Sille og Sigurd 02 2021 by FDFerne

Le de rh æ fte

Sille og Sigurd Sille alene i verden

M 1 aj 2021

Kære Leder Sommerlejren i FDF er noget helt særligt med et fantastisk fællesskab og store oplevelser – men nogle gange kan det godt blive lidt for meget af det gode. Det oplever Sille i 'Sille alene i verden' – alt det sjove er forbudt, og de andre er dumme. Hun ville ønske, at de alle sammen ville forsvinde, så hun var alene i verden og kunne bestemme alting selv.

teter, der knytter sig til historien. Andagten tager udgangspunkt i historien om Daniel i løvekulen. Derudover byder hæftet på aktiviteter til tre FDFmøder, der får Silles oplevelser i historien helt tæt på. Lav for eksempel en sommerlejr-dag på en mødeaften og giv de puslinge, der endnu ikke har prøvet at være på sommerlejr, en forsmag på, hvad de kan glæde sig til.

Dette hæfte er til dig, som er puslinge- eller tumlingeleder. Her finder du en lang udgave af historien om Sille alene i verden, som er en genudgivelse af en gammel klassiker. Den kan du læse højt for klassen til jeres møder. Den lille bog er en kortere version af samme historie, som børnene kan tage med hjem og læse selv. Bagest i hæftet finder du en andagt og en række aktivi-

Vi håber, at historien, andagterne og aktiviteterne kan skabe rammen om nogle gode og meningsfulde møder. Rigtig god fornøjelse! Mia Fanefjord Hansen, redaktør

Redaktør Mia Fanefjord Hansen Redaktion Rikke Vingborg, Joan Svarre, Ida Lykke Krøyer & Lene Thanild Schøler T egninger Jakob Kramer Layout FDF-layout Tryk Zeuner A/S OPLAG 900 - ISSN: 1603-4082 Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V Kontakt til redaktionen silleogsigurd@FDF.dk

Her er Sille, og her er Sigurd, og her er historien, om dengang Sille var helt alene i verden…

Kapitel 1 Det var sommer. Sille og Sigurd var på sommerlejr sammen med alle deres venner fra FDF. Kalle var der selvfølgelig også. De havde allerede været afsted nogle dage. Det var sjovt. Men også lidt træls. Det syntes Sille i hvert fald, for alt det sjove var forbudt, og de andre – både voksne og børn var efter hende, når hun komme til at gøre noget, man ikke måtte. Men hun gjorde det slet ikke med vilje. Det var bare fordi, hun kom til det - for eksempel ligesom da hun kom til at kravle op i toppen af et af de højeste træer. Det var slet ikke menningen, at hun skulle være kravlet så højt op. Hun skulle bare lige se, om hun overhovedet kunne nå den nederste gren, og pludselig var hun på vej op. Kalle var blevet mega sur. Han havde skældt rigtig meget ud – og Sigurd havde holdt med ham. Sille var selvfølgelig blevet ked af det, men hun var også blevet så træt af altid at gøre alting forkert, at hun til sidst havde ønsket at Kalle ville forsvinde. Hun havde faktisk ønsket, at de alle sammen ville forsvinde, så hun var alene i verden og kunne bestemme alting selv. Sille gabte og strakte sig. Det måtte være meget tidligt om morgenen, for der var MEGET stille i rummet. Hun rejste sig på albuen og kiggede rundt i de andre køjer. Der var ingen, der bevægede sig. De sov alle sammen endnu. Hun lagde sig ned med et suk. Hun kunne helt sikkert ikke falde i søvn igen. Hun var slet ikke søvnig mere. Hvor længe mon der var, til Kalle kom og vækkede dem. Før det måtte man jo ikke stå op. Sille vendte sig om på siden og kneb øjnene hårdt sammen. Måske kunne hun falde i søvn igen, hvis hun virkelig prøvede. Det virkede ikke. ”Øv,” sukkede Sille for sig selv. ”Det går ikke… og jeg skal også tisse!”

”Hov, fuglene er allerede begyndt at synge,” udbrød Sille højt, da hun lidt efter sad på toilettet. ”Så kan der ikke være lang tid til, vi skal op.” Sille gjorde sig færdig på toilettet og dansede glad tilbage til soverummet. Hun glemte alt om at være stille. Midt på gulvet i soverummet standsede Sille brat op. Hun stirrede på Grys seng. ”Gry!” sagde hun undrende. ”Hvor er du?” Sille kiggede sig omkring. Gry var ikke at se nogen steder, og pludselig opdagede hun, at Tildes seng også var tom, ja faktisk var alle sengene tomme. ”Det var underligt,” sagde Sille, så drejede hun resolut om på hælen og trampede ind i soverummet ved siden af. Det var også tomt. Det samme var de rum, hvor piltene sov. ”Teltene,” sagde Sille til sig selv. ”Væbnerne er i teltene.” Men det var de ikke. Alle teltene var tomme. Sille løb ind i hytten igen. Hun måtte finde Kalle, så hun kunne fortælle ham, at alle børnene var væk. Sille smækkede døren til ledernes soverum op. ”Kalle, Kalle, De er væk alle sam…” længere kom hun ikke, for pludselig gik det op for hende, at dette rum også var gabende tomt. Hun stod lidt med et tænksomt udtryk i ansigtet. Hvad var det, der foregik. Hun sukkede, og så traskede hun tilbage til sit eget soverum.

Forsigtigt lynede Sille soveposen op og kravlede ned fra sin køje. Hun gjorde sig meget umage med ikke at komme til at larme, så hun vækkede de andre. Det lille toilet ved siden af soverummet lå badet i sollys, og det måtte det have gjort et stykke tid, for gulvet var dejligt varmt at træde ud på.

Historie af: Lene Thanild Schøler

”De kommer sikkert lige om lidt,” sukkede hun og begyndte at rode i sin rygsæk for at finde noget tøj at tage på. ”Og i mellemtiden vil jeg ud og lege!” Sille smuttede i et par shorts og trak en t-shirt over hovedet. Så greb hun toilettasken og sprang hen over gulvet. Pludselig standsede hun. ”Hey, vent nu lige lidt,” udbrød hun. ”Jeg behøver jo slet ikke at vaske mig og børste tænder. Lederne er her jo ikke. De kan ikke tjekke, om jeg gør det!” Med et stort smil kravlede Sille op i sin køje igen. Her stoppede hun toilettasken så langt ned i rygsækken, som hun overhovedet kunne. Det var nu slet ikke så dumt sådan at være helt alene på lejren. Udenfor skinnede solen fra en skyfri himmel. Flaget hang allerede i toppen af flagstangen og blafrede dovent. Så var de andre altså stået op, og de måtte også være i gang med dagens program. Spørgsmålet var bare, hvor de var henne. Sille løb ned til vandkanten og stak tæerne i. Det var lidt koldt, men også rart, når bølgerne skyllede ind over fødderne og langsomt begravede dem i sand. Hun blev stående lidt og kiggede på et par måger, der kredsede over vandet.

”Morgenandagt!” udbrød hun pludselig. ”De holder helt sikkert morgenandagt. Selvfølgelig!” Sille løb tilbage over græsset. Hun fortsatte forbi hytterne og op ad en lille sti bag den. Hun standsede først, da hun stod i den lille lysning, hvor de plejede at sidde, når de holdt morgenandagt. Der var ikke nogen. Det eneste liv hun så, var en lille solsort, der sad på en gren og sang. ”Nå, heller ikke her,” mumlede Sille for sig selv, og så fortsatte hun videre ad den lille sti. Når ikke de andre var til morgenandagt, måtte de jo være i gang med dagens aktiviteter, og nu ville hun se, om de var gået op på sportspladsen, men den var lige så forladt som andagts-lysningen. Sille sparkede lidt til en bold, der lå i græsset. Det var ret let at score, når der ingen målmand var. Hun lavede en flot sejrsdans, hver gang bolden havnede i nettet. Det var faktisk ret fedt, men efter et stykke tid blev det en smule kedeligt. Sille gav bolden et sidste spark, og så traskede hun videre ad en sti, der førte ind i skoven. De foregående dage havde børnene bygget huler et stykke inde mellem træerne, og nu ville hun finde ud af, om det var her, de andre gemte sig. Allerede længe før hun kom til hulerne, begyndte hun at råbe: ”Sigurd! Gry! Tue! Jeg kommer nu! Er I der! Viktor? Tilde?”

Men hun fik ikke noget svar. Hulerne lå ensomt mellem træerne. Sille gik helt hen til den, hun havde bygget sammen med Sigurd og deres fire venner. Der var heller ingen inde i hulen. Sille smed sig på den bløde skovbund uden for hulen. Hun lagde sig på ryggen og kiggede op i bladene over hende. De lavede en masse flotte mønstre, når vinden fik dem til at rasle, og solen skinnede ned gennem dem. Pludselig kom hun i tanker om noget. I går havde hun og Sigurd diskuteret, om de skulle slæbe nogle træstubbe ind i hulen, så de kunne bruges til at sidde på. Sille havde syntes, det var en god idé, men Sigurd havde ment, at de fyldte for meget, og Sigurd havde vundet. Men nu var han her jo ikke, så Sille sprang op og begyndte at bakse med de træstubbe, hun havde fundet inde mellem nogle bregner. Det var ikke let, men til sidst havde hun fået hele tre stubbe på plads i hulen. Det så godt ud, og Sille smilede tilfreds. Fløjtende gik hun videre gennem skoven. Hun havde kurs mod hytten igen. Hendes mave var begyndt at rumle, så nu ville hun ud og finde tanterne, så hun kunne få noget at spise. På vejen tilbage mod hytten kom hun forbi det sted, hvor bådene lå fortøjet. Bådene var der godt nok, men der var hverken børn eller voksne i nærheden. Ligesådan med den del af stranden, hvor de plejede at bade. Køkkenet var også forladt. ”Tanter!” kaldte Sille. ”Er I her?” Men der var ingen, der svarede hende. Hun kaldte et par gange mere, og hun ledte også lidt efter Elly og de andre tanter, men til sidst gav hun op og begyndte i stedet at gå på jagt efter noget, hun kunne spise. Der var hurtigt gevinst. I spisekammeret fandt hun en halv chokoladekage, der var dækket til med et viskestykke. Den spiste hun et par stykker af.

Sille hoppede ned fra rebet og satte i løb ud af den lille grusvej, der udgjorde indkørslen til lejrområdet. Hun standsede, da hun kom til den asfalterede vej. Kalle havde sagt, at de ikke måtte gå længere end dertil. Der var stille på vejen. Selvom hun stod der et stykke tid, kom der ikke en eneste bil forbi. ”Højre,” mumlede Sille. ”Hvis jeg går til højre, kommer jeg til byen. Det er sikkert der, de er.” Resolut begyndte Sille at trave ind mod den lille by, som hun vidste lå ikke så langt fra lejren. Hun skrålede i vilden sky, mens hun gik. Det var faktisk meget rart.

Kapitel 2

”Gad vide, om de er taget på tur?” sagde Sille tænksomt for sig selv, da hun lidt senere sad udenfor og gyngede frem og tilbage på det reb, som Kalle havde hængt op i et højt træ. ”Det var jo noget med, at vi skulle på udflugt en dag. Det er sikkert i dag.”

hun skulle helt sikkert også hoppe i søen fra det træ, Kalle havde sagt, at de ikke engang måtte kravle op i.

