Landsmødemagasin 2020

Page 1

#FDFLM20

OVER 4500 TIL ONLINE LANDSMØDE

Ny strategi

SAMMEN OM AT BLIVE FLERE


b Afgående formand Jonas Kolby Laub Kristiansen holder hovedbestyrelsens mundtlige beretning.

"FDF er verdens bedste idé!" Lige dele fortid og fremtid, identitet og forandring fik plads, da FDFs formand, Jonas Kolby Laub Kristiansen, leverede hovedbestyrelsens beretning for 2019-2020. TEKST IDA SOFIE KRISTENSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Da FDFs formand, Jonas Kolby Laub Kristiansen, trådte op på landsmødets talerstol for at levere hovedbestyrelsens beretning, havde han udsigt til en række rullende kameraer – mens over tusind tilskuere så og lyttede med fra deres skærme overalt i Danmark. Formanden indledte beretningen med en reference til en konkurrence, Jyllandsposten for år tilbage afholdt for at finde frem til "Verdens bedste ide". Dengang var det "Demokrati", der løb med sejren. Alligevel indledte formanden med at nominere FDF til netop verdens bedste ide. - I FDF er der uendeligt meget, der ikke rationelt giver menig, men alligevel er af

største betydning, lød det fra Jonas Kolby Laub Kristiansen med et smil. Det I gør, hver uge, på mange weekender og i jeres ferier; at være med til at give børn og unge et ståsted i livet, det er stadig af allerstørste betydning!

Verden har brug for FDF Samtidig fremhævede formanden FDFs betydning for netop demokratiet og den demokratiske dannelse hos de mange børn og unge, der uge efter uge møder FDF: - FDF er beviset på, at den demokratiske disciplin rækker langt videre end en enkelt valghandling – det er samtale, kompromiser og engagement. Herved skabes

ansvarlige, demokratiske og deltagende medborgere. Og man skal ikke kigge ret langt ud i verden, for at se, at dem er der brug for. - FDF er et sted, hvor vi aldrig bliver færdige med hinanden – og med verden omkring os; hvor alle er med – både i det store og det lille fællesskab! sagde Jonas Kolby Laub Kristiansen på talerstolen.

FDF i coronas tid På samme måde som selve landsmødets afvikling i år bar præg af coronasituationen; på samme måde havde pandemien og dens store konsekvenser for både landsforbundet og de enkelte kredses virkelighed en naturlig plads i beretningen.

Redaktion Mia Fanefjord Hansen, Ida Sofie Kristensen, Stina Lykke Hyllested Volf, Rasmus Lind, Rikke Nord, Cecilie Kruse, Jasmin Palander Sørensen, Sebastian Faber Foto Thomas Heie Nielsen Layouter Morten Haake

2


- Man kan let forfalde til at huske alt det negative – aflyste møder og kurser, en udskudt landslejr og konstante nye retningslinjer, der skabte forhindringer for kredsarbejdet. Men der er også en anden side til den fortælling. En smuk side, der vidner om FDFs idérigdom, kreativitet og tålmodighed, sagde Jonas Kolby Laub Kristiansen. Samtidig opfordrede formanden landets ledere til at klappe hinanden (coronaforsvarligt) på skulderen og takkede kredsene for deres store arbejde for børn og unge i en svær tid.

Medlemstallet skal være alles ansvar Formanden berettede også om forbundets

medlemstal, økonomiske situation – og rundede af med at berøre hovedbestyrelsens fremlagte forslag til en ny strategi. - Vi har oplevet år med fremgang og år med status quo. Men samlet er billedet stadig, at vi siver i antal kredse og mister medlemmer på landsplan – om end i et langsommere tempo end tidligere [...] Det er ikke tilfredsstillende, at det siver, og det siger sig selv, at det ikke er langtidsholdbart, sagde Jonas Kolby Laub Kristiansen. - Derfor vil vi gerne skifte gear og anlægge et nyt strategisk spor på dette landsmøde. Der er i FDFs historie flere eksempler på tiltag, der har haft til formål at styrke medlemstilvæksten, men ikke før er det set, at hovedbestyrelsen har afsat så stort

et beløb til arbejdet, som de ønsker nu. Samtidig er der med dette forslag tale om både en strategisk satsning, der kræver, at hele landsforbundet arbejder sammen, hvis den formulerede målsætning om, at "sammen giver vi flere børn og unge et ståsted", skal lykkes: - Det nye er, at medlemstallet ikke længere er et anliggende for landsforbundet. Det er nu et anliggende for alle, understregede Jonas Kolby Laub Kristiansen. 5

a Kredse skabte landsmødestemning ved at dele billeder og memes på sociale medier.

