SILLE OG SIGURD 01 2021

Le de rh æ fte

Sille og Sigurd på tur i GloBussen

F1 ebruar 2021

Kære Leder Sille og Sigurd tager sammen med FDFerne en tur til Nepal med Neelam i GloBussen. De vil nemlig gerne lære mere om Verdensmålene, fordi FDFernes kreds er blevet en "grøn kreds". På turen møder de nye venner og bliver klogere på, hvordan de selv kan hjælpe med at passe på vores alle sammens planet.

Dette hæfte er til dig, som er puslinge- og tumlingeleder. Her finder du en lang udgave af historien om Sille og Sigurd på tur i GloBussen. Den kan du læse højt for klassen til jeres møder. Den lille bog er en kortere version af samme historie, som børnene kan tage med hjem og læse selv. Bagest i hæftet finder du andagter og en række aktiviteter, der knytter sig til historien. Både andagter og aktiviteter kan bruges til formidling af verdensmålene og GLOBUS i børnehøjde.

GLOBUS er FDFs internationale projekt, som handler om FNs 17 Verdensmål med Nepal som fokusland. Projektet er et samarbejde mellem FDF og Folkekirkens Nødhjælp, som arbejder med klimaforandringer og udfordringer i Nepal. GLOBUS kigger også indad i FDF og giver inspiration til aktivt at sætte Verdensmålene på dagsordenen i kredsen. Fx kan kredsen blive "grøn kreds" og aktivt arbejde med aktiviteter og udvikling af kredsen ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Læs mere herom på Grønkreds.dk. Du kan også finde mere inspiration og flere aktivteter på FDF.dk/ globus.

Vi håber, at historien, andagterne og aktiviteterne kan skabe rammen om nogle gode og meningsfulde møder. God fornøjelse!

GLOBUS-udvalget

Redaktør Mia Fanefjord Hansen Redaktion Connie Madsen, Rikke Vingborg, Joan Svarre, Ida Lykke Krøyer & Lene ­Thanild Schøler T ­ egninger Jakob Kramer Layout FDF-layout Tryk Zeuner A/S OPLAG 900 - ISSN: 1603-4082 Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V Kontakt til redaktionen silleogsigurd@FDF.dk

2

Her er Sille, og her er Sigurd, og her er historien om dengang de tog på tur til Nepal i GloBussen.

Kapitel 1 ”Hvad har Kalle gang i?” udbrød Sille. Hun var på vej til FDF sammen med Sigurd og Felix. De kunne se kredshuset langt væk. ”Sig mig, maler Kalle kredshuset grønt?” spurgte Sigurd. Han var lige så forvirret som Sille. Tue, Tilde, Viktor og Gry var allerede kommet til FDF. De kiggede med åben mund på kredshuset, som nu var helt grønt på den ene side. Sille kunne ikke holde sin mund: ”Hvorfor maler du kredshuset grønt, Kalle?” spurgte hun. ”Det er fordi, vi er blevet en grøn kreds,” svarede han glad. Ingen af børnene forstod, hvad han mente. De kiggede forvirret på hinanden. ”Hvad er en grøn kreds?” sagde Sigurd så. Kalle prøvede at forklare: ”Jo, nu skal I bare høre. En grøn kreds er en kreds, der laver GLOBUS-ting. Eller… det er en kreds, der tænker på Verdensmålene, og så er der noget med Nepal.” Kalle så selv lidt forvirret ud nu, og børnene så endnu mere forvirrede

ud. Hvad var GLOBUS? Og hvad var verdensmål?

Og hvor lå Nepal? "Jeg har hørt om Verdensmålene ovre i skolen!" sagde Tilde pludselig. Hun var lige kommet i tanker om det. "De handler om, at mennesker skal passe på Jorden!” sagde hun så. ”Det er nemlig rigtigt, Tilde!" sagde Kalle. "Man kan fx passe på Jorden ved at sortere skrald og genbruge forskellige ting.” Sigurd syntes, det god mening, at man skulle passe på Jorden og naturen. Men der var stadig noget, han ikke forstod. ”Hvad har det med Nepal at gøre?" sagde han.

"Og du har stadig ikke sagt, hvorfor kredshuset skal være grønt". Kalle blev stille og kiggede på sine hænder, der var fulde af grøn maling. Han prøvede igen at forklare: ”Nepal er et land i Asien, og øhhh... der er nogle gange oversvømmelser og klimaforandringer i Nepal. Og øhh... de har også skrald i Nepa...”

3

Historie af: Sofie Dammeyer Sørensen og Camilla Højer Svendsen, GLOBUS-udvalget

"DYYYYYYT!" "DYYYYT!" De fór sammen. Kalle stoppede med at tale. Felix gemte sig hurtigt bag Sigurd. En gammeldags bus i farvestrålende farver kom mod dem. Den stoppede ved dem, og en pige sprang ud. Hun smilede over hele hovedet. ”Jeg hedder Neelam, og jeg er fra Nepal” sagde hun. Børnene kiggede nysgerrigt på hende. Neelam fik øje på det grønne kredshus. "Hvad er det dér?” spurgte hun. "Det er vores kredshus, som Kalle er ved at male," sagde Sille. Alle børnene kiggede på Kalle. ”Ja, for vi er en grøn kreds, og... det er noget med GLOBUS og verdensmålene... og Nepal," fremstammede Kalle. Neelam smilede bare. Hun så slet ikke forvirret ud. "Aha, I er blevet en grøn kreds, fordi I ligesom GLOBUS tænker på Verdensmålene, og hvordan klimaforandringerne er i Nepal”. ”Ja, lige netop!” sagde Kalle imponeret. Børnene havde aldrig set en bus med så mange farver før. De kunne ikke lade være med at stirre på den. ”Det er GloBussen," sagde Neelam.

"Vil I gerne lære mere om Nepal og Verdensmålene?". Børnene nikkede. "Så stig om bord!” grinede Neelam. Felix så lidt skræmt ud. Han gemte sig bag Sigurd igen. ”Er det farligt?” spurgte Sigurd.

Neelam grinede. ”Nej, overhovedet ikke. Bare kom med!” De gik alle ind i GloBussen og var meget spændte på turen.

Bussen rullede afsted mod Nepal. Sille og Sigurd sad ved siden af hinanden i GloBussen. ”Jeg har hørt, at der er mange høje bjerge i Nepal,” sagde Sigurd. ”Dem glæder jeg mig til at se," svarede Sille. "Og vi skal også se, hvordan de lever i Nepal.” sagde hun. Neelam hørte, hvad de sagde. ”Ja, jeg vil vise jer tre steder i Nepal, som har no-

get med Verdensmålene at gøre.” ”Ej, hvor lyder det spændende!” udbrød Viktor, som også havde lyttet med. Børnene kunne næsten ikke vente, til de var fremme.

Det var en lang tur til Asien. Gry blev utålmodig. ”Kalle, hvornår er vi i Nepal?” Kalle fik en ide: ”Har I hørt, at der findes en GLOBUS-sang?” Neelam kiggede nysgerrigt på ham. ”Den vil jeg gerne lære" sagde hun. Det ville de andre også, og Kalle begyndte at synge: "For vi skal ud, ud i det blå, rulle mod de mål vi skal nå, fuld fart i skjorten…”. Der gik ikke lang tid, før de alle skrålede løs i bussen.

De sang den mange gange – og også andre sange – lige indtil de blev så trætte, at de faldt i søvn.

Kapitel 2

“Årh, mand! Se lige nogle høje bjerge!” udbrød Viktor højt. De andre vågnede med et spjæt, for de havde alle sammen sovet i mange timer. “Jeg tror, jeg kan se Mount Everest,” blev han ved. Sille gned i sine øjne og gabte. Hun havde sove op ad vinduet og opdagede, at hun havde en stor plet af savl på sin FDF-skjorte. “Hvor er vi henne?” spurgte hun Neelam. Det var lang tid siden, at de var kørt ind i Nepal, og naturen udenfor så meget anderledes ud. “Vi er snart hjemme hos min kusine Alina. Det er Himalaya, vi kan se, men Mount Everest ligger også derinde et sted. Vi kan bare ikke se det,” fortalte Neelam.

GloBussen svingede ind ad en bumpet grusvej, som snoede sig mellem skove, marker og små landsbyer. Nogle gange endte GloBussen i et hul, og Sille blev bange for, at de sad fast. Chaufføren kunne på magisk vis altid få GloBussen fri igen. Til sidst stoppede GloBussen ved siden af en meget mærkelig sø, som var helt firkantet. “Så er vi her!

Hej Alina!” råbte Neelam. Hun løb ud af GloBussen og hen mod en anden lille pige, som stod og ventede på dem. De andre børn fulgte efter, og til sidst kom Kalle ud af GloBussen. “Puh, jeg kan næsten ikke stå på mine ben” sagde han og vaklede ned af trinnene. FDFerne grinede, og Viktor gav ham en arm at holde i.

“Her er min kusine Alina og hendes familie. I hilser ved at lægge jeres hænder mod hinanden – sådan her – og sige ‘namaste’.” fortalte Neelam.

Sille prøvede: “Namaste!" Alinas familie grinede.

Så kom de hen for at hilse på dem alle sammen.

“Namaste, namaste.”

4

gyndte Neelam at fortælle:

“Jeg har aldrig set en firkantet sø før,” sagde Sigurd. Alina smilede til ham og forklarede: “Det er en fiskedam, og i den opdrætter vi fisk. Kom, nu skal jeg vise jer hvordan!” De fulgte alle efter Alina ud til fiskedammen. Hun pegede ud på nogle store blå net i vandet og nogle mænd, som var ved at løsne dem. “Fiskene bliver fanget i de store net, og så henter vi dem ind sammen.” “Uf!” gispede Gry “Tænk hvis de bider en i tæerne!”.

Alina grinede: “Det kilder lidt, men de bider altså ikke. Når vi har fanget dem, tager vi dem med på markedet og sælger dem. Jeg hjælper min mor med at pakke fiskene, og det er bare den bedste følelse i verden, når alle fiskene er solgt!”

“Faktisk er det helt nyt, at vi har fiskedamme, hvor vi fanger fisk. Før dyrkede vi kun grøntsager og ris, men vejret har forandret sig rigtig meget.

Det regner meget mere nu.” Sille tænkte sig om.

“Det gør det også i Danmark. I vinters var den cykelsti, som jeg cykler på til FDF, helt oversvømmet af vand. Så måtte jeg køre en anden vej.” Alina nikkede. “Ja, men her regnede det så meget, at vi ikke kunne dyrke vores grøntsager. Når klimaet ændrer sig, giver det store problemer for mange mennesker. Det skyldes for eksempel den globale opvarmning.” Det fik Sigurd til at springe op. “Dét har jeg hørt om!”. Alina smilede. “Ja, men vi var smarte. Vi fik hjælp til at lave fiskedamme i stedet for. Det er meget bedre, når det regner mere.

Fisk kan jo godt lide vand.”

Mændene kom hen til dem med en spand fyldt med sprællende fisk, der var næsten lige så store som Felix. “Pas på de ikke hopper op og fanger dig, Felix!” lo Sigurd og gav Felix et lille dask. “Hvad har det her med Verdensmålene at gøre?” spurgte Sille pludselig. Hun syntes nemlig, at Alina virkede meget stolt over fiskedammen. Så be-

5

Børnene var enige om, at det var rigtig smart gjort af Alinas familie. Neelam forklarede videre: “Faktisk handler ét af Verdensmålene om klima, og hvordan vi kan hjælpe folk, når vejret forandrer sig. Det er Verdensmål 13, som hedder ‘Klimaindsats’. Vi skal bruge grøn energi fra vindmøller, solceller og køre mindre i bil. Men vi skal også hjælpe de mennesker, det går ud over, så de for eksempel kan opdrætte fisk.” Sigurd tænkte. "Kalle, kan vi trække en ledning hen til en vindmølle fra kredshuset, så al strømmen er grøn?” Kalle grinede. “Det var ellers en god idé, Sigurd. Jeg ville ønske, vi kunne gøre det, men det bliver nok for svært.”

Alina tog nogle spanden med fisk og holdt hånden på sin mave. “Nu er jeg sulten. Min mor har lovet at lave fisk til aftensmad. Kom med – det er mega lækkert!”. Alle FDFerne var også sultne, og de fulgte efter Alina.

Dagen efter bumlede GloBussen videre. Heldigvis var turen ikke så lang, for de skulle besøge Neelams fætter, Kamal, som boede tæt på. “Wooow,”

6

sagde Sigurd og pegede ud af vinduet. “Det ligner kæmpestore LEGO-klodser!”. GloBussen stoppede ved Kamals hus, som også var en lille murstensfabrik. Rundt om huset stod stor stabler med flotte store mursten, som faktisk mindede lidt om LEGO-klodser. “Jeg troede, man brændte mursten,” sagde Kalle undrende. “Ja, det gør man også rigtig mange andre steder," svarede Neelam.

"Men Kamals far har lært at lave mursten på en helt ny og smart måde. Nu skal I bare se.”

De kunne høre nogle mærkelige bankelyde og kliklyde fra den anden side af huset. Kamal kom dem i møde. “Namaste!” sagde han. “Velkommen til mit hjem!”. “Tak, fordi vi må komme,” svarede Kalle høfligt. “Hvad er det for en mærkelig lyd?” spurgte Sigurd nysgerrigt. “Det er murstensmaskinen,” fortalte Kamal. “Kom med mig, så kan I se, hvordan vi laver murstene.” De gik alle efter Kamal bagom huset, hvor nogle mænd var i gang med at hive og trække i en mærkelig maskine.

“Bum, klink, klank,” lød det fra maskinen.

Kamal forklarede dem, hvordan maskinen fungerede. “Vi blander sand, jord og cement med vand, så det bliver en god murstensdej. Dejen hælder vi op i den lille form på maskinen, og så trykker vi håndtaget ned, så den bliver presset godt

skælv, og brændte mursten holder ikke særligt godt, så husene styrtede sammen. De her mursten er ligesom LEGO-klodser. De holder bedre sammen på hinanden, og derfor bliver husene ikke ødelagt.” Kamal kiggede stolt på murstenen.

“Det kan jeg godt se. Hvor er det smart!” sagde Kalle.

sammen. Den skal være helt fast, så man kan tage den ud, uden den går i stykker.” Kamal viste dem, hvordan han gjorde. De måbede, da han lidt efter stod med en helt ny mursten i hænderne.

“Orh mand! Kan man så bygge et hus med den?” spurgte Sille. “Ikke helt endnu. Den skal først tørre i 21 dage. Det er derfor, der ligger så mange mursten her på jorden. De ligger og tørrer.”

“Kan de virkelig holde?" spurgte Kalle. "Normalt skal mursten jo brændes.” Han troede ikke helt på, at murstenene var særligt gode. “Ja, det kan du tro,” sagde Kamal. “De er faktisk meget stærkere end normale mursten. Vi har mange jord-

Neelam forklarede videre: “Faktisk er de her mursten smarte på mange forskellige måder. Et andet af Verdensmålene handler om at producere ting, som holder længe, og som bliver lavet, uden at det går ud over klimaet og naturen. Det hedder ‘Ansvarligt forbrug og produktion’ og er Verdensmål 12.” Sille strøg en finger hen over murstenen og lugtede til den. “Hvordan er den ellers smart?” spurgte hun. “Jo, murstenene er kun lavet af ting, som vi kan finde her i Nepal, og så brænder vi den jo ikke. Det betyder, at vi ikke laver CO2, når vi laver murstenen.” Sigurd kiggede opmærksomt op. “Det er jo mega godt! Jeg har i hvert fald hørt, at CO2 er med til at lave de der klimaforandringer.” Neelam nikkede, og Kamal sagde til dem: “Se bare mit hus. Det er lavet af murstenene!”

