FDF LEDEREN - 03 2023

Store oplevelser på stribe

Redaktionen har i dette nummer set nærmere på tendenser indenfor frivillighed. I Engagerede voksne kan du finde nedslag i nyere rapporter om frivilligt engagement og få inspiration til kredsens eget arbejde med at tilpasse sig til en ny virkelighed.

I Den skønne ungdom fortæller forstander for Silkeborg Højskole, Claus Staal, og to unge FDFere om, hvordan et højskoleophold giver både almen dannelse og ny energi til FDF-arbejdet.

Kom derudover med FDF Skovlunde på fjeldtur i Rejs ud, hvor kredsens seniorer har skrevet dagbog fra Jämtlandsfjeldet, og bliv inspireret til nyt grej, gode mødeaktiviteter og meget andet på bladets øvrige sider.

God læselyst!

Mia Fanefjord Hansen Hedehusene miap@fdf.dk Redaktør

Rasmus Lind Valby rl@FDF.dk Redaktør

Stina Lykke Hyllested Volf Ishøj slhv@FDF.dk Redaktionssekretær

Thomas Heie Nielsen København thomas.dj@cool.dk Fotoredaktør og fængselsbetjent

Fordybelse og stilhed midt i fællesskabet.

Kim Horsevad Østervrå kim@horsevad.dk Naturundervisning.dk

Sebastian Faber Nyborg sebbefh@gmail.com Produktionsmedarbejder

Sarah Kamilla Amfelt København sarah@amfelt.dk Studerende

og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon 33 13 68 88 Forsidefoto Thomas Heie Nielsen Layout Superego, Holstebro Tryk Lasertryk.dk A/S Oplag 6.100 ISSN 1398-3121

FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge-og Pige-Forbunds blad til samtlige af landsforbundets medlemmer over 18 år.

Foto: Mark Skovbo

Udgiver Frivilligt Drenge-

Bladet udkommer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

”Det gør en positiv forskel på elevholdene, når vi har FDFere på skolen. De tager et ansvar for fællesskabet, fordi de godt ved, at det ellers ikke ville fungere. Derfor tager vi meget gerne imod flere FDFere.”

INDHOLD

22 Pilgrimsvandring med børn

Sille og Sigurd-dag i Landsdel 8

02 REDAKTIONEN

04 SIDEN SIDST Nyheder fra FDF

05 NYT TIL HYLDEN Podcast Sjov og viden for børn

06 ENGAGEREDE VOKSNE Udviklingsmål Frivillighed i forandring

10 TESTEN Drybags Den bedste vandtætte opbevaring

12 DEN SKØNNE UNGDOM

Dannelse

Silkeborg Højskole

16 FOTOREPORTAGE Sille og Sigurd-dag Glade puslinge og tumlinge

20 PROFILEN Ungdomsrepræsentanter Oplevelser på Folkemødet

22 TRO

Pilgrimsvandring Tid til nærvær og refleksion

25 ANNONCE Nyt for pilte

Amelias Eventyrklub

26 10 TING

Legekassen

Gode idéer til alsidig leg

28 REJS UD

FDF Skovlunde Dagbog fra fjeldet

32 TÆT PÅ FDF Kursusledere En langstrakt indsats

28 Dagbog fra fjeldet

35 LANDET RUNDT Stort og småt Historier fra hele FDF

36 LEG

Sang og musik Klapperytmer og sanglege

38 DEN BLÅ KASSE Legeolympiade

Leg amok i kredsen

40 BAGSIDEN Puslingearbejdet sætter spor

- CLAUS STAAL, FORSTANDER PÅ SILKEBORG HØJSKOLE

Siden sidst

FOLKEMØDE

Engagerede FDFere deltog i årets folkemøde på Bornholm.

I løbet af de tre dage samlede FDF-delegationen inspiration, deltog i debatter og mødtes med politikere og andre aktører i civilsamfundet.

Tre mest læste på Facebook

BYGGEUDVALGET VEDR. RYSENSTEEN SØGER MEDLEMMER

Hovedbestyrelsen nedsætter et byggeudvalg, der skal udarbejde forslag til det samlede renoveringsprojekt vedr. Rysensteen. Byggeudvalget følger projektet gennem hele byggeperioden og varetager planlægning og styring af renoveringsprojektet. /6131

NYT FORMANDSKAB I INTERNATIONALT FORUM

I FDF giver vi børn og unge et sted at møde VERDEN fra! Internationalt Forum i FDF træder stierne og skaber mulighederne for at FDFere kan komme ud og møde vores fælles ver-

FIRE NYE KREDSE HAR SET DAGENS LYS

Fire nye kredse havde i juni stiftende generalforsamling. Resten af FDF kan derfor byde velkommen til FDF Græsted, FDF Ørestad, FDF Samsø og FDF Jyllinge. Kredsene er en del af kredsstartprojektet, der siden 2021 nu har ført til 10 nye kredse.

KREDSUNDERSØGELSENS RESULTATER ER KLAR

Resultaterne fra kredsundersøgelsen, der i foråret har været udsendt til kredsledere i alle kredse, er nu tilgængelige på FDF.dk. Kredsundersøgelsen giver et indblik i landsforbundets udvikling, og på tværs af landsforbundet giver den en dybere forståelse for en række vigtige temaer i FDF.

den. Sara Lentz og Kamilla Palbjørn er dette forår tiltrådt rollerne som formænd. /6103

VM I LEG

I aften samles 1.500 FDFere, når Væbnermesterskabet skydes i gang i Skovlunde. Befinder du dig i København og omegn, vil du højst sandsynligt støde på en masse blå skjorter, når de mange patruljer løser skæve opgaver for at samle point. /5907

facebook.com/FDFerne

udbetalt fra Medlemspuljen i første halvår 2023

”Som ledere i FDF skal vi turde tale om troen, for troen giver et bud på, hvem vi er, og hvad vores liv betyder. Vi skal sætte os selv i spil, for det er sådan, børn og unge får mulighed for at stille spørgsmålene og finde deres egne svar.”

MADS STRØJER RASMUSSEN

FRAVALG AF FDF LEDEREN PÅ TRYK Du kan vælge, om du ønsker at modtage den trykte udgave af FDF LEDEREN med posten. Log ind på din profil i Medlemsservice på medlem.FDF.dk. Her kan du fravælge FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

Nyt til hylden

SJOVE OG LÆRERIGE PODCAST

Her er fem gode og gratis podcast, som du og dine FDF-børn kan høre i siestaen eller inden sengetid på weekendture og lejre – eller måske som en rolig stund på det ugentlige møde.

OLDEFARS DRØMMEBIL

Sisses oldefar har efterladt hende en mystisk, gammel bil, som kan køre ind i hendes drømme. Børn indsender scenarier til podcastværten Sisse, der så bruger dem som udgangspunkt for afsnittene – og det går ikke stille af sig!

ALDER: 4-12 ÅR

VERDENS PINLIGSTE FAR

Freja og Malte har verdens pinligste far, som altid ender ud i de mest akavede og pinlige situationer. Podcasten viser med stor overdrivelse, hvor pinlige forældre til tider kan være i deres børns øjne. Gør klar til krummede tæer!

ALDER: ALLE

BARN, KEND DIN KROP! Psykolog Anna Krogh Andreasen og læge Lærke Damgaard fortæller om kroppens funktioner og finurligheder sammen med andre fagpersoner. I hvert afsnit inviterer de en gæst til at fortælle om et nyt emne i øjenhøjde med børnene.

ALDER: 7-12 ÅR

BAMSEN GEO

En rolig og søvndyssende stemme fortæller om Bamsen Geo, der med sine gule gummistøvler altid er klar på et eventyr inden sengetid. Podcast er et godt supplement til godnathistorien inden sengetid –og måske særligt til de mindre børn i familie-FDF.

ALDER: 3-6 ÅR

SILLE OG SIGURD

Ja, den er god nok! Historierne om Sille og Sigurd udkommer nu i deres egen podcast. Her møder I et lydunivers, hvor de to FDFere, egernet Felix, lederen Kalle og alle deres venner vækkes til live i et helt nyt format.

ALDER: 5-10 ÅR

ENGAGEREDE VOKSNE

TIDEN VI GIVER TIL FRIVILLIGHED TIDEN VI GIVER TIL FRIVILLIGHED

Når vi engagerer os frivilligt, giver vi vores tid. I Danmark vil vi gerne bruge vores tid på frivilligt engagement – men måden, vi engagerer os på, er under forandring.

Den kan stå stille, og den kan flyve af sted. Den kan føles spildt eller være godt givet ud. Vi kan se den an - og lade den arbejde for os. Man kan give af sin egen og takke andre for deres. Tiden er en værdifuld ressource for det enkelte menneske. Værdifuld, fordi vi kun har en vis mængde til rådighed. Værdifuld, fordi ethvert valg, der tager vores tid, samtidig er et fravalg af andre muligheder. Det, vi vælger at bruge vores tid på, er med til at definere, hvem vi er.

