FULDT FOKUS PÅ KREDSSTART

Kasper Alveen er initiativtager i det nye kredsstart-initiativ i FDF Græsted, der siden efteråret 2021 har holdt familie-FDF, samt medlem af kredsstart-projektets styregruppe. Han fortæller her, hvordan erfaringerne fra de nystartede kredse på forskellig vis kan bruges som inspiration eller overføres direkte til etablerede kredse.

Modning Og Mobilisering

Et særligt kendetegn ved nystartede kredse er, at de har et meget tydeligt behov for at lykkes med de nye idéer. Der er ingen gamle rutiner at falde tilbage på og der er ingen alternativer til at lykkes. Derfor bliver der kortere fra tanke til handling.

- I en ny kreds er alle enige om at ville lykkes. Initiativtagerne har på forhånd besluttet, at de vil prøve noget nyt, og dermed er de i sagens natur meget entreprenante. Derfra får FDF nogle redskaber til også at udvikle og understøtte entreprenørånden i de etablerede kredse, siger Kasper Alveen.

Han peger på, at erfaringer fra nystartede kredse har vist, at tydelige målsætninger er vigtige. Og det peger også ind i det brede FDF.

- I både nye og etablerede kredse har man brug for at formulere formålet med nye tiltag og analysere, hvor man har de største usikkerheder. Så kan man forberede sig på, hvordan man vil justere til, hvis noget ikke virker, uden at man ender med at skyde selve den grundlæggende forudsætning ned. Det har virket for vores projekt i Græsted, siger han.

FORSKELLIGE LOKALE FORHOLD

De sidste års nystartede kredse har haft meget forskellige lanceringer. Nogle har samlet lister over interesserede børn flere måneder i forvejen, så de kunne starte med et stort hold på de første møder, mens andre har udvidet fra kun et par børn til et større hold over nogle måneder.

- Fælles for alle de nye kredse er, at der har stået nogle ledere og været nervøse for, om der nu var en varig interesse hos børnene og familierne i lokalområdet. Når man ikke har en relation til børnene eller deres forældre, ved man ikke, om der kommer to eller tyve børn til sådan et opstartsmøde, siger Kasper Alveen.

Fra samtaler med andre af de nye kredse har han erfaret, at antallet af børn ikke er afgørende, så længe man som leder kan stole på, at de møder stabilt op.

- Motivationen aftager hurtigt, hvis man som leder planlægger aktiviteter til nogen, der så ikke møder op, men få børn på et hold er ikke et problem, så længe man har tilpasset sine forventninger til det, siger han.

Et Nyt Voksenf Lleskab

For at en kreds kan fungere, er det nødvendigt med et fællesskab mellem lederne, hvor man kan tale sammen –om aktiviteterne, om den pædagogiske tilgang til kredsens børn og unge, om private forhold.

- I en ny kreds er alt nyt, også dét at være ledere sammen. I en ny kreds er der ikke nogen, der er vokset op i kredsen. Der kan være nogle, der kender hinanden, men der vil også være ledere udefra, så det er helt nødvendigt at opdyrke et voksenfællesskab, siger han.

Kasper Alveen er overbevist om, at erfaringerne med at opbygge nye voksenfællesskaber vil kunne bruges i arbejdet med det nye udviklingsmål om engagerede voksne, fordi der også i etablerede kredse er tidspunkter, hvor der opstår behov for at åbne fællesskabet for nye ledere, eller større genera-

Fire Veje Til Flere Medlemmer

Det strukturerede arbejde med nye kredse har givet en bedre forståelse af, hvordan en kreds kommer i kontakt med kommende medlemmer. Der er fire grundlæggende veje:

1. Skriftlig kommunikation i digitale og trykte medier, herunder sociale medier

2. Ledernes relationer, fx til naboer eller andre forældre i daginstitutionen eller klasserådet

3. Fysisk opsøgende arbejde, fx uddeling af flyers i SFO’en eller en aktivitet for skoleklasser

4. Kirken som ambassadør og rekrutteringspartner

Ny Kampagnepakke

I løbet af foråret udvikles en kampagnepakke, som kan bruges, når kredse skal fortælle lokalområdet om nye initiativer. Kampagnepakken indeholder en tidslinje over opslag på sociale medier og artikler i lokalaviser og kirkeblade samt udkast til de enkelte tekster.

Kampagnepakken afprøves af nye kredse i foråret 2023, og erfaringerne vil gå videre til forbundssekretærernes understøttelse af alle kredse.

tionsskift, hvor den unge generation må finde deres egen måde at være ledere sammen på.

Kirken Er Vigtig Samarbejdspartner

Under en ny kreds’ opstartsfase er det ifølge Kasper Alveen oplagt og nogle gange også helt nødvendigt, at kirken bakker op. Det viser sig også ved, at stort set alle nye kredse fra de seneste to år har kirken som tæt partner i forhold til lokaler eller andre aktiviteter.

- Som FDF-kreds har vi utrolig meget at tilbyde kirken. Mange steder er de frivillige i kirkerne udfordret af at holde børnekirke, men aktiviteter omkring en bibelhistorie og en afslutning med en bøn er jo grundidéen bag meget FDF. Dér har jeg oplevet, at vi kan træde til og hjælpe kirken meget, og når vi løfter sådan en opgave, bliver der jo pludselig åbnet for et godt samarbejde, siger han.

I FDF Græsted, hvor Kasper Alveen er med til at starte familie-FDF op, vil kirken gerne hjælpe med at rekruttere nye medlemmer. Sammen med præsten overvejer kredsen, at alle børn får et gavekort til familie-FDF som tillæg til dåbsgaven. De håber og forventer, at det vil have større effekt, at forældrene bliver præsenteret for kredsen i en personlig dåbssamtale fremfor gennem en tilfældig flyer.

Fordi samarbejdet med kirken i de fleste tilfælde er helt essentielt for nye kredse, opstår der nogle lokale muligheder, som etablerede kredse kan lade sig inspirere af. Særligt er der et stort potentiale i at komme på kirkens akti vitetsbudget.

- For en nystartet kreds betyder det rigtig meget, hvis kirken kan bidrage med fx 15.000 årligt til fællesspisning eller andre aktiviteter. Det vil andre mindre kredse også have gavn af at un dersøge muligheden for, siger Kasper Alveen.

Selvom der kan være økonomiske gevinster ved et tættere samarbejde mellem kreds og kirke, slår Kasper Al veen alligevel fast, at det største po tentiale ligger i at få etableret et aktivi tets- og rekrutteringsfællesskab.