Kapitel 3

”Hvor skal vi hen nu?” spurgte Tue. Han kunne slet ikke vente med at lære mere om Nepal og verdensmålene, efter at han havde set de seje LEGO-mursten. ”Vi skal hjem til mig og mine forældre. Vi har et landbrug og dyrker en masse forskellige grøntsager.” svarede Neelam. ”Er vi der snart? Jeg elsker grøntsager.” sagde Gry fnisende. ”Der er ikke så langt derhen, men vi skal køre på en meget lille vej med rigtigt mange sten for at komme derhen," svarede Neelam. "Vi kan ikke køre så hurtigt.” GloBussen kørte lidt videre, og så drejede de ind på en lille vej. ”Ja, den er godt nok lille,” udbrød Tilde. Kort efter drejede GloBussen igen, og de kom til en endnu smallere grusbelagt vej.

Længere fremme fik de øje på dreng, der græd.

Han stod bøjet over en dame, der lå på jorden og blødte fra det ene knæ. På jorden ved siden af dem lå en masse grøntsager. Flere af dem var helt flade, som om nogen havde kørt dem over.

Sille var den første, der opdagede, hvad der var

7

sket og råbte op. ”Hun er kommet til skade! Vi må hjælpe dem.” Sigurd ville også hjælpe. ”Damen bløder helt vildt. STOP GloBussen!” GloBussen bremsede så hårdt, at Felix fløj ned fra sit sæde og landede lige på numsen. Men det var der ingen, der så. De havde alle sammen travlt med at komme ud af GloBussen for at hjælpe drengen og damen. Drengen så på dem og sagde en masse på nepalesisk, mens tårerne trillede ned ad kinderne

8

på ham. De kunne ikke forstå, hvad han prøvede at fortælle dem. Heldigvis havde de Neelam med, som oversatte: ”Drengen siger, at han har været på markedet sammen med sin mor for at købe en masse grøntsager til aftensmaden. Men på vej hjem ville en motorcykel overhale en bil på den meget smalle vej. Så ramte motorcyklen drengens mor, så hun faldt. Hun har slået sit knæ rigtigt meget, og hun tabte alle grøntsagerne.” Viktor var allerede i gang med at kigge på knæet. ”Har vi noget, vi kan rense såret med?” spurgte han.

Kalle havde heldigvis husket førstehjælpstasken og noget vand fra GloBussen. Kalle gav først Viktor vandet, så han kunne skylle såret for skidt og grus. Kalle åbnede hurtigt førstehjælpstasken og fandt nogle renseservietter, så de var sikre på, det var helt rent. ”Vi skal bruge noget bandage til at stoppe blødningen,” sagde Tilde. Det gav Kalle hende med det samme, og Tilde viklede damens knæ ind i bandage. De kiggede alle på knæet. ”I har virkelig hørt efter sidste gang til FDF, hvor vi lærte om førstehjælp!” sagde Kalle imponeret.

Tue kom i tanker om, at alle grøntsagerne var blevet kørt over. Nu havde drengen og hans mor ikke grøntsager til aftensmaden. ”Vi kan ikke efterlade dem her. Moren kan ikke gå, og de har ikke grøntsager til aftensmaden.” Neelam sagde noget på nepalesisk. Damen og drengen smilede meget og takkede. ”Hvad sker der?” spurgte Gry

nysgerrigt. ”De tager med hjem til mig i GloBussen. Vi har rigtigt mange grøntsager, så vi kan lave aftensmad nok til alle.” Det syntes børnene og Kalle lød som en virkelig god ide. Børnene viste ivrigt de nye nepalesiske venner hen til GloBussen. Sille var den første, der gik ind i GloBussen.

Hun opdagede, at Felix sad på gulvet i GloBussen og surmulede. Han havde siddet på gulvet, lige siden GloBussen stoppede så hårdt, at han fløj ned fra sædet og landede lige på numsen. Sille nåede knapt nok at sige noget til Felix, før han opdagede de to nye passagerer. Hurtigt kom Felix op på sædet igen for bedre at kunne se dem. Drengen kiggede nysgerrigt på Felix og satte sig ved siden af ham. ”Damen hedder Samita, og drengen hedder Finjo. De er virkelig taknemmelige for jeres hjælp,” sagde Neelam. Hun havde snakket med moren og drengen på vej hen til GloBussen. ”Selvfølgelig, vi er altid klar til at hjælpe!” svarede Kalle.