Det optager os, om vi bruger vores tid rigtigt. Forskning inden for frivillighed peger på, at vores egne interesser og behov i dag er mere styrende for, hvordan vi engagerer os.

FRITID MED FRIVILLIGHED

Når vi engagerer os, giver vi vores tid – og i Danmark vil vi gerne engagere os frivilligt. Den seneste frivillighedsundersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at 40% af danskerne i 2020 havde arbejdet frivilligt inden for det seneste år. En andel, der har været stabil de sidste to årtier. Samtidig ville næsten halvdelen (44%) af dem, som ikke er frivilligt engageret, gerne være det, hvis de

blev spurgt. Det understreger den stærke frivillighedskultur, vi har i Danmark, samt vidner om et stort potentiale for at engagere endnu flere i det frivillige foreningsliv.

ENGAGEMENT I FORANDRING

Traditionelt har frivilligheden i stort omfang knyttet sig til livslange medlemskaber i foreninger. Og selvom det stadig er foreningerne og det faste engagement, der er omdrejningspunktet for frivillighed i dag, er den traditionelle måde at engagere sig på under forandring.

Hvor foreninger hidtil har beroet deres virke på et kontinuerligt og stabilt engagement over lang tid, er det blevet mere almindeligt og legitimt at engagere sig midlertidigt i en sag. Frivilligrapporten, som løbende udgives af Center for Frivilligt Socialt Arbejde, peger på, at flere og flere engagerer sig i såkaldte “episodiske indsatser”. Det vil sige enkeltstående aktiviteter, hvor den frivillige kun forpligter sig for en kort, afgrænset periode. Det kan fx være som indsamler til velgørenhed eller som frivillig på en festival. I FDF kan periodisk frivillighed fx udspille sig ved løsningen af enkelte praktiske opgaver eller en tantetjans på kredsens sommerlejr.

Tendensen er især udtalt blandt unge, som i højere grad er

frivillige i enkeltstående aktiviteter med mulighed for at flekse ind og ud. For dem er selve aktiviteten vigtigere end tilknytningen til foreningen.

VEJE TIL VARIGT ENGAGEMENT

I kredsens arbejde med at tiltrække engagerede voksne er det netop relevant at se på den periodiske frivillighed. Gode oplevelser med enkeltstående opgaver kan på sigt ende i et længerevarende fast engagement. Derfor kan det for den enkelte kreds være værd at overveje, om nye frivillige kan starte med mindre forpligtende opgaver for så at udvide, opbygge relationer og med tiden få en større tilknytning, som fører til varigt engagement.

Afgørende er det, at kredsen formår at tage godt imod de nye voksne og fra start få dem til at føle sig inkluderet i fællesskabet. Tungtvejende årsager til at engagere sig frivilligt er følelsen af at være anerkendt og følelsen af at indgå i et fællesskab, viser VIVEs frivillighedsundersøgelse. På den måde skal den tid, vi vælger at bruge, give noget igen.

KILDER: VIVE, CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE, INGERFAIR

Følelsen af anerkendelse og fællesskab er to vigtige årsager til, at voksne holder fast i deres frivillige engagement.

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL

 På hvilken måde kan kredsen skabe rum for forskellige former for engagement?

 Hvilke opgaver i kredsen kan med fordel løftes med hjælp fra episodiske frivillige?

 Hvordan kan kredsen vise nye frivillige kvaliteten af et længerevarende og mere forpligtende engagement?

 På hvilken måde tager I imod nye i jeres voksenfællesskab?

Plads til engagement Plads til engagement

Når vi skaber plads til forskellige former for engagement i kredsen, er det med til at åbne vores fællesskab for flere.

Iarbejdet med FDFs igangværende udviklingsmål Engagerede voksne er det en fælles opgave på tværs af FDF at være nysgerrige på nye måder at tiltrække og fastholde flere frivillige i FDFs kredsfællesskaber.

Her er det vigtigt, at vi som organisation løbende forholder os til aktuelle tendenser i måden, vi engagerer os på, mener FDFs udviklingschef Anna Buur Vistesen. At der er flere veje ind i FDFs fællesskab, kan være en fordel for nye frivillige, der ønsker at bidrage, men også for kredsen selv.

- Vi ved fra FDFs årlige kredsundersøgelse, at mange kredse mangler hænder til opgaverne. Ved at skabe plads til flere former for engagement kan kredsen invitere flere voksne med. For nogle kan en specifik opgave til at starte med være vejen ind i fællesskabet, siger Anna Buur Vistesen og fortsætter:

- Der er mange måder, man som voksen kan engagere sig i kredsens fællesskab. De forskellige former for

engagement kan tilsammen være det, der gør det muligt for kredsen at skabe gode oplevelser for børn og unge.

ÅBEN

KULTUR ER VIGTIG

Når nye voksne kommer til gennem mere specifikke opgaver, kan en god velkomst ifølge Anna Buur Vistesen være medvirkende til, at de engagerer sig yderligere.

- Det er vigtigt, at man som kreds løbende gør sig overvejelser om, hvordan nye frivillige kommer godt med i fællesskabet. Det er afgørende for at fastholde deres engagement, siger hun.

Hun peger også på, at det samtidig er vigtigt at skabe rum i den samlede lederflok for samtalen om, at engagement kan se forskelligt ud.

- En åben dialog blandt lederne og de øvrige voksne om, at mennesker kan

have forskellige former for engagement i forskellige faser af deres liv, medvirker til at styrke og åbne kredsens fællesskab for endnu flere voksne.

- Det handler meget om, hvor man er i livet, og hvad der ellers optager en. Engagementet hos den enkelte kan ændre sig over tid, og det er vigtigt, at vi giver hinanden rum og plads til, at man i nogle perioder kan engagere sig meget i FDF, og at der i andre perioder ikke er plads til, at engagementet fylder så meget.

- Det kan være svært at finde den balance, hvor der er voksne nok til opgaverne, så fællesskabet opleves meningsfuldt for alle voksne, og hvor der er plads til forskelligt engagement. Det er et fælles ansvar, at den opgave løftes kontinuerligt, slutter Anna Buur Vistesen.

”For nogle kan en specifik opgave til at starte med være vejen ind i fællesskabet.”

ANNA BUUR VISTESEN, UDVIKLINGSCHEF

Følelsen af anerkendelse og fællesskab er to vigtige årsager til, at voksne holder fast i deres frivillige engagement.

påOpgavenløsesvedfælleshjælpogmedstoregrin landslejrensidstesommer.

LYT MED

I den nye podcast Fangst fortæller ledere, hvordan de fandt vej ind i FDFs fællesskab, hvad der driver deres frivillige engagement, og hvorfor deres tid er godt givet ud her.

Lyt til podcasten via din foretrukne podcasttjeneste, og glæd dig til flere afsnit i løbet af efteråret.

”Jeg føler, jeg har gjort en forskel, når jeg går hjem. Det er vildt, at man kan nå det på halvanden time, men det føler jeg ugentligt.”

Børn og ledere i fuld gang med evolutionsleg hos FDF Vesterbro.

En leder bliver ramt af vandgeværets stråle til Sille og Sigurd-dag.

”Deterettilhørsforhold,et somsammenhold,etfællesskab, rækkerlangtudoverden eneonsdagomugen,hvorjeg nogeterafsted.JegserFDFsom megetstørreenddet.”

ALEXBÜLOW,NYLEDERIFDF GAMMEL HOLTE-VEDBÆK

KATRINE KONDRUP, NY LEDER I FDF FREDERICIA SØNDERMARKEN

fordi”JegerfrivilligiFDF, jegkanseglæden ogibørnogungesøjne vide,atjeggøren forskel.”

REBECCA L. RICHARDSEN, NY LEDER I FDF FREDERICIA 2 CHR. SOGN

HOLD DIG TØR PÅ TUR Testen

Du er træt. I har vandret hele dagen i silende regnvejr, og du har lige fået vand ind under regnjakken, da I slog teltet op. Lige nu glæder du dig mere end noget andet til en kop varm suppe og et par tykke, tørre sokker. Men nu opdager du, at både tændstikker og sokker er lige så våde som resten af dine ting.

I dette nummer af FDF LEDEREN har den gode GEÅ-medarbejder Holger testet, hvordan du bedst holder dine ting tørre.

Holger har simuleret et ordentligt uvejr ved at hoppe i havnen med tre angiveligt vandtætte poser i tasken. De tre poser var fyldt med toiletpapir, som er blevet kontrolvejet både før og efter turen i vandet.

