brødet ligner nu mere noget melklister. Der er endnu en lukkemuskel, den tredje, mellem mavesækken og tolvfingertarmen, som sørger for, at denne passage er lukket. Mavesækken producerer 2,5-3 liter mavesaft i døgnet og tilsætter forskellige enzymer og stoffer til brødet. Det er f.eks. stærk saltsyre og enzymer, der er med til at nedbryde maden. Desuden producerer den hormoner og stoffer, der sørger for optagelsen af B12-vitamin, og som fremmer bugspytkirtlens udskillelse af enzymer, der nedbryder brødet og smørret. B12-vitaminet er essentiel for vores overlevelse, da det hjælper med opbygningen af vores røde blodlegemer, omsætningen af fedt og er godt for vores nervesystem.

Tolvfingertarm, galde og bugspytkirtel Melklisteret – den tidligere bid brød med smør – kommer nu ud i tolvfingertarmen, hvor den straks bliver mødt af enzymer fra bugspytkirtlen og galde fra leveren. Begge dele løber ud fra en lille lukkemuskel i tolvfingertarmens væg, når maden kommer forbi. Det er vigtigt, at der kommer forskellige enzymer ud til melklisteret, afhængigt af hvad man har spist. Til nedbrydning af brødet skal der bruges enzymer, som nedbryder kulhydrater, som er det, melet i brødet består af. Smørret på brødet håndteres af galde og andre enzymer, der nedbryder fedt.

FRA ENDE TIL ANDEN

Tyndtarm Din brødbid med smør syltet ind i alle nedbrydningsstofferne kommer nu til tyndtarmen. Tyndtarmens primære funktion er at nedbryde og optage, hvad kroppen har brug for. Her bliver brødstykket mødt med endnu flere enzymer. Der er også bakterier i tyndtarmen, men det skal understreges, at der er langt flere i tyktarmen. Bakterier spiser mange næringsstoffer, og det er vigtigt, at der ikke er for mange bakterier i tyndtarmen, så kroppen skal kæmpe om næringsstofferne med bakterierne. Tyndtarmen er ca. 4-6 meter lang og er fyldt med små toppe og mikroskopiske fimrehår, som giver en enorm overflade – cirka på størrelse med en fodboldbane! Det er godt med et stort areal, da tarmen så hurtigere kan optage proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, mineraler, vitaminer og væske. Tyndtarmen arbejder stille og roligt nærmest med nogle fejende bevægelser med at sende tarmindholdet videre, så tarmen kan nå at optage byggematerialerne fra kosten og meget af vandet. Nede i højre lyske – området, hvor overkroppen møder benet – går tyndtarmen over i tyktarmen. Der flyder cirka 1,5 liter tyndt tarmindhold pr. døgn med ufordøjelige affaldsrester over i tyktarmen. Ernæringsoptagelsen i mave-tarm-systemet er nu slut.

Tyktarm Tyktarmen er cirka 1,5 meter lang. Den har flere opgaver. En første væsentlig opgave er at sikre dig en god væskeopsugning fra tarmindholdet fra tyndtarmen, så du ikke mister unødvendig væske. Tyktarmen opsuger cirka 1,4 liter vand med salte og nogle få vitaminer – ud

K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

Hvis din krop mangler væske, beder kroppen tyktarmen om at suge noget mere af væsken fra tarmindholdet. Det kan, hvis du ikke drikker nok eller sveder for meget, forårsage hård og tør afføring.

af de cirka 1,5 liter, der tilflød fra tyndtarmen. Dermed udskilles der kun ca. 100 ml vand med afføringen pr. døgn. Tyktarmens slimhinde er ekstremt effektiv til at suge væske op fra tarmindholdet. Samtidig har den evnen til at kontrollere niveauet af salte ved enten at optage salte fra indholdet i tarmen eller lade det passere videre mod endetarmen. Hvis din krop mangler væske, beder kroppen tyktarmen om at suge noget mere af væsken fra tarmindholdet. Det kan, hvis du ikke drikker nok eller sveder for meget, forårsage hård og tør afføring. Hvis din slimhinde i tyktarmen er syg og ikke kan klare at varetage den væskeopsugende opgave, så vil du få al for vandholdig afføring, altså grødet afføring stigende til ren diarre. Hvis din afføring ligger for længe i tyktarmen, kan der blive opsuget for meget væske, og du får hård afføring. Det er altså vigtigt, at reguleringen fungerer og opretholdes. En anden vigtig opgave, tyktarmen har, er evnen til at udskille slim, der smører afføringen. Derved bliver overfladen på afføringen mere glat, og den kan lettere passere igennem tyktarmen med en passende passagetid. Det er altså helt normalt med slim i afføringen. En tredje stor opgave, tyktarmen har, er som opbevaringsorgan. Den har nu omdannet den store mængde vandholdige tarmindhold – tidligere en bid brød med smør – fra din tyndtarm til en god voluminøs pølseformet afføring. Formen og konsistensen giver de bedste betingelser for en god udskillelse af afføringen – dermed: en god afføring. I endetarmen nederst i tyktarmen kan afføringen ligge og vente på, at du finder et passende tidspunkt til at gå på toilettet. Endetarmen har en slags reservoirfunktion.

K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

Bækkenbundsmuskler og endetarm Det er svært at forstå musklerne i bækkenbunden. Men de er vigtige for den gode tømning og for at kunne holde på afføringen. En vigtig muskel for udskillelsen er den puborektale muskel, se figur 2, side 30. Musklen har dette navn, da den hæfter på kønsbenet (latin: os pubis) og løber hele vejen rundt om den nederste del af tarmen ved endetarmen (latin: rectalis) for at ende på skambenet igen. Det er den inderste muskelslynge i bækkenbunden. Den er en tværstribet muskel. Det betyder, at du selv kan bestemme over den og dermed også træne den ved bækkenbundstræning. Den har nogle specielle fibre, så den i hviletilstand er sammentrukket, og den opfører sig ligesom en elastik. Den sidder fast på kønsbenet og slynger sig om tarmen lige foran halebenet, og den danner en vinkel på 80 grader: den anorektale vinkel. Denne vinkel er vinklen mellem den helt nederste del af endetarmen (latin: anus) og endetarmen, og ændringen af denne vinkel, når du går på toilettet, er meget vigtig for at kunne komme af med afføringen og for at holde dig tæt. I endetarmen har du ikke mindre end to lukkemuskler. Den inderste lukkemuskel har du ikke selv kontrol over. Den bliver styret af reflekser. Den yderste lukkemuskel bestemmer du selv over. Du kan prøve at spænde den lige nu, mens du læser dette, og mærke, hvordan du næsten løftes lidt op fra stolen. Du kan også mærke, at du bruger den, når du prøver at lade være med at slå en prut. Nu har vi været gennem hele systemet fra, og din bid brød med smør har forladt kroppen og må nu sejle sin egen sø i kummen og videre i kloaksystemet … Du har fået et indblik i mave-tarm-kanalens forunderlige opbygning og er nu klædt på til at lære mere om funktionen af de ni meter tarmmuskel og medspillere, der får hele systemet til at virke.

FRA ENDE TIL ANDEN

Du kan træne din puborektale muskel med bækkenbundstræning

Mnnf ...

Knibe

K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

TARMBAKTERIERNE – DET GIGANTISKE ØKOSYSTEM I TARMSYSTEMET Tyktarmen er bolig for billioner af tarmbakterier – det kan betragtes som et gigantisk økosystem, hvor levende organisme indgår i et komplekst samspil med deres omgivende miljø. Tarmbakterierne er en af grundpillerne i din krops funktion. Du har måske hørt om mikrobiomet, som er en fællesbetegnelse for alle de mikrober – altså bakterier, virus og svampe – vi har i kroppen. Langt størstedelen af mikrobiomet findes i tyktarmen. Størstedelen er bakterier, og der findes cirka 1.100 bakteriearter i tyktarmen. Men der findes også virus og gærsvampe. Mennesket har typisk 100 trillioner (1 trillion = 1 milliard) bakterier i tyktarmen, og tarmfloraen vejer samlet set 1,5 kilo. Omkring en tredjedel af den menneskelige afføring er i virkeligheden døde bakterier fra tyktarmen. Bakterierne i tarmen hjælper os med: 1. At forsvare os mod sygdomme ved at bekæmpe de bakterier, der kan give sygdom. 2. At vedligeholde immunforsvaret. Ca. to tredjedele af kroppens immunforsvar sidder i tarmen i form af slimhinde (barriere), lymfeknuder (der via blodet optager fremmede mikroorganismer) og bakterier, der nedbryder tarmens indhold. Dette er ikke underligt, da munden er den største indgang til kroppen og derfor en vigtig vej at beskytte. 3. At omsætte næringen, vi indtager: mad og drikke. 4. At danne B- og K-vitamin. Der findes flere B-vitaminer. Samlet er de vigtige for dannelsen af de røde blodlegemer, vores nervesystem, omsætning af fedt og protein. K-vitaminer er vigtige, for at blodet kan størkne, når du bløder. 20

FRA ENDE TIL ANDEN

Der findes også et lille antal tarmbakterier i mundhulen og mavesækken, lidt flere i tyndtarmen – og så de enorme mængder i tyktarmen. I mundhulen hjælper bakterierne til at nedbryde sukker og hindrer således i sidste ende dannelsen af huller i tænderne. Bakterierne er derfor vigtige for en god mundhygiejne. Forskning i tarmbakterier er et forholdsvis nyt område, og der kommer hele tiden forbløffende nyheder om, hvad tarmbakterierne formår. F.eks. peger flere forskere på, at børn født ved kejsersnit desværre ikke får moderens tarmflora ved fødslen, og at det muligvis kan være årsagen til den øgede mængde af astma/allergi-tilfælde hos små børn. Nogle forskere anbefaler, at man ved kejsersnit overfører nogle bakterier fra modernes tarmflora til barnets mund og dermed sikrer, at barnet får de vigtige tarmbakterier fra moderen i sin egen tarmflora. Andre forskere har lavet forsøg på mus, hvor de har undersøgt, om tarmbakterierne har indvirkning på fedme. De tog først tarmbakterierne fra en fed mus og satte dem over i en slank mus. Det gjorde den slanke mus til en fed mus. Omvendt satte de den slankes mus’ tarmbakterier over i den fede mus. Det gjorde den fede mus slank. Denne type forsøg afprøves også på mennesker.

VÆSKEN I FORDØJELSESSYSTEMET Der foregår en stor optagelse og udskillelse af væske i din mave-tarm-kanal døgnet rundt. Mange ved ikke, at vi alle sammen danner 8 liter væske i døgnet inde i mave-tarm-kanalen. Det er derfor, at man kan kaste en masse op uden at have drukket og spist noget. Og det kan ende med at blive farligt, for når kroppen mister en masse væske ved opkastning, så vil den meget hurtigt blive udtørret med alt, hvad det kan føre med sig.

K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

Det følgende væskeregnskab viser, hvad man regner med, at et almindeligt sundt og raskt menneske indtager af væske og selv producerer i mave-tarm-kanalen i løbet af et døgn:

Væskeregnskab: Indtaget vand via føden

500 ml

Indtaget væske

1000 ml

Spyt

1000 ml

Mavesaft

2500 ml

Bugspytkirtelsaft

1000 ml

Galde

1000 ml

Tyndtarmssekret

2500 ml

I alt

9500 ml altså 9,5 liter

Dette er den mængde væske, der enten kommer ned i eller produceres i selve mave-tarm-kanalen hvert døgn. I din tynd- og tyktarm opsuges de 9.400 ml tilbage til kroppen, og med afføringen udskilles der blot 100 ml. Kroppen og især mave-tarm-systemet har brug for al denne væske. Både dine slimhinders funktioner og især afføringens konsistens påvirkes af væskemængden i mave-tarm-kanalen. De fleste har oplevet, at hvis de drikker for lidt, så bliver urinen mørk. Og hvis man sveder meget og ikke drikker, bliver man tør i munden. Man kan blive svimmel og utilpas, da blodtrykket kan falde. Drikker man generelt for lidt, vil de forskellige balancer i kroppen langsomt ændre sig. Kroppen vil altid prioritere væske i blodbanen 22

