Euroquest 2014

Page 1

EUROQUEST 2014: GLASGOW FREDAG D. 10 - SØNDAG D. 12. OKTOBER

Er du mellem 16 og 26 år, og kunne du tænke dig at deltage i en højspændt weekend hvor du kommer til at besøge de mest berømte attraktioner i Skotlands største by Glasgow? Så tag med Internationalt Udvalg til Boys Brigades stort anlagte holdkonkurrence. EuroQuest 2014: Glasgow er et spændende løb, hvor hold fra hele Europa vil blive mødt af fede, udfordrende poster rundt om i Skotlands største by. Du vil komme til at bruge og udvikle dine evner inden for bl.a. samarbejde og opgaveløsning. Samtidig kan du få nye ideer til dine FDF-aktiviteter hjemme. Du vil også møde hold fra mange andre lande og forskellige kulturer.


SÅDAN VIL DET FOREGÅ

Vi ankommer til Glasgow fredag aften hvor vi vil nyde lidt god aftensmad og evt. gå en lille tur rundt i byen. Lørdag morgen vil vi få instruktioner til konkurrencen, og så gælder det ellers om at besøge så mange af Glasgows attraktioner som overhovedet muligt. Undervejs skal holdet løse opgaver og deltage i en række spændende aktiviteter. Konkurrencen er på tid, og vi rejser rundt mellem posterne med alle mulige forskellige transportmidler. Vinderen vil være det hold som samlet set har været hurtigst og klaret sig bedst i de forskellige discipliner. Konkurrence slutter søndag eftermiddag. ARRANGØR EuroQuest: Glasgow 2014 er arrangeret af The Boys’ Brigade i England og er åben for medlemmer af European Fellowship og FIMCAP. Begge er europæiske paraplyorganisationer for kristne ungdomsorganisationer, som FDF er medlem af. Derfor vil der være deltagere fra flere af FDFs internationale samarbejdsorganisationer. KURSUSSPROG Det fælles sprog på EuroQuest er engelsk, men det er ikke noget krav, at du kan tale flydende eller forstå perfekt engelsk. Med engelsk fra folkeskolen og godt humør kommer du langt.

PRAKTISKE OPLYSNINGER OG TILMELDING

TID OG STED Der er afrejse fra København fredag eftermiddag d. 10. oktober, og hjemrejse fra Glasgow søndag eftermiddag d. 12. oktober. Der er dog også mulighed for at forlænge opholdet for de som ønsker det. DELTAGERE Seniorer og ledere mellem 16 og 26 år. TEAMS EuroQuest er en konkurrence for hold af 4-7 deltagere. Vi danner hold af dem der er tilmeldt fra FDF. Hvis du har lyst til at deltage sammen med din seniorpatrulje, så kontakt den danske holdleder for mere information. Der skal på hvert hold være en holdleder over 18 år. PRIS OG REJSEGODTGØRELSE Løbet koster 1900 kr. Prisen dækker flyrejsen til Glasgow, ophold, mad og deltagergebyr. Din kredskasserer får en regning for din deltagelse på EuroQuest efter turen. TILMELDING Find tilmeldingen på FDF.dk/kurser. Sidste tilmeldingsfrist er d. 15. maj 2014. Tilmeldingen er bindende og afbud accepteres ikke. I løbet af uge 21 får du besked på, om du er optaget. DELTAGERBREV Senest en uge før afrejse får du et deltagerbrev med program og alle praktiske oplysninger. DANSK HOLDLEDER Julie Egholm Holt Tlf. 20 26 54 20 J_egholm@yahoo.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.