Efter et kvarters tid kom hun til byen. Den var ikke ret stor. Faktisk var der ikke meget mere end en købmand og et lille ishus, og det virkede mest af alt, som om begge dele var lukket. Der var ikke et øje at se nogen steder. Alligevel gik Sille hen til købmandsbutikken og tog i døren. Den var åben. Hun fortsatte indenfor. Der var umiddelbart ingen at se i den lille butik, så hun gik lidt rundt på må og få mellem hylderne. Da hun nåede til legetøjshylden, standsede hun og tog en bamse op. Den var virkelig sød. Brun og blød med det kæreste ansigt. Sille stod lidt og nussede og krammede bamsen, men satte den så tilbage på hylden igen. Hun ville egentlig helst have taget den med sig, men hun havde jo ingen penge med, så hun kunne betale for den. ”HALLO!” råbte hun. ”ER HER NOGEN?!” Der var ingen, der svarede. Pludselig standsede Sille op. Lige midt i et skridt. ”Jeg er alene i verden!” udbrød hun. ”Det er det, det er! Alle de andre er forsvundet. Præcis som jeg ønskede mig i går. Det er derfor, jeg ikke kan finde nogen lige meget, hvor meget jeg leder – FEDT! Så kan jeg jo bestemme alting selv! Så er der ingen til at fortælle mig, hvad jeg må, og hvad jeg ikke må. Det er helt perfekt!” Sille dansede ud af købmandsforretningen, og fløjtende begav hun sig tilbage mod lejren. Det skulle blive rigtig godt at få prøvet nogle af de forbudte ting af. Hun kunne slet ikke vente med at kure ned ad den lange skrænt bag hytten, og

Da Sille nåede tilbage til lejren, var hun sulten. Det var faktisk lige, så hendes mave rumlede. De stykker kage, hun spiste til morgenmad, varede ikke ret længe. ”Jeg tror, jeg vil have mig lidt slik til frokost,” sagde Sille med en højtidelig stemme og satte kurs mod Tutten. ”Nu er der jo ikke nogen til at fortælle mig, at jeg ikke må!” Sille fik hurtigt sat noget slik til livs. En skumbanan, tre-fire vingummier, lidt lakridsstænger og et par karameller. Men det hjalp ligesom ikke. Hun var stadig sulten. Rigtig sulten, så hun gik ud i køkkenet. Her fandt hun et franskbrød, noget smør og en pakke pålægschokolade. ”Det burde kunne gøre det,” sagde hun tilfreds og gik i gang med at smøre sig en god bunke madder med masser af pålægschokolade. Da hun var færdig, spiste hun et par stykker. Resten puttede hun i lommen, for hun kunne slet ikke spise alle dem, hun havde smurt. ”Så er det skrænten,” sagde Sille og spurtede udenfor. Da hun nåede om til skrænten, som lå bag hytten, stod hun stille et øjeblik og kiggede op. Det var en stejl sandet skrænt. Helt perfekt til at kure ned ad på rumpen, også selvom lederne mange gange havde sagt, at det var forbudt. Sille smilede tilfreds, og så begyndte hun at klatre op. Det var ikke helt let, men til sidst var hun oppe. Hun tog tilløb og kastede sig med et hvin ned i det løse sand. Det var hyle-morsomt, og straks hun var nede, asede hun op igen for at tage en ny tur. Hun prøvede igen og igen. Til sidst orkede hun ikke mere, og hun svedte så meget, at hendes pandehår var blevet helt vådt. ”Nu kender jeg vist en, der godt kunne trænge til en dukkert,” stønnede hun, mens hun børstede det værste sand af sit tøj, ”og jeg ved lige præcis hvordan!” Sille snurrede rundt på hælen og satte i løb ned mod vandet. På vejen trak hun sin trøje af, og så snart hun nåede vandkanten, røg shortsene også, men hun gik ikke ud i vandet. Hun gik direkte hen til et stort træ, hvis grene strakte sig helt ud over søen, og begyndte at kravle op i det. ”Ha!” sagde hun, mens hun koncentreret arbejdede sig højere og højere op. ”Den her gang er der

ikke nogen Kalle til at standse mig! Jeg skal nok vise ham, at det ikke er farligt!” Hun fortsatte ud på en gren, der hang ud over vandet, og da hun var et godt stykke ude, rejste hun sig halvt op, satte af og hoppede. Hun landede i vandet med et plask. ”Hvor var det FEDT!” råbte hun, da hun et øjeblik efter kom op til overfladen igen. ”En gang mere!” Det blev faktisk til mange gange mere. Igen og igen kravlede Sille op i træet og lavede det ene vilde spring ned i vandet efter det andet. Til sidst frøs hun så meget, at hendes tænder klaprede, og det blev tegnet til, at hun måtte stoppe. Rystende af kulde løb hun tilbage mod hytten for at hente sit håndklæde og få noget tørt tøj på. På vejen kom hun lige forbi den legeplads, som kredsens seniorer havde brugt de sidste par dage på at bygge med reb og rafter. Hun standsede et kort øjeblik og kiggede længselsfuldt på de mange sjove legeredskaber, de havde lavet.