SEA TO SUMMIT LIGHTWEIGHT

DRYBAG 13 L

Testens dyreste drybag er Sea to Summits version fra deres mellemvægt-serie. Den er lavet i 70D nylon, har et opgivet vandsøjletryk på 10.000mm, PU-imprægnering med tapede sømme og en vægt på 81 gram. Det er et meget slidstærkt nylonstof, der virkelig kan tåle nogle tæsk. Drybaggen har samtidig en plastikafstivning i lukkemekanismen, som giver en solid følelse og samtidig gør det nemt at lukke den meget tæt. Ved tilkøb af Sea to Summits Dry Bag Sling kan denne drybag omdannes til en vandtæt skuldertaske ved hjælp af ankringspunkterne i top og bund.

Sea To Summits Lightweigt Drybag tog intet vand ind under testen og klarede sig dermed med bravur. Den var efterfølgende nem at åbne, uden at indholdet blev vådt, og den hvide inderside gjorde det nemt at finde rundt i indholdet.

Denne drybag anbefales til dig, der regner (haha, red.) med at blive rigtig våd – for eksempel på kanoturen.

TLT DRY BAG 12 L

TLT er Eventyrsports eget mærke, og denne lidt billigere løsning er det danske markeds letteste drybag i denne størrelse med en vægt på kun 30 gram. Den er lavet i et 20D-nylonmateriale med ripstop og både silikone- og indvendig PU-behandling. Den lettere konstruktion gør drybagen mindre slidstærk, men ripstop-vævningen opvejer lidt for dette. Plastlukningen er også lettere og mindre solid, så man skal være mere opmærksom for at få den lukket helt tæt.

Denne drybag klarede også testen uden at tage vand ind, men under udpakningen var det vanskeligt at undgå at indholdet blev lidt vådt.

Drybagen fra TLT anbefales til dig, der skal på vandretur og gerne vil slæbe på så lidt som muligt, men forventer rigeligt regn.

NETTO BÆREPOSE

Den absolut billigste løsning – som nok også er den mest brugte – er to indkøbsposer. De er både billige og overraskende slidstærke og hjælper også på organisering i tasken. Derudover fås de i forskellige størrelser og farver så man kan genkende dem fra hinanden.

I testen blev disse poser snorelukket i to lag. Poserne klarede sig dårligst i testen, men alligevel havde toiletpapiret kun suget et enkelt gram vand efter turen i havnen.

Denne løsning anbefales til dig, der er meget prisbevidst og samtidig mangler noget at bruge alle dine mange bæreposer fra supermarkedet til.

DEN SKØNNE UNGDOM

Friluftsliv er ét af højskolens brede udvalg af linjefag

PÅ DANNELSESREJSE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB

FDF etablerede i 1969 Silkeborg Højskole som en gave til den danske ungdom. Forstander Claus Staal fortæller her om ambitionerne for eleverne og inviterer endnu flere unge FDFere til et ophold på den midtjyske højskole.

Det er vores helt klare ambition, at hver enkelt elev i løbet af et ophold på Silkeborg Højskole mærker, at fællesskabet kan noget, som den enkelte ikke kan klare alene.

Sådan lyder det, når Claus Staal, forstander på Silkeborg Højskole, sammenfatter værdien af et ophold på den midtjyske højskole. Han forklarer videre, at et ophold på Silkeborg Højskole er en dannelsesrejse.

- Hver enkelt elev gennemgår selvfølgelig sin helt egen faglige og personlige udvikling under opholdet, men jeg er overbevist om, at de alle tager herfra med en oplevelse af, at de er forpligtede på at være en del af noget større – og det er med til at skabe sammenhængskraft i samfundet. I løbet af et ophold her på skolen finder eleverne ud af, at fællesskabet – både det store og det nære – rummer en styrke, der rækker ud over dem selv, siger han.

Et ophold på Silkeborg Højskole ligger enten i foråret eller efteråret. Eleverne vælger et hovedfag, og derudover

sammensætter de individuelle skemaer med en blanding af eksistensfag og valgfag. Som en del af et ophold på højskolen kommer alle elever også på en studierejse.

Claus Staal ser en særlig kvalitet i et bredt udbud af fag, som dels giver eleverne afveksling i løbet af opholdet, og dels forbereder dem på sidenhen at træffe store beslutninger om deres liv.

- Eleverne får lov at prøve mange forskellige ting i løbet af deres halve år hos os. De kan blandt andet prøve kræfter med kunst, keramik, musik og vandsport i hovedfagene, og de kan fordybe sig filosofi, teologi, litteratur og naturforståelse i vores eksistensfag. De får prøvet sig selv af i mange sammenhænge, så de kommer til at mærke, hvad de finer glæde i, og hvad der gør dem lykkelige. De erfaringer hjælper dem, når de senere i livet skal træffe store beslutninger om uddannelser, livspartnere og andre af tilværelsens livsvalg, siger han.

FDFERE TAGER ANSVAR FOR FÆLLESSKABET

Silkeborg Højskole, der ligger med ud-

sigt over Silkeborg Langsø midt i det naturskønne søhøjland, er en gave fra FDF til den danske ungdom. Idéen om en højskole med samme værdimæssige grundlag som FDF har været bragt frem adskillige gange frem til 1964, hvor et flertal på FDFs landsmøde vedtog at påbegynde etableringen af skolen.

”Eleverne finder ud af, at fællesskabet rummer en styrke, der rækker ud over dem selv.”

- Der er meget ved højskolen, som adskiller sig fra FDF, men også meget, der binder os sammen. Vi står på de samme værdier. På Silkeborg Højskole møder eleverne rollemodeller – lærere, ledere og andet personale – som de kan spejle sig i, ligesom børn og unge møder voksne rollemodeller i FDF-arbejdet. Og Silkeborg Højskole er bygget op omkring frivillighed, som jo også er kernen i FDF, forklarer forstanderen.

- Vi kan mærke, at det gør en positiv forskel på elevholdene, når vi har FDFere på skolen. Når vi skal bruge nogle frivillige til en opgave, er det altid FDFerne, der melder sig – eller elever fra KFUM og KFUK og andre lignende organisationer. De tager et ansvar for fællesskabet, fordi de godt ved, at det ellers ikke ville fungere. Derfor tager vi meget gerne imod flere FDFere på vores elevhold, siger han.

”Vi tager meget gerne imod flere FDFere på vores elevhold.”

Det kan ifølge Claus Staal mærkes, når der blandt eleverne er FDFere og medlemmer af andre lignende organisationer, og han vil gerne byde endnu flere FDFere ind til en stor ungdomsoplevelse.

Som afsluttende bemærkning opfordrer Claus Staal alle FDFere til at være stolte over at være del af et forbund, som har haft værdigrundlaget og modet til at kaste sig ud i at bygge en højskole, som nu gennem mere end 50 år har dannet rammen om flere end 10.000 ungdomsliv.

- Jeg håber, at alle FDFere mærker en stolthed over, at FDF har skabt Silkeborg Højskole, der nu som en af landets største højskoler er toneangivende i højskolemiljøet. Det er et vildt projekt, som er lykkedes efter en modig beslutning af FDF, slutter han.

Silkeborg Højskole tog imod første hold elever i efteråret 1969, og efter 54 år summer det stadig af ungdomsliv bag højskolens grå betonmure.

Et ophold på Silkeborg Højskole varer et halvt år. Hver enkelt elev sammensætter et indviduelt skema med hovedfag, eksistensfag, valgfag og de særlige faglige fredage.

Læs mere om Silkeborg Højskole på www.silkeborghojskole.dk

Højskolelivet er meget mere end faglig udvikling. Her plejes relationer og venskaber

samværnyemulighederfor ogfællesskab

Maria Vingborg

FDF Bjerringbro

21 år gammel. Gik på Silkeborg Højskole i foråret 2023.

HVORFOR VALGTE DU AT TAGE PÅ SILKEBORG HØJSKOLE?

- Jeg var på backpackertur i Mexico med en veninde, som lige havde været på højskole. Så fandt jeg lidt spontant ud af, at det skulle jeg også prøve. Jeg havde hørt godt om højskolen fra flere, som tidligere havde været elever der, og jeg havde også mødt højskolen på landslejren. Mit indtryk var, at Silkeborg Højskole var en god og rummelig almen højskole med et bredt udvalg af linje- og valgfag. I FDF har jeg oplevet, at man hjælper hinanden og er fælles om tingene, så det tænkte jeg også, at en FDF-højskole måtte være. Derfor endte jeg med at tilmelde mig fra et bussæde i Mexico.

HVORDAN OPLEVEDE DU DIT HØJSKOLEOPHOLD?

- Jeg mødte stor omsorgsfuldhed i et fordomsfrit fællesskab, hvor der var plads til os alle sammen. Det har jeg virkelig nydt. Og i aktiviteterne har jeg mærket en vilje hos mig selv til at prøve noget nyt.

- Jeg har været glad for at møde nye mennesker på vores rejser til Kenya og til Israel/Palæstina. I det hele taget var mit højskoleophold en god balance mellem eksistensfag, hvor vi dykkede ned i forskellige livsaspekter, og sjove aktiviteter som vandsport, musik og ølbrygning.

