GLOBUS-udvalget præsenterer nye mødeaktiviteter
Kom i stemning til Væbnermesterskabet
Få store naturoplevelser helt alene
Vinteren slipper efterhånden sit tag, mens vi går ind i den lune og lyse forårstid. I FDF er foråret fyldt med store oplevelser for både børn og voksne, og FDFs mange kurser sikrer sammen med Væbnermesterskabet, at 2023 ikke er en undtagelse.
Sammen med dette magasin har du også modtaget FDFs kursuskatalog. Redaktionen håber, at du vil opfordre unge i FDF til at deltage på ungdomskurserne og selv vil gøre brug af de mange tilbud til voksne.
God læselyst!
Forventningsfulde seniorer på vej på kursus.
Foto: Christian Kyed
Jasmin Palander Sørensen Brabrand jps@FDF.dk Redaktør
Rasmus Lind Valby rl@FDF.dk Redaktør
Stina Lykke Hyllested Volf Ishøj slhv@FDF.dk Redaktionssekretær
Thomas Heie Nielsen København thomas.dj@cool.dk Fotoredaktør og fængselsbetjent
Kim Horsevad Østervrå kim@horsevad.dk Naturundervisning.dk
Sebastian Faber Nyborg sebbefh@gmail.com Produktionsmedarbejder
Sarah Kamilla Amfelt København sarah@amfelt.dk Studerende
Udgiver Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon 33 13 68 88
Forsidefoto Kim Horsevad Layout Superego, Holstebro Tryk Lasertryk.dk A/S Oplag 6.100 ISSN 1398-3121
FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.
Tryksag 541 006
”På denne tur er vi kommet tættere på den nepalesiske kultur, og vi har også fået et indblik i hverdagen for en nepalesisk familie.”
SARA BAR RASMUSSEN, GLOBUS-UDVALGET
På FDF Landsmøde 2022 var der valg til hovedbestyrelsen, som nu består af følgende 11 medlemmer:
• Anna Korsgaard Berg
• Christian Skovsgaard Bjerre
• Dorte Fog
• Emil Gaarde
• Kim Koch Rasmussen
• Lene Thanild Schøler
Lise Aslak Jensen
• Martin Bo Hermansen
• Morten Schmidt
• Sofie Larsen
• Søren Falkesgaard Rejkjær
Jakob Harbo Kastrup er blevet ansat som FDFs generalsekretær. Han tiltræder stillingen tirsdag den 1. november.
- I hovedbestyrelsen vurderer vi, at Jakob er den rigtige generalsekretær for FDF, og vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med ham, siger formand for FDFs hovedbestyrelse Dorte Fog. /6961
FDF 120 ÅR
"Det er i dag, vi hejser flag, for FDF har fødselsdaaaaaag"
I dag er det 120 år siden at FDF blev stiftet.Her er et udpluk af, hvordan vores fælles fødselsdag er blevet fejret ude i kredsene med fødselsdagsspillet og kager til /5588
102.054
Mange FDFere har kunnet glæde sig over hele tre store landsdækkende arrangementer på kun fire måneder: FDF Landslejr 2022, FDF Seniorfestival 2022 og en efterårsferie fyldt med ungdomskurser.
Luna fra FDF K9 er senior. Hun er en af de unge FDFere, som kan sætte kryds ved 'deltagelse' på alle tre /5540
facebook.com/FDFerne
lodsedler blev
i alt solgt ved årets landslotteri
Jakob Harbo Kastrup er per 1. november ansat som FDFs generalsekretær. Han vil arbejde for, at flere får øjnene op for FDF og får lyst til at engagere sig i fællesskabet.
30 forskellige opskrifter. Så stor var puljen, da køkkenholdet på efterårets Seniorkursus Vork satte sig om bordet for at lægge kursets endelige plan for de varme måltider. Og nærmest ved et tilfælde endte de med en madplan helt uden kød.
- Vi sad med 30 opskrifter, som vi skulle vælge imellem. Der var både opskrifter med og uden kød, og i vores udvælgelse fokuserede vi kun på at vælge de lækreste retter. De var så tilfældigvis vegetariske denne gang, siger køkkenleder Line Falkesgaard Rejkjær.
”Som samfund tager vi nogle gange demokratiet og frivilligheden for givet, men vi skal være bedre til at tale om værdien af det.”CHRISTINE RAVN LUND, FORKVINDE I DUF
Redaktionen har samlet nogle nye udgivelser, som åbner Bibelens gode fortællinger på nye måder. De dækker alle aldre – fra den mindste numling til nysgerrige seniorer og ledere.
JOHANS PÅSKEHAVE
FADERVOR FOR DE MINDSTE
En farverig billedfortælling for 0-3-årige med Fadervors velkendte ord og indbydende illustrationer. Vi møder en sulten ræv, der tror, dens bønner er hørt, da et æg falder ned i hovedet på den. Men måske opfyldes rævens ønske ikke helt, som den havde tænkt.
BIBELSELSKABET, 2022
TOBIAS OG TRINE
Der er kommet tre nye minibøger om tilværelsens store spørgsmål i serien om tvillingerne Tobias og Trine. I fortællingens form formidler de årets højtider og kristne kernefortællinger i et ligefremt sprog, der kan forstås af børn. Serien består nu af i alt ni bøger.
BIBELSELSKABET, 2019-2022
”Hvad er en påskehave?” spørger Johan. Det får han svar på, mens han laver en påskehave sammen med sin mor. Hun fortæller om, hvad der skete i påsken for mange år siden, og påskedag venter der Johan en overraskelse.
MELLEMGAARD, 2023
BIBELEN FOR NYSGERRIGE
Nogle af verdens bedste historier står i Bibelen, og i denne bog genfortælles hovedlinjerne. Undervejs er der herlige noter, som udmærket forklarer nogle af de ting, der vækker nysgerrighed under læsningen. Hvad er engle, blev Jonas slugt af en hval, hvad er sabbat?
EKSISTENSEN, 2021
SIGNE
– EN FORTÆLLING OM
JUL, PÅSKE OG PINSE
Den fuldt illustrerede fortælling i tre dele om Signes oplevelse af de store kristne højtider, jul, påske og pinse er skabt over en årrække af den prisbelønnede tegner og forfatter, Peter Madsen. De tre fortællinger er nu for første gang samlet i ét bind.
BIBELSELSKABET, 2022
I november 2020 blev udviklingsmålet ”Flere nye FDF-kredse” vedtaget af FDFs landsmøde, og derfor er kredsstart et centralt fokus på tværs af FDF de kommende år.
FDF LEDEREN følger udviklingsmålet tæt i denne artikelserie. Denne gang ser vi nærmere på de nye indsigter, projektet indtil videre har givet, som etablerede kredse også får gavn af.
Kredsstart-projektet er nu godt inde i projektperioden, der løber frem til udgangen af 2026. De første nye kredse har samlet erfaringer med at formulere deres egne ambitioner og eksistensberettigelser, etablere attraktive voksenfællesskaber og indgå i samarbejder med kirker.
Kasper Alveen er initiativtager i det nye kredsstart-initiativ i FDF Græsted, der siden efteråret 2021 har holdt familie-FDF, samt medlem af kredsstart-projektets styregruppe. Han fortæller her, hvordan erfaringerne fra de nystartede kredse på forskellig vis kan bruges som inspiration eller overføres direkte til etablerede kredse.
Et særligt kendetegn ved nystartede kredse er, at de har et meget tydeligt behov for at lykkes med de nye idéer. Der er ingen gamle rutiner at falde tilbage på og der er ingen alternativer til at lykkes. Derfor bliver der kortere fra tanke til handling.