”Dem skal jeg så meget prøve,” klaprede hun, men det måtte vente lidt. Hun var nødt til at få varmen og komme i noget tørt tøj først. Sille fik hurtigt skiftet tøj, og inden længe var hun på vej i fuld firspring ned mod seniorernes legeplads. Hun stod lidt og overvejede, hvad hun skulle starte med. De havde både lavet en karussel, en vippe, en gynge, en svævebane og en balancebom. Det blev vippen, der vandt. Sille vippede den prøvende op og ned et par gange, inden hun kravlede op for at sætte sig på det sæde, der var højest oppe. Det gik ikke helt som planlagt, for allerede inden hun var nået derop, vippede legeredskabet, og sædet ramte jorden med et BUMP. Sille gav dog ikke op. Hun satte sig til rette på sædet og satte af. Det virkede ikke. Vippen løftede sig kun ganske lidt fra jorden og faldt så straks tilbage igen med et bump. ”ØV,” sagde Sille ærgerligt. ”Man kan ikke vippe, når man er alene!” Sille gik over til karussellen. Hun tog et fast greb i den og gav den et ordentligt skub. Karussellen snurrede næsten en omgang rundt, så tøvede den ligesom et øjeblik, inden den drejede samme vej tilbage igen. ”Den her er bedre,” sagde Sille glad og kravlede op på et af karussellens sæder. Men det gik hurtigt op for hende, at man ikke både kunne sidde på karussellen og skubbe den på samme tid. Karussellen rokkede sig ikke ud af stedet, og til sidst kravlede Sille ned igen.

Det gik meget bedre med gyngen. Den var god, og man kunne gynge mega højt, fandt Sille ud af. Især når man stod op og gyngede. Svævebanen var også sjov. I starten havde Sille godt nok lidt problemer med at få den trukket hen til det sted, hvor man skulle starte, og det var også lidt svært at komme op på den, når der ikke var nogen til at holde den stille, men efter et par ture havde hun styr på det. Hun prøvede mange gange, og for hver gang blev hun mere og mere modig. ”Gad vide, om man også kan stå op?!” mumlede Sille, da hun for fjortende gang kravlede op på den pind, der udgjorde sædet på svævebanen, og i stedet for straks at sætte sig ned, tog hun et fast greb højt oppe på rebet, placerede fødderne på sæde-pinden og trak sig op. Svævebanen susede afsted. Sille hvinede. Det kildrede helt vildt i maven. Da svævebanen nåede enden, ramte den stopklodsen med et smæld, samtidig med at sædepinden fortsatte i en stor bue opad. Det var lidt vildt, og Sille klamrede sig til rebet. Desværre var det ikke helt nok. Hendes fødder smuttede, og et øjeblik hang hun kun i hænderne i rebet over sædepinden. Så mistede hun grebet, og sekundet efter landede hun på jorden med et bump. ”Auuuuuuv!” hylede Sille. Hun havde slået ryggen og den ene arm. Det gjorde virkelig ondt, men der kom ikke nogen for at hjælpe hende. Der var jo ikke nogen. Hun var alene i verden. ”Sigurd,” hulkede Sille, mens hun forsigtigt satte sig op. ”Hvor er du? Du skal komme nu. Du skal trøste mig.” Pludselig var det ikke helt så sjovt at være helt alene i verden.

Sille satte sig forsigtigt op og strakte ryggen. Hun bøjede også armen et par gange. Heldigvis virkede det ikke til, at der var sket noget alvorligt, men hun var helt sikkert færdig med at prøve svævebanen. ”Jeg mangler virkelig en ven lige nu,” snøftede Sille, da hun kort efter gik tilbage mod lejren. ”Eller i hvert fald en sød bamse, som jeg kan kramme.” Det gjorde stadig ondt i armen, og Sille var helt sikker på, at hun havde fået et stort blåt mærke på ryggen. ”Hey, vent lidt!” udbrød hun pludselig og standsede brat op. ”Købmanden. Bamsen!” Nu vidste Sille præcis, hvad hun ville gøre. Med bestemte skridt, gik hun direkte ind i Tutten og fandt pengekassen. Hun talte 164 kroner og 50 øre op, for hun vidste, at det var så meget, hun havde tilbage i lejrens bank, og så satte hun kursen mod købmandsbutikken, som hun allerede havde besøgt én gang den dag.

Kapitel 3

Der var selvfølgelig stadig ingen mennesker i købmandsbutikken, da Sille nåede derhen, men hun var ligeglad. Hun gik direkte hen til hylden med legetøjet, tog bamsen og gav den et stort kram. Det føltes rart. ”Men hvordan kan jeg købe ham, når her ikke er nogen,” sagde Sille tænksomt, mens hun langsomt gik hen mod kassen. Det endte med, at hun lagde alle sine penge på disken. Det var faktisk ikke helt nok, for på prisskiltet stod der, at bam-

sen kostede 199,95, men Sille blev enig med sig selv om, at det nok var i orden. ”Der er jo ikke nogen her, der vil savne ham,” sagde hun højt. Så gav hun sin nye ven et stort kys lige midt på snuden, og så begyndte hun at gå hjem mod lejren. ”Nu skal vi to hjem og have noget at spise,” sagde Sille kærligt til bamsen, da de var kommet lidt over halvvejs. ”Jeg er så sulten, at jeg kunne spise en hel ko.” Bamsen svarede selvfølgelig ikke, men det var næsten som om, den smilede en lille smule, syntes Sille. Køkkenet var tomt, da Sille og bamsen kom derud, men det havde Sille nu også regnet med, at det ville være. ”Hvad skal vi så have at spise,” sagde Sille, og kiggede spørgende på bamsen. Da den ikke svarede, fortsatte hun: ”Nej, du er vel egentlig ligeglad. Bamser som dig bliver jo ikke sultne.” Så begyndte Sille at gå på jagt efter noget, der kunne blive til aftensmad. Det var ikke let at finde noget, der egnede sig. Hun gad ikke at spise rugbrød, og det kødfars, hun fandt, vidste hun ikke, hvad hun skulle stille op med. På et tidspunkt stod hun med en kæmpestor pose pasta i hån-

den, men det endte også med, at hun lagde den tilbage på hylden igen, for hun var ikke var ikke helt sikker på, hvordan det var, man skulle gøre, når man skulle lave den blød og lækker. Hjemme i skovhytten var det altid Sigurd, der havde styr på det der med maden. Sille sukkede. ”Havregrød!” sagde hun så. ”Det må jeg da kunne finde ud af. Sigurd siger i hvert fald, at det er let at lave, og så smager det godt!” Sille skyndte sig at finde en gryde frem. Hun fyldte godt med havregryn i den. Bagefter hældte hun lige nøjagtig så meget vand i, at alle havregrynene blev våde. ”Så mangler der bare salt,” sagde hun tilfreds og satte gryden på komfuret. Hun stod lidt med saltpakken i hånden, inden hun målte en godhåndfuld af og puttede det i gryden. I starten var det meget hyggeligt at røre i gryden, men det blev hurtigt kedeligt, så Sille lod gryde være gryde og gav sig til at finde tallerken og ske frem. ”Det ville nu også være lækkert med lidt rosiner,” sagde hun tænksomt, da tallerkenen var på plads på bordet. ”Mon ikke tanterne har sådan nogen nede i spisekammeret?”

Sille smuttede hurtigt ned ad trappen for at gå på jagt efter rosinerne. Hun fandt dem forholdsvis hurtigt gik tilfreds tilbage til køkkenet. Her var det imidlertid en ganske uventet syn, der mødte hende. Der stod en tyk røg op fra gryden med havregrød, og en lettere brændt lugt havde bredt sig i rummet. Sille skyndte sig hen til komfuret. Hun skubbede hurtigt gryde væk fra den varme kogeplade, fandt en grydelap og løftede forsigtigt låget. Havregrøden dernede så egentlig meget fin ud. Den boblede lidt, men det havde hun også set, at den gjorde, når Sigurd lavede havregrød derhjemme. Sille greb en grydeske og rørte lidt i grøden. Den virkede meget fin, så hun bar den over på spisebordet, satte sig til rette og øste en stor portion op på tallerkenen. Men den første skefuld var en skuffelse. ”Fy for pokker!” udbrød Sille og spyttede det grød ud, som hun netop havde puttet i munden. Det smagte slet ikke godt. Det var sveden og alt, alt for salt. Sille sank modløs sammen i stolen. Pludselig var det ikke spor sjovt at være alene i verden mere. Sille savnede Sigurd og Kalle og alle vennerne fra FDF. Men allermest Sigurd. ”Hvor er du, Sigurd!” råbte hun fortvivlet. ”Du skal komme tilbage! Jeg vil ikke være alene mere! SIGURD!” Sille styrtede ud af køkkenet, hun fortsatte udenfor, og hele tiden kaldte hun på Sigurd og Kalle og alle de andre. Hun kaldte og kaldte, mens hun endnu engang løb rundt til alle de steder, hun kendte for at finde sine venner. Men der var ingen, der svarede. Pludselig snublede Sille. Hun faldt, og i det samme var det som om, jorden forsvandt under hendes fødder. Hun faldt og faldt. Sille udstødte et mægtigt vræl, og pludselig vågnede hun. Hun satte sig op med et sæt og kiggede sig fortumlet omkring. Hun var i sin køje i sovesalen på sommerlejren. Alle de andre var der også. De sov. Sille smilede forsigtigt. Det hele var altså bare noget, hun havde drømt. I det samme kom Kalle ind i sovesalen. Sille hoppede ned fra sine køje og løb hen til ham. Tårerne trillede ned ad kinderne på hende, og snøftende kastede hun sig om halsen på Kalle.

”Men Sille dog, hvad er der i vejen, hvorfor græder du?” spurgte Kalle og trak Sille ind til sig. ”Åh, Kalle, jeg drømte, at jeg var alene i verden,” snøftede Sille. ”Først var det fedt, at jeg kunne gøre alt, hvad jeg ville. Men så blev jeg ked af at være helt alene. Det er godt, at det bare var noget, jeg drømte.” ”Ja, det var godt,” gav Kalle hende ret. ”Vil du være med til at vække de andre nu?” Sille nikkede og tørrede sine øjne. Et øjeblik efter kravlede hun fra køje til køje i fuld gang med at hive soveposerne af sine veninder.

Andagter Info om andagten

"Formålet med FDF er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus". Dette kan for nogen måske virke som en uoverskuelig opgave, og for andre er det let og naturligt. Noget af det, vi er rigtig gode til i FDF er at lege og bruges vores fantasi sammen med børn og unge. Vi ønsker med denne Sille og Sigurd-andagt at mixe vores formål "mødet med evangeliet", og det vi er supergode til, "legen og fantasien" med hinanden. Gennem andagten er der plads til både at formidle det kristne budskab og til at bruge sig selv som menneske. Der er en andagt med fokus på at få ro og tid til fordybelse og kontakt med sin egen krop. Tag gerne elementer fra andagten og bland det, som det passer jer bedst. Vi håber, I vil finde glæde og inspiration i andagten. Introduktion I historien "Sille alene i verden" oplever Sille, hvordan det efterhånden bliver mere og mere ensomt at være den eneste i verden. Hun føler sig faktisk fortabt. I historien om Daniel i løvekulen får man samme fornemmelse af ensomhed og fortabelse. Daniel bliver udsat for en kæmpe prøvelse, da han bliver kastet for løverne, og overladt til sig selv og sin tro. Enhver vil helt sikkert føle sig alene og forladt, hvis man stod over for denne dødstrussel. Men ikke Daniel, han vender sig mod Gud, og beder om hjælp og støtte til at kæmpe mod denne trussel. Vi mennesker kan også opleve fornemmelsen af ensomhed og frygt, når vi står over for store prøvelser i vores liv. Andre gange kan denne følelse også komme i vores helt almindelige hverdagsliv, og vi rammes af ensomhed og fortvivlelse. Så er det, at vi har brug for noget større end os selv, og vi kan vende os mod Gud og bede om støtte.