FRA ENDE TIL ANDEN

frem for afføringens konsistens, da det er mere essentielt for overlevelsen. Så via det ikkeviljestyrede nervesystem (se side 26) vil der optages mere væske fra tyktarmskanalen for at dirigere væsken hen, hvor den er nødvendig (f.eks. blodet). Så kommer forstoppelsen med mere tør og fast afføring, som er svær at komme af med. Og det kan så give hæmorider.

SLIMHINDEN I MAVE-TARM-KANALEN Slimhinden i din mave-tarm-kanal er vigtig. Slimhinden starter lige inden for læberne i munden og beklæder alle dine organer i mave-tarm-kanalen. Den har et utal af arbejdsopgaver. I den øvre del af tarmsystemet fra mund til tolvfingertarm udskiller slimhinden en masse enzymer og lignende til nedbrydningen af maden. I tolvfingertarmen og tyndtarmen opsuger slimhinden alle ”byggematerialerne” fra maden, al væsken – både fra den, du drikker, og den, du har udskilt til fordøjelsen – samt medicin og en masse kemiske stoffer fra bakterierne. I tyktarmen opsuger slimhinden både restvæsken fra tyndtarmen på cirka 1,5 liter, nogle vitaminer fra tarmbakterierne og mineraler. Samtidig udskiller den slim for at smøre afføringen. Slimhinden udskiftes på mellem 4 til 7 dage. Med det menes, at slimhinden hele tiden nedbrydes og opbygges. Lidt som du kan opleve, at din hud engang imellem skæller af. Heldigvis er der allerede dannet ny hud, så du oplever det ikke som den store gene. På denne måde er slimhinden – og huden – hele tiden i bedst mulige stand. Så på en uge har du fornyet dine slimhinder. Slimhinden har en afgørende rolle for, at du kan optage ernæring og de 9,5 liter væske i døgnet. Samtidig sikrer den en god smørelse af afføringen, og dermed medvirker den til en passende passagetid, så du kan få et succesfuldt toiletbesøg med en følelse af at være tømt. Slimhinden sørger altså for, at input og output fungerer bedst muligt. K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

TARMBEVÆGELSERNE Man kan sige, at mave-tarm-kanalen fungerer pr. tidsenhed. Lige så snart du har sunket en bid mad, så bliver den ført mod anus. Den gennemsnitlige passagetid er 1 til 3 døgn. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor lang passagetiden er. Nogle har en passagetid på 6 timer og andre kan have en passagetid på op til 7 døgn – vel og mærke uden at have problemer med afføringen. Tarmen bevæger sig hele tiden, også når du sover. Bevægelserne sker ved hjælp af tarmens muskler og det ikkeviljestyrede nervesystem (se nedenfor) i hele mave-tarm-kanalen. I spiserøret er tarmbevægelsen bølgeformet. I mavesækken er tarmbevægelsen roterende – som en vaskemaskine. I tyndtarmen er bevægelsen bølgeformet og samtidig langsomt fejende ned igennem hele tyndtarmen. I tyktarmen er bevægelsen både bølgeformet frem og tilbage, men foregår også i rytmiske skub frem mod anus. Passagetiden er afhængig af disse bevægelser. Men også af vandindholdet i afføringen, slimhindens smørelse og nervesystemets funktioner, se næste afsnit.