HVAD BÆRER DU MED VIDERE

FRA HØJSKOLEOPHOLDET?

- Jeg har mærket en fællesskabsfølelse, som jeg også altid har haft på kurser og andre steder i FDF. Når vi har haft fællessang og andre fælles aktiviteter, har det føltes ligesom i FDF. Og det særlige gåpåmod og viljen og lysten til at lege med er også noget, højskolen og FDF deler med hinanden.

- Jeg er kommet fra højskolen med ny energi og et nyt tankesæt, hvor jeg føler at alt er muligt. Jeg er helt sikkert blevet modnet, så jeg kan træffe beslutninger med mere overskud.

Philip Vivet FDF LIND

22 år gammel. Gik på Silkeborg Højskole i foråret 2022.

HVORFOR VALGTE DU AT

TAGE PÅ SILKEBORG HØJSKOLE?

- Jeg havde haft et rigtig fedt efterskoleår, så jeg besluttede, at jeg også gerne ville på højskole efter gymnasiet. Selvom Silkeborg Højskole har rødder i FDF, var det ikke derfor, jeg valgte den. Men jeg kunne læse mig til, at værdierne i forhold til fællesskab, relationer og personlig udfordring og udvikling var på linje med dét, jeg allerede kendte og var glad for i FDF, og nogle af lederne i min kreds havde gået der tidligere og fortalte godt om den. Det gjorde mig mere tryg i mit valg. Og så udbød de lige præcis den slags fag – musik, friluftsliv og nogle aktive valgfag – som jeg godt kunne tænke mig.

HVORDAN OPLEVEDE DU DIT HØJSKOLEOPHOLD?

- Jeg oplevede at blive en del af et stort fællesskab med andre unge, som gerne vil hinanden og som gerne vil fællesskabet. Jeg synes selv, jeg har udviklet mig socialt i løbet af det halve år på højskolen. Og jeg har selvfølgelig også haft en masse faglige oplevelser og udviklet nye kompetencer inden for naturforståelse, kajakpolo, filosofi og meget andet, som jeg ikke ville være stødt på andre steder.

HVAD BÆRER DU MED VIDERE FRA HØJSKOLEOPHOLDET?

- Det særlige fællesskab og de mange aktiviteter, hvor jeg har kunnet kaste mig ud i sjov og leg sammen med andre unge voksne, er det samme, som jeg kender fra FDF. Jeg er instruktør på seniorvæbner- og seniorkurser, og jeg kom hjem fra højskolen med et boost af glæde og lyst til mere FDF-arbejde. Helt konkret har jeg fået inspiration til nye aktiviteter og nogle stærke FDF-relationer med mig.

FÅ STØTTE TIL OPHOLDET

Ledere i FDF kan søge Holger og Carla Tornøes fond om støtte til et ophold på Silkeborg Højskole. Ansøgningsskemaet udleveres af højskolen.

FOTOREPORTAGE SJOV OG BALLADE MED

I forsommeren samledes en stor flok puslinge og tumlinge – sammen med deres ledere – til Sille og Sigurd-dag i landsdel 8. Ansigtsmalingen, bålet, vandlegene, afslapningsområdet, naturen og det gode vejr gav en lørdag med fuld sommerlejrstemning.

FOTOREPORTAGE

FORTSAT

Takforen dejligdag!

Sille fortalte om sine oplevelser med Sigurd og egernet Felix

Etknitrendebål,røgiluftenogsnobrødtilfrokost

Ingen sommerdag uden vandleg med vennerne

HVAD ER EN UNGDOMSREPRÆSENTANT?

Ungdomsrepræsentanternes rolle er at være de unges stemme i landsdelsledelserne. Her får ungdomsrepræsentanterne lov til at sidde med rundt om bordet for at sikre, at de 15-18-årige unge bliver hørt og inddraget i landsdelsledelsernes beslutninger og landsdelens aktiviteter.

HVORDAN VÆLGES

UNGDOMSREPRÆSENTANTERNE?

Alle landsdele afholder valg for ungdomsrepræsentanter – eksempelvis lederskoler eller ungdomsweekender i landsdelene. Alle seniorer skal inviteres og have mulighed for at stille op, og ungdomsrepræsentanterne vælges af de fremmødte seniorer.

Ungdomsrepræsentanter skal vælges senest 13 måneder forud for hvert ordinært landsmøde, og mandatet udløber, når landsmødet er afholdt.

Folkemødet set gennem tre ungdomsrepræsentanters øjne

Tre ungdomsrepræsentanter tog i juni sammen med andre FDFere til Bornholm for at deltage i Folkemødet 2023 – en demokratifestival hvor hundredvis af forskellige organisationer og tusindvis af deltagere mødes på tværs af holdninger.

Igen i år deltog en delegation af FDFere i Folkemødet. De 12 deltagere fik her en mulighed for at opleve, hvad demokratiet, civilsamfundet og fællesskabet betyder for samtalen og dialogen i vores samfund. Delegationen var sammensat af hovedbestyrelsesmedlemmer, ansatte, ungdomsrepræsentanter og andre frivillige FDFere.

De tre ungdomsrepræsentanter i delegationen var Julie Obsen fra Landsdel 2, Laura Fonseca Munk Thuesen fra Landsdel 6 og Sofia Køster fra Landsdel 8. De deltog alle tre for at opleve Folkemødet i selskab med andre FDFere.

Laura Fonseca Munk Thuesen fortæller, at Folkemødet var en stor oplevelse, både socialt og fagligt.

OPLEVELSER DER OVERRASKER OG SÆTTER SPOR

I løbet af Folkemødet har 114.000 mennesker lagt deres vej forbi Allinge på Bornholms nordvestlige spids, og det store fremmøde har sat sine spor i ungdomsrepræsentanternes oplevelser.

- Det er kommet bag på mig, at så mange mennesker er samlet på ét sted, og hvor der er så mange, der brænder for samtalen og dialogen under debatterne, siger Julie Obsen.

“Det har været særligt spændende at høre om andres blik på tro og religion blandt unge.”

- Det var en stor personlig oplevelse for mig. Jeg har mødt mange nye mennesker, fået nye perspektiver på forskellige emner og deltaget i mange spændende debatter, siger hun.

Sofia Køster oplevede også, at de forskelligartede debatter gav mulighed for at reflektere over FDF som aktør i civilsamfundet.

- Der har været mange debatter, hvor man kan sætte emnet i sammenhæng med, hvad der sker i FDF, og hvilken rolle FDF har. Jeg har fået et kæmpe skud gå-på-mod omkring debatter og politik, og hvordan frivillighed og foreningsliv spiller en rolle i samfundet, siger hun.

AT DELTAGE SOM FDFER

Laura Fonseca Munk Thuesen havde forud for Folkemødet forberedt sig på at opsøge debatter om tro.

- Det har været særligt spændende at høre om andres blik på tro og religion blandt unge. Det er en fed debat at deltage i som FDFer, og det er fedt at kunne vise, at man er FDFer på en anden måde, end man normalt gør, siger hun.

Efter tre dage i demokratiets tegn tog de tre ungdomsrepræsentanter – og FDF-delegationens øvrige medlemmer – hjem igen med rygsækkene fulde af oplevelser og nye perspektiver. Julie Obsen har været særlig glad for at opleve, hvordan man godt kan have en god og sund debat på trods af vidt forskellige holdninger.

“Der har været mange debatter, hvor man kan sætte emnet i sammenhæng med FDF.”

Julie Obsen fra Landsdel 2 har mærket, at det har givet noget særligt at deltage på Folkemødet sammen med andre FDFere som en del af FDFs delegation.

- Det giver selvtillid at være her i skjorten, siger hun.

Også Sofia Køster synes, at det gør en forskel at deltage på Folkemødet i de FDF-blå farver.

- Det giver noget at tage afsted alle sammen som en delegation med FDF-skjorte på. Nogle gange er skjorten en samtalestarter, fordi mange af dem, vi møder, selv har haft en oplevelse med FDF eller ønsker at høre mere om, hvorfor vi er afsted som FDFere, siger hun.

NY VIDEN

- Jeg har oplevet, at alle ikke behøver være have den samme mening om tingene. I de mange debatter hørte jeg mange forskellige synspunkter på emnerne, og jeg oplevede, at det er okay, at forskellige folk ser forskelligt på tingene, siger hun.

MED TIL KREDSE OG LANDSDELE

Oplevelserne på klippeøen kommer til at sprede sig til arbejdet i ungdomsrepræsentanternes kredse og landsdele. Sofia Køster slutter beretningen fra Folkemødet med begejstring og forventning om at engagere sig mere i foreningsdemokratiske dagsordener:

- Det har været fedt at blive klogere på nogle nye emner og så kunne tage den nye viden med tilbage i landsdelen og kredsen. Efter de her dage på Folkemødet har jeg fået en boost i lysten til at gå ud og arbejde med lignende ting i FDF, siger hun. 