- I en ny kreds er alle enige om at ville lykkes. Initiativtagerne har på forhånd besluttet, at de vil prøve noget nyt, og dermed er de i sagens natur meget entreprenante. Derfra får FDF nogle redskaber til også at udvikle og understøtte entreprenørånden i de etablerede kredse, siger Kasper Alveen.
Han peger på, at erfaringer fra nystartede kredse har vist, at tydelige målsætninger er vigtige. Og det peger
også ind i det brede FDF.
- I både nye og etablerede kredse har man brug for at formulere formålet med nye tiltag og analysere, hvor man har de største usikkerheder. Så kan man forberede sig på, hvordan man vil justere til, hvis noget ikke virker, uden at man ender med at skyde selve den grundlæggende forudsætning ned. Det har virket for vores projekt i Græsted, siger han.
FORSKELLIGE LOKALE FORHOLD
De sidste års nystartede kredse har haft meget forskellige lanceringer. Nogle har samlet lister over interesserede børn flere måneder i forvejen, så de kunne starte med et stort hold på de første møder, mens andre har udvidet fra kun et par børn til et større hold over nogle måneder.
- Fælles for alle de nye kredse er, at der har stået nogle ledere og været nervøse for, om der nu var en varig interesse hos børnene og familierne i lokalområdet. Når man ikke har en relation til børnene eller deres forældre, ved man ikke, om der kommer to eller tyve børn til sådan et opstartsmøde, siger Kasper Alveen.
Fra samtaler med andre af de nye kredse har han erfaret, at antallet af
børn ikke er afgørende, så længe man som leder kan stole på, at de møder stabilt op.
- Motivationen aftager hurtigt, hvis man som leder planlægger aktiviteter til nogen, der så ikke møder op, men få børn på et hold er ikke et problem, så længe man har tilpasset sine forventninger til det, siger han.
For at en kreds kan fungere, er det nødvendigt med et fællesskab mellem lederne, hvor man kan tale sammen –om aktiviteterne, om den pædagogiske tilgang til kredsens børn og unge, om private forhold.
- I en ny kreds er alt nyt, også dét at være ledere sammen. I en ny kreds er der ikke nogen, der er vokset op i kredsen. Der kan være nogle, der kender hinanden, men der vil også være ledere udefra, så det er helt nødvendigt at opdyrke et voksenfællesskab, siger han.
Kasper Alveen er overbevist om, at erfaringerne med at opbygge nye voksenfællesskaber vil kunne bruges i arbejdet med det nye udviklingsmål om engagerede voksne, fordi der også i etablerede kredse er tidspunkter, hvor der opstår behov for at åbne fællesskabet for nye ledere, eller større genera-
Det strukturerede arbejde med nye kredse har givet en bedre forståelse af, hvordan en kreds kommer i kontakt med kommende medlemmer. Der er fire grundlæggende veje:
1. Skriftlig kommunikation i digitale og trykte medier, herunder sociale medier
2. Ledernes relationer, fx til naboer eller andre forældre i daginstitutionen eller klasserådet
3. Fysisk opsøgende arbejde, fx uddeling af flyers i SFO’en eller en aktivitet for skoleklasser
4. Kirken som ambassadør og rekrutteringspartner
I løbet af foråret udvikles en kampagnepakke, som kan bruges, når kredse skal fortælle lokalområdet om nye initiativer. Kampagnepakken indeholder en tidslinje over opslag på sociale medier og artikler i lokalaviser og kirkeblade samt udkast til de enkelte tekster.
Kampagnepakken afprøves af nye kredse i foråret 2023, og erfaringerne vil gå videre til forbundssekretærernes understøttelse af alle kredse.
tionsskift, hvor den unge generation må finde deres egen måde at være ledere sammen på.
Under en ny kreds’ opstartsfase er det ifølge Kasper Alveen oplagt og nogle gange også helt nødvendigt, at kirken bakker op. Det viser sig også ved, at stort set alle nye kredse fra de seneste to år har kirken som tæt partner i forhold til lokaler eller andre aktiviteter.
- Som FDF-kreds har vi utrolig meget at tilbyde kirken. Mange steder er de frivillige i kirkerne udfordret af at holde børnekirke, men aktiviteter omkring en bibelhistorie og en afslutning med en bøn er jo grundidéen bag meget FDF. Dér har jeg oplevet, at vi kan træde til og hjælpe kirken meget, og når vi løfter sådan en opgave, bliver der jo pludselig åbnet for et godt samarbejde, siger han.
I FDF Græsted, hvor Kasper Alveen er med til at starte familie-FDF op, vil kirken gerne hjælpe med at rekruttere nye medlemmer. Sammen med præsten overvejer kredsen, at alle børn får et gavekort til familie-FDF som tillæg til dåbsgaven. De håber og forventer, at
det vil have større effekt, at forældrene bliver præsenteret for kredsen i en personlig dåbssamtale fremfor gennem en tilfældig flyer.
Fordi samarbejdet med kirken i de fleste tilfælde er helt essentielt for nye kredse, opstår der nogle lokale muligheder, som etablerede kredse kan lade sig inspirere af. Særligt er der et stort potentiale i at komme på kirkens akti vitetsbudget.
- For en nystartet kreds betyder det rigtig meget, hvis kirken kan bidrage med fx 15.000 årligt til fællesspisning eller andre aktiviteter. Det vil andre mindre kredse også have gavn af at un dersøge muligheden for, siger Kasper Alveen.
Selvom der kan være økonomiske gevinster ved et tættere samarbejde mellem kreds og kirke, slår Kasper Al veen alligevel fast, at det største po tentiale ligger i at få etableret et aktivi tets- og rekrutteringsfællesskab.
”Når vi løfter en opgave for kirken, bliver der pludselig åbnet for et godt samarbejde.”
kanEtgodtsamarbejde værdifuldgørekirkentilen aktivitets-og rekrutteringspartner.
Er du træt af at slæbe sprit, gas eller andre brændsler med, når du skal på tur i det fri?
Her tester vi tre brændefyrede kogesystemer i et rimeligt prisniveau, som du kan fyre op under med kviste og små stykker brænde.
Kogesystemet fra Petromax leveres med en simpel brugsanvisning og en flad mappelignende taske. I sammenpakket tilstand fylder det nærmest ingenting, og når den er samlet, kan der nemt placeres en gryde eller pande på den firkantede topprofil. Designet giver plads til en god mængde brænde og fornuftig afstand til underlaget.
BEDØMMELSE
Modellen fra Robens minder med den runde form meget om klassiske kogesystemer. Den fylder ikke meget, når den er pakket sammen, men dog mere end den flade model fra Petromax. De stabile grydestøtter gør det nemt og sikkert at placere en gryde eller pande. Der er fin afstand til underlaget, men til gengæld er der kun plads til små stykker brænde.
BEDØMMELSE
Dette kogesystem er en klassiker – og findes nok allerede i mange kredshuse. Det er fremstillet af rustfrit stål og bliver derfor meget varmt under brug. Der kan nemt stilles gryder eller pander ovenpå, men stabiliteten begrænser, hvor store de kan være. Bestikholderen er let at fyre op i og er testens mest brugervenlige model. Det stiller nogle krav til underlagt, at der er direkte kontakt til brændet.
BEDØMMELSE
I november 2022 vedtog FDFs landsmøde, udviklingsmålet:
For kredsen er det herunder muligt at arbejde med tre punkter:
1. At invitere førskole- og skolestartsbørn til FDF.
2. Arbejde med hvordan man skaber tryghed for børn og forældre når de starter til FDF.
3. Arbejde for at få en separat puslingeklasse.
KOM OG VÆR MED!
