02 MAJ 2020
LEDEREN Fælleslatter i FDF
FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD VED LEJRBÅLET
Udfordringer i FDF
UNDER BESÆTTELSEN GLOBUS rejser ud
HJÆLP TIL NEPAL
Lederens redaktion
I FDF må vi grine – lige så højt vi vil Men hvorfor forbliver fælleslatter, velkendte sketchs og platte jokes så vigtige? Ved humor, satire, revy og underholdning peger man fingre ad nogen eller noget for at skabe sammenhængskraft blandt andre gennem fælles grin. At øge sammenhængkraften er også det, vi gerne vil med underholdning og lejrbål i FDF. Underholdning i FDF er en fast del af programmet på fælleslejre, kurser, møder
og kredsture. Det er her, vi mødes om en fælleslatter og sænker skuldrene efter en dag fuld af nye oplevelser, bekendtskaber og færdigheder. Men hvorfor er det så vigtigt, at vi griner sammen i FDF, og hvad gør det egentlig ved vores fælleskab, voksenbarn-relation og selvforståelse? Bliv klogere i dette nummer af FDF LEDEREN.
b Fælleslatter er lige så vigtigt for pilte som for ledere.
Mia Fanefjord Hansen
Emilie Sunekær
Thomas Heie Nielsen
Kim Horsevad
BY Vanløse
BY Odense
BY København
BY Østervrå
MAIL miap@fdf.dk
MAIL esc@fdf.dk
MAIL thomas.dj@cool.dk
MAIL kim@horsevad.dk
ALDER 32
ALDER 23 år
ALDER 46
ALDER 45
PROFESSION Redaktør
PROFESSION Journaliststuderende på SDU samt studentermedhjæl-
PROFESSION Fængselsbetjent
PROFESSION www.naturundervisning.dk
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING Dem hvor de
per i kommunikation
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING Det er altid sjovt, når
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING John Cage's 4'33".
medvirkende ikke selv kan holde masken - og alt der involverer tørsvømning.
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING Anden der ville
der er kaos på sættet.
Rasmus Lind
Andreas Egholm Nielsen
Jasmin Sørensen
Rikke Nord
BY: Herlev
BY Bagsværd
BY Aarhus
BY Jyllinge
MAIL rasmuslind@fdf.dk
MAIL andreasnielsen@fdf.dk
MAIL jasmins@fdf.dk
MAIL rikke@nord.dk
ALDER: 32
ALDER 21
ALDER 27
ALDER 35
PROFESSION: Projektmanager
PROFESSION Studerer bygningsdesign ved DTU
PROFESSION Oplevelsesøkonomistuderende
PROFESSION Folkeskolelærer
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING Når en hjemmelavet
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING Den hvor to personer
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING Har du majs?
sang bliver en del af underholdningen.
bytter vand flere gange og til sidst hælder konfetti ud over et intetanende publikum.
have majs.
Maria Mølholm
BY Aarhus
BY Lyngby
MAIL Cecilie09@live.dk
MAIL nikhitamaria@gmail.com
ALDER 20 år
ALDER 26
PROFESSION Journaliststuderende ved Danmarks Medie- og
PROFESSION Studerende ved RUC samt international
Journalisthøjskole
s tudentermedarbejder ved DUF
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING Chokoladebilen.
DEN BEDSTE LEJRBÅLS-SKETCH/UNDERHOLDNING Bagskærmen rasler.
2 FDF LEDEREN maj 2020
MILJØMÆR SK
541
ING KN
Udgiver FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon: 33 13 68 88 Layouter Morten Haake, mh@FDF.dk Forsidefoto Thomas Heie Nielsen Tryk GP/ZEUNER A/S ISSN 1398-3121 FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige medlemmer over 18 år i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke n ødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 6.550 eksemplarer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.
NOR DI
Cecilie Kruse
Tryksag
006
”
TEKST XXXXXX FOTO
Når menneskelige træk fremstilles humoristisk, jamen så falder vores parader til jorden. Og når man så har grint, så er det nemmere at tale sammen. Man får tingene ned på jorden, får dem til at lande lidt.
STEFAN KJERKEGAARD.
INDHOLD 02 maj 2020
04 SIDEN SIDST. NYHEDER FRA FDF 06 HELT ÆRLIGT. HOVEDBESTYRELSEN
Stil op!
09 NYT TIL HYLDEN. FRILUFTSGREJ
Grønt bio-grej 10 TESTEN. HÆNGEKØJER
Bliv klog på hængekøje-markedet 12 DE KÆRE BØRN. UNDERHOLDNING I FDF
Lad os samles til fælleslatter
16 FOTOREPORTAGE. MUSIKWEEKEND
Se med da KE inviterede til Musikweekend 20 FRILUFTSLIV. DE YNGSTE MED I NATUREN
Tænd friluftsgnisten tidligt
12
De kære børn
24 PROFIL. UDDANNELSESFORUM
Mød den nye formand 26 TRO. HELLIGÅNDEN
Bliv klogere på Ånden 30 TI TING. TIL UNDERHOLDNINGEN
Gode råd og redskaber
32 REJS UD. GLOBUSUDVALGET
Rejs med til Nepal
36 TÆT PÅ FDF. UNDER BESÆTTELSEN
FDF under krigen
39 LANDET RUNDT. HISTORIER FRA HELE FDF 40 LEG. I TRE FORMATER
Regelstyret, rammesat og fri leg 42 DEN BLÅ KASSE. VINDAKTIVITET
Pust raketter afsted 44 BAGSIDEN
32 Rejs ud
06 Helt ærligt FDF LEDEREN februar 2020 3
Siden sidst Indkaldelse til FDF Landsmøde 2020 I henhold til paragraf 13 stk. 5 indkaldes hermed til ordinært landsmøde på Hotel Nyborg Strand fredag d. 13. november til søndag d. 15. november 2020.
Landsmødedagsorden Kredse og landsdele opfordres til senest syv uger før landsmødet, fredag d. 25. september 2020, at foreslå kandidater til Hovedbestyrelsen jævnfør Landsforbundts vedtægter paragraf 12 stk. 2a. I henhold til paragraf 13 stk. 5 skal øvrige forslag til landsmødedagsordenen være Hovedbestyrelsen i hænde senest syv uger før landsmødet, det vil sige kl. 12:00 om dagen d. 25. september 2020.
Landlejrens tema er MOD Vi er alle modige – men på hver vores måde. Temaet på FDF Landslejr 2021 er ”mod” og vil blive udfoldet i et fantasifuldt univers, som vi alle vil være en del af, når vi mødes på landslejr. FDF-ledere rundt i hele landet er verdensmestre i at opbygge ”mod” i andre mennesker. Til FDF-møder hver uge skaber de trygge rammer, hvor man som barn og ung kan udfordre sig selv og hinanden. Lederne har blik for modet i børn og i deres medledere - de ser, hvem der har mod til hvad, og hvem der har brug for en støttende hånd eller et lille puf, for at kunne overvinde en udfordring.
10
nye sange er der i den nye March & Lejr.
Deltagere Vedrørende deltagelse i landsmødet henvises til vedtægterne i paragraf 13 stk. 1 og paragraf 13 stk. 4a. Deltagere fra kredse og landsdele udover ovenfor nævnte kan deltage i det omfang, pladsforholdene tillader, såfremt landsmødet godkender tilstedeværelsen.
Kalender Maj 1.-2.
HB-møde
1.-3.
Træklatrekursus på Sletten
16.
Landslejr Sangskriverværksted
24.
VM-finale 2020
Juni 12.-14.
Træklatrekursus på Sletten
Juli 4.-18.
Flugten 2020
6.-10.
Fælles sommerlejr på Sletten
11.-17.
SeniorCity 2020
11.-18.
EuroCamp 2020 – Under Water
19.-20,
Familielejr 2020
4 FDF LEDEREN maj 2020
FOTO RIEKE POPPE
”
FOTO KASPER HENRIKSEN
Landslejrchef Simon Stagis glæder sig til at se mod i mange former på landslejren. - Det der udfordrer os og kræver et mod i os er forskelligt – nogle må tage mod til sig, når tre-metervippen skal bestiges i svømmehallen, og andre må finde modet frem til at sætte ord på det, der kan være svært at tale om. I landslejrudvalget glæder vi os til at udfolde, hvad mod er – sammen med ledere og børn i hele landet.
Nyt FDF-tøj i 2020 Den nye supplerende FDF-beklædning er på vej og vil være i salg hos 55NORD senere i år. Ideen med den nye beklædning er at kunne tilbyde større fleksibilitet, så man altid kan markere sit tilhørsforhold. Landsmødet besluttede dog, at forbundsskjorten også fremover er FDFs primære beklædning. I første omgang produceres: En t-shirt, en hoodie og en merino-uldbluse. FDF-blå er den bærende farve på alle tre beklædningsdele, og elementer som eksempelvis FDF-skjold på ærmet vil gå igen på tværs af kollektionen. Tøjet kommer til salg i 55NORD og produceres af Mammut Work Wear. Tøjet lanceres på den anden side af sommerferien.
3 Mest læste på Facebook...
Kurser i påsken aflyses Vi vil gerne takke alle Hovedbestyrelsen har i lyset af gårsdagens fra myndighederne besluttet, frivillige, der de seneste udmeldinger at det ikke er forsvarligt at gennemføre påskens kurser. /6687 mange måneder har lagt stor energi i at Instruktøruddannelse planlægge kurserne. Vi 21 seje deltagere blev klædt bedre på til opgaver og udfordringer, der kan melde beklager, at vi ikke kan de sig, når man bliver instruktør i FDF! /5284 give mange hundrede Landslejr-facebookgruppe unge en stor FDFlancerer en ny landslejr-facebookoplevelse i denne påske. LLU gruppe for alle ledere! /4827 – FORMAND FOR FDF, JONAS KOLBY LAUB KRISTIANSEN
i facebook.com/FDFerne
Helt ærligt HB
TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO THOMAS HEIE NIELSEN
b På FDF Landsmøde 2018 blev fem nye stemt ind i Hovedbestyrelsen.
Landsforeningen af Menighedsråd vil øge ”kandidatvilligheden” I FDF er funktionsperioden for et hovedbestyrelsesmedlem fire år. Det samme har i mange år været gældende for menighedsrådskandidaterne i folkekirken. Men siden en forsøgsordning i 2012 har det her været muligt for kandidater at stille op til en funktionsperiode på to år. Og det er bare én af de måder, Landsforeningen af Menighedsråd arbejder på at øge kandidatvilligheden. FDFs hovedbestyrelse består af i alt 11 valgte medlemmer. Ved hvert landsmøde afgår enten fem eller seks medlemmer efter en fire-årig periode. På landsmødet i 2018 skulle der vælges fem nye medlemmer til Hovedbestyrelsen i FDF. Ni kandidater stillede op. Tilbage i 2016 var der for få kandidater opstillet, da fristen udløb. At have opstillede kandidater bør være en fælles opgave for hele
FDF. Derfor er spørgsmålet, om en kortere funktionsperiode kunne give flere mod på HB-arbejdet.
Kandidatrekruttering til menighedsrådet I folkekirken har man i en længere periode kæmpet en brav kamp for at få flere til at stille op til menighedsrådsvalget - altså øge FDF LEDEREN maj 2020 5
Helt ærligt HB
”
Når vi vælger at holde fast i denne løsning, så er det på baggrund af erfaringer fra en række frivillige- og ungdoms-organisationer – de peger på, at det er nemmere, især for unge mennesker, at forpligte sig for en kortere periode. -SØREN ABILDGAARD, FORMAND FOR LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD
den såkaldte ”kandidatvillighed”. De har kæmpet mod, at kun 2,4% af menighedsrådene blev valgt ved en egentlig afstemning, at stemmeprocenten ved de få valg kun lå på 15%, og at kandidatvilligheden var udfordret. Især blandt de unge. At nedsætte funktionsperioden fra fire til to år har været ét af de midler, som Landsforeningen af Menighedsråd har benyttet sig af i ønsket om at øge kandidatvilligheden. Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, fortæller om tiltaget: - Vi opfatter det som en god mulighed, at man kan søge om en to-årig funktionsperiode, men vi kan ikke påvise, at muligheden har en effekt. Når vi vælger at holde fast i denne løsning, så er det på baggrund af erfaringer fra en række frivillige- og ungdomsorganisationer – de peger på, at det er nemmere, især for unge mennesker, at forpligte sig for en kortere periode. Søren Abildgaard uddyber, at menighedsrådsvalgloven, med virkning fra 2020, er blevet ændret, så det er lovfæstet, at man kan søge om en to-årig funktionsperiode. At man stadig skal søge skyldes bekymring blandt nogen i det lovforberedende arbejde 6 FDF LEDEREN maj 2020
Menighedsrådsvalg 2020 I 2020 skal menighedsrådene som noget nyt vælges på en valgforsamling d. 15. september 2020, hvor kandidater opstilles og vælges. Mød op og vær med til at vælge retningen for kirkens arbejde i dit sogn. På valgforsamlingen præsenteres kandidaterne, og efterfølgende er der mulighed for debat. Valget af menighedsrådene foregår ved skriftlig afstemning mellem kandidaterne, og resultatet heraf afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet. Det valgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent, som er d. 29. november 2020.
TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO THOMAS HEIE NIELSEN
om, at kort funktionsperiode giver for stor udskiftning i menighedsrådene og dermed for lidt kontinuitet i arbejdet.
Hvordan kan vi så øge kandidatvilligheden? Menighedsrådene skal tage rekrutteringsopgaven alvorligt, mener Søren Abildgaard, hvis man ønsker at øge kandidatvilligheden. En stikprøveundersøgelse blandt de danske folkekirkemedlemmer med 2.700 respondenter, foretaget af Steen Marqvard Rasmussen, viser nemlig, at man gennem det ”at opfordre til at stille op” kan gå fra 50 villige kandidater til 164 kandidater.
Potentialet for at finde kandidater er altså stort – hele 6% er villige, hvis de bare bliver spurgt, slår Søren Abildgaard fast og tilføjer: - Nogle ville sige, det er få, men det svarer til 280.000 potentielle kandidater, hvor der kun skal vælges 13.000. Og for at nå dem, forsøger vi at gøre menighedsrådene (og kirkerne) bedre til at motivere, opsøge, spørge direkte og nå de allerede engagerede borgere. For det er altså den gruppe af mennesker, der i forvejen er engageret, vi kan nå – og det er dem, vi skal tale med.
FDF LEDEREN maj 2020 7
Helt ærligt HB Fem hurtige til Ulla Visbech om at stille op Fordele: - Man får indflydelse på udviklingen i FDF, og så får man indblik i alle FDFs facetter. Ulemper: - Der er ikke meget piltemøde over et HB-møde” Tre gode grunde: - Engagement, frivillighed og ståsted. Hvad ville du gerne have vidst, inden du stillede op? - Det overraskede mig, at ting tager lang tid. Der er langt imellem møderne, og der er mange punkter. Det man normalt kan klare på et ti-minutters-møde i en kreds tager noget længere tid i HB, medmindre det handler om at finde på en leg efter mødet. Gode råd: - Kast jer ud i det og snak med nogle, der har prøvet det før. Vær lyttende.
Man tæller ikke de timer, man bruger på FDF – heller ikke i HB Til november er der igen valg til FDFs hovedbestyrelse på landsmødet. Ulla Visbech blev valgt ind i hovedbestyrelsen ved sidste valg. Et valg hun vandt på de tre ord; Leg, Frivillighed og Ståsted. Tre ord hun stadig mener skaber rammen for arbejdet i hovedbestyrelsen. Ulla Visbech har været FDFer i både FDF Ballerup, FDF Vilstrup, FDF Kolding 2 og nu i Landskredsen. En kredsrejse, der kun har øget hendes kærlighed til FDF og hendes ønske om at bidrage. - Når man har været FDFer altid, så vil man gerne bidrage. Og det er fedt, at jeg kan være med til at bidrage, siger hun. At bidrage gør Ulla Visbech nu i FDFs hovedbestyrelse (HB), hvor hun sidder som menigt medlem sammen med otte andre menige medlemmer og tre i forretningsudvalget. Som medlem er Ulla Visbech kontaktperson for FDF Landsdel 6, men også med i en arbejdsgruppe, der arbejder med FDFs strategi.
At være frivillig At være frivillig er en helt naturlig del af dét at være med i FDF, og for Ulla Visbech er det også en af FDFs helt store kvaliteter. En kvalitet, hun synes er for god til ikke at udvikle på. - Jeg stillede op til HB-valget, fordi jeg synes, at FDF er "for" godt til, at man ikke bliver ved med at udvikle på det. FDF har haft afgørende betydning for min livsbane, og det vil jeg gerne give videre til andre. Og om Ulla laver arbejde i HB eller som leder i en FDF-kreds, så tæller hun ikke timerne – for dét er der jo alligevel ikke nogen, der gør som frivillig i FDF. Frivillighed er noget, man giver.
Arbejdet i HB Ligesom alle andre steder i FDF, så er HB også et fælleskab, hvor det handler om at lave noget sammen. Ulla Visbech fortæller, 8 FDF LEDEREN maj 2020
- HB er et fælleskab på linje med at være pilteleder. Altså rent personligt, så giver det én et fællesskab at være en del af og én pligt over for andre. Og i HB er pligten over for hinanden bindende, da man ikke, som i politik, kan være uenige med sine modkonkurrenter i samme grad. - I HB skal vi blive enige. Vi skal snakke os frem til løsninger. Vi er faktisk nødt til at være enige. HB er på en måde et fælleskab, hvor man forpligter hinanden på at finde fælles løsninger - ligesom hjemme i en kreds, fortæller hun, og tilføjer, at arbejdet i HB er berigende, men også hårdt. Til trods for det er Ulla Visbech klar til at genopstille næste gang, hun er på valg. For som hun siger, - Det er jo først nu, at man har rytmen rigtigt inde under huden.
Valg til FDFs hovedbestyrelse Der er valg til FDFs hovedbestyrelse på landsmødet d. 13.-15. november. I FDFs hovedbestyrelse sidder 11 medlemmer, hvoraf seks er på valg i år. Fristen for at opstille til valget er d. 25. september 2020 kl. 12.00.
Nyt til hylden
TEKST MAYA THOR EIEROFF FREDERIKSEN
Miljøvenligt grej til hylden Miljøvenlig, biobaseret og klimaneutral er ord, der fylder mere og mere i hverdagen. Ord, som man i stigende grad støder på og skal tage stilling til i supermarkedet, i fjernsynet, på nettet eller arbejdspladsen, men også i FDF. Heldigvis er der mange måder, hvorpå du let kan opgradere dit FDF-grej til et mere miljøvenligt valg. Så tag klimahatten på og kig med, når vi finder fire miljøvenlige grej-valg til hylden.
1
Plasma-lighter meget tid på at Som FDFer bruger vi nding kan godt tæ bål tænde bål, og én tikker. Prøv derløbe op i mange tænds plasma-lighter. en i for at investere ing har du til 100 Efter 60 min. opladn er ingen flamme, der optændinger, og før man er klar til som bliver blæst ud, et. at tænde op i bål
2
Ståldrikkedunk ialer, der er nemStål er en af de mater r er en thermorfo De mest at genbruge. agt valg, uanset ståldrikkedunk et opl ur eller ud at ndt eke we om du skal på Gagron.dk – og vandre. Den viste er fra eder for en god ligh mu er én ud af mange k. dun kke dri r holdba
3
suld Sweater af genbrug ie af genser tøj en et Fjällräven har lav let, den og blød brugsuld. Trøjen er kan den så og , den kul d isolerer godt mo under lag elt tab fungere som et komfor llräFjä ke. jak t dtæ vin r en vandtæt elle for der rige i Sve ven bliver produceret jøet mil for g val re bed et er brandet også under transport. i forhold til udledning
4
Lej grej online eller hvis du bare Hvis du er ny FDFer, grej du skal købe, ikke helt ved, hvilket som Vandreshopder esi så kan hjemm k være hjælppen.dk og Spejdergear.d der tilbyder esi mm hje somme. De to eden for ligh mu begge deres kunder . Telte, det er køb de en at leje grej, ind e til hel det har tasker og trangia - de de at må iv ekt eff og art udlejning. Sm dig produktion. undgå fejlkøb og ligegyl
FDF LEDEREN maj 2020 9
xxx
Hvilke hængekøjer skal I have med på jeres næste kredstur?
Gode råd til hængekøjeturen
1 Det er en god ide at have to karabiner fastmonteret til alle hængekøjer. Hvis der ikke allerede er fastmonterede karabiner, kan man i stort set alle friluftsbutikker købe 20 karabiner til ca. 1200 kroner.
2
Stropper er en nem måde at sætte hængekøjen op på, og så er de nemme at tage med i oppakningen. For 1000 kroner kan man få 20 stropper.
3
Isoler din hængekøje med et liggeunderlag, så vinden ikke siver op igennem hængekøjen nedefra. Hvis det er vinter, kan et hundetæppe også være en god ide.
10 FDF LEDEREN maj 2020
TEKST CECILIE SØRENSEN FOTO CHRISTIAN REIMUTH
Amazonas letvægtshængekøje
Amazonas Moskito hængekøje
ENO Singelnet
ENO Doublenet
Købt i 55Nord
Købt i Spejdersport
Købt i Friluftsland
Købt i Friluftsland
Samlet vurdering
Samlet vurdering
Samlet vurdering
Samlet vurdering
Pris 4 stjerner 2.990 kroner for 10 hængekøjer.
Pris 3 stjerner 3.490 kroner for 10 hængekøjer.
Pris 3 stjerner 4.290 kroner for 10 hængekøjer.
Pris 2 stjerner 5.290 kroner for 10 hængekøjer.
Komfort 2 stjerner Komforten var ikke særlig god, og den var ikke særlig lang eller bred. Man kunne ikke ligge helt optimalt i den.
Komfort 3 stjerner Hængekøjen er fint bred i modellen, og det giver en fin komfort. Dog er underlaget glat at ligge på.
Komfort 4 stjerner Super fin hængekøje i god kvalitet. Hængekøjen har en fin længde og bredde, der giver en optimal nattesøvn.
Opsætning 3 stjerner Snorsystemet i enderne kan gøre det svært at sætte den op.
Opsætning 2 stjerner Denne hængekøje er helt klart sværest at sætte op. Snorsystemet i enderne kan gøre det svært at sætte den op. Det indbyggede myggenet gør det ikke nemmere.
Opsætning 4 stjerner Det er en rigtig nem hængekøje at sætte op - enkel og hurtig opsætning.
Komfort 4 stjerner Det er en ekstremt rummelig og komfortabel hængekøje. Med den ekstra bredde og længde får man ekstra komfort i løbet af natten.
Ekstraudstyr 1 stjerne Til denne hængekøje følger der ikke noget ekstra udstyr med, og man skal derfor selv sørge for ophængningsudstyr.
Ekstraudstyr 2 stjerner Der er et indbygget myggenet, som er smart i eksotiske lande. Dog er det ikke nødvendigt på weekendturen med seniorerne i kredsen. Man sørger selv for ophængningsudstyr.
Ekstraudstyr 4 stjerner Med denne hængekøje medfølger der en karabin til hver ende, som gør opsætningen ekstremt nem.
Opsætning 4 stjerner Opsætningen af denne hængekøje er meget enkel og hurtig. Ekstraudstyr 4 stjerner Med denne hængekøje medfølger der én karabin til hver ende, hvilket gør opsætningen ekstremt nem.
FDF LEDEREN maj 2020 11
De kære børn
b I FDF er der plads til at grine, også som leder
Her må vi grine, lige så højt vi vil Morten Overgaard har siden 2016 stået for underholdning til forskellige FDF-arrangementer. Og ifølge ham er underholdning et lækkert krydderi - et godt tilbehør - til en fed FDF-lejr. Et krydderi, der skaber fælles-latter, -skab og -referencer. Morten Overgaard fra FDF Hjortshøj fik smag for underholdning i FDF på en kredssommerlejr – og siden da har han leget, været klassens klovn, udstillet og ofret en smule af sig selv for at opleve publikummets magi på diverse scener til forskellige FDFarrangementer. Og Morten Overgaard han stopper ikke, for han mener, at underholdning er et uundværligt krydderi på fx lejre. - Det er det gode tilbehør til en allerede fed lejr, det er den hemmelige ingrediens.
Underholdning i FDF På fælleslejre, kurser, kredsture og omkring lejrbålet er underholdning ofte et fast indslag. Det er her, vi samles efter en dag fuld af oplevelser, løb, forberedelse og forplejning. Et fællesmøde hvor det eneste, vi skal forholde os til, er underholdning. Morten Overgaard fortæller: - Det handler om, at publikummet, afslappet, skal opleve noget i fællesskab. Og her kommer underholdning ind i billedet, fordi det skaber sammenhold og fælleslatter for alle aldre. Han tilføjer yderligere, at underholdning ikke behøver at være 12 FDF LEDEREN maj 2020
sjovt, som i en konstant latter, men at det skal være en fællesoplevelse, som vi deler med hinanden og danner fælles referencer igennem. Morten Overgaard forklarer: - Når Jens Greve og jeg laver underholdning, tænker vi over, hvad i vores indslag publikum vil undre sig over og mødes om i et andet FDF-rum. Der skal være noget, de kan genforenes om, møde nye igennem eller knytte stærkere bånd via. Vi skal skabe noget, folk kan referere til. Og for at øge denne efterfølgende samtale planlægger Morten Overgaard også, sammen med Jens Greve, at inddrage deltagerne endnu mere, når de næste gang går på scenen.
At skubbe sig selv ud over scenekanten Når man laver underholdning i FDF, skal man ikke være bange for at bringe sig selv i spil, blive genkendelig eller skubbe sig selv en smule ud over scenekanten. Morten Overgaard fortæller, at hver gang han går på scenen, så giver han lidt af sig selv, og når publikum så er med, bygges både han og publikummet op påny - stærkere end før. Han tilføjer:
TEKST EMILIE SUNEKÆR
FOTO CHRISTIAN KYED, KASPER HENRIKSEN, RIEKE POPPE
b Venstre, Når smilene breder sig, ved Morten Overgaard, at publikum er med. Højre, Her ses Morten Overgaard. sammen med hans faste makker Jens Greve.
a På Seniorfestival 2019 blev der også spillet op til de helt store grin.
- Når underholdning lykkes, føles det som en god samtale. En dialog der bare kører uden akavet stilhed. Og det er dér, når man har forbindelse til sit publikum, at man selv bliver bygget op og bygger publikummet op. Det smitter jo – især grinet – det får mig til at spænde op i min mave af begejstring over deres engagement. Og dette fællessus er grunden til, at Morten Overgaard bliver ved med at give lidt af sig selv på scenen. Han uddyber, at det handler om at lege med publikummet, og at nogle gange er den leg, der opstår med publikum, sjovere end selve sketchen.
Underholdning der rammer I FDF formidles underholdning oftest fra voksen til barn eller fra underholder til kursusdeltager. I forholdet, hvor det er de voksne, der underholder børnene, sker der noget afgørende for børnenes opfattelse af de voksne. Morten Overgaard fortæller: - Det er en vigtig pointe, at de der underholder - om det er i en kreds eller på en fælleslejr - har en vigtig rolle efterfølgende. For når man har lavet underholdning, er man nemlig både genkendelig og en etableret kontakt. Når man har udstillet sig, er man
6 gode råd til at komme i mål med underholdningen
1. Lyt til publikum – er de med dig? Hvordan er stemningen og energiniveauet? 2. Inddrag publikum og gør dem til jeres medspillere. 3. Less is more – lad vær med at presse en sketch for langt ud. Kom med pointen og gå videre til næste indslag. 4. Stjæl med arme og ben – hvis I har oplevet god underholdning, så tag konceptet og lav det om til noget andet. Sæt evt. et FDF-element ind. Lad vær med at opfinde den dybe tallerken hver gang. 5. Snak om jeres målgruppe – når I finder på nogle sjove ting, så husk hvem I viser det for. Spørg jer selv, hvem vil synes det her er sjovt og hvorfor? 6. Tænk kort på, hvordan underholdningen skal forløbe – sæt en ramme. Kend jeres start og slutning.
nemmere at snakke med. Man er menneskelig og – positivt ment - fuld af fejl, ligesom alle andre. 3 FDF LEDEREN maj 2020 13
De kære børn
b Underholdning rammer, når der også skabes connection publikummerne imellem.
2 Han tilføjer, at underholdning ikke kun skaber en form for "con- erfaringer og egne oplevelser med underholdning, er han, sammen nection" mellem underholder og publikum, men også publikum med sin makker Jens Greve, aktuel med podcasten MØG. Og lige imellem. Da publikummet, sammen, skriver under på en kontrakt nu er der allerede fire afsnit tilgængelige. 5 om, at her der må vi grine – lige så højt vi vil.
Den ”gode” underholdning Det kan være svært at nå i mål med sin underholdning - især ved arrangementer, hvor alt fra tumlinge til seniorer er samlet ved scenen og spændt afventer deres næste grin. Derfor er Morten Overgaard og Jens Greve begyndt at arbejde med en feedbacksløjfe, der går ud på, at hvis de kan få de to yderpoler til at grine f.eks. førstegangs- og sidstegangsdeltagerne på Seniorkursus Sletten, så vil der altid være nogen, der griner med dem. Morten Overgaard tilføjer: - Når de voksne griner, jamen så griner børnene ofte også, og omvendt. Morten Overgaard forklarer dog, at god underholdning aldrig er god underholdning for alle, da det er noget subjektivt, man griner ad. Overordnet mener han dog, at hvis man fokuserer på ”Less is more”-princippet, lader være med at trække sketchen for langt ud og kommer med plottet forholdsvis hurtigt, så har man ret store chancer for at skabe fælleslatter. Til det tilføjer Morten Overgaard, - Det er godt at have en føler ude, når man underholder. Man kan næsten se det på den måde, de sidder på, eller den måde de reagerer på, om de er underholdt. Det handler om, at man skal lytte til sit publikum og vurdere, hvordan stemningen samt energien er. Man kan med fordel inddrage dem aktivt, altså gøre dem til medspillere – og er de med på dén, er man ikke i tvivl om, at de er med én. Er du interesseret i at høre mere om Morten Overgaards råd, 14 FDF LEDEREN maj 2020
Kort om Morten Overgaard
Navn Morten Overgaard Alder 24 år Kreds FDF Hjortshøj Yndlingssketch Den sjoveste sketch, jeg selv synes, jeg har lavet, var på familielejren i 2017. Der lavede vi ”Har du majs?”sketchen i eventyrlige trolde-karakterer. Men vi vendte den lidt på hovedet – sådan bogstaveligt talt. Vi gjorde det nemlig på hovedet for at tiltale de barnelige aspekter i anderledes bevægelser og tåbelige jokes. Mortens underholdning i FDF: : I kredsen : KE 2016 med Ida Rosenkvist : Familielejr 2017 med Ida Rosenkvist : Seniorkursus Sletten siden 2018 med Jens Greve : FDF og Spejderne indtager Tivoli 2018 med Mattis Jensen og Anders Mårup : Lederkursus 2019 med Jens Greve : Seniorfestival 2019 med Ida Rosenkvist og Jens Greve : Aktuel med: MØG-podcast sammen med Jens Greve, der sætter fokus på, hvordan de to startede deres kreative proces og erfaring med underholdning i FDF.
TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO STEFAN KJERKEGAARD, KASPER HENRIKSEN
Humor – der bygger bro mellem voksne og børn Humor er en kommunikationsform. En kommunikationsform vi mennesker faktisk er den eneste art, der bruger, og en form, som kun fungerer, når man er to om den. For hvad er humor værd, hvis den ikke bygger bro mellem to mennesker, tomme ord? Vi har taget en snak med Stefan Kjerkegaard, der er litteraturforsker og forfatteren bag tænkepausebogen ”Humor” for at blive klogere på alt det sjove. Underholdning, revy og lejrbål – der er masser af indslag, som er fulde af humor i FDF. Indslagene er dem, vi samles om, når vi skal lande efter en lang dag med løb, udfordringer, lejrpladsopbygning, eller når aftenen skal rundes latterrungende af på kredssommerlejren. Det er dét, vi samles om, HUMOREN, og det er vi faktisk den eneste art, der gør. Litteraturforsker Stefan Kjerkegaard, der er forfatteren bag tænkepausebogen ”Humor”, fortæller: - Det er en kommunikationsform, mennesker bruger, og det er en væsentlig del af det at være menneske. Ja, det er faktisk et karaktertræk ved det at være menneske. For der er ikke andre dyrearter, der har humor. Det at have humor er altså noget, som kun mennesker har, og det er derfor med til at påvirke den måde, vi tænker om os selv på.
at nedbryde det hierarki, der normalt er mellem voksne og børn. At de voksne gør sig selv til grin er med til at udligne det forhold, der er mellem voksne og børn. Humor i FDF kan derfor være med til at bygge en stærkere og mere ”lige” bro til børnene og de unge i FDF. Stefan Kjerkegaard forklarer: - Det er nogle gange rart, at de voksne latterliggør sig selv - griner ad sig selv. Det kan betyde, at de voksne er mere i øjenhøjde og lettere at rette henvendelse til. I FDF vil vi gerne bygge bro mellem voksne og børn igennem leg – men humor og grin er altså også vigtigt for at skabe den ”gode” legende relation.
De menneskelige træk Det er dog ikke kun fordi, humor er et menneskeligt karaktertræk, at det får os til at tænke over, hvem vi er, og hvordan vi opfører os. For helt generelt set er humor faktisk en måde at normalisere de menneskelige træk på. Stefan Kjerkegaard siger følgende: - Humor fremviser menneskelige træk – den fremviser den menneskelighed, vi alle har til fælles. Når menneskelige træk fremstilles humoristisk, jamen så falder vores parader til jorden. Og når man så har grint, så er det nemmere at tale sammen. Man får tingene ned på jorden, får dem til at lande lidt.
Fælleskabsdannende Når tingene først er faldet lidt til jorden, så er det, broen bliver bygget. Så er det, at vi, som f.eks i FDF, kan grine ad hinanden og ad os selv. For humoristiske indslag er ikke ment til at træde over grænsen, men ment til at gå lige til grænsen. Måske så meget til grænsen at den rykkes lidt, eller at publikums forståelse af den gruppe, de sidder i, måske kan ændres en smule eller opfattes mere nuanceret. Men udelukkende så gruppen knyttes tættere sammen, og fællesskabet øges. For humor, satire, revy og underholdning peger fingre ad nogen eller noget for at skabe sammenhængskraft blandt andre gennem fælles grin. Stefan Kjerkegaard siger: - For at være sammen er vi nødt til at pege fingre ad nogen andre. For det skaber et sammenhold blandt publikummet. Noget de kan grine ad, sammen.
Humor i FDF I FDF er det ofte de voksne, der underholder børnene, og derved de voksne, der bliver peget fingre ad. Når de voksne bliver peget efter, gør det dem til medmennesker. For humor er også med til
b Stefan Kjerkegaard
FDF LEDEREN maj 2020 15
Fotoreportage
Glimt fra en KONGE MUSIKWEEKEND Den 21.-23. februar var FDFere fra hele landet samlet til en ”konge” musikweekend på Kongeådalens Efterskole. Og weekenden den bød på alt fra eksklusiv tidlig March & Lejr Sing-in, nørderier, gruppetid, fri jam, sønderjysk kaffebord og afsluttende koncert.
MUSIKWEEKENDEN er en årlig begivenhed på Kongeådalens Efterskole. Det foregår altid den sidste weekend i februar. Det er en weekend fyldt med musik, venskab og kompetenceudvikling.
MARIA LADEFOGED ERIKSEN , der står bag weekenden, fortæller:
- Det er vigtigt, at vi kan skabe fede musikoplevelser i FDF. Det medvirker til, at deltagerne har lyst til og får mod på at spille mere musik ude i kredsene, til landsdelsarrangementer og måske endda på Seniorfestival. På musikweekenden er alle unge musikinteresserede FDFere velkomne - hvad enten man er begynder, øvet, spiller guitar eller jødeharpe, så er det bare med at komme af sted!
16 FDF LEDEREN februar 2020
TEKST MARIA LADEFOGED ERIKSEN FOTO KASPER HENRIKSEN
DELTAGERNE tilmeldte sig enten sammenspil som etableret FDF band eller til teknikgruppen.
FDF LEDEREN maj 2020 17
Fotoreportage
LØRDAGEN GIK med at spille en masse musik i sammenspilsgruppen og i de etablerede bands, alt imens teknikgruppen arbejdede hårdt på at sætte scene op, med alt hvad det indebærer af lyd- og lysgrej.
18 FDF LEDEREN maj 2020
TEKST EMILIE SUNEKÆR
SØNDAG KULMINEREDE weekenden med en stor koncert, hvor deltagerne viste, hvad de havde arbejdet på, og teknikgruppen styrede showets gang med lyd og lys.
I FDFS BANDUDVALG arbejdes der også på at få etableret en årlig musikweekend i efteråret på Sjælland, så endnu flere unge musikere kan får mulighed for at spille musik i FDF. Musikweekenden er en rigtig fed oplevelse, som alle musikglade unge i FDF bør opleve.
FDF LEDEREN maj 2020 19
Friluftsliv
b Naturen kan være med til at bringe nyt liv til kendte lege.
Naturformidling i alle højder og niveauer Naturformidling handler om at give viden om og forståelse for naturen. Men også om at øge naturoplevelsen og sikre, at vi bruger naturen på en måde, så alle, også i fremtiden, kan få glæde af den. Derfor er det også vigtigt at formidle natur til børn i alle aldre, men hvordan? Redaktionen har taget en snak med frilufts- og naturvejleder i FDF Majken Ø. Frederiksen for at blive klogere. Majken Ø. Frederiksen er til dagligt natur- og friluftsvejleder på Sletten. I sit arbejde er Majken tit i naturen med børn i alle aldre og med forskellige forudsætninger. Og derfor lader hun også børnenes nysgerrighed lede mødernes gang – for det er i den indrammede, men frie, naturoplevelse, at børnene bliver varme på naturen.
En vekslende dag i naturen En dag i naturen med børn kan se ud på mange forskellige måder, fortæller Majken Ø. Frederiksen. Hun forklarer en dagsplan således: - Vi starter med en sang, med fokus på hvor vi er henne i naturen. Herefter går vi i gang med en aktivitet, der er knyttet op på en årstid, et tema, et dyr eller et naturfænomen. Aktiviteterne skal tage udgangspunkt i børnenes nysgerrighed. Det kan derfor 20 FDF LEDEREN maj 2020
være nødvendigt at sadle om undervejs. Det vigtigste er, at det hele sker i forskellige tempi. Først aktivitet, så leg, så snak, så aktivitet. Og så skal man huske at samle op før hvert nyt led, så man ved, hvad man har fået ud af det sidste led, og måske kan gå glidende til det næste. Majken Ø. Frederiksen uddyber, at en årstidsbestemt aktivitet om foråret kunne være en hjemmebygget stor rede, som alle kan sidde i, da man også kan bruge den som base for resten af dagen. Derefter kan man fx tale om fugleunger og finde det, de spiser.
At lade nysgerrigheden lede Vekselvirkningen mellem lytning – aktivitet – leg – aktivitet i dagsplanen er altså vigtig. For Majken Ø. Frederiksen handler det nemlig om at få børnene til både at tænke kreativt og være aktive. Vekselvirkningen og den løbende opsamling giver hele tiden
”
TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO RIEKE POPPE, KASPER HENRIKSEN, JESPER NORD
Jeg har en dagsorden, men jeg tør godt at afvige fra den. For selvom jeg gerne vil noget med min formidling, så vil jeg heller ikke bare klappe et program af. MAJKEN Ø. FREDERIKSEN
Det handler om at mærke naturen, også selvom den nogen gange er gemt væk i poser eller i byer.
At tage børn med i naturen er mange ting. Nogle gange kan det være en udflugt til fjerne steder.
én mulighed for at sadle om, forklarer Majken Ø. Frederiksen. Og under de rå rammer kan man lade børnene lede oplevelsen i naturen i den retning, som de fordyber sig i eller finder ekstra interessant. Majken Ø. Frederiksen siger: - Jeg har en dagsorden, men jeg tør godt at afvige fra den. For selvom jeg gerne vil noget med min formidling, så vil jeg heller ikke bare klappe et program af. Det handler om, at man skal have fingeren i jorden – hvor er børnene lige nu? Skal vi bevæge os, eller skal vi sidde stille?
Den ”gode” formidling Majken Ø. Frederiksen slår fast, at god formidling i naturen ikke nødvendigvis er krævende formidling. Hun siger: - Det handler grundlæggende om at have styr på, hvad man gerne vil – hvad er formålet med i dag, og hvordan gør jeg det relevant og vedkommende? Majken Ø. Frederiksen tilføjer, at det er en god ide, at man er klar
over børnenes forudsætning for at deltage, har tænkt forskellige scenarier igennem, inden man tager afsted, skaber en tryg base, man hele tiden kan vende tilbage til – og så vigtigst af alt, at man undrer sig sammen med børnene.
To gode forslag til aktiviteter i MAJ Blomster varsler: Læs fremtiden i tusindfryd, forglem-mig-ej, mælkebøtter, vejbred, burre, græs og firkløver. Den grønne pose: Saml 10 naturting i en pose og træk én ting op ad posen i fællesskab. Alle har nu fem minutter til at finde den samme ting i den omkringliggende natur. Forklar ”tingen” efter hver gang. Kilde: Skoven-i-skolen.dk)
FDF LEDEREN maj 2020 21
Friluftsliv
Friluftsliv med de små - hvor skal vi starte?
Friluftsliv er for alle i FDF – Lige fra puslinge til seniorer. Men hvordan anvender vi friluftsliv for de små på den mest ildsættende måde til vores ugentlige FDFmøder, på weekendture eller på sommerlejre?
Der er et stort skridt fra det at være pusling, hvor man ikke kender til trangia, bålmad og vandring, til at være væbner, hvor man formodentligt kan tænde bål, lave egen mad og gå længere distancer. Men hvad nu hvis man har nogle puslinge eller tumlige hjemme i kredsen, som kunne have lyst til at prøve kræfter med friluftslivet? Hvordan kommer man så i gang, og hvordan undgår man at tage gnisten fra dem? Vi guider dig igennem forskellige typer af friluftsliv for de små, som måske kan give dig eller dine puslinge og tumlinge mod på friluftslivet.
Bålmad og trangia Mange små kan måske være nysgerrige på, hvordan man laver mad på bål. Som hovedregel er det en god idé at starte med at gennemgå de basale bålregler og måske være én ekstra voksen eller to til stede, da mange af de små børn formodentligt aldrig har prøvet det før. Det er en aktivitet, der kræver meget voksenhjælp, og man skal hele tiden have et vågent øje på børnene. En god idé er at begynde med at lave noget, der ikke er alt for tidskrævende. Det kan være skumfiduser, ristede cocktailpølser og popcorn over bålet – eller kyllingespyd og spejlæg på trangia. Børnene kan også være med til at bygge bålet. Her kan det være en fordel at begynde med et pagodebål, da det vil være den nemmeste type bål for et barn at starte med at lære. Alternativt kan man introducere forskellige bålopbygningsmuligheder for børnene med tændstikker og så lade dem bygge deres eget bål i det fri bagefter. Det er vigtigt at lære børnene at holde afstand til bålet, og derudover kan det være en god ide at have en leg eller aktivitet 22 FDF LEDEREN maj 2020
Forslag til bålmad : : : : :
Cocktailpølser Skumfiduser Snobrød Æbler med brun sukker Popcorn
Forslag til trangia-mad : : : : :
Kyllingespyd Tomatsuppe Pasta Pandekager Fladbrød
i baghånden, hvis bålet er lang tid om at tænde, eller børnene mister koncentrationen undervejs.
Vandring En anden del af friluftslivet er vandring. Her skal man, ligesom med bål, sætte god tid af, da mange små børn hurtigt kan blive optaget og fascineret af alle de andre ting, der er i naturen. Man kan evt. forinden lære børnene lidt om de insekter, blade og blomster, man kan finde på ruten, så de har noget at holde øje med på turen. Det er en god idé at have planlagt en rute, hvor der er hvilesteder, fx bænke eller en legeplads undervejs, så børnene ikke når at blive trætte af at vandre.
TEKST MARIA N. MØLHOLM FOTO RIEKE POPPE
Derudover er det en god idé ikke at lade børnene have for meget med de første par gange. En lille rygsæk med en enkelt flaske vand er rigeligt. Som leder kan man holde humøret hos børnene højt ved at synge sange, forberede små lege undervejs eller have et insektglas med, så børnene kan opleve og se nærmere på de forskellige dyr og planter, de møder i naturen.
Derudover er det selvfølgelig altid godt at have lidt nødder eller kiks med til, når børnene er ved at gå sukkerkolde. Og sidst, men ikke mindst er det en god idé at få planlagt vandringen i forbindelse med en weekendtur eller sommerlejr. Så kan man nemlig lægge vandreturen på et tidspunkt, hvor der er enten frokost eller aftensmad umiddelbart efter hjemkomst, så børnene har tid til at få lidt ro efter maden.
FDF LEDEREN maj 2020 23
Profil
l a r e i V 24 FDF LEDEREN maj 2020
t e g o n l i t e d o g le
TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO MARIA RYTTER
”
FDF er mangfoldighed og rummelighed – et sted hvor vi udnytter alle kompetencer og anerkender, at man kan være god til mange forskellige ting.
Maria Rytter er netop tilbagevendt til FDF, men hun vender hverken tilbage som kreds leder, almindelig leder, instruktør eller tante. I stedet udfordrer hun sig selv med posten som ny udvalgsformand for Uddannelsesforum. For alle er gode til noget - og Maria, hun er god til at få ting til at ske. Maria Rytter har både været tumling, ung leder, leder, instruktør, kredsleder og lavet udvalgsarbejde, men som arbejdet med tiden tog til, droslede hun ned til blot at være tilknyttet tante. Der gik dog ikke lang tid, før FDF-rummet manglede i hverdagen. For når FDF har været en del af én i 22 ud af 29 leveår, så mærker man hurtigt et FDF-tomrum. Det tog ikke lang tid for Maria Rytter at træffe beslutningen om at blive udvalgsformand for Uddannelsesforum. Hun fortæller: - Jeg savnede virkelig FDF, men jeg vidste ikke, om jeg havde tid til at være leder. Så jeg overvejede, at det kunne være spændende at lave udvalgsarbejde. Og så ringede Anna (udviklingschef, red.) og spurgte, om jeg ville tage over efter Jonathan Kunisch Eriksen. Den opgave ville jeg gerne forsøge at løfte. Maria Rytter tilføjer, at hun samtidig valgte at tage stafetten, fordi uddannelse for hende, i alle mulige former, er et af de vigtigste punkter i FDF.
Hvad har uddannelse med FDF at gøre? Uddannelse i FDF er mange ting. Det er seniorkurser, lederkurser, Instruktøruddannelse, mesterlære og lederuddannelsen Ung 1, 2 og 3. Men det er også meget andet. Ifølge Maria Rytter er dét andet – generel dannelse. Dannelse, som vi skal varetage med stor respekt. - Vi kan mange ting i FDF, vi kan ikke bare give kompetencer, vi kan også danne hele mennesker. Vi kan give de unge noget med på vejen både menneskeligt og fagligt. Det er derfor vigtigt, at vi finder et fælles sprog at snakke uddannelse ud fra, så vi klæder hinanden ordentligt på til at varetage de muligheder og opgaver, vi har i FDF. For Maria Rytter er FDF nemlig langt mere end en fritidsaktivitet. - FDF kan skabe et fællesskab, hvor der er plads til alle. FDF er mangfoldighed og rummelighed – et sted hvor vi udnytter alle kompetencer og anerkender, at man kan være god til mange forskellige ting. Vi giver oplevelser til børn, unge og voksne – ja, vi skaber et fællesskab, hvor vi rummer mange forskellige mennesker og kompetencer. Og for at rumme alt dette skal man, ifølge Maria Rytter, have et fælles sprog. Dette fælles sprog håber hun i samarbejde med udvalgets kompetente medlemmer at bygge videre på fra tidligere. For Maria Rytter har stor respekt for det arbejde, som udvalget med Jonathan i spidsen allerede har udført, og hun sætter derfor
også stor pris på at få lov til at løfte opgaven videre. En opgave hun håber at kunne løfte med sit gå-på-mod. - Jeg er sådan én, der er god til at få ting ud i livet og få ting gjort. Så dét håber jeg virkelig at lykkes med. En af fremtidens vigtigste arbejdsopgaver for Maria Rytter er, ifølge hende selv, at skabe et uddannelsesforum 2.0 – et forum baseret på samme grundprincipper som det fra tidligere, men i nye klæder.
Uddannelsesforum 2.0 Det ”nye” uddannelsesforum skal samle alle de tråde, der handler om uddannelse i FDF. Og som Maria Rytter siger, så er der mange ting, der handler om uddannelse i FDF, og hun ser det derfor som sin største opgave at være fælleskoordinator for dét. Men også at få udviklet, hvilken retning disse tråde så skal lede FDF i. - Jeg vil gerne trække det derhen, hvor det giver mening. Jeg vil gerne gøre uddannelse lokalforankret. Kredsuddannelse skal ske lokalt, for at det har en god effekt, for hvis kompetencerne fra uddannelsen skal bruges i kredsene, er det også vigtigt, at uddannelsen sker i kredsene, siger hun om den retning, hun gerne vil lægge for udvalgets arbejde. Hendes største ønske som udvalgsformand er at skabe en uddannelsesstruktur, der fungerer. Det er en ting, hun håber på at komme i mål med sammen med udvalget bag hende. Men selvom meget handler om uddannelse, så kræver det medlemmer. Så for FDF som helhed ønsker hun blot, at FDF skal være sejt – både for børn, teenagere og voksne.
Om Maria Rytter
Alder 29 år Barndomskreds FDF Solbjerg Nuværende kreds FDF Solbjerg År i FDF 22 år Rolle i FDF Tante og udvalgsformand i Uddannelsesforum Yndlingssang ”Musen Hannibal”
FDF LEDEREN maj 2020 25
Tro
Hvad er Helligånd? Helligånden er som vinden - når man kigger ud ad vinduet, kan man ikke se vinden, men man kan se, den hiver og trækker i træerne. Når man er ude, kan man mærke vinden på sig selv, men stadig ikke se den. Helligånden er som vinden, fordi det er Guds usynlige nærvær, i alt det som findes. Den bevæger sig og påvirker alt det, den 'rammer' eller 'skubber til'. Helligånd er nok det mest jordnære og samtidig det mest uforklarlige ved Gud. Helligånden er jordnær, fordi den helt håndgribeligt er en del af livet lige nu og her. Helligånden er uforklarlig, fordi den er meget mere end bare ord og begreber. Men lad os prøve at tage det i små skridt.
Nå, men hvad er så Helligånd?
Hvad er ånd?
• Den er Livets Ånd, fordi den gør det levende: Den viser sig som livsmod, livsvilje og livskraft inde i os: Vi vil leve! • Den er Kærlighedens Ånd, fordi den vækker ønsket om at følge kærlighedens vej. Det er den vej, som Jesus Kristus viste, og som han kalder os til at følge. • Den er Sandhedens Ånd, fordi kærlighed uden ærlighed bare er 'k'. Kærlighed forudsætter ærlighed.
Ånd har at gøre med – 'at ånde'. Når man ånder, er man levende, men vores ånde er usynlig, undtagen når det er rigtig koldt, for så kan man se sin ånde. Ånd er et gammelt ord for det, som er usynligt, men samtidig virkeligt. Ånd kan mærkes, føles og fornemmes, men ikke ses. Vi kender flere usynlige og virkelige 'ting' som er ånd, fx: Fællesskab er usynligt og virkeligt. Det er tydeligt i holdsport: Når alting virker, så glemmer man sig selv og spiller bare med. Ja, det er som om, spillet spiller med os, så vi er spillet, og spillet er os. Så kan man tale om, at spillet går op i en højere enhed. Venskab er en åndelig størrelse. Vi kan ikke se venskab – men vi kan se venner og mærke deres venskab. Tro kan ikke ses, det er åndeligt. Sandhed er også usynlig. Det er derfor, løgnen kan snyde os. Kærlighed er også en ånd. Den er usynlig, men det gør stor forskel, om den er der, eller om den mangler. Ondskab er også ånd. Vi oplever ondskab – det, at noget gør ondt på krop eller sjæl, men vi kan ikke se ondskab. Vi kan kun mærke den, som en åndelig kraft eller magt, der ligger bag uansvarlighed, ligegyldighed og kynisme.
Hvad er så GOD ånd?
God ånd er, når noget går op i en højere enhed. Det er det, der sker, når spillet spiller med os i en holdsport. Alting fungerer – spillet flyder – let som en leg. Selvom alle kræfter og al koncentration lægges i spillet, så er det ikke anstrengende. God ånd er, når livet og kærligheden går op i en højere enhed, i form af parforhold, venskab og sammenhold.
Hellig betyder, at det er Guds. Når noget er helligt, tilhører det Gud. Så Helligånden er Guds Ånd og har sit udgangspunkt i Gud Fader. Gennem Jesus Kristus kommer den til verden som Livets og Kærlighedens og Sandhedens Ånd.
Helligånden giver kraft, styrke og mod til at være ærlig, leve ærligt og elske ærligt.
Kærlighedens Ånd binder forskelle sammen Helligånden er Kærlighedens Ånd – det er den kraft, der holder Gud sammen i en enhed – Treenigheden. Sådan er Helligånden også Forsoningens og Enhedens Ånd. Helligånden vækker kærligheden, som bygger bro – over alle grænser og skel – over alle forskelle og modsætninger. På den måde er Kærlighedens Ånd den side af Gud, der forener Gud-Søn og Gud-Fader – så forskellige de end synes at være. Det er Helligånden, der forener Gud og menneske i Jesus Kristus. Det er Helligånden, der forener de kristne og Kristus – så vi er i Kristus (ligesom man er i vandet, når man bader, fuldstændig omsluttet af vand). Helligånden er Enhedens Ånd – og når vi taler om Gud, bliver det Tre-enighedens Ånd.
”
God ånd er, når noget går op i en højere enhed. Det er det, der sker, når spillet spiller med os i en holdsport. Alting fungerer – spillet flyder – let som en leg.
26 FDF LEDEREN maj 2020
GUNDER CHRISTIAN GUNDERSEN
TEKST GUNDER CHRISTIAN GUNDERSEN FOTO CHRISTIAN KYED, MARTIN SØNDERGAARD
FDF LEDEREN maj 2020 27
Tro
28 FDF LEDEREN maj 2020
TEKST GUNDER CHRISTIAN GUNDERSEN FOTO CHRISTIAN KYED, MARTIN SØNDERGAARD
Da Jesus blev døbt af Johannes Døberen, dalede Helligånden ned i Jesus ’som en due’. Duen er levende og fuld af bevægelse. Den kommer ud af det blå. Den er svær at fange. Den er svær at styre. Sådan er det også med Helligånden. Helligånden kom ned fra himlen, ligesom en due kommer flyvende. Helligånden er levende, fuld af bevægelse. Den kan ikke fanges eller styres. Derfor er duen symbol på Helligånden.
Vind og blæst
Da farisæeren Nikodemus mødes med Jesus, fortæller Jesus, at Helligånden er som vinden. Vinden blæser, hvorhen den vil. Vinden er usynlig. Man kan høre den suse og se den i træer og buske. Men vi ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Vinden er altid i bevægelse. Sådan er Helligånden også. Derfor er vinden billede på Helligånden.
Ånd, ånde, vejr og vejrtrækning
Både ånd og ånde og vejret (vind jf. vindmøller kan også hedde vejrmøller) og at trække vejret er også billeder på Helligånden. Ånde og vejrtrækning er usynlig. Vi kan kun se vores ånde, når det er frost og kulde. Når man ånder og trækker vejret, så er man levende. Vejrtrækning er en vekselvirkning mellem at (mod)tage luft og at give luften tilbage. Sådan er det også med Helligånden. Den er – som sagt før – usynlig. Helligånden er forbundet med at
være levende. Og så er Helligånd også en vekselvirkning mellem at give og at modtage. For Gud Faders og Guds Søns og Helligåndens indbyrdes forhold er en stadig vekselvirkning mellem at give og at modtage.
Ild og flammer
Pinsemorgen fortælles det, at der fra himlen kom en lyd som af et kraftigt vindstød, og at lyden fyldte hele huset. Da viste der sig tunger ligesom ild (som flammer), der fordelte sig og satte sig på disciplene. Da blev de fyldt af Helligånd. Ild og flammer er billeder på Helligånd. Det at 'brænde for noget' er et billede af Helligåndens virkning på disciplene. Når vi brænder for noget, så fylder det al vores ledige tid. Hver gang vi ikke skal andet, så er vi i gang med det, vi brænder for – gøre det, planlægge, drømme og tænke over det. Helligånd får disciplene til at 'brænde for Gud' – nemlig for alt det om Gud, som Jesus viste og lærte dem med sit liv, sin død og sin opstandelse.
Helligåndsbilleder og -symboler
Duen
Ti ting
Underholdning på en lejr er noget af det sjoveste, der findes. Både at stå for den, men også at være tilskuer. VI har samlet 10 ting, som vil løfte din underholdning til nye højder. Måske bruger du dem allerede, men det kan være, at vi alligevel har ramt én ting eller to, som du ikke har tænkt på før.
10
Videotakgelitpi løbet af
En video e i godt da gen kan få all så er humør, om man enet , kk kø undercover i på t nd ru sniger sig laver sin sovesalene eller mmersla g egen omgang Ha på lejren. r se med soveplad t på se es pr er Hvis tiden lave id alt an m n ka da gen, . ra videoer hjemmef
ting til DIN er Guitanareresållheerldigkatlahavve en
Hvis m i sin klaverkyndig guitar- eller meget r det virkelig kreds, så give gen under til fællessan nemlig gen. Alle tør in dn underhol e bliver , når tonern at synge med givet.
En sketch for alle a ld
re
En sketch med fjol og skøre ko stumer til de mindste og en punchline, so m har en helt anden be tydning for de ældre, kan få alle til at grine af (næsten) de t samme.
En aktivitet for alle
Få publikum op at stå eller få dem med i en sketch eller en anden aktivitet. Alle sammen! Det er bare fedt, når man aktivt skal deltage som publikum!
30 FDF LEDEREN maj 2020
TEKST ANDREAS EGHOLM NIELSEN
En plan
Noget af det vig tig ste ved en god omgang underholdning er, at der er styr på tingene. Ha v en plan for, hvad der skal ske hvornår, og hvad de r skal bruges til det. Der er ikke noget værre end, når publikum kan mæ rke, at der ikke er styr på det.
Et tendmerhaoldningen skal
Hvis u reg, e dage i st holdes fler e tema d en gå nem kan et gen rk tøj ig godt væ være et rigt e det hel til at kæde e an skal bar M . en samm del en å p t ed være forber an ejde, hvis m ekstra arb n. ge in n derhold står for un e n n ku r le mp Nogle ekse ppede erøve, sno d n o b re væ . w r T V-sho rigfolk elle
jlighedlskene vet til le En sanhagr ovskerre ule musika skuddet og en sm
Hvis man vet til lejligheden en kort sang skre kompetencer, er vt at lave og at sjo sla g! Det er både ind k tis as nt fa et kendt sang og altid bare ta ge en udføre. Man kan . ændre på ordene
Nu nderholdning Udklædning
Gummikylling
En paryk og en kjole eller en læderjakke og solbriller. Udklædning er én af de stærkeste midler til god underholdning. Det er ikke kun sjovt at se på og være i, det gør det også nemmere for publikum og dig selv at leve sig ind i.
Du vil blive ov errasket over , hvor meget en gummik yllin g egentlig ka n bruges til , og hvor sjov den kan være. Et ”piv ” på det helt rig tige tid spunkt kan være guld væ rd. Improviser gerne med de t. Andre opfindsomm e remedier ka n også bruges !
o lejr En intr på sommer
Specielt kan en fast eller lignende godt værk tøj intro være et um med på , til at få publik til tid t at nu er de Specielt de g. in dn ol underh ve brug for mindste kan ha star t. lig en genkende
FDF LEDEREN maj 2020 31
Rejs ud
GLOBUS i Nepal
I januar tilbragte GLOBUS-udvalget ti dage i Nepal for at besøge en række af Folkekirkens Nødhjælps partnere og projekter. Formålet med rejsen var at samle viden og inspiration til brug i FDFs internationale projekt GLOBUS.
En myriade af varme dufte, fugtig aftenluft og et væld af sanseindtryk rammer os som en mur, da vi fra GLOBUS-udvalget ankommer til Kathmandu, Nepals hovedstad. Byen er overvældende, kaotisk og anderledes med dens mange anderledes dufte og lyde. Vi er en flok spændte FDFere, der træder ud på den nepalesiske jord for at finde den lokale medarbejder fra Folkekirkens Nødhjælp midt i aftenens mylder.
vilkår. Vi skal mødes med nogle af de mennesker, som igennem Folkekirkens Nødhjælp får bedre fremtidsmuligheder, kan sende deres børn i skole og tjene en indkomst. Vi skal mødes med dem, for at opleve, hvordan det gavner, når vi tager FNs Verdensmål til os i FDF og støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde for at hjælpe verdens fattigste.
Med rygsækken fuld af nysgerrighed
Efter den første nat i Kathmandu går turen vestpå. Vi skal mod den del af landet, som nepaleserne selv kalder ‘The Far West’, og som grænser op til det nordlige Indien. Nepal blev i 2015 ramt af et meget stort jordskælv, som ødelagde mange bygninger – men den vestlige del af landet gik dog i store træk fri. Til gengæld er den meget fattig og mærker tydeligt
Rygsækken er pakket med nysgerrighed, notesblok og forventning, da vi begiver os ind til byen. Vi fra udvalget er rejst langt mod øst til Nepal sammen med Folkekirkens Nødhjælp for med egne øjne at se, hvordan klimaet ændres, og mennesker må tilpasse deres liv og levevej til nye 32 FDF LEDEREN maj 2020
The Far West
TEKST THERESA SCHALTZ FOTO GLOBUS
forandringerne i klimaet. De første mennesker, vi møder, er en del af et andelslandbrug, hvor en gruppe kvinder i fællesskab dyrker grøntsager. Der er ikke mange mænd tilbage i den vestlige del af Nepal, da de fleste rejser til udlandet for at finde arbejde og en stabil indkomst. Kvinderne bliver tilbage og passer familien, huset og landbruget. Vi bliver budt velkommen af kvinderne med blomsterkranse, “Namaste” og den traditionelle prik i panden, lavet af rødt pulver kaldet “tikka”. Det er deres velkomsthilsen.
Hjælp til mere end bare landbruget Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med en lokal organisation, som har stor viden om landbrug. Og kvinderne, der hilser os velkommen, har gennem Folkekirkens Nødhjælp fået støtte til
tunneldrivhuse af plastik, frø og oplæring fra den lokale partner i, hvilke afgrøder der skal plantes i hvilken sæson, og hvordan man får det bedste udbytte af markerne. En af de store udfordringer for de små landbrug i Nepal er det ændrede regnmønster. Regnen falder ikke, når den plejer, og når den endelig kommer, er det nogle gange med så voldsom en kraft, at det ødelægger markerne. Derfor får kvinderne også vejledning i at plante afgrøder, som er bedre rustet til de store regnmængder. Med støtten har det været muligt at skabe en indtægt fra landbruget, da grøntsagerne nu kan sælges på det lokale marked. Tidligere dyrkede kvinderne kun grøntsager til eget brug, da de ikke fik ret meget udbytte af markerne. 3
FDF LEDEREN maj 2020 33
Rejs ud
b Klimasmarte mursten støbt med håndkraft er med til at genopbygge ødelagte huse og skabe jobs lokalt.
”
Grøn Kreds skal være en ramme, som kredsene kan tage til sig og fylde ud på lige præcis dén måde, som giver mening hos dem.
Signe Randorff, GLOBUS-udvalget
Den nye indtægt gør det muligt at lave en fælles opsparing, som medlemmerne af andelsforeningen også kan få bevilget et lån af. Det giver frihed og nye fremtidsmuligheder. Samtidig fortæller kvinderne, at de er meget glade for at tjene deres egne penge, lære at sælge og markedsføre deres grøntsager og lede deres andelsforening - det giver selvtillid og gå-på-mod.
Klimasmarte mursten I den jordskælvsramte del af Nepal, hvor jordskælvet ramte for fem år siden, blev mere end 650.000 huse ødelagt, og de fleste er endnu ikke blevet genopbygget. Produktionen af en ny type mursten skal gøre det billigere for folk at bygge et nyt hus og samtidig skabe lokale jobs. Murstenene laves af lokale materialer, hvor jord, sand og støv blandes med cement og støbes med håndkraft i en form. Traditionelle mursten skal brændes, men disse nye mursten tørres og hærdes af solens varme. Derfor udledes der 80-90% mindre CO2. Murstenene er oven i købet 34 FDF LEDEREN maj 2020
også jordskælvssikrede og har derfor større chance for at klare et nyt jordskælv i fremtiden uden at styrte sammen. Målet er, at der skal laves 100 små lokale virksomheder, som skal sælge mursten til at genopbygge de mange hjem og forretninger, som endnu mangler. Det giver gode fremtidsmuligheder for både de mennesker, som får et arbejde, og for dem, som kan få råd til at bygge et hjem igen.
Motivation til mere På rejsen besøgte vi i alt otte af Folkekirkens Nødhjælps projekter, og Emma Thoftgaard, som er medlem af GLOBUS-udvalget, fortæller: - Rejsen har været en virkelig stor oplevelse, som har givet enormt meget lyst til at arbejde videre med GLOBUS i FDF, både i forhold til at arbejde med verdensmålene med særligt fokus på klima og i forhold til at samle penge ind til Folkekirkens Nødhjælp. Det giver så meget mening, når man har set, hvor stor en forskel
TEKST OG FOTO GLOBUS-UDVALGET
b GLOBUS-udvalget blev vist rundt af de lokale, som var stolte og glade over de muligheder, de får igennem projekterne.
b En af de afgrøder, nepaleserne dyrker, er majs.
meget få midler kan gøre. Med lidt frø, oplæring og en cykel til at transportere grøntsager til markedet kan en hel landbys fremtidsmuligheder ændres.
GLOBUS og Grøn Kreds GLOBUS er FDFs internationale projekt i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Projektet løber fra 2018-2022 og handler om FNs Verdensmål. Igennem GLOBUS arbejder FDF både med, hvordan vi i FDF kan sætte verdensmålene i spil, og hvad de betyder i Nepal. På den måde kan GLOBUS være en ramme for, at alle kredse kan lave deres egne verdensmålsaktiviteter, deltage på kursusmoduler og -grupper med GLOBUS-tema eller bruge det aktivitetsmateriale, som udvalget laver. Man kan også melde sin kreds til at være Grøn Kreds. At være Grøn Kreds betyder, at man i kredsen på én eller anden måde har lyst til at arbejde med GLOBUS og FNs Verdensmål. Grøn Kreds er en ramme, som lægger op til tre forskellige måder at arbejde med
verdensmålene på, nemlig 1) Kredsens levevej, 2) Den legende kreds og 3) Kredsen i lokalmiljøet. Kredsen beslutter dermed selv, på hvilken måde de ønsker at arbejde med projektet. Man kan oprette sine Grøn Kreds-aktiviteter på Grønkreds.dk, og på den måde kan kredsene inspirere hinanden. - Grøn Kreds skal være en ramme, som kredsene kan tage til sig og fylde ud på lige præcis dén måde, som giver mening hos dem. Om man vil fokusere på seje aktiviteter om verdensmålene, eller om man har lyst til at kigge på, hvordan man kan holde en mere klimavenlig sommerlejr, så er Grøn Kreds en oplagt ramme at tænke ind i. Vi håber, at mange kredse har lyst til at udfordre sig selv og være med til at inspirere andre kredse på tværs af FDF”, siger Signe Randorff fra GLOBUS-udvalget. Følg med i GLOBUS på www.fdf.dk/globus, www.facebook.com/ fdfglobus og instagram @fdfglobus.
FDF LEDEREN maj 2020 35
Tæt på FDF
b Mørklægningspas var nødvendigt, så alle drengene kunne komme sikkert til og fra møderne i FDF.
Da vi var besat D. 9. april var det præcis 80 år siden, at tyske soldater marcherede over den danske grænse, og de næste godt fem år var Danmark besat. Det var fem lange og mørke år for Danmark. Fem år, der også gav udfordringer for FDF. Mørklægning gav udfordringer Mørklægning, spærretid og manglende transportmuligheder er blot tre af de ting, der under Danmarks besættelse gav udfordringer for drengearbejdet - det var jo før pigerne kom med - men trods store udfordringer holdt man FDF-arbejdet i gang rundt om i landet, og medlemstallet steg faktisk stødt. En af de ting, der skabte de største udfordringer for de ugentlige møder, var forbuddet mod, at børn under 14 år færdedes ude efter mørkets frembrud. Man indførte derfor såkaldte mørkelodser, der var patruljeførere og patruljeførerelever, som skulle hjælpe drengene sikkert til og fra møderne. Alle drenge blev derfor udstyret med et særligt mørklægningspas, som de 36 FDF LEDEREN maj 2020
kunne fremvise, hvis de blev stoppet af værnemagten.
Landslejren blev aflyst Også afholdelse af store lejre og arrangementer blev vanskeliggjort. Transport til lejren og lejretablering skulle ske i dagslys, og lejrbål med levende ild var der ikke noget af. Desuden skulle deltagerne medbringe rationeringsmærker, da der jo var varemangel på grund af den verdensomspændende krig. I 1942 blev landslejren aflyst, og i stedet afholdt man mindre lejre over hele landet. Det var de såkaldte Bavnelejre. Her samledes man omkring en stor bavne, et stort bål, i dagtimerne. Symbolet lå i, at man i gammel tid brændte bavner fra
højtliggende steder for at advare om, at fjenden var i landet. Man tog ikke for langt væk, men tog på ture til nærliggende byer. Blandt andet tog en gruppe FDFere fra FDF K1 på heldagstur til Kongens Lyngby i påsken 1945, da de ikke kunne komme på påskelejr. De marcherede fra Klampenborg til Lyngby med orkester. Her var de sammen med en flok lokale drenge fra KFUMs yngsteafdeling, som de blandt andet spiste hjemme hos privat - et møde, der fik stor betydning for de lokale drenge i den københavnske forstad. De blev nemlig et par måneder senere - da Danmark atter var frit - inviteret med FDF K1 på sommerlejr, og på vej hjem i toget besluttede de at starte en FDF-kreds selv. I begyndelsen hørte kredsen under K1, og hver uge tog en
RIKKE NORD FOTO FDF HISTORISK SAMLING
b Her ses HB fra 1942.
` Mindestenen på Sletten: På mindestenen på Sletten står navnene på de 11 FDFere, der mistede livet på grund af deres aktivitet i modstandsbevægelsen.
leder fra K1 ud og oplærte de nye førere i Kongens Lyngby, blandt andre kordegn Rasmussen, som senere blev kredsfører. Den 31. marts 1946 blev den nye kreds i Kongens Lyngby selvstændig.
FDF og modstandskampen Det lå FDFs ledelse på sinde, at FDF som forbund havde fokus på drengearbejdet i krigsårene. Havde man involveret sig i modstandsarbejdet, kunne tyskerne have indført forbud mod FDF og anholdt adskillige FDFere. Når det er sagt, var mange af de unge mænd i FDF involveret i modstandskampen. 11 mistede livet, og 114 kom i tysk fængsel eller koncentrationslejr. Navnene på de 11 faldne står til evigt minde på mindestenen ved Det Ny Sletten. Også FDFs kontorleder, Magnus Poulsen, blev i november 1944 arresteret og sendt i koncentrationslejr, efter Gestapo havde stormet FDFs hovedkontor. Han overlevede. Det er bemærkelsesværdigt, at mange af de, der var arresteret under krigen, først flere år efter fortalte om det.
Det var bestemt ikke noget, der blot blev til røverhistorier omkring lejrbålet.
Oplysninger blev smuglet ud Ved slutningen af krigen udsendte FDF de såkaldte forbønslister til kredsene. Listerne bestod af navnene på de FDFere, der var arresteret. Det var svært at få fat i navnene, da man ikke fik dem af de tyske myndigheder. I stedet fandt man på andre løsninger. I Padborg havde man en aftale med den lokale bager, der leverede brød til Frøslevlejren, hvor en del sad indespærret. Der blev gennem bageren smuglet små sedler ud, om hvem der var blevet sendt videre til koncentrationslejrene i Tyskland - her var det særligt i lejren Dachau, de endte. Kredsføreren i FDF Padborg fandt så frem til, hvem af dem der var førere i FDF og sendte oplysningerne videre til forbundskontoret.
Lige før Gestapo stormede hovedkontoret Udtalelse på Landsmødet i 1944, få dage inden Gestapo stormede hovedkontoret og arresterede kontorleder Magnus Poulsen, der var aktiv i modstandsbevægelsen: Det er ikke FDFs sag som drengeforbund at udtale sig om denne virksomhed (sabotage, red.). Vi er en drengebevægelse og kan og må ikke føre drenge ud i noget sådant. Men vi ved, at ikke så få af vore unge medarbejdere har følt sig forpligtet i deres samvittighed til på denne vis at hjælpe deres land. Og flere af dem har måttet bøde med at blive fængslet og dømt. De har handlet som privatpersoner, men vi kan ikke undlade at agte og ære hver den, som modigt går i kamp og lidelse for deres overbevisning - af kærlighed til Danmark. :
FDF LEDEREN maj 2020 37
Tæt på FDF
PÅ DEN ANDEN SIDE... Børge Schmidt fra FDF Historisk Samling fortæller, at der også var FDFere, som blev håndlangere for tyskerne. De kom til at stå til regnskab efter Befrielsen. Der findes flere beretninger om disse personer. Her er én af dem:
Tømmerhandlerens søn En ung mand fra København, Albert, var kommet til at hade kommunismen og deltog derfor som frivillig på Østfronten, på tysk side. Han blev såret og hjemsendt. Derefter melder han sig som tolk og ”medhjælper” hos Gestapo, hvor han var meget aktiv i udførelsen af sit job. Albert deltog i anholdelse af over et-hundrede personer, hvoraf mange blev sendt i koncentrationslejr, og andre døde af de mishandlinger, de havde været udsat for under de modbydelige forhør. Under retssagen blev han betegnet som ”En udpræget landsknægt-natur. Han er den værste af håndlangere, tyskerne har haft!” Albert blev dømt til døden ved skydning, og i ventetiden på ”dødsgangen” ønskede han at møde pastor Poul Schou, som han skrev et brev til. Heri fortalte han om sine oplevelser i FDF, hvor han havde deltaget i pionerholdet på Marselisborglejren 1932, og at han havde været FDFer hele sin drengetid. Poul Schou tager ind i fængslet og besøger Albert flere gange og fører lange samtaler med ham. Poul Schou følger Albert helt ud til henrettelsespladsen, hvor han giver ham nogle ord med på vejen. Han blev henrettet i april 1946. Hele beretningen er med i bogen "De dødsdømte" af Frank Bøgh fra 2005.
Poul Schou (1898-1983):
Forbundsinstruktør i væbneridræt 1924-1928. : Forbundssekretær 1929-1933. : Landslejrchef 1932. : I FDFs hovedbestyrelse fra 1934 og formand 1954 til 1966. : Præst i Aalborg og senere domprovst i Haderslev. : Poul Schou måtte også i 1944-45 forlade hjem og embede for at ”gå under jorden”. Forsynet med falsk navn og identitetskort søgte han skiftende ophold hos venner og bekendte. :
38 FDF LEDEREN maj 2020
Landet rundt
Flere grønne kredse på landkortet FDF K 19 - Vanløse, én af de første kredse på det grønne FDF-landkort. FDF K 19 - Vanløse er én af de første kredse, der har meldt sig til GLOBUS-projektet – ”Grøn kreds”. Et projekt, der giver kredse mulighed for at arbejde fokuseret med FNs Verdensmål i samarbejde med GLOBUS. I K 19 - Vanløse har man i første omgang valgt at fokusere på ”Kredsens levevej”. Der er bare én af de tre grene, man kan arbejde med i projektet. De to andre er ”Den legende kreds” og ”Kredsen i lokalmiljøet”. Sara Bar Rasmussen, der er med i FDF K 19 – Vanløses ”Grøn Kreds”-udvalg, fortæller, at de har valgt at blive grøn kreds for at gøre børn og ledere opmærksomme på verdensmålene, og hvorfor vi bliver nødt til at handle. Men samtidigt også for at vise, at FDF og mødeaftener meget simpelt kan gøres mere grønt og bæredygtigt. GLOBUS-projektet giver inspiration til grønne møder og tiltag i kredsen, og for FDF K 19 - Vanløse var det en oplagt mulighed for at gøre ord til handling. Affaldssortering er bare ét af de greb, som kredsen benytter sig af i arbejdet med at blive grønnere. I kredsen udfolder de affaldssortering gennem aktiviteter og lege, blandt andet med inspiration fra det arbejdsmateriale, man som ”Grøn Kreds” kan tilgå på GLOBUS' materialedatabase. Sara Bar Rasmussen tilføjer, at det er ret simpelt og håber, at flere kredse vil melde sig.
Han kendte alle facetter af FDF-arbejdet, og derfor var det også naturligt, han overtog kassererposten fra 1975–1980, hvor han overtog formandsposten, som han har passet indtil 1. april 2020, dvs. i alt 40 år! Alle årene, har han haft Erling Larsen som trofast kasserer. FDF Kalundborg takker for et godt og langt formandskab.
Runder 80 år og 70 år i FDF Ole Bendt Petersen deltog i Landsforbundets 50-års-jubilæum i KB-Hallen i 1952 – og har lige siden været særdeles aktiv i FDF. Først i FDF K 23 Valby – og fra 1976 i FDF F 6 Flintholm. Mange vil huske Ole for hans fantasifulde løb med udklædninger som f.eks. Troldmanden fra Oz og Afrikas Stjerne. Eller for hans lejrbål med Karlssons frakke eller børn som træer i forskellige positioner. Gennem årene har Ole ikke bare leget, han har også hjulpet legen på vej. Han har bl.a. konstrueret karruseller, kastemaskiner og andre legeredskaber, som har fundet anvendelse på Legens Dag og på Flintemarkedet – og selvfølgelig har Ole også bidraget til FDFs legedatabase. I denne sæson er det puslingene, som nyder godt af Oles engagement og omsorg. Og når Ole ikke er til FDF, ja, så passer han bl.a. kredsens aktivitetsplads i Flintholm Sogn. Stort tillykke til Ole med de 80 år d. 15. marts 2020.
FDF F6 Flintholm FDF K19 Vandløse
FDF Kalundborgs formand i 40 år
FDF og Spejderne i Tivoli 2020
Den 1. april 2020 havde Mogens Ulberg været formand for FDF Kalundborg i 40 år. Mogens startede i FDF Skive d. 20. april 1947 og kom til FDF Kalundborg i 1956, hvor han startede med at overtage et nyt hold væbnerelever, som han holdt sammen på, indtil de flyttede fra byen. FDF var, og er en hjertesag for Mogens, og han deltog med lyst og energi i alle kredsens arrangementer: ugentlige klassemøder, væbnermøder, kredsmøder, landsmøder, ture i byen og i oplandet, indsamlinger, årsfester, weekendlejre, sommer-, distrikts- og landslejre og støtte ved oprettelse af nabokredse. Mogens var altid velforberedt, men en plan kunne altid ændres, hvis der var behov for det. Det vigtigste var, at drengene befandt sig godt – efter en tur til Lapland i ‘60’erne havde han på hjemturen, som intendant, fundet penge til en omgang røde pølser på overfarten fra Hälsingborg til Helsingør efter togturen fra Abisko – det vakte jubel. I 1966 var han med til at starte “Spildopmagerne” - en genbrugsvirksomhed, der sælger de brugte ting, som FDF og andre ungdomskorps har hjulpet med at samle ind/hente, og som siden har været en vigtig del af økonomien i FDF Kalundborg.
D. 26.-27. september 2020 kommer der fuld sving på karrusellerne, når FDFere og spejdere fra hele landet bliver inviteret til fælles astronauttræning i Tivoli Friheden, inden de i løbet af weekenden skal ud på en hemmelig mission i rummet.
I fællesskab Arrangementet løber fra d. 26. til d. 27. september og foregår i Tivoli, der nu modsat i 2018, udelukkende er forbeholdt arrangementets deltagere denne weekend. Og arrangementet går ikke kun på tværs af FDFere og spejdergrupper, men også på tværs af alle aldre.
Tværkorpsligt møde Mathilde Fuglsang Christoffersen, der er i dagsaktivitetsudvalget for FDF og Spejderne i Tivoli, fortæller: - Det er vigtigt, at vi samarbejder på tværs. Møder hinanden. Og ved at lave et løb, hvor man kan bruge og møde hinanden i karrusellerne, så kan vi lære hinanden bedre at kende. Hun tilføjer, at der bliver rig mulighed for at møde andre FDFere og spejdere, for de regner med 2000-3000 deltagere. FDF LEDEREN maj 2020 39
Leg
Mange former for leg 40 FDF LEDEREN maj 2020
rt at sætte Det kan være svæ en leg. Og erer ord på, hvad der defin let beskrim sa én e ill st op an m ville så ville man på g, le et eb gr be af e ls ve at mislykkes. forhånd være dømt til rmer for leg, Dog har vi i FDF tre fo noget forskeler yd lb ti r æ is r ve h r de kker FDFs ligt. I denne artikel dy eberne: Fri leg Legeudvalg ned i begr egelstyret leg. - Rammestyret leg - R
TEKST ANDERS JØRGENSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN
D E N F R I E L EG
'Fri leg' kan ved første øjekast virk underligt be e som et greb. Hvad betyder de ordet, at de t? Betyder r også finde s en ”ufri le komme begr g”? For at ebet nærmer e har vi spur Jessen, lege gt Carsten - og mediefo rsker emeritu hus Univers s ved Aaritet, om em net. På spør hvad fri leg gsmålet om er, svarer ha n: - Fri leg er leg, børn se lv og styrer ud en de voksne skaber, organiserer s indblandin legens oprin g. Det er delige form … Legen er selv, og førs et mål i sig t når man fo rstår og acce bliver børns pterer det, frie leg forstå elig.
Det er friste nde at se de n frie leg so opstår spon m noget, de tant i alle bø r rn, men såda det sig, ifølg n forholder e Carsten Je ss en - Leg opstår , ikke. ikke af sig se lv, men kræ ration, som ver inspiblandt ande t kommer fr fra iagttagels a andre børn e af voksne, , fra voksnes bøger og ev fortællinger, entyr. I dag ko også fra med mmer inspira ierne, som sp tionen iller en stor inspiration, si rolle som ger han.
DEN RAMMESTYREDE LEG
i mesætte leg på. Det kan ske Der findes mange måder at ram r give man at ved, eller lejr mer form af et eventyrtema på en som . de skal bruge i deres leg, f.eks børnene nogle specifikke ting, hjul etc. toiletbørster, hoppebolde, løbe i det rum, den foregår i. Leg i en Vi kan også rammesætte legen ens legestationer er eksempler slejr land af svømmehal eller på én ind aktivt og fortæller børnene, herpå. Uanset hvad går vi ikke yrer dem med et benspænd, udst vi men hvordan de skal lege, s i nye baner og ved hjælp af dere der stimulerer dem til at tænke . mer ram e illed opst de fantasi tilpasse legen til
t inden for en ramme ikke noge På den måde bliver det at lege for tor lysa kata en od rtim tvæ kontrolleret eller begrænset, men me måde giver det ofte nyt liv nye måder at skabe leg på. På sam fat på en legeplads er en komtil eksisterende lege. At lege tagdet på en boldbane, ligesom at lege at plet anden oplevelse end hvis man, vha. roller, i stedet for gemmeleg får en ny dimension, sig for sin leder, er en ridder, der mer gem at være en tumling, der e. gemmer sig for en ildspyende drag juridiske, kulturelle og etiske norVores verden er rammesat af i vores hverdag. Det barn, der har nd spæ mer, der alle udgør ben uden videre kan omgås eller leget inden for rammer, der ikke i et moderne samfund. livet i sig øvet ændres, det barn har
Så som voks ne har vi al tså en vigtig inspirere og rolle i at stimulere bø rnenes fant med deres le asi og dergeudvikling. Men kan vi so m voksne og så lege med leg? Det men i den frie er Carsten Je ssen, men de noget af os. t kræver - Selvom fr i leg er noge t, børn selv styrer, så ka skaber og n voksne go dt lege med gang og skab , sætte lege e rammer fo i r lege. Det af at man slippe gørende er, r det pædago giske mål og går med på i stedet legens egne man se, præmisser Den voksne abasen, vil at d og formål. skal kun væ ge Le det å g p re med, hvis et eller an reelt selv lege tager et ki den voksne underlagt r. er elig Hvis man t d in se m rt al o her st meget at alle lege er altså en nes, at et sy D t. lle u æ Voksendelta ls sk ge gelse eller ej lvom man form for re er ”sport” , så er der å i FDF, se tvivl, når Car eden mere h ikke nogen ig e at lege p sten Jessen el to åd rk vi m i beskriver, hv tlig på de af fri leg er: aktiviteter ad udbyttet kellen egen lrs gelstyrede ge fo re æ er ev b d i hva or - Leg er sim i pelthen grun d ”leg”. Men ing Eichberg, profess ar en h dlæggende sociale udvi enn niversitet, for børns kling. Her læ yddansk U kt tiviteter? H S n ak u d p ve gs n t u re ga r de at sætt gang, at skab opskult taget ud e sig selv i e via deres ses- og kr ennesker ” lem sport fant at fungere i gør os til m kellen mel eg rs ”L fo n et tæt samvæ asi og kreativitet og re ge o re b st u ill at r med andre. gen for i tag-fat-le mple lger det si g. le , at den fø Men og m t. o lig m u m so r ud rtigt som - Legen se igt gå i sted så hu rt af u h te yr en d st at k, ville lprincip om legens logi lig, og så vi virkelig var t være syn ig . rt u er h tt hvis dette lle sæ vi gen fort ngsomste det ikke, le er stå. Den la an åd S t. re slu le legen væ ns foret på lege også konkr er gg ki g ichber Henning E er latr sportens. nsstræben fo r ve o ål m s præstatio sport en er , rt o er tt sp de af ræget af la p er g - En bagsi le r vinden. Hvo e terens fors hed. viteten, mer ldkommen fu af t en ved akti d m æ o præge gl es g lig o rende, å latteren re det bæ g. Det er alts der skal væ andre former for le , et at lt su le g al er end re b i h e ic d E enning g gælden d målet. H (her det gør si en g e le er e ig d gt re lsty er vi d den rege Processen bud på, hva e: yd lb ti at ive har også et har en ultimat ag-fat-leg”) resse, at d te eb in benævnt ”t ta es af d t n alle lege – fravære t er - Det er i enne logik ge D o s. N . re et ce it u prod e kval taber ikke gens social e legen, r tag-fat-le ste er selv ig gt vi et d ren – udgø – e d n vi d at vigtigere en . skriver han
EDE L R Y T S L E G E R DEN
EG
FDF LEDEREN maj 2020 41
Den blå kasse
Pust gang i møde
Foråret er over os, og de stille sommeraftener lurer lige om hjørnet. Vindstille mødeaftener er dog nemme at blæse i gang med raketter, der flyver på pustekraft. Så grib fat i ungerne og få sat fart på de blåhimmel-søgende raketter. Børn i alle aldre kender til raketter, men hvor mange har selv prøvet at være motor for én? Og hvor meget kraft, skal der egentlig til at blæse sådan en raket i gang? Byg jeres egne raketter og fortæl børnene om raketter, tidsforskydninger, fart og kraft. De kan sagtens laves med puslinge, hvis lederen hjælper lidt.
Sådan gør I 1. Kopier modellerne med raketter, så der er en raket til hver. Farvelæg raketterne og klip dem ud. 2. Klip enderne af plastikpipetterne, så det resterende af pipetten er lige så lang som raketten. 3. Tape plastikpipetten fast på bagsiden af raketten. 4. Find sugerørene frem og put dem ind i de afkortede pipetter. Du er nu klar til at sende raketterne afsted.
I skal bruge • Sugerør, helst uden knæk • Tape • Plastikpipetter • Blyanter, tusser, farveblyanter • Saks • Model af raketter
42 FDF LEDEREN maj 2020
Baggrundsviden Der har eksisteret raketter siden år 1200. Her blev de brugt til fyrværkeri og krig, men det er først i det 20ende århundrede, at raketter er blevet brugt til rumfart. Det første forsøg på at få sendt en raket mod himlen var i 1942. og den første kunstige satellit, der ramte jordens kredsløb, var i rotation i 1957. I 1961 var det første menneske i rummet, og i 1969 kom mennesket så endelig til månen. Her 50 år efter undersøges nu ukendte planeter, der tages billeder af sorte huller, og til juli sender NASA et fartøj afsted mod Mars, der skal lede efter tegn på tidligere liv. En raket fungerer som en ballon. Nå ballonen er pustet op, er der et tryk inde i ballonen. Når man slipper ballonen, begynder luften at fare ud igennem mundingen. Og det får ballonen til at bevæge sig i den modsatte retning. Vores raketter her flyver dog ikke på tryk, men på lungefunktion og pustekraft. Ens lungekapacitet og evne til at puste afhænger af ens alder og højde. Vores raketter er heldigvis ret pustebesparende, så der skal ikke meget kraft til at få dem op højt til vejrs.
TEKST EMILIE SUNEKÆR FOTO CHRSTINA GRO STORM-ANDERSEN
eaftenen
` Tre på stribe i en konkurrence om at flyve højest.
c Jo mere man puster, jo højere flyver ens raket.
FDF LEDEREN maj 2020 43
TEKST: JASMIN SØRENSEN
SPRITNY KREDS I (hoved)STADEN skæve profil har kredse sin d Me rt. sta fra t god t me kom er leg ie” Ny FDF-kreds med fokus på den ”fr entlige aktiviteter. og har allerede ventelister til flere af de ug Den 1. januar 2020 kunne best yrelsen officielt erklære FDF Chri stiania for den nyeste kreds på danmarkskortet. Med lokaler i en nedlagt svedhytte lægger kredsen en progressiv grøn linje ved at være så bæredygtig som mulig. Kredsleder Flyvende Farmor fortæller: - Der er mange fordele ved at okku pere forladte bygninger. Rummets kuppelform skaber et mul ighedsrum for helt nye typer soci al samskabelse. Uden hjørner ingen skammekrog! Og tiden har velsignet os med et perfekt cirke lformet hul i loftet, som tillader månelyset at bade på den mud rede jord og sætter den helt rette stemning for gyserhistoriefortæ llinger. Som noget særligt har kredsen droppet de kendte klassebetegnelser og fokuserer i stedet på at samle sine medlemmer om forskellige bevidsthedsudvid ende aktiviteter. Hver uge byde r kredsens ledere ind til spændende aktiviteter, som taler ind i FDFs kerneværdier. Om mandagen er omdrejningspunktet samfundsengagement, hvor kredsen afho lder workshops som “Urterne i din
n vakt opsigt
have” og “Demonstrationer fora n Christiansborg”. På trostirsdag, mødes man om diskussioner med afsæt i teologiske tekster som “Må man ta’ hunden med sig ind i himlen?” og “What if God was One of Us?”. På relationsonsdag trodses coronaberedskabet og der uddeles gratis krammere foran Vor Frelsers Kirke. Ugens sidste aktivitetsdag er legetorsdag, hvor fantasien stimuleres af fri dans på roser, sprogblomsterbinderi og "jorden er giftig". Kom som du er og vær med til at bevare FDF Christiania!
FDF Christiania