Kredse delte deres landsmøde TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF

Over 4500 så i weekenden med på landsmødets livestream hjemmefra, i kredshuse og fra andre lokationer rundt i landet, hvor mange havde sat sig sammen under corona-venlige rammer. Mange delte deres landsmødeoplevelse på sociale medier via det til lejligheden opfundne hashtag #fdflm20 – så der belv skabt en

snært af den landsmødestemning, der plejer at fylde landsmødesalen på Hotel Nyborg Strand. FDFs legeudvalg delte fx et billede af den talerstol, de havde bygget af legekort. Den var svær ikke at bemærke, når de fik taletid. I Odense var repræsentanter fra fem forskellige kredse samlet med storskærm og god afstand. FDF Frederiksberg havde

indført ægte landsmødestemning, med røde og grønne stemmekort. Undervejs var der også en tiltagende strøm af memes, der på satirisk vis gav et ekstra pift til de igangværende debatter. 5

3


Valgteknisk ­valgdebat Der vil fremover som udgangspunkt kun være én valgrunde, når der er hovedbestyrelsesvalg i FDF. De kandidater, der opnår flest stemmer, bliver valgt, og alle skal afgive et antal stemmer svarende til antallet på valg. TEKST RIKKE NORD FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Anden del af punkt 7 handlede om, hvordan selve valgproceduren skal foregå, når der er hovedbestyrelsesvalg. På nogle punkter blev debatten temmelig valgteknisk, for hvordan sikrer vi, at der ikke går stemmer til spilde, at der ikke går taktik og spekulationer i valget, men at valgproceduren samtidig er simpel og gennemsigtig, så alle kan forstå det? At der gik taktik i valget, så man i 2004, hvor den genopstillende formand Preben Sigsgaard ikke blev valgt ind i første runde. Mange var så sikre på, at han nok skulle blive valgt, at de stemte på andre kandidater i stedet. I anden valgrunde blev han dog valgt ind og kunne fortsætte som formand.

b Nyvalgt hovedbestyrelsesmedlem Anna Korsgaard Berg fra FDF Skovlunde på talerstolen under kønskvotedebatten.

Kønskvoterne er kvittet

Der er ikke længere kønskvoter, når der er valg til FDFs hovedbestyrelse. Det er udelukkende stemmetallet, der afgør, hvem der skal være repræsenteret i FDFs øverste ledelse fremover. TEKST RIKKE NORD

Og resultatet er… Afstemningen på FDF Landsmøde 2020 endte med, at kandidaterne fremover vælges efter almindeligt stemmeflertal, hvor hver stemmeberettigede skal afgive et antal stemmer svarende til det antal pladser, der skal besættes i hovedbestyrelsen. På den måde sikrer man, at man stemmer på den samlede pakke, som man mener vil udgøre den bedste hovedbestyrelse. 5

Når vi på FDFs landsmøder har haft valg til hovedbestyrelsen, har der været nogle helt klare retningslinjer for, hvordan andelen af kvinder og mænd skal være fordelt. Til hvert landsmøde er der blevet valgt mindst to kvinder og to mænd. Denne særlige regel stammer fra 1974, hvor FPF og FDF blev sammenlagt til ét forbund. Dér ønskede man at sikre, at begge forbund var tilstrækkeligt repræsenteret i hovedbestyrelsen.

De bedst kvalificerede FDF Landsdel 6 og FDF Odense 10 Dalum-Hjallese har til dette års landsmøde stillet et forslag om, at retningslinjerne for kønsfordeling af hovedbestyrelsesmedlemmer bliver fjernet fra vedtægterne. På den måde, mener de, at vi sikrer, at det er de bedste kandidater, der bliver valgt ind i hovedbestyrelsen, forklarer Nicolai Beier, der motiverer for forslaget: - Vi vil sikre os, at vi i fremtiden kan vælge frit og ikke lade os begrænse af formalia i vedtægterne. Vi skal have den bedst muligt kvalificerede hovedbestyrelse. Man vil så at sige sikre det frie demokratiske valg mellem kandidaterne, forklarer han. b Lettelse efter første tur på talerstolen.

4

Hovedbestyrelsen er glade Søren Rejkjær Svendsen fra hovedbestyrelsen er glad for, at menige FDFere tager initiativ til ændringerne i forhold til valget til hovedbestyrelsen. Det er ifølge ham

et punkt, som det er svært for hovedbestyrelsen selv at tage initiativ til ændring af, da de er for tæt på qua deres hovedbestyrelsesposter. De bakker derfor fuldt op om denne del af forslaget.

Diversiteten er på spil Hovedspørgsmålet blandt resten af landsmødet er, om den diversitet, som vi ønsker i FDFs hovedbestyrelse, er udfordret, hvis vi ikke har kønskvoter. Om hovedbestyrelsen stadig vil afspejle virkeligheden. Det er et spørgsmål der deler vandene. Marie Skov Sander fra FDF Hendriksholm mener, at vi skal beholde kønskvoterne, da det er en styrke for FDF: - Den bedste bestyrelse bliver defineret ud fra diversitet. Det er gennem diversiteten og forskelligheden, at vi skaber styrke og udfordrer hinanden, mener hun.

“Jeg vil ikke vælges på mit køn” Mange andre på landsmødets talerstol giver udtryk for, at de har fuld tiltro til, at landsmødet sagtens kan vælge en hovedbestyrelse, der repræsenterer FDF på fineste vis. Og Anna Korsgaard Berg, der er kandidat til hovedbestyrelsesvalget, fortæller, at hun ikke har ville stille op til hovedbestyrelsen tidligere, fordi hun ikke vil vælges på sit køn. Og sikkert er det, at ingen på landsmødet i 2022 bliver valgt på grund af kønskvoterne. 5


FDF har fået en ny strategi Landsmødet vedtager en ny strategi, der skal få flere med i FDFs fællesskab. TEKST RASMUS LIND FOTO CHRISTIAN KYED

Landsmødet vedtager, at hele FDF i de næste fem år skal arbejde sammen om at blive flere medlemmer og give oplevelser til flere børn og unge. Dorte Fog, næstformand i FDFs hovedbestyrelse, opsummerer essensen af forslaget til en ny strategi for FDF i klare vendinger: - Mange flere børn og unge i Danmark skal mærke følelsen af at være i et fællesskab og have et ståsted. Den præcise ordlyd for den nu vedtagne strategi lyder: "Sammen giver vi flere børn og unge et ståsted".

Et fælles ansvar Ifølge Dorte Fog kommer det til at kræve et stort arbejde i alle niveauer af FDF, hvis vi om fem år skal kunne aflæse strategiens betydning på medlemstallet, men ikke desto mindre er arbejdet nødvendigt, hvis vores selvforståelse som et landsdækkende forbund skal bevares over de kommende år. - Målet med strategien er at blive flere FDFere, og midlet er en kulturændring. Vi er selvstændige kredse, men vi er forbundet i ét samlet forbund, og det betyder, at hver enkelt kreds har et ansvar ud over kredsen selv, siger hun og fortsætter: - Strategien skal betragtes som en overordnet ramme, som hver enkelt landsdel, kreds og leder skal være med til at

b Flere børn og unge skal mærke følelsen af at være i et fællesskab og have et ståsted.

udfylde. Vi skal hver især hjem i kredsen og spørge, hvordan vi får flere FDFere ind i vores fællesskab.

