FDF LEDEREN - 04 2023 by FDFerne

04 NOVEMBER 2023

KREATIVE PROCESSER

LEG MED OPFINDERI

ET VIGTIGT RELATIONSARBEJDE PUSLINGE

DØD OG OPSTANDELSE EVIG LEG I LIVSTRÆETS KRONE

ALLE GIVER NOGET. ALLE FÅR NOGET IGEN.

VOKSENFÆLLESSKABER

REDAKTIONEN

Som ledere engagerer vi os forskelligt

Mens rappe puslingefødder stadig iler gennem det raslende efterårsløv, og forventningsfulde væbnere drager af sted på mørkevandring i novemberkulden, kan ledere landet over glæde sig over de mange oplevelser, de på forskellig vis har været med til at give børn og unge dette efterår i FDF - på ugentlige møder, weekendernes lejre og til store arrangementer med andre kredse. Som ledere engagerer vi os forskelligt – både langvarigt og mere periodisk. I dette nummer af FDF LEDEREN kan du læse mere om, hvordan vores forpligtelse til fællesskabet kan være lige stærk, når vores engagement kommer forskelligt til udtryk. Du kan også læse om de betydningsfulde aftryk, GLOBUS har sat i og uden for FDF de seneste fem år, blive klogere på opfinder-lege og finde ny inspiration til foreningsledelse. God læselyst!

Det er vildt at være pilt! Til det helt nye arrangement WOW DAY S fra landsdel 5 og 6 ove var 200 pilte r to dage på jagt efter modsmærket i WOW PARK. Foto: WOWDAYS23

INDHOLD 02 INDHOLD 03 SIDEN SIDST Nyheder fra FDF 04 ENGAGEREDE VOKSNE Udviklingsmål Værdifulde voksenfællesskaber 08 TESTEN Båludstyr Den bedste pølsepind 10 DE KÆRE BØRN Trivsel Foreningslivets værdi for trivslen 14 FOTOREPORTAGE FDF og Spejderne i Tivoli Fuld fart i forlystelserne

04 NOVEMBER 2023

18 FRILUFTSLIV Vandring På tur i det nære

30 TÆT PÅ FDF GLOBUS Fem år med betydningsfulde aftryk

21 ANNONCE Fællessommerlejr på Sletten Sommerlejr gjort nemt

34 LEG Opfinder-lege En fantastisk kreativ verden

22 PROFILEN Puslingeleder Relationsarbejde med de mindste

36 DEN BLÅ KASSE Juleaktiviteter for puslinge Det Store Nisseakademi

24 TRO Død og opstandelse Evig leg i livstræets krone

38 NYT TIL HYLDEN Inspiration i flere formater Foreningsledelse

28 10 TING Aktiviteter på farten Gør transporttiden til en del af oplevelsen

40 BAGSIDEN Bag scenen på seniorfestivalen

Forsidefoto: Thomas Heie Nielsen Redaktører: Mia Fanefjord Hansen og Rasmus Lind Fotoredaktør: Thomas Heie Nielsen Artikler: FDF LEDERENs skribentfællesskab. FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge-og Pige-Forbunds medlemsblad til landsforbundets medlemmer over 18 år. Bladet udkommer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

Siden sidst FDF SENIORFESTIVAL 2023 1600 seniorvæbnere og seniorer fra kredse over hele landet dansede og grinede sig ind i fællesskabet på årets FDF Seniorfestival 8.-10. september. Til lyden af både nye og rutinerede bands mærkede de unge festivalgængere i løbet af weekenden det helt særlige frirum, FDF Seniorfestival er i et travlt ungdomsliv med mange forventninger og krav.

NY FDF-SKOLE I slutningen af august kunne hovedbestyrelsen byde Tommerup Efterskole velkommen i FDFs skolefamilie. Hovedbestyrelsen glæder sig til samarbejdet: - Med optagelsen af endnu en efterskole i FDFs skolefamilie ser vi i hovedbestyrelsen frem til et tæt og stærkt samarbejde til gavn for hver enkelt skole og i særdeleshed for FDF, siger formand Dorte Fog.

Tre mest læste på Facebook BYD VELKOMMEN TIL LAURA OG MALTHE!

Laura Thuesen og Malthe Friis er FDFs nye Giv-Et-År-medarbejdere. Begge nye Giv-Et-År-medarbejdere ser særligt frem til at lære FDF bedre at kende, og udsigten til at udvide FDF-netværket har for dem begge været en af de store grunde til at søge stillingen. /9232

FDF SPIRER I SNEJBJERG Emma Vang Theodorsen flyttede i maj til Snejbjerg vest for Herning. Her var en gruppe initiativtagere allerede i gang med at forberede et nyt familieinitiativ i byen, og efter en periode med målrettede forberedelser er de nu i gang med de første møder.

200

I løbet af efteråret arbejder initiativtagerne videre for at få samlet flere medlemmer, sammensætte en bestyrelse og fordele rollerne i kredsen. /2929

GLÆDELIG FRIVILLIG FREDAG I FDF gør engagerede frivillige i hele landet hver dag en kæmpe forskel i tusindvis af børn og unges liv. De opbygger stærke fællesskaber, indgyder mod, leger med og skaber et frirum, hvor børnene hver især mærker, at netop det, de kommer med, betyder noget for andre. /1789 facebook.com/FDFerne

deltog glade pilte ment iltearrange i det nye p YS WOW DA

NY STRUKTURTÆNKETANK

FDFs hovedbestyrelse har nedsat en tænketank, som skal undersøge, hvordan strukturen i kredse og netværk bedst muligt understøtter det lokale arbejde for at give flere børn og unge et ståsted. Dennis Jim Frederiksen er formand for tænketanken, der også vil bestå af frivillige med forskelligartet kredserfaring, hovedbestyrelsesmedlemmer og ansatte. Som afslutning på arbejdet vil tænketanken i foråret 2025 fremlægge sine konklusioner for hovedbestyrelsen.

”Unge skal vide, at deres mening tæller. At de ved at engagere sig aktivt i demokratiske processer, indgå i dialog og lade egne holdninger komme til udtryk er med til at forme vores samfund.” - NADIA ARON PIILGAARD, FORMAND FOR FDFS SAMFUNDSENGAGEMENTSUDVALG

FRAVALG AF FDF LEDEREN PÅ TRYK Du kan vælge, om du ønsker at modtage den trykte udgave af FDF LEDEREN med posten. Log ind på din profil i Medlemsservice på medlem.FDF.dk. Her kan du fravælge FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

ENGAGEREDE VOKSNE

NOGET AT VÆRE FÆLL OM TEKST RASMUS LIND FOTO CHRISTIAN KYED OG THOMAS HEIE NIELSEN

et frivillige engagement har mange former, og hver enkelt frivillig har sit eget sæt af grunde til at engagere sig i FDFs fællesskab. Hvad er vi fælles om? Hvem er vi fælles med? Hvorfor indgår vi i fællesskabet? Hvornår føles fællesskabet godt? Hvor meget tid lægger vi i fællesskabet? Det er utvivlsomt spørgsmål, som alle frivillige stiller sig selv og svarer på med deres helt egne grund, hvad end det gælder kagebagerne på weekendturen, medhjælperne til sankthans-festen, de praktiske hænder i depotet, lederne på ugentlige børnemøder, fonds- og tilskudssøgerne i bestyrelsen eller nogle af de mange andre formelle og uformelle frivillig-roller, en kreds har brug for. Et vigtigt karaktertræk ved voksenfællesskaberne i FDF er,

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

”Alle giver noget, og alle får noget igen.” at de ofte rummer mange forskellige mennesker på tværs af generationer, i forskellige livssituationer og med meget forskellige motivationer. Nogle engagerer sig i FDF på grund af mulighederne for kreative påfund og børnenes begejstrede grin. Andre af vane og pligtfølelse og for at give noget tilbage. Og andre igen på grund af relationerne til andre voksne. Det er en stor styrke, blandt andet fordi det viser børnene og de unge, at alle har et fællesskab at høre hjemme i. Alle giver noget, og alle får noget igen.

Følelsen af anerkendelse og fællesskab er to vigtige årsager til, at voksne holder fast i deres frivillige engagement.

LES TAL ÅBENT OM FÆLLESSKABET Tager I løbende temperaturen på voksenfællesskabet i kredsen? Disse refleksionsspørgsmål kan hjælpe til at åbne snakken.  Har alle, der bidrager til kredsens arbej-

de, en plads i fællesskabet?

 Hvordan kan man som frivillig i kred-

sen ændre rolle og bidrage med noget andet, end man plejer?

 Hvem takker for en indsats på kredsens

vegne?

Læs tre FDFere fortælle om deres egne voksenfællesskaber i kredsen.

 Ved vi, hvad der motiverer kredsens

forskellige frivillige?

 Hvordan byder vi nye frivillige velkom-

men?

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

ENGAGEREDE VOKSNE

Hvordan er er Hvordan voksenfællesskabet voksenfællesskabet din kreds? kreds? ii din En seniorvæbnerleder fra Aars, en kredsleder fra Strandby og et bestyrelsesmedlem fra Frederikshavn fortæller om voksenfællesskaberne i deres kredse.