Når man arbejder med førskole- og skolestartsbørn til FDF, er mulighederne utroligt mange. Disse børn er nemlig enormt nysgerrige, kreative og fantasifulde, og med de rette rammer, kan de næsten alt, når de har en ven ved deres side.
I forældreundersøgelsen foretaget for FDF i 2021, beskrives det, at forældre har en meget central rolle når det kommer til valget af fritidsaktiviteter for deres børn. Allerede inden sommerferien kigger forældrene efter, hvad deres børn skal gå til. Vil man invitere skolestartsbørn ind i fællesskabet, kan det derfor være en fordel at afholde agitationsarrangementer i maj eller juni.
Skolestarten fylder samtidig meget for et barn. Der er mange nye indtryk og barnet har brug for meget hvile. I kredsen kan I derfor tænke over, hvornår puslingenes sæson starter i forhold til skoleferierne, eller sætte større fokus på at FDF er en fritidsaktivitet man kan starte til hele året.
ER MOR OG FAR TRYG?
Forældreundersøgelsen fra 2021 viser også, at det ikke er tilfældigt, hvad børn går til. Forældre er interesserede i at sende deres børn et sted hen, hvor børnene er trygge og får værdiskabende kompetencer, såsom evnen til at indgå i et fællesskab, at bevæge sig med andre eller kunne reflektere over handlinger.
Det er samtidig vigtigt for forældrene, at man som kreds
"Vi vil sammen blive bedre til at invitere skolestartsbørn ind i FDFs fællesskab."
Puslinge har et stort potentiale for at vokse og blomstre i kredsene. Dette viste sig også vigtigt, da landsmødet vedtog et udviklingsmål, som såede frø i FDFs arbejde med netop den aldersgruppe. FDF LEDEREN dykker her ned i kredsens fokuspunkter.TEKST SARAH KAMILLA AMFELT FOTO THOMAS HEIE NIELSEN, RIEKE POPPE OG CHRISTIAN KYED
har taget stilling til økonomi (hvor meget koster det at gå til FDF?), logistik (Hvor bliver mødet holdt?), og hvor meget tid skal forældre selv skal lægge.
Når man arbejder med puslinge, kan der være brug for flere ledere per barn i forhold til øvrige FDF-klasser, for at kunne hjælpe børnene på vej.
Har I inviteret forældrene med? At have et par forældre med på weekendturen som tante kan lette på køkkentjansen samtidig med at forældrene får et førstehåndsindtryk af det fællesskab som deres barn indgår i.
HVOR STARTER VI?
Jeres kreds har måske allerede et hold med både puslinge og tumlinge - men det kan være en fordel at dele holdene op, så man kan mere målrettede arbejde for begge aldersgrupper. Det er ikke en selvfølge, at jeres kreds har mulighed for dette, men det er godt at have med i tanker, hvis man en dag får nye ledere.
Puslinge kræver særlige rammer og tilgange for at blomstre. Denne aldersgruppe går som regel i børnehave eller 0. klasse, og har stadig svært ved at definere egne behov. For nogle puslinge betyder det, at man under mødet husker børnene på at gå på toilettet eller tilbyder vand og lidt let mad undervejs. Denne aldersgruppe er samtidig meget visuelt – derfor kan det hjælpe dem at se en voksen lave aktiviteten først eller at mødets gang er tydeliggjort med piktogrammer.
Vi vil sammen blive bedre til at invitere skolestartsbørn ind i FDFs fællesskab.
KREDSEN
• Arbejder for at få en separat puslingeklasse, for vi ved, at det giver plads til flere børn og et mere specifikt fokus på aldersgruppen.
• Vil aktivt invitere førskolebørn og/eller nystartede skolebørn til FDF.
• Vil arbejde med, hvordan man skaber et godt og trygt førstehåndsindtryk, når børn og unge møder FDF.
LANDSDELE
• Tilbyder mulighed for lederuddannelse inden for puslingearbejde og tryghedsskabende tiltag i kredsene.
• Understøtter initiativer til puslingeaktiviteter i landsdele.
HB, ARENA OG ANSATTE
• Kredsene skal understøttes i, hvordan man starter puslingeklasser.
• Udvalgene skal understørre kredsene i, hvilke oplevelser man kan skabe for og med puslinge.
• Medierne skal have et vedholdende fokus på at fortælle om de gode historier om puslingearbejdet.
• Kredsene skal understøttes med vejledning og materialer til god forældrekontakt, herunder tryghedsskabende tiltag i kredsene.
• Ny viden om børn i puslingealderen skal opsøges og formidles til landsdele og kredse.
Husk at FDF har lavet sæsonplaner for alle klasser, man kan følge eller få inspiration fra. De kan findes lige her
I år kan vi igen slutte væbnermesterskabet af med en stor finale i København. Her kan du se tilbage på nogle af de gode poster fra tidligere års finaler. Skal din patrulje kæmpe med om sejren i år, eller vil I hellere morgenhygge i lejren?
gode råd til Væbnermesterskabet på side 28-29
kræverNogleposter abstrakt tankegangogstor kreativitet.
Vidt forskellige kulturer har i tidernes løb praktiseret forskellige former for søgen efter mening og sandhed gennem ophold i natur og vildmark. Trenden lever videre i dag, hvor især mindfulness fylder meget. Men hvorfor opstår idéen om at tage ud for at finde hjem? Og hvad kan vi bruge idéen til i dag?
I mange kulturer anvendes naturen som baggrund for sandhedssøgning, søgning efter mening og søgning efter indre ro. I disse aktiviteter indgår forskellige aspekter af at være alene i naturen.
Her er der en vigtig skelnen mellem at være alene og at være ensom. Hvis et menneske er alene, så er vedkommende på én eller anden fysisk måde adskilt fra andre mennesker, mens ensomhed ofte er social eller psykisk fremfor fysisk. Et menneske kan godt være ensomt, selv om det er omgivet af andre mennesker.
Man kan sige, at selvom der er mange ensomme mennesker i vores moderne vestlige samfund, så er der kun få mennesker, som virkeligt er alene – og måske endnu færre, som rent faktisk kan fungere hensigtsmæssigt alene.
Hvorfor er det vigtigt? Jo, fordi alenetid er noget af det væsentligste, naturen kan give en person, som søger sandhed og mening. Friheden fra andres holdninger, friheden fra andres sociale kontrol, friheden fra andres blikke og friheden til at være fuldstændig i ro med sig selv findes i naturen.
For mange mennesker er idéen om at være alene, især i længere tidsrum, noget fremmed og skræmmende. På den måde har vores moderne kommunikationssamfund skabt en social forventning om, at man altid er sammen med andre mennesker og altid kontaktbar.
Naturen giver mulighed for en langsommere og mere velovervejet oplevelse. Det er formentlig baggrunden for, at alene-aspektet er så udbredt, når naturen benyttes som grundlag for søgning efter sandhed og indsigt.
Mange forskellige indianersamfund praktiserede udesidning, og forskellige sammenslutninger af paganistiske og norrøne trossamfund forsøger at skabe en narrativ om udesidning som en ældgammel nordisk tradition. Men også i kristendommen er der en velkendt og velbeskrevet tradition for at finde sandhed og mening gennem længerevarende aleneophold i naturen.
Hvis vi vil integrere dén oplevelse i aktivitetsudbuddet i en moderne FDF-sammenhæng, er der ikke behov for at lægge en idéramme inspireret af indianske traditioner eller asatro ned over projektet. Kristendommen kan sagtens stå alene at skulle kombineres med andre religioners idéer og ceremonier, og det spirituelle lag er derudover slet ikke er nødvendigt. Meningen og den spirituelle/religiøse oplevelse skal nok komme helt af sig selv.