LAURA FONSECA MUNK THUESEN

SOFIA KØSTER

TEKST OG FOTO SARAH KAMILLA AMFELT

BØRN OG UNGE PÅ PILGRIMSVANDRING MED

Pilgrimsvandringer kan være lange og korte. De kan vandres alene eller i fællesskab med andre. Og med den rette variation mellem stilletid, fri samtale og guidet refleksion er pilgrimsvandring en oplagt FDF-aktivitet.

TEKST ANNE KATRINE BERTHOU SYLVEST FOTO THOMAS HEIE NIELSEN OG AUGUSTA WIKBORG

Pilgrimsvandring er personlig fordybelse i trygt nærvær med kammeraterne

Pauserne kan udnyttes til samtale og guidet refleksion

De fleste af os har hørt om vandring på Ca minoen, om muslimers pilgrimsfærd til Mekka eller kristne, der rejser til Rom for at se paven, men der har ikke været stor tradition for pilgrimsvandringer i Folkekirken. Det har ændret sig de seneste år, hvor flere og flere kirker er begyndt at gå pilgrimsvandringer sammen – nogle over flere dage med oppakning og overnatninger, men langt de fleste af et par timers varighed, ofte som en tilbagevendende begivenhed.

Derudover skal man også tænke på, hvor langt man vil gå. Selvom en pilgrimsvandring ikke handler om at gå længst eller tracke det højeste tal på skridttælleren, er det faktisk helt godt at opleve, at kroppen bliver træt, at fødderne bliver ømme. Når vi mærker trætheden, sker det ofte, at vi lader nogle af vores skjolde falde, og så åbner der sig nye rum for samtale med dem, man går sammen med.

Når ruten er lagt, skal man finde på enten et tema eller en startfortælling for vandringen for at sætte en ramme for, hvad man gerne vil have, at deltagerne skal reflektere over. Herefter kan man begynde at overveje de virkemidler, man vil bruge undervejs, og om man overhovedet vil styre refleksionen undervejs eller hellere vil have en fri vandring med tema- eller startfortælling og så afrunding ved mål.

For de fleste deltagere vil det være givende, at der veksles mellem tid til bare at gå og være sammen og hygge – hvor nærværet med de andre får plads – og så tidspunkter med bundne opgaver.

”En pilgrimsvandring giver troen og kirken ben at gå på.”

Vi ved alle, at det er sundt at gå – mange holder regnskab med de 10.000 daglige skridt – men i en pilgrimsvandring er der noget mere på spil. Man har noget i sit indre, som man tager med. Det kan være en sorg, en glæde eller måske bare nogle af alle de små tusinde ting, der kan fylde i vores hverdag. Man kan bruge vandringen som en proces og en mulighed for at reflektere over sit eget liv.

Nogle gange har en pilgrimsvandring en religiøs destination, måske en kirke eller et særligt gravsted, men oftest har turen et større formål, nemlig at vandre i Guds natur, at vandre med sine medmennesker og at vandre med Gud. Det handler om for en stund at give slip og lade sig opsluge af øjeblikket, lade sig fange af gåturen.

NÆRVÆR I NYE SAMMENHÆNGE

Jesus vandrede det meste af sit liv – både fysisk, men også i overført betydning. Han vandrede fra sted til sted, men han var også på en sjælelig vandring for at komme overens med sin rolle som Guds søn og med sin egen død. På samme måde vandrer vi gennem livet, nogle gange alene, andre gange sammen med gode venner. Men altid går Gud med os.

Man kan eksempelvis lade deltagerne gå to og to sammen og snakke om et eller to spørgsmål, som de får udleveret. Enten kan man selv finde på spørgsmål inde for temaet, eller man kan lade sig inspirere af andagtsformen quiz og byt og så bare undlade at bytte så ofte.

I STILHED MED EGNE TANKER

Mange oplever det både skræmmende og meget givende at gå i stilhed med sine egne tanker om et emne. Det sker ikke så tit, at vi er i stilhed. De fleste af os trækker mobilen frem, lige så snart vi er alene. En opgave om at gå i stilhed sammen med andre kan derfor virkelig noget. Men for at det lykkes, skal man helt konkret få skabt et rum, hvor det er let for børnene og de unge at blive i stilheden. Lad dem gå på en række én efter én, så de ikke fristes til at forstyrre hinanden, men har mulighed for at tænke og reflektere.

For at gøre dem opmærksomme på naturen og området, som vandringen går gennem, kan man bede deltagerne om at finde noget på ruten, der hænger sammen med tema et eller fortællingen.

”Når vi mærker trætheden, åbner der sig nye rum for samtale.”

Det er dét, en pilgrimsvandring handler om, nemlig at minde os om, at livet er større end lige her og nu, men samtidig også, at være til stede lige her og nu i øjeblikket. En pilgrimsvandring giver troen og kirken ben at gå på, giver den krop og åbner for at opleve bøn og stilhed og nærvær i nye sammenhænge.

Pilgrimsvandringerne giver mulighed for at rykke troen fra hovedet ned i kroppen, fra et intellektuelt plan til et kropsligt plan. Groft sagt handler det ikke om at gå langt, men om at gå sammen og opleve nærværet med hinanden og med Gud.

PILGRIMSVANDRING MED BØRN OG UNGE

Har man mod på at kaste sig ud i en pilgrimsvandring som FDF-aktivitet med børn og unge, skal man som det første overveje, om man vil gå med et mål for øje eller bare vandre i naturen. Man kan undersøge, om der er der nogle spændende kirker i området, som enten kunne være endemål eller måske et pausested med en indlagt refleksion. Er man så heldig, at der er flere kirker i det område, man vil vandre i, så kan man også lave sin rute som en egentlig kirkevandring og holde refleksionspauser på de enkelte kirker eller kirkegårde.

I de indlagte pauser – antallet kan afhænge af turens længde – kan man som vandringens leder bygge videre på temaet med bønner, andre fortællinger eller ved at afholde nadver undervejs. Mulighederne er mange, men begrænsningens kunst er også vigtig. Giv tid til de enkelte elementer, og vær ikke bange for den frie tid til vandring – den kan være lige så givende som de guidede refleksioner. Vi kender det fra lejre og ture, hvor magien ofte opstår, når man ikke har planlagt det store. Når man bare er sammen, opstår der mulighed for samtale, og mulighed for at åbne op om dét, man nu har brug for at få sagt.

Find færdige pilgrimsvandringer eller inspiration til refleksioner på www.konfirmandcenter.dk og

www.DetMedGud.dk

Læs også meget mere i bogen Pilgrimsvandring med børn og unge

Amelias Eventyrklub

LEDERHÆFTE

Indeholder en introduktion til det nye pilteunivers, beskrivelser af de tre første møder og eventyrklubbens helt egen sang.

EVENTYRPAS

Piltenes helt eget eventyrpas har plads til farverige “stempler” for hvert møde.

REJSEDAGBOG

Møderne slutter med forkyndelse, hvor pilte og ledere sammen reflekterer over dagens tema og udfylder en side i rejsedagbogen.

Amelias Eventyrklub er et nyt mødemateriale til pilte i temarammen fra FDF Landslejr 2022. Det er planen, at FDFs pilteudvalg over efteråret vil udvikle og udgive flere mødeidéer.

10 TING TIL LEGEKASSEN

“10 evergreens til den velassorterede legekasse.”

Legekassen er uundværlig på sommerlejren og til en masse mødeaktiviteter. En alsidig legekasse redder dagen, når der pludselig er tid til overs, eller når græsplænen kalder på en rask konkurrence. Her er ti evergreens til den velassorterede legekasse.

1. DUPLO-KLODSER

De farvestrålende klodser kan bruges til næsten alt. De går aldrig i stykker, og de kan tåle at blive våde. Brug dem som point-markører, lav tilfældig holddeling ved at trække dem op fra en pose, eller giv mulighed for en rolig byggepause.

2. TOMME PLASTFLASKER

Tomme flasker inspirerer naturlig til vandleg, men de er også gode musikinstrumenter. Og hvem vil ikke være med i en konkurrence om at bygge det højeste flasketårn?

3.

SPANDE

Spande har den smarte egenskab, at de kan fyldes med ting. Har du prøvet et mudderfodbad? De er selvfølgelig også gode til vandlege af alle slags. Og så kan du opbevare de andre legeredskaber i dem og bruge dem som små skamler.

4.

MUGS

Mugs kan bruges til alt. Mugs kan markere en bane. Mugs kan flytte sand eller vand. Mugs kan bruges til insektsamling. Og skal man have en spisepause midt i legen, kan de også bruges til dét – men vask dem lige først!

5.

KEGLER

Kegler er endnu bedre til at markere en bane (men til gengæld kan man ikke spise af dem). De kan så til gengæld ses på længere afstand. Med kegler i flere farver er mulighederne uendelige.

6. SKUMBOLDE

Skumbolde findes i alverdens forskellige farver og størrelser. En skumbold punkterer ikke, og den er ikke slem at få i hovedet. Alle kommer i legehumør, når de ser en farvestrålende bold.

7. HULAHOPRINGE

Helt klassisk bruges de til rytmiske hoftesving, men de kan så meget mere. Hop fra ring til ring i en skær stafet, eller kast til måls efter dem med klodser og bolde. De dygtigste kan endda sjippe om kap i dem.

8. REB

Masser af lege skal bruge et afgrænset område eller en opdeling af banen. Sådan et sørger rebet for. Det er også velegnet til tovtrækning, eller når lederen skal bindes forsvarligt fast til flagstanden.

9. TENNISBOLDE

Til forskel fra skumbolde er tennisbolde ikke rare at få i hovedet – så de dur ikke til stikbold. Lær i stedet at jonglere, spil rundbold eller improvisér en omgang petanque.

10. STORE TRÆKLODSER

Byg flotte tårne af træklodser, og vælt dem så med tennisboldene. Eller dyst i en kongespils-turnering. Træklodser er måske det mest simple legeredskab, men derfor også det mest alsidige.

RESEARCH SEBASTIAN FABER TEKST RASMUS LIND FOTO CHRISTIAN KYED

DAG 0 – Pakkedagen

To dage før vi skulle af sted, mødtes vi i kredshuset med vores tasker, som var pakket med vores personlige sager. Her havde lederne stillet al fællesbagagen frem.

For at gøre fællesbagagen overskuelig, var den inddelt til telthold på tre personer, som så fordelte det mellem sig. Da alt var fordelt og pakket, blev hver enkelt taske vejet, så vi sikrede at vægten passede til personen.

DAG 1 - Togturen

Vi tog sammen toget til Malmø, hvor vi skiftede til det hyggelige Snälltåget. Her tilbragte vi de næste 18 timer sammen i tre sovekabiner med plads til seks personer i hver.

Vi guffede snacks i store mængder, spillede kort, og nogle tog sig også en lille lur, inden vi kl. 20.30 fik aftensmad i restaurantvognen. Derefter var det godnat fra hele holdet.

Jämtlandsfjeldet

DAG 2 - Første vandredag

I dag har været en begivenhedsrig dag. Vi vågnede i toget efter en okay nat – men et kørende tog giver ikke den bedste søvn – og kort tid efter var vi fremme på Enafors Station. Herfra tog vi en bus Storulvån Fjeldstation, hvor vi fyldte snackbeholdningen og drikkedunkene op og brugte et rigtigt toilet for sidste gang i et godt stykke tid. Herfra gik det med fyldte tasker på ryggen ud i det uvisse – og med retning mod første fjeld: Storulvån. Ved foden valgte vi at bestige det i stedet for at vandre rundt om det. Det viste sig at være lidt af en mundfuld på første dag, hvor taskerne stadig var helt fulde, men vi klarede os op på bjerget og ned igen, hvor vi slog lejr ved søen Ulvatjärnen. Her blev vi lidt bekymrede over en kæmpe flok rensdyr, der kom løbende mod vores lejr, men de løb heldigvis udenom.

Inden aftensmaden hyggede vi i teltene, og nogle tog en lur. Aftenens menu var Dahl på trangia, men vi løb ind i problemer. Lederne havde købt en billig gas fra Silvan, men der kom ingen gas ud – måske på grund af en produktionsfejl – så to ledere var nødt til at løbe tilbage til fjeldstationen for at købe Primus-gasflasker. De virkede heldigvis perfekt. Vi skaffede os af med de andre gasflasker for at spare på vægten, og endelig kan vi nu lægge os til at sove.

DAG 3 – Anden vandredag

I dag har været en mere normal dag. Vi sov lidt længe og startede stille og roligt, fordi vi var lidt udmattede efter at have besteget bjerget fra i går. Efter en rolig morgen tog vi afsted, og vi glædede os til en dag med færre højdemeter. Næste stop var Sylarna Fjeldstation, men vores ledere mente ikke, at ville nå det på én dag. Vi ville så gerne nå derhen, så vi satte et højt tempo, og det gode vejr hjalp på både humør og hastighed. Vi endte med at slå lejr meget tæt på fjeldstationen, og vi gik i gang med aftensmaden, så snart vi havde slået lejr. Efter en god one pot-pasta og lidt hygge er vi nu på vej

DAG 5 – Tredje vandredag

I dag har det været varmt og skyfrit, så vi startede dagen med solcreme. Det har været sidste dag med mange højdemeter, for vi skulle op på Östra Endalshöjden, men kun til det næsthøjeste plateau.

Vi har nu sået lejr lige ved bredden af en stor og meget flot elv. Fordi vores lejrplads i dag ligger lavere end de tidligere dage, er her virkelig mange myg. Derfor er vi samlet i vores telte nu – men vi nåede lige en dukkert i elven, inden vi flygtede fra myggene. Vi ses til en ny dag i morgen.

DAG 6 – Fjerde vandredag

I dag har vi igen haft vejret med os. Dagens rute gik langs et mere bevokset område end de tidligere dage. Det var mere skov- end bjerglandskab.

Vi har gået langs elven og hygget os godt undervejs, og der er ikke sket det helt store. Vi har nydt turen og solen, og vi har fundet et sted med lidt færre myg til lejren. En del af os er godt trætte efter de varme dage, så nu går vi tidligt i seng.

DAG 4 - Hviledag ved Sylarna Fjeldstation

I dag har været en rigtig hyggelig dag. I morges fik vi besøg at et rensdyr, som kom meget tæt på.

Vi kom tidligt af sted i dag, men vi skulle kun gå en enkelt kilometer op til fjeldstationen. Her slog vi lejren op igen, og lederne havde forberedt lidt forskellige aktiviteter til os. Nogle valgte at slappe af, gå i bad, nyde solen og spille kort inde på fjeldstationen. Andre tog på en dagstur til Tempeldalen – et hyggeligt område med en stor sø og flotte bjerge. Og nogle stykker tog på en hårdere tur til toppen af Lilsylen, der ligger mere end 1700 meter over havet. Udsigten derfra er vild. Det gode ved dagens vandreture var, at bagagen kunne blive i lejren.

Efter dagsaktiviteterne blev det igen tid til aftensmad, og fra i dag er vi skiftet til frysetørret mad til både frokost og aften. Lederne overraskede os med et skema, som vi på resten af turen skal bruge til at anmelde de forskellige retter. Dagens ret fik vist ret gode anmeldelser, og nu går vi i seng.

Godnat.

DAG 7 – Femte og sidste vandredag

I dag var den sidste dag, hvor vi har vandret med bagagen. I morges fortalte lederne os, at vi skulle tilbage til Storulvån Fjeldstation, så det har vi glædet os til.

Dagens rute var ikke så godt afmærket, men vi skulle heldigvis bare følge elven, så det var let nok at finde vej. Terræn gjorde turen var lidt hårdere end forventet.

Vi er kommet frem til fjeldstationen som planlagt, så nu har vi forsynet os med snacks og bruge et ordentligt toilet igen. Nu kommer skal vi bare slappe af og spille lidt kort resten af aftenen.

Vandrestave, raske skridt og store smil.

Gennem et skønt landskab med oppakning på ryggen.

DAG 8 – Hviledag ved Storulvån Fjeldstation

I dag har været den store hyggedag, og vi start- ede med at sove længe. Igen i dag havde lederne forberedt en valgfri dagstur op på Getryggen i mere end 1400 meters højde for dem, der havde lyst. Desværre var der ret tåget, så sigtbarheden var kun fem meter deroppe.

Ligesom på første hviledag brugte resten af holdet

MADANMELDELSE

Real Turmat Chicken Tikka Masala

Adventure Food Chili Con Carne

Adventure Food Gulasch

Adventure Food Pasta Bolognese

Adventure Food Pasta Ai Funghi

Real Turmat Creamy Salmon with Pasta

Adventure Food Chicken Curry

Adventure Food Pasta Carbonara

Adventure Food Mince Beef Hotpot

Adventure Food Cashew Nasi

Storulvan Fjeldstation havde rigtige toiletter og varme bade. Sand luksus.

DAG 9 – Hjemturen

I dag er vi begyndt på turen hjem til Danmark, og vi kan alle sammen mærke i kroppene, at det efterhånden er tiltrængt. Vi sov længe i morges, og mange af os valgte at betale for et rigtigt bad på fjeldstationen.

Første del af hjemrejsen var en bustur hen til togstationen, hvor vi hoppede på Snälltåget. Vi har brugt første del af togturen på at snakke om, hvordan vi hver især har anmeldt den frysetørrede mad. Og så har vi læst dagbogen igennem. Vi har lige spist på togets restaurant, ligesom vi gjorde på vej afsted, og det var lækkert endelig at få noget mad, som ikke kommer fra en pose.

