2 minute read

10 TING

Next Article
DEN BLÅ KASSE

DEN BLÅ KASSE

10 TING DU KAN UNDVÆRE I 10 DAGE

Havde du planlagt både at plyndre den lokale slikbutik og pakke din PlayStation, til når det helt indiskutabelt bliver regn 70 procent af dagene på landslejren? Her er en guide til, hvad du i hvert fald godt kan undvære.

TEKST ANTON KOFOED-DUUN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

1. SÆBE

Du kan godt “glemme” sæben derhjemme – du kommer alligevel ikke til at have tid til at gå i bad. Enten er du ved at lede en flok væbnere hen til lejrbål, eller også drikker du en velfortjent kaffe. Desuden er alle bade jo altid optaget. Samtidig slipper du alligevel ikke for lugten af bål i mere end en halv time ad gangen, så hvorfor overhovedet prøve? MEN HUSK AT SPRITTE!

2. HVERDAGEN

Lad hverdagen passe sig selv derhjemme og slå dig i stedet løs i Coratia. Pligterne er heller ikke værd at tage med, for dem er der rigeligt af på landslejren. Var det ikke dig, der fik tjansen med at tømme Godik-toiletterne?

3. MOR OG FAR

Lad børnenes (og i særdeleshed dine egne) forældre blive derhjemme og tag alene afsted sammen med dine venner og medledere (og kredsens børn selvfølgelig – det er jo dem, det hele handler om!). Du skal nok få både mad og et kram, når du har brug for det – og du kan helt sikkert snige dig med på en lytter, når der er godnathistorie.

4. UPRAKTISK TØJ OG SKO

Vi bliver alle beskidte, når vi slår os løs i Coratia, og her er det godt med praktisk fodtøj og beklædning, som kan tåle lidt af hvert. I stedet for at medbringe dine hvide kopi-sneakers, så grib chancen for at teste, hvad dine flere tusind kroner dyre Fjällräven-bukser og Arcteryx-skaljakke i virkeligheden kan holde til.

5. MITID

MitID? DitID? HvisID? Så længe du selv har styr på, hvem du selv er, så lad alle dine gode kort blive derhjemme. Hvis du alligevel har fået forvildet dem med i rygsækken, er de fortrinlige til at smøre leverpostej ud på rugbrødet i mangel af en kniv.

6. ELEKTRONIK

Er din tablet vandtæt? Gælder indboforsikringen, hvis din computer forsvinder? Svaret er ofte nej, så er det ikke bedre bare at lade det blive hjemme i tørvejr og nyde en (næsten) skærmfri uge?

7. MURSTEN

Det virker som en oplagt ide at tage mursten med, da vi jo har lært i Ulven og de tre små grise, at mursten er det bedste materiale at bygge huse af. Men det er altså langtfra det bedste materiale at bygge lejre med.

8. KONTANTER OG KREDITKORT

Drop at røve sparegrisen for slanter – dit landslejrarmbånd klarer det hele. Det kan du optanke både før og under lejren, så der altid er penge til tutten.

9. DEN SURE LEDER

Alle må komme med på landslejr… undtagen den sure leder. Eller det skal da i hvert fald ikke være dig, vel?

10. DIT ARBEJDE

Medmindre du rent faktisk er ansat i FDF, så lad arbejdet og papirbunkerne fra skrivebordet blive hjemme! 

This article is from: