FDF LEDEREN by FDFerne

nr. 03 september 2011

s. 06 fremtidens fdf

aktiviteter i fdf

s. 14 de kære børn

mobber vi i fdf

s. 22 turpakken

tag med på gudenåen

s. 36 den blå kasse

Mål på naturen

s. 38 tæt på fdf

ombygning af kredshuse

s. 42 sår det ud

sort sol i marsken

så er du blåt klædt på

52 sider Fyldt med inspiration og idéer til dig og dit kredsarbejde

Fotoreportage Genoplev herlige øjeblikke fra Sletten

landslejr for Lederne landslejren bød også på herlige og innovative oplevelser for de voksne

Få mere inspiration, hjælp og gode råd på leder.FDF.dk

So Sov godt go

Downmat 1499 kr. (197 cm) varenr. 422804

Synmat 999 kr. (183 cm) varenr. 422801

Downmat 1299 kr. (183 cm) varenr. 422803

Synmat 1099 kr. (197 cm) varenr. 422802

odtur, at g e t v t so ens lejr æret.

t a ommer et har v g sov g i t g vi du på s r, hvad d unfyld o r e Detopdagedleag ikke elag med dng

se er er ke Mås ggeund ggeund in egen y ld. un f g e v e l i i l l d d r i t t e i d a lli e ll ll e . t ny som tisk kke, og kenru e e t b n k y y ø ø t s k K n med 7 cm nd e e er ås ul d e rre ed f ene E x p d e r la g k k e s t ø r m o d k i e n ˚. oler ls en ge u Beg større laget is til – 17 e d r k e ne ak Un d hel t er p

Lagenpose 169 kr. En lagenpose beskytter ikke kun mod smuds og sure tæer, den hæver også soveposens komforttemperatur med ca. 5˚. Travelsafe lagenposen er i 100 % bomuld og er let at have med til de kolde nætter. varenr. 414710

Hovedpude 149 kr. Hvis det skal være helt perfekt kan du også købe Iso Camps selvoppustelige hovedpude der kan blive op til 12 cm tyk. varenr. 423650

der for Tak til alle kundslejr. en super lan

TEMA SIDE 6

Skal vi fort mad over b sat lave ål i FDFs kredosg synge e? fremtiden s kreds

Udgiver FDF Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon: 33 13 68 88

Redaktør Christina Gro Hansen Christinagro@FDF.dk Redaktionssekretær Louise Gregersen Louisehhg@hotmail.com Billedredaktør Carsten Nydal carsten@nydal.org Layout Morten Svendsen mortens@FDF.dk Skribenter Kim Horsevad horsevad@FDF.dk Heidi Linnet Sørensen hls@FDF.dk Forsidefoto Asbjørn Laurberg Tryk Scanprint A/S ISSN 1398-3121

FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og PigeForbunds blad til samtlige ledere og bestyrelsesmedlemmer i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 7100 eksemplarer 4 gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

Hjemme igen med

ny inspiration FDF Lederen / leder.FDF.dk / lederen@FDF.dk

Jeg håber, at du ligesom jeg, sidder tilbage med en sprudlende fornemmelse af ny energi og inspiration efter en fantastisk landslejr! Du vil i hvert fald nok mærke et sus af landslejren i dette nummer af FDF LEDEREN. Meget af indholdet er nemlig inspireret af landslejrens tema om innovation og nytænkning. Du kan blandt andet læse om innovation indenfor kredsarbejdet – skal FDFs koncept nytænkes, og hvordan kan det ellers se ud? Du får også en ny måde at sammensætte din andagt på. Det kan også være du kommer til at nytænke din pædagogiske tilgang til børnene, når du får tips fra familievejleder Lola Jensen til at løse mobning blandt børnene. Vi giver dig 10 innovative måder at slukke en brand på, og så kan du få lov at lege Ole Opfinder til børnemødet, når Den Blå Kasse

giver dig idéer til at måle naturen med hjemmelavede instrumenter. Hvis jeres kredshus er ved at falde sammen, kan det være I skal renovere det. I dette nummer kan du læse om Byggetipsudvalget, der står klar til at hjælpe jer. Der er altså en masse nytænkning i dette nummer af FDF LEDEREN. For mit eget vedkommende er det hele også nyt. Dette er nemlig mit første nummer som redaktionssekretær på bladet, og jeg glæder mig meget over at være en del af redaktionen, som allerede har taget rigtig godt imod mig! Sæt dig tilbage og lad dig inspirere til at tænke nyt! På vegne af redaktionen Louise Gregersen, Redaktionssekretær 3

FDF Lederen september 2011 Redaktionens kommentar •

Navne og adresser FDFs forbundskontor Rysensteensgade 3 1564 København V T: 33 13 68 88 F: 33 91 91 65 Girokonto: 7 00 11 34 FDF@FDF.dk FDF.dk / leder.FDF.dk Åbningstider for kontor man-tirs, tors-fre 9.00 – 15.00 ons 10.00 – 15.00

55° NORD H.C. Ørsteds Vej 10, Taulov 7000 Fredericia T: 70 10 76 76 F: 76 22 32 00 www.55nord.dk Telefontider for 55° NORD man – tors 8.30 – 16.00 fre 8.30 – 15.00 Generalsekretær Ulrich Piltoft Rysensteensgade 3 1564 København V T: 41 73 11 80 Privat: Thorupgård Allé 35 2720 Vanløse T: 38 79 80 89 piltoft@FDF.dk Adm. og udviklingschef Morten Frouvne Vincentz Rysensteensgade 3 1564 København V T: 41 73 11 60 mortenf@FDF.dk Centerleder Peter Jeppesen Bøgedalsvej 30, 8680 Ry T: 41 73 11 50 peterj@FDF.dk Forbundssekretærer FDF Landsdel 1 og ZAMBIA Mette Nielsen Nørre Allé 29, 8000 Århus C T: 41 73 11 81 landsdel1@FDF.dk FDF Landsdel 2 Martin Diget Aamann Nørre Allé 29, 8000 Århus C T: 41 73 11 82 landsdel2@FDF.dk FDF Landsdel 3 Lisbeth Rosendahl Rodenberg Fasterholtvej 43, 7330 Brande T: 41 73 11 83 landsdel3@FDF.dk FDF Landsdel 4 Lars Jensen Nørre Allé 29, 8000 Århus C T: 41 73 11 84 landsdel4@FDF.dk

FDF Lederen september 2011 • Navne og adresser

FDF Landsdel 5 Mette la Cour Nørre Allé 29, 8000 Århus C T: 41 73 11 85 landsdel5@FDF.dk FDF Landsdel 6 Maibrit Baagøe Schmidt Hjulets Kvarter 246 5220 Odense SØ T: 41 73 11 86 landsdel6@FDF.dk FDF Landsdel 7 FDF Landsdel 8 og Rysensteen Morten Nielsen Dalgaard Rysensteensgade 3 1564 København V T: 41 73 11 88 landsdel8@FDF.dk Info-medarbejder Jimmy Damsgård Rysensteensgade 3 1564 København V T: 41 73 11 73 info@FDF.dk Naturvejleder Tomas Vilstrup Bøgedalsvej 30, 8680 Ry T: 41 73 11 51 naturvejleder@FDF.dk Landslejrchef Stig Fog Dyrholmen 23A, 2730 Herlev T: 23 67 42 04 landslejr@FDF.dk Organisationskonsulent Rasmus Agergaard Pedersen Rysensteensgade 3 1564 København V T: 41 73 11 91 rasmusap@FDF.dk Projektleder Sara Springborg Nørre Allé 29, 8000 Århus C T: 41 73 11 89 sara_springborg@FDF.dk Mediekonsulent Christina Gro Hansen Rysensteensgade 3 1564 København V T: 41 73 11 92 christinagro@FDF.dk lederuddannelsescentre UDLEJNING RYSENSTEEN Kasper Linné T: 33 36 63 80 tirs og tors 9.00 – 15.00 udlejning@FDF.dk

udlejning Sletten og vork Centerkontoret T: 87 89 70 53 man – fre 9.00 – 16.00 udlejning-vest@FDF.dk

Det ny Sletten Bøgedalsvej 16, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28 Limbjerggård Bøgedalsvej 20, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28 Bøgebjerg Lejrbase Bøgedalsvej 6, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28 Æblegården Bøgedalsvej 30, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28 Vork Vork Bakker 12, 7100 Vejle Inspektør: 75 86 43 70 Rysensteen Rysensteensgade 3 1564 København V Inspektør: 41 73 11 70 skoler Silkeborg Højskole Platanvej, 8600 Silkeborg T: 86 82 29 33 info@silkeborghojskole.dk www.silkeborghojskole.dk Hardsyssel Efterskole Hardsysselvej 2, Vejrum, 7600 Struer T: 97 46 47 33 kontoret@hardsyssel.dk www.hardsyssel.dk Kongeådalens Efterskole Dovervej 19, 6660 Lintrup T: 74 85 53 33 info@keskole.dk www.keskole.dk Lynghøj Efterskole Hovhedevej 4, 9530 Støvring T: 98 38 43 00 lynghoj@lynghoj.dk www.lynghoj.dk Pederstrup Efterskole Pederstrupvej 120 4943 Torrig L. T: 54 93 57 55 pederstrup@pederstrup.dk www.pederstrup.dk FDFs museer FDFs historiske samling Æblegården Børge Schmidt T: 86 22 83 31 museumsletten@FDF.dk

FDF-museet i Randers Børge Simonsen T: 86 42 24 05

FDF-museet på Jomsborg Erik Rasmussen T: 44 84 21 27 FDFMuseet@FDF.dk FDFs hovedbestyrelse 2010-2012 Formand Preben Siggaard Rønne Allé 113, 7451 Sunds T: 20 67 41 45 siggaard@FDF.dk Kasserer Allan Frank Walther Godthåbsvej 67, 1. 2000 Frederiksberg T: 38 86 70 18 afwalther@FDF.dk Næstformand Iben Nielsen Havrevænget 7, 4300 Hvalsø T: 28 73 42 66 in@FDF.dk Maria Harbo Thomsen Tibevej 28 st, 9220 Aaborg Ø T: 30 28 09 77 mariaharbo@FDF.dk Jens Maibom Pedersen Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg T: 86 27 30 23 jensmaibompedersen@FDF.dk Maiken Baltzer Løsmar Kystvejen 61, 2., 8000 Århus C T: 26 28 14 20 maiken10@FDF.dk Søren L. Timmermann Olesen Haases Gaard 7, Øster Hornum 9530 Støvring T: 96 86 11 44 langdahl@FDF.dk Jeanet Flørnæss Fischer Finsensvej 55, st. th. 2000 Frederiksberg T: 28 55 82 28 jeanet@FDF.dk Inger Mårup Skippervænget 25, 6710 Esbjerg V T: 23 72 86 34 ingerm@FDF.dk Lars Pedersen Kjærsvej 55, 4220 Korsør T: 75 93 56 12 larsp@FDF.dk Christian Dias Løgberg Bogtrykkervej 3, 1. th. 2400 København NV T: 61 67 46 40 dias@FDF.dk

FDF Lederen / leder.FDF.dk / lederen@FDF.dk

Hvordan får man hurtigst og bedst savet brænde, når man er på lejr? Test side 12

Side

fre TEMA mt s ide ide ns 6 FDF

INDHOLD LEDEREN

14 DE KÆRE BØRN:

MOBNING I FDF mobber vi da ikke – gør vi?

september 2011

06..............................Fremtidens FDF

side 22 turpakken gudenåen

Hovedbestyrelsen sætter fokus på fremtidens kreds-FDF

12....................TEST: BRÆNDESAVERE

Motorsav eller kædesav – vi tester landslejrens hurtigste klinger.

14.................de kære børn: MOBNING

Få Lola Jensens gode råd til at håndtere mobning i FDF-klassen.

18...........LANDSLEJR KUN FOR VOKSNE

Landslejren var også for lederne – gense herlige øjeblikke, der var forbeholdt de voksne. 22..................TURPAKKEN: GUDENÅEN

Tag på kanotur på Gudenåen

28........................TRO: Detmedgud.dk

Fokus på hjemmesiden, der hjælper dig med at sammensætte de bedste andagter. 32.......rejs ud med cross culture

Få gode forslag til at gense de udenlandske venner fra landslejren.

35.....................SPASS: TIP EN 13´ NER

Hvor godt husker du landslejren – test dig selv.

36.......DEN BLÅ KASSE: MÅL NATUREN

Gå i professor Pascals fodspor og mål på naturen.

39..............PROFILEN: Finn A. Larsen

Manden i spidsen for Konfirmandcenteret.

40............TÆT PÅ: GAMLE KREDSHUSE

Kredshuse forfalder – Byggetipsudvalget opfordrer til at gøre noget, inden det er for sent.

44....................SÅ´R DET UD: SORT SOL

Tag børnene med og oplev stærenes luftakrobatik.

47...............................NYT TIL HYLDEN

Anmeldelse af ”Den lille Blå” for kredsledere.

10 ting

TRO Websupport til andagten

til… at slukke gløder og småflammer. Side 26

SIDE 36 Den blå kasse

mål på naturen

32 Rejs ud Store rejseoplevelser med Cross Culture

48..............................OPSLAGSTAVLEN

Nyheder fra landsforbundet.

50................................LANDET RUNDT

Stort og småt fra hele landet.

FDF Lederen september 2011 Indhold •

fre TEMA mt ide ns fdf

Fremtidens kreds er…

Skal vi fortsat lave mad over bål, synge og tage på sommerlejr i FDFs kredse, eller skal vi gøre noget helt andet? Hovedbestyrelsen har sparket en debat i gang om fremtidens kredsarbejde

FDF Lederen september 2011 • TEMA: Fremtidens FDF_Tekst: Christina Gro Hansen_Foto: Asbjørn Laurberg, Christina Gro Hansen

Kreds-FDF er det almindelige FDF-arbejde, vi kender i dag.

Grillpølser og kreds-griller Før og efter sommerferien havde FDFs hovedbestyrelse inviteret til grillaftner i alle landsdelene. Møderne bød blandt andet på debat om fremtidens kredsarbejde

På landsmødet sidste år erklærede hovedbestyrelsen,

Pointer fra mødet på Rysensteen Vi skal have MINDRE… > Individualitet > Kredsadministration > Hovsaløsninger > Statisk kredsarbejde > ”Det har vi prøvet før, det dur ikke” Vi skal have FLERE… > Aktiviteter på tværs af alder og køn > Jobbeskrivelser for lederjobbet > HR-mæssigt god kredsledelser > Vidensdelere > Interessenetværk > Engagerede ledere > Tydelige kompetencer

Pedersen på mødet, jeres opgave er nu at vælge, hvad der skal med videre i proat de ville fokusere på kredsarbejdet i cessen. Og så gik de fremmødte ellers den kommende periode. En strategi skal til opgaven med at udvælge de udsagn, rulles ud frem mod landsmødet 2012. de syntes allerbedst om fra en tørPå en række grillmøder før og efter somresnor midt i lokalet. På små kort stod merferien bad hovedbestyrelsen lederne der udsagn, som ”FDF for flere børn og om at klæde dem på til arbejdet, ved at unge, der vil udfordres og udvikles” og spørge: Hvad skal fortsætte i kreds-FDF ”FDF – mangfoldigt med afgrænsede og videreudvikles, og hvad kan vi droppe i rammer. Ledere der gør en forskel”. morgendagens kredsarbejde?

Rammerne er lagt Forinden havde en styregruppe bestående af hovedbestyrelsesmedlemmer og ansatte på baggrund af en drøftelse i hovedbestyrelsen, sat nogle rammer for processen. - Det her er nogle hegnspæle, vi har sat. De er ikke cementeret, men det er rammerne for nu, forklarede Lars

Hvordan når vi det

Bagefter var der debat i små grupper om de mest populære udsagn. Hvordan når vi derhen, - hvad skal vi gøre mere og mindre af? Sidst på aftenen takkede Lars Pedersen for hjælpen. –Tak for det. Det her skulle gerne munde ud i en motorvej for kreds-FDF, og når vi har den, skal vi til at se på, hvordan vi bruger ressourcerne bedst.

Topscorerne på mødet på Rysensteen:

FDF for flere børn og unge, der vil udfordres og udvikles. FDF – mangfoldigt med afgrænsede rammer. Ledere der gør en forskel. FDF for flere børn og unge, der vil fællesskaber. FDF sætter dagsordenen på kerneområder med ledere, der kan og vil gøre en forskel.

FDF Lederen september 2011 Helt ærligt •

fre mt TEMA ide ns i fd f

Vi skal gøre mere af det, vi gør rigtig godt Hovedbestyrelsen vil styrke kredsarbejdet i FDF med en strategi for kreds-FDF, men skal det nytte, skal kredsene med på ideen – Enhver organisation der har en vision, bør også have veje til at opfylde den. En mulig vej er at tænke nyt – det er det, projekt-FDF gør. Nu har vi arbejdet med at skabe et alternativt FDF, og så opstår behovet for at se på det FDF, vi kender. Hvad vil vi med kreds-FDF, og hvad er forskellen på det og projekt-FDF? Sådan forklarer Lars Pedersen fra FDFs hovedbestyrelsen grunden til, at hovedbestyrelsen frem mod næste landsmøde arbejder på en strategi for kredsarbejdet. Vi har en strategi for projekt-FDF, og så bør der også være en for kreds-FDF. 8

FDF Lederen september 2011 • TEMA: Fremtidens FDF

FDF i 100 år – mere Men hvorfor er der nu behov for at lægge en strategi for noget, der egentlig har fungeret meget godt de sidste 100 år? – Jeg tror, det kunne være godt for FDF at identificere nogle af de elementer, der gør, vi har haft noget rigtig godt kreds-FDF i 100 år. Vi skal blive skarpe på det og så lave en strategi for, hvordan vi gør noget mere af det, så vi kan fortsætte i 100 år mere, siger Lars Pedersen. Han erkender også, at det måske ikke går helt så godt som i begyndelsen, for medlemstallet går stadig den forkerte vej, og det stemmer dårligt overens med vores formål. Derfor må vi gøre noget. – Vi vil møde børn og unge med evangeliet, og det gør vel, at vi har en naturlig trang til at ville være flere, fordi vi gerne vil ud med det budskab. Jeg håber, at strategien kan medvirke til at bremse medlemsnedgangen. Om 10 år har vi forhåbentlig formået at holde status quo for gerne at blive nogle flere. Det er for mig et af succeskriterierne. Jeg er med i FDF, fordi det gør en forskel i mit liv. Det kan det gøre for

mange børn og unge og også voksne for den sags skyld, siger Lars Pedersen.

En mulig vej Der er mange veje at gå, når man skal lægge et nyt spor for kreds-FDF. Og arbejdet er langt fra konkret endnu, men Lars Pedersen vil godt give sit bud på, hvad han tror, der kunne styrke kreds-FDF. – Jeg tror, vi skal finde den plads eller niche i samfundet, der giver os en stor eksistensberettigelse. Hvad er det, vi kan tilbyde i kreds-FDF, som ingen anden kan, siger han. Han tror, at vi skal ensarte kredsarbejdet mere, så tilbuddet bliver tydeligere. – Måske vil kreds-FDF fremover kun have fire overskrifter for aktiviteterne – det kunne være musik, friluftsliv og to andre, og så er det det, man som udgangspunkt arbejder med, siger han. Lars Pedersen mener også, at en del af strategien kunne være at skære ind til benet. Mange kredsen har en så stor aktivitetsportefølje med afsæt i traditioner, at de mangler fem ledere for at klare det hele. Lars foreslår, at man vender det om og

» Jeg tror, vi skal finde den plads eller niche i samfundet, der giver os en stor eksistensberettigelse. Hvad er det, vi kan tilbyde i kreds-FDF, som ingen anden kan? « Lola Jensen

ser på, hvad man kan lave med de 10 ledere, man har.

Refleksiv proces I takt med at vi nærmer os landsmødet vil strategien gradvist blive mere konkret, men arbejdet er ikke en lineær proces, hvor opgaverne løbende kan krydses af. Processen er refleksiv: – Når vi ved, hvad kreds-FDF er for os, så kan vi begynde at rulle det mere ud. Når vi har en værdi, der lyder sådan her, og truffet der her strategiske valg, hvad har det så af konsekvenser for kreds-FDF? Det kunne for eksempel betyde, at vi skal sælge Rysensteen. Når vi er nået så langt, skal vi se hinanden dybt i øjnene og vurdere, om vi nu også vil den konsekvens. Hvis ikke, må vi kigge på præmisserne igen, og vurdere om vil skal ændre nogle af dem, siger han.

Sammen vender vi supertankeren Men fra strategien er lagt, indtil vi har et forandret kreds-FDF, er et kæmpe stykke arbejde.

– Det er ikke realistisk med en kortsigtet strategi, hvor vi ændrer noget nu og her. Det bliver et langt sejt træk. FDF er en supertanker, som er vanskelig at vende. Og tager vi frivillighedsfaktoren i betragtning, kan der gå 10 år, før den strategi, vi ligger nu, er slået igennem, siger han. Lars håber dog, at den nye strategi vil betyde, at FDF om 10 år er en mere afklaret organisation. – Det vil være en organisation, der er mere optaget af det, der giver liv og mening, end at vi mangler medlemmer og ledere, og hvad der nu ellers er bøvlet i kredsene, siger Lars.

Kredsene skal være med Han erkender, at for at strategien kan gennemføres, er det vigtigt at sætte ressourcer af til det. – Vi har projekt-FDF og kreds-FDF og det vil være utænkeligt, at vi putter ressourcer i alt muligt andet samtidig. Det gælder både lønkroner, frivillige udvalg og alt muligt andet. Det bør kobles op på strategien, siger han. Men det allervigtigste for, at den nye

strategi bliver til virkelighed, er, at kredsene er med på ideen. Lars Pedersen håber, at de allerede nu begynder at tænke med, så det ikke først viser sig på Lars Pedersen håber, vi kan få debatten i landsmødet, at kredgang i FDF. sene mener noget helt andet end hovedbestyrelsen. – Kredsene skal nikke til det her, og arbejde positivt med for det, ellers kan strategien ikke blive virkelighed, og så kan den ikke bruges til noget, siger han. Derfor kan det også ærgre ham, at to af de planlagte møder i landsdelene før, og et efter sommerferien blev aflyst på grund af for få tilmeldte. – Det er et komplekst emne, og måske lyder det også lidt tørt. Men det er vigtigt, at kredsene hjælper med at få lavet en god strategi for kreds-FDF. De skal byde ind og udfordre sig selv, hinanden og hovedbestyrelsen på, hvad kreds-FDF skal være fremover. Jeg håber, vi kan få mere debat i gang, siger han. 9

FDF Lederen september 2011 Helt ærligt •

tiv TEMA ite ter i fd f ak

Kamilla Palbjørn-Pedersen, FDF Aarhus 1 Hvad mener du om, at FDFs hovedbestyrelse nu sætter fokus på kreds-FDF? Det er den rigtige prioritering. Man kan sige nok så meget oppe fra, men hvis det ikke fungerer længere nede i leddene, så dur det ikke. Det her arrangement gør, at man får en følelse af, at man bliver spurgt, og at de er interesseret i, hvad vi ved, så det ikke bare bliver proppet ned i halsen, uden kredsene bliver spurgt. Går det ikke meget godt i kredsene – er der noget, vi skal ændre på? Jeg tror, vi skal arbejde for flere store fælles oplevelser i

de netværk, vi arbejder i, for der er mange kredse, der er meget små, og det gør det svært at give en følelse af fællesskab. Det, vi gør i min lille kreds, er, at vi mødes med de andre små kredse og giver en følelse af, at der også er andre end blot tre væbnere. Man kan gøre det til dagligt, så det ikke kun er i landslejråret, man ser de andre. Man kan også bruge de andre ledere som sparringspartnere. Til gengæld skal vi droppe at fokusere så meget på, at vi er kristne. Det er ikke nødvendigt at sige højt. Det er en del af det, men det behøver ikke være forrest. Vi behøver ikke møde alle mennesker med et kors.

Hvad mener lederne ?

Vi har spurgt lederne, hvad de mener om hovedbestyrelsens nye fokus på kreds-FDF

Rasmus Lind, FDF Herlev

Hvad mener du om, at FDFs hovedbestyrelse nu sætter fokus på kreds-FDF? Det er vigtigt, fordi vi i lang tid har snakket om, hvordan vi kan forandre FDF. Skal vi have efterskoler, klubarbejde og familiearbejde? Det skal vi helt sikkert have, der er nicher til det, men når man tænker på, hvor stort kreds-FDF er, skal vi også fokusere på det. Hvis vi udvikler 1 procent her, får vi måske 400 medlemmer. Hvis vi udvikler efterskolerne 1 procent, så får vi ikke noget. Det er ikke, fordi vi altid skal fokusere på medlemstal, det er for, vi skal fastholde momentum. Går det ikke meget godt i kredsene – er der noget vi skal ændre på? Det tror jeg, det gør. Jeg tror, det er en god ide at snakke om tingene, så kommer vi til at tænke over, hvad vi skal gøre. Så kan det godt være, vi finder ud af, at vi skal gøre det, vi altid har gjort, men så er der en refleksion bag, og så forholder vi os mere kritisk til det, vi gør. Så vi ikke står stille.

FDF Lederen september 2011 •Helt ærligt

Heide Granberg, FDF K25 Brønshøj

Hvad mener du om, at FDFs hovedbestyrelse nu sætter fokus på kreds-FDF? Det er absolut positivt, atder bliver sat fokus på kredsene – at vi ikke glemmer dem. Det er spændende, at vi gerne vil en masse nye projekter, men vi skal ikke glemme, hvad det er, vi er startet ud fra. Det er kredsene. Går det ikke meget godt i kredsene – er der noget vi skal ændre på? Det kører fint, men tingene kan altid blive bedre. Hvis ting mister fokus, dør det ud. Jeg tror, vi skal fokusere mere på lederudvikling og lederpleje. De små kredse skal også have noget at komme for, både for børn, unge og voksne. Det er ikke nødvendigvis kredsene, der skal opsøge alting, men forbundssekretærerne skal også have tid til at opsøge kredse med problemer. Til gengæld tror jeg, vi bruger for meget tid på at undersøge tingene selv, i stedet for at tro på de undersøgelser andre laver. De har nogle kompetencer til det, det kan vi ikke gøre bedre selv.

Er du klar? Væbnermesterskabet 2012

Oplevelser, gensyn og udfordringer Er din patrulje klar til at fortsætte, hvor I slap på landslejren? Væbnermesterskabet er en oplagt mulighed for at fylde endnu flere oplevelser og udfordringer i patruljens rygsæk. Oplev op mod 40 poster sammen med 1.200 andre FDFere på VM-Finalen i Kr. Himmelfartsferien d. 16.-20. maj 2012 i København. Læs mere om Væbnermesterskabet og find vigtige datoer på www.FDF.dk/mesterskabet eller på www.facebook.com/mesterskabet

TEST

Cykel dig til varmen En gammel model

Væbner Ch r FDF Langå istopher Arnholtz Tid 1 minut og 35 sekunder. Kommentar – Saven har været med på landslejr 3 gange – den er solid og holder stadig. Samlet karakter

FDF Lederen september 2011 • Test: Brændersavere_Tekst:Christina Gro Hansen_Foto: Leif Gro Hansen

ch a B s a n o J t l Pi 1 FDF Thisted Tid 34 sekunder

Kommentar – En motionscyk el har et godt træk. Samlet karakte r

Hvordan får man hurtigst og bedst savet brænde, når man er på lejr? Vi testede det på landslejren. Der er ingen tvivl om, at cyklerne hitter

Den hurtige Kædesaven

Væbner N ikolaj Bach FDF Galten

Luksusudgaven

Tid 15 sekunder Kommentar – Saven er forbundet til pedalen, og det er effektivt. Samlet karakter

r sav n mo t o r ug t e e b k å æ f f ib a åde F DF K fek tiv m v dal f r a f enzin. o e b k n r S e e r ll ik Er r øm e . De t e t n s e r jr e v le s n kræ på land på , me r æn de save t b

FDF Lederen september 2011 Test •

FDF – er vi fri for mobberi?

I FDF mobber vi da ikke – gør vi? Vi vil vel allerhelst betragte os som en forening, hvor mobning aldrig forekommer, men alle har vel oplevet konflikter – større eller mindre mellem børnene. Familievejleder Lola Jensen giver her sine bud på, hvordan vi tackler mobning i FDF

FDF Lederen september 2011 • De kære børn: Mobning i FDF_Tekst:Heidi Linnet Sørensen_Foto: Lars Bertelsen, Per Pedersen, PR

Du kender hende helt sikkert fra Go´morgen Danmark, familievejlederen Lola Jensen, der altid udstråler en fantastisk positiv energi og som smilende, men kærligt og bestemt, giver gode råd til forældre omkring deres små poder. Et telefoninterview er ingen undtagelse. En tydelig glæde og energi strømmer ud af min telefon, og selv om hun har haft en lang arbejdsdag og lige har afsluttet et foredrag, er hendes engagement på ingen måde dalende. Hun brænder i den grad for emnet og deler hellere end gerne ud af sine erfaringer. Ifølge Lola Jensen, er det vigtigt at starte med at slå fast, at det kaldes mobning så snart, der er en part, der bliver ked af det. Det er meget individuelt, hvor ens grænser går, og derfor er det også forskelligt fra person til person, hvornår man føler det som mobning. Men hvordan opdager man det så? Ifølge Lola Jensen, er man nødt til at komme til at overvære det eller håbe på, at børnene selv kommer og fortæller det.

Hvad gør man, når man har taget et eller flere børn i at mobbe? – I stedet for at skælde og smælde i det store forum, så træk de to det omhandler væk fra de andre og tag snakken med dem alene. Men vend det til, at de skal komme med en løsning på problemet, for eksempel: ”Nu skal vi have lavet en liste med ting, vi kan gøre, for at pigerne ikke græder”. Så sætter de to urostiftere sig ned med en leder og kommer med en masse idéer, der bliver samlet på en planche. Når mødet er slut, for eksempel. efter andagten, fremlægges planchen for de andre og hænges op i lokalet.

»Vær mod andre, som du selv ønsker, de skal være mod dig” virker til tider, som om den er på vej i glemmebogen. Måske den burde støves af og tages lidt mere i brug igen?« Lola Jensen 15

FDF Lederen september 2011 De kære børn •

Ifølge Lola Jensen er det godt at inddrage børnene, for at komme mobningen til livs. Man kan for eksempel få børnene selv til at lave nogle retningslinjer for, hvordan man behandler hinanden.

Som leder i FDF er det dig der sætter rammerne og er det gode eksempel overfor børnene, mener Lola Jensen. Derfor er det vigtigt vi afspejler, hvordan børnene skal omgås hinanden.