Tænkestedet

Denne andagt munder ud i en indføring i ”Tænkestedet”. Ideen med Tænkestedet ér at lære børnene, at de kan skabe sig et frirum i deres hverdag, et sted hvor de kan lukke verden ude, koble fra og lade op. Og at det sted kan være hvor som helst. Sidst i denne andagt er der en idé til, hvordan I kan lære børnene at skabe dette rum, og det kan nok virke lidt langhåret, men giv det en chance, og se hvad der sker! Hvis I har mange børn i klassen, kan de eventuelt deles op. Hvis I er inde, så dæmp lyset, tænd måske stearinlys, og sørg for noget at ligge på, så de ikke bliver kolde. Sørg for at de ikke kan nå hinanden. Vi har foreslået et stykke instrumentel musik – Parachute Band med nummeret Still – find det på Youtube. Find gerne jeres eget, men det skal være stille, gerne ukendt for dem og uden sang. Nedenstående skal læses som uddrag fra en dagbog. Ændr eventuelt din stemme lidt, lev dig ind i det. Vær Daniel! Et nyt afsnit er et nyt indlæg i dagbogen, så hold gerne en kunstpause her.

Det har været en svær tid, siden vi blev hentet her til Babylon som slaver… Rejsen hertil var lang og forfærdelig, og vi frygtede for vore liv. Jeg har bedt til Gud uden ophold siden den dag, og stolet på, at han nok skulle frelse os og være med os, selv om det har set sort ud. Og Herren er god! Aldrig så snart vi kom hertil, blev jeg og mine tre gode venner udvalgt til at blive uddannet som rådgivere for kong Darios…. Gud har givet mig usædvanlig visdom. Jeg kan nu sproget og har nemt ved alt, hvad kongen betror mig. Gud har endda givet mig evnen til at tyde drømme og syner! Kongen vil så gerne give mig en masse gaver, men jeg véd, at jeg intet er i mig selv, og kun kan det på grund af Guds nåde. Men det er som om kongen ikke hører det, når jeg siger det… Jeg må sige, at det går mig godt her i Babylon. Jeg er blevet udråbt til statholder over en del af riget.

Det er en trist dag i dag. Kong Darios har udstedt en lov om, at ingen i hele riget må tilbede andre end ham selv i 30 dage. Enhver der bryder denne lov bliver smidt for løverne. Og selv om jeg ønsker at leve et retskaffent liv, så kan jeg ikke efterleve denne lov. Gud er den eneste Gud, og det er kun ham, jeg kan og vil tilbede. Han har frelst mig og vist mig, at han er den eneste levende Gud. Og jeg ved, at Gud vil hjælpe mig også i dette, så jeg vil blive ved med at bede. Jeg vil ikke skjule mig… Sidste nat var uden tvivl den værste og bedste i mit liv! Pludselig kom nogle soldater og hentede mig, og bragte mig til Kong Darios. Med tårer i øjnene sagde han til mig, at han håbede, at ”den Gud, som jeg tjener så trofast, må redde mig”. Jeg indså, at jeg stod for at blive smidt i løvekulen, og jeg vidste, at løverne var sultne. Jeg kunne mærke frygten stige op i mig, men dybt nede, vidste jeg, at jeg ikke havde gjort noget forkert, og at Gud nok skulle være med mig. Da jeg stod på kanten af løvekulen, blev jeg ramt af den hæslige lugt af død og mørke, og jeg kunne nærmest mærke, hvordan løvens sultne brøl vibrerede i hele min krop! Jeg bad inderligt Gud om at frelse mig fra at skulle derned… men pludselig blev jeg skubbet, og fandt mig selv i bunden af kulen. Jeg lukkede mine øjne og råbte ud til Gud ”Frels mig, min Gud!” Og ikke så snart jeg havde sagt det, mærkede jeg en fred komme over mig, jeg åbnede øjnene, og så løverne ligge fredelig rundt omkring. Det var som om de ikke ænsede, at jeg var føde! En løve kom sågar hen til mig og lagde sig, så jeg kunne hvile mig op ad dens varme krop. Gud er så god! Han frelste mig! Næste morgen blev stenen, der var rullet for kulens åbning, rullet væk, og jeg hørte kong Darios råbe ned med ængstelig stemme: ”Åh, Daniel, du levende Guds tjener! Mon den Gud som du tjente så trofast, kunne redde dig fra løverne?” Jeg svarede ham straks, ”Deres Majestæt, længe leve!”

Andagter af Connie Løgstrup Madsen, Helle Langdahl og Rikke Vingborg

Daniels dagbog Er der nogen af jer, der er bange for løver? Jeg har hørt om en, der ikke var bange for løver, og det selv om han blev smidt ned til dem i en hule uden gemmesteder og udveje. Prøv lige at hør, hvad han skrev i sin dagbog…

Kongen stoler på mig og med rette. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor de guvernører, jeg har under mig, virker så sure på mig. Det er som om, de hele tiden forsøger at finde fejl ved mit arbejde. Men jeg vil ikke lade dem slå mig ud. Gud er med mig, så selv om jeg føler mig noget alene, ved jeg, at jeg ikke er det…

Kong Darios blev så glad, at han fik mig hejst op med det samme og sendte en meddelelse ud i hele landet om, at Gud er den eneste levende Gud, og han skal æres! Jeg er SÅ taknemlig for, at Gud frelste mig, og at min tur i løvekulen åbnede kongens øjne for, at Gud er den eneste Gud! Gud har virkelig vist mig, at han kan vende en dødelig situation til én, der giver liv!

Forslag til anvendelse

Hold andagten som det første i mødet, og lad det køre igennem mødet som et tema. • Find et stille sted i kredshuset, skoven eller et andet sted og afhold "Tænkestedet"

Bøn

om lidt, og så skal I bare lytte og prøve at gøre det, jeg siger, og nyde musikken og roen. Det gør ikke noget, hvis I falder i søvn. Først beder vi lige til Gud – ”Gud, vil du komme og være her med os og give os din fred”.

Oplæsning under musikken

Træk vejret dybt, helt ned i maven... Lige så stille… Og igen…. Prøv så at gøre din krop tung. Mærk hvordan den synker ned i gulvet. Mærk først dine fingre og hænder slappe af… så armene... Hovedet... Fødderne... Benene... og kroppen… Læg helt stille. Lad musikken spille færdig, og begynd lige så stille at tale igen, og lad børnene komme langsomt til sig selv. Start eventuelt med at bede Fadervor.

Hjælp Kære Gud, Hjælp mig, når jeg føler mig alene. Hjælp mig til at finde nogen at have det dejligt sammen med. Hjælp mig, når jeg er ked af det. Hjælp mig, når jeg er rigtig bange og ikke ved, hvad jeg skal gøre. Kære Gud, Hjælp. Amen

Dette skal du bruge

• Computer med lyd til at afspille musikken eller en cd- eller mp3-afspiller, hvis I finder andet musik • Tæpper, underlag eller lignende til at ligge på • Eventuelt stearinlys

Dit eget tænkested

Ligesom Daniel havde lært at lukke det, der skete omkring ham, ude, og finde ro og fred i Guds nærvær, så kan vi gøre det samme. Vi kan alle lave os et ”tænkested”, et sted, hvor vi lige kan finde ro, lukke ned og bare være. Et tænkested kan være hvor som helst – i skoven, på værelset, i stuen, i bilen, i klassen, på legepladsen. Det er faktisk lige meget, hvor det er! Det der gælder ér, at man lukker sine øjne og ører, og koncentrerer sig om det sted, man er. Mærker sig selv og lader Guds fred fylde sig. Lyder det lidt mærkeligt? Lad os prøve det! I dag gør vi det ved at lægge os ned, men man kan sagtens stå eller sidde. Læg jer på gulvet, og luk øjnene. Jeg sætter lidt musik på lige

Aktiviteter I historien hører vi, at Sille vågner op helt alene, og kan derfor lave lige, hvad hun har lyst til - og ikke mindst gøre alt det, man ikke må for de voksne. Dette møde handler om, at prøve alt det, der normalt er forbudt.

Tegne på tapetet

Køb en rulle med papir og hæng den op på en eller flere af væggene i kredshuset. Find så alt, hvad I har liggende af tusser og farver, og lad børnene slå sig løs ved at ”tegne på tapetet”.

Madkamp

Lege med maden

Der er mange sjove madlege. Køb på forhånd noget pålæg og rugbrød, eller se, hvad I har i skabene i kredsen. Det kan være en fordel at købe noget pålæg, der er lidt klamt at arbejde med for eksempel leverpostej, smør eller remolade. Del børnene op i to hold og lad dem dyste i, hvem der kan bygge det flotteste tårn, slot eller hus.

Hoppe i møblerne

Nu gælder det om, at børnene må hoppe i møblerne. Stil på forhånd en masse møbler op i en forhindringsbane. Dette kunne være sofaer, stole, border eller madrasser. Herefter skal alle børnene igennem forhindringsbanen uden at røre jorden. Hvis man har mange børn i sin FDF-klasse, kan man vælge at lave to hold og lave en stafet ud af det.

Gå sent i seng

Det er sjovt at være længe oppe. I denne leg skal børnene kæmpe for det. En eller flere fangere løber rundt med nogle tæpper. Når man bliver fanget af en af fangerne ved at få tæppet over sig, skal man "ligge sig til at sove" nede på jorden. Man bliver befriet, når to af deltagerne stiller sig

En legeaften med fokus på at føle sig alene Sille føler sig til sidst i historien meget ensom. Her er ideer til en mødeaften, der handler om ensomhed. Alle legenes omdrejningspunkt er, at en eller flere personer til at starte med står uden for fællesskabet. Til slut kan I tage en snak om, det at være alene eller føle sig ensom.

Sild i en tønde

En person gemmer sig. De andre skal nu finde personen, men i stedet for at råbe op og hente de andre, skal man sætte sig ved siden af personen og vente på, at de andre finder, de gemte. Legen kan leges under stort set alle forhold. Det kan foregå i kredshuset, i en skov, i en by eller på en mark - kun fantasien sætter grænser. Legen har ikke indbygget nogen øvre grænse for antallet af deltagere.

British Bulldog

Deltagerne deles i to grupper, derudover vælges et par fangere. De grupper stiller sig i hver sin ende af banen. Man skal nu løbe fra den ene til den anden ende uden at blive taget af fangeren. I hver sin ende af banen har man helle. Der er ikke ret langt mellem linjerne. Bliver man taget, skal fangeren/fangerne først løfte offeret op fra jorden og sige "British Bulldog", hvorefter man er taget, og man bliver også fanger. Det er tilladt at kæmpe for at blive nede. Der bliver flere og flere fangere, og til sidst er der kun fangere tilbage, og legen er slut. Egentlig har man ikke fri inde bag stregerne. Her kan man bare ikke løftes op. Man skal først slæbes ud på den åbne plads, inden man kan løftes, og dermed blevet taget. Legen er kun begrænset af størrelsen af banen, der er altså ikke nogen reel øvre grænse for antallet af deltagere. Man skal dog huske at jo flere deltager, desto flere fangere bør der være.