Voksne eller ej

leringen. Der indkom også et ændringsforslag til hovedbestyrelsens oprindelige forslag, hvor voksne blev sidestillet med børn og unge, men det faldt ved afstemning. 5

Under debatten forud for vedtagelsen af strategien var talere på talerstolen for at opfordre til, at voksne inddrages i formu-

Aktivitetsmængden skal ikke afgøre kontingentet TEKST IDA SOFIE KRISTENSEN FOTO RIEKE POPPE

Søndag formiddag på landsmødet faldt forslaget om reducering af kontingent for nyetablerede kredse, som udelukkende tilbyder månedlige aktiviteter. Forslaget blev stillet af en række kredse i Køge Bugt-netværket. Baggrunden for det stillede forslag var kredsenes oplevelse af, at kontingentbetalingen til forbundet var for høj i forhold til udbuddet og hyppigheden af FDF-aktiviteter i den relativt nystartede kreds FDF Karlstrup, der udelukkende afvikler familie FDF og kun har 10-12 møder årligt. Kredsens oplevelse var, at kontingentbetalingen i sin nuværende størrelse skete på bekostning af de FDF-aktiviteter, man ellers kunne tilbyde kredsens børn for samme ressourcer.

I deres motivation fremhævede forslagsstillerne desuden, hvordan strategiens store fokus på opstart af nye kredse sandsynligvis vil afføde nye og mangfoldige former for kredsarbejde og -konstellationer i de kommende år. Også derfor mente forslagsstillerne, at en afstemning om ændrede kontingentvilkår for forskellige typer af FDF ville være på sin plads. Forslaget affødte en længere debat og hele fire ændringsforslag, førend afstemningen kunne gennemføres. Landsmødet endte dog med at nedstemme både ændringsforslagene og forslagets oprindelige ordlyd. 5

5


3

nye udviklingsmål

I de kommende to år skal FDF arbejde med følgende tre udviklingsmål: • Flere nye FDF-kredse • Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne • Kredsen fortæller FDF

Flere nye FDF-kredse

I de kommende år vil FDF have fokus på at starte nye kredse over hele landet. Indsatsen finansieres af midler fra medlemspuljen. TEKST RASMUS LIND FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

En hel række nystartede kredse. Det er forventningen til det første af de tre udviklingsmål, som bliver landsforbundets omdrejningspunkt frem til 2022. Landsmødet har vedtaget udviklingsmålet ”Flere nye FDF-kredse” i hovedbestyrelsens oprindelige udformning. Formålet har et todelt fokus, der dels handler om selve kredsopstarten og dels om finansieringen. Flere kredse giver flere medlemmer. Det er i helt korte træk hovedbestyrelsens analyse bag udviklingsmålet. - Vi bliver nødt til at udvikle os med

6

demografien. Når der opstår nye boligområder, bliver FDF nødt til at være til stede. Ellers bliver børnene ikke FDFere, for de vælger de fritidsaktiviteter, som er i nærområdet, forklarer Dorte Fog.

Midler kommer fra medlemspuljen Arbejdet med at opstarte nye kredse skal finansieres af medlemspuljens midler fra lukkede kredse. - Hovedbestyrelsen anbefaler, at vi investerer pengene fra lukkede kredse dér, hvor der er behov for det. Så vil vi sikre, at vi også i fremtiden er landsdækkende, siger Dorte Fog.

Landsmødets deltagere gik ivrigt til debatten fra landsmødets talerstol, hvor synspunkterne hovedsageligt handlede om risikoen for, at nye kredse vil tage ledere fra nuværende kredse, om det er nødvendigt at tilføre flere lønnede medarbejdere, og om medlemspuljen er det rette sted at finde pengene. Trods flere ændringsforslag vedtog landsmødet hovedbestyrelsens forslag i sin oprindelige ordlyd. 5

c Der skal flere kredse på danmarkskortet de næste år.


”Alle børn skal ­elske torsdage” TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF

Sådan indledte Ulla Visbech hovedbestyrelsens motivation til udviklingsmålet om at tiltrække og fastholde flere børn og unge. Der blev delt en anekdote om puslinge-Louises mor, der havde skrevet og fortalt, hvordan Louise selv havde udtalt, at hun elskede torsdage. Anekdoten dannede grundlag for hovedbestyrelsens motivation: Alle børn skal elske torsdage – eller enhver anden FDF-dag. Ifølge hovedbestyrelsens forslag kan udviklingsmålet udmøntes i to indsatser. Først og fremmest skal flere børn starte som puslinge og tumlinge, fordi det er her, børnenes fritidsliv starter: - Vi vil have børnene med fra start af deres fritidsliv, for vi har verdens bedste fritidstilbud, siger Ulla Visbech.

b Til piltemøde i FDF Hals.