Når forældrene henter børnene eller kommer til næste forældrearrangement, er det vigtigt at få vist planchen til forældrene: ”Prøv lige at se den her planche, den har Mikkel og Søren lavet og det er vores drejebog for, hvordan vi forhindre nogle bliver kede af det” Forældrene vil uden tvivl blive lidt paffe og benovede, for fra skolen er de måske vant til, at han også tit er den, der starter en konflikt, og nu har han selv været med til at sætte nogle retningslinjer op for, hvordan det undgås. Hvis han efterfølgende kommer i konflikt, eller hvis han alligevel driller, så en anden bliver ked af det, er det bedre at spørge ham: ”Mangler vi at få noget på planchen?” i stedet for at skælde ud. Det er jo ikke en rar følelse at bryde de normer, man selv har været med til at sætte. Essensen i det er, at gå efter den egentlige handling, der er sket og ikke personen. Der kan også være episoder, hvor en starter en konflikt af lutter kedsomhed. Der er jo ikke alle, der har lige let ved at sidde stille og lære knob. I stedet for at sende en udenfor, så sig til ham eller hende: ”Nu bliver vi to lige herinde, så du også får det med knob lært, imens kan de andre løbe ud og holde en lille pause”. Så slipper han alligevel ikke for det, der ellers var så kedeligt, og han går glip af en social pause med de andre kammerater. En fælles klassegulerod, kan være en smiley-ordning på tavlen. For hver gang der er gået 10 - 15 minutter tegner man endnu en smiley på tavlen og siger: ”Nu gik der igen x antal minutter med ro, hvor I bare har været gode til det med at binde knob. Det ender jo med, at jeg er nødt til at give kage næste gang”. 16

FDF Lederen september 2011 • De kære børn

Jeg har nemlig lært, at med vilje kan man reformulere alt: ”Børn bander ikke, de prøver sprogets muligheder. De støjer ikke, - de udnytter hver en kvadratmeter i klubhuset.” Med reformulering stiger lysten og energien til at være sammen med dem. Altså kunne man sige: ”Han er ikke håbløs, han er vores helt store udfordring i kredsen”.

Er der tilfælde af mobning som børnene selv kan løse indbyrdes? – Over den brede kam så nej, for tiden og opdragelsen hjemmefra er blevet en anden. Der er på mange måder ikke den samme konsekvens og respekt, som der var fra børn for bare 20 år siden. Dengang kunne man komme ud for at, hvis en sagde ”din dumme møgspasser”, så var der med garanti mange

»Der kan også være episoder, hvor en starter en konflikt af lutter kedsomhed. Der er jo ikke alle, der har lige let ved at stille sig ved at sidde stille og lære knob« Lola Jensen

der sagde, ”sådan gider vi altså ikke have, at du taler!” I dag er der måske to ud af ti, der har lært det hjemmefra, men de føler sig nedstemt og tier stille. Det er i dag nemt at ligge tre i et telt og sende hadefulde sms’er over til en i et telt ved siden af. Her er man så som leder nødt til at gribe ind, selvom det kan være svært at opdage det, der foregår med telefonerne. Man er nødt til at have lidt tiltro til, at børnene tør komme til en med problemerne. – Mange børn kender heller ikke deres egen kraft og styrke, og er egentlig ikke klar over hvor hårdt, de slår. Så når lille Troels Tumling kommer drønende for fuld kraft ind i Svend Senior, så bliver Svend i første omgang mere overrasket end vred, fordi han har lært hjemmefra, at man ikke slår på nogle der er mindre end en selv. Det med respekten for dem, der er større end en selv er efterhånden helt udvisket, og derfor oplever mange sikkert, at problemerne er større med børn fra 0-4 år end de, der er ældre.

Hvad er vores rolle som FDF ledere? – I skal sætte rammerne og være de gode eksempler på, hvordan I taler og agerer med hinanden og så tage problemerne op i opløbet. Helst uden bebrejdelserne og de mange irettesættelser, det skal vendes om, så de selv bliver en del af løsningen. Det gamle ordsprog ”Vær mod andre, som du selv ønsker, de skal være mod dig” virker til tider, som om den er på vej i glemmebogen. Måske den burde støves af og tages lidt mere i brug igen.

Hvordan forholder det sig i virkeligheden? Og er der forskel på en stor og en lille kreds? Flemming Jepsen (FJ), kredsleder FDF Varde og Karina Lauridsen (KL), en del af kredsledelsen i FDF Stenderup Krogager, har følgende erfaringer fra deres kredse Har I oplevet mobning i Jeres kreds? FJ: Mobning er ikke noget, vi ser i FDF Varde. KL: Gitte Schmidt og jeg startede i kredsledelsen for knap et års tide siden. Jeg har snakket med vores ledere om mobning. Mobning er ikke noget, som har sit udspring her. Lidt drillerier; men ikke mobning.

»Her i kredsen taler vi ordentligt til hinanden. Ingen negative tilråb eller kommentarer om hinandens udseende og beklædning.«

Hvis I ikke har oplevet det - hvad er så årsagen til den succes? Er det noget I siger eller gør? FJ: I FDF Varde gør vi meget ud af , at vi taler ordentlig til hinanden og accepterer hinanden med vores forskelligheder. Hos os hedder vi det, vi hedder og ikke et eller andet tilfældig øgenavn. Vi er meget opmærksomme på at begyndende drilleri stoppes snarest, så det ikke udvikler sig til mobning. Årsagen er vores samværsmåde og syn på hinanden. Altså at være bevidste om at udleve FDFs værdigrundlag i praksis. Vi skal anerkende og have tillid til hinanden; således vi kan udvikle os socialt sammen. Ærlighed og medmenneskelighed er en dyd; det bestræber vi os på at efterleve.

Hvis ja i hvilket omfang og hvordan taklede I problemet? Flemming Jepsen Kan I give et konkret eksempel? KL: Vi tager "udfordringen", som den opstår; altså at sætte ord på lige nu og her. Dette er i overensstemmelse med FDFs værdigrundlag og menneskesyn. Vores ledere bruger deres sunde fornuft og erfaringer for, hvad der virker godt for det enkelte barn og børnene som gruppe.

Både Gitte og jeg har gode erfaringer fra arbejdslivet; hvilket er brugbart i denne sammenhæng.

Har Jeres kreds en mobnings politik? Bliver børnene gjort bekendt med "sådan gør vi ikke her?" FJ: Vi har ikke en mobningspolitik, men i vores samværdsregler er der følgende punkt: Her i kredsen taler vi ordentligt til hinanden. Ingen negative tilråb eller kommentarer om hinandens udseende og beklædning. Lederne/assistenterne er rollemodeller for et sobert sprog, der hverken virker stødende, nedsættende eller krænkende. Dette betyder blandt andet, at vi ikke vil høre på banderord og andre ukvemsord. Vi påtaler dette over for børnene indtil de har lært, at sådan taler vi ikke i FDF Varde. Det giver en god omgangstone, og jeg tror, det er med til at holde mobningen nede.

»Jeg har snakket med vores ledere om mobning. Mobning er ikke noget, som har sit udspring her. Lidt drillerier; men ikke mobning.«

KL: Vi har endnu ikke udarbejdet en mobningspolitik. Det vil da være en god idé. Vi er bevidste om, hvordan vi er "sammen". Her har alle et ansvar for at gøre sit for fællesskabet. Det er noget, som børnene skal lære at være bevidste om og bruge på en god måde. Hvert barn er på sit unikke sted i livet, og det er vi voksne også. Det skal vi anerkender. Sammen kan Karina Lauridsen vi tænke højt sammen, gøre vores erfaringer og vokse.

Hvis I oplever mobning i kredsen, hvordan griber I så sagen an? FJ: Vi oplever ikke mobning men , mere drillerier som stoppes snarest. Lederne påtaler det overfor børnene, så snart det opdages, for at det ikke skal udvikle sig. KL: Mobning skal tages på individniveau, børnegruppens niveau og som kreds. Det er vigtigt, at det enkelte barn/ voksen føler glæde ved at være en del af fællesskabet i FDF. Ved at være åbne og loyale ledere, kan vi sammen gøre en forskel i samværsmåden her hos FDF. Da vi er nye i kredsledelsen, har vi en fordel ved at kunne komme med nye idéer til lederne i de konkrete situationer. Det arbejder vi pt. med. 17

FDF Lederen september 2011 De kære børn •

STAND UP Ledere fik rørt lattermusklerne da stand up-komiker Thomas Warberg underholdt et stuvende fuldt BARometer.

e n s k o v r o f n ku Landslejren var først og fremmest for børnene, men lejren bød også på arrangementer, hvor der var dømt absolut børnefri. Masser af oplevelser hvor ledere samm en kunne grine, slappe af i ro og mag og pleje sig selv, eller få nye input til arbejdet hjemme i kredsen, enten når børnene var ude på løb, eller når de var lagt i seng 18

FDF Lederen september 2011 • Fotoreportage:Landslejr 2011_ Tekst: Christina Gro Hansen Foto: Jonas Holmriss, Christian Nesgaard, Lars Bertelsen, Rieke Poppe, Per Speedy Pedersen

PC Leder tjekker mail – eller opdaterer kredsens hjemmeside?

REGN Lederne fik også lov til at mærke regnvejret.

PINK Flere af lederne i Pinkerton – tog navnet bogstaveligt og sprang ud i pink.

SIG JA Et par bryllupper blev det også til på landslejren.

SANG Lederrevyen bød blandt andet på et March og lejr-potpourri.

FDF Lederen september 2011 Fotoreportage:Landslejr 2011 •

e n s k o v r o f n ku

aftenHYGGE Lederhygge efter børnene er lagt i seng.

HA-HA Lejrbål var også for ledere.

debat "Er der plads til alle i FDF?" Diskuterede et veloplagt panel i BARometer.

ILD Efter mørket var faldet på var der ildgudstjeneste på torvet.

FDF Lederen september 2011 • Fotoreportage:Landslejr 2011

ADHD Lise Brønnum gav værktøjer til at håndtere børn med autisme og ADHD i FDF i lederteltet.

MASSAGE Wellnesspatruljen tog rundt på lejren med ansigtsmassage til lederne.

GREJ Mange ledere havde lejren helt for sig selv weekenden før landslejren, da materialerne skulle transporteres.

OSTEMAD Lederrevy – nu med ost i revyteltet fik lederne et godt grin og en ostemad.

INSPIRATION Ledere kunne mens børnene løste poster debattere FDF og ideudveksle i Pascals hemmelige hule.

e n s k o v r o f n ku

Lederen september 2011 Fotoreportage:Landslejr 2011 •

kanotur på gudenåen

Med de varme måneder kommer også muligheden for kanoture. Danmark har heldigvis mange velegnede vandløb til kanoture. Én af de bedst kendte kanostrækninger er Gudenåen

Der er mange muligheder for kanosejlads på Gudenåen. På visse steder endda så gode muligheder, at myndighederne har været nødt til at begrænse mængden af kanoer. Denne begrænsning gennemføres i praksis ved at personer, der ønsker at sejle kanosejlads, skal købe adgangstegn til åen, og på hver given dag er kun et begrænset

FDF Lederen september 2011 • Turpakken: Gudenåen_ Tekst og foto: Kim Horsevad

antal adgangstegn til rådighed. Disse begrænsninger gælder for strækningen fra Tørring og til Klostermølle ved Mossø. Herefter er sejlads på åen fri, så det er denne strækning, der fokuseres på i denne artikel. Man vil dog stadig opdage, at hvor de primitive overnatningspladser i mange

andre egne af landet stilles gratis til rådighed, vil man ofte blive opkrævet overnatningsafgifter på pladser langs Gudenåen. Dette gælder endda også for Naturstyrelsens overnatningsplads ved Sminge. Som oftest betyder betalingen dog også, at der stilles rimelige faciliteter (eksempelvis toiletter) til rådighed for de overnattende.

Gudenåen – tal og facts

> Gudenåen er det længste vandløb i Danmark. Gudenåen har sit udspring i Tinnet krat (eksakt lokation: 55° 54' 07" N 09° 24' 03" Ø ) i et punkt 65 meter over havet. > Herefter slynger åen sig 176 km igennem landskabet, indtil den når Randers Fjord. > Også Skjern Å har sit udspring i Tinnet Krat, faktisk kun nogle få hundrede meter fra Gudenå-kilden. Skjern Å er kun 94 km lang. Til gengæld er det den mest vandrige å i Danmark. > Gudenåen afvander et område på 2643 km², hvilket omtrent svarer til hele Fyn. Vandgennemstrømningen i Gudenåen er normalt 36,6 m³/s.

bjerringbro

ans

Å eller flod? Teknisk set er Gudenåen faktisk slet ikke en å, men derimod en flod. Urmager Hjalmar Ussing fra Randers (som levede fra 1874 til 1965) opdagede nemlig en lille art vandtæge (Aphelocheirus aestivalis), som altså kun lever i floder. Sidenhen er der også fundet eksemplarer af fluen Heptagenia Flava ved Gudenåen – dette dyr findes normalt også kun ved floder. Der findes ingen officielle

afgørelser, men normalt betragter man skellet mellem åer og floder som et udtryk for, hvilke dyr der kan leve i vandløbet. Følges denne ”moderne” definition, er Gudenåen således at regne som en flod. Det er Skjern Å i øvrigt også. Historisk set har man dog også benyttet andre betegnelser i tidligere tider. Snurre Sturlasson fra 1200-tallet omtaler eksempelvis nuværende Randers Fjord som ”Gudenfjorden”.

FDF Lederen september 2011 Turpakken•

Sagnet om Gudenåen

Der var en halv-gud, der hed Gudar, der engang røvede en pige i Tinnet Krat, hvor åen har sit udspring. Else hed hun, og der gik ry om hendes skønhed. Han bandt hende til en kærre og bortførte hende.

For at undgå at eventuelle forfølgere skulle finde dem, styrede han hestene i indviklede sving og slyngninger, da de kørte væk. Pigens far henvendte sig til den kloge mand i Tørring om hjælp til at fange pigerøveren. Først sendte den kloge mand ilden efter Gudar, fordi ilden er hurtigst, men den kloge mand kunne ikke styre ilden og brændte sine fingre. Så måtte han sende vandet! Han kaldte derfor alle bække og kilder sammen, og frådende fulgte denne vandmasse Gudars spor i alle dets slyngninger og rev jorden op, så der blev dannet store dale.

Planlægning Planlægning af en tur er i sig selv interessant og motivationsskabende – det kan derfor være en god ide, at lade deltagerne være så meget med i planlægningen som muligt. Al god planlægning starter med et kort, Visitranders, (Randers turistorganisation) har udgivet et glimrende oversigtskort over området. Direkte link findes på Turpakkens sider på leder.fdf.dk Overnatningsmuligheder er normalt forholdsvis centrale i planlægningen af en weekendtur, - især fordi distancerne mellem overnatningsmulighederne gerne skal være passende. I forhold til kanoture kan man regne med en hastighed på mellem 3 km (almindeligt tempo) og 5 km (hvis I virkelig knokler for det) pr time i almindelige kanoer. I almindelighed regner man med at tilbagelægge ca. 20 km om dagen, når turen har rekreativt formål. På Gudenåen nord for Silkeborg findes adskillige velegnede overnatningsmuligheder.

Smige Velbeliggende plads, lige ud til Gudenåen. Her findes en lille bådebro, så at det er nemt at gå i land. Området er ret stort – der er flere muligheder for at placere teltene. Der er ingen shelters, men to toiletbygninger med en moderne form for mult-lokum. Herudover er der affaldsstativer, to vandposter og masser af brænde til selvsavning. Der opkræves gebyr for overnatning – 35 kr. pr deltager.

Ans Ved parkområdet mellem Ans og Tange Sø findes en enkelt shelter og mulighed for at 24

FDF Lederen september 2011 • Turpakken

Vandet nåede Gudar ved Randers fjord. Gudar druknede, mens pigen, den skønne Else, blev reddet sammen med hestene. Og sådan gik det ifølge sagnet til, at Gudenåen blev dannet og fik navn efter pigerøveren og halv-guden Gudar.

smige

Gengivet efter Silkeborg Kommunes Gudenåskommites webside: gudenaakomiteen.silkeborgkommune.dk

slå telte op. Der er offentlig toiletbygning (vandskyllende toiletter) med vandpost ca. 200 meter fra shelterpladsen. Uden for shelterpladsen findes en lille hyggelig bålplads. Man er tæt på byen, så man hører trafikstøj og generelt byliv, men til gengæld er man jo også tæt på indkøbsmuligheder til supplering af den medbragte proviant.

ans

Bjerrringbro Lige inden den store bro i Bjerringbro har Bjerringbro Borgerforening etableret et ret stort område til teltslagning for kanofarere. Der er god plads, og umiddelbart syd for pladsen findes en toiletbygning med vandpost. Toiletbygningen er bygget halvt ind i en bakke og kaldes lokalt for ”bunkeren”. Der opkræves gebyr for overnatning – 35 kr. pr deltager. Pladsen er næsten midt i byen, så her er der også gode muligheder for indkøb.

bjerrringbro

Kjællinghøl Kjællinghøl er en gammel ladeplads fra pramdragertiden, der er tilknyttet naturskolen i Viborg Kommune. Her er man kommet ud i naturen, midt i Hjermind skov. Der er god plads, god udsigt og spændende natur i omgivelserne. Udover diverse borde/bænke og bålpladser findes en toiletbygning med vandskyllende toilet og vandpost for drikkevand. Der er ingen shelters i området, så man skal medbringe telte selv.

kjællinghøl

På ”Turpakkens” sider på leder.fdf.dk findes detailkort og meter-nøjagtige GPS-positioner på ovenstående. Man kan derudover downloade gpx-filer direke til GPS.

Pramme på Gudenåen

Gudenåen har været en uhyre vigtig transportmulighed før jernbaner og moderne biltransport. Med Gudenåen som vandvej kunne gods og varer transporteres fra Randers Havn og helt ind til Silkeborg. For et par hundrede år siden var denne transport sat helt i system med pramme, som blev trukket af heste. Derfor vil man på rigtig mange steder langs Gudenåen kunne finde en forholdsvis velanlagt sti på den ene bred. Denne sti kaldes for Pramdragerstien, og er i dag en vandrerute med offentlig adgang, men blev førhen brugt til pramfarten. Prammene var nemlig indrettet således, at de kunne trækkes af et par heste, der gik på land og havde et langt træktov påmonteret seletøjet. pramdragerstien

Sikkerhed

At sejle i kano på Gudenåen er statistisk set, sikrere end at køre i bil dertil. Alligevel er det vigtigt at huske nogle vigtige sikkerhedsregler i forbindelse med kanosejladsen. > Alle bør have redningsvest på. > Vær opmærksom på vind og vejr. Et er at sejle i en beskyttet å-dal; men de forholdsvis store søer i området kan være besværlige, hvis det blot blæser en smule op. > Man bør have én eller anden form for nødplan klar, for hvordan man forholder sig, når/hvis der er en kano, der kæntrer. Der er selvfølgelig stor forskel på at kæntre tæt på bredden, hvor man kan vade i land, og langt ude på Tange Sø, hvor man er afhængig af at kunne få kanoen på ret køl igen.

kjællinghøl

> Selv om man planlægger at holde sig tæt til land ved søpassage, kan uheldige vind og strømforhold nogle gange gøre det svært at efterleve disse planer.

Gudenåen er dannet under isen

> Det vil være fornuftigt, hvis alle deltagerne inden turen har trænet i kanomanøvrering, makkerbjergning og selvbjergning. > Til inspiration og motivation for deltagerne findes adskillige velegnede youtube-videoer. Der findes link til nogle af de mest velegnede på Turpakkens sider på leder.fdf.dk.

gudenåen

Danmark har i flere omgange været fuldstændig dækket af is, - altså det man kalder istider. Og selv, mens isen lå over landet, var den i fuld gang med at forme vores nuværende landskab. Nedenunder de flere hundrede meter tykke gletsjere formede smeltevandet strømme af isblandet vand – som eroderede jorden bort i kløfter og dale under isdækket. Da isen trak sig tilbage lå mange af dalsænkningerne åbne for transport af yderligere smeltevand, og herved dannedes de nuværende vandløbssystemer.

FDF Lederen september 2011 Turpakken •

Bålets ild slukkes snart – hvis du hjælper til

til… at slukke gløder og småflammer Ild tiltrækker både store og små. Vi hygger os omkring bålet og stearinlyset og varmer os selv og mad, når vi er på lejr. For der er nu ikke noget som at lugte lidt af røg. Men hvordan får man slukket de der sidste irriterende gløder? Her er ti gode bud Tæppe

Det er elementær bålmærkeviden, at ild behøver ilt for at leve. Man kan derfor slukke småflammer ved hurtigt at smide et tæppe over. Er der derimod tale om seriøs ild, bør du have et ægte brandtæppe ved hånden. Det fås på for eksempel foerstehjaelpstasker.dk

Branddasker

Klask! Ild i græs slukkes let med nogle hurtige smæk af en branddasker. En almindelig branddasker koster omkring 350 kroner på nettet. Og hvis du går all in, kan du købe en professionel model til 570 kroner på greentools.dk.

Haveslange

Det syder og fuser, hvis du sprøjter vand på gløderne. Men hold en finger halvt for åbningen og skab tryk – så kan selv tumlingene være med til at slukke ild.

Skumslukker (CO2)

Skumslukkeren er lidt dyrere end pulverslukkeren, men er en sand ven, når tingene brænder på. Husk dog, at du aldrig må sprøjte på mennesker med den her.

Pulverslukker

Grydelåg

Har du endnu ikke fået investeret i en branddasker, kan du med lidt snilde også bruge grydelåget til at klaske småflammerne med. Ild nede i en gryde dræbes i øvrigt, hvis du bare lægger låg på.

FDF Lederen september 2011 • 10 ting: Brandslukning_Tekst: Heidi Bak_Foto: Lars Bertelsen, Andrew Griffith, PR

En pulverslukker er et seriøst bud, hvis et bål bevæger sig uden for det område, det var tiltænkt. Hav altid en i bilen, hvis I bevæger jer væk fra kredshuset – og hav en større slukker i huset. Fås i 2 og 6 liters udgave på safegear.dk

Tis

Det er pænt praktisk og mega macho at bruge det, man har ved hånden, når de sidste gløder skal slukkes. Tis på skidtet – men hold sikkerhedsafstand af hensyn til strint og dampe.

Vandrestøvler

De hardcore bruger ikke hjælpemidler, når der skal slukkes ild. Tramp på de vildfarne gløder med dine støvler og kombiner sikkerhed, effektivitet og motion.

Sodavand

Kan du alligevel ikke drikke det sidste af den Sprite, du fik til snobrødet, så hold en finger for åbningen, ryst og ret så strålen mod bålets sidste sørgelige rester.

Vind

Enhver ved, at man slukker stearinlys ved at puste på dem. Et hårdt, koncentreret pust. Men samtidig nærer man større flammer ved at tilføre dem ilt. Så vær varsom med at stikke hovedet for tæt på, hvis du er glad for dine øjenbryn.

FDF Lederen september 2011 10 ting •

Klik ind på Detmedgud.dk og få gode råd og tips

Detmedgud.dk

websupport til andagten

Det kan måske være svært, at finde på noget nyt til andagten, men der er hjælp at hente! Detmedgud.dk har gjort det nemt og hurtigt at sammensætte en god andagt – Helt generelt så kræver tiden, at vi tænker i forkyndelse, der er mere fleksibel, og med DetmedGud har vi mulighed for at ramme mange behov på en forholdsvis nem måde, siger Maria Krogsøe Mienert, der er FDFs medlem af den styregruppe, der står bag detmedgud.dk. – Forkyndelsesmaterialet skal være samlet på en hjemmeside, fordi det er nemt. Det er nemt at samle en masse forskellig slags forkyndelsesmateriale her frem for i en bog. Det er nemt at søge på en hjemmeside, og det er billigt at få den ud til mange. Og ikke mindst er en hjemmeside gratis for lederne at bruge, fortæller hun. Og hjemmesiden har alt, hvad hjertet kan begære. Der er

Maria Krogsøe Mienert

færdige andagter lige til at downloade, ideer til aktiviteter omkring forkyndelsen, og forslag til film og musik, der kan bruges. Endelig er der en masse viden om kristendommen i form af en række leksikonartikler.

På detmedgud.dk finder man spændende andagter, der tidligere har været brugt i FDF.

Styrker samarbejdet på tværs DetmedGud blev startet for at give lederne i de kirkelige børne-og ungdomsorganisationer mange flere redskaber og mere inspiration på forkyndelsesområdet. Samtidig ville man gerne spare på ressourcerne, og man så derfor en fordel i at arbejde sammen på tværs af organisationerne. – FDF har leveret en tredjedel af indholdet til DetmedGud, så hvis vi skulle

Det er skønt at lære hinanden at kende på tværs af korpsene, og det styrker samarbejdet mellem organisationerne Maria Krogsøe Mienert

FDF Lederen september 2011 • Tro_ Tekst: Christina Gro Hansen_Foto: Bo Ludvigsen, Reike Poppe, privat

have vores egen hjemmeside med forkyndelse, så ville vi ikke have nær så meget at vælge imellem. Derfor er det bedre for os at være med i DetmedGud. Det tværorganisatoriske samarbejde var en ekstra bonus, som har betydet meget for alle. Det er skønt at lære hinanden at kende på tværs af korpsene, og det styrker samarbejdet mellem organisationerne. Det tror jeg også er vigtigt, siger hun.

Flittigt besøgt – DetmedGuds primære målgruppe er børne - og ungdomsledere i det frivillige kirkelige børne- og ungdomsarbejde, men der er flere, der finder inspiration på siderne. – Vi ved, at der er mange præster, sognemedhjælpere og andre, der arbejder med kirkelig forkyndelse og undervisning, der også bruger siden. Men vi er meget opmærksomme på, at vores udgangspunkt er lederne i det kirkelige børne – og ungdomsarbejde, og det

prioriterer vi meget højt, når vi tænker i forsider og materialer til siden, siger Maria Krogsøe Mienert.

Under udvikling Siden opdateres jævnligt, men styregruppen kunne godt tænke sig, det var oftere. – Det sker ikke så tit, som vi kunne ønske os, men med jævne mellemrum får vi fat i noget at lægge på. Vi opfordrer altid folk til at sende deres andagter til os. For jo mere der er at vælge imellem, jo sjovere er det at bruge siden, siger Maria, og afslører at styregruppen i øjeblikket arbejder på at nytænke siden. – Vi vil gerne have en bedre søgemaskine, og gøre designet mere up to date, og så vil vi gerne udvide med nogle interaktive moduler. Hvornår det hele sker, afhænger af den fondssøgning, som vi er i gang med, siger Maria. Hun håber dog, lederne ikke skal vente alt for længe på nye ting på siden.

DetmedGud.dk

> DetmedGud.dk blev startet i 2005 af De grønne pigespejdere, FDF, KFUM Idrætsforbund, KFUM og KFUK i Danmark, KFUM-Spejderne og Teologisk Pædagogisk Center > DetmedGud.dk har som målsætning at skabe et forum, hvor vi gensidigt inspirerer hinanden på forkyndelsesområdet og på sigt kan debattere forkyndelse for unge. > DetmedGud.dk drives af en styregruppe med repræsentanter fra de forskellige organisationer. > DetmedGud.dk har ca. 300 daglige besøgende. > DetmedGud.dk vandt i 2008 prisen som Danmarks bedste kirkelige hjemmeside. Prisen uddeles årligt af Kristeligt Dagblad. > På DetmedGud.dk kan man finde grydeklare andagter, ideer til aktiviteter, fortællinger, leksikonartikler og meget mere. > H vis du vil i kontakt med hjemmesiden eller har en andagt, som du vil dele, kan du skrive til: detmedgud@detmedgud.dk

FDF Lederen september 2011 Tro •

Fastelavnsgudstjeneste i Nørlem Kirke 2011 med FDF og masser af Helligånd.

Sognepræsten:

Hjælp til forkyndelse for de små Bettina Reese Tonnesen er sognepræst i Nørlem Sogn ved Lemvig og detmedgud.dk hjælper sognepræsten til at spare tid og samtidig finde på gode børnevenlige indslag i gudstjenesten Hvad bruger du detmedgud.dk til? Jeg bruger det til at få gode ideer, hvis jeg skal holde korte andagter for eksempelvis FDF, konfirmander, minikonfirmander til forkyndelse på diverse lejre. Jeg finder inspiration til børnegudstjeneste over en given tekst og inspiration til undervisningen af både små og store konfirmander. Så bruger jeg det også som supplement til bøgerne ”At prædike for børn”.

Hvordan hjælper det dig i dit daglige arbejde? Det sparer meget tid, fordi jeg ikke skal lede i gamle arkiver og diverse bøger efter inspirati30

FDF Lederen september 2011 • Tro

on. Det har været en meget stor hjælp som ny præst uden forudgående foreningserfaring til også at kunne finde børnevenlige bønner og sange. Det giver gode ideer til, hvordan man kan formidle en tekst eller et emne. Siden hjælper også med gode ideer til aktiviteter og har gode links, og takket være søgefunktionen er den let at bruge.

Hvad ville du gøre, hvis siden ikke eksisterede? Så ville jeg bruge skrækkelig meget tid med at opfinde den dybe tallerken selv, hver gang man skulle lave noget for børn, eller lede i andre materialer og tale med en masse kolleger.

Har du nogle ønsker til siden? Hvis ja, hvilke? Jeg kunne godt ønske mig mere til de helt små, da jeg flere gange årligt til jul, påske og høst har børnehaverne i kirke.

Ønsker til detmedgud.dk

e re

Ønsker sig flere sangforslag

L ed

Tine Hansen, FDF Nyboder Hvordan bruger du detmedgud.dk? – Jeg bruger både siden som inspiration og de færdige andagter. Nogle gange uden tilpasninger, men andre gange skal det tilpasses til den børnegruppe, jeg arbejder med. Børnene er især glade, når de selv kan komme på banen, hvad enten det er med ord, tegning eller en lille aktivitet. Som inspiration bruger jeg gerne siden til at se, hvad jeg kunne gøre med et tema, og så måske bruge elementer fra forskellige andagter til at lave min egen. Jeg har brugt andagterne om Emil fra Lønneberg til at bygge en hel sommerlejr op omkring, og så skal de tilsættes en lille smule mere.

Har du nogle ønsker til siden? Hvis ja, hvilke?

lidt bedre, så når man sætter en aldersgrænse, at den ikke tager alle andagter med, der falder inden for grænsen, men kun dem, der opfylder begge krav. Jeg kunne også godt ønske mig, at man i et eller andet omfang kunne kommentere på de andagter, der er lagt op, så siden bliver lidt mere dynamisk og brugergenereret. Der sidder helt sikkert en leder et sted og leder efter det, jeg har lavet, eller vi kunne hjælpe hinanden med at få nogle fede andagter for børn og unge ved at spørge efter hjælp til bestemte temaer. Endelig ville det være super fedt med forslag til alternative sange, da jeg tit finder en god andagt, men hvor sangene ikke lige står i March og Lejr, og så skal jeg selv finde en anden sang og det kan være svært.

– Alderssøgningen kunne godt være

Sognepræsten

Ønsker sig mulighed for erfaringsdeling Lisa Tikkanen Pagh, præst Hvordan bruger du detmedgud.dk? – Jeg bruger DetmedGud som idebank, når jeg skal lave kristen formidling for børn og teenagere. Som et konkret eksempel kan jeg nævne en gang, hvor jeg skulle lave en pinseaktivitet til en teenklub, og der lavede jeg selv et løb og afsluttede med en andagt, jeg fandt på siden. Jeg har også brugt siden i forbindelse

med konfirmandundervisning, hvor jeg har søgt på mit tema, og ofte fundet nyttige salmer, teksthenvisninger eller historier, som jeg kunnet benytte, eller som har bragt mig videre.

Har du nogle ønsker til siden? Hvis ja, hvilke? – Jeg synes helt klart sidens force er dens gode søgefunktion, henvisningerne og

historierne. Den funktion som database med salme, sangforslag, billedmateriale og teksthenvisninger, så jeg gerne blev styrket på bekostning af de helt færdigpakkede andagter. Der kunne også være mulighed for at dele erfaringer, hvor brugerne kunne spare med hinanden og smide egne gode ideer, løb, dramastykker og så videre op.

Sognepræsten

Ønsker sig database med børnesange Caroline Kollenberg Thisted, sognepræst Roskilde Domkirke Hvordan bruger du detmedgud.dk? – Jeg bruger primært databasen, når jeg skal finde sjove lege og aktiviteter til minikonfirmanderne. Jeg synes, den rummer rigtig, rigtig mange forslag, som jeg afprøver i tide og

utide. Det kan også være for at få et samlet andagtsforløb eller en overordnet idé til vores spaghettigudstjenester.

Har du nogle ønsker til siden? Hvis ja, hvilke? – Det forekommer mig, at når man trykker 'tilbage' i

systemet, så havner man på forreste side, i stedet for på oversigterne. Altså at man ryger helt ud igen, selvom man er ret langt inde i en tråd. Og måske måtte der godt være en database med kristne børnesange, og nogle af de andagtsbønner I bruger i en eller andet samlet form.

FDF Lederen september 2011 Tro •

emmer Mød mderdel lande kt til en fra atenrnationale udvalg har konnetar i andre

tio FDFs in e organisa få F-lignend hed for at lig u mas s e F D m lemdin k reds d r e e m iv g e t d e ø D lande. le velser, m p o le s a n e o rnati ople ve d re s tore inte ationer og is n øg a s e rg b o å dre n tage p mer fra an I k an ente r. u re lt u væ k n g a ro r de t k ak tivite te ation, elle r få en organis d n a n æs ter elle e g s re o h Ved at væ . g ye ø n s r e b re r å, I læ jer der få helt tæ t p at få I kulturen lighed for u m besøg får r ha I g o r te tivite lege og ak r. nale venne o ti a intern

velser de, så onale oerpile Internaakti mange lan tig rig t til or ganisation ge. No FDF har kont er national oplevels ligheder for en int kus på fo r ha e der er mange mu mens andr ligner FDF mege t, ende gå ind r ha le or ganisationer lg le Ud va FDFs Inter nationa dig lpe hjæ n andre ak tiv ite ter. ka og ioner rskellige or ganisat er. sk øn es kendsk ab til de fo jer til sser ganisation, der pa med at finde en or

Rejs ud med CrossCulture

Det er nemt at få internationale rejseoplevelser med FDF

FDF Lederen september 2011 • Rejs ud: CrossCulture_ Tekst: Else Johannesen_Foto: Else Johannesen, Dennis Jim Frederiksen og Rasmus Ottosen.

Hjælp til kr edsen

FDFs intern ationale u d valg og d samarbejd e organisa er me d i a tioner vi n d re lande h ek s tra fok ar valgt at us på a t g sæ tte øre de t ne tionale op mt at få in le velser ve te rn ad a t be s øg internatio e hinande nale ud valg n . F D Fs k an hjælp sk abe kon e k redsen tak ten og m e d p at la nlægge re D e n an de n jsen og be organisati s ø g e o t. n har ligeled nalt ud valg es e t intern , der giver a d ti e om ningen af e n h ån d m besøge t. ed planlæ g-

Er det dyrt? Nej. Der er rigtig gode muligheder for at søge penge til internationale aktiviteter. Internationalt Udvalgt ved, hvor I kan søge.

Hvor kan vi rejse hen? Det kommer helt an på, hvor I gerne vil hen. På FDF.dk/international (Kontakter i Verden) kan du se hvor FDF har organisationer vi samarbejder med.

Hvordan kommer vi i gang? Overvej: Hvor vil I gerne hen, eller hvem vil I gerne have besøg af. Hvornår og hvor længe, kontakt Internationalt Udvalg og få hjælp til at komme videre.

Hvad kræver det? Det kræver ikke en masse erfaring — den har International Udvalg. Det kræver ikke vilde sprogkundskaber — engelsk til husbehov er nok. Det kræver ikke massive lederkræfter og aflysninger af andre arrangementer — partnerne planlægger jo halvdelen. Det kræver ikke at hele kredsen er med — nogle stykker kan sagtens tage af sted. Det kræver ikke flere års engagement — I bestemmer selv omfanget.

Hvad får vi ud af det? Børn der får helt ekstraordinære oplevelser ved at opleve fællesskab med folk fra andre lande. Unge der mærker suset af at rejse med FDF og oplever “seniorånden” i andre organisationer. Ledere der får nye input og ser, hvordan andre laver børnearbejde — og ledere der får nye FDF-oplevelser, som giver mod på og inspiration til det daglige arbejde.

FDF Lederen september 2011 Rejs ud •

Hvad mener FDFs internationale venner de får ud af at besøge FDFere, og hvad kan de tilbyde os, hvis vi kommer på besøg?

Taras Loggin ov, Ukraine

Litauen Ugnius Me šk as, Organisation: Lietuvos Skautija, Litauen Udbytte: Udenlanske venner — rigtige partnere. Gode eksempler på hvordan man kan løse opgaver, arrangementer og lejre. Tilbud: Tage på lejre sammen.

, Compass Club Organisation: Uk raine e fornøjelse, ny Udby tte: Stor er. ls ve nye ople færdigheder og ter. ite tiv ak andre Tilbud: Lejre og

K abanda Pau l, Uganda Br iBoys and Girls Organisation: gade, Uganda dere ring af unge le Udby tte: Oplæ vores r af ne tværk fo og opbygning ve la Nye måder at or ganisation. lse af ke yr de på og st ungdomsarbej ed FDF. samar bejdet m dere, cer for unge le en er nf Tilbud: Ko og festivaller, lejre tværkulturelle . er ili am pr ivate vært sf

FDF Lederen september 2011 • Rejs ud

ordirland Gar y Rogers, N Organisation: Boys Br igade, Nordirland Udby tte: Sjov , venskaber, ny e færdigheder til at de le med andre derhjemme og nye ideer til at gøre vores or ganisation bedre. Tilbud: Stor gæ st fr ihed, bjer ge , sjov, venskab, kultu relle ople velser og mange af de ting, som FDFere ny der.

S. Johannes M athews, Indien Organisation: Alc Junior Ministry, Indien Udbytte: Ny inspiration og ideer til at styrke aktiviteterne i vores organisation. Lære avanceret friluftsliv. Udveksling giver så mange oplevelser, at det tager tid at fordøje. Tilbud: 35 års jubilæumslejr i 2014.

∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence

Tip en 13´er GØR om landslejren SÅDAN

DU Udfyld kuponen og sms svarkombinationen til 1231. skriv: FDF LEDEREN X - x erstatter du med din svar kombination For eksempel 1X2X… Det koster almindelig sms-takst.

SMS til

1231

og vind

vind en landslejr-dvd

Landslejren er slut – fik du det hele med? Test dig selv, og deltag i konkurrencen om en landslejr-dvd 1 X 2

Hvad nåede det samlede deltagerantal for landslejren op på? 1 11.000 X 12.000 2 13.000

Hvad kostede en lagkage i Zambiateltet? 1 60 kr. X 70 kr. 2 80 kr.

Hvor mange deltagere var med fra Zambia? 1 5 X 7 2 10

Hvem vandt Pascallon-turneringen for pilte og væbnere? 1 FDF Aalbæk X FDF Fjelstervang 2 FDF Hjerm

Hvilken farve var dronningens kjole? 1 Rød X Hun havde bukser på 2 Grøn

Hvem var med til at arrangere Innovationsdagen ud over firmaerne? 1 Innovation Lab og Folkekirkens Nødhjælp X Innovation Lab og Dansk Røde Kors 2 Institut for Fremtidsforskning og Folkekirkens Nødhjælp

Hvilken kunstner overraskede publikum ved afslutningslejrbålet? 1 Rasmus Seebach X Medina 2 Xander

Hvem prædikede ved fællesgudstjenesten? 1 Per Ramsdal X Jacob Zakarias Larsen 2 Charlotte Frouvne Nayberg

Hvad hed magasinet alle fik med sig hjem, den sidste dag? 1 Tidsmaskinen X Nyhedsautomaten 2 Landslejrnyt

Hvilken minister besøgte landslejren? 1 Charlotte Sahl-Madsen X Søren Pind

Hvor mange forskellige lande var de internationale gæster, der deltog på lejren? 1 11 X 22 2 33

Hvad hed den store bakke ved torvet under landslejren? 1 Holger Tornøes Bakke X Willy Gravesens Bakke 2 Ludvig Valentiners Bakke

Undervejs i lejrbålsunderholdningen rejste de tre FDFere tilbage i tiden – hvor rejste de hen? 1 Barokken X Renæssancen 2 Romantikken

2 Troels Lund Poulsen

∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence

∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence

Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence ∂ Konkurrence

FDF Lederen september 2011 Tekst: Christina Gro Hansen_Spaß •

Mange af naturkræfterne er usynlige for os mennesker, - vi kan kun se naturkræfternes virkning. Men med hjemmelavede måleapparater kan man gå på opdagelse i sit nærområde, og både små og store nørder vil sikkert synes, det er spændende

Mål n a t ur e n 36

FDF Lederen september 2011 • Den Blå Kasse_ Mål naturen_Tekst: Xxxxxx_ Foto: Leif Gro Hansen, istockphoto, SXC,

Er vandet forurenet?

Muligvis har du prøvet at stå ved en lille rislende bæk i en skov og tænkt over, hvor rent vandet egentlig ser ud. Man kan faktisk nemt måle, hvor ren eller forurenet en bæk eller et vandløb er.

Man skal bruge et net, og derefter prøve at fange nogle af de mange smådyr, der lever i vandet. Afhængig af hvilke smådyr, man fanger, vil man kunne vurdere, hvor rent vandet er. - Nogle dyr er nemlig mere forureningstålende end andre Slørvinger lever næsten kun i rent vand. Fanger du mange af dem, kan du være sikker på, at det er en meget ren bæk.

Døgnfluer tåler lidt mere forurening; men er stadig en rentvandsindikator. Fanger du flere af dem er vandkvaliteten helt i top, - især hvis der er tale om flere forskellige slags døgnfluer Vårfluer indikerer en middel vandkvalitet. Tanglopper kan findes i mange vandløb; men hvis der findes tanglopper, uden at de ovennævnte dyr findes i vandløbet står det skidt til med vandkvaliteten. Røde orme (tubifex) eller ”rottehaler” finder du i stærkt forurenetvandløb. Metoden kaldes ”makroindexering”, og hvis man søger på nettet, kan man finde mange forskellige registreringsskemaer til undersøgelsen.

K Blå

as s

e Idé sjov

Fodbold Stikbold Rundb leg & old lær spil udf

ng ordri

leg

ins pir ati on

Fra vandhanen

Almindeligt vand – fra vandhanden eller fra naturen – indeholder varierende mængde af mikroskopisk liv. En simpel måde at illustrere mængden af dette mikroskopiske liv er at lade et glas med vand (husk tætsluttende låg) stå lyst og varmt i nogle dage. Over tid vil der begynde at komme et grønt skær i vandet – det er mikroskopiske alger. Hvis man forinden koger vandet – og rengør beholderen med kogende vand – vil vandet kunne stå meget længere tid, inden man kan begynde at se det grønne skær. Bemærk at det ikke er nogen sikker metode til at afgøre, hvorvidt vand er egnet til menneskelig indtagelse; men det kan give en illustration af, hvorfor almindeligt klart vand fra en skovbæk ikke normalt bør drikkes! Har man adgang til lup eller mikroskop, kan man begynde at studere de små organismer i vandet.

Næste side: Sådan laver du din egen geigertæller!

radio

led

batteri

Mål elektromagnetiske felter og statisk elektricitet

Med lidt simpelt elektronik: en transistor, en LED og et batteri, kan man begynde at måle de mange elektriske ladninger omkring én. Måleren er så følsom, at den i mange tilfælde også vil kunne registrere den elektriske energi fra naboens trådløse netværk. Mange mennesker lever i dag i områder, hvor de er omsluttede af elektriske felter hele tiden – med denne simple tingest kan man begynde at måle al den usynlige elektriske ”støj”, vores moderne livsstil udsender. Du kan også bruge måleren til at afgøre, hvorvidt et elektrisk hegn er ”levende” eller ”dødt”. Hele opskriften kan downloades fra: www.eskimo.com Find www.sciencebuddies.org

direkte links på leder.fdf.dk

FDF Lederen september 2011 Den Blå Kasse •

Lav din egen geigertæller! I Danmark har vi heldigvis meget få naturlige (og kunstige) kilder til eventuelt udslip af radioaktivt materialer, men emnet er stadig aktuelt. Mange har måske tænkt på om det er muligt selv at måle radioaktivitet uden alle de dyre instrumenter. Og ja, engang under Den Kolde Krig, var der en ingeniør i det amerikanske civilforsvar, der opfandt en metode, hvormed man kan konstruere en radioakti-

vitetsmåler ud fra en aluminiumsdåse, lidt alufolie, snor og tape!

Er der nogen meteorer på linjen? Over de næste par år vil der være tiltagende chancer for nordlys, fordi solen går ind i en mere aktiv periode. For at se nordlyset skal man normalt være et meget mørkt sted – uden for bylys og gadebelysning. Man kan lave en ”nordlysmåler” af en gammel radio og en hjemmelavet antenne, der kan fortælle, hvornår det kan betale sig at tage uden for byen for at se nordlys. Ideen er, at både nordlys og meteorer skaber et ioniseret lag i atmosfæren. Dette lag reflekterer radiobølger, hvorved man bliver

i stand til at modtage radiobølger fra en radiostation, der ligger langt væk. Oftest vil man høre meteoret som et kort fløjt eller en hvislen.

Det eneste, man skal bruge, er en radio, som tilkobles en retningsbestemt antenne. Den retningsbestemte antenne kan man selv lave (søg på YAGI på google) eller blot anvende en gammel radio/tv-antenne, af den slags, der sad på alle hustage, førend man fik kabel-tv. Den kan oftest skaffes på genbrugsstationer.

Konstruktionen er relativt simpel, men der er ikke plads til at gengive hele opskriften her – i stedet kan man downloade Kearneys originale planer her: www.cddc.vt.edu På youtube findes adskillige videoer, der viser konstruktion og afprøvning: youtube.com Find direkte links på leder.FDF.dk

aluminiumsdåse

alufolie

snor

Den

K as å l B

se Idé sjov

Fodbold Stikbold Rundb leg & old lær spil tape udf

FDF Lederen september 2011 • Den Blå Kasse

ng ordri

leg

ins pir ati on

Hvis præsterne tager afsæt i de unges virkelighed, kan de med få virkemidler løfte deres konfirmandforberedelse

Jesus løb en befrier for os

Finn Andsbjerg Larsen er center-leder i Folkekirkens Konfirmandcenter og præsenterer præsterne for FDF-forkyndelse med nærvær og aktiviteter FDFs stifter Holger Tornøe forstod, at drengene i søndagssko-

Finn Andsbjerg Larsen Erhverv Centerleder i Folkekirkens Konfirmandcenter. Alder 53 år. FDF-historik Opvokset op i en FDF-familie, og har været væbner-, pilte- og kredsleder. Derudover en lang række udvalgsposter i FDF – er en af mændene bag ”Den blå Kasse”. Yndlingssang i March og lejr Soveposesangen. Favorit FDFoplevelse En påskemorgen på et seniorkursus på Sletten.

len ikke kunne sidde stille og koncentrere sig om forkyndelsen. FDF blev med udgangspunkt i kristendommen et ståsted og et fællesskab fyldt med spændende aktiviteter. Det er det konfirmandcenteret bygger videre på. - FDF er meget dygtige til det her felt. Kombinationen af (få) ord og mange oplevelser er stærk og giver forkyndelsen et nærvær, som børn og unge kan forholde sig til. Det kan folkekirken lære af, mener Finn Andsbjerg Larsen. Antallet af konfirmander falder og de børn der ikke konfirmeres får heller ikke senere interesse for kirken. - FDF har taget udgangspunk i sin egen virkelighed og styrke, og jeg synes, det er flot, at forbundet har kunnet se behovet for centret, og derefter med hjælp fra KFUM og KFUK i Danmark og Y’s Men har realiseret det, siger han.

Brug de unges virkelighed frem for kirkens kirkelighed Forkyndelsen kan og skal være andet og mere end en skole, mener Finn og forklarer: - Konfirmandforberedelsen er egentlig dåbsoplæring. Den skal give de unge noget vedvarende til deres liv og deres tro og ikke bare være en forberedelse til

den kirkelige handling, som konfirmationen er. Derfor opfordrer konfirmandcentret præsterne til at vende undervisningsplanen på hovedet og tage udgangspunkt i eksistentielle spørgsmål om svigt, kærlighed, jalousi, tilgivelse, tvivl og trofasthed i stedet for i de kirkelige temaer som påske, jul og nadver. - Hvis præsterne tager afsæt i de unges virkelighed frem for kirkens kirkelighed, kan de med få virkemidler løfte deres konfirmandforberedelse til dåbsoplæring, der rører de unge, mener Finn.

Påsken – da Jesus løb en frier En af centrets vigtigste opgaver er at give præsterne en forståelse af, at forkyndelse er mere end ord og prædiken. Vi skal have krop og sjæl ind i den kirkelige sammenhæng og kombinere aktiviteter med forkyndelse. Rundbold kan sagtens give et indblik i påsken. Billedet af, at man kan dø i rundbold, og en anden kan løbe en befrier for en, er et fint udgangspunkt for at tale om korsfæstelse og opstandelse. Det har FDF vidst i over 100 år, og det er stadig en central del af vores arbejde, og det er det skal formidles videre til præsterne. - Især kurser og lejre er FDF-succeser,

som kirken kunne lære meget af, mener Finn.

Præsterne har sukket efter konfirmandcentret Folkekirkens Konfirmandcenter er blevet positivt modtaget. Centeret er, hvad præsterne har sukket efter i mange år, og især hjemmesiden er blevet et centralt sted, hvor man kan hente ressourcer. Der er flotte besøgstal på siden, og efterhånden begynder der også at komme ideer og forslag tilbage til centret. - Strukturen i centret er ret enkel, og det betyder, at vi kan reagere hurtigt på de gode ideer, forklarer Finn. En sidegevinst er, at også en del FDF-ledere bruger hjemmesiden som inspirationskilde. - Det er en FDF-virkelighed, de kan kende, og ideerne kan de umiddelbart tage med på lejr eller med til det ugentlige møde i kredshuset, siger Finn.

Hvad skal der ske nu? Folkekirkens Konfirmandcenter arbejder blandt meget andet på at udvikle en konkurrence, hvor landets konfirmander skal kæmpe mod hinanden. Hvert konfirmandhold får en række opgaver. Løsningerne viser de på folkekirken.dk, og det hold, der løser alle opgaverne og får flest point har vundet. Var der nogen, der sagde Væbnermesterskab? 39

FDF Lederen september 2011 Tekst: Lene Skovsted_Foto: Christian Nesgaard, Rasmus B. Nielsen og Thomas H. Nielsen_Profilen •

Rammerne

skal være i orden Knappe ressourcer presser nogle kredse til at nedprioritere løbende vedligeholdelse af kredsbygninger. Konsekvensen kan vise sig på lang sigt og have betydning for kredsens medlemstal, mener Byggetipsudvalget, der står klar til at hjælpe.

FDF Næstved byggede i 2008 nyt kredshus efter en brand.

Vi ledere lægger måske ikke mærke til forfaldets omfang i det daglige, men børnene og deres forældre ser det, siger Kirsten Lilleøre formand for Byggetipsudvalget

På sin vej rundt i landet erfarer FDFs Byggetipsudvalg, at mange kredshuse og hytter er i en rigtig dårlig forfatning. – Ofte bliver vi først kontaktet, når kredsen indser, at vedligeholdelsesopgaven er blevet uoverstigelig, og da er det mange gange for sent, at gøre noget, siger Kirsten Lilleøre fra Byggetipsudvalget og fortsætter: Det er ærgerligt, for så er det oftest den bedste løsning at afhænde bygningen og købe eller leje sig ind i nye lokaler – eller rive ned og bygge nyt fra grunden. For hvert år man udskyder bygningsvedligehold, øger man summen, det koster, uforholdsmæssigt meget. – Vi ser, at mange kredse nedprioriterer løbende vedligehold af deres bygninger. Man kan altid argumentere for, at maling af vinduer kan udskydes til næste år, når kredsen i år står og mangler nye patruljetelte. Det går måske godt både første og andet år, men inden man ser sig om skal vinduerne skiftes i stedet for blot males, siger Kirsten Lilleøre. Formand for FDFs hovedbestyrelse Preben Siggaard har tidligere meldt ud på landsmødet, at kredsene skal investere mindre i mursten og mere i aktiviteter. – Det er en lidt unuanceret og provokerende udmelding, men det er klart, at uden medlemmer har vi i FDF heller ikke behov for bygningerne til at huse vores aktiviteter, siger Kirsten Lilleøre. For små kredse er ofte en næsten uoverkommelig opgave både at skulle rejse penge og arbejdskraft til bygningsvedligehold. Hvis kredshuset samtidigt er stort og forfaldet omfattende, så kan et alternativ være, at sælge bygningen og flytte i lejede lokaler.

Børnene ser det En investering i bygningsvedligehold frem for agitation kan måske ikke aflæses direkte på medlemstallet her og nu, men investeringen er langsigtet. – Vi ledere lægger måske ikke mærke til forfaldets omfang i det daglige, men børnene og deres forældre ser det. I medierne hører man af og til om børn, der ikke vil benytte toiletterne i skolerne på grund af slid og ringe rengøringsstandard. Vi skal ikke stikke os selv blår i øjnene og tro, at det er anderledes i FDF. Måske oplever vi det ikke så direkte som skolerne, men kan vi være sikre på, at vi ikke mister potentielle kunder i butikken på grund af vore lokaleforhold? Det tror jeg ikke, siger Kirsten Lilleøre, og fortsætter: Måske tænker de nye forældre: Hvis lokaleforholdene er misligholdte, er kvaliteten af kredsarbejdet så tilsvarende ringe? Og det har vi i hvert fald ikke råd til. Men hun erkender, at det er en svær balancegang, for lokalerne skal fungere i mange forskellige sammenhænge. Der skal på den ene side være plads til store armbevægelser og mudder på gulvet, når der er piltemøde. På den anden side skal kredshuset eller hytten i nogle situationer være en repræsentativ bygning, som kan udlejes til diverse formål og bidrage til at skabe et økonomisk grundlag for kredsarbejdet.

Lidt slid er ok Måske synes man, det er nemmere at have store armbevægelser i et lokale med lidt slid, og som ser ud, som om det må blive brugt, frem for et nymalet rum med kliniske hvide

40 FDF Lederen september 2011 • Tæt på FDF_Tekst: Christina Gro Hansen_Foto: Kirsten Lilleøre , Jeppe Hulegaard Mikkelsen, Rasmus B. Nielsen

FDF Brande tog i november 2009 et nyt kredshus i brug, der skulle afløse det gamle. Mange har hjulpet til og i dag har kredsen et flot hus med klatretårn til.

Byggetipsudvalget

> Hos Byggetipsudvalget kan kredse søge hjælp og vejledning, når opgaven drejer sig om kredsens bygninger, hvad enten det gælder vedligehold eller nybyggeri. > Udvalget kan for eksempel hjælpe med udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan for eksisterende kredsfaciliteter eller en behovsanalyse, hvis man overvejer at bygge nyt eller sælge og flytte i lejede lokaler. > Udvalget arbejder på en strategi for rådgivning af kredse om vedligehold og drift af eksisterende ejendomme med henblik på at forbedre driftsøkonomien på kort og langt sigt. > Udvalget tegner eller projekterer ikke bygninger for kredsene, men rådgiver gerne om processen og hjælper med at sætte det hele i system.

Seminar i november Hold i øvrigt øje med Blå information. Byggetipsudvalget planlægger at afholde et seminar med fokus på drift og vedligehold af kredsens ejendomme i november 2011.

vægge og uden en eneste ridse. – Vore rammer skal naturligvis, så vidt det er muligt, matche vore behov. Slid som følge af brug er der ingen, der peger fingre ad. Det er først et problem i det øjeblik, lokalerne er i så dårlig stand, at de bliver uegnede til FDF-brug, siger Kirsten Lilleøre, og forklarer, at det for eksempel kan være et uhygiejnisk køkken med revner og sprækker, hvor mus og utøj kan gemme sig, eller en lejrbygning med utidssvarende toiletforhold, utæt tag og dårlig isolering, så børnene ikke gider tage med på sommerlejr. – I sådanne situationer blinker alle advarselslamper, og der skulle vedligeholdelsen være påbegyndt for længst. Vi ville jo ikke være tilfredse med den slags i vort eget hjem, og hvorfor skal vi så være det i FDF? Vi har et kræsent publikum, der stiller større forventninger til rammerne, end de gjorde for 30 år siden, siger Kirsten Lilleøre.

Bestyrelsens opgave Det er bestyrelsens opgave at sikre den løbende vedligehold, både at der afsættes midler til det i kredsbudgettet, og at det rent faktisk bliver gjort. – Vedligehold af lokaler er en betydende post, som bør prioriteres ved den årlige budgetlægning. Vi ved, at det er svært at rejse midler til drift og vedligehold af bygninger, og det bliver ikke mindre vanskeligt i fremtiden, siger Kirsten

Lilleøre. Det er meget nemmere at rejse penge til at bygge nye lokaler. Det vil mange større fonde gerne støtte. Byggetipsudvalget opfordrer til, at der bliver sat fokus på emnet og skabt debat om det ude i kredsene. – Først og fremmest skal kredsen med bestyrelsen i spidsen få talt sagen igennem. Vi skal være bevidste om, hvor vi lægger standarden for indsatsen og samtidig vurdere de potentielle konsekvenser af henholdsvis til- og fravalg. Hvad er dyrest på lang sigt? – En forebyggende indsats inden forfaldet tager overhånd, og byrden bliver for uoverstigelig, er bedre og billigere i længden. Selvom det lyder banalt er første skridt på vejen altid rengøring og oprydning, for så får man løbende set krogene efter. En dårlig rengøringsstandard indbyder ikke til, at man passer på tingene, og når der første er hul et sted, bliver hullet hurtigt større, og så går det stærkt, slutter Kirsten Lilleøre.

Lav en plan

> L av en vedligeholdelsesplan. I princippet skal den løbe 10 år frem. Alle vedligeholdelsesopgaver skal fremgå, så man kan se, hvilke år der skal males vinduer, og hvornår der skal skiftes tag. > En plan gør det nemmere at planlægge brugen af kredsens midler, så det eksempelvis ikke kommer som en overraskelse, at der skal bruges penge til at udskifte taget om tre år. > En halvårlig vedligeholdelsesdag for ledere og forældre er en god ide. Sørg for at få den planlagt i god tid og få prioriteret de vigtigste opgaver.

FDF Lederen september 2011 tæt på FDF •

Piger satte skub i

ombygning FDF Kibæk ombyggede få kvadratmeter og fik mange nye muligheder

før

Kibæk FDF erhvervede i 1983 et nedlagt tømrerværksted og indrettede kredshus i bygningen. I

Efter 25 år talrige møder og flittigt brug trængte huset til en fornyelse. Særligt samlingssalen, køkkenet og toiletterne var nedslidte

efter

rengøringsrum og et stort funktionelt husets ene ende bibeholdtes det eksisterende køkken, toilet- køkken. ter og kontor, mens der blev indrettet samlingssal, patrulje- Anvendelrum, depoter og værksted i den øvrige del. sesmulighederne - Efter 25 års talrige møder og flittigt brug trængte huset i det nye køkken er til en fornyelse. Særligt samlingssalen, køkkenet og toiletlangt større end i terne var nedslidte, fortæller kredsleder Allan Mogensen. det gamle. Med to Forud for ombygningen i 2008-9 havde kredsen i nogle komfurer, et stort og år overvejet mulighederne for ombygning kontra at opføre et mobilt arbejdsbord i helt nyt byggeri et andet sted i byen. Enden på overvejelserne børnehøjde og mere blev, at man valgte at blive på samme adresse og renovere gulvplads er det blevet den eksisterende bygning. meget lettere at lave - Vores kredshus ligger centralt i byen og har gode uden- aktiviteter i rummet. Vi har mærket en markant interesse omsarealer. Det er en af grundende til, at vi valgte at blive og for at bruge køkkenet til klasseaktiviteter og har ligefrem en bygge om, siger Allan Mogensen. måttet oprette en liste, hvor man kan reservere køkkenet om Han skildrer forholdene før ombygningen således: mandagen, hvor vi holder klassemøder. Det var ikke nødven- Hele den nordlige ende af huset var fuldstændig digt før ombygningen, smiler Allan Mogensen. nedslidt. De to toiletter var uhygiejniske og meget utidssvaStabile medlemmer rende. Siden vi i 2004 begyndte at optage piger i medlemsskaren, steg behovet for ordentlige toiletter. Pigerne brød sig Foruden ombygningen blev dele af det øvrige hus også renoikke om at benytte de gamle. Desuden var køkkenet nedslidt veret. Samlingssalen fik nye ovenlysvinduer, og der blev lagt nyt varmesystem med styring ind i hele kredshuset, med og ufunktionelt. Vi har ofte brug for køkkenet til vores aktihenblik på at optimere forbruget og spare på varmeudgifviteter, men indretningen var ikke velegnet til det. terne. Ved ombygningen sløjfede man de eksisterende facili- Samlet set udgør ombygningen 10 % af kredshusets teter helt og etablerede to handicapvenlige badeværelser, et

Er vedligehold vigtigt?

Lederen har taget temperaturen på Landslejren og spurgt forældre, ledere og børn om kredshusvedligehold.

Hvor vigtigt er det for dig, at de fysiske rammer omkring dit barns fritidsaktiviteter er vedligeholdte? Flemming Vilhelmsen, Forælder og kasserer, FDF Aalborg 9. kreds Vejgaard. – Det er meget vigtigt. Vi lever i en tid, hvor der er stor fokus på hjem og boligstandard. Som forældre er vi meget opmærksomme på indeklimaet og de fysiske rammer i skolerne; om rengøringsstandarden er høj og bygningerne vedligeholdte. Det samme gælder vore børns fritidsaktiviteter. De fritidstilbud vi betaler til, skal være i orden, både indholdsmæssigt, men også bygningsmæssigt. Det handler om image. Det er svært at tiltrække og fastholde både børn, ledere og sponsorerer, hvis kredshuset ligner et håndværkertilbud.

FDF Lederen september 2011 • Tæt på FDF

efter

før

areal, men vi fået aktiveret kvadratmeterne på en langt bedre måde end tidligere, og det smitter af på brugen af hele huset. Den nyetablerede hems over køkkenet fungerer som et ekstra patruljerum til mere hyggeprægede aktiviteter, og med de nye badeværelser har fået vi mulighed for at lave overnatningsarrangementer. Antallet af medlemmer har ligget stabilt på ca. 115-120 medlemmer de seneste år. Foruden klassemøderne om mandagen benytter også kredsens tambourkorps og orke-

ster lokalerne henholdsvis onsdag og torsdag aften. - Vi kan måske ikke aflæse forbedringen direkte på medlemstallet, men jeg er sikker på, at renoveringen af rammerne gør det lettere at fastholde vore medlemmer, og det har også en værdi. Med ombygningen har vi fået flere og nye muligheder for aktiviteter, og vi kan mærke, at efterspørgslen efter lokalerne udenfor normale kredsaktiviteter er stigende. Det er positivt, udtaler Allan Mogensen begejstret.

En hems udgør det for et nyt patruljerum, så kredshusets kvadratmeter bliver udnyttet fuldt ud. Den nye indretning har åbnet nye muligheder for aktiviteter i kredshuset.

Har det nogen indflydelse på kredsarbejdet, om kredshuset er vedligeholdt?

Er vigtigt er det for dig, at kredshuset er pænt og velholdt?

Søren Timmermann Olesen, Kredsleder, FDF Veggerby. – Vores kredshus er pænt vedligeholdt, og vi kan mærke det betyder noget for børnene. Når man er på landslejr kan man godt bruge et Godik-toilet, men den går ikke hjemme i kredsen. På et 7.-8. klasse-kursus, hvor jeg var instruktør, fandt vi ud af, at én af de vigtigste årsager til, at børn i denne aldersgruppe ikke anbefaler FDF til deres venner, er kredsens rengørings- og vedligeholdelsesstandard. Hvis der er slidt og beskidt, vil de simpelthen ikke være bekendt at tage vennerne med.

Anders Vestergaard, Senior, FDF Arnborg. – Det behøver ikke være nyt, bare det kan bruges. Vores kredshus er et ældre rødt træhus bygget over nogle pavilloner. Der ser ikke slidt ud nogen steder, men heller ikke funklende nyt. Hvis kredshuset var dårligt vedligeholdt, ville jeg føle mig mindre velkommen i FDF og tænke, at her var der nok ikke særlig godt styr på tingene.

FDF Lederen september 2011 Tæt på FDF •

Stæren luft

Tag børnene med til stærenes flotte flyveforestilling – oplev naturfænomenet Sort Sol flere steder i landet Der er en time til, solen går ned, ikke en vind rører sig – der er helt stille, og det er svært at tro, at der om lidt vil ske noget storslået . Lige indtil der pludselig lyder en brusen – og utallige fugle kommer flyvende i en tæt formation, så himlen bliver sort. Med ét, slår sig ned i rørskoven under dem, som om de 44

havde aftalt det på forhånd. Der lyder skræppen nogle minutter, og så bliver der helt stille. Og så bedst som man sidder og er lidt skuffet over, at forestillingen allerede er forbi for denne gang, flyver de alle op igen – en rovfugl har angrebet flokken – fuglene flyver rundt og danner kunstneriske formationer i luften – det

er spektakulær luftakrobatik, for så at sætte sig igen. Indtrængeren er drevet på flugt eller forsvundet med sit bytte. Det er Sort Sol – et naturfænomen man kan opleve flere steder i landet i august-oktober og marts-april, når store stæreflokke passerer Danmark. Tag børnene med og giv dem en naturoplevelse udover det sædvanlige.

Mange fugle i marsken Stærene samles i enorme flokke inden de

FDF Lederen september 2011 • Så´r det ud_Sort sol_Tekst: Christina Gro Hansen Foto: Leif Gro Hansen, Christina Gro Hansen, Geriche Images, Tommy Hansen, Søren Skov

akrobatik trækker sydpå for vinteren. De kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge og samles hovedsagligt i marsken for at æde stankelbens- og gåsebillelarver. Om natten sover de på tagrørene. Overnatningsområderne flyttes hele tiden for at snyde rovfuglene, og fordi tagrør efter nogle dages brug brækker, så fuglene bogstaveligt talt kommer til at sidde med fødderne i vand. Derfor kan det være svært at forudsige, hvor man kan finde dem.

Et par gode råd

Når man skal opleve Sort Sol, skal man huske: > Fotografer ikke med blitz, da blitzen skræmmer stærene. > S tå aldrig på alle sider af tagrørsområdet, så tør stærene nemlig ikke gå ned. > Gå aldrig ud i tagrørene. > Jag ikke stærene op, når de har sat sig. > Vis hensyn ved ikke at larme og lyse i området. > Stå aldrig på toppen af diget, det skræmmer stærene væk, fordi man derved er meget synlig.

FDF Lederen september 2011 Så´r det ud •

Det larmer, når flere tusinde fugle flyver op.

Hvor er solen sort?

Der er størst mulighed for at se Sort Sol i Sydvest-sønderjylland især ved Tønder- og Ribemarsken. Man kan også opleve det ved det vestjyske fjorde og Limfjorden. Det kan være svært at forudsige, hvor stærene slår sig ned, men lokale naturinteresserede ved ofte, hvor de plejer at være. Her er en oversigt over de mest populære steder.

01.Tøndermarsken 1.250.000

02.Ribe Kammerslusen 200.000

03.Tipperne 150.000

04.Ribe Å 125.000 05.Rømø dæmningen 75.000

06.Sølsted Mose 50.000 07.Tinglev Mose 35.000

Fuglene flyver op og danner fantastiske formationer i luften.

08.Haderslev 35.000 09.Lakolk Sø 35.000

10.Rømø Øst 25.000

11.Mjang Dam 25.000

04 02 10 09

05 11

06 01

På leder.FDF.dk kan du finde: link til et P1-program om Sort Sol og videooptagelser af fænomenet Når stærene samles, er der rigtig mange fugle på et sted – Sort Sol i Tøndermarsken kan enkelte gange rumme op til en million fugle. Området er da også Europas største overnatningssted for trækfugle. Normalt splittes flokken dog op, når den bliver større end 500.000 fugle.

ikke til siden eller bagud. Det er ideelt, når man skal fokusere på et mål, men knap så fordelagtigt, når man skal holde vagt. Når stærene er mange, kan de bedre afvise angreb fra rovfugle. Rovfuglene har sværere ved at fokusere på en enkelt fugl i mængden, når der er så mange.

Hvorfor gør de det dog?

Normalt lykkes det dog rovfuglene at få fat i mange stære i de minutter, hvor Sort Sol

Man ved ikke præcist, hvorfor stærene flyver i flok. En anerkendt teori er, at stærene er snæver- og nærsynede, og derfor har svært ved at opdage fjender. Deres øjne sidder som hos os mennesker, og de ser fint fremad – men 46

FDF Lederen september 2011 • Så´r det ud

Skidt ned

foregår. Men stærene har endnu en udspekuleret taktik. Når rovfuglene flyver ind i flokken, reagerer stærene prompte med et sandt bombardement af gylp og skid. Og en sjælden gang sker det faktisk, at stærene får succes med i bogstavelig forstand at “skide en rovfugl ned”. Rovfuglens fjerdragt klæber sammen, så den ikke kan flyve. To gange på 20 år er det registreret, at en ung duehøg er druknet, fordi dette er sket over vand.

Sort Sol i Tøndermarsken kan enkelte gange rumme op til en million fugle

Kredslederens ”Lille Blå” Anmeldelse Ledelse af frivillige - En håndbog – Hvorfor kommer den bog først nu, kunne man spørge, for bogen giver dig gode redskaber til at være (kreds-)leder i en frivillig forening, og det er en fin publikation Rie Frilund Skårhøj og Dorte Kappelgaard har gjort her. Bogen er baseret på undersøgelser, de selv har lavet samt egne erfaringer. Erfarne kredsledere vil kunne nikke genkendende til mange af emnerne, og vil se det som en bekræftelse af tanker man havde i forvejen, men måske ikke helt havde tænkt til ende. Der noget forløsende i at blive bekræftet i, at andre har tænkt de samme tanker, eller at der findes teori, der beskriver nogle af de næsten lommefilosofiske tanker, man som kredsleder har gjort sig.

Vil favne bredt ”Ledelse af frivillige” giver en rigtig god basisindføring i de mest oplagte områder som en kredsleder tumler med. Det er ikke her, man for alvor kan fordybe sig, men det kan måske vække interesse for eksempelvis at læse lidt mere om motivationsfaktorer eller værdibaseret ledelse. Den væsentligste anke ved bogen er, at den skal favne alle frivillige foreninger og derfor bliver meget bred og med mange forskellige eksempler. Derfor skal kredslederen være opmærksom på, at ikke alle eksempler nødvendigvis kan overføres direkte til en hverdag i en FDF-kreds. Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved, om forfatternes egne erfaringer med frivillige foreninger kan bruges til at generalisere ud fra, som de gør flere steder. Vil de samme mekanismer foregå andre steder, eller var det blot forholdende i den specifikke forening, der gjorde, at sagen fik det udfald?

Prioritet ”Ledelse af frivillige” lider ikke af store mangler, men man kunne

have ønske sig en prioritering eller vejledning til, hvad der er vigtigst at arbejde med, eller hvad man skal gøre først. Det kunne være, at kredsen diskuterer sin eksistensberettigelse – formulerer sit eget værdigrundlag og måske beskriver, hvad den røde tråd i kredsarbejdet er. Hvad er det, der gør, at man stadig får udfordringer, når man rykker en klasse op. Og mens vi er ved risene – hvor er det irriterende og lærebogsagtigt, næsten retorisk, til slut i hvert kapitel at blive stillet ”spørgsmål til overvejelse”. Men hvad, det kan man jo bare hoppe over. Generelt skal bogen have ros for også at give meget konkrete forslag til, hvordan praksis kan ændres.

Læs i et stræk eller som opslagsværk Bogen kan passende læses fra ende til anden af alle kommende eller nuværende kredsledere. Er man mere praktiker, fungerer den også rigtig godt som opslagsværk. Med 12 specifikke kapitler, der omhandler de væsentligste områder en kredsleder skal arbejde med, giver den kredsledere en rigtig god mulighed for, at sætte fokus på bestemte områder af ledelse ved at tage fat på motivationen blandt lederne den ene måned, og lederne som et team den næste og så videre. Står man med en konkret udfordring, for eksempel konflikter i kredsen, er der omgående hjælp og viden at hente. Bogen har en omfattende litteraturhenvisning og et indeks, hvor man for eksempel kan slå op og finde mere om coaching eller jobannoncer. Bogen kan varmt anbefales til alle kredsledere, de teksthungrende kan passende læse den med de samme, andre kan bruge den som opslag og inspiration i den løbende udvikling af kredsen. Den positive udvikling i kredsen kan passende starte ved at søge viden og vejledning her.

Der noget forløsende i at blive bekræftet i, at andre har tænkt de samme tanker, eller at der findes teorier, der beskriver nogle af de næsten lommefilosofiske tanker, man som kredsleder har gjort sig. Morten Dalgaard

Ledelse af frivillige – en håndbog. Af Rie Frilund Skårhøj og Dorte Kappelgaard. Ankerhus, 2011. Pris: 279 kr., kan bestilles via ankerhus.dk

FDF Lederen september 2011 Tekst: Morten Dalgaard_Foto:Jonas Holmriis_Podcast _ Nyt til hylden •

Efteråret byder på

GUF for ledere

Kursus med Gensyn, Udsyn, Fællesskab - Den 16. – 18. september får lederne i FDF alt det de har bedt om i et kursus. En rundspørge viser at lederne i FDF vil have super kvalitet på kurset på alle måder. Det er det, der bliver leveret på Sletten, når FDF åbner op for GUF – Gensyn, Udsyn, Fællesskab, siger Martin Aamann, forbundssekretær i FDF. Sammen med et udvalg har han gravet dybt eksternt og internt i FDF for at finde folk, der for alvor er eksperter på det, de skal fortælle om. - Udover fantastiske grupper har vi også skruet op for charmen på fællesprogrammet. Fredag aften er der premiere på landslejrfilmen, og lørdag aften kommer hjerneforsker og underholder Peter Lund Madsen, siger Martin Aamann. Fokus på kvalitet og fællesoplevelser Det nye koncept GUF skal på én gang levere langt højere grad af kvalitet i indholdet end tidligere, samtidig med at der fokuseres på en fantastisk fællesoplevelse. - Vi har nok for længe leveret kursusoplevelser, hvor man kan forvente at finde de samme kursustilbud på mange kommende kurser. Med det

nye koncept lægger vi os i selen for at komme med attraktive unikke tilbud på kurset, som man skal slå til nu for at opleve, siger Martin Aamann.

Ledelsesundervisning og Boomwhackers - Med det nye kursuskoncept ønsker vi at imødekomme de ønsker, vi har hørt blandt lederne i FDF. Det har drejet sig om store oplevelser der ligger udover, hvad man selv kan stable på benene hjemme i kredsen og en kvalitet på kurset, der gør, at selv den garvede seniorkursusinstruktør også har noget at komme efter, siger Martin Aamann. Det er efter udvalgets overbevisning imødekommet med fællesprogram og event fra landslejrens eventudvalg og grupper, der strækker sig fra professionel ledelsesundervisning over Boomwhackers til hjælp og inspiration til børnearbejdet og sæsonplanlægningen. Har du ikke allerede tilmeldt så klik ind på leder.FDF.dk/kurser og se om tilmeldingen stadig er åben. Tid: 16. – 18. september Sted: FDF friluftscenter Sletten

Status på ZAMBIAindsamlingen På landslejren blev der samlet ind på mange sjove måder til Zambia, så nu er der i alt samlet 520.000 kr. ind. For det kan man for eksempel købe geder til ca. 1.500 familier. Gederne giver familierne mælk, og kan hjælpe en familie mod sult, da de kan slagtes og spises, hvis høsten slår fejl. Indsamlingen fortsætter resten af året.

FDF afprøver eventmedlemsskaber

Landsmødet i 2010 besluttede at indføre et eventmedlemsskab som supplement til det nuværende medlemsskab. Eventmedlemsskabet > Er et alternativ til et rigtigt medlemskab af FDF, som tegnes i forbindelse med en event som for eksempel større lejre, enkeltstående arrangementer og kurser. > Skal gerne være en gevinst for kredsene, landsforbundet og FDF som helhed. Eventmedlemsskabet skal positivt påvirke medlemsudviklingen i den enkelte kreds og i landsforbundet FDF. > Er adgangen til at deltage i specifikke FDF arrangementer, som ellers er forbeholdt medlemmer. > Er et medlemskab af FDF, men giver alene adgang til at deltage i det specifikke FDF arrangement, hvor medlemsskabet blev tegnet til. > Giver os adgang for at kontakte og hverve medlemmer til FDFs øvrige aktiviteter. Det er meget vigtigt, at vi i FDF finder frem til netop den – model, hvor eventmedlemsbegrebet fungerer optimalt sammen med det eksisterende medlemsbegreb, siger Morten Frouvne Vincentz fra forbundskontoret og han fortsætter: Vi har iværksat en grundig analyse og afklaring i forsøgsperioden som løber i hele 2011. HB skal behandle dette på mødet i november. Forsøgsperioden medfører således, at ikke FDFere, der skal deltage i forbundets arrangementer i 2011, opkræves event-kontingent på 100,-.

u d y e H Se mere på FDF.dk/eventmedlem

DUF fremlagde sine bekymringer for statsministeren på delegeretmøde i november.

FDF Lederen september 2011 • Opslagstavlen_Tekst: Jacob Zakarias Larsen_Foto: Torben Thilgreen, Asbjørn Laurberg

n e d l æ f t d e f f a op

Regnskab med overskud

af allan frank walther, landsforbundets kasserer

Landsforbundet FDF har i 2010 opnået et overskud før henlæggelser på 1.340 tkr., hvilket hovedbestyrelsen anser for tilfredsstillende. Resultatet er bedre end det budgetterede overskud før henlæggelser på 50 tkr., hvilket primært kan tilskrives en indtægt ved afregning vedrørende lukkede kredse på 1.071 kr. Landsforbundets samlede indtægter i 2010 udgør 16.695 tkr. mod budgetterede indtægter på 14.690 tkr. og består primært af kontingenter, tilskud, overskud fra butikken 55° Nord samt afregning vedrørende lukkede kredse. Tilsvarende tidligere år har kontingentindtægterne i 2010 været mindre end budgetteret, i alt 435 tkr., hvilket desværre må tilskrives det faldende medlemstal. Omkostninger til personalelønninger, -uddannelse og -pleje samt stabens rejse- og kontorudgifter ligger 674 tkr. over budgettet. Det skyldes den generelle overenskomstmæssige lønudvikling samt tre barselsforløb og en række kontraktudløb i perioden. Landslejren har i 2010 medvirket til at opgaver, som tidligere har været løst af frivillige, denne gang er løst af den faste stab af ansatte. Derved har tilkøb af ekstra ressourcer været nødvendig på flere områder.

Landsforbundets medier har i 2010 særligt været præget af omkostninger på i alt 476 tkr. til fortsat udvikling af FDF.dk, som blandt andet omfatter portal, webmail og webhotel, ligesom det glædeligt er lykkedes igen at udgive FLUX til pilte og væbnere. Den samlede centerdrift har netto kostet 361 tkr. mere end budgetteret, hvilket primært kan henføres til manglende udlejning af Rysensteen grundet KFUM-spejdernes fraflytning pr. ultimo 2009. I lighed med sidste år skal det bemærkes, at landsforbundet fortsat ikke betaler leasingydelser på leaset kopiudstyr.

Omrokering b FDFs ansatte landt

På gr und af om fordeling af op gave sk al Mor Dalgaard ik ke ten kun være forb undssekret ær 8, men nu også i La ndsdel i Landsdel 7. Jimmy Damsg tidligere være aard har t ansat som IT -udv ik ler, men august være IT sk al fra 1. -udv ik ler og ko mmunik ations der i FDF. På Ry medar bejsens teen byde r FDF også ve til tre nye nye lkommen Gi-e t-år medar bejdere: Semin fra FDF Lemvi e Sigaar d g, Pe ter Rand or ff Larsen fra FD ringbro og Jako F Bjerb Knudsen fra FDF Aulum. Tak til kommun ik ationsmedar bejder og præ Jacob Zakaria st i FDF, s Larsen, som 1. august begy underv iser på ndte som Silkeborg Højs kole og forbun tær Signe Kjæ dssekrer W inther, der ha r i en periode ansat som forb har være t undssekret ær i Landsdel 7. Og Annabell Stam så tak til pe Ne ville, der i flere periode eret på forbun r ha r vikaridskontoret . En stor tak til alle indsat s i FDF for deres og på gens yn i de fr iv illiges rækker.

Den væsentligste ændring på aktivsiden knytter sig til frikøbet af den tilbagekøbsforpligtelse, som Københavns Kommune havde betinget sig. Beløbet udgør i alt 3,7 mio.kr., som er finansieret via optagelse af et nyt realkreditlån. Egenkapitalen har udviklet sig positivt som følge af det opnåede resultat før henlæggelser. Det bemærkes dog, at de frie reserver er reduceret med ca. 540 tkr. i forhold til pr. 31. december 2009.

Jimmy Damsgaard

Mor ten Dalgaa

FDF sommerlejr – nu for børnefamilier I FDF er vi rigtig gode til at lave lejre, aktiviteter, lege og friluftsliv. De ting kombinerer vi nu og skaber et frirum, hvor børnefamilierne kan være sammen: Vi laver en FDF Familielejr, første gang d. 21. – 28. juli 2012 på Det Ny Sletten. FDF Familielejren springer ud af projektet ”Aktiv Familie” som blev vedtaget på sidste landsmøde. Med FDF Familielejren vil vi gerne skabe en aktiv og

meningsfyldt ferie, hvor børnefamilierne får mulighed og rum til at sætte fokus på fællesskab familiemedlemmerne imellem og samtidig være i et fællesskab med andre familier. Christian Biering, som er projektleder, ser FDF Familielejren som et sted, hvor familierne får unikke oplevelser og en mulighed for både at være tæt sammen som familie og samtidig få tid og rum som er forbeholdt børn,

voksne eller forældre. - Lejren bliver bygget op som en FDF sommerlejr, en ramme som bygger på mange års erfaringer med at lave sommerlejre i FDF og vi vil på den måde gerne skabe en fast og tydelig ramme, som er let at være en del af, også selvom man ikke er eller har været FDFer i forvejen, siger Christian Biering. Læse mere om projektet på www.aktiv-familie.dk

FDF Lederen september 2011 Opslagstavlen •

➠➠➠➠ ➠ ➠➠ ➠

➠➠➠➠ ➠➠ ➠ ➠

➠➠ ➠➠ ➠➠ ➠ ➠

Gardere spiller med på orkesterkursus

Malawi

FDF inviterer gardere og musikskoleelever med på orkesterkursus til efteråret

➠➠➠➠➠ ➠➠

Hvert år i efterårsferien samles FDFs orkesterfolk fra hele landet i Vejle til en uge med musikundervisning og sjov. Og som noget nyt inviteres gardere, musikskoleelever og andre, som ikke spiller i et FDF-orkester til at deltage i orkesterkurset. – FDF har en lang tradition for og erfaring med at afholde orkesterkurser, og det vil vi gerne, at flere kunne få glæde af. Vi har skaffet instruktørerne og et sted at være, men vi har plads til flere deltagere, siger Maibrit Baagøe Schmidt, der er forbundssekretær i FDF og kursusleder på orkesterkurset. På lige fod Gardere og musikskolelever køber ved tilmeldingen et eventmedlemsskab af FDF, det betyder, at de deltager på kurset på lige fod med FDFere. Hver dag er der morgenandagt på kurset, og en aften er der gudstjeneste i den lokale kirke og her deltager alle selvfølgelig også. – Der har tidligere været både gardere og MGK-studerende med på kurset, og efter få timer kan man ikke mærke, hvem der er FDFere, og hvem der kommer udefra, da musikken binder dem alle sammen, siger hun.

Rejs til Malawi som frivillig

Flyt ind hos en familie i en afrikansk landsby - og oplev Folkekirkens Nødhjælps lokale arbejde på tætteste hold. Er du 18-25 år, har du nu muligheden for en unik rejse, hvor du bliver fyldt med oplevelser, der sætter sig stærke spor.

Vejle

FDF Lederen september 2011 • Landet Rundt_ Tekst: Christina Gro Hansen, Simon Stagis_Foto: Simon Stagis, PR

Som volontør bliver du godt klædt på til at forstå og opleve en del af verden, hvor mennesker lever under helt andre vilkår. Du vil bl.a. blive undervist i kultur, formidling, fotografering og udviklingsarbejde før du sammen med 19 andre unge rejser til Malawi. Når du vender hjem, rejser du rundt og fortæller om dine oplevelser for FDF-kredse og efterskoler i hele landet. En perfekt mulighed for at dele ud af alle de indtryk du har skrabet sammen i Malawi. Læs mere om hvordan rejsen er skruet sammen og hvordan du kan komme med her: www.noedhjaelp.dk/volontoer - Oplev en helt tredje verden…

Peru

Mindeord

Ved pastor Helge Øyvind Lundblads død skriver tidligere forbundssekretær og pastor ved Stengård Kirke i Gladsaxe Edvard Nielsen følgende mindeord: Undertegnede fik den lykke at arbejde sammen med Helge Lundblad i to kirkelige regier, det folkekirkelige børne-ungdoms arbejde i FDF og siden i det tilbud, en lokal storbykirke kunne tilbyde unge mennesker. Da jeg blev ansat som forbundssekretær i FDF i februar 1966, kom jeg til at arbejde sammen med Lundblad i vort kristendomsudvalg, der skulle styrke vore almindelige ledere i deres ugentlige forkyndelse for børn og unge i FDF med meget enkelt og spændende forkyndelsesmateriale - lige til at gå til. Dér i midten af tresserne dukkede Falk & Lillelunds " Moderne bibelsyn" op med sin historisk-kritiske læsemåde af Det Nye Testamente, der var som Luthers og Augustins, og her gik Lundblad i spidsen. Vi satte os med flid for at gøre beretningerne fra Det Nye Testamente overkommelige for de unge ledere. Med Helge Lundblad i spidsen lykkedes det at udgive " På togt i kirkeåret!" til både første og anden tekstrække i kirkeåret. Lundblad og vi andre i Kristendomsudvalget udarbejdede kursusprogrammer til forkyndelsesweekender over hele landet, hvor det ny stof blev gennemtygget i bordhøjde. Helge Lundblad og pastor Harald Steffensen havde sørget for, at vi kunne indbyde lederne fra de kristne børne-ungdomskorps i Storkøbenhavn om aftenen på Søster Sofies Minde på Diakonissestiftelsen for at høre Goldmanns budskab om moderne forkyndelse for børn og unge. Goldmann tog sit udgangspunkt i den schweiziske indlæringspsykolog og pædagog Jean Piagets tre aldre og deres tre konceptionsmuligheder for de mindste poge/ ulve/ smutter, pilte/ yngste spejdere og de store, der kunne kapere det abstrakte. Det blev en forrygende aften, hvis blændende og indlysende erfaringer fra opfattelsesområdet kom til at sende os vel rustet langt ind i fremtiden. I Helge Lundblads sognepræstegerning ved Frederiksberg Kirke var der et område, der særligt havde hans kærlighed, hvilket bragte glæde til mange. Det var FSU, Frederiksberg Sogns Ungdomsklub, hvor han sammen med unge ledere tilbød klubarbejde på mange planer.

Tag med FDFere til Peru i sommeren 2012

I juli 2012 har du mulighed for at tage med på en tur, der byder på kultur og natur i en vild og utilgængelig del af Peru, som sjældent udforskes så intenst som vi kommer til Trekkingturen Peru 2012 – fra kløft til kilde tager udgangspunkt i verdens to dybeste kløfter Colca Canyon og Cotahuasi Canyon i det sydlige Peru nær den smukke koloniale by Arequipa – Hjertet af Peru. Øde natur og andisk kultur Vi vandrer i Colca og Cotahuasis rå, øde og fascinerende natur. Vi oplever den andinske kultur på nærmeste hold i små landsbyer, hvortil der praktisk talt aldrig kommer turister. Vi oplever områdets gamle kulturer. Vi vandrer til den mægtige Amazonas udspring på vulkanen Mismis skråning. Vi oplever kondoren svæve stille og majestætisk over vores hoveder. Vi bestiger to af områdets aktive vulkaner og runder de magiske 6.000 moh. på vulkanen Chachani. Vi udfordres på sjæl og krop i det gamle inkarige med dets myter, ritualer og mystik. - En rejse som sætter tilværelsen som vi kender den i perspektiv, og gør os kloge på livet. Alt i alt en uforglemmelig tur du ikke må snyde dig selv for. Praktisk information Turen varer tre uger inklusiv flyvetid, der er mulighed for at forlænge turen eksempelvis med vandreturen til Machu Picchu via Salkantay-trekket, hvis du ønsker at opleve mere af det alsidige land. Turen er for alle FDFere, DDSere og KFUM-spejdere over 18 år, der er i almindelig god fysik form og har en hvis erfaring med trekkingture af længere varighed. Tilmeldinger og yderligere information kan fås ved turleder Jannik Toft Andersen jta@FDF.dk Der er plads til 20 deltager på turen, pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Da jeg kom til Stengård Sogn, startede jeg Stengård Kirkes ungdomsklub, og vi fik den lykke at arbejde sammen med Lundblad og hans FSU, og vi tog model af hinandens virke med klubarbejde, ungdomsgudstjenester og klubweekender. FSU på Asnæslejren og vi fra SKU på Jomsborg. Ud over alt dette havde Helge Lundblad sæde i mange bestyrelser blandt andet Evangelisk Pædagogisk Samvirke og i Materialecentralen og Dansk Bibelskole på Frederiksberg Allé. Helge Øyvind Lundblad skal æres og mindes for hans sobre og varme forkyndelsesform, der med utallige kristne historier som appetitvækker gav tilhøreren lyst til at lytte til det gode budskabs kerne.

Frederiksberg 51

FDF Lederen september 2011 Landet rundt •

De har da vist glemt…

magasinpost - sMP ID: 42168

Mærkeudvalget og 55° Nord arbejder på højtryk med at få de nye mærker klar. Vi har set listen over nye mærker igennem og må konkludere, at der vist er et par stykker, de har glemt

Propagandamærket

Vi vil så gerne være lidt flere. Med propagandamærket får vi nemt spredt det glade FDF-budskab til rigtig mange mennesker, og børnene kan samtidig tage et mærke.

Progragandamærke 1 Du skal en aften gå hen i den lokale park og plante blomsterløg i græsplænen, så de danner ordet FDF.dk. Når det bliver forår vil der være en fin reklame for FDF centralt i byen.

Progragandamærke 2 Du skal erobre chaufførens mikrofon i bybussen og synge mindst 10 FDF-sange. Efterfølgende skal mindst en passager melde sig ind i FDF.

Kendismærket

Kendismærket 1 Du skal frivilligt tage et bad og gerne synge højt til, så du tiltrækker dig masser af opmærksomhed.

Kendismærket 2 Du skal lave sjov sang om FDF, og indspille en musikvideo til. Spred videoen via Youtube og Facebook til dine FDF-venner. Mærket gives, når videoen er afspillet minimum 1.500 gange.

Tekst: Christina Gro Hansen. Illustration: Sune Watts

Al henvendelse til FDF LEDEREN Rysensteensgade 3 1564 København V Tlf. 33 13 68 88

Paradise Hotel og lignende programmer er i dag et stort hit blandt de unge. Det handler om at blive kendt for enhver pris. Kendismærket gives til FDFeren, der bliver kendt i FDF. Det handler om at blive set og genkendt. Mærket kan med fordel tages i forbindelse med større forbundsarrangementer.