PASSAGEN GENNEM TARMEN Der er to forhold, som har afgørende betydning for passagen gennem din mave-tarm-kanal. Det første forhold er tarmindholdets art og konsistens – altså hvad det er, du har fyldt i maven. Er det en stor portion gule ærter med én liter øl til eller et lille stykke ristet brød med en kop te. De to måltider påvirker din tarmpassage på forskellig vis. Det er mængden og arten af mad og drikke, som virker forskelligt på tarmbevægelsen i mave-tarm-kanalen. De gule ærter er kraftig

FRA ENDE TIL ANDEN

og fiberholdig mad og vil hurtigt fylde meget i maven, og sammen med en liter øl giver det stor udspiling, og hele mave-tarm-kanalen bliver sat i fuldt arbejde. Mange føler træthed efter store måltider, og det skyldes netop, at mave-tarm-kanalen ”suger” en masse blod til sig fra kroppen til arbejdet. Det lille stykke ristede brød med en kop te fylder ikke ret meget og giver dermed ikke samme stimulation til mave-tarm-kanalen, som måltidet med de gule ærter. Det andet forhold er nervesystemets kontrollerende og koordinerende funktioner. Det er dit ikkeviljestyrede nervesystem, der kontrollerer og regulerer dine glatte muskler i tarmen og alle de andre organer i fordøjelsessystemet. Det kaldes også det autonome nervesystem og er ikke et nervesystem, du kan påvirke direkte med dine tanker eller vilje. Men det ikkeviljestyrede nervesystem er langtfra uafhængigt. Se mere om nervesystemerne i næste afsnit. Talrige områder i centralnervesystemet (som er den samlede betegnelse for hjernen og nerverne i rygmarven) påvirker det ikkeviljestyrede nervesystem. Faktisk kan en bevægelse, der er viljestyret, påvirke tarmens ikkeviljestyrede nervesystem og få tarmen til at bevæge sig. Et eksempel er, når du kan mærke, at der er afføring i endetarmen. Hvis det ikke er passende for dig at komme på toilettet, presser du den ydre lukkemuskel i. Dette giver helt reflektorisk en sammentrækning i den nederste del af tyktarmen i modsat retning, så indholdet presser op i tarmen igen, og toiletbesøget udskydes. Kun to steder i mave-tarm-kanalen kontrolleres musklerne af det viljestyrede nervesystem. Du bestemmer selv, om du vil åbne munden og indtage føde. Som du måske prøvede tidligere under læsning af dette kapitel, har du også evnen til at knibe den ene af endetarmens lukkemuskler sammen, nemlig den ydre lukkemuskel.

K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

Det ikkeviljestyrede nervesystem og det viljestyrede nervesystem Det ikkeviljestyrede nervesystem og det viljestyrede nervesystem samt deres indbyrdes forhold kan være rigtig svært at forstå. Det ikkeviljestyrede nervesystem skal kunne mange ting, og primært skal det både kunne fremme og hæmme alle dine organers funktioner. Det ikkeviljestyrede nervesystem består af to sæt nervetråde. Det ene sæt nervetråde kaldes parasympatiske (P), og det andet sæt nervetråd sympatiske (S). Alle organer påvirkes og stimuleres af begge typer nervetråde, både det parasympatiske og det sympatiske system. Hvis P-nervetråde fremmer arbejdet i et organ så hæmmer S-nervetrådene det samme arbejde. Lidt som en speeder og en bremse i bilen. De to sæt nervetråde påvirker altså dine organer med modsatrettet effekt. F.eks. i mavesækken: Her fremmer P-nervetrådene udskillelsen af saltsyre, og S-nervetrådene hæmmer denne udskillelse. Det er forskelligt fra organ til organ, hvilket sæt af nervetråde der fremmer, og hvilket der hæmmer. En tommelfingerregel er, at P-nervetråde fremmer organerne i hele mave-tarm-kanalen under mellemgulvsmusklen og hæmmer organerne over mellemgulvsmusklen – hjertet og lungerne. Omvendt er det med S-nervetråde, der hæmmer organerne i hele mave-tarm-kanalen under mellemgulvsmusklen og fremmer organerne over mellemgulvsmusklen – hjertet og lungerne. Et eksempel: Hvis du bliver forskrækket, vil det være S-nervetråde, der bliver aktiveret, og dit hjerte slår hurtigere, din vejrtrækning bliver hurtigere, og din tarm sløves ned. Til gengæld vil din puls ofte falde og vejrtrækningen blive roligere, når P-nervetråde går i gang, og din tarm vil blive aktiv igen. Nerverne kommer dels fra hjernen, og dels fra rygmarven og udgør samlet et kompliceret netværk. En vigtig pointe er, at hvis man har rygproblemer eller problemer med rygmarven, f.eks. efter en