For nogle varer udesidning en dag. For
andre varer udesidning nogle få timer. For andre foregår det bedst om natten. For nogle skal det vare flere uger. Det tidsmæssige aspekt er ikke afgørende, så længe der er sammenhæng mellem tid, sted og forberedelse, i forhold til hvad man forventer at få ud af det.
Idéen om udesidning kan varmt anbefales, også til børn og unge. Der er ikke brug for en ekstra ideramme, for det handler bare om at finde roen til at kunne nyde oplevelsen. Et godt råd i forhold til planlægning af den type aktiviteter er at stole på oplevelsen. Lad oplevelsen stå for sig selv uden efterligninger af indianske, shamanistiske, paganistiske eller norrøne ceremonier.
gerne vælger selv hvilken lejrplads, der tiltaler den enkelte. Hvad deltagerne oftest ikke lægger mærke til – fordi de normalt ikke er stedkendte – er, at alle de udpegede lejrpladser ligger som en cirkel udenom en central lejrplads. Her overnatter jeg selv, så jeg meget hurtigt har mulighed for at hjælpe, hvis en deltager skulle opleve overvældende utryghed eller få egentlige problemer. De terrænområder, som bruges til denne type aktiviteter, er ikke altid fuldt ud dækkede i forhold til mobilsignaler, så jeg udlever et sæt walkies til deltagerne med besked, om at de kun må benyttes i nødstilfælde. I nogle tilfælde vil deltagerne gerne have deres mobiltelefoner med, og i andre tilfælde vil de helst ikke. Det lader jeg være op til den enkelte. Ofte opfinder deltagerne selv i forbindelse med forberedelsen en eller anden type forsegling af mobiltelefonen, for at de kan bevise over for sig selv og deres omverden, at de kan undvære den.
Teenagere er ofte meget interesserede i sådanne aktiviteter, og samtidig er mange teenagere enormt gode til at turde og holde ud – ofte også langt bedre end voksne mennesker.
Når jeg afvikler aktiviteter, hvor deltageren er alene i naturen, udvælger jeg velegnede lejrpladser til deltagerne. Vi går i samlet flok rundt i terrænet, og så udpeger jeg lejrpladserne, og delta-
Hvis du ikke selv har prøvet det, så er her et lille eksperiment. Næste gang, du er i nærheden af et naturområde – og det behøver ikke at være særlig stort –så prøv at gå blot ti meter væk fra stien og ind i terrænet. Find et godt sted, eksempelvis siddende op ad en træstamme, og lad derefter roen falde på. Sid så stille om muligt, og træk kasketten
”Det handler om at finde roen til at kunne nyde oplevelsen.”
lidt ned over ansigtet. Allerede efter et kvarters tid vil du iagttage, at dyrelivet vender tilbage. Så længe du ikke bevæger dig, bliver du ikke anset som en trussel. Er der rådyr i området, kan du i nogle tilfælde opleve dem komme ind på få meters afstand.
Her er det stilheden og ensomheden, som giver oplevelsen af at være i harmoni med omgivelserne og i tilstrækkelig ro, til at dyrelivet genoptager aktiviteten rundt om dig. Målet er oplevelsen af smuk harmoni, og heller ikke her er der brug for en spirituel idéramme.
Det er ikke alle deltagergrupper, man kan lave denne type aktiviteter med. Mange har ikke tålmodigheden til at være stille i mere end få minutter ad gangen, men for den rette deltagergruppe kan det give fantastiske oplevelser. Teenagere, som oplever bævere eller grævlinger på få meters afstand, får et helt andet indblik i naturens skønhed, end de nogensinde vil få via den internetbaserede virtualitet.
KUNSTERISK KREATIVITET
Uanset om målet er en stille skovtur, en klatreoplevelse, en natlig udesidning eller noget helt andet, er det altid oplagt at inkorporere et kunstnerisk eller kreativt aspekt. Mange mennesker har svært ved hukommelsesmæssigt at fastholde de tanker, indsigter og idéer,
som er fremkommet ved opholdet i naturen. Det skyldes formentlig, at menneskets hjerne først og fremmest baserer sig på mønstergenkendelse, og hvis man ikke har noget forudgående kognitivt mønster at lagre idéerne i, vil de meget nemt blive glemt. Men her kan en kunstnerisk aktivitet hjælpe.
Om mediet for den kunstneriske kreativitet er tegning, maling, naturformning, digtskrivning eller noget helt andet er nok mindre vigtigt, så længe deltageren opfordres og opmuntres til at lade sine oplevelser rodfæste i én eller anden form for kreativ bearbejdning. Og lad endelig den kreative bearbejdning foregå ude i situationen, hvor tankerne står klart, og man stadig befinder sig i det miljø, der har leveret inspirationen. Når først man er kommet hjem, er bearbejdningen oftest ligegyldig.
Moderne målstyret tænkning vil straks søge efter en liste over alle de gavnlige effekter ved alene-oplevelser i naturen – og der findes også mange forskningsprojekter, som viser de effekter.
Men hvad nu, hvis det vigtige ikke er målet? Hvad nu, hvis det vigtige er de tanker, oplevelser og indsigter, som processen sætter gang i?
Det moderne samfund har det svært med ting, der ikke kan måles, men netop disse ikke-målbare ting kan godt ende med at være de allervigtigste i livet.
”FDF har gjort en personlig forskel i alle aspekter af mit liv.”
JAKOB HARBO KASTRUP
Jakob Harbo Kastrup tiltrådte den 1. november 2022 stillingen som FDFs generalsekretær, efter at han siden 2018 har været ansat som landsforbundets administrationschef. Hans ansøgning til den nye stilling udsprang af lige dele nysgerrighed og pligtfølelse overfor et forbund, der har sat store præg på hans eget liv.
- Jeg har ikke en egentlig karriereplan, som pegede mig i denne retning, men jeg følte mig forpligtet til at træde til, da der manglede en generalsekretær. Og heldigvis var der så andre, der vurderede, at jeg var den rette. Det er et stort privilegium at være med til at træffe de store beslutninger og sætte retningen for FDF, siger han.
Den nytiltrådte generalsekretær ser det som en vigtig opgave at bidrage til en god kultur på tværs af alle FDFs mange, forskelligartede fællesskaber – lokale og nationale, frivillige og professionelle.
- En god kultur afhænger af, at folk motiveres til at gøre en indsats. Når man melder sig eller opfordres til at løfte en opgave et sted i FDF, skal det være nemt at påvirke opgaven og gøre dén forskel, man brænder for. Jeg håber, at man særligt i kredsene vil opleve, at man har indflydelse på de større strategiske retninger, og at man får god og relevant hjælp af FDFs ansatte, siger han.
bilt økonomisk grundlag for landsforbundets aktiviteter.
EN FÆLLES FORPLIGTELSE
På længere sigt vil Jakob Harbo Kastrup arbejde for at give FDF en stærkere stemme i samfundsdebatten. Han håber på at blive husket som en generalsekretær, der var med til at positionere FDF i den brede offentlighed, så vi også indadtil mærker stoltheden ved at sige højt, hvad vi er dygtige til.
- FDF er på nogle områder faldet bagud på de store dagsordener, som fylder noget særligt for børn og unge. Med vores kristne udgangspunkt har vi en pligt til at tage et ansvar for den verden, vi lever i, og den forpligtelse overfor fællesskabet skal vi have genfornyet, siger han.
Generalsekretæren håber, at FDF kan engagere sig i nogle af tidens store samfundsspørgsmål, og særligt trivslen blandt børn og unge er et område, hvor vi både har en stor viden og en organisatorisk tyngde og dermed kan gøre en vigtig forskel.
”FDF er på nogle områder faldet bagud på de store dagsordener i samfundet, eksempelvis bæredygtighed, ligestilling og trivslen hos børn og unge."
En af Jakob Harbo Kastrups første store opgaver som generalsekretær var landsmødet midt i november, hvor dagsordenen var præget af konkrete forslag til landsforbundets udvikling. Her hæftede han sig særligt ved en bred enighed om retningen for de kommende år.
- Vi fik nogle meget konkrete og vigtige opgaver med hjem fra landsmødet. Vi skal have flere puslinge, flere engagerede voksne og flere kredse, og så skal vi have mere musik og øge vores arbejde med naturen. At de nye initiativer er så konkrete, afspejler nok, at vi har lagt en strategi, og at vi har skærpet vores profil, så nu skal vi se resultater. Jeg hæfter mig ved, at alle vil det bedste for FDF, og at vi i brede træk er enige om den retning, det skal gå i, siger han.
I et administrativt perspektiv forventer Jakob Harbo Kastrup derudover, at de nye udviklingsmål og øvrige landsmødebeslutninger vil føre til en forbedret medlemsudvikling og et mere sta-
STORE PERSONLIGE OPLEVELSER
Den nye stilling som generalsekretær er en foreløbig kulmination på et helt liv i FDF for Jakob Harbo Kastrup. Han kommer fra en familie, hvor både hans mor, søstre og onkler har været FDFere forskellige steder i hele landet. Han startede selv som pusling i FDF Aars, hvor han siden spillede i tamburkorps og blev senior, assistent og leder.
I ungdomsårene opdagede han EuroClass-linjen på Silkeborg Højskole – en international foreningslederuddannelse afviklet i samarbejde med European Fellowship – der gav FDF-livet en international drejning. Som en del af højskoleopholdet tog Jakob Harbo Kastrup på et tre måneder langt ophold hos det transsylvanske KFUM, hvorefter han blandt andet arrangerede Easter Course og var instruktør på internationale seniorkursusgrupper.
Nu, hvor den nye generalsekretær selv har fået børn i FDF-alderen, genkender han nogle af sine egne store oplevelser hos dem.
- De store lejrbål og gudstjenester på landslejre og kurser er milepæle for mig. Når mine egne børn nu kommer hjem fra kurser og sommerlejre, glæder det mig, når jeg kan mærke, at de bare gerne vil tilbage. FDF har gjort en personlig forskel i alle aspekter af mit liv, og det er meget stort at kunne genkende mine egne oplevelser hos mine børn, slutter han.
Opstandelsen viser, at kærligheden ikke kan dø. Opstandelsen viser, at Jesus er Gud. Opstandelsen viser, at det var Gud, der døde som menneske langfredag. Påske-beretningen er fortællingen om, at Gud er mennesket Jesus, og mennesket Jesus er Gud. Gud fødes, lever og dør som et menneske – og mennesket Jesus er Gud, som opstår.
TEKST GUNDER GUNDERSEN, SOGNEPRÆST OG MEDLEM AF FDFS TROSUDVALG FOTO CHRISTIAN KYED
Palmesøndag: Julen varer lige til påske. Da Jesus red ind i Jerusalem palmesøndag, blev han hyldet som den konge og hersker, hans venner og jøderne håbede på. En Messias, der skulle befri dem fra romerne, så alt ville blive godt igen. Men det kun deres egen forestilling, og Gud ville noget helt andet – dét fandt vi ud af.
For Jesus er ikke bare et menneske. Jesus er Gud, som bliver menneske. I julen fejrer vi, at Gud blev menneske – født af en kvinde til et liv i vores verden. Det er for vildt.
Gud lever et menneskeliv – med bøvl og besvær, med venner og fjender, med strid og besvær – sådan som vores menneskeliv er. Og til sidst dør Gud, for døden hører med til menneskelivet. Og for at der ikke skal være tvivl om, at Gud døde, så døde han offentligt – og ikke gemt væk på et værelse eller et plejehjem. De fleste i Jerusalem var vidner til, at Jesus blev henrettet og døde ved korsfæstelse.
Gud er menneske.
Jesus er helt Gud.
Jesus er et rigtigt menneske.
Er det vigtigt? Ja, for hvis Jesus ikke er Gud, så ved vi intet om Gud. Der er meget godt, som glæder os, men også meget ondt, som vi slår os på og som gør ondt. Er Gud så både god og ond?
Er Gud lige så uberegnelig og kynisk, som livet er? NEJ!
Jesus viser os, hvem Gud er – fordi Jesus er Gud. Han er ikke budbringer eller repræsentant for Gud. Onde chefer kan have søde medarbejdere – men Jesus er chefen selv. Og Jesus viser sig som kærlighed. Med dét, Jesus siger og gør, viser han, at Gud er kærlighed.
Jesus er også helt menneske. På den måde ved Gud, hvad det er at være menneske: at blive elsket og hadet, at blive fristet og føle lysten til magt og vold, at blive tilbedt, svigtet og forrådt, at være træt og sulten, at føle medlidenhed og smerte – ja, alt det, som vi kender til i vores egne liv.
Det viser, at Gud er solidarisk med os. Det viser, at Gud elsker os med en altomfattende kærlighed, fordi Gud var et rigtigt menneske ligesom os.
SKÆRTORSDAG:
JESU DØD GIVER NADVEREN KRAFT
Den aften, hvor Jesus blev arresteret, spiste han sidste gang med sine disciple. Det gentager vi som nadver om søndagen, og på skærtorsdag er netop dét måltid temaet. Midt i det traditionelle påskemåltid siger Jesus pludselig noget nyt og utraditionelt, da han velsigner brødet: Dette er mit legeme, min krop, mit kød. Og igen senere ved det sidste bæger: Dette er mit blod.
Mindre end et døgn senere er han død. Uden modstand og fuld af kærlighed og overbærenhed har han givet sig selv med kød og
blod til dét at være menneske. Til os, som også er mennesker. At Jesus faktisk dør, giver kraft til brødet og vinen, så når vi spiser brød og drikker vin sammen under nadveren, er Gud med os i det måltid. Her giver han sig selv og sin kærlighedskraft til os igen.
Gud døde. Jesus døde. Offentligt – henrettet på et kors – til skue for alle. Jesus blev ved med at være god og kærlig mod mennesker til det sidste.
Han blev angivet og svigtet af sine nærmeste venner. Han blev dømt med falske anklager, Han blev tortureret, hånet og spottet. Men han blev ikke vred, han skældte ikke ud, han lod det bare ske.
Da de bankede sømmene i hans hænder og fødder, sagde han ”tilgiv dem”. Han tog rovmorderen ved hans side med i paradis. Han sørgede for, at disciplen Johannes tog sig af hans mor. Jesus blev ved med at være god og kærlig til det sidste. Han gav slip på livet, men holdt fast i kærligheden. Sådan så vi hans herlighed.
Da Gud blev menneske med fødsel og død, viste han, at han er alle steder. Gud er i himlen, Gud er på jorden, og med sin død viser Gud, at han også er i helvede. Himlen, jorden og helvede findes både ingen steder og alle steder:
• Himlen er livets og tilblivelsens sted, hvor Guds voldsomme og dynamiske skaberkraft drøner afsted. Det er intet sted, og det sker alle steder.
Jorden er stedet, hvor alting forgår og bliver til intet. Det sker alle de steder, som vi kender.
• Helvede er stedet, hvor alting forsvinder, ødelægges og glemmes. Det sker alle steder, og ikke ét sted.
