LEG
FRA STÅTROLD TIL STÅSTED TEKST MARIA ILUM ANDERSEN OG DANIEL GRAUNGAARD, LEGEUDVALGET FOTO THOMAS HEIE NIELSEN
Hvordan kan lege være med til at udfolde vores værdier? Hvad er et ståsted egentlig for en slags sted? Lugter det? Er det en blokmark i Norge? En blomstereng? Eller en hule midt i skoven, som du kan gemme dig i? Gennem legen kan vi måske komme nærmere et svar.
40
FDF LEDEREN MAJ 2022
I
FDFs legeudvalg arbejder vi blandt andet med at folde FDFs værdier ud i lege, som først og fremmest er sjove at lege og sekundært bruger ordene fra FDF på en sjov måde. Her er legeudvalgets bud på, hvordan du laver din egen ståstedsleg.
HVORFOR LAVE EN STÅSTEDSLEG? Sommetider er det en fordel at kalde en spade for en spade. Og sommetider har vi brug for at bruge nogle andre ord for at finde ud af, hvad noget betyder – og sådan er det med ordet STÅSTED. Det kan vi have behov for at lege os varme på. Ved at møde ordet en masse
gange gennem leg kan vi indirekte blive kloge på, hvad det betyder. Der er jo alligevel ikke nogen rigtige og forkerte ståsteder, og det er svært at sætte ord på under alle omstændigheder. Så lad legen åbne snakken.
HVORDAN SKAL JERES STÅSTEDSLEG VÆRE? Hvis I laver jeres egen ståstedsleg – eller mange af dem – kan I blive endnu klogere på, hvad ståstedet er i jeres kreds og for den enkelte af jer. Er ståstedsleg en balanceleg, som skal leges på en slackline? Eller en tonseleg, hvor det handler om at stå fast, mens 20 energiske seniorer hiver og flår i dig? Eller en sangleg, hvor det mest hand-