Det andet indsatsområde skal sikre, at vi ikke mister medlemmer i overgangen fra pilt til væbner. Her peger hovedbestyrelsen på den tendens, at medlemmerne falder fra, når de når dette skift; og understreger, at der med vedtagelsen af udviklingsmålet skal arbejdes aktivt med fastholdelsen af netop denne aldersgruppe i FDF. - Vi skal som sagt ikke kun agitere mere og tiltrække puslinge og tumlinge, men også fastholde piltene, når de overgår til væbnerklassen. Der er dog ikke en enkel opskrift på hvordan, for det er forskelligt fra kreds til kreds, hvad der er brug for, slår Ulla Visbech fast. Sune Lohse fra FDF Måløv italesatte problematikken ved, at selve forslaget er skrevet fra et FDF-perspektiv og derfor

risikerer at blive for internt. Han påpegede bl.a. at omverdenen ikke nødvendigvis har styr på, hvad der sker, og hvilket sprog der bruges i FDF. Der blev derfor stemt for et tillæg til det oprindelige forslag; nemlig at der skal iværksættes initiativer til at belyse, hvordan nye potentielle brugere opfatter FDF. Dette er centralt for, at FDF kan nå ud til endnu flere brugere og skabe flere medlemmer. Der blev desuden forslået og stemt for en ændring i forslagets ordlyd, sådan at kredsene ikke kun skal invitere flere børn og unge, men også voksne, ind i FDF. Dette skal bl.a. ske for at lette arbejdet med at fastholde nuværende medlemmer længere. 5

Kredsen skal fortælle FDF lokalt FDF Landsmøde 2020 vedtog lørdag udviklingsmålet ‘Kredsen fortæller FDF’. TEKST IDA SOFIE KRISTENSEN FOTO RIEKE POPPE

Med udviklingsmålet 'Kredsen fortæller FDF' skal de forløbne to års arbejde med fortællingen forankres lokalt. Dermed bygger det nye udviklingsmål videre på det udviklingsarbejde, der indtil nu har givet ledere konkrete værktøjer til

at sætte ord på deres egen fortælling om FDF. Med udviklingsmålet ‘Kredsen fortæller FDF’ er målet nu, at den samtale (som primært har fundet sted internt i kredsene) skal forgrene sig ud over kredshusenes mure og finde fodfæste i lokalsamfundene rundt om i landet. Kredsene skal arbejde med at omsætte FDFs ambition til målrettede lokale fortællinger, så både børn,

unge, ledere og forældre har sprog for, hvad FDF er. Ved at forankre samtalen om og forståelsen for FDF lokalt er det målet at skabe flere indgange til FDF for børn og unge. Det skal være tydeligere, hvad FDF inviterer ind til i rekrutteringen af nye medlemmer, og kredse skal i højere grad kunne formidle til omverdenen, hvad det giver at være medlem i FDF. 5 a Børn, unge og voksne skal kunne fortælle omverdenen, hvad det giver at være FDFer.

7


b Mærker sættes på skjorten.

FDF får et ­mærkeudvalg

Et stående mærkeudvalg i FDF bliver nu en realitet, efter landsmødet lørdag eftermiddag vedtog forslaget, der blev stillet af FDF Århus 14, FDF Svenstrup og FDF Vejrumbro. Ordlyden blev dog en smule anderledes som følge af et ændringsforslag, hovedbestyrelsen stillede. TEKST CECILIE KRUSE OG SEBASTIAN FABER FOTO JACOB WARRER

Landsmødet har vedtaget, at der skal nedsættes et mærkeudvalg, som fremadrettet skal arbejde med opdatering af FDFs mærker. Jonathan Engrob Hjul Adamsen fra FDF Vejrumbro motiverede forslaget om et stående mærkeudvalg. På opfordring lød det, at vi i FDF har brug for et mærkeudvalg, der løbende kan udvikle og opdatere mærkerne. Anne Katrine Sylvest fra hovedbestyrelsen gik på talerstolen og stillede et ændringsforslag med ordlyden: FDFs hovedbestyrelse nedsætter et

8

mærkeudvalg på lige fod med forbundets øvrige udvalg. Udvalget skal løbende arbejde med at opdatere og vedligeholde mærkebeskrivelserne med udgangspunkt i FDFs mærkefilosofi. - Mærkefilosofien hænger sammen med mærkerne, fortalte Anne Katrine Sylvest fra talerstolen. - Nu er det tid til, at vi får ro om vores mærkesystem og ser fremad. Det kræver en snak i kredsen om, hvordan mærkerne kan fungere i den enkelte kreds. Det er ikke nu, vi skal ændre strukturen. Det er set under corona, at kredsene kan lave et mærke. Det er set med “Sammen hver for sig"-mærket, fortalte Jens Arffmann fra

FDF K 19 – Vanløse. Der var bred enighed om at give mærkeudvalget frie hænder til, hvad udvalget præcise gøremål er. Hvis man har forslag til nye mærker, så vil det blive muligt at henvende sig til det kommende mærkeudvalg. Hovedbestyrelsesmedlem Lene Thanild Schøler sagde, at der på et tidspunkt skal ske en evaluering af mærkerne, men da de først er lanceret i august i år, er dét tidspunkt ikke nu. Det vil ganske enkelt være for tidligt. Forslaget om supplerende mærker blev debatteret søndag formiddag. Forslaget faldt dog. 5


Nye initiativer i 55°Nord 55°Nord lancerer ny webshop og tager initiativ til at blive kredsenes naturlige førstevalg. TEKST RASMUS LIND

b Jonas modtog rosende ord fra både frivillige og de resterende medlemmer i hovedbestyrelsen.

En formand takker af Weekendens landsmøde var også et farvel til Jonas Kolby Laub Kristiansen som formand for FDF. TEKST MIA FANEFJORD HANSEN OG ­ IDA SOFIE KRISTENSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Det var en tydeligt rørt Jonas Kolby Laub Kristiansen, der ved landsmødets afslutning trådte ned fra scenen – og af som formand – efter rosende ord og taler fra både landets frivillige og hovedbestyrelsens medlemmer. Med sine i alt otte år i formandsstolen har Jonas Kolby Laub Kristiansen gjort en stor indsats for FDF. FDF har i Jonas' formandstid blandt andet fået sin ambition om at give børn og unge et ståsted at møde verden fra. Det er denne ambition, der siden vedtagelsen i 2014 har været afsæt for FDFs arbejde, og som også udgør fundamentet for den nye strategiske satsning om at starte flere kredse, som landsmødet vedtog lørdag formiddag.

Dorte Fog understregede betydningen af den udvikling, de resultater og det sprog for FDFs arbejde, som Jonas Kolby har været med til at give fodfæste i forbundet: - Det afgørende er, at der er sat en dagsorden, hvor vi tør tale om de store spørgsmål i livet, samtidig med at vi er i øjenhøjde med børn og unge. Så når Caroline på 19 år fra ’Den Store Bagedyst’ siger de helt rigtige ting om FDF foran én million mennesker på landsdækkende TV, så tænker jeg: Tak Jonas! sagde Dorte Fog. Den afgående formand udtrykte slutteligt sin store tillid til den kommende hovedbestyrelse og dennes arbejde for forbundet i fremtiden: - FDF er i gode hænder med den nye hovedbestyrelse. Tak for tilliden i de sidste otte år. Pas godt på FDF, afsluttede han. 5

Allan Frank Walther, næstformand i 55°Nords bestyrelse, præsenterer flere initiativer, som skal understøtte den strategiske retning hos FDF, styrke produktudvikling, øge ejernes indtægtsgrundlag og øge bæredygtighed. - I foråret 2021 lancerer vi en ny webshop, der i langt større omfang er kundevendt over for både medlemmer og kredse. Derudover vil 55°Nord øge fokus på det, der i forretningsverdenen kaldes B2B (Business to Business, red.) for at møde kredse og netværk med henblik på at skabe relationer. - Vi ønsker, at 55°Nord bliver det naturlige førstevalg, siger han. 5