Efter kort tid kom de til Neelams hus. Børnene kiggede ud over markerne med alle de forskellige grøntsager. Sille, Sigurd, Tue, Tilde, Viktor, Gry skyndte sig ud af GloBussen. De var spændte på at se, hvor Neelam boede, og hvordan de dyrkede grøntsager. Felix og Finjo var lige i hælene på de andre børn, og til sidst gik Samita, Neelam og Kalle ud af GloBussen. ”Hvad er det for nogle store gennemsigtige tingester?” Sigurd pegede ud på markerne. Sille kiggede mærkeligt på dem; ”Det ved jeg ikke. Det ligner bivuakker. Der er da

ingen, der bygger gennemsigtige bivuakker?” Kalle og Neelam grinede lidt. ”Det er ikke bivuakker," sagde Neelam. "Det er drivhuse." Sille og Sigurd gjorde store øjne. "Drivhuse holder på både varme og fugt, og så kan vi dyrke dobbelt så mange grøntsager," forklarede hun. "Det gør også, at vi kan dyrke grøntsager hele året rundt." Hun smilede til dem. "Men inden jeg viser jer dem, skal i lige hilse på min mor. Hun er ved at lave aftensmad til os.” Neelam viste dem hen til et hyggeligt hus lavet af ler. Neelams mor stod og lavede mad. Da hun så gæsterne, tog hun håndfladerne sammen og sagde ”Namaste”. De hilste alle sammen tilbage på bedste nepalesiske maner, som Neelam havde lært dem. Samita tilbød at hjælpe med at lave maden færdig, mens de andre så på markerne.

Felix og Finjo løb i forvejen ud til marken. De var virkelig hurtigt blevet gode venner. I markerne var der mange forskellige grøntsager. Gry fniste lidt. ”Se, der er en vandmelon på størrelse med en bordtennisbold.” Kalle grinede højt. ”I Nepal har man mange forskellige typer af auberginer. Ikke kun de lilla, som vi har i Danmark.” ”Hvad er så det?” Spurgte Tue og pegede på en plante med små bælge og gule blomster. ”En sennepsplante,” svarede Neelam. ”Sejt!” udbrød Tue. Han havde aldrig tænkt over, hvor sennep til hans hotdog kom fra.

De gik hen til det store drivhus lavet af gennemsigtig plastik. Her opdagede Viktor hurtigt, at der

9

var mange haveslanger; ”Hvad bruger I så mange haveslanger til?” spurgte han. Neelam begyndte at forklare: ”Det er fordi, vi drypvander. Alle planter får vand gennem haveslangerne. Så bruger vi mindre vand. Vi bruger heller ikke kunstig gødning på markerne.” ”Hvorfor dog ikke det? Bliver planterne ikke bare større af gødning?” udbrød Gry. ”Nej, kunstig gødning er ikke godt for naturen og de vilde dyr. I har måske hørt om Verdensmål 15 ’Livet på land’, som netop handler om, at man skal bevare naturen.” Tilde tænkte sig om. ”Kan man ikke også bevare naturen ved at samle skrald, så det ikke forurener?” Kalle nikkede.

10

De kiggede på alle de mange forskellige grøntsager. ”Kan I godt spise så mange grøntsager?” spurgte Tilde. Neelam fniste. ”Nej, selvfølgelig kan vi ikke det. Vi er en del af et kollektiv." "Tilde så forvirret ud. "Hvad er et kollektiv?" "Det er en gruppe af familier fra landsbyen. Vi deles om at sælge grøntsagerne på markedet. Det er faktisk min far, der cykler til markedet med alle grøntsagerne. Så er der en masse kvinder, ligesom min mor, der passer markerne med grøntsager herhjemme.” Hun smilede til dem. "Nu er det nok med alt den snak om grøntsager. Skal vi ikke gå tilbage til huset og spise dem?” foreslog Neelam.

men farvel til deres nye venner, da de atter gik ind i GloBussen.

Dét ville de gerne.

Da de gik ud af drivhuset, så de Finjo lede efter noget mellem alle grøntsagerne. Det så meget mærkeligt ud. Pludselig pegede Finjo på en kålplante, og op fra den sprang Felix. ”Se, de leger gemmeleg,” grinede Sille. De andre børn grinede også. Finjo og Felix løb hen til de andre, mens de selv fniste. Sammen gik de alle glade hen til huset, hvor et langt bord var dækket op med en masse metaltallerkner. På tallerknerne var nogle ris, en sovs med linser og nogle grøntsager. ”Min mor laver byens bedste Dal bhat”, sagde Neelam stolt. Mens de spiste, snakkede de og sang en masse.

På vej hjem tænkte Sille, så det knagede. ”Sikke nogle søde mennesker, der bor her i Nepal.

De skal da ikke opleve tørke, oversvømmelser og jordskælv," sagde hun så. "Måske kan vi gøre noget hjemme i Danmark, som kan hjælpe dem?”

Sigurd nikkede. ”De var også virkelig gode til selv at passe på jorden. Det kunne vi godt lære noget af. Vi kan gøre noget i FDF-huset for Verdensmålene.” ”Vi kan sortere vores skrald. Så kan vi genbruge det til at lave sjove FDF-møder," sagde Gry. Viktor så beslutsom ud. ”Jeg vil cykle til FDF hver gang, så min mor ikke skal bruge benzin på at køre mig.” Så fik Sille en ide: ”Skal vi ikke alle sammen samle ind til Sogneindsamlingen? Så kan vi hjælpe folk, der oplever naturkatastrofer?”

Og det var børnene enige om lød som en rigtig god ide.

Sigurd syntes, det var nogle rigtigt gode forslag og begyndte at drømme om et sejt grønt kredshus, som var bårelygtugt, nej bærebygtigt, øhh lærenyttigt arh.. han kunne ikke helt huske det der svære ord. Lidt efter lidt faldt alle børnene i søvn i GloBussen, mens de drømte om alle de spændende oplevelser, de havde haft sammen i Nepal.

”Det her var den bedste afslutning på turen,” tænkte Sigurd. ”Tak for en fantastisk tur, Neelam.” takkede Sille, da de gik hen til GloBussen efter maden.

Det var tid til at køre tilbage til Danmark. ”Hvordan siger man egentlig tak på nepalesisk?” spurgte Viktor nysgerrigt. ”Dhanyabaad,” grinede Neelam. Alle FDFerne prøvede at sige det, men det var et svært ord. De kunne ikke lade være med at grine.

De vinkede alle sam-

11

Andagter Her er to andagter, som hver tager afsæt i et verdensmål.

Gode råd • Hold jer til at lave det, I er komfortable med. I behøver ikke gøre det vildere, end I selv synes, I kan håndtere.

• Brug flere sanser, så børnene ikke kun skal lytte til fortællinger. Andagternes aktiviteter hjælper jer med dette.

• Find nogle gode ritualer at indlede og afslutte andagten med. I kan for eksempel tænde lys, ringe med en klokke eller bruge Verdensmålshjulet, som findes her: https://www.verdensmaalene.dk/kommunikationsmateriale • Tro på jer selv – I kan sagtens holde andagter • Find flere andagter om verdensmål på FDF.dk/ GLOBUS

Verdensmål 12

Forberedelse Inden andagten skal du have fundet 10 sten pr. deltager. For egen forberedelse se evt. den 2 min. film på Facebook fra ”Dig, mig og pengene” (P1).

Aktivitet (til start) Genfortæl: Efter at børnene og de unge har sat sig, forklarer lederen, at de skal være med i et eksperiment. Derfor skal de gøre følgende: Først skal de finde sammen i par. Dernæst skal de finde et makkerpar. Nu skal de to makkerpar sidde parvis, men med god afstand til det andet par. Altså så parrene ikke kan høre hinanden.

Når ungerne sidder, hvor de skal i par, forklarer lederen nu: 1) at om lidt får hver par 20 sten. 2) Hver sten er 50 kr. Så hvert par får 20 sten áf 50 kr., altså 1000 kr. i alt. Du kan med fordel som leder forklare, at 50 kr. svarer til en købepizza, ca. madbudget for et menneske en hel dag eller lign. 3) Hvert par skal nu fordele de 1000 kr. med makkerparret. Hvert par må selv bestemme fordelingen af pengene. Husk at I skal lade som om, at I er derhjemme. Aftal i parret, hvordan I vil fordele de 1000 kr. Når parrene internt har aftalt, hvordan de vil fordele pengene, afleverer parret de fordelte penge til deres makkerpar. Efter den-

12

Bibelsk refleksion Genfortæl: Når vi taler om verdensmål 12, altså ansvarligt forbrug, så handler det måske ikke så meget om, hvad vi har ret til, ift. hvad vi har brug for. Vi føler nok ofte, at vi gerne vil dele vores ressourcer lige. Eller sagt med andre ord, at vi gerne vil dele f.eks. fredagsslikket lige mellem os. Men hvis vi forestiller os, at vi kun tog det, vi havde brug for, ville der så ikke være nok til os alle? Lidt til alle er bedre end meget til få.

Da Gud skabte manden og kvinden, gav han dem til opgave at lægge jorden under sig og ‘herske over’ fisk, fugle og dyr (1 Mosebog 1,28). Nogle gange er det blevet tolket som et guddommeligt tegn til at udnytte naturen og dens ressourcer.

Altså vi, mennesker, har tidligere tænkt, at vi har ret til bruge jorden og dens ressourcer, som vi vil.

Men mon ikke det er en fejltolkning? Mon ikke vi stadig kan rette op på dette? Hvordan kan vi “dyrke og vogte” jorden bedst? (1 Mosebog 2,15).

For mennesket er det nok ikke altid så nemt, for hvordan dyrker, vogter, fordeler og forvalter vi det efter Guds vilje? Både Adam og Eva samlede mere end de havde brug for, og sådan er det også med den rige bonde (Lukas 12,13-21). Den rige bonde troede, at rigdom og forbrug var en sikker vej til det gode liv. Men sådan er det nødvendigvis ikke for den der gemmer til natten, gemmer til katten. Og sådan siger Jesus også: “Tag jer i agt for al slags griskhed! For et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.”

Så spørgsmålet er: Hvad har vi brug for; og hvordan fordeler vi bedst ressourcerne mellem os?

Sang Nr. 34 i March og Lejr: ”Her fik vi lov at være” Bøn Herre, vor hyrde, Lad os ikke mangle noget, og vis os, hvad vi har.

Lær os at værdsætte det, vi har. Lad os genbruge og gøre gammelt nyt.

Tak for alle dine gaver, som vi får i overflod.

Alt og alle i dine hænder, Gud. Hør os når vi sammen beder, Fadervor…

Amen

Andagter af GLOBUS og Trosudvalget

Ansvarligt forbrug og produktion

ne aktivitet skulle der gerne være nogle, som har beholdt alle pengene, nogle som har fordelt fiftyfifty, og nogle som har givet alle deres penge. Bed nogle af de forskellige par fortælle om hvorfor, de har gjort, som de har.

Verdensmål 13 Klimaindsats

Forberedelse Find et stor stykke papir og maling frem til aktivteten.

Introduktionen er en dialog mellem to ledere: Leder 1: Kender du det, når det er sommer og solen bare bager? Det er så dejligt med badeture, is og bålaftener. Varmen har næsten svedet græsset helt brunt, og det giver den der særlige duft.