FRA ENDE TIL ANDEN

Det ikkeviljestyrede nervesystem skal kunne mange ting, og primært skal det både kunne fremme og hæmme alle dine organers funktioner.

operation eller en ulykke, hvor der kommer tryk på nervetrådene til mave-tarm-kanalen, så kan man ofte også få problemer med forstoppelse – eller det mest ydmygende: ikke at kunne udskille afføringen eller holde på den. Rygmarven og mave-tarm-kanalen er nemlig nervemæssigt forbundne.

MEKANISMERNE VED INDTAGELSE AF FØDE For at fordøjelseskanalen kan arbejde og bevæge sig tilstrækkeligt, skal der være noget i den. Jo mere indhold, des kraftigere arbejder den. Når du bliver dvask lige efter et måltid, skyldes det, at en stor del af din mængde af blod ledes til fordøjelseskanalen. Det er jo et kæmpe organ, der her går i gang efter indtagelsen af føde, og det kræver ilt, der kommer via blodet. Mange reflekser udløses allerede ved den første mundfuld. Vigtig er mave-tarm-refleksen. Denne bevirker, at når du har sunket din mad, og det er kommet ned i mavesækken, så går der besked ned til tyktarmen. Beskeden er, at nu kan tyktarmen godt gå i gang med at skubbe noget indhold videre og ud, da der skal gøres plads til noget nyt. Derfor oplever de fleste, at de skal på toilettet, når de har spist. Primært om morgenen, da det er her, tyktarmen er mest fuld. Hvor kraftigt og hvor hurtigt fordøjelseskanalen arbejder, afhænger af arten af indholdet. Er indholdet meget fiberholdigt, sukkerholdigt eller stærkt krydret, kan det øge tarmens arbejde. Spiser du en kost med letfordøjelige kulhydrater og i små mængder, så arbejder tarmen langsommere. Hvis du indtager store mængder væske samtidig, det vil sige en liter eller mere, kan det komme til at virke som en tarmskylning, så passagetiden bliver alt for hurtig.

FRA ENDE TIL ANDEN

AFFØRINGSTRANG Afføringstrangen er medfødt og optrænes i de første leveår, og – forhåbentlig – er den kommet under viljens kontrol i 4-5-årsalderen. Når din endetarm er tom, er der normalt ingen afføringstrang. Trangen opstår, når der kommer indhold ned i den nederste del af endetarmen. Ved tarmens rytmiske, bølgeformede bevægelser føres tarmindholdet gennem tyktarmen og videre over i endetarmen. Dette sker på ufrivillig basis via det ikkeviljestyrede nervesystem og er ikke noget, du bruger tankekraft på. Endetarmen udspiles af en god, voluminøs pølseformet afføring, hvilket reflektorisk vil medføre en forbigående afføringstrang, som det dog er muligt at undertrykke. Det er her, endetarmens muskler er gode at have. Med dem kan du både bevidst og ubevidst holde anus lukket. Afføringstrangen starter udskillelsesprocessen og får tyktarmen til at trække sig endnu mere sammen. Samtidig slapper lukkemusklerne og elastikmusklen (den puborektale muskel, se figur 2) af, hvorefter afføringen kan lukkes ud. Hvis det er et upassende tidspunkt, du får afføringstrang, kan du undertrykke behovet, og afføringen skubbes tilbage op i endetarmen og venter der, til du bestemmer dig for at gå på toilettet.