Ressourcer til hjælp findes i forbundet Alle børn og unge skal have mulighed for at være med i FDF uanset familiens økonomiske situation. Punkt 9 – forslag om at FDF skal støtte kredse med børn i økonomisk udsatte positioner – mødte skepsis på talerstolen. Diskussionen bar præg af en bred enighed om, at vi ikke skal afvise eller smide medlemmer ud af kredsen, grundet økonomiske problemer. Vandende deltes dog, når det kom til, hvorvidt arbejdet for en løsning ligger hos forbundet eller lokalt i kredsene. Det

er problematisk, at flere kredse oplever udfordringer, når de søger hjælp hos kommunale fonde, men Landsmødet vedtog imidlertid ikke forslaget. Har kredsen medlemmer i økonomisk udsatte positioner, opfordrede hovedbestyrelsesmedlem Christian Bjerre til at søge den hjælp, der allerede eksisterer i forbundet - Vi har forbundssekretærer og et socialudvalg. Har man brug for hjælp, så tag kontakt til forbundssekretæren, så er vi sikre på, at det nok skal lykkes. 5

b Allan Frank Walther fortalte om nye initiativer i 55°Nord.

9


b Kasserer Emil Gaarde fremlægger ­budgetforslag.

Budgettet for 2021-2022 godkendt Hovedbestyrelsen fremlagde som et af de sidste punkter på landsmødet budgetplanen for 2021-2020. Punktet blev motiveret af kasserer Emil Gaarde. TEKST IDA SOFIE KRISTENSEN

Emil Gaarde præsenterede en række af hovedbestyrelsens økonomiske indsatsområder for de kommende to år. Heriblandt lå bl.a. en naturlig målsætning om at følge de økonomiske konsekvenser af coronapandemien tæt og handle derefter. Emil Gaarde fremhævede ligeledes det kommende arbejde med at undersøge og implementere et nyt medlemssystem samt at opdatere forbundets hjemmeside FDF.dk som vigtige indsatsområder i økonomisk kontekst. En indtægtspost på budgetforslaget var desuden fremskrivningen af kontingentet på ca. 1%, hvilket svarer til 5 kr. pr. år. Herved vil kontingentet således være 405 kr. pr. medlem, mens det i 2022 vil være tilsvarende 410 kr. pr. medlem. Samlet set budgetteres der i 2021 med et underskud på 1,555 mio, hvoraf 1 mio. udgøres af coronarelaterede udgifter til henholdsvis Rysensteen og Sletten. I 2022 budgetteres der med et overskud på 50 tkr., i hvilken en underskudsdækning for FDFs landslejr er indregnet. Forinden afstemningen om budgettet kom Emil Gaarde afslutningsvis med en generel påmindelse til alle landets kredse om at huske at holde årsmøde samt at indberette deres medlemmer til forbundet for på den måde at sikre, at FDF får de størst mulige tilskud. Der blev stillet et enkelt ændringsforslag til hovedbestyrelsens budgetforslag; ændringsforslaget lød på at fastholde kontingentet på dets nuværende niveau – frem for som i hovedbestyrelsens forslag at fortsætte den faste årlige kontingentstigning på 5 kr. pr. år. Ændringsforslaget faldt dog, og landsmødet stemte for ordlyden i hovedbestyrelsens oprindelige forslag til budget for 2021-2022. 5

10

b Punktet om Rysensteens fremtid blev debatteret grundigt på landsmødet.

Hvad skal der ske med Rysensteen? FDF Landsmøde 2020 har givet hovedbestyrelsen mandat til udlejning eller salg af Rysensteen. Det skal dog først undersøges i s­ amarbejde med et bredt funderet udvalg af frivillige fra kredse, udvalg og ­hovedbestyrelsen selv. TEKST RIKKE NORD

Siden 1991 har FDF haft sit hovedkontor på Rysensteen i Indre København. I takt med at både FDFs medlemstal og aktivitetsniveauet på Rysensteen er dalet, er Rysensteen blevet stadigt mindre rentabel. Søren Rejkjær Svendsen fra hovedbestyrelsen henstiller i sin motivation fra talerstolen til, at forbundet viser rettidig økonomisk omhu. Han forklarer i motivationen fra talerstolen, at FDF årligt taber 1,5 millioner kroner ved at eje Rysensteen. Samtidig er ejendommen blevet vurderet til 44 millioner kroner.