Helle Tindahl Viborg SENIORVÆBNERLEDER I FDF AARS Hvordan er voksenfællesskabet i din kreds? - Vi er 13 børneledere i kredsen, og vi har et godt fællesskab. Tidligere havde vi fire forskellige mødeaftener, men nu har vi samlet det til to, for at vi ledere kan dække ind for hinanden, når der er brug for det. Og vi kan planlægge aktiviteter, som kræver flere ledere. Det har givet noget til vores fællesskab, at vi ledere mødes mere på tværs af holdene. Hvad betyder voksenfællesskabet for dig? - Det giver mig en stærk følelse af fællesskab, når jeg har noget socialt med de andre ledere. Når vi mødes til lederhygge, kan vi snakke om noget personligt, som

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

ikke behøver handle om FDF-børnene og kredsen. Det er skønt med venskaber, der rækker ud over FDF. For mig personligt gør vores voksenfællesskab, at jeg kan bygge videre på nogle af de relationer, jeg fik som barn og ung i kredsen. Der er både nogen, som engang var ledere for mig, og nogen, som jeg selv engang var leder for. Hvordan har din kreds arbejdet med at skabe et godt voksenfællesskab? - Det er altid blevet prioriteret, at der er arrangementer for lederne og god forplejning til aftenhyggen på lejrene. For nylig har vi fået en ny i kredsledelsen, og hun har fokuseret på, at

”Det er skønt med venskaber, der rækker ud over FDF.” vi skal gøre mere godt for vores frivillige i kredsen. Derfor prøver vi nu at puste endnu mere liv i fællesskabet med fællesspisning inden ledermøderne, og julehygge for lederne. Et helt konkret tiltag, vi for år tilbage lavede, var en praktisk guide til FDF Aars. Vi havde brug for at være enige om forskellige strukturelle, værdimæssige og praktiske ting. Og på den måde kan nye ledere også komme godt i gang, og vi undgår, at viden går tabt, når en leder stopper.

Claus Mejlvang KREDSLEDER I FDF STRANDBY Hvordan er voksenfællesskabet i din kreds? - Vi er en kreds med 145 børn og et rigtigt godt voksenfællesskab med 41 børneledere. Udover ledermøderne mødes vi tre gange halvårligt til fællesspisning for ledere og deres familie, hvor størstedelen deltager, og derudover holder vi en julefrokost. I januar har vi lederlejr, hvor vi hygger, får et oplæg fra en forbundssekretær og planlægger årets arrangementer, og aftenen sluttes af med festmiddag arrangeret af bestyrelsen.

”Vi er gode til at evaluere på de aktiviteter, vi har haft siden sidst.”

Bestyrelsen har stort fokus på lederpleje og arrangerer hvert år helaftensarrangementer for børnelederne, det er med til at holde liv i det gode voksenfællesskab. Hvad betyder voksenfællesskabet for dig? - Vi har et godt voksenfællesskab, og det smitter helt sikkert af på kredsens liv. Det er for eksempel ikke svært at finde nok ledere til vores lejre, fordi vi har så godt et sammenhold, og fordi de ved, at der er plads til hygge efter børnenes sengetid. I det daglige har det også stor betydning, at vi er mange ledere på hvert hold, så vi kan nå omkring vores børn – og så er der altid nogen til at tage over, hvis man skulle have brug for at holde en aften fri.

Hvordan har din kreds arbejdet med at skabe et godt voksenfællesskab? - Vi er gode til at evaluere på de aktiviteter, vi har haft siden sidst. Og er der noget, der med fordel kan gøres anderledes, så holder vi os ikke tilbage med at justere og prøve nye tiltag af. I FDF Strandby har vi et rigtig stort bagland af frivillige, som på forskellig vis hjælper med at tjene penge ind til vores kreds. Vi har en årlig havnefest, hvor op mod 100 frivillige hjælper til, og vi har også både en loppelade og et genbrugscenter, som året rundt drives af frivillige fra byen. Også her er der fokus på at pleje de frivillige, så de mærker at være en del af et betydningsfuldt fællesskab.

Maria Munk FORÆLDER OG BESTYRELSESMEDLEM I FDF FREDERIKSHAVN 1 Hvordan er voksenfællesskabet i din kreds? - Jeg er lige blevet meldt ind her i sommer, hvor jeg blev valgt til bestyrelsen. Jeg har været med til et enkelt møde indtil videre, så jeg kender ikke så meget til voksenfællesskabet endnu – selvom jeg godt nok kender lederne og de andre forældre, fordi min datter har været med i kredsen i seks år. På LUA (LederUddannelsesAften i Landsdel 1, red.) i oktober var jeg med i en debat om udviklingsmålet Engagerede voksne, og der talte nogle af de andre om en nytårskur for de frivillige i kredsen. Det kunne godt være noget, jeg vil foreslå her, så vi kan samle ledere, bestyrelse, andre frivillige og måske forældrene til et fælles arrangement.

Hvad betyder voksenfællesskabet for dig? - I min tid som forælder i kredsen har jeg oplevet at blive budt ind til forældrekaffe, hvor der var tid til at snakke med en leder. Det fik mig til at føle mig velkommen, og samtidig lærte jeg også de andre forældre bedre at kende.

”Jeg har en tanke om, at vi måske godt kan kigge en generation længere end forældrene.” Når jeg som forælder har set ledernes engagement, har jeg også følt at jeg måtte engagere mig – og det bliver jo rarere at komme der, når man kender hinanden. Vi har lige haft en stor succes til vores høstdag, hvor jeg var glad for at møde andre

af kredsens forældre, som også engagerer sig. Hvordan har din kreds arbejdet med at skabe et godt voksenfællesskab? - På vores seneste bestyrelsesmøde har vi talt om forældrekaffen. Den gik lidt i stå under corona-nedlukningerne, men nu vil vi have det op at stå igen. Det er i hvert fald en nem måde at få flere voksne ind i et fællesskab, hvor de kan mærke og blive bevidste om, at der er brug for dem til forskellige opgaver i kredsen. Jeg har selv en tanke om, at vi måske godt kan kigge en generation længere end forældrene. Der er jo mange unge bedsteforældre, som måske har et par timer til at være med på et hold. Dem kunne vi også godt kan invitere ind.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

Testen

PERFEKTE PØLSER PÅ PIND Du er på sommerlejr, og dit eneste ønske er en varm kop kaffe og en god, sprødstegt pølse. Bålet knitrer og om få minutter rammer det den perfekte stegetemperatur – men på grund af strenge tanter og stramme budgetter er der kun én pølse til hver. Du har tre forskellige pølsespyd at vælge mellem, og vælger du forkert, er det farvel til det lækre mellemmåltid og goddag til en pølseoplevelse på niveau med sveden havregrød. Studentermedhjælper Stina og hendes puslinge kommer til undsætning med denne test, hvor du finder ud af, hvilket pølsespyd, der giver den bedste bålpølse. TEKST OG FOTO STINA LYKKE HYLLESTED VOLF

emstillede De to fabriksfr øbes i k pølsespyd kan Eventyrsport. ittede Den hjemmesn et sid pind kan finde t. nærmeste kra

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

LIGHT MY FIRE FIRE FORK BIO Den lille og meget handy bålgaffel fra Light My Fire er produceret i rustfrit stål, og som en kæmpe bonus medfølger en lille sikkerhedshætte af bioplast fra GMO-fri majsplanter. Bålgaflen fungerer ikke alene, så man skal selv have en pind at montere den på - til gengæld vælger man så også selv pindens længde. Idéen bag er utroligt god, fordi den nærmest intet fylder i tasken eller på depothylden, men desværre er det svært at fastgøre den sikkert på pinden. En cocktaileller brunchpølse kan den klare, men en lækker, tyk frankfurter bliver alt for ustabil. Den fungerer fortrinligt til skumfiduser – men det gør en spids pind sådan set også. Bålgaflen fra Light My Fire anbefales til dig, der vil pakke let, men også gerne vil være lidt tjekket med dit udstyr uden at betale alverden.

PETROMAX CAMPFIRE SKEWER LS1

Bålspyddet fra Petromax kræver lidt mere plads i tasken end de små bålgafler, men den veludførte teleskopfunktion sørger for, at du ikke behøver finde plads til den maksimale længde på 92 cm. Spyddet er fremstillet i rustfrit stål med et håndtag af birk. Tænderne er ret spidse, så en slags beskyttelse ville være en klar opgradering. Pølsepinden giver indtryk af at være en luksusmodel, og den klarede også testen bedst. Den kan betjenes med én hånd, og pølser i alle størrelser sad godt fast – også selvom der blev fægtet lidt vildt med pinden. Bålspyddet fra Petromax anbefales til dig, der ønsker høj kvalitet, og som gerne lever med tungere og dyrere udstyr i bytte for komfort på lejrpladsen.

HJEMMESNITTET PIND

Den hjemmesnittede pind er testens billigste løsning. Den er både bionedbrydelig, miljøvenlig og kræver kun en tur til det nærmest krat og en hurtig snitning. Typisk vil en hjemmesnittet pind kun have én spids, og derfor er den ikke så pålidelig som de fabriksfremstillede modeller. Der er stor risiko for, at pølsen falder ned i bålet. For at fungere nogenlunde skal pinden snittes meget tynd i spidsen, så pølsen ikke flækker som følge af for voldsom gennemboring. Den hjemmesnittede pind anbefales til dig, der oplever spontan lyst til grillede pølser, og som gerne vil spare på pengene og udnytte naturens egne muligheder.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

i r o r g l e s v i r t s e g n U e n r e b a k s s e l l æ f s forening

Relationer er afgørende for unges trivsel.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

Foreningsfællesskaber har afgørende betydning for unges trivsel. Her oplever de unge et frirum med indflydelse og plads til at fejle. TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO LARS BERTELSEN

istrivsel. Sårbarhed. Ensomhed. Et kritisk mønster tegner sig i disse år blandt samfundets unge: Flere og flere mistrives.