Gud er alle steder, i livet og i døden, i fortiden, i nutiden og fremtiden, i begyndelsen, nu og altid.
Da Gud bliver menneske, viser han os, at han er med hele vejen gennem livet og ind i døden. At han ikke bare møder os, når livet er lyst og dejligt, men også når det er svært og næsten ubærligt – og at Gud også er i døden og på den anden side af døden. Gud går os i møde i døden, som den kærlighed, vi har set i Jesus fra Nazaret, den kærlighed vi møder i nadverfællesskabet.
PÅSKENS OPSTANDELSE:
KÆRLIGHEDEN KAN IKKE DØ
Det fortælles, at graven var tom, og at Guds budbringere – englene – fortalte, at han var opstået og gået foran disciplene til deres hverdag. Det fortælles, at de var bange: for romerne, for jøderne, men nok mest for at han ville hjemsøge dem resten af livet, fordi de havde svigtet ham. Det fortælles, at de mødte ham, og at han gav dem sin fred, selvom de havde svigtet og fornægtet ham. Han var som en ånd med fysisk tilstedeværelse, som brød han ind i verden fra en anden dimension. Fra kærlighedens dimension, måske?
Og lige så langsomt fik de kræfter, mod og styrke til at stå frem og sige:
Dér fik de del i den kraft og styrke, der udgår fra kærligheden. Jesus vendte tilbage fra de døde, fordi han er kærlighed – og dér hvor kærligheden bliver til virkelighed, der går livet i opfyldelse.
Dér bliver alting nyt.
”Den korsfæstede Jesus er opstået fra de døde”.
Væbnermesterskabet er tilbage i København i 2023. Nogle af jer kender VM rigtig godt, mens andre skal med for første gang. I behøver ikke deltage i det hele – sammensæt netdelen, hotspots og finalen, så det passer til jeres patrulje.
1. GØR VM TIL JERES EGET VM
I bestemmer selv, hvor mange poster I tager, hvilke koder I løser, og hvor mange is-pauser I holder. Men går I efter sejren, skal I nok prøve at nå rundt til det meste.
2. AFSTEM JERES FORVENTNINGER
Inddrag børnene i planlægningen, og lav en forventningsafstemning med dem Skal I tonse afsted og nå det hele, eller vil I bare nå bestemte poster i hyggetempo?
3. LAD BØRNENE FØRE AN
Som patruljeleder kan man blive grebet af stemningen, men VM bliver den bedste oplevelse, hvis I deltager på børnenes præmisser. De kan sagtens selv styre kortet og planlægge den smarteste vej – det er med til at give dem ejerskab over løbet.
4. LÆG SIMPLE MADPLANER
Forbered jeres mad, så det er hurtigt at lave og giver jer energi til de lange dage med høj aktivitet. Der skal tankes godt op hos alle til morgenmad, frokost og aftensmad – og så skal alle selvfølgelig kunne lide maden.
5. SNACK, SNACK OG SNACK
Gode snacks holder humøret og energiniveauet oppe, når trætheden og den lille sult melder sig. Snacks hjælper til, at I kommer godt og sjovt gennem dagen.
6. POSTMANDSKAB ER GULD
Alle patruljer skal stille med postmandskab. Begynd allerede nu at spørge de øvrige ledere, bestyrelsesmedlemmer, forældre eller tidligere ledere, om ikke de vil med og bemande poster. Opgaven er let at gå til, og når de ikke står på post, er de godt selskab til dig som patruljeleder.
7. SPØRG OM HJÆLP
Måske sender nogle forældre en portion færdigbagte pølsehorn med som snack til første dag. Måske hjælper bestyrelsen til som postmandskab. Eller måske har nabolejren et tip til busruterne. De vil sikkert gerne hjælpe, hvis I husker at spørge.
8. KØR GOD STIL
Selvom VM er en konkurrence, skal I huske den gode stil overfor de andre patruljer. Man ved aldrig, hvornår man selv får brug for hjælp.
9. BRUG GOOGLE MAPS
Bus, tog og metro er ikke altid hurtigst – nogle gange er det faktisk hurtigere at gå. Google Maps er et godt supplement til det udleverede kort – og bedre end Rejseplanen – fordi I let kan sammenligne mellem de forskellige transportformer.
10. TAG EN NOTESBOG I LOMMEN
Svære koder, brainstorm på idéer eller indkøbslister er bare lidt mere overskueligt med en lille blok og en kuglepen ved hånden.
GLOBUS er FDFs internationale projekt til og med 2023. GLOBUS sætter fokus på klima og bæredygtighed både lokalt og globalt – og det globale perspektiv har udgangspunkt i Nepal, hvor klimaudfordringerne er særligt tydelige.
GLOBUS forsøger bl.a. at skabe forandring og dialog om bæredygtighed i kredsene gennem konceptet Grøn Kreds.
Iefterårsferien tog FDFs GLOBUS-udvalg til Nepal sammen med tre medlemmer af FDFs hovedbestyrelse. De besøge Folkekirkens Nødhjælps projekter og lokale partnere for at tage masse inspiration og viden med hjem i FDF og bringe det ud i kredsene i form af lege, aktiviteter og oplæg til refleksion.
Mathias Sédo Korsgaard og Sara Bar Rasmussen fra GLOBUS-udvalget samt Lise Aslak Jensen fra hovedbestyrelsen giver her et indblik i deres oplevelser, indtryk og tanker fra rejsen og kommer med inspiration til kredsaktiviteter med fokus på GLOBUS og Nepal.
TEKST SIGNE RANDORFF LARSEN OG SOFIE DAMMEYER SØRENSEN, FORPERSONER FOR GLOBUS-UDVALGET
Dato: Mandag den 17. oktober 2022
Jeg ligger i min seng på vores homestay i Fachimtar. Det vil sige en seng, som jeg har lånt af den nepalesiske familie, som vi bor hos. Det er lidt mærkeligt og virkelig spændende at få lov til at bo hos en lokal familie – og jeg har været meget spændt på dén del af turen.
Det er anden gang jeg er med GLOBUS-udvalget i Nepal, men det er også en vild oplevelse denne gang. Sidst kom vi tæt på Folkekirkens Nødhjælps projekter, men på denne tur er vi også kommet tættere på den nepalesiske kultur og har fået et indblik i hverdagen for en nepalesisk familie. Tidligere i dag blev vi indlogeret to og to hos forskellige familier i landsbyen Fachimtar. I løbet af det næste døgn er vi en del af familien og deres hverdag. Jeg bor sammen med Signe hos en familie på et plateau med udsigt over byen. Familien tæller fem personer –mor, far og tre børn – og det går hurtigt op for os, at familien er relativt velstående i forhold til nogle af de andre familier, vi tidligere har besøgt. I stalden har de en flok på 10-12 geder, som kan forsyne familien, og omkring huset har familien noget land, som de dyrker afgrøder på. Alligevel slår kontrasten mig, og det er tydeligt, hvordan der bare er milevidt fra familiens hverdag til mit eget liv derhjemme.
Vi har haft en hyggelig dag og aften med familien. Selvom vi ikke taler samme sprog, så kan vi alligevel kommunikere meget, og vi fandt hurtigt frem til, at vi spille kort efter aftensmaden. Det var ret sjovt med et slag fjols. I morgen skal vi nok have sødlige ris til morgenmad, og så takker vi familien for deres gæstfrihed.
Det er en oplevelse, jeg vil huske i lang tid.