En debat med mange følelser Løbende i debatten kommer der en del ændringsforslag ind. Gennemgående er,

at mange gerne ser, at det ikke udelukkende er hovedbestyrelsen, der skal tage en beslutning om eventuelt udlejning eller salg. Samtidig bliver der argumenteret for, at det er en proces, der kræver god tid. Flere peger på, at et udvalg kan fremsætte sit forslag på landsmødet om to år. På trods af en debat med hjerteblod, store følelser og kærlighed til Rysensteen ender afstemningen med, at det nu skal undersøges, om en udlejning eller et salg af Rysensteen kan frigive midler til udvikling af FDF på andre områder. 5


Ny formand for FDF og tre nye ansigter i hovedbestyrelsen På weekendens landsmøde blev tre nye valgt ind i FDFs hovedbestyrelse. Samtidig er Dorte Fog valgt som ny formand for FDF TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

Efter et kampvalg med i alt ni mulige Efter et kampvalg med i alt ni mulige kandidater blev tre nye valgt ind i FDFs hovedbestyrelse, og siddende hovedbestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. Fremover skal Anna Korsgaard Berg (FDF Skovlunde), Lise Aslak Jensen (FDF Kærby) og Sofie Larsen (FDF Pandrup) sidde med om bordet, når hovedbestyrelsen mødes og sætter retning for FDF. Formand Jonas Kolby Laub Kristiansen (Landskredsen) fratræder formandsposten. Ligeledes træder Iben Konradi Nielsen (FDF Ny Tolstrup) og Ejner Bank Andreassen (FDF Overlund) også ud af hovedbestyrelsen.

Christian Skovsgaard Bjerre (FDF Isenvad), Søren Rejkjær Svendsen (FDF Skovlunde) og Lene Thanild Schøler (FDF Viborg 1) sidder i forvejen i hovedbestyrelsen og er med valget søndag genvalgt. Suppleanterne bliver Søren Carøe Nielsen (FDF Randers 2), Jan Olav Skogøy (FDF Aarhus Musikkreds) og Jens Arffmann (FDF K 19 - Vanløse). Søndag eftermiddag holdt den nye hovedbestyrelse et konstituerende møde, hvor Dorte Fog (FDF K 25 Brønshøj) i enstemmighed blev valgt som formand. Den øvrige konstituering i hovedbestyrelsen vil ske på HBs førstkommende møde 28. november 2020. 5

Julsøfonden ­omlægges Formålet med Julsøfonden udvides til at omfatte finansiering af investeringer og afskrivninger på landsforbundets ejendomme. TEKST IDA SOFIE KRISTENSEN

Hovedbestyrelsen stillede lørdag eftermiddag forslag om en udvidelse af Julsøfondens formål. Kasserer Emil Gaarde motiverede forslaget og redegjorde bl.a. for en række ændringer i hovedbestyrelsens regnskabspraksis. I den forbindelse satte han ord på hovedbestyrelsens ønske om i højere grad at afskrive på og investere i forbundets ejendomme med midler fra Julsøfonden. Vi ønsker at bruge pengene på mest fornuftig vis. I denne sammenhæng vurderer vi, at det er ejendommene. På den måde bidrager fondens midler fortsat til bedre FDF for alle, siger Emil Gaarde. Forslaget blev vedtaget uden debat.

5

b FDFs nye hovedbestyrelse. 11


Hørt på ­­landsmødet Forbindelsen rasler - rrbrorr, digt FDF Vester

Vi skal have

Hallo, hallooo..?

gang i stemm

efingeren

Morten Schm

idt, dirigent

Niklas Hegnsted, FDF

i 100 Målet er ikke at skabe kredse, der holder unge. og år. Målet er at skabe godt FDF for børn m-Andersen, FDF Sundby Christina Gro Stor

Så er det vist tid til en sang

Dennis Jim, dirigent

Og hvor er du fra...?nterne

siger de t’ ys d ge a B re to S n e ’D a fr Når Caroline på 19 år F foran én million mennesker på helt rigtige ting om FD tænker jeg: Tak Jonas! ­landsdækkende TV, så

Dirige

Dorte Fog


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.