3 minute read

LEG

Next Article
LANDET RUNDT

LANDET RUNDT

FRA STÅTROLD TIL STÅSTED

TEKST MARIA ILUM ANDERSEN OG DANIEL GRAUNGAARD, LEGEUDVALGET FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Hvordan kan lege være med til at udfolde vores værdier? Hvad er et ståsted egentlig for en slags sted? Lugter det? Er det en blokmark i Norge? En blomstereng? Eller en hule midt i skoven, som du kan gemme dig i? Gennem legen kan vi måske komme nærmere et svar.

IFDFs legeudvalg arbejder vi blandt andet med at folde FDFs værdier ud i lege, som først og fremmest er sjove at lege og sekundært bruger ordene fra FDF på en sjov måde. Her er legeudvalgets bud på, hvordan du laver din egen ståstedsleg.

HVORFOR LAVE EN STÅSTEDSLEG?

Sommetider er det en fordel at kalde en spade for en spade. Og sommetider har vi brug for at bruge nogle andre ord for at finde ud af, hvad noget betyder – og sådan er det med ordet STÅSTED. Det kan vi have behov for at lege os varme på. Ved at møde ordet en masse gange gennem leg kan vi indirekte blive kloge på, hvad det betyder. Der er jo alligevel ikke nogen rigtige og forkerte ståsteder, og det er svært at sætte ord på under alle omstændigheder. Så lad legen åbne snakken.

HVORDAN SKAL JERES STÅSTEDSLEG VÆRE?

Hvis I laver jeres egen ståstedsleg – eller mange af dem – kan I blive endnu klogere på, hvad ståstedet er i jeres kreds og for den enkelte af jer. Er ståstedsleg en balanceleg, som skal leges på en slackline? Eller en tonseleg, hvor det handler om at stå fast, mens 20 energiske seniorer hiver og flår i dig? Eller en sangleg, hvor det mest hand-

EKSEMPEL PÅ EN STÅSTEDSLEG

 Først aftales et afgrænset område, hvor legen skal foregå.

 En person forlader gruppen for at vælge sit ståsted, mens de andre holder sig for øjnene.

Personens ståsted er en placering i området, som de andre skal finde frem til.

 Personen tager nu et billede af sit ståsted.

Personen vælger selv, hvor tydeligt billedet skal være.

 Personen kommer nu tilbage til gruppen og viser de andre billedet.

 Når alle har set billedet, tælles der ned fra tre, hvorefter alle på samme tid går ud og leder efter ståstedet.

 Legen afsluttes, ved at man stiller sig det sted, hvor man tror, ståstedet er. Det gælder om at komme så tæt på som muligt. Når ståstedet er blevet afsløret, kan en ny vælge et ståsted.

FORSLAG TIL TILPASNING

Ståstedslegen kan leges på mange forskellige måder. Ved at lave små tilpasninger kan den leges med alle lige fra ledere til puslinge.

For holdet, der savner fart: Sæt en tidsbegrænsning på 1-5 minutter afhængigt af størrelsen på området. Når tiden er gået, må man ikke længere flytte sig, og det sted, man står, er ens gæt på ståstedet.

For holdet, der savner et spændende twist: Hvis I synes, det er for nemt at finde frem til ståstedet ud fra et billede, eller bare gerne vil prøve at lege uden en mobiltelefon, kan ståstedet også beskrives på andre måder. Dette kan enten være ved at tegne det, sige tre beskrivende ord eller endda mime det. Ved at ændre den måde, ståstedet beskrives på, må man nødvendigvis have en ny taktik, både når man vælger ståsted og leder efter ståstedet. I kan selv finde på flere måder at beskrive ståstedet og på den måde gøre legen til jeres egen.

Få mere inspiration og find andre gode lege på Legedatabasen.dk

ler om at være med og have det sjovt, mens man skråler, så højt man kan?

Man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken; man kan sagtens lave en ståstedsleg, som er en variation af en leg, som man i forvejen synes er sjov. Hvad sker der for eksempel, hvis man kalder bankebøf for ståstedslegen? Er det den slags ståsted, vi skaber i FDF? I behøver ikke tænke over det hele på forhånd – bare prøv at lege med det.

Nedenfor er vores bud på reglerne til en ståstedsleg, som vi synes er sjov. Du kan jo prøve at lege den. Og hvis den ikke siger noget om ståsted for dig, kan du altid lave din egen.

This article is from: