Sille og Sigurd - 01 2022 by FDFerne

Le de rh æ fte

Sille og Sigurd Tømmerflådetur

februar 2022

Kære Leder Det er vigtigt at have gode venner. Men måske endnu vigtigere at være en god ven. Det oplever vi med Sille og Sigurd på deres tur til Sverige, hvor de er taget med Kalle og alle FDF-vennerne på tømmerflådetur. De har en ny FDFer med på tur, der hedder Ebbe, og som ikke er helt populær i starten. Men det viser sig, at han måske alligevel er en god ven. Dette hæfte er til dig, der er puslinge- eller tumlingeleder. Historien er en genudgivelse af en gammel klassiker, og i hæftet finder du en lang udgave af historien om Sille og Sigurd på tømmerflådetur. I den lille bog findes en kortere ver-

sion af samme historie, som børnene kan tage med hjem og læse selv. Den lange historie egner sig til at læse højt til møderne – et kapitel hver gang. Bagest i hæftet finder du to andagter og en række aktiviteter, der får SIlle og Sigurds oplevelser helt tæt på. Hæftet giver dig materiale til mindst to klassemøder. Vi håber, at materialet vil danne ramme om nogle gode og meningsfulde møder i kredsen. Rigtig god fornøjelse. På vegne af redaktionen, Mia Fanefjord Hansen, redaktør

Redaktør Mia Fanefjord Hansen Redaktion Rikke Vingborg, Joan Svarre & Lene Thanild Schøler T egninger Jakob Kramer Layout FDF-layout Tryk Zeuner A/S OPLAG 900 - ISSN: 1603-4082 Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V Kontakt til redaktionen silleogsigurd@FDF.dk

Her er Sille, og her er Sigurd, og her er historien om dengang de var på tømmerflådetogt i Sverige.

Kapitel 1

Sille, Sigurd, Gry og Viktor havde glædet sig i rigtig lang tid. Faktisk helt siden Kalle havde fortalt, at de skulle på lejr. Det var altid spændende, når de skulle på lejr. Men denne gang var det ekstra spændende, for de skulle helt til Sverige, og det havde ingen af dem prøvet før. De skulle oven i købet bygge deres egne tømmerflåder, som de skulle sejle på. Sille havde sommerfugle i maven over at skulle af sted. Faktisk havde hun slet ikke kunnet sove hele natten, så meget havde de flagret omkring dernede. Sigurd var også spændt, men i nat havde han drømt, at han var i en stor skov sammen med Viktor, og der var kommet en stor bjørn efter dem. Han var blevet rigtig bange. Heldigvis var han vågnet og havde fundet ud af, at det bare var en drøm. Han var blevet meget lettet, men han kunne ikke helt lade være med at tænke på, at der vistnok fandtes vilde bjørne i Sverige. ”Tror du, at der er bjørne, der hvor vi skal sove i Sverige?” spurgte Sigurd Viktor, da de langt om længe sad i bussen og var på vej. De skulle køre i lang tid for at komme til Sverige, og de to drenge var kommet til at sidde ved siden af hinanden. ”Det ved jeg ikke,” sagde Viktor. ”Men hvis nu der er, tror du så, de er farlige?” spurgte Sigurd. ”Der er vildt mange bjørne i Sverige, og de er mega farlige, og faktisk så spiser de børn!” råbte Ebbe helt nede fra bagsædet. Det var første gang, Ebbe skulle med på lejr. Han var lige startet til FDF, og Sigurd og Viktor var trætte af, at han skulle med. Ebbe drillede nemlig altid, når de legede, og så sagde han sådan nogle underlige ting. Kalle havde sagt til Sigurd og Viktor, at de skulle huske at spørge, om Ebbe ville være med til at lege, når de skulle på lejr, fordi det godt kunne være svært at være ny. Men det var rigtig svært, når Ebbe altid drillede og ville bestemme det hele. Faktisk have Sigurd og Viktor bestemt sig for, at de ikke gad lege med Ebbe. Han måtte selv finde på noget at lege, eller også måtte han lege med pigerne. Sille og Gry sad sammen i bussen. Gry havde væ-

ret ked af det, da de skulle køre. Hun var bange for, at hun kom til at savne sin mor og far. Da de var gået ind i bussen, havde Ebbe kigget på Gry og sagt: ”Hvorfor skal vi have en tude-baby med til Sverige? Det er da kun babyer, der tuder.” Og så var Gry blevet endnu mere ked af det. Hun var i hvert fald ikke en baby. Heldigvis havde Kalle hørt, hvad Ebbe havde sagt, så han havde sat sig ved siden af Ebbe og sagt til ham, at han skulle huske at være sød ved de andre børn og ikke snakke grimt. Bagefter var Kalle gået hen til Gry. Han havde haft sin bamse med. Gry havde syntes, at det var lidt underligt, at Kalle havde en bamse med på lejr, når han var en voksen, men Kalle var også nogle gange lidt skør. ”Første gang jeg skulle på lejr, var jeg også rigtig ked af det,” havde Kalle fortalt. ”Faktisk var jeg så ked af det, at min mor og far ville tage mig med hjem igen. Men så kom der en, der hed Helle. Vi gik i samme klasse, og hun var rigtig sød. Hun sagde, at hun havde en bamse med, som jeg gerne måtte få, hvis jeg tog med på lejr. Hun ville også gerne sidde sammen med mig i bussen. Så var jeg ikke så ked af det mere, og det endte med at jeg tog med på lejr.” Gry havde kigget på Kalle og smilet.

Historie af Doris Vest Steen

”Faktisk, så har jeg haft bamsen med på alle de lejre, jeg har været på siden,” havde Kalle så fortsat. ”Vil du passe på ham, mens vi er i Sverige?” Det ville Gry gerne. Det var en sjov bamse, og den havde en rigtig FDF-skjorte på. På skjorten sad der ét mærke, som lignede et hjerte og to hænder. Hverken Gry eller Sille vidste, hvad det var for et mærke, men de ville helt sikkert spørge Kalle om det. Og så var de blevet enige om, at de skulle hjælpe hinanden med at passe på bamsen. Det tog lang tid at køre til Sverige, men endelig, sidst på eftermiddagen efter at de havde sunget næsten alle sangene i ’March og lejr’, og Kalle havde fortalt en rigtig sjov historie, og de næsten havde ondt i maven af at spise slik, sagde Kalle, at nu skulle de begynde at samle deres ting. Om ikke så længe ville de være dér, hvor de skulle sove den første nat, inden de næste dag skulle bygge tømmerflåderne og sejle af sted. Alle børnene var helt vilde, da bussen stoppede. De ville alle sammen ud på samme tid. Alle skubbede og masede. Pludselig lød der et højt skrig. Det var Viktor. Han sad på græsset. Der løb blod ud af hans næse, og der var hul på hans ene buskeben. ”Ej, hvad er der sket med dig, Viktor?” spurgte Kalle, som hurtigt var løbet hen til Viktor. ”Det var Ebbe, der skubbede mig, så jeg faldt ud af bussen,” sagde Viktor, mens hans snøftede. ”Vel var det ej!” råbte Ebbe, og så løb han om bag bussen. En af de andre ledere var kommet til. Hun hjalp Viktor, og imens løb Kalle efter Ebbe. Der gik et stykke tid, inden de kom tilbage. Ebbe havde helt røde øjne, og han og Kalle holdt hinanden i hånden. De gik hen til Viktor. ”Undskyld,” sagde Ebbe, mens han kiggede ned i jorden. ”Du bliver nødt til at kigge på Viktor, når du snakker til ham,” sagde Kalle til Ebbe. ”Undskyld,” sagde Ebbe igen og kiggede hurtigt på Viktor. ”Tak,” sagde Viktor, og så gik han og Sigurd hen og hentede deres rygsække. Ebbe stod alene tilbage og så rigtig ked ud af det. Men Viktor og Sigurd kiggede slet ikke på ham. De var allerede i gang med finde ud af, om deres lommelygter virkede. Kalle havde taget de nye, gule telte med. Hele fire telte var der. To til drengene og to til pigerne. De hjalp hinanden med at sætte teltene op. Eller faktisk var det Kalle og de andre ledere, der

gjorde det meste, mens børnene løb rundt og legede i skoven. Til aftensmad skulle de spise madpakker, som de havde med hjemmefra. Bagefter sad de lidt ved bålet og sang, mens Kalle spillede på sin guitar, og så skulle de i soveposerne. Næste dag skulle de jo tidligt op og være friske til at bygge tømmerflåder. Det var lidt svært at falde i søvn, syntes de alle sammen. Kalle snorkede rigtig meget. Der var også en, der lå og pruttede, og der var en, der snakkede i søvne og fortalte om en lyserød bjørn. Til sidst blev der ro i teltene. ”Klang, klang, klang,” lød det uden for teltene. Både Gry og Sille satte sig op med et sæt. De var næsten ved at gokke hovederne sammen, fordi de blev så forskrækkede. I det samme stak Kalle hovedet ind i teltet. Han hamrede to grydelåg sammen. ”Godmorgen alle sammen!” sagde han. ”Så står vi op!” Gry og Sille var hurtige til at tage tøj på. Det var Viktor og Sigurd ikke. De blev liggende i deres soveposer og lod som om, de sov. Kalle stod lidt og kiggede på dem. Så forsvandt

han, men han kom hurtigt igen med en kop vand i hånden. ”De, der ikke står op, inden jeg har talt til 10, bliver våde,” grinede Kalle. Aldrig var Viktor og Sigurd kommet så hurtigt ud af deres sovepose og i tøjet. De ville ikke være våde. Ebbe var allerede stået op. Han var i fuld gang med at lave havegrød på trangiaen. Det var dejligt at få noget morgenmad, og inden længe var både børn og voksne klar til at bygge tømmerflåder.

Kapitel 2

Tømmerflåderne skulle bygges af rafter, der blev bundet sammen. Under rafterne skulle nogle store, blå plastiktønder bindes fast. Inden børnene skulle på lejr i Sverige, havde de lært at binde forskellige knob og lave forskellige besnøringer, så de var sikre på, at tømmerflåderne blev bygget rigtigt og ikke ville falde fra hinanden, når de var ude at sejle.

Viktor syntes, at det var rigtig sjovt at binde knob. Han fandt hurtigt nogle reb og skulle lige til at spørge Sigurd, om de skulle hjælpe hinanden. Men så langt nåede han ikke, for han blev afbrudt af Kalle. ”Viktor og Ebbe, I skal hjælpe hinanden med besnøringerne,” sagde han. ”Og Sigurd, Gry og Sille, I skal lægge alle rafterne de rigtige steder.” Viktor vidste slet ikke, hvad han skulle sige. Det havde han ikke regnet med. ”Jeg vil altså ikke hjælpe Viktor,” kom det hurtigt fra Ebbe. ”Nej, og jeg vil i hvert fald ikke hjælpe Ebbe,” næsten råbte Viktor. Han syntes overhovedet ikke, at Kalle var sjov lige nu, slet ikke som han plejede at være. Kalle kiggede på de to drenge. Han så meget alvorlig ud. ”Viktor og Ebbe,” sagde han så. ”I to skal hjælpe hinanden med besnøringerne, fordi I begge to er gode til at binde knob.”

Viktor havde næsten tårer i øjnene, så vred var han. Hvis det skulle være på den måde, så ville han slet ikke med ud at sejle. Han løb ind mellem træerne. Væk fra de andre. Han kunne høre, at der var en, der løb efter ham. Det var Kalle. Nede ved elven stod resten af flokken og kiggede på hinanden. De vidste ikke helt, hvad der var sket. Den første, der sagde noget, var Sille. ”Jeg vil godt hjælpe Ebbe med at lave de besnøringer, hvis bare han viser mig hvordan, for jeg er ikke så god til det,” sagde hun. Det ville Ebbe godt, og så gik de i gang med at slæbe rafter, binde knob og lave besnøringer. Det tog ikke så lang tid, før de var klar til at binde tønderne fast. Sille syntes faktisk, at Ebbe var god til at lære hende at binde knob. Han var slet ikke så irriterende, som hun først havde troet. Sille, Sigurd og de andre var så optagede af at bygge, at de slet ikke lagde mærke til, at Kalle kom tilbage. De blev helt forskrækkede, da de opdagede at han stod og kiggede på dem. ”WOW, hvor er I bare seje,” sagde Kalle. ”Vi er jo næsten klar til at sejle.” Viktor var også kommet ned til elven. Han så stadig ud til at være sur, men han sagde ikke noget. Han stod bare og kiggede på sine kammerater. Før de kunne sejle, skulle de have pakket teltene

sammen, og bagefter skulle de lægge alle deres ting ned i nogle tønder, som skulle bindes fast på midten af på tømmerflåden. På den måde, var der ikke noget, der ville blive vådt. ”Husk at lukke låget på tønderne rigtigt,” sagde Kalle, ”ellers kan alle tingene falde ud og ned i vandet.” Gry havde været på mange lejre, og hun var rigtig god til at pakke en rygsæk, så alle hendes ting kunne være der. Derfor blev det hende, der fik lov til at pakke tønderne, så de fik alle deres ting med. ”Jeg vil gerne lukke låget på tønderne, for jeg har mange kræfter,” sagde Viktor, der heldigvis var blevet i lidt bedre humør. Ebbe stod ved siden af Sille. Hun kunne høre, at han fnisede lidt, da Viktor sagde, at han havde mange kræfter. Viktor havde også hørt det, så han kiggede surt på Ebbe. Men han sagde ikke noget. ”Ship ohøj, klar til afgang,” råbte Kalle i det samme. Sille og Sigurd kiggede på hinanden. De kunne ikke lade være med at grine. Kalle var altså lidt skør engang imellem. Ti minutter senere havde de fået pakket alle tingene sammen og bundet dem fast på tømmerflåderne. De havde alle fået redningsveste på og hjulpet hinanden med at skubbe tømmerflåderne ud på elven. Nu flød de lige så stille ud i vandet. Solen skinnede, og det var helt stille vejr. Kalle sad bagerst på en af tømmerflåderne med en stor træpind, som han brugte til at styre med. Børnene på tømmerflåden grinede, for Kalle havde taget en klap for øjet og en stor sørøverhat på hovedet. Det så rigtig fjottet ud, men sådan var Kalle. Han var altid lidt skør og fjollet. Noget af det bedste ved Kalle var faktisk, at han var skør, og at han altid havde lyst til at lege. Sådan var alle de voksne til FDF, når man tænkte over det. Lidt skøre og fjollede. Og samtidig var de rigtig gode til at give et kram, hvis der var en, der blev ked af det. Sigurd havde inden turen til Sverige fået en mundharmonika. Et lille instrument som sagde en lyd, både hvis man pustede og sugede i den. Sigurd havde øvet sig rigtig meget på at spille på sin mundharmonika, inden de skulle afsted. Og mens de sad på tømmerflåden og stille gled ned ad elven, tog Sigurd sin mundharmonika frem og begyndte at spille. Det blev hurtigt til en konkurrence. Sigurd spillede noget af en sang fra ’March

og lejr’, og så skulle de andre gætte, hvad det var for en sang. Ebbe var den, der var bedst til at gætte sangene. ”Hvor kender du alle sangene fra, når du lige er startet til FDF?” spurgte Gry. ”Der hvor jeg boede før, gik jeg også til FDF,” sagde Ebbe, ”Og så er min storebror FDFer. Bare et andet sted. Han spiller i et FDF-band, og når han øver derhjemme, så hører jeg sangene.” Sigurd skulle lige til at spørge Ebbe om noget, men i det samme lød der et højt tordenskrald. Det begyndte også at regne. Ikke bare lidt, men rigtig, rigtig meget. Fordi de havde været så optaget af at gætte sange, var der ingen, der havde opdaget, at der var kommet flere og flere skyer, og at himlen næsten var blevet helt sort. Det begyndte også at blæse, og den tømmerflåde Sille, Sigurd og de andre var på, vippede mere og mere. ”Sæt jer helt ind på midten, og hold fast i hinanden og i tønderne!” råbte Kalle mellem tordenskraldene. Han og den anden leder kæmpede med deres træstave for at styre tømmerflåden ind til bredden. Pludselig kom der et vindstød, og Ebbe, som et kort øjeblik havde givet slip på de andre, blev væltet omkuld og røg ned i vandet. Samtidig væltede en af bagagetønderne. Låget sprang op, og alt det, der var i tønden, væltede ned i vandet. ”HJÆLP….,” råbte Ebbe nede fra vandet. Gry, der sad tættest på kanten, prøvede at få fat i Ebbes hånd, men vinden gjorde, at han bare flød længere og længere væk fra tømmerflåden.

”Hjælp...,” råbte Ebbe igen. Denne gang lød det ikke helt så højt. Både fordi Ebbe var længere væk, men også fordi han var begyndt at fryse. Vandet i elven var rigtig koldt. Pludselig lød der et tordenskrald igen. Alle børnene skreg. ”Hvor er Viktor?” råbte Sigurd midt i tordenskraldet. Viktor havde lige siddet ved siden af Sigurd og holdt fast i hans jakke, men nu var han også væk. Sigurd kiggede fortvivlet ned i vandet, men han kunne ikke se Viktor. ”VIKTOR!” børnene kaldte og kaldte, men Viktor var ikke at se nogen steder. ”Der er han!” råbte Gry pludselig og pegede ud mod midten af elven. De kiggede alle sammen i den retning, Gry pegede. Og dér var Viktor. Han kom svømmende på ryggen, mens han holdt Ebbe under sin ene arm. Ebbes læber var helt blå, og han var meget hvid i ansigtet. ”Hjælp mig med at få ham op på tømmerflåden,” næsten hviskede Viktor, da han endelig nåede helt hen til den. Men det havde han slet ikke behøvet at sige, for alle på tømmerflåden stod allerede klar, og de fik hurtigt hevet både Viktor og Ebbe i sikkerhed på tømmerflåden. Viktor og Ebbe blev lagt midt på tømmerflåden,

taske op og fandt noget tøj, som hun gik over til Ebbe med. ”Ej, jeg vil altså ikke have pigelus,” sagde Ebbe, da Gry rakte ham tøjet. Gry skulle lige til at blive sur, men så så hun, at Ebbe sad og smilede til hende. ”Det var kun for sjov,” sagde han. ”Jeg vil rigtig gerne låne noget tørt og varmt tøj.” ”Og så skal I krybe ned i den samme sovepose,” sagde Kalle, da både Viktor og Ebbe havde fået tørt tøj på. Han kiggede bestemt på de to drenge. ”S-s-skal vi ligge to personer i den samme sovepose?” fik Viktor fremstammet, mens han tænder klaprede, fordi han frøs så meget. ”Ja, rigtigt forstået,” sagde Kalle. ”Når I ligger i den samme sovepose, hjælper I hinanden med at få varmen.” Kalle gav drengene sin egen sovepose, fordi det var den største, og uden at sige noget kravlede både Ebbe og Viktor ned i den. Sigurd havde fundet sit liggeunderlag. Det lagde Ebbe og Viktor sig på.

Kapitel 3 og de andre lagde sig rundt om dem og holdt om dem for at give dem lidt varme. Blæsten havde efterhånden lagt sig lidt, og det var stoppet med at regne og tordne. Kalle og den anden leder fik stille og roligt sejlet tømmerflåden helt ind til bredden. Her bar de Ebbe og Viktor ind på land, og bagefter hjalp de andre hinanden med at trække tømmerflåden op på en sandbanke. ”Find noget tørt tøj og en sovepose til de to,” sagde Kalle og kiggede over på Viktor og Ebbe, der begge to sad og rystede, fordi de var gennemblødte og frøs. Gry skyndte sig hen til tønderne på tømmerflåden, og først nu opdagede hun, at låget var gået af den ene tønde, og at tønden var tom. Hun rev låget af den anden tønde. Den var fyldt med hendes eget, Silles, Sigurds og Kalles ting. Kalles bamse var der også. Gry blev helt lettet, da hun så den. Hun havde jo lovet Kalle at passe godt på den. ”Den ene tønde er tom!” råbte Gry til Kalle. ”Viktors og Ebbes ting er væk. Vores mad er der heller ikke.” Kalle kiggede forvirret på hende. ”Hvad er det, du siger?” udbrød han. ”Låget er hoppet af. Det må være blæst i vandet,” sagde Gry, og så lynede hun beslutsomt sin egen

Det havde ikke regnet så længe, at skovbunden var nået at blive våd. Derfor havde Sille, mens Ebbe og Viktor fik hjælp, fundet tørt brænde til et bål. Hun var nu i gang med at tænde det, så de kunne få lidt varme. Heldigvis ville der gå et stykke tid, inden det blev mørkt. ”Jeg vil gerne have jer alle sammen til at sætte jer rundt om bålet,” sagde Kalle. Alle havde fået tørt tøj på, og inden længe sad de ved bålet og kiggede ind i flammerne. Ebbe og Viktor var faldet i søvn, mens de lå og holdt om hinanden i soveposen. Sigurd sad lidt og kiggede på dem. Det satte tankerne i gang hos ham. De to drenge lignede næsten nogen, der var bedste venner. Måske var Ebbe ikke så irriterende alligevel. Og det var også lidt sejt, at han kendte så mange sange fra ’March og lejr’. Sigurd smilede for sig selv. Måske han og Viktor alligevel skulle prøve at lege sammen med Ebbe. ”Det var godt nok en vild sejltur, vi var på,” begyndte Kalle, da de havde siddet om bålet lidt. ”Jeg er imponeret over, at I var så gode til at hjælpe hinanden, selvom jeg tror, at vi alle sammen var en lille smule bange.” Der var ikke rigtig nogen, der sagde noget. ”Jeg var altså slet ikke bange,” kom det så ovre fra Ebbe. Han og Viktor var vågnet og havde begge sat sig op.

”Det er altså okay at blive bange, Ebbe,” sagde Kalle og smilede til Ebbe. ”Jeg var altså vildt bange,” sagde Viktor så stille, at de andre næsten ikke kunne høre ham. Og så løb der en tåre ned af hans kind. Ebbe kiggede på ham. Så lagde han sin ene arm omkring Viktors skulder. ”Tak fordi du turde at hoppe ud i vandet og redde mig, selvom du var bange,” sagde Ebbe og forsatte: ”Undskyld, fordi jeg har været rigtig dum mod dig.” Viktor kiggede på Ebbe. Han sagde ikke noget. Han smilede bare og lagde sin arm omkring Ebbes skulder. Ebbe kiggede rundt på de andre. ”Undskyld, alle sammen, at jeg har sagt nogle

dumme ting,” sagde han. ”Jeg ville bare så gerne lege sammen med jer, men I gad slet ikke være sammen med mig, og så blev jeg rigtig ked af det og sur.” Gry, Sille, Sigurd og Viktor kiggede på hinanden. ”Undskyld, at vi ikke ville lege med dig, Ebbe,” startede Gry og en efter en, sagde de alle sammen undskyld til Ebbe. ”Nu hvor alle er blevet gode venner,” sagde Kalle, ”så har vi en lille udfordring, for al vores mad ligger på bunden af elven.” Pludselig kunne Sigurd mærke, hvor sulten han var. Det ville bestemt ikke være sjovt at gå i seng uden at have fået aftensmad. ”Har I nogle ideer til, hvordan vi kan skaffe noget mad?” spurgte Kalle og kiggede rundt på dem alle sammen. ”Vi kunne fange nogle fisk,” foreslog Ebbe. ”Hvordan vil du fange fisk uden en fiskestang?" spurgte Gry. ”Vi kan da bare lave en fiskestang af en lang gren. Jeg har en snor i min skjorte,” sagde Sille. ”Ja, og krogen kan vi lave af det der ståltråd, der sidder i en ’March og lejr’,” kom det fra Sigurd. ”Jeg har tit fisket med min far,” sagde Viktor, ”og man skal have en orm på krogen, ellers vil fiskene ikke bide. Kan vi ikke finde nogle regnorm?” Selvom børnene var trætte og lidt sultne, glemte de det helt, fordi de skulle til at fiske. De lavede to fiskestænger, og Viktor og Gry fik lov til at fiske. Viktor satte regnormene fast på krogen. Det syntes de andre var rigtig ulækkert, men Viktor havde prøvet det mange gange før. Mens Viktor og Gry stod nede ved elven og forsøgte at fange aftensmaden, hjalp de andre hinanden med at bygge de bivuakker, som de skulle sove i om natten. En til pigerne og en til drengene.

Det lykkedes Gry og Viktor at fange en hel del fisk. Kalle hjalp dem med at gøre fiskene rene, og så blev de stegt over bålet. Til dessert fik de skumfiduser. Sigurd fandt nemlig ud af, at sidst han havde været på lejr, havde han gemt en pose skumfiduser i bunden af sin sovepose. Den havde han glemt alt om, men nu dukkede den altså op igen. Aldrig havde fisk og skumfiduser smagt så godt. Da de havde spist, fandt Sigurd sin mundharmonika frem, og i lang tid sad de og sang. Imens gik solen ned, og det blev helt mørkt omkring dem. Pludselig raslede det i bladene inde mellem træ-

erne. Først blev de alle sammen helt stille. De sad bare og lyttede. ”Tænkt hvis det er en bjørn?” hviskede Sigurd. Det raslede igen. Denne gang tættere på og nu kunne de alle sammen også høre, at der var noget, der trak vejret tungt. ”Det kan være, at den er sur og sulten og snart går til angreb,” hviskede Viktor endnu lavere end Sigurd. De sad alle sammen helt stille og turde næsten ikke at trække vejret. Pludselig var der en, der begyndte at grine. Børnene kiggede på hinanden, og først nu så de, at Kalle ikke sad på sin plads.

”I ligner nogle, der har set spøgelser,” grinede Kalle. ”Hvad laver du inde i skoven?” spurgte Ebbe. ”Jeg skulle hente noget i min taske,” sagde Kalle. ”Undskyld at jeg forskrækkede jer. Det var altså ikke meningen.” Kalle kom helt hen til bålet. Men han satte sig ikke ned. I stedet gik han rundt og lagde en lille ting i hånden på hvert af børnene. Gry, som sad med Kalles bamse, kunne se, at det Kalle gav hende, var det samme mærke, som Kalles bamse havde på skjorten. ”Faktisk skulle I først have haft det, når vi kom

hjem fra lejr,” sagde Kalle, ”men fordi vi har oplevet så meget i dag, så skal I have det nu.” ”Hvad er det?” ville Viktor vide. ”Det er et mærke, I får, fordi I hver især har vist, at I kan være en god ven,” sagde Kalle og kiggede rundt på dem alle sammen. ”Og fordi I har vist, at I hjælper hinanden, når der virkelig er brug for det. Det hedder relationsmærket, og I har virkelig fortjent det.” Resten af tømmerflåde-turen var det godt vejr. De havde det rigtig sjovt, og nu var alle gode venner. Ingen holdt Ebbe udenfor, og Ebbe drillede ikke. Det var faktisk lidt som om, de alle sammen altid havde været bedste venner.

Andagter Tema

Vi mennesker har altid haft brug for relationer. For når vi er i relation med andre mennesker, lærer vi noget om os selv og udvikler os som mennesker. Da Jesus vandrede her på jord, skabte han også relationer til andre mennesker. Han mødte hver enkelt, hvor den person var og forsøgte at nedbryde skel mellem folk. Derved skabte han fællesskab mellem folk. Sille, Sigurd og deres venner har nogle stærke bånd mellem sig, som de har skabt gennem de oplevelser, de har haft sammen i FDF. Det kan godt være svært at åbne sådan et fællesskab op for nye folk, men de viser i denne historie, at det er muligt, hvis man husker at have et åbent sind og se mulighederne i andre mennesker.

Andagt 1: Tænkestedet

Oplæsning

”Det er en smuk eftermiddag. Det er dejligt varmt. Du leger i et stort træ sammen med dine venner, da dine forældre kalder på dig. Skynd dig, kom! Jesus er her! Vil du ikke gerne møde ham, sådan helt tæt på? (kort pause) Du ved, ham Jesus, der har gjort store mirakler over hele landet. Manden, der har givet blinde synet igen, vækket en død til live igen, helbredt sygdomme, bragt glæde til dem, som ingen glæde havde. Ham, der fortæller om Guds rige og store kærlighed til alle mennesker. Du bliver helt vildt glad og løber med dine forældre. Tænk sig, at du skal møde manden, alle taler om. Manden, der kan udføre mirakler! Og

Gå herefter rundt blandt alle børnene og dup deres pander med en våd finger og sig: ” Du er vigtig, du er elsket, du er set.” Lad børnene ligge lidt i stilhed, hvis der er ro på dem. Når de er klar, beder du dem stille og roligt åbne øjnene og lige så stille rejse sig.

Bøn

Kære Gud, tak fordi vi har dig. Det er dejligt, at du er vores ven. Amen!

Andagt 2: Venskab på tværs

Dette er et løb med fire poster, hvor børnene sammen skal løse en opgave, før de kan komme videre. Der skal være minimum fire børn på hvert hold. Én der er døv, én der er stum, én der er blind, og én der er spedalsk. Alle på holdet har noget særligt ved sig, men kan samtidig sagtens bidrage på hver deres måde og være en del af fællesskabet. Når en opgave er løst, får gruppen et ord. Ordene danner sætningen: ”Venskab på tværs” (delt op i fire ord: ven, skab, på og tværs) på fire poster. Lav et kort per ord per hold og giv en stak til hvert postmandskab.

Andagter af Connie Madsen, Rikke Vingborg & Helle Langdahl

Gør rummet klar, mørklæg det gerne, så det er nemmere for børnene at skulle ligge stille. Tænd en masse stearinlys rundt omkring, læg gerne underlag, tæpper eller lignende rundt på gulvet, som ungerne kan ligge på. Bed dem lukke øjnene, tage et par dybe indåndinger og slappe helt af. Læs så følgende op. Hold gerne pauser, så de kan nå at danne sige nogle billeder. Husk lidt vand til at duppe fingeren i til sidst. Er det for grænseoverskridende at røre hver enkelt, som beskrevet til sidst, så læs blot de sidste tre sætninger langsomt med eftertryk på DU. Altså: ”DU er vigtig, DU er elsket, DU er set.”

dér fremme i skyggen af et kæmpe stort gammelt træ sidder han og taler til en helt masse mennesker. Dine forældre skubber dig blidt frem gennem massen af lyttende mennesker, og du mærker hvordan dit hjerte hamrer lidt hurtigere, som du nærmere dig Jesus. Men pludselig træder en mand ind foran dig og kigger strengt ned på dig. Han siger, at du skal skrubbe af! Du er ikke ønsket her oppe hos Jesus. Du bliver så ked af det. Du skal lige til at løbe væk, men så hører du Jesus kalde på dig og de andre børn. Han siger, at du skal komme helt hen til ham. Du kigger op i de kærligste øjne, du nogensinde har set. Du føler dig som den vigtigste person i hele verden, da Jesus tager dig op og giver dig et knus. Og Jesus siger: ”Lad de små børn komme til mig! Det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres!” Dengang du blev døbt, blev du en del af Guds familie. Du blev en del af det kæmpe fællesskab, som Guds familie er. Et fællesskab, hvor det ikke handler om, hvem du er, hvor du kommer fra, om du er stor eller lille, eller om hvor dygtig du er. Det handler om, at Gud ELSKER dig og vil dig. Han glæder sig over at tage dig ind til sig, lige præcis som DU er. I Guds familie er der plads til alle, og du er ønsket.”

Post 1: Den døve

Læs Markus kap. 7, 31-37 højt. ”Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« – det betyder: »Luk dig op!« Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.«”. Opgave: Børnene skal mime ord for den døve. Er de dygtige, kan opgaven udvides med en sætning. Ord til posten: Bibel, Jesus, ven, hænder, øre. Når posten er løst, får de ordet: VEN.

Post 2: Den blinde

Læs Markus kap. 7, 31-37 højt. ”Så kom de til Betsajda. Og folk førte en blind hen til ham, og de bad ham om at røre ved ham. Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham og spurgte: »Kan du se noget?« Og han åbnede øjnene og sagde: »Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring.« Så lagde han igen hænderne på hans øjne, og nu så han klart, og han var helbredt og kunne skelne alting tydeligt. Og Jesus sendte ham hjem, idet han sagde: »Og du må ikke gå ind i landsbyen.«”. Opgave: Kimsleg. Den blinde skal føle på ting i en pose og fortælle de andre, hvad han/hun mærker - uden at sige det præcist. Ting til Kimsleg: Kors, stearinlys, sangbog, mønt. Når posten er løst, får gruppen ordet: SKAB.

Post 3: Den stumme

Læs Mathæus kap. 15, 29-31 højt. ”Jesus gik videre derfra og kom til Galilæas Sø, og han gik op på bjerget og satte sig dér. Og store folkeskarer kom hen til ham med lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre. De lagde dem for hans fødder, og han helbredte dem, så skaren

undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde kunne se. Og de priste Israels Gud.”. Opgave: Den stumme skal nu nynne en sang for resten af holdet, men han/hun må ikke synge. Giv den stumme et par hovedtelefoner på og afspil en sang, som han/hun så skal nynne for resten af holdet. Når posten er løst, får gruppen ordet: PÅ.

Post 4: Den spedalske

Læs Lukas Kap. 5 12-16 højt. ”Engang mens Jesus var i en af byerne, kom der en mand, som var fuld af spedalskhed. Da han fik øje på Jesus, kastede han sig ned på sit ansigt og bad ham: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks forlod spedalskheden ham. Han forbød ham at sige det til nogen, men: »Gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring et offer for din renselse, sådan som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.« Men rygtet om ham spredtes mere og mere, og store skarer samledes for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme. Men han trak sig tilbage til øde steder og bad.”. Opgave: Når man er spedalsk, er nervebanerne i kroppen ødelagt. Man kan derfor ikke mærke noget. Det kan være svært at holde på ting med hænderne. Den spedalske på holdet skal nu med en blyant i munden tegne en ting, som resten af holdet skal gætte. Ting den spedalske kan tegne: Kors, bog (bibel), fisk, flag. Når opgaven er løst får gruppen ordet: TVÆRS. Holdene kan nu skrive sætningen: ”Venskab på tværs”. Snak kort om, at selvom man er anderledes eller udenfor fællesskabet, kan man stadig bidrage og være en værdifuld del af fællesskabet.

Bøn

Kære Gud Tak for alle mine dejlige venner. Tak for leg og grin. Tak for spil og smil. Tak fordi jeg kan få nye venner. Tak for vores fællesskab. Amen!

Aktiviteter Her finder I en række aktiviteter, som får Sille og Sigurds oplevelser helt tæt på.

Fiskemøde

Lav fiskestænger

Til at starte med kan I lave jeres egen fiskestang, så I sammen kan tage på fisketur. Pinden sættes fast i den ene ende af snoren, mens magneten sættes fast i den anden ende af snoren. I har nu en fiskestang, som I kan fange hjemmelavede fisk med. Materialer: - En pind - Snor - En magnet

Lav fisk

Alle børnene kan selv få lov at lave deres egen fisk ved at tegne og male en fisk. For at hjælpe dem lidt på vej, kan I også på forhånd have printet en masse fisk, som børnene så skal farvelægge. Til sidst skal børnene lime en magnet fast i den ene ende af fisken, og så er I ellers klar til at tage på fisketur. Materialer: - Papir - Farveblyanter - Magneter - Lim

Når I har lavet både fiskestang og fisk, er det tid til at tage på fisketur. Alle fiskene lægges i et afmærket område, som eventuelt kan laves af blå velourstof. Børnene skal nu bruge deres fiskestænger til at fange fiskene med. Efter at alle fiskene er blevet fanget, kan I prøve selv at være fisk. Dette kan gøres gennem flere lege. Vi har her to forslag til, hvad man kan lege af fiskelege.

Omvendt gemmeleg

Man vælger én person, der skal gemme sig. Når personen har fundet et godt gemmested, skal personen sige som en fisk (blob blob). Nu gælder det for alle de andre om at finde den, der har gemt sig. Når man finder den gemte, sætter man sig bare ned ved siden af og siger som en fisk (blob blob). Sådan fortsætter legen, indtil alle har fundet den, der gemte sig.

Haj, guldfisk og vandplante

Marker’ et afgrænset område, hvor legen skal foregå. Én deltager er haj, og alle de andre er guldfisk. Legen går ud på, at guldfiskene skal løbe fra den ene side af det afmærkede område til den anden side - uden at blive fanget af hajen. Guldfiskene har helle ved siderne og kan derfor ikke blive taget der. Hvis en guldfisk bliver fanget, bliver den til en vandplante. Vandplanten står stille, men kan med sine fangarme fange guldfiskene, så de også bliver til vandplanter.kellighed og vise respekt for hinanden. Her ser I nogle forslag til aktiviteter, der kvalificerer sig til stræbermærket niveau 1.

Relationsmøde

I historien oplever Sille og Sigurd, at det er sjovere at være på lejr, når man er gode venner og ikke driller hinanden. De får alle sammen relationsmærket, fordi de lærer at indgå i et fællesskab. I kan med fordel tage relationsmærket med jeres børn og lære dem at give plads til forskellighed og vise respekt for hinanden. Her ser I nogle forslag til aktiviteter.

Aktiviteter af Emma Samuelsen, Maria L. Eriksen og Mathilda Rom

I historien hører vi om, hvordan Sille og Sigurd laver deres egen fiskestang og fanger en masse fisk. I kan nu prøve at lave fiskestænger og se, om I kan få fisk på krogen.

Fang fisk

Slikskålen

Til mødet skal der medbringes en stor skål slik, som børnene må tage alt det, de vil af under hele mødet. De skal bare huske, at alle skal have noget af slikket, og at der skal være noget tilbage i slutningen af mødet. Dette er en fin øvelse i at tænke på andre og ikke kun sig selv. Ta’ en snak med børnene efter mødet om, hvordan de synes det har været, og om de har lært noget af det. Under mødet kan I også bruge tiden på at lege nogle lege, hvor det handler om at hjælpe hinanden.

Råbåndsknob

Flagknob

Kædetik

Marker' et afgrænset område, hvor legen skal foregå. Vælg derefter en fanger, som skal fange de andre. Når man bliver fanget, tager man sin fanger i hånden, så man nu danner en kæde af to fangere. Sådan fortsætter legen, indtil fangerne har dannet en kæde bestående af fire personer. Kæden deles nu op, og man er derfor 2x2 fangere. Legen fortsætter dernæst, indtil alle er fanget. Den sidste, der bliver fanget, har vundet leget.

Tømmerstik

Gode råd: For at ændre lidt på legen og sværhedsgraden kan man lade være med at bryde kæden ved fire personer, men blot nøjes med at danne én lang kæde.

Hospitalstik

Marker’ et afgrænset område til hospitalet, og vælg en til to fangere, som skal fange de andre. Når man bliver fanget, skal man lægge sig ned på gulvet og spille død. Man kan blive levende igen, når fire personer kommer og bærer den døde ind på hospitalet.

Tømmerflådebygning

I historien er Sille og Sigurd ude at sejle på en tømmerflåde. De hjælper til med at bygge tømmerflåden, men de synes, det er svært at binde knob. I kan lære børnene nogle helt simple knob. Vi foreslår, at I starter med råbåndsknob, flagknob og tømmerstik.

Gør Sille og Sigurd endnu bedre Det er en lille redaktion af frivillige FDFere, der skriver og udvikler Sille og Sigurd. Vi vil meget gerne høre din mening om materialet. Skriv til os på miap@fdf.dk og fortæl, hvordan børnene modtager bøgerne og historierne. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvad kan gøres anderledes?