UDSKILLELSESPROCESSEN FOR AFFØRING Ikke alle mekanismer, der er med til at sikre en normal og kontrolleret udtømning af afføring, er fuldt klarlagt. Hvorfor bliver nogle inkontinente og andre ikke? Hvorfor skal man ofte af med afføringen, når man løber en tur? Afføringsprocessen er afhængig af flere faktorer som endetarmens kapacitet (hvad den kan rumme), tarmens bevægelser (hurtig/langsom), lukkemusklernes funktion (er de slappe og lader alt passere, eller er de for stramme), følesansen ved K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

afføringstrang og luft (at kunne skelne, om det er luft, der melder sin ankomst, eller om det er afføring) samt forskellige reflekser, den anorektale vinkel (vinklen mellem endetarm og analkanal, se figur 2) og afføringens konsistens. Figur 2. Bækkenbundsmusklerne ved tæt tarm

Livmoder Haleben Endetarm Anorektal vinkel på 90° Indre lukkemuskel Ydre lukkemuskel

Kønsben Blære Puborektal muskelslynge (Elastikmusklen)

Endetarmsåbning

Figur 3. Bækkenbundsmusklerne ved udskillelse af afføring

Livmoder Haleben Endetarm Fæces Afføring Udretning af den anorektale vinkel Indre lukkemuskel Ydre lukkemuskel Endetarmsåbning

FRA ENDE TIL ANDEN

Kønsben Blære Puborektal muskelslynge

Alle faktorer kan være i orden, men hvis afføringen er for tynd, kan selv ikke de stærkeste muskler holde på den. De involverede nervereflekser i udskillelsesprocessen af afføring hidrører fra korsbensmarven, den nederste del af rygmarven, helt nede ved korsbenet. Den del af processen, der er underkastet viljens kontrol, involverer hjernen. De dele af processen, der kan styres, er afslapningen af den yderste lukkemuskel og sammentrækningen af mellemgulvsmusklen og bugmusklerne. Hvis afføringstrangen ikke efterkommes, bliver afføringen skubbet tilbage i tyktarmen. Såfremt afføringstrangen efterkommes (figur 3), vil den optimale kropsstilling være en siddende stilling med bøjede hofteled, så lårene går mod maven. Ryggen er rettet ud med svaj i lænden, og du har en fremoverbøjning, så du stritter med dit haleben. Det er ligeledes optimalt, hvis du tager en dyb indånding og presser med bugmusklerne. Herefter slappes musklerne atter af, hvorved de spænder op, genopretter den anorektale vinkel og lukker analkanalen igen. En normalt forløbende udskillelsesproces tager cirka 6 sekunder, fra du har sat dig i den korrekte siddestilling og givet slip på den yderste lukkemuskel, til afføringen er udtømt. Når du har udrettet vinklen mellem endetarm og analkanal, kan du ofte ikke bedømme, hvor meget afføring du har udskilt, men må kigge i toilettet for at vurdere mængden. Et menneske udskiller i gennemsnit 250-300 g afføring pr. døgn. Men hvis du føler dig godt tømt, kan du få fornemmelsen af, at du lige er blevet et par kilo lettere.

K A P I T E L 1 : D E N N O R M A L E TA R M F U N K T I O N O G D E N G O D E A F F Ø R I N G

Følelsen efter et rigtig vellykket toiletbesøg Før

Efter

DØGNRYTMEN Døgnrytmen ligger hos mange mennesker meget fast. Hvis du f.eks. er vant til, at komme på toilet klokken 7 om morgenen, og det ikke lykkes på det tidspunkt, kan trangen forsvinde resten af døgnet. Derved kommer du ikke af med afføring den dag. Du skal så vidt muligt tage hensyn til din individuelle døgnrytme, når du vil regulere tarmfunktionen. Sørg for at have tid til at gå på toilettet, når du får afføringstrang. Indtag den korrekte siddestilling for udskillelse af afføring, og giv din krop de bedste muligheder for et succesfuldt toiletbesøg.

FRA ENDE TIL ANDEN

Døgnrytmen ligger hos mange mennesker meget fast. Hvis du f.eks. er vant til, at komme på toilet klokken 7 om morgenen, og det ikke lykkes på det tidspunkt, kan trangen forsvinde resten af døgnet.