Find materialet her
Find
MathiasSédoKorsgaard, medlemafGLOBUS-udvalgetoglederiFDFAarhus2
Dato:Fredagden14.oktober
DeterandendagiNepal,ogvierkørtfrahovedstadenKathmandutilregionenDhadingi bus.Pyha,sikkeentur.Selvomvikunskullekøre75km,såtogdetalligevel4timer.Vejenvar nemligfyldtmedstorehuller,ogselvomdetvarhovedvejeniNepal,såvarderkunétspori hverretning,såtrafikkenvarretvild.Jegtrornærmest,viholdtmereikø,endvirentfaktisk kørte.GodtnokanderledesendhjemmeiDanmark.
DeterovervældendeatkommetilNepalforførstegang.Hererrigtigvarmt,såbussens airconditionkørtepåfuldtdrøn.Frabussenkunneviseenmasseskøreting,bl.a.såvien levendeged,dervarspændtfasttiltagetafenandenbussammenmedalletaskerne.Den varnokikkegåethjemmeiDanmark!Visåogsåenmassestoreogfarvestrålendelastbiler, dersnørkledesigopognedaddestejlevejeoglavedelidtforoptimistiskeoverhalingermed hornetibund.Sunjuli,voresNepalesiskekontaktiFolkekirkensNødhjælp,fortalteos,atdet mesteafNepalsimportkommerviadennevejfraIndien.Mangenepaleseremåvistvæbnesig medtålmodighed,nårdebestillernogetfraIndien.
Lise Aslak Jensen
HB-medlemoglederiFDFKærby
Dato:Lørdagden15.oktober2022
lokaleViharværetpådetførstebesøgilandsbyenFachimtar,hvorviskalværenogledage.Den befolkninghartagetgodtimodos,ogviblevbudtvelkommenmedflotteblomsterkranse påogentikkaipanden–knaldrødtpulver,deriløbetafdagenblevtværetgodtudiansigtet mig.
støtte,IHBharvitaltom,atdetbliverspændendeatsenogleafdeprojekterFDFermedtilat ogidagharvivirkeligfåetetindbliki,hvaddeter,indsamlingernerundtikredsene deharværetmedtilatstøtteopom.Mangeprojekterneinvolvererlandbruget,forNepaleretaf konkretlande,sommærkerkonsekvenserneafklimaforandringerneallerhårdest.Detmærkervihelt mærkerundervoresbesøg,datemperaturenervæsentlighøjereiområdet,endden tørkeplejerpådenneårstid.Detharskabtstoreudfordringerfordelokale,sombådekæmpermed ogstoreregnskyl,somskyllerafgrødernevæk.IFachimtarharbøndernefåethjælptilatståimodnogleafdisseudfordringer.
godeIdagbesøgtevienmand,somharfåetetdrivhuspåsinjord,såhanihøjeregradkanskabe forholdforafgrøderneitørke-ogregntiden.Ikkesålangtfradrivhusetbesøgtevien etlokalfamilie,somharmodtagetenmaskinplov.Mandenifamilienvistedenfremtilosogtog paromgangemeddenpåmarkenforanhuset.Detvartydeligt,atdyrkningenafafgrøder nuvarvæsentligtlettereforfamilien.
Kom tættere på Lises oplevelse af det nepalesiske landbrug med mødematerialet til pilte og væbnere. Materialet har titlen Tid til tid og består af små konkurrencer, som viser landbrugets vilkår i Nepal.
Find materialet her
Hvis du har spørgsmål eller lyst til et besøg af GLOBUS-udvalget i kredsen eller på den lokale lederskole, så skriv til globus@FDF.dk
Leg handler ikke altid om ”alle mine kyllinger kom hjem” eller en omgang ”lygten i spanden”.
Legen opstår også, når vi sammen tager på temasommerlejr, er på natløb, holder siesta, opfinder skøre maskiner, synger sammen – eller holder et legende lejrbål.
ANDERS MÅRUP
Legen bliver bedst, når vi tager en sjov paryk på, konkurrerer mod hinanden og finde på de skøreste råb. Anders Mårup bærer sjove hatte med største naturlighed, og så er han veteran, hvad angår underholdning i FDF. Her fortæller han mere om, hvordan vi leger lejrbål:
FANTASI BLIVER TIL VIRKELIGHED
- På gåture, når jeg har været på lejr, har jeg tit gået og snakker med børnene om dét, vi havde lavet til lejrbålet aftenen inden.
De voksne stiller jo spørgsmål som “Hvordan kom du på den konkurrence?”, “Var sketchen ikke lånt fra …?” eller “Måske skulle vi have mere sang?”. Men børnene er meget mere interesserede i, hvad der mon skete med ham, der ikke måtte komme med bussen, eller om pingvinen nogensinde fik sit slik. På en lejraften for nogle år siden oplevede tre børn pludselig, at dét, vi havde
1 2 3
Konkurrencer med børn og voksne sætter altid gang i stemningen.
Det legende lejrbål er en tradition, vi skal huske og holde i live – og her er 3 gode råd til det.
INDDRAG SÅ MANGE SOM MULIGT
Sørg for, at der er konkurrencer og sketches med både børn og voksne. Aftal også med nogle ledere, at de råber for, hepper og griner ude blandt publikum.
TAL MED BØRNENE OM LEJRBÅLET FRA I
GÅR
Lejrbålet bliver endnu bedre, når det kommer ud at leve i børnenes snakke og fantasi. Lyt til børnenes spørgsmål, og brug dem som inspiration til nye råb eller til at udvikle sketchen.
LAD KLÆD-UD-KASSEN STÅ FREMME
Når de voksne tager den skøre hat på, får børnene også lyst til at lege med. Så lad klæd-ud-kassen stå fremme, måske ender det med, at børnene selv får mod til at gå på scenen.
Detkræverikkemegetudklædningatskabe sjove,genkendeligekarakterer.
En sjov maskot giver store grin og sikrer sammenhæng mellem lejrbålenenogle gange over mange år.
gået og snakket om i løbet af dagen, kom til live på scenen. Pingvinen, der havde tre børn og en kone, som kun kunne overleve på lakrids, stod pludselig og sagde de ting, børnene selv havde fundet på.
Deres fantasi var blevet til virkelighed, og dagen efter sad de klar ved morgenmaden: De havde snakket om pingvinen på eventyr hele natten, og de var klar til at fortælle mig næste kapitel i den nu episk saga om pingvinen på eventyr.
FÅ BØRNENE PÅ SCENEN
- På vores sidste lejr havde vi tre pilte, der blev vildt optagede af at lege på “scenen”. Hver dag gik de og snakkede om, hvordan man skulle lave aktiviteten om til en sketch. Når de kom hjem fra tur, gik de ind og øvede, brugte timer på at finde det rigtige kostume, tegnede planer og forberedte sig.
De glemte dog altid rent faktisk at opføre det, men det var også lige meget.
De havde en kæmpe fest med at lege lejrbål. De endte med at opføre det én gang til sidste lejrbål - men måske
mest fordi en velmenende leder syntes, at det var ærgerligt, hvis de kom hjem fra lejren uden at have været på scenen.
Sketchen varede ét minut, og den bestod primært af kostumeskift og fnisen. Men de tre pilte snakkede ikke om andet resten af året. I deres hoveder havde lejren nærmest ikke indeholdt andet end deres daglige indslag.
Lejrbålet er en fantasiramme, hvor vi pjatter sammen og er ligeglade med, om vi ser grimme ud. Derfor er det også dejligt, når vi inddrager børnene. De oplever, at de kan pjatte og være uperfekte, og selv om replikkerne glipper og pointen missede, er det lige meget. Der sidder et helt kor, der har deres ryg og er klar med grin og klapsalver.