Kædetagfat

Deltagerne deles igen i to grupper, og der udpeges to fangere. Nu skal deltagerne, der står i hver deres ende af banen løbe til den anden ende. Hvis en fanger når at fange en af deltagerne, er denne nødt til at holde i hånd med fangeren. efterhån-

AKTIVITETER AF: JON NIELSEN, IDA ROSENKVIST OG IDA MARIE PETERSEN

Der er ikke meget, der er sjovere end at lege med maden. Derfor får børnene nu få lov til at lege madkamp. På forhånd skal man fylde nogle strømper med mel. Del børnene op i to hold, og lade dem kaste sokkerne med mel i efter hinanden. Når man bliver ramt, er man død, indtil den man er blevet skudt af, bliver ramt. Legen kan enten vare, indtil alle fra et af holdene er døde, eller man kan vælge at sætte tid på (10-15 minutter).

på hver sin side af den sovende og råber ”Godmorgen”.

den vil linjen af fangere blive længere. Legen her er begrænset af de fysiske rammer, den leges i. Legen er nem, hurtig at afvikle, og kan være med til at inkludere alle.

Fange fisk

Et rum skal ryddes, og alle borde stilles ud til siden, nu stiller en fisker sig op på et bord ude i siden. Med en fiskestang skal han/hun fange "fiskene", der løber rundt på gulvet. Når fiskeren fanger en fisk, skal denne lægge sig på gulvet og fiskeren må løbe ud for at hente fisken. Hvis fiskeren når hen til fisken og rører denne, er fisken fanget. De levende fisk må dog stille sig som en mur rundt om fiskeren og holde ham/hende væk, dog uden at bruge hænder! Fisken, der er død, skal nu løftes og bæres til den fjerneste ende af banen, her genoplives fisken. Fisk har to liv, så ved anden berøring skal fisken gå op til fiskeren og hjælpe med at fange de døde fisk.

Sommerlejrmøde Tag med Sille og Sigurd på lynsommerlejr. En sommerlejr, der nemlig tager et enkelt møde. Det er en oplagt aktivitet for puslinge, der endnu ikke har været på sommerlejr med kredsen. Giv dem en smagsprøve på, hvad det vil sige at tage på sommerlejr. Det kan godt være, at I gør det helt anderledes på jeres sommerlejr, men det her er et forslag til, hvordan det kunne foregå. Det er vejledende ideer, og man kan bytte om på rækkefølgen eller lege andre lege, eller tilføje jeres egne traditioner. Det kan være en god ide, at have et papur, hvor I selv kan flytte på tiden – og dermed indikerer, hvor fremskreden dagen er. Bed børnene om at tage deres sovepose med til FDF denne aften.

1. Godmorgen

Bed børnene om at lægge sig ned på gulvet i deres sovepose, og lade som om de sover. Børnene skal nu vækkes. Dette kan gøres med morgensang fra lederne, en der blæser reveille eller med grydelåg og vand til dem, der ikke er hurtige nok.

2. Flaghejsning

Efter I har hejst flaget og sunget nr. 48” Nu er det tiden, flaget skal op” kan I passende lave lidt morgengymnastik med knæbøjninger og svinge med armene.

3. Morgenmad

Introducer børnene til et bordvers, som der plejer at blive sunget i jeres kreds. Dette kan for eksempel være ”Tak den brune ko”, ”Fader tak for nattens hvile”, ”Alle gode gaver” eller ”Ham takker alle vi med sang”, eller hvad I nu plejer at synge i lige præcis jeres kreds. Alle børnene får en lille klat havregrød eller en halv bolle, så I hurtigt kan blive færdige. Husk at sige tak for mad til tanterne.

4. Lyn-indianerløb

Post 1: Alle får tegnet striber på kinderne. Post 2: her siger vi ug-ug ved at kappe os på munden. Post 3: Her laver vi en hurtig regndans. Post 4: Vi danser boogie-ug-ug-woogie (hvor I bare klapper jer på munden i stedet for at synge Boggie-woogie).

5. Frokost

Syng til bords og giv børnene et halvt stykke rugbrød eller en æblebåd. Måske synger I en sang, når I er færdige med at spise.

6. Siesta

Forklar børnene, at det er en form for pause, hvor man må lege eller slappe af, ligesom et langt frikvarter. Hvis jeres kreds har Tut i siestaen så giv børnene et styk Maoam eller et par M&M’s. Så kan I spille fodbold i 5 minutter, og så er det videre til næste aktivitet.

7. Lyn-sportsløb

Post 1: Løb 1 omgang rundt om kredshuset. Post 2: Drej 10 gange rundt om jer selv. Post 3 Lav 4 kolbøtter

8. Aftensmad

Syng til bords og giv måske børnene nogle ærter eller lignende, der kan symbolisere et måltid.

9. Lejrbål

Byd velkommen til lejrbål. Syng nr. 10 ”Dampen er oppe”, og lav en sketch for børnene for eksempel ”Bagskærmen rasler”. Afslut lejrbålet med en andagt.

10. Godnat

Lad børnene finde deres soveposer frem. Måske er der en, der blæser retræte. Læs Sille og Sigurd som godnathistorie.

Gør Sille og Sigurd endnu bedre Det er en lille redaktion af frivillige FDFere, der skriver og udvikler Sille og Sigurd. Vi vil meget gerne høre din mening om materialet. Skriv til os og fortæl, hvordan børnene modtager bøgerne og historierne. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvad kan gøres anderledes? Redaktionens email-adresse: silleogsigurd@FDF.dk