Udviklingen er langtfra ny. Undersøgelse efter undersøgelse har de seneste år dokumenteret den stigende mistrivsel blandt unge. I august offentliggjorde Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, sin Ungeanalyse 2023, hvor unge selv svarer på, hvad der udfordrer og styrker deres trivsel. Selvom størstedelen af unge i analysen synes, at de i en eller anden grad har et godt liv, oplever næsten hver tiende, at de i mindre grad eller slet ikke har et godt liv. Samtidig er 12 pct. helt eller delvist uenige i, at de ofte er glade. Hver anden ung føler sig så presset, at det er svært at slappe af, tæt på en tredjedel føler sig ensomme – og seks ud af ti er helt eller delvist enige i, at deres selvværd afhænger af deres præstationer. Analysen peger blandt andet netop på præstationskultur, forventningspres og et ungdomsliv i højt tempo som årsager til mistrivslen. Udviklingschef i FDF Anna Buur Vistesen ser med alvor på det pres, de unge oplever: – Vi har som organisation en opgave i at møde unge, hvor de er, og tage den stigende mistrivsel alvorligt. Vi skal turde skabe rammer, der udfordrer fortællingen om, at man som ung hele tiden skal præstere for at være god nok, siger hun.

VIGTIGE FORENINGSFÆLLESSKABER Netop foreningsfællesskaber som FDF kan have stor betydning for de unges trivsel. Analysen viser, at 74 pct. af foreningsaktive unge i høj grad eller i meget høj grad føler, at de har et godt liv. Det gælder kun for 65 pct. af ikke-foreningsaktive. Samtidig føler 79 pct. af foreningsaktive unge sig ofte glade, mens det samme gør sig gældende for 68 pct. af de ikke-foreningsaktive.

Foreningslivets positive effekt på trivslen skyldes, at helt særlige rammer gør sig gældende her, fortæller forkvinde for DUF Christine Ravn Lund: – Foreningslivet spiller en vigtig rolle for trivslen hos unge. Det, de organiserede foreningsfællesskaber kan, er, at de er forpligtende. Der sker en udveksling, hvor man både kommer med noget selv og oplever at få noget igen. Ens bidrag har betydning, og nogen opdager, hvis man ikke er der, siger hun og fortsætter: – Man er sammen på andre måder end i skolen – i frirum, hvor unge oplever, at der er plads til at fejle, og at folk er gode til forskellige ting. Man lærer at samarbejde med andre, der kan noget andet end en selv, siger Christine Ravn Lund.

ET FÆLLES TREDJE Blandt de foreningsaktive unge synes seks ud af ti også, at deres følelse af at være god nok bliver påvirket positivt af deres fritidsaktivitet eller frivillige arbejde. Det hænger sammen med, at det er nogle helt andre præstationer og sociale koder, der tillægges værdi i foreningsfællesskaberne, mener udviklingschef Anna Buur Vistesen. – I FDF møder de unge et frirum fri for det præstations- og forventningspres, de oplever i andre dele af deres ungdomsliv. Når de mærker, at deres tilstedeværelse betyder noget for andre, og at der er brug for lige netop dem i fællesskabet, er det med til at nuancere deres billede af, at de skal præstere på alle fronter for at lykkes, siger Anna Buur Vistesen og fortsætter: – De oplever, at det er nok bare 'at være', og kan løsrive sig fra tankerne om, hvad andre forventer af dem. Den tryghed, de oplever i fællesskabet, kan de bruge til at tackle de krav og udfordringer, de møder i deres hverdag.

Foreningslivet fremmer unges trivsel ved at give: -

Oplevelsen af, at ens tilstedeværelse er vigtig, og at der er brug for en Et fælles tredje at samles om Mulighed for at gøre en forskel for andre Mulighed for at bruge sin tid på noget meningsfuldt Selvtillid Adgang til fællesskaber med ligesindede Mulighed for at danne venskaber Et fællesskab med andre sociale koder Et frirum med andre forventninger

Kilde: Ungeanalysen 2023, DUF

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

Det at samles om fælles interesser i foreningslivet har stor værdi og står i kontrast til den individualisering, unge mærker i mange andre arenaer i deres liv. – I foreningsfællesskaberne er man sammen om noget fælles tredje. Hvor det i mange aspekter af unges liv handler om unge selv, oplever man her, at noget større er på spil. Noget der rækker ud over en selv, og som vi er fælles om, siger Christine Ravn Lund.

INDFLYDELSE ØGER TRIVSEL Det er også især i foreningsfællesskaberne, unge oplever at have indflydelse. Ifølge analysen er der sammenhæng mellem trivsel, og i hvor høj grad de unge oplever at have indflydelse på eget liv. Op mod hver anden ung oplever kun i lav grad eller slet ikke at have indflydelse på beslutninger, der påvirker deres trivsel. Oplevelsen af indflydelse er mindre hos dem, der ikke føler, de har et godt liv, end hos dem, der har et godt liv. I foreningslivet oplever unge handlekraft, og at de gennem deres beslutninger kan gøre en forskel for andre. De bliver inddraget og ser deres egne ideer få liv. Det har også været afsættet for at lave Ungeanalysen – at lade unges egen stemme få plads i trivselsdebatten.

– Unge er eksperter i eget liv, og unges egne perspektiver og løsninger er derfor vigtige indspark i den igangværende trivselsdebat. Med Ungeanalysen ønsker vi at sikre, at den brede ungestemme høres i arbejdet for at skabe øget trivsel, siger Christine Ravn Lund.

”Foreningslivet spiller en vigtig rolle for trivslen hos unge.” CHRISTINE RAVN LUND, FORKVINDE FOR DUF

Det glæder hende, at regeringen i august nedsatte en trivselskommission, der skal se på årsager og forebyggende indsatser. Hun er selv en af trivselskommissionen i alt 11 medlemmer og skal repræsentere den brede ungestemme i kommissionens arbejde, der varer indtil slutningen af 2024. – Jeg ser meget frem til de indsigter, arbejdet vil give. Unge er ikke én homogen gruppe – og ved at se tingene i sammenhæng og gå dybdegående og inddragende til værks kan trivselskommissionen bidrage med indsigter i de behov, forskellige grupper af unge har, for at unges trivsel kan øges, siger hun.

Trivsel kommer ikke af sig selv, men kræver vedholdende arbejde.

Om DUFs Ungeanalyse 2023 I Ungeanalysen 2023 undersøger DUF faktorer, som udfordrer og styrker trivslen hos unge. Datagrundlaget består af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse med 1.064 respondenter mellem 16-29 år, otte kvalitative enkeltinterviews samt fem fokusgruppeinterviews med i alt 31 unge. Læs Ungeanalysen 2023 på DUF.dk

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

På årets Seniorfestival var der rum til bare ’at være’ – og lade sig rive med.

Relationsudvalg med øje på unges trivsel FDFs relationsudvalg vil understøtte kredse i at være trivselsfremmende fællesskaber. I FDFs relationsudvalg er formand Heidi Bak Nielsen og udvalgets øvrige medlemmer stærkt optaget af unges trivsel. Udvalget vil hjælpe kredse med at opbygge og forstærke rammer i deres fællesskab, så de er med til at øge trivslen. – Vi har som relationsudvalg en opgave i at oversætte FDFs rolle i at skabe øget trivsel, så det bliver tilgængeligt for lederne. Det kan ikke sættes på formel og vil altid afhænge af en lokal virkelighed. Den samtale vil vi gerne hjælpe lederne med at starte, siger Heidi Bak Nielsen. Relationsudvalget havde sammen med FDFs hovedbestyrelse i august en temadrøftelse om netop unges trivsel. Her fremhævede udvalget blandt andet behovet for frirum i ungdomslivets fællesskaber.

SKYGGESIDER I FÆLLESSKABET For fællesskaber ikke per automatik er et værn mod mistrivsel. Heller ikke i foreningslivet. Fællesskaber kan også have skyggesider og virke nedbrydende. Det er netop i relation til fællesskaberne, at eksklusion og ensomhed kan opstå – ligesom fællesskaber også kan danne ramme om utryghed, mobning og positioneringskampe. Derfor er relationsudvalget optaget af, hvornår fællesskaber er opbyggende og trivselsfremmende, og hvornår de er det modsatte.

– Et fællesskab kan være nedbrydende, når nogen får lov at fylde på bekostning af andre, hvis nogen ikke spiller efter fællesskabets regler, og voksne ikke siger fra, siger Heidi Bak Nielsen. Unge har ulige forudsætninger for at træde ind i og vedligeholde fællesskaber. Derfor har de brug for tilgængelige voksne, der sætter rammen. Det kræver vedholdende arbejde. – Vi skal som voksne dreje blikket mod fællesskabet og se på, hvad det skal kunne for de børn og unge, der er med. Vi skal have mod til at spørge ind til og involvere os i de unges liv, siger Heidi Bak Nielsen.

ANDRE PARAMETRE Trivselsfremmende fællesskaber kræver også noget af de unge. På den måde er præstationer stadig en del af frirummet, forklarer Heidi Bak Nielsen. Men de har en anderledes karakter, fordi der er plads til at prøve ting af og fejle – og det er andre parametre, der måles ud fra. – Her er der ingen, der måler på, hvor god du er til at spille tennis. Men det betyder ikke, at man i foreningsfællesskaberne ikke skal præstere noget. Det, der i stedet vægter, kan fx være, hvor meget ansvar du tager, og hvor meget du byder ind og løfter med til fællesskabets bedste, siger Heidi Bak Nielsen.

”Vi har som relationsudvalg en opgave i at oversætte FDFs rolle i at skabe øget trivsel, så det bliver tilgængeligt for lederne” HEIDI BAK NIELSEN, FORMAND FOR FDFS RELATIONSUDVALG

FDF LEDEREN FDF LEDEREN NOVEMBER MAJ 2022 2023

er fyldte jderuniform rver. e p s g o r e jort af fa Forbundssk ed leg og liv i et væld m n e d e Tivoli Frih

REPORT

AGE

FDF OG NE R E D J SPE I L O V I T I D BARFOE HENRIK EIE NIELSEN HERTZ, H A S D A N M A G THO TO AM LIND FO RASMUSSEN O ASMUS JER TEKST R S STRØ D A M , LARSEN

FOTO

6 n leverede ing – og dé n ld o ... rh e d n den u isende stil Ingen lejr u g Geo-Jola i overbev o Stella-Luna 14

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

3 2

I radiobil er koncent ne er der både p ration o g store s lads til mil.

andre med Nogle var vildere end ven. forlystelsernes sus i ma

4 Sanserne kom på m prøver i løbet af ange komplicerede weekenden.

en:

sion øre mis f ld u f t a ab. ver for e opga Doktor Ondsk t s lø e e ern Deltag den frygtelig e p p o t at s

FDFere og spejdere mødtes fra 23. til 24. september i Tivoli Friheden i en fælles jagt på den forsvundne hypatia. Weekendens store skurk var den frygtelige Doktor Ondskab, som med sine nederdrægtige planer forsøgte at smadre det uniformerede fællesskab. Gæt selv, om det lykkedes.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

… og til klapsalver fra det tusmørk e publikum.

FOTOREPOR TAGE F ORTSAT

erne Nogle af deltag ndt ru e lt te l fandt plads ti liets ledige omkring på tivo ykker. gr græs- og usst

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

g og høj Høj stemnin ed. luftfugtigh

Fuld fart på

legen og sm

il op til beg

ge ører.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

På mange vandreture kan nærområdet være lige så godt som fjerne destinationer.

Friluftsliv

Vandreture i nærområdet 18

FDF LEDEREN MAJ NOVEMBER 2022 2023

TEKST KIM HORSEVAD FOTO CHRISTIAN KYED OG THOMAS HEIE NIELSEN

Vandring er den langsomste bevægelsesform almindeligvis udnyttet af mennesker. Førhen havde folk ikke mange andre muligheder, men i dag er alle teknologiske muligheder åbne. Hvorfor så alligevel vandre? Vores teknologiske udvikling har givet selv helt unge mennesker muligheder for at skifte lynhurtigt rundt mellem vidt forskellige sammenhænge. Hele verden er tilgængelig via nettet. Men ulempen ved, at det hele tiden er let at få nye indtryk fra et vilkårligt sted og om et vilkårligt emne, er jo, at der opstår en risiko for, at mennesket ikke længere kan dvæle ved nuet. Og nuet er nok noget af det vigtigste, vi har. Vandringen giver mulighed for en langsomhed, som faciliterer, at man eksisterer i nuet – og virkelig er sammen med de mennesker, man er sammen med. Det er en meget vigtig ting i det moderne samfund, uanset om vandreturens deltagere så i øvrigt er voksne eller børn.

LOKALHISTORISK KENDSKAB En tur til det lokalhistoriske arkiv i forbindelse med turens planlægning vil helt sikkert give mange gode ideer.

Giv tid til at dvæle ved lokalhistoriske detalje r. Måske en bro med en særlig historie?

FDF LEDEREN FDF LEDEREN NOVEMBER MAJ 2022 2023

Ofte huskes lejrpladsen og aktiviteterne undervejs bedre end selve vandringen.

HVORFOR NÆROMRÅDET? Målet eller destinationen er ikke det vigtigste, så der er ingen grund til at tage langt væk. Kun relativt få mennesker kender i dag faktisk deres egen egn på samme måde, som man gjorde førhen. Der er lavet meget forskning i, hvordan menneskers opfattelse af deres lokalområde har ændret sig siden fremkomsten af GPS-systemer til navigering. Den procedurale viden, som mennesket førhen havde i forhold til at kende nærområdet og kunne udtænke den smarteste vej fra ét sted til et andet, er i høj grad mindsket hos det moderne menneske. På den baggrund kan en udflugt i nærområdet faktisk give rigtig god mening – men det kræver selvfølgelig, at man som turleder kender området godt nok til. at man kan planlægge en interessant og afvekslende rute – gerne med et interessant overnatningssted. For mange vil det være interessant at få et større kendskab til de steder, man ser eller undrer sig over undervejs på vandreturen. Der kan være mange egnshistoriske aspekter, som kan bruges som narrativer eller idérammer til forskellige lege eller aktiviteter i forbindelse med turen.

LANGSOMHED SOM MÅL Vandring i moderne kontekst er måske først og fremmest karakteriseret ved oplevelserne undervejs – og ikke ved destinationen. Muligvis er målet med vandringen selve langsomheden.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

GØR NOGET SÆRLIGT UD AF LEJREN Prøv at tænke tilbage på de ture, du selv har været på. Medmindre turens formål har været én eller anden specifik oplevelse, er der en meget god sandsynlighed for, at du først og fremmest husker lejrpladsen. Vi mennesker har en underlig programmering til at tillægge dét sted, hvor vi indtager vores nattehvile, en særlig betydning. Hvis det overhovedet er muligt, så prøv at gøre lidt ud af at skabe en spændende lejrplads. Der findes masser af shelterpladser – og det er alletiders – men hvor mange har prøvet at sove i hængekøjer i træerne 10 meter oppe? Eller overnattet i et af bunkerne ved Vestkysten (de er KOLDE om natten)? Eller på et gammelt kirkeloft? Eller på en øde ø (der er faktisk en del i Danmark)? Lejrpladsen behøver ikke nødvendigvis at være særligt vild, men hvis den er lidt ud over det sædvanlige, så huskes turen meget bedre.

AT INSPIRERE TIL EN VANDRETUR Antoine de Saint-Exupéry (ham med historien om Den Lille Prins) skrev engang, at hvis man vil bygge et skib, så skal man ikke samle folk sammen og tildele dem forskellige byggeopgaver, men i stedet inspirere folk til at længes efter havets endeløse storhed. På samme måde er det med en vandretur. Planlægningen kan nemt blive så rigid og struktureret, at det levende ved turen forsvinder. Man kan med lutter gode intentioner tage al glæde og

spontanitet ud af turen med for detaljeret planlægning. Hvor er storheden i en vandretur? Hvad skal man inspirere med? Et udgangspunkt kunne være samhørigheden med turholdet. Et andet udgangspunkt kunne være naturen. Et tredje udgangspunkt kunne være muligheden for at teste sig selv. Og et fjerde udgangspunkt kunne være aktiviteter, som er planlagt undervejs. Turen bør være tilrettelagt således, at man ikke behøver at kigge på klokken en eneste gang under turen. Så er der en mulighed for, at man oplever lidt af den frihed, som mennesket i så høj grad søger efter. Samtidig giver det et incitament til virkelig at være til stede i nuet, når man ikke skal rette ind efter en præcis tidstabel.

SPONTANITET OG KREATIVITET Hvis mennesker får spontane, kreative idéer, er det et sikkert tegn på, at de befinder sig i et godt, imødekommende og udviklende miljø. En turleder, som mestrer evnen til at tilrettelægge en tur på en tilstrækkeligt afslappet facon og i et interessant naturmiljø, vil altid have masser af interesserede deltagere på turene. Nogle er kreative i klassisk forstand, altså med tegning og kunst. Andre er kreative ved at klatre i træerne eller finde den smarteste vej gennem skovens stier. Kreativitetens emne er ikke det vigtigste, men det er helt sikkert, at den først udfoldes, når det lykkes for turlederen at facilitere et miljø med naturlig hvor spontanitet, kreativitet og glæde. 

Uge 27, 30. juni - 5. juli 2024

Fælles Sommerlejr 2024 på Sletten Sommerlejr gjort nemt! Når din kreds deltager i Fælles Sommerlejr, står vi på Sletten for det store planlægningsarbejde, så I kan koncentrere jer om at skabe ægte lejrmagi. Under Fælles Sommerlejr kan I: • Møde andre FDF-kredse fra hele landet. • Tilmelde jer fælles aktiviteter eller tage ud på egen hånd. • Mærke suset ved fælles andagter og lejrbål.

Vil du vide mere om Fælles Sommerlejr? Læs mere på vores hjemmeside: www.friluftscentersletten.dk/faelles-sommerlejr-2024/ Eller kontakt os på: Tlf.: 86 84 57 59 Mail: naturvejleder@fdf.dk

www.friluftscentersletten.dk

Foto: Bernt Nielsen FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

n pusling rækker stolt hånden frem og modtager sin klemme med skjold og navn. Endnu en til samlingen. For puslingen er klemmen et synligt bevis på, at han har været til torsdagsmøde i FDF. For puslingeleder Mette Grube Wolsgård er den et pædagogisk redskab til at skabe genkendelighed og trygge rammer på puslingemøderne.

Mette Grube Wolsgård er optaget af relationer. Hvordan de opbygges og styrkes på tværs af de børn og ledere, der indgår i fællesskabet. Hun har det med fra sine uddannelser som henholdsvis præst og socialdiakon og trækker på sin viden herfra, når hun hver torsdag står klar uden for kredshuset Damtoften for at tage imod puslingene i FDF Viby J. I fire år har hun sammen med sin medleder, Amalie Hübertz, og siden også hjælpelederen Mathias Rytter Secher stået for kredsens puslingemøder.

RELATIONERNE FØRST

METTE GRUBE WOLSGÅRD

De har derfor også delt opgaverne mellem sig, sådan at Mette ud over relationsarbejdet er den, der står for kontakten og kommunikationen til kredsens forældre. Amalie har ud over relationerne også fokus på den gode velkomst og de mere kreative aktivite-

FDF LEDEREN MAJ 2022

I arbejdet med børnene har de blandt andet anvendt FDFs puslingedrejebog, der udkom i foråret. For Mette Grube Wolsgård var det dejligt at blive bekræftet i, at de allerede gør rigtig meget af det, der virker for puslinge – blandt andet at skabe tryghed ved at opbygge relationer og arbejde med genkendelighed.