- Når vi går til lejrbål, er det for at finde en kerne af noget fælles. Efter en dag på lejr har man leget en masse, men ofte i små grupper. Man har løbet
rundt efter hinanden, været på løb i hold, snittet en pind på tomandshånd eller udforsket bækkens dybde med de tre bedste venner.
Lejrbålet har en form, hvor vi kan være sammen allesammen. Vi synger, fordi alle kan være med i koret. Vi putter fagter på sangene, fordi det inddrage børnene. Vi har konkurrencer, fordi de sætter ledere og børn i fokus – og når to ledere kæmper, er børnene i publikum lige så meget en del af legen. Vi starter ofte lejrbålet med et råb med rejse og sætte sig-elementer, fordi vi rejser og sætter os sammen. Og vi har lejravis, fordi den sætter spot på børnenes dag og viser dem, at deres oplevelser er blevet set hørt af andre end dem selv.
"Når vi går til lejrbål, er det for at finde en kerne af noget fælles."
I FDF Karlslunde har de siden 2018 holdt Piltemesterskabet som en pendant til Væbnermesterskabet. Idéen opstod, da kredsen manglede et særligt arrangement eller tiltag for pilte, fordi man i flere kredse oplevede, at børnene i denne alder begyndte at falde fra.
Piltemesterskabet er kraftigt inspireret af Væbnermesterskabet, men hele arrangementet er nedskaleret til kreds eller netværksplan.
Start med at dele piltene op i mindre hold á 3-7 deltagere. Sæt en leder på hver post, så holdene selv kan vælge, hvilken rækkefølge de vil løse opgaverne i.
OPGAVE 1: DEN BARMHJERTIGE
Holdet skal lave et skuespil over bibelhistorien om den barmhjertige samaritaner. De kender måske allerede historien. Alle i gruppen skal have en rolle i stykket.
Beslut på forhånd, hvor lang tid holdene har til forberedelse. Inden tiden starter, læses historien højt for holdet. Find den for eksempel på DetMedGud.dk.
DER GIVES POINT FOR Udklædning
Skuespil Kreativitet
Piltene får både point for fremførelse og kostumer
Koncentrationen erstor,når derskalløses opgaver
OPGAVE 2:
I denne post skal piltene både bruge hovedet og fødderne. Holdet stripses sammen ved anklerne i en cirkel. Nu skal de rundt og samle 10 knæklys inden tiden løber ud. Alle knæklys har et bogstav hængende på sig. Når alle knæklys er samlet, skal holdet danne det længst mulige ord.
Der gives både point for antallet af indsamlede knæklys og antallet af bogstaver i det dannede ord. Holdet skal som udgangspunkt klare opgaven selv uden hjælp fra postmandskabet.
DER GIVES POINT FOR
2 point pr. indsamlet knæklys
8 point pr. bogstav i det længste dannede ord
MATERIALER
Knæklys med bogstaver (A B E E K K L S T Ø)
Minestrimmel/bolsjebånd
Strips
Pløkker
OPSÆTNING AF POST
Lav et firkant med bolsjebåndet og spred knækly sene ud i den
Vælg en tidsgrænse til indsamling, som passer til firkantens størrelse
Det længst mulige ord er KØLESKABET
Hjælp holdene, så alle deltagere er med til at løse alle opgaver
Sørg for, at holdene belønnes for at kommunikere og samarbejde
OPGAVE 3:
Her skal holdet samarbejde om at vende timeglassene, inden de render ud. Der er 5 timeglas på banen, og tiden starter, når holdet træder op på mælkekasserne.
REGLER
Holdet skal stå på mælkekasserne i 20 min.
Ingen må røre jorden i løbet af de 20 min.
Rører de jorden undervejs, mister de en af deltagerne
Der må maks. være 5 pilte på banen ad gangen, men holdet må skifte ubegrænset ud undervejs
Ekstra deltagere skal stå i en ventezone, og de kan kun komme ind og ud af banen via mælkekasse ved ventezonen (gul markering)
Man kan kun stå stille på en mælkekasse, ikke på en planke
Holdet får 4 planker, som de frit må flytte på
Til mindre hold, kan man bruge færre timeglas og færre personer på banen
DER GIVES POINT FOR
14 point pr. timeglas der IKKE render ud på de 20 min.
Der gives 6 point for hver af de 5 deltagere som IKKE rører jorden!
Der kan max gives 100 point
MATERIALER
5 timeglas
12 mælkekasser
4 planker
OPSÆTNING AF POST
Sæt mælkekasserne, så de danner en bane med 6 stop og en indgang (gul markering). 5 mælkepasser står hver for sig med et timeglas på hver (blå markeringer). Derudover er der en større platform bestående af 4 mælkekasser, hvor der ikke står et timeglas. Plankerne lægges tilfældige steder og kan herefter flyttes rundt, så holdet kan komme rundt på banen.
Eksempel på opstilling
Timeglassene skalvendes,inden sandetløberud
Uge 26, 25.-30. juni 2023
Uanset om I er puslinge eller seniorer, står Sletten klar til at tage imod jer til en fantastisk sommerlejr.
Til sommerlejr på Sletten kan I:
• Være på lejr selv - blandt andre kredse.
• Møde andre FDFere i fællesteltet.
• Tilmelde jer aktiviteter eller tage ud på egen hånd.
• Mærke suset ved fælles andagter og lejrbål.
Vil I vide mere om Fælles Sommerlejr?
Kontakt os på naturvejleder@fdf.dk eller find os i kalenderen på FDF.dk
Først i december var en ganske særlig dag for Landsdel 4. Efter flere år uden mere end to fungerende netværk, er der efter tre opstartsmøder lavet nye netværk i og omkring Aarhus. Således har de nu fem netværk, der mødes i Landsdel 4. Alle tre nye netværk har allerede aftalt, hvad deres mening med at eksistere skal være og de mødes alle igen inden udgangen af februar 2023. De store fællesnævnere er bl.a. seniorsamarbejde mellem kredse, leder-sparring og mindre fælles arrangementer.
Landsdelsledelsen i Landsdel 4 har spillet en væsentlig rolle om mødeledere og igangsættere.
Ét af netværkene har navnet "Havreballe Netværk" i simregryden.
I FDF Agedrup kickstarter de lodseddelsalget med en weekendlejr, hvor kredsen mødes og sælger så meget som muligt. Lørdagen går med at sælge lodsedlerne, og om aftenen spise de god mad sammen. I år har kredsen brugt et par møder på at forberede weekenden ved at lave hængekøjer, og på den måde blev lodseddelsalget kombineret med sjove aktiviteter.
- Vi sov i hængekøjer, så det med at sælge lodsedler blev forbundet med noget andet end bare at gå rundt og sælge. Det blev en hyggetur, og det er en rigtig fin måde at starte salgsperioden op på, fortæller kredsleder Elisabeth Greve Mikkelsen.
Lørdag den 5. november modtog Jean Seeberg “Niels Ebbesen Medaljen” på Randers Gamle Rådhus for sin bog FDF Under Besættelsen. Bogen omhandler FDF og modstandsbevægelsen i årene 1940-1945.
I mere end to år har Jean Seeberg indsamlet dokumentation om medlemmerne af de forskellige grupper og deres arbejde i kampen mod besættelsesmagten.
Vil I have jeres historie i FDF LEDEREN? Så send en tekst på maks. 200 ord og et billede til rl@FDF.dk
HAR I SET STATISTIKKEN I SPOTIFY? NU
HAR VI TAL PÅ ALLE
SANGENES POPULARITET.
JA, ENDELIG KAN VI FULDFØRE PLANEN. SENEST I 2025 ER ALLE DE GODE
VÆK.
SKAL VI SNUPPE
NR. 10, 16 OG 82
NÆSTE ÅR?