Mmm… jeg elsker sommer!

Leder 2: Ahh ja! Det er dejligt om sommeren, men min far er landmand og han får altid to dybe rynker i panden, når solen skinner lidt for længe. Det er nemlig sådan, at ligesom de svedne græsplæner, så brænder solen også al hans korn af, og det betyder at han ikke kan sælge noget af det.

Leder 1: Det kan jeg godt se, men altså det er jo endnu slemmere, når det bare regner og regner.

Så må hans marker jo også svømme helt væk? I vinters regnede det SÅ meget at nogle sommerhuse var helt oversvømmet og nogle steder også veje og cykelstier. Godt jeg havde mine gummistøvler og regnjakke.

Leder 2: Ja, og faktisk kan det være endnu værre end oversvømmede cykelstier. I Nepal svømmer hele landsbyer væk nogle steder, fordi det regner meget mere end nogensinde før. Faktisk støtter FDF en gruppe kvinder fra en landsby, der for 6 år siden blev ramt af en kæmpe oversvømmelse.

Alle indbyggerne var nødt til at søge tilflugt i en skov, hvor de lavede små hytter af grene til at bo i. Nu er de gået sammen i en klub, hvor de bl.a. har købt geder og dyrker sukkerrør. I klubben får det selvtillid, fordi de er en del af et fællesskab.

Når man er en del af et fællesskab, bliver man mere modig, og nu kan de snakke med dem, der bestemmer i Nepal. De drømmer om, at bygge deres landsby op et nyt sted, så det er trygt for dem og deres familier.

Leder 1: Det kender jeg godt! Når jeg er sammen med mine venner til FDF, så er jeg meget mere modig og vi kan gøre alt muligt bare vi gør det sammen.

gøre sammen. Ét af verdensmålene handler lige præcis om at være fælles om at gøre en indsats, når klimaet - altså fx vejret - forandrer sig på en dårlig måde. Når landmænd ikke får regn nok, og når cykelstier I Danmark eller landsbyer i Nepal bliver oversvømmet. Sammen kan vi bedst ændre klimaet, selvom det er svært og tager lang tid.

Bibelsk refleksion Genfortæl: Der var engang for længe siden en kæmpe oversvømmelse i verden. Det er så lang tid siden, at ingen helt husker hvornår eller er sikre på, hvordan det præcis foregik. Men historien er spændende, og den ender godt. Nu skal I høre historien om verdens største oversvømmelse. Genfortæl eller læs fortællingen om Noas ark og regnbuen (1 Mosebog 9,11-17).

Aktivitet Ligesom Gud gav os en regnbue som tegn på, at han passer på os, så kan vi lave en regnbue med vores hænder, som tegn på, at vi passer på hinanden. Lav en masse aftryk af alle børn og lederes hænder med maling i mange farver på enten et stort stykke papir eller en masse papir tapet sammen. Form aftrykkene så det ligner en stor regnbue.

Sang Nr. 43 i March og Lejr: ”Lys og liv” Nr. 88 i March og Lejr: ”Himmelbuens Herre” Bøn Kære Gud, Tak fordi du satte regnbuen på himlen, så vi ved, at du passer på os.

Hjælp os med at passe på hinanden ved at passe på jorden.

Tak fordi det fællesskab, som jeg er en del af her i FDF. Vil du hjælpe andre ude i verden med at blive en del af et fællesskab som vores, så de også får mod til at gøre en forskel.

Tak for jorden, som er mit hjem med alle skove, strande og byer.

Vil du hjælpe mig med at pleje og passe den ligesom du passer på os.

Hør os når vi sammen beder, Fadervor…

Amen.

Leder 2: Ja, det er faktisk ret vildt, hvad vi kan

13

Aktiviteter Hjælp Neelam med drivhuset

I Nepal er man påvirket af klimaforandringerne, derfor bygger de drivhuse med vandingssystemer, så de kan have flere afgrøder. Vi skal bygge et drivhus ud af en mælkekarton og et vandingssystem som en kuglebane.

Børnene skal arbejde med Verdensmål nr. 12 om ‘Ansvarligt forbrug og produktion’. Inden mødet kan du bede børnene, om at tage mælkekartoner med og materialer til kuglebanen, så I genbruger og ikke køber nye ting. Husk at affaldssortere papir og pap, når I er færdige! Start ud med at læse introduktionen op. Hvis I har lyst, kan I klæde jer ud som Neelam og leve jer ind i rollen.

Et af Verdensmålene – nemlig nr. 12: ‘Ansvarligt forbrug og produktion’, handler om de ting, som vi bruger til daglig fx madvarer, tøj, legesager og møbler. Det handler om, hvordan de bliver produceret på fx en fabrik eller i landbruget, og hvad der sker når vi køber dem. For Neelams familie er det vigtigt, at de kan stole på deres landbrug, så de er sikre på at få mad og penge til fx at gå i skole. Det hjælper et drivhus og et vandingssystem med! For os i Danmark betyder det fx, at vi skal sikre os, at de ting, som vi køber i butikkerne, ikke forurener naturen, og vi ikke smider en masse ud, som faktisk godt kan bruges.