I morgen skal vi af toget kl 7.00 i Malmø og så videre med tog tilbage til Skovlunde, hvor vi skal vaske telte og trangiaer. Og så skal vi sige et ordentligt farvel til hinanden efter en udfordrende og rigtig god tur, hvor vi er kommet tættere på hinanden og har øvet os i at samarbejde i pressede situationer.

Nu går vi i seng, så vi er klar til at komme tidligt op i morgen. Tak, fordi du har læst med i vores dagbog fra fjeldet.

Hele holdet er klar til at tage hjem til Danmark igen.

GODE RÅD FRA FDF

SKOVLUNDES SENIORER

 Pak mindre, end du tror.

 Vandrestave er lækre, de er ikke kun for gamle mennesker.

 Stol aldrig på det, når du ser toppen. Der kommer altid en top til.

 Hold tingene rene, og gør lidt ekstra den sidste dag.

 Imprægnér sko og regnjakke nok, så de rent faktisk bliver vandtætte.

 Husk at bade, når muligheden byder sig.

 Skriv fælles dagbog. Det er sjovt, og så kan man huske turen.

Tæt på FDF

"Jeg håber, at deltagerne tager fra kurset med følelsen af at høre til"

Måneders planlægning ligger forud for hvert kursus i FDF for at skabe gode og trygge rammer for de unges kursusoplevelser.

I spidsen står kursuslederne, hvis opgave rækker langt ud over selve kurserne i både tid og indsats.

FDF LEDEREN har mødt tre af dem.

Om få uger drager flere hundrede unge i FDF af sted på efterårets kurser – forventningsfulde og klar på en uges intensivt fællesskab på tværs af kredse. For mange deltagere er det et glædeligt gensyn med det helt særlige fællesskab, der opstår på kurserne, mens andre kan se frem til at mærke det for allerførste gang.

Sammen kaster de unge sig hovedkulds ud i nye oplevelser, udfordrer sig selv og hinanden og knytter stærke bånd med nye venner, som de kun lige har mødt. I kursernes trygge fællesskab tør de prøve nyt.

Følelsen af tryghed er afgørende for kursusoplevelsen. Den kommer ikke af sig selv, men er et resultat af et langvarigt engagement hos de frivillige, der er knyttet til det enkelte kursus. Planlægningen er en langstrakt proces, som begynder adskillige måneder i forvejen. Med hjælp fra instruktører og medarbejdere gør kursuslederne en massiv indsats for at opbygge de strukturer og rammer, der skal gøre kursusfællesskabet til et trygt rum for deltagerne.

Så hvad driver egentlig kursusledere? Og hvordan formår de at opretholde motivationen hos sig selv og kursets øvrige frivillige over så lang tid, som planlægningen af et kursus kræver? Mød tre af dem her.

Amalie Falkesgaard

Kursusleder på

Seniorkursus Vork

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE KURSUSLEDER?

- Jeg har valgt at være kursusleder, fordi jeg trives godt i at være med i en proces fra start til slut – helt fra den første frivillige medarbejder ringes op, til det sidste gulv er vasket, og man kan køre hjem med en god følelse i maven. Derudover elsker jeg at bruge min tid på Lejrcenter Vork og at være sammen med de mennesker, der engagerer sig i stedet og i kurset.

HVORDAN HOLDER DU MOTIVATIONEN OPPE I SÅ LANGSTRAKT ET ENGAGEMENT?

- Ja, det ene kursus er jo nærmest kun lige slut, før det næste begynder at tage form. For mig er det vigtigt at have nogle gode folk at sparre med og spørge om hjælp, når jeg har brug for det. Derfor sætter jeg stor pris på, at jeg tidligt i processen kan samle en plan-gruppe, som er med til at lægge vejen for det kommende kursus. Derudover er det vigtigt for mig at strukturere min tid, så jeg både har tid til at holde pauser undervejs og får sat tid af til at lave kursus, så jeg ikke drukner i opgaver.

HVAD HÅBER DU SOM KURSUSLEDER PÅ AT GIVE KURSETS DELTAGERE MED HJEM?

- Jeg håber, at deltagerne tager fra Seniorkursus Vork med følelsen af at høre til – både i deres gruppe, på Vork, i FDF og i verden. Jeg håber, at de får udvidet deres horisont, får prøvet grænser af og oplever bare en snert af den magiske Vork-ånd, som jeg selv og mange andre har fået lov til at være en del af. Seniorkursus Vork, og FDF-kurser generelt, kan bare noget helt særligt.

”Jeg trives godt i at være med i en proces fra start til slut - helt fra den første frivillige medarbejder ringes op, til det sidste gulv er vasket.”

AMALIE FALKESGAARD

Anna Cecilie Nielsen

Kursusleder på KursusSTART

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE KURSUSLEDER?

- Jeg er vild med at planlægge og være den med det store overblik, hvilket er nogle ting, der blandt andet kræves af en kursusleder. Da tilbuddet kom, kunne jeg bare mærke, at det var jeg nødt til at sige ja til, og det er jeg så glad for, at jeg gjorde.

HVORDAN HOLDER DU MOTIVATIONEN OPPE I SÅ LANGSTRAKT ET ENGAGEMENT?

- Jeg tror, det vigtigste er at have en god med-kursusleder at lave kurset sammen med, så man hele tiden har den anden at sparre med – og så man kan holde hinanden i gang. Ellers er der ikke så meget, der er afgørende for at holde motivationen. Det kommer helt af sig selv, når man er så vild med at planlægge, som jeg er.

HVAD HÅBER DU SOM KURSUSLEDER PÅ AT

GIVE KURSETS DELTAGERE MED HJEM?

- Da jeg er kursusleder på KursusSTART, som er deltagernes første kursus, håber jeg på, at de alle går hjem med en lyst til at tage på flere kurser efterfølgende, og at det giver dem en større forståelse for, hvor “stort” FDF er sammenlignet med det almindelige kredsarbejde. Og så er det også altid et kæmpe plus, når man kan mærke alle de tætte relationer, som man har været med til at skabe for deltagerne under kurset.

Simon Svir Hansen Kursusleder på KursusPLUS

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE KURSUSLEDER?

- Da jeg blev spurgt, om jeg ville være kursusleder, var jeg enormt beæret – og det er jeg i grunden stadig! Jeg valgte at sige ja, fordi jeg mener, at vi dækker et hul i FDFs uddannelseslandskab. Det er et kursus, som jeg selv manglede og ville have elsket.

HVORDAN HOLDER DU MOTIVATIONEN OPPE I SÅ LANGSTRAKT ET ENGAGEMENT?

- I mine øjne er den sværeste del at skelne mellem, hvornår jeg er på (kursusleder)arbejde, og hvornår jeg har fri. Der sker så meget i mit liv, at jeg er nødt til at have klart defineret, hvad og hvornår noget skal laves. Min motivation stammer hovedsageligt fra en kanon medarbejdergruppe, der virkelig gerne vil kurset og er gode til at byde ind med, hvordan det skal udformes. Derudover har jeg en virkelig sej med-kursusleder, som jeg kan sparre og afklare med, hvordan vi gerne vil gå til opgaven. På den måde er der altid opbakning til opgaverne. Selv de mere trælse.

HVAD HÅBER DU SOM KURSUSLEDER PÅ AT GIVE KURSETS DELTAGERE MED HJEM?

- Jeg håber, at vores deltagere får en ordentlig omgang ambitioner med hjem. Noget blod på tanden og en lyst til at være "dem dér, der gør det dér" ude i FDF-landskabet. Samtidig arbejder vi undervejs på kurset med at lære metoder til at lykkes med det.

Læs mere om FDFs uddannelsestilbud i kursuskataloget.

Landet rundt

100-året for første lejr på

Slettens område

Lørdag den 1. juli – med en regngrå himmel som baggrund – var der fuldt hus på Historisk Samling i anledning af 100-årsdagen for den første instruktionslejr på dét område, der siden blev FDF Friluftscenter Sletten. Dagen blev markeret med kaffe, taler, hygge og ture rundt blandt samlingens mange historiske genstande.

Børge Schmidt fortalte enkelte anekdoter fra den første tid og annoncerede, at dette arrangement er startskuddet til en længere 100-årsfejring af Sletten.

Ny bog om

Mellerup Centret

Centralt i Sønderjylland – midt mellem Ribe og Sønderborg – ligger Mellerup Centret. I bygningerne, der frem til 1968, hvor FDF overtog stedet, var tysk landsbyskole og siden dansk folkeskole, er nu et velbesøgt lejr- og uddannelsescenter.

Hans Kirkegaard, Mellerup Centrets tidligere formand, har skrevet en ny bog, der rigt illustreret indeholder mange gode historier fra FDF-centrets første 55 år.