”Det er i vores samarbejde, at magien sker. Når vi arbejder sammen, giver én plus én pludselig tre.”

Og det er i det tætte samarbejde mellem de tre, at puslingemøderne har fundet sin gode form. En form hvor trygge relationer og genkendelige rammer vægter højere end aktiviteten i sig selv. – Det er i vores samarbejde, at magien sker. Når vi arbejder sammen, giver én plus én pludselig tre. Vi sørger for at have fokus på hinandens styrker, og hvordan vi spiller hinanden gode, fortæller Mette Grube Wolsgård.

ter med børnene. Mathias springer til, når der er behov for en spontan leg, og når noget praktisk skal ordnes undervejs for at få mødet til at køre. Sammen har de fokus på, at børnene også ser og opbygger en relation til ledere fra kredsens andre hold og på den måde får andre ”fikspunkter” end de faste ledere. Det skaber tryghed og hjælper børnene i overgange til noget nyt, forklarer Mette Grube Wolsgård.

Ud over relationsarbejdet fylder det pædagogiske blik meget. Sammen med de to andre ledere har Mette Grube Wolsgård et løbende fokus på, hvad børnegruppen har brug for netop nu, for at mødet bliver en god oplevelse for alle.

– Vi husker hinanden på, at det er fællesskabet og børnenes oplevelse, der er vigtig. Hvordan kan vi sammensætte et møde, så alle synes, det er sjovt? Børnene er meget forskellige, og det skal de rammer, vi som ledere sætter op, kunne rumme, siger Mette Grube Wolsgård.

BØRNENES MOTIVATION På møderne får børnenes motivation lov til at fylde, og aktiviteterne kan løbende tilpasses efter det. – Forleden lavede vi sørøverløb, hvor vi bevidst havde valgt

Profilen

S E R O V I DET ER T A , E D J E B R A M A S R E K S N MAGIE rube G e tt e M r e r e d le Som puslinge g fremmest optaget af Wolsgård først o llesskabet. relationerne i fæ NSEN

NEFJORD HA

TEKST MIA FA

ikke at have et fast antal poster, vi skulle igennem. Det gav børnene rum til at fordybe sig i at lave kreative sørøverting, hvilket de endte med at bruge lang tid på. Vi nåede halvdelen af de mulige poster – fordi vi fulgte børnenes motivation undervejs og tilpassede mødet efter det, fortæller Mette Grube Wolsgård. Sommetider kan det føre til, at en leg må leges flere gange i træk, når børnene ikke kan få nok. Og det er der plads til. Denne tilgang er samtidig med til at give Mette og de andre ledere værdifulde indsigter i det enkelte barn og i børnegruppen som helhed. Viden de kan bruge til i endnu højere grad at målrette aktiviteterne til de børn, der udgør puslingeholdet netop nu.

PUSLINGEMAGI Selvom aktiviteterne kan forme sig efter børnegruppen nu og her, er der flere elementer, der går igen fra mødegang til mø-

degang, som skaber en særlig puslingemagi. I kredshuset har børnene deres eget rum, som de selv har dekoreret, oftest ud fra gennemgående temaer på møderne. Ud over ritualet med klemmer i starten af hvert møde, har de fx også et helt særligt ”usynligt håndtryk”, inden de som det allersidste samles med de andre hold til fællessamling. Puslingene står i en cirkel, og Mette Grube Wolsgård finder det usynlige håndtryk bag en puslings øre, i en lomme eller under en puslingefod. Hver gang får en pusling det særlige håndtryk med hjem. Genkendeligheden i ritualerne giver tryghed og styrker børnenes relationer til hinanden og til lederne. For Mette Grube Wolsgård er der ingen tvivl om, hvad der i sidste ende betyder noget for børnene: – Det er aktiviteterne, der lokker dem til, men relationerne, der gør, at de har lyst til at fortsætte med at komme her.

PUSLINGEDREJEBOGEN FDFs nye puslingedrejebog giver ledere inspiration til de første otte møder. Hvert møde har en ramme, en aktivitet, en materialeliste og en beskrivelse af forberedelserne forud for selve mødet. Her er også baggrundsviden om puslinge, og hvad der er særligt for netop denne aldersgruppe, samt idéer til at skabe det gode puslingemøde med en genkendelig mødestart, sang og forkyndelse. Puslingedrejebogen kan hentes på Kredsservice.FDF.dk

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

Tro

DØD OG OPSTANDELSE EVIG LEG I LIVSTRÆETS KRONE

TEKST STEEN FRØJK SØVNDAL, SOGNEPRÆST I GRINDSTED FOTO THOMAS HEIE NIELSEN, CHRISTIAN KYED, HENRIK PEDERSEN OG MAGNUS DAHL JENSEN

FDF LEDEREN MAJ 2022

DØD OG OPSTANDELSE ER EN KILDE TIL EVIG UNDREN. LÆS BARE DENNE KORTE HISTORIE: Det var en kølig og frysende eftermiddag på kirkegården. Vejret var koldt og hjerterne frosset til is over den alt for unge Beates død. Hun var forældrenes store glæde og en trofast FDF-leder. En overvældende flok var samlet i kirken til afsked og stod nu på kirkegården, hvor præsten gjorde klar til at kaste jord på kisten med ordene: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde”. Lige inden præstens ord trådte onkel Christian frem, og hans klare røst lød ud over forsamlingen: ”Beate, kom ud!” Der blev helt stille, men snart lød både bankelyde og en stemme nede fra kisten, og det kan nok være, at folk fik travlt med at fire Beate op af graven, løfte låget af kisten og byde hende velkommen tilbage til verden. Glæden var ustoppelig.

e, en sådan historie ville trække store overskrifter i dagspressen. Og medføre et væld af teorier: Havde Beate ikke været død? Havde lægen ikke gjort sit arbejde godt nok, da han erklærede hende død? Var det en prank af de helt slemme? Mange, der har mistet et kært menneske, ville tænke: Bare det var os, der oplevede en sådan opstandelse.Jeg tror, han havde overset det utal af sange, der netop taler om nærvær og fællesskab. Om at mødes for og med hinanden – om at give plads. Men præsten havde nok kun øje for salmerne. Den lille historie ligner tre stærke beretninger i Det Nye Testamente, hvor Jesus opvakte døde mennesker blot ved sit ord: synagogeforstanderens lille pige (Mark 5,21-24 og 35-32), den stakkels enkes eneste søn uden for byen Nain (Luk 7,11-17) og Jesus’ gode ven, Lazarus (Joh 11,1-44). Teorierne har dengang uden tvivl floreret, ligesom de gjorde, da Jesus selv stod op af graven: Var han skindød og kom til kræfter inde i graven? Havde di-

FDF LEDEREN MAJ NOVEMBER 2022 2023

sciplene stjålet liget? Selv den dag i dag diskuteres det, hvad der i virkeligheden skete påskemorgen i graven uden for Jerusalem.

SØGEN EFTER SVAR OG MENING FDF-ledere har helt sikkert også forskellige tilgange til døden og det evige liv, som er denne artikels arbejdstitel. Det er forskelligt, i hvor høj grad vi læser og tolker Bibelens beretninger som gengivelser af, hvad der virkeligt skete. Ligeledes er det forskelligt, om vi tror på, at Jesus engang i fremtiden vil komme for at dømme levende og døde til evig frelse eller fortabelse ud fra troen på ham. Sådan læser og forstår jeg selv teksterne, men uanset hvad er det helt afgørende, at vi i ærlighed møder FDFernes oprigtige spørgsmål og søgen efter svar og mening. I forhold til liv og død må vi ikke svigte vores unge. Vores opgave er ikke at bilde folk ind, at oldemor er blevet til en stjerne på himlen, som blinker ned til os. Sådan et udsagn kan man i bedste fald kan kalde en nødløgn. Vi skal også passe på almenreligiøse

floskler som “kærligheden er stærkere end døden”, for vi oplever jo virkelig døden som den sidste og uovervindelige fjende, som vi med al vores egen kærlighed står afmægtige overfor. FDFs erklærede formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus, og netop i kristendommen har vi for mig at se – og ellers skulle jeg vist også finde et andet arbejde – et enestående håb og trøst, som ingen anden tro eller livsforståelse kan give. Vær derfor frimodige og hold håbet op, som det hedder i en nyere aftensalme af Dy Plambeck og Marianne Søgaard.

JESUS ER ROLLEMODEL Det har lige været allehelgen, og vi tænker over, hvad der er sket med vores døde. Vi sørger og savner, og tænker på, om vi skal møde dem igen. Her har vi kun for alvor én rollemodel – eller en førstegrøde, som det hedder det i Bibelen – nemlig Jesus. Disciplene troede, de så en ånd, men Jesus siger: ”Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en

TAG MED TIL KRYDSFELT – EN KONFERENCE PÅ TVÆRS

Sammen med en række andre kirkelige organisationer inviterer FDF den 20. januar 2024 til troskonferencen Krydsfelt på Diakonhøjskolen i Aarhus. Her samles frivillige og medarbejdere i kirkelige organisationer på tværs og inspirerer hinanden i arbejdet med børn, unge, tro og liv for at skabe netværk og sparre med hinanden. Læs mere om konferencen og tilmeld dig senest den 5. januar på www.krydsfelt-folkekirken.dk

FÅ BESØG AF TROSUDVALGET! FDFs trosudvalg tager ud til kredse, landsdele og netværk for at støtte arbejdet med forkyndelse. Trosudvalgets oplæg kan fx inspirere til nye former for forkyndelse, sætte gang i debatten om troens betydning eller lægge op til en drøftelse om kredsens forhold til kirken. Det kan også handle om, hvordan andagtsportalen DetMedGud.dk kan bruges aktivt i arbejdet med forkyndelse. Oplægget tilpasses lokale behov og ønsker. Skriv til tro@FDF.dk for at aftale et oplæg.

ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.” (Luk 24,39). Der var både noget genkendeligt og nyt ved ham. Det giver en god baggrund for at sige: Jo, vi skal ses igen og genkende hinanden. Billedsproget i Bibelen omkring den nye jord er netop så konkret, at enhver af os kan længes efter det og strække håbet frem, og på den anden side netop så ansporende og næsten eksplosivt, at ingen af os behøver at tænke, at det bliver kedeligt. Jeg mener: Man får ikke den tanke ud fra Bibelen, at evigheden går med at sidde på en sky og spille harpe, men at livet skal udfoldes i al sit gudskabte potentiale uden alt det onde, som vi oplever nu.

FØLELSEN AF AT KOMME HJEM Da jeg med min familie boede to år i Botswana i det sydlige Afrika, kørte vi af og til forbi et hus med et skilt udenfor. Husets ejere havde skrevet to ord: “re gorogile”. Det er Setswana og betyder “vi er kommet hjem”. Vi kendte ikke familien og gættede på, hvorfor de havde

sat skiltet op. Man kan forestille sig familien i huset komme hjem fra en længere tur væk fra hjemmet, og når de ser huset, får de den gode fornemmelse af at være hjemme. Måske kender vi også det? At komme hjem til hjembyen eller hjemegnen. At komme hjem efter en lang arbejdsdag eller en ferie og kaste sig i sin seng på værelset, sætte sig til rette ved middagsbordet eller i den gamle lænestol. Sove i sin egen seng. Vi har sikkert alle nogle billeder i hovedet af at komme hjem. En af de følelser, som jeg læser ud af Bibelens tale om det evige liv er netop at komme hjem. For alvor at komme hjem. Ikke til vores hjemegn eller vores hus, men på et meget dybere plan komme helt hjem til Gud. Helt hjem til Edens Have, som vi efter syndefaldet blev lukket ude fra. Helt hjem til der, hvor vi virkelig hører hjemme. Hjem til det hjem, vi er døbte til at tilhøre, og som Gud har lovet enhver, der tror på Jesus.

benene mod øst, så når Kristus kommer igen, så vil de døde – billedligt talt – sætte sig op og se mod ham. Alt dette ligger et kort eller langt stykke ude i fremtiden, men allerede nu lyder der en stemme på kirkegården hen over gravene, som vi ikke kan høre og ofte heller ikke kan mærke, når vi står ved graven og sørger. Stemmen siger: ”Kristus var død, men se, han lever”. Der er tændt et håb med de stærke beretninger om Jesus, som overvandt døden og åbnede livstræets krone. Lad os lege i livstræets krone, lad os føle, at livet er stort. Lad os skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port. 

MED UDSIGT TIL MORGENSOLEN Jesus kaldes også morgensolen. Derfor ligger alle begravede på kirkegården med

FDF LEDEREN FDF LEDEREN NOVEMBER MAJ 2022 2023

TEKST MALTHE FRIIS FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

10 AKTIVITETER PÅ FARTEN

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

Har du også oplevet lange ture i en bus, uendelige tog- og færgeture, bilture på tværs af landet eller vandreture, hvor kedsomheden til sidst vandt over det gode humør? FDF LEDEREN giver her en hjælpende hånd. Brug disse ti aktiviteter til at holde humøret højt, når ventetiden bliver lidt for lang, og der er brug for et skud latter.

1. GÆT EN MELODI Hjælp stemningen på vej med en god musikalsk gætteleg. I skiftes til at nynne eller fløjte en melodi, som de andre skal gætte. Alternativt kan I skiftes til at høre en sang i hovedtelefoner og simultan-nynne den for de andre – men overvej lige, om legen egner sig til offentlige steder!

2. FIND SANDHEDEN Fortæl to løgne og en sandhed til de andre, og se om de kan gætte det rigtige. Sværhedsgraden kan justeres ved at vælge to sandheder og en løgn i stedet, eller ved at detektiverne må stille et antal ja/nej-spørgsmål, inden de gætter.

3. VÆLG PLAYLISTEN Her er måske den ultimative playliste-leg, hvor I selv styrer om I er til metal, K-pop eller Birthe Kjær. Lad mobilen gå på omgang, og vælg hver især et nummer til playlisten. Legen kan enten have et tema – fx bedste koncertoplevelse, største lejrminde eller pinligste guilty pleasure.

4. SYNG MED BOGSTAVER Til de meget musikalske er her endnu en sangleg, hvor I skiftes til at synge en sang – men ikke hvilken som helst sang. Sig alfabetet i hovedet, indtil en anden siger ‘stop’. Derefter skal du straks synge en sang, der starter med bogstavet. Udvid eventuelt med pointgivning.

5. GÆT ET DYR Hvis I har landmænd eller dyrepassere på holdet, vinder de sikkert denne leg. Reglerne er meget enkle: Én tænker på et dyr, og de andre skiftes til at stille ja/nej-spørgsmål, indtil de kan gætte dyret. (Tip: Du vinder helt sikkert, hvis du tænker på en aardvark.)

6. FANG NUMMERPLADER Har du bagsædets skarpeste øjne? Alle noterer tre tal – fx 472, 883 eller 185 - og så handler det ellers om at finde lige præcis de tal på forbikørende nummerplader. Det udløser point, hver gang man finder sit tal.

7. FORTÆL I FÆLLESSKAB Gå i H. C. Andersens store fodspor med denne fortælleleg. Én starter fortællingen ved at sige “Der var engang …", og så går det ellers på tur, hvor alle andre tilføjer en sætning til historien. Bagefter kan I afprøve, om I kan huske hele historien.

8. SÆT ORDENE SAMMEN Den første siger et navneord, og den næste skal så sætte et ord bagpå. Det fortsætter sådan, indtil alle har givet op, eller I ikke kan huske ordet mere. Kender I måske et vand-pistol-indpaknings-fabriks-arbejder-assistent-aflønnnings-ordnings-regnskab?

9. SPOT DE RØDE BILER Rød bil! Vælg hvert jeres bud på, hvor mange røde biler I ser på de næste fem minutter. Vinderen er den, der rammer tættest på tallet. Hvis I er helt vilde, kan I bagefter gentage legen med grønne biler, grå biler, ellerter eller motorcykler.

10. FIND EN KO Hvis I er et sted helt uden trafik, kan det være lettere at finde en ko – eller noget andet. Den første, der ser en ko, råber “ko” og vælger derefter en ny ting – fx en postkasse – som de andre skal finde. Sådan går legen videre, indtil den ikke er sjov mere. 

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

Tæt på FDF

GLOBUSudvalget samlede inspiration i Nepal

FEM ÅR MED GLOBUS FDFs internationale projekt GLOBUS slutter til årsskiftet, men den bæredygtige bus fortsætter ufortrødent rundt i FDF-land. TEKST SOFIE DAMMEYER SØRENSEN OG NIKOLAJ BANG HØFLER, GLOBUS-UDVALGET FOTO GLOBUS-UDVALGET, FDF AARHUS 2, DANIEL ØSTERGAARD, RASMUS BERNT NIELSEN

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

Skal du med? Lyt til GLOBUS-sangen, mens du læser videre.

LOBUS har siden 2019 været FDFs internationale projekt, hvor kredse, forbund og udvalg har arbejdet med klima, bæredygtighed og verdensmål gennem leg, sang, dialog, indsamling og klimavenlige initiativer. De fleste FDFere kan efterhånden teksten – og måske fagterne – til GLOBUS-sangen Skal du med?, og mange har stiftet bekendtskab med GLOBUS på de ugentlige møder, sommerlejre, landslejren, væbnermesterskaber og kurser. Nu er det blevet tid til at runde projektet af og gøre status over, hvad der er sket i løbet af de sidste fem år. Tag med på en sidste bustur med GloBussen, når vi sammen kører tilbage i tiden.

EN TUR TILBAGE I TIDEN Det var i starten af 2019 – en tid før nedlukninger, mundbind og puslingemøder på zoom – og FDF havde netop afsluttet Minglabar Myanmar som internationalt projekt. Det nye inter-

nationale projekt blev et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, og valget af projektland faldt på Nepal. Landet mærker med sin placering i Himalayabjergene konsekvenserne af klimaforandringerne, når vejret ændrer sig, høsten bliver ødelagt og landsbyer trues af jordskred. Her besluttede FDF at gøre en forskel. I modsætning til tidligere projekter, skulle GLOBUS ikke kun have fokus på et projektland. GLOBUS skulle også handle om, hvordan vi lokalt i Danmark hænger sammen med den globale verden, og hvordan vi i FDF kan gøre en forskel til gavn for andre. Den røde tråd i projektet blev tre af FN’s 17 verdensmål: Ansvarligt forbrug og produktion (12), Klimaindsats (13) og Livet på land (15). Da pandemien ramte, og GLOBUS blev forlænget med et år, blev yderligere tre mål tilføjet: Bæredygtig energi (7), Mindre ulighed (10), og Livet i havet (14). Målene har været en guide for FDFs arbejde – både i Nepal og herhjemme.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

GRØNNE KREDSE PÅ LANDKORTET Herhjemme i FDF har flere kredse haft ekstra fokus på at gøre en lokal forskel. Under betegnelsen Grøn Kreds har de i fællesskab af kredse arbejdet med bæredygtighed på en eller flere måder: Gennem leg og aktiviteter, samarbejde med lokalsamfundet eller bæredygtige tiltag i kredsens hverdag. I løbet af projektet er hele 28 kredse fordelt hele landet blevet grønne kredse. Eksempelvis har FDF Hjallerup lavet verdensmålsløb med børnene, FDF Aarhus 2 har diskuteret kredsens bæredygtighed på ledermøder, FDF Varde har bygget insekthoteller, FDF Ny Tolstrup har lavet klimavenlig bålmad, og FDF K 19 - Vanløse har holdt andagter om Verdensmålene. Håbet er, at kredse også i fremtiden har lyst til at være grønne kredse og lave bæredygtige aktiviteter på den ene eller anden måde. GLOBUS-udvalget håber, at Grøn Kreds-projektet vil blive ved med at sætte aftryk i FDF, også efter at GLOBUS går på pension.

Grøn kreds FDF Aarhus 2 er Grøn Kreds og laver aktiviteter fra GLOBUS-mater ialet

Find mere information om Grøn Kreds-projektet på grønkreds.dk

GLOBUSSEN PÅ TUR I FDF-LAND Måske har du også mødt GLOBUS rundt omkring til FDFs større arrangementer, når GLOBUS har dannet ramme for en række FDF-aktiviteter – for eksempel på Væbnermesterskabet. I 2021 var patruljerne på tur med en nepalesisk landmand, og i 2023 lærte patruljerne mere om, hvordan naturkatastrofer rammer Nepal, da de skulle beskytte landsbyer mod oversvømmelser, jordskælv og jordskred. I 2022 var GLOBUS med på landslejr, hvor cirka 2.000 børn og voksne blandt andet høstede frugter fra golfbolde-palmerne, gik på skraldejagt i hulerne og fandt vej gennem sumpen efter monsunen. På landslejren var der nok også mange, der stiftede bekendtskab med ”pantslangen” på torvet, hvor lejrens deltagere og gæster kunne donere pant ved at kaste flasker ind i slangens mund. Pantslangen var et af flere indsamlingstiltag, for ligesom tidligere projekter har GLOBUS også haft et mål om at samle penge ind. De indsamlede penge hjælper den nepalesiske befolkning med at modstå effekterne af klimaforandringerne.

FDFere kaster gen flasker i pantslan n på landslejre

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

MERE END 700.000 KR. TIL NEPAL Indsamlingen er foregået ved fælles arrangementer, lokalt i kredsene og til den årlige sogneindsamling med Folkekirkens Nødhjælp i marts. Det har gjort en stor forskel, og sammen har vi i FDF samlet mere end 700.000 kr. ind. To gange har GLOBUS-udvalget været med Folkekirkens Nødhjælp i Nepal for at se resultaterne af det arbejde, Folkekirkens Nødhjælp laver i samarbejde med lokale organisationer i landet. Udvalget har på tæt hold oplevet, hvordan mange nepalesere mærker klimaforandringerne, og hvordan menneskers liv og levevilkår er forandret for altid. De penge, som FDF har indsamlet, går primært til at bygge jordskredssikringer – og særligt sikringsmure i bjerglandsbyer, der er meget udsatte, efter at vejrmønstrene i Himalayabjergene har ændret sig radikalt. Selvom mure lyder som simple tiltag, har de gjort en enorm forskel for de nepalesere, der nu ikke længere behøver frygte for, at deres hus skylles væk i et jordskred.

ler K2 Nørrebro sam Væbnere fra FDF mlingen ind til sogneindsa

FDFs bidrag har også givet mulighed for, at Folkekirkens Nødhjælp kan deltage i andre projekter i Nepal, hvor der bliver bygget drivhuse som tilpasning til det nye klima, anlagt brønde og etableret elektricitet i landsbyerne.

GLOBAL OG LOKAL FORANDRING Selvom projektet slutter ved udgangen af 2023, kører GloBussen videre i FDF-land med flere grønne idéer og en bæredygtig dagsorden. GLOBUS-projektets ambition har været at skabe et forandrende samspil mellem det globale og det lokale, for en bæredygtig forandring kræver samarbejde og relationer på tværs af landegrænser og kulturer –både på Nepals bjergsider og herhjemme i FDF.

Vidste du, at GLOBUS-projektet … startede i 2019 og slutter i 2023 … er et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp … handler om Verdensmålene, klima og bæredygtighed … har Nepal som fokusland … har indsamlet mere end 700.000 kr. … har hjulpet 28 kredse med at blive grønnere

Tæt på FDF

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

l lejrbå leger i V a t s 1. r sie sik i lege o g mu 2. V s ang r e g i le nder 3. V r opfi ing i l ege V læ . k dn 4 er u d g le i 5. V

LEG

VI LEGER OPFINDER TEKST PETER RANDORFF LARSEN, FORMAND FOR FDFS LEGEUDVALG FOTO CHRIS MIENERT

vad er FDF uden opfinderi? Vores aktiviteter bygger ofte på mærkelige påfund og skøre idéer. Vi skaber kreative rum for børn og unge, hvor vi udforsker, undersøger og lærer sammen. Og gennem legen kan vi tage på en rejse med opdagelser og opfindelser. I denne artikel dykker vi ned i de skøre opfinder-legenes fortryllende verden, og vi ser særligt på, hvordan børnene og de unge ved hjælp af en fasemodel inddrages i alle opfinderiets dele.

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

EN GOD IDÉ I FDF VEJLE 1 FDF Vejle 1 har udviklet et virkelig godt eksempel på legende opfinderi. Over de sidste par år har de udviklet FDF LAB, hvor børn i 4.-6. klasse har eksperimenteret med opfinderi på et højt plan. De har blandt andet sat programmering, teknologi og videnskab ind i en kreativ og legende ramme. Chris Mienert, der er leder i FDF LAB, fortæller om et grundlæggende ønske om at involvere børnene og gøre dem opmærksomme på andres behov. - Grundlæggende er det vigtigt for os, at vi i FDF LAB både involverer

GODE RÅD TIL LEG MED OPFINDERI Her er tre gode råd til at komme godt i gang med det legende opfinderi:

LAD BØRNENE KOMME TIL

BYG PROTOTYPER

GØR PLADS TIL FEJL

Når I udforsker opfindelser gennem leg, er det afgørende også at være åben for de skæve idéer. Tag børnenes idéer alvorligt, og gå gerne ud af en tangent. Det åbner som oftest for et hav af kreative muligheder.

Mange tænker bedst med hænderne, så I kan med fordel bygge simple prototyper tidligt i processen. Brug enkle materialer som pap og tape, så I hurtigt får visualiseret jeres idé.

Legen med opfindelser går ikke altid, som man håber og forventer. Der vil være masser af bump på vejen, så I skal gøre masser af plads til de fejlslagne forsøg. Gør det til en vane at sige: “Det ved jeg ikke, men lad os finde ud af det sammen?”

børnene undervejs i processen, men også at holde fokus på, hvem der skal bruge løsningen. På den måde bliver børnene både engageret og begynder at tænke på andre end dem selv, siger han. FDF LAB har med succes integreret leg og teknologi i alt fra forkyndelse, hvor de har bygget en bønnegenerator med micro-controllere, til et særligt FDF-computerspil. Computerspillet blev lavet som et runand-jump-spil med Sille fra Sille og Sigurd som hovedperson. Børnene var med til at udtænke og forme spillet samt at vælge forhindringerne og de nyttige ressourcer, der skal indsamles undervejs.

5 FASER I FDF LAB Når FDF LAB tager ud på en ny opfindelsesrejse, tager de udgangspunkt i en model for designprocesser med fem faser. Fase 1 er rammesætningen, hvor lederne for det meste formulerer en problemstilling, eksempelvis “Jeg kan ikke finde en bestemt ting i teltet”, "Det er mørkt, når vi skal i seng, og jeg vil ikke vække de andre med min pandelampe”

eller “Når jeg skal lave natmad, er det svært at finde tingene i patruljeskabet.” Fase 2 er undersøgelsesfasen, hvor de i fællesskab prøver at besvare spørgsmål som “Hvordan har vi håndteret problemet indtil nu?”, “Hvem har ulemper eller gavn af, at det er som nu?”, “Hvem skal håndtere/afhjælpe problemstillingen – børn, voksne eller en teknologisk løsning?”. Fase 3 er idé-fasen, hvor alle skal trække ja-hatten godt ned om ørerne. Her er det vigtigt at alle kan smide idéer på bordet. Og når så alle idéer flyver rundt i luften, sorteres og udvælges de bedste. Fase 4 konkretiserer idéerne. Deltagerne forsøger her i fællesskab at visualisere den valgte løsning ved at udarbejde en prototype – ofte i simple materialer som pap og tape. Fase 5 er afprøvning og præsentation, hvor den funktionsdygtige prototype vises frem. Her bliver den også afprøvet, så det er muligt at vurdere, om den løser det oprindelige problem godt nok, og om den virker for dem, der skal bruge den.

tager vi nogle gange en runde mere, hvor vi forfiner løsningen. Måske vælger vi bedre materialer. Måske laver vi nogle ændringer ud fra tilbagemeldinger fra dem, der skal bruge løsningen, siger Chris Mienert.

FJOLLEDE OPFINDELSER Selvom det kan virke som en meget stringent proces, understreger Chris Mienert også, at det ofte bare handler om at fjolle og have det sjovt. På et af møderne har FDF LAB for eksempel bygget pandelamper af gamle stegepander. Og nogle gange er de bare gået i gang med at skille gamle skærme, tastaturer og andet teknisk udstyr ad for at undersøge, hvad der er indeni – og så har de overvejet, om nogle af delene kan genbruges i nye opfindelser. - Nogle gange skal der ikke så meget til, men man har brug for nogle kreative børn og voksne, der kan komme på skøre idéer med de ting, der er til rådighed, slutter Chris Mienert. Legen med fjollede opfindelser er en påmindelse om, at nogle af de bedste idéer opstå i skøre og uventede situationer. 

- Efter første runde med de fem faser

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

TEKST SARAH KAMILLA AMFELT FOTO FDF HALS

DEN BLÅ KASSE

DET STORE NISSEAKADEMI Kulden kommer ind ad kredshusets sprækker, og julen nærmer sig med hastige skridt. Det er med andre ord tid til Det Store Nisseakademi, hvor alle børnene bliver uddannet til nisser, så de kan hjælpe julemanden i den travle juletid.

FDF LEDEREN MAJ NOVEMBER 2022 2023

tart mødet med at samle børnene og fortæl dem, at de er blevet optaget på Det Store Nisseakademi. På akademiet får de en vaskeægte, statsgodkendt nisseuddannelse. Det er nemlig snart jul, og de skal være klar til at hjælpe julemanden med alle pakkerne.

Start med en julesang (fx På loftet sidder nissen) eller en sketch (fx Jeg kan ikke høre dig, for kanen rasler).

OPGAVE 1

FÅ SMØRKLATTEN I RISENGRØDEN Nisserne skal hjælpe julemanden med at spise en masse risengrød. Derfor skal nisserne skyde til måls med smørklatter og ramme lige ned i risengrøden. Stil en skål med risengrød for enden af et bord. Nu skal nisserne én for én sende en smørklat fra en ske og ned i skålen med risengrøden. Sæt selv rammerne for, hvornår opgaven er veludført.

OPGAVE 4

PYNT EN LEDER En vaskeægte julenisse skal hele tiden holde sine drille-evner ved lige. Derfor skal nisserne nu pynte deres leder med en masse julepynt. Hvis børnene deles i hold, kan de dyste om at få flest stykker julepynt til at hænge på deres leder indenfor et bestemt tidsrum, eller en dommer kan vurdere, hvem der har pyntet lederen pænest. Pssst … Sammen med julepynten kan hvert hold også få en lyskæde til rådighed. Det vil give gode billeder til kredsens sociale medier.

Pssst … Lad børnene få en lille portion risengrød bagefter, eller tag den med hjem, og bag en omgang lækre klatkager.

OPGAVE 5 OPGAVE 2

CHUBBY BUNNY MED ÆBLESKIVER Nisser skal være gode til at spise juleslik i julemåneden. Derfor skal to fra holdet dyste i disciplinen chubby bunny. Chubby bunny er en konkurrence om, hvem der kan have flest æbleskiver i munden på én gang. Børnene starter med én æbleskive og siger så “chubby bunny”. Derefter tager de en æbleskive mere og siger igen “Chubby Bunny". Sådan fortsætter de, indtil den sidste ikke kan have flere æbleskiver i munden.

MUS

Nisser elsker at lege og spise juleslik, derfor er sidste opgave et klassisk spil MUS. Læg 25 pebernødder ud på et bord, og lad en af nisserne eller en leder vælge en mus blandt pedernødderne. Det er vigtigt, at ingen af de andre kender musen. Nu skiftes nisserne til at tage en pebernød ad gangen. Når en nisse tager “musen”, råbes MUS. Legen slutter, når der ikke er flere pedernødder på bordet, og vinderen er den nisse, der har samlet flest pebernødder (uden at spise dem undervejs).

Pssst … Det er godt at have en skraldespand i nærheden. Nogle æbleskiver ryger nok på gulvet, og nogle vil heller ikke kunne spise alle deres æbleskiver, når legen er slut.

OPGAVE 3

KIMSLEG Nisser skal have en god hukommelse, for der er meget at holde styr på, når alle artige børn skal have deres julegave. Derfor skal holdet nu huske flest mulige ting fra julekassen i en kimsleg. Lederen gemmer en masse ting under et klæde. Nisserne får nu lov til at kigge på genstandene under klædet i 1 minut, og så bliver tingene dækket til igen. Nu skal børnene prøve at huske så mange af tingene under klædet.

AFSLUT MØDET MED EN ANDAGT I JULE-TEMA Det kan fx være denne fra DetMedGud.dk

Pssst … For at holde temaet er det oplagt at vælge ting i juletemaet – fx julepynt og juleslik.

FDF LEDEREN FDF LEDEREN NOVEMBER MAJ 2022 2023

TEKST RASMUS LIND FOTO: CHRISTIAN KYED

Nyt til hylden

INSPIRATION TIL GOD FORENINGSLEDELSE

Mange andre organisationer står overfor samme spørgsmål og udfordringer som FDF. Derfor er der også mange muligheder for at hente inspiration udefra. Her er fire materialer, der kan sætte gang i tankerne om god ledelse i kredsen. MATCH: REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF FRIVILLIGE I CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER

SÅDAN LEDER DU FRIVILLIGE

I forskningsprojektet MATCH har sociolog Ane Grubb sammen med andre forskere fra Aalborg Universitet undersøgt, hvilke forhold i frivillige sociale organisationer, der har betydning for rekruttering og fastholdelse af frivillige. Hun taler i denne podcast med chef for Ingerfair, Frederik Boll om forskningsprojektets resultater.

HØR PODCASTEN:

Bogen er et praktisk værktøj for alle i kredsen, der på en eller anden måde har en ledelsesrolle over for andre frivillige. Den giver letanvendelige redskaber til at navigere i mange af de udfordringer, som ledere af frivillige møder. Nogle af bogens særligt kredsrelevante kapitler handler om motivation og konfliktløsning.. BOG

DEN ATTRAKTIVE FORENING I denne håndbog får foreningsledere gode råd til at skabe attraktive foreninger, der tiltrækker medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere. Bogen er oplagt som opslagsværk, og særligt kapitlerne Fokus på foreningsledelse, Ledelse gennem dynamikker og samarbejde og Ledelse gennem forandringer og udvikling vil tale godt ind i mange kredse. BOG

SEKTOR3 #2: ILDSJÆLE ER VIRKELIG IRRITERENDE OG HYSTERISKE Forsker Helle Hein og generalsekretær for Røde Kors Anders Ladekarl er gæster i podcastserien Sektor 3, som udgives af Altinget Civilsamfund. I dette afsnit taler de om de særlige vilkår, der knytter sig til ledelse af ildsjæle. Det drejer sig blandt andet om at fokusere på indre fremfor ydre motivation og konstant at folde den store, meningsfulde fortælling ud. HØR PODCASTEN

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023

Landet rundt Hæsblæsende sæbekasserally i FDF Lem Fortjent frivilligpris til Familie-FDF i FDF K 9 Det var en flok både rørte og stolte frivillige fra Familie-FDF i FDF K 9, der 22. september modtog årets frivilligpris for deres arbejde med at skabe et meningsfuldt fællesskab for børn med autisme. Prisen blev overrakt af socialborgmester Karina Vestergård Madsen på Københavns Rådhus, hvor vinderne blev hædret af de godt 80 nominerede, venner, pårørende og repræsentanter fra foreninger, der var mødt op for at fejre frivilligheden. Det er Frivilligrådet i Københavns Kommune, der uddeler prisen, som går til foreninger, organisationer eller grupper af frivillige, der skaber social forandring for københavnere med særlige behov. Med prisen fulgte 25.000 kroner til kredsens arbejde med børn og unge. - Familie-FDF på Nørrebro vinder prisen for deres indsats for, at børn med autisme har mulighed for at indgå i fællesskaber på egne præmisser og derigennem opnå selvtillid og succesoplevelser i trygge rammer. De frivillige i Familie FDF investerer betydelig tid og energi for at muliggøre det arbejde, lød det fra forperson i Frivilligrådet Pernille Scheel

Til lyden af hvinende dæk, endnu mere hvinende børn og forpustede forældre var borgerne i den lille vestjyske by Lem i sensommeren vidne til et hæsblæsende sæbekasseløb. I alt havde 12 familier med omkring 20 børn og 20 forældre taget imod FDF Lems invitation til at bygge sæbekassebiler og derefter køre om kap i dem. Familierne havde fire timer til at konstruere deres fartmaskiner. Derefter satte børnene sig bag rattet, mens forældrene fyrede op under rugbrødsmotorerne til de 60 fremmødte tilskueres klapsalver. Under løbets to indledende heat og den afsluttende finale benyttede kredsens ledere muligheden for at uddele Sille og Sigurd-bøger og nip-nappere ud til alle børn i publikum. Arrangementet blev støttet med 25.000 kr. fra Spar Nord Fonden. Også Kulturnetværket, en lokal sammenslutning af foreninger, støttede arrangementet med pølsesalg og en hoppeborg. Kredsleder Kenneth Lindqvist Christensen fortæller, at det allerede er besluttet at gentage succesen næste år.

FDF Pandrup fik tilskud til mørkeaktiviteter Med et tilskud fra Friluftsrådet på 30.000 kr. er FDF Pandrup dette efterår i fuld gang med at skabe forskellige naturoplevelser i mørket. Gennem otte åbne arrangementer med mørkeaktiviteter såsom stjernekiggeri, vinterbadning, ravjagt og kanosejlads skal kredsen være med til at åbne fleres øjne for de helt særlige oplevelser, naturen gemmer på efter mørkets frembrud. For mange er det uvant at færdes i naturen, når mørket er faldet på. 68 procent af danske børn mellem 2 og 15 år har aldrig overnattet i det fri, og 41 procent har aldrig set stjernehimlen, viser en undersøgelse, som YouGov lavede for Friluftsrådet i 2022. I alt har Friluftsrådet derfor uddelt 2,5 mio. kr. fra Udlodningsmidler til Friluftsliv til 104 projekter, der skaber naturoplevelser i mørket. I forbindelse med ”Nat i Naturen” 2.-3. september inviterede FDF Pandrup som en del af projektet børn, unge og voksne i byen til at overnatte i telt, hængekøje eller bivuak ved Sandmosehytten. Undervejs var der mørkevandring med eller uden lommelygte samt hygge om bålet.

Vil I have jeres historie i FDF LEDEREN? Så send en tekst på maks. 200 ord og et billede til FDF@FDF.dk

FDF LEDEREN NOVEMBER 2023