Materialeliste Mælkekarton (1 per barn) Saks Karse Plastikposer Vat Tape Tusser, glimmer, maling, farvet pap/papir og lignende til dekoration Beskrivelse Ligesom nepaleserne bruger drivhuse, skal vi lave hver vores eget drivhus. Hvert barn skal bruge en mælkekarton og gøre følgende: 1. Klip bunden af 3 cm oppe 2. Klip de næste 5cm af 3. Klip 4 ruder af ca. 5x7cm i toppen af mælkekartonen (Se billede) 4. Klip 1 cm slids op i hvert hjørne fra bunden på stykket med de 4 ruder, så den kan komme over bunden med karse.

5. Klip ruder af gennemsigtige plastikposer, som er lidt større end hullerne i mælkekartonen.

6. Tape ruderne på indersiden af mælkekartonen i toppen og bunden.

7. Læg vat i bunden af mælkekartonen, og gør det fugtigt. Så derefter karse deri og vand det, hvis det er nødvendigt.

8. Tape evt. åbningen til, hvor man normal hælder mælken ud 9. Lad børnene dekorere drivhuset, med hvad i lige har i kredshuset 10. Sæt mælkekartons-drivhuset på bunden 11. Lad børnene få drivhuset med hjem, så de kan vande den ca. hver anden dag.

Vandingsanlæg som kuglebane Materialeliste Alt godt fra kredshuset (bed evt. børnene om at tage materialer med hjemmefra, fx toiletpapirsruller, rør, aviser m.m.)

Tape Sakse Beskrivelse For at afgrøderne får nok vand og i de rigtige

14

Tekst: GLOBUSUDVALGET

Introduktion Har I hørt om Nepal? Nepal er et land i Asien, som ligger meget langt fra Danmark, og hvor vejret er meget anderledes. Dér bor Neelam på 7 år med sin mor og søskende. De dyrker deres egne grøntsager og har et drivhus, som de lige har fået et nyt smart vandingssystem til. Vandingssystemet sørger nemlig for, at de kan dyrke mange flere grøntsager end før, fordi planterne bliver vandet på den helt rigtige måde. Vejret I Nepal har forandret sig meget de sidste par år, så det er slet ikke til at stole på, når man skal dyrke markerne.

Drivhus af mælkekarton

mængder, skal vi bygge et vandingsanlæg. Nogle steder har man dog ikke vand lige ved siden af planterne, så det skal transporteres derhen og fordeles, så planterne får lige meget vand.

Derfor skal vi bygge en kuglebane, for vi kan transportere en kugle, der symboliserer vandet. Kuglen og vandet vil nemlig begge kun blive transporteret det rigtige sted hen, hvis banen har en hældning.

Kuglebanen kan bygges af alt det, man lige har, og den kan tapes sammen.

Refleksion

Snak med børnene om: ● Hvad har du selv haft med til mødet? Hvad er det blevet brugt til nu? Hvad var der sket med det, hvis vi ikke havde brugt det her? ● Dyrker I noget derhjemme i jeres have? Har I et drivhus? Hvis ikke, hvor får I så grøntsager og madvarer fra? ● Når I vander planterne i jeres hus og have, hvor kommer vandet så fra?

Afslutning

Slut mødet/møderne af med at synge ‘Skal du med?’, nr. 30 i March og Lejr og lær fagterne med denne video: Facebook.com/ watch/?v=249173629451252

2. Landet åbner sig mil for mil; En dansk natur med skov og strand.

Soveposen bli’r fuld af sten og sand.

Fabrikker producerer den sorte røg, vi hjælper dem med affald og skrald.

Jeg lukker mine øjne når folk finder plastik i hval - den er gal!

Så vi skal ud....

3. Langt mod øst dukker Nepal frem, De farverige bjerges dal.

Støvet hvirvler i tempelklokkens sal.

I landet hvor de rammes af jordskælv og vand; familier mister huse og sko.

Hvor vejret har forandret kulturen fra tryghed og ro - med CO2!

Nu skal vi ud...

4. Sammen kører vi rundt med håb, en biobus fra øst til vest.

Nepals bjerge og Vestjylland i blæst.

Vi kigger op, vi kigger ud og vi tager fat, Vi handler på de ting vi kan li’.

Vaner sætter spor og kan ændres med opfinderi - og fantasi Ja vi skal ud…

GLOBUS-sangen

Sang: Skal du med?

Nr. 30 i March og Lejr Tekst og melodi: Sara Randorff, 2019 1. Kloden ligner en badebold, men luften den er gået af.

Derfor pakker jeg tasken fuld i dag.

De voksne siger ting, som jeg ikke forstår, men jeg vil gerne hjælpe et sted.

Kursen den er sat, og jeg håber at turen bli'r fed.

- Skal du med?

For vi skal ud, ud i det blå!

Rulle mod de mål, vi skal nå.

Fuld fart i skjorten, vi tanker på grøn energi.

Ja, vi skal se, hvad der kan ske med vores handlekraftighed Er du blevet nysgerrig har vi et svar: GloBussen er klar!

15

Gør Sille og Sigurd endnu bedre Det er en lille redaktion af frivillige FDFere, der skriver og udvikler Sille og Sigurd. Vi vil meget gerne høre din mening om materialet.

Skriv til os og fortæl, hvordan børnene modtager bøgerne og historierne. Hvad virker, og hvad virker ikke?

Hvad kan gøres anderledes?

Redaktionens email-adresse: silleogsigurd@FDF.dk

16