490 FDFere fra Landsdel 5 i Østrig

I første uge af juli var 490 børn, unge og voksne fra Landsdel 5 på sommerlejr i nærheden af storbyen Innsbruck. Fra lejrpladsen i 900 meters højde med udsigt over de østrigske alper. Med base ved det populære Pfadfinder Zentrum tog sommerlejrens deltagere på ture til områdets mange aktiviteter og seværdigheder. Rygtet vil vide, at de modigste vovehalse prøvede kræfter med bobslædekørsel i halsbrækkende fart.

1. Vi leger lejrbål

3. Vi leger sang og musik

2. Vi leger siesta

4. Vi leger opfinder

5. Vi leger udklædning

VI LEGER

SANG OG MUSIK

Kan du forestille dig et FDF uden sang og musik? Et lejrbål uden Dampen er oppe, en andagt uden aftensang og et seniorkursus uden millioner af tændte stjerner. Sang og musik er vævet så tæt ind i den måde, vi laver FDF på, at vi indimellem glemmer, hvor vigtigt det er.

I denne artikel vender vi blikket mod sang og musik, og vi ser særligt på, hvordan vi gennem legen skaber de bedste rammer for musikken.

KLAPPERYTMER PÅ KLINTEBORG

FDF K 19 - Vanløse er en af Danmarks største kredse og også en af de få, der stadig har et fungerende tamburkorps.

Da vi spurgte seniorleder Anders Damkjær Grysbæk om kredsens tilgang til musik, hev han en historie fra den årlige sommerlejr på Klinteborg ved Fårevejle.

- Hvert år bliver vores spisesal igen og igen transformeret om til en symfoni af klapperytmer. Vi har opbygget en tradition med syv-otte forskellige rytmer, som alle i salen spiller på bordene, og de kan startes op når som helst. Jo flere dage vi er på lejren, jo mere komplekse bliver rytmerne, fortæller han.

1 2 3

GODE RÅD TIL DEN MUSIKALSKE LEG

Her er tre gode råd til at komme godt i gang med den legende sang og musik:

GENTAGELSER GIVER FÆLLESSKAB

Gentagelser er nøglen til at lære og huske sangtekster og melodier, og samtidig skaber de en følelse af fællesskab og samhørighed mellem deltagerne.

KLAP OG FAGTER ER OGSÅ MUSIK

Vi har mange gode sange med klap og fagter i FDF. Klap og fagter tilføjer rytmiske og visuelle dimensioner til musikken, hvor alle kan deltage aktivt. Find måske på jeres egne traditioner.

HAV MODET TIL AT SYNGE FOR

Det kan være at leve sig ind i sangen – selv i en fællessang – hvis man føler sig genert eller usikker på sin stemme. Men når vi voksne synger for, ser børnene, at de også trygt kan slippe bekymringerne og synge med.

JEG VIL BARE VÆR’ ET FÅR

Første deltager synger: Jeg vil ikke vær' en gris

De andre svarer: En gris?

Første deltager gentager: Jeg vil ikke vær' en gris

De andre svarer igen: En gris?

Første deltager afslutter: Nej, for de lugter sådan af fis!

De andre svarer: Nåeh, men hvad vil du så være?!

Alle synger omkvædet: Jeg vil bare vær’ et får med krøllet hår

Forslag til alternative vers:

“Jeg vil ikke vær' en vædder – for den står jo bare dér og æder”

“Jeg vil ikke vær' en hoppeborg – for så bliver man hoppet på for sjov”

“Jeg vil ikke vær' en kop – for så skal man hele tiden vaskes op”

Om klapperytmerne er årsagen til, at bordene på Klinteborg skiftes hvert fjerde år, melder historien intent om –men seniorlederen vil heller ikke udelukke det.

Anders Damkjær Grysbæk er ikke helt sikker på, hvordan traditionen med klapperytmerne begyndte, men den er sandsynligvis opstået ud af kredsens lange orkestertradition. Han peger på, at det fantastiske ved klapperytmerne er, at alle i kredsen kan være med –også dem, der ikke spiller musik.

SANGLEGE ER VEJEN FREM

For kredse, der ikke har et traditionelt

fokus på musik-aktiviteter, findes der mange andre kreative veje til at inkorporere melodier og rytmer på møder og ture.

FDF Visse viser vejen med et fremragende eksempel, hvor de har fundet stor glæde ved at bruge sanglege. Legene bruges ofte til at bryde isen og skabe en festlig atmosfære, især blandt de lidt ældre børn.

I yndlingssanglege som Olele og Bjørnen sover får børn og voksne mulighed for at være fjollede sammen. Og med den særlige favorit Jeg vil bare vær’ et får (nr. 49 i March og lejr), hvor lederne

med stor kreativitet finder på nye vers, udvikler sangen sig tit til leg.

Sanglegen er ikke kun sjov, men også meget inkluderende, fordi alle deltagere har en rolle, hvor de enten skal komme med et rim eller svare på rimet. Sangen gentages ofte, så alle vil hurtigt lære teksten og kunne deltage aktivt i at finde på tilføje deres egne kreative input eller eksperimentere med forskellige rytmer og variationer. Sådan skaber sanglegen en legende atmosfære, hvor ingen idéer er forkerte, og hvor alle bidrag kan bruges.

DEN STORE LEGEOLYMPIADE

Her er fem gode lege, som du kan bruge til at afholde kredsens helt egen legeolympiade.

HELIX FELIX

Alle deltagere stiller sig i en cirkel, vender sig til venstre og tager fat på skuldrene af personen foran sig. Legen starter med, at alle går rundt i ring og siger “helix-felix-helix-felix ...” indtil en udpeget deltager råber “NU!”

Alle skal nu forsøge at løbe tre gange rundt om personen foran sig - mens denne person også løber tre gange rundt om personen foran sig. Når man har klaret udfordringen, skal man stille sig i en superhelt-position.

Legen er kort, så den kan leges mange gange.

Tid: 5 min - Antal deltagere: 10-20

HVISKELEG MED BEVÆGELSER

Alle deltagere står på række med ansigtet i samme retning, så de kigger ind i ryggen på hinanden. Legen starter ved, at den næstbagerste deltager vender sig om og kigger på den bagerste. Den bagerste deltager laver nu en eller flere bevægelser. Den næstbagerste forsøger nu at kopiere bevægelsen, mens den næste i rækken kigger på.

Sådan fortsætter kæden, indtil den forreste person skal forsøge at efterligne bevægelsen.

Er den samme bevægelse vandret hele vejen gennem kæden?

Tid: 5 min - Antal deltagere: 10-20

DEN FLITTIGE BI

Brug et reb til at lave en cirkel med en diameter på 1,5-2 meter. Læg genstande fra kredshuset, deltagernes sko eller noget helt tredje ind i cirklen, og udvælg en flittig bi blandt deltagerne.

Den Flittige Bi skal nu sørge for at holde cirklen helt ren ved at skubbe genstandene ud derfra. De øvrige deltagere skal i stedet forsøge at smide alle genstandene ind i cirklen igen. Legen stopper, når den flittige bi har smidt alle genstandene ud af cirklen, eller når de andre har fået alle genstandene ind til den flittige bi igen.

Du kan gentage legen flere gange.

Tid: 5 min - Antal deltagere: 10-20

DEN PRIKKENDE KONGE

Alle stiller sig tæt sammen i en cirkel. Der udpeges en konge, som skal gå rundt inde i midten. Kongen skal holde sig for øjnene med den ene håndog placere den anden hånd fladt på ryggen med håndfladen udad. Kongen går nu rundt i cirklen, og på et tidspunkt prikker en af deltagerne i cirklen på kongens hånd. Herefter vender kongen sig om og prøver at gætte prikkeren.

Deltagerne i cirklen skal undgå at blive opdaget. Hvis kongen gætter prikkeren, bytter de to deltagere plads, og ellers fortsætter kongen i cirklen i endnu en runde.

Tid: 10 min - Antal deltagere: 10-15

ANKELMØFLING

Ankelmøfling foregår på et afgrænset område - fx en cirkel lavet af reb. Legen starter med, at alle deltagerne bøjer sig forover og tager fat om sine ankler, så de står med numserne i vejret. Legestarteren råber “START”, og så gælder det for deltagerne om at bevæge sig rundt og vælte de andre deltagere uden at slippe deres egne ankler – og uden selv at blive væltet.

Man dør, hvis man bliver væltet, hvis man bliver skubbet ud af banen, eller hvis man slipper sine ankler.

De døde deltagere står rundt om banen og hepper, indtil der kun er én deltager tilbage. Legen kan leges mange gange i træk.

Tid: 5 min - Antal deltagere: 10-20

FDF har udgivet bogen Leg gør os til mennesker. Her kan du læse om legens betydning for samfundet og for det enkelte menneske.

TIP!

Sæt en ramme om mødeaktiviteten. I kan fx:

 prøve at lege flest forskellige lege

 prøve at lege den samme leg flest gange

 give hver leg sjovheds- eller sværheds-point

Forklar reglerne godt og forståeligt, inden I går i gang.